|
7.6.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 147/5 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2023/1102
af 6. juni 2023
om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (1) (»grundforordningen«), særlig artikel 11, stk. 2, og
ud fra følgende betragtninger:
1. SAGSFORLØB
1.1. Tidligere undersøgelser og gældende foranstaltninger
|
(1) |
Efter en dumpingundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1629/2004 (2) en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (»den oprindelige undersøgelse«). Efter en antisubsidieundersøgelse indførte Rådet ved forordning (EF) nr. 1628/2004 (3) også en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien. |
|
(2) |
Efter en delvis interimsundersøgelse på eget initiativ af udligningsforanstaltningerne ændrede Rådet ved forordning (EF) nr. 1354/2008 (4) forordning (EF) nr. 1628/2004 og forordning (EF) nr. 1629/2004. |
|
(3) |
Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i grundforordningen forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2010 (5) antidumpingforanstaltningerne. Efter en udløbsundersøgelse af udligningsforanstaltningerne forlængede Rådet ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010 (6) udligningsforanstaltningerne. |
|
(4) |
Efter udløbsundersøgelsen i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2, forlængede Europa-Kommissionen (»Kommissionen«) antidumpingforanstaltningerne ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/422 (7). Efter udløbsundersøgelsen af udligningsforanstaltningerne forlængede Kommissionen udligningsforanstaltningerne ved gennemførelsesforordning (EU) 2017/421 (8). |
|
(5) |
De gældende antidumpingforanstaltninger er på 9,4 % og 0 % for importen fra individuelt nævnte eksportører og en told på 8,5 % på importen fra alle andre virksomheder i Indien. |
1.2. Anmodning om en udløbsundersøgelse
|
(6) |
Efter offentliggørelsen af en meddelelse om det forestående udløb (9) modtog Kommissionen en anmodning om en fornyet undersøgelse i henhold til grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
|
(7) |
Anmodningen om en fornyet undersøgelse blev indgivet den 9. december 2021 af EU-producenterne, der tegner sig for ca. 90 % af den samlede EU-produktion af visse grafitelektrodesystemer (»ansøgerne«). Anmodningen om fornyet undersøgelse var begrundet med, at udløbet af foranstaltningerne sandsynligvis vil medføre fortsat dumping og fornyet skade for EU-erhvervsgrenen. |
1.3. Indledning af en udløbsundersøgelse
|
(8) |
Kommissionen fastslog efter høring af det udvalg, der er nedsat ved grundforordningens artikel 15, stk. 1, at der forelå tilstrækkelige beviser for at berettige indledningen af en udløbsundersøgelse og indledte den 9. marts 2022 ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende (10) (»meddelelse om indledning«) en udløbsundersøgelse vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (»det pågældende land«) på grundlag af grundforordningens artikel 11, stk. 2. |
1.4. Særskilt undersøgelse vedrørende antisubsidieforanstaltninger på importen af den undersøgte vare
|
(9) |
Ved en meddelelse offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende den 9. marts 2022 (11) indledte Kommissionen også en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (12) af de gældende endelige antisubsidieforanstaltninger vedrørende importen til Unionen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien. |
1.5. Den nuværende undersøgelsesperiode og den betragtede periode
|
(10) |
Undersøgelsen vedrørende sandsynligheden for fortsat eller fornyet dumping omfattede perioden fra den 1. januar 2021 til den 31. december 2021 (»den nuværende undersøgelsesperiode« eller »NUP«). Undersøgelsen af de tendenser, der er relevante for vurderingen af sandsynligheden for fortsat eller fornyet skade, omfattede perioden fra den 1. januar 2018 til udgangen af den nuværende undersøgelsesperiode (»den betragtede periode«). |
1.6. Interesserede parter
|
(11) |
I indledningsmeddelelsen opfordrede Kommissionen interesserede parter til at kontakte den med henblik på at deltage i undersøgelsen. Endvidere underrettede Kommissionen specifikt ansøgere, andre kendte EU-producenter, de kendte eksporterende producenter og de indiske myndigheder, kendte importører, leverandører og brugere, forhandlere samt sammenslutninger, som den vidste var berørt, om indledningen af undersøgelsen og opfordrede disse til at deltage. |
|
(12) |
De interesserede parter fik mulighed for at fremsætte bemærkninger til indledningen af undersøgelsen og anmode om en høring med Kommissionen og/eller høringskonsulenten i handelsprocedurer. |
1.7. Stikprøveudtagning
|
(13) |
I indledningsmeddelelsen anførte Kommissionen, at den eventuelt ville udtage en stikprøve af de interesserede parter i henhold til grundforordningens artikel 17. |
1.7.1. Stikprøveudtagning af EU-producenter
|
(14) |
Kommissionen anførte i indledningsmeddelelsen, at den havde udtaget en foreløbig stikprøve af EU-producenter. Kommissionen udtog stikprøven på grundlag af produktions- og salgsmængder af samme vare i Unionen. Stikprøven bestod af tre EU-producenter. De stikprøveudtagne EU-producenter tegnede sig for ca. 61 % af den anslåede samlede EU-produktion og 64 % af den anslåede salgsmængde af samme vare i Unionen. Kommissionen opfordrede interesserede parter til at fremsætte bemærkninger til den foreløbige stikprøve. Kommissionen modtog ingen bemærkninger. Stikprøven er repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
1.7.2. Stikprøveudtagning af importører
|
(15) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen ikke forretningsmæssigt forbundne importører om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. |
|
(16) |
Ingen importører gav sig til kende. |
1.7.3. Stikprøveudtagning af eksporterende producenter i Indien
|
(17) |
For at afgøre, om det var nødvendigt med stikprøveudtagning, og i bekræftende fald udtage en stikprøve, anmodede Kommissionen alle eksporterende producenter i Indien om at afgive de oplysninger, der anmodes om i indledningsmeddelelsen. Kommissionen har rettidigt modtaget en stikprøvebesvarelse fra to producenter af grafitelektrodesystemer i Indien: HEG Limited og Graphite India Limited, og derfor var det ikke nødvendigt at udtage en stikprøve. Kommissionen besluttede at undersøge de to eksporterende producenter, der afgav de ønskede oplysninger. |
1.8. Spørgeskemabesvarelser og krydstjek uden kontrolbesøg
|
(18) |
Ved indledningen af undersøgelsen blev spørgeskemaerne stillet til rådighed i det dossier, der stilles til rådighed for interesserede parter, og på Generaldirektoratet for Handels websted (13). |
|
(19) |
Der blev modtaget spørgeskemabesvarelser fra de tre stikprøveudtagne EU-producenter. Ingen af de eksporterende producenter indsendte spørgeskemabesvarelser. Ingen af brugerne indsendte et spørgeskema eller gav sig til kende i løbet af undersøgelsen. |
|
(20) |
Kommissionen indhentede og efterprøvede alle de oplysninger, som den anså for nødvendige med henblik på at fastslå, om der var sandsynlighed for fortsat eller fornyet dumping med deraf følgende skade, og for at fastslå Unionens interesser. Der blev aflagt kontrolbesøg i henhold til grundforordningens artikel 16 hos følgende virksomheder:
|
2. DEN UNDERSØGTE VARE OG SAMME VARE
2.1. Den undersøgte vare
|
(21) |
Den undersøgte vare er grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, uanset om de importeres sammen eller separat (»den undersøgte vare«), i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545110010 og 8545909010) »den undersøgte vare« eller »GES«). |
2.2. Samme vare
|
(22) |
Som fastslået i den oprindelige undersøgelse og i de tidligere udløbsundersøgelser bekræftede denne udløbsundersøgelse, at følgende varer har samme grundlæggende fysiske, kemiske og tekniske egenskaber og samme grundlæggende anvendelsesformål:
|
|
(23) |
Kommissionen besluttede, at disse varer derfor er samme vare, jf. grundforordningens artikel 1, stk. 4. |
3. DUMPING
|
(24) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, undersøgte Kommissionen, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping fra Indien. |
3.1. Indledende bemærkninger
|
(25) |
I overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, blev det undersøgt, om der var sandsynlighed for, at de gældende foranstaltningers udløb ville føre til fortsat eller fornyet dumping. |
|
(26) |
Som nævnt i betragtning 19 indsendte ingen af de eksporterende producenter spørgeskemabesvarelser. På grund af manglende samarbejdsvilje fra de samarbejdsvillige eksporterende producenter og i overensstemmelse med grundforordningens artikel 18 måtte Kommissionen anvende de foreliggende faktiske oplysninger til analysen. |
|
(27) |
De indiske myndigheder blev behørigt orienteret om, at Kommissionen som følge af de indiske eksporterende producenters manglende samarbejde kan anvende grundforordningens artikel 18. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(28) |
Konklusionerne i afsnit 3 og 4 blev således baseret på de foreliggende faktiske oplysninger. Til dette formål anvendtes oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse og foreliggende statistikker i Eurostat og Global Trade Atlas (14) (»GTA«)-databaserne samt andre offentligt tilgængelige kilder. |
3.2. Normal værdi
|
(29) |
På baggrund af ovenstående beregnede Kommissionen den normale værdi ab fabrik i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2. |
|
(30) |
Den normale værdi var baseret på oplysningerne fra ansøgerne, fra i) Mordor Intelligence (15) og ii) Valuates Reports (16). De to kilder viste en lignende gennemsnitlig hjemmemarkedspris på GES i Indien på 3 788 EUR pr. ton på ab fabrik-niveau i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne pris blev krydstjekket og var i overensstemmelse med skøn foretaget på baggrund af de offentligt tilgængelige prisdiagrammer, som SteelMint.com (17) har offentliggjort, i samme periode, og som angiver en gennemsnitlig pris på 3 630 EUR pr. ton. |
|
(31) |
Kommissionen anvendte gennemsnitsprisen for de to kilder, som ansøgerne havde fremlagt, til at fastsætte en normal værdi til 3 788 EUR pr. ton. |
3.3. Eksportpris
|
(32) |
Da ingen af de eksporterende producenter fra Indien samarbejdede, blev eksportprisen fastsat på grundlag af cif-priser i Eurostat-data justeret til ab fabrik-niveau. Som nævnt i betragtning 44 var importmængden fra Indien i undersøgelsesperioden betydelig, og priserne blev således anset for at være repræsentative. Cif-prisen på 2 747 EUR pr. ton (18)blev justeret for søfragt og forsikringsomkostninger, indenlandske transportomkostninger i Indien og EU-toldbehandling og endte på 2 558 EUR pr. ton på ab fabrik-niveau. Justeringerne var baseret på data fra OECD (19) og oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse. |
3.4. Sammenligning og dumpingmargen
|
(33) |
Kommissionen sammenlignede den normale værdi og eksportprisen ab fabrik som fastsat ovenfor. |
3.5. Dumpingmargen
|
(34) |
På dette grundlag var de vejede gennemsnitlige dumpingmargener udtrykt i procent af cif-prisen, Unionens grænse, ufortoldet, på 44,7 % for Indien. Det blev derfor konkluderet, at der fortsat fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode. |
4. SANDSYNLIGHED FOR FORTSAT DUMPING
|
(35) |
I forlængelse af konstateringen af, at der fandt dumping sted i den nuværende undersøgelsesperiode, undersøgte Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, sandsynligheden for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne ophæves. |
|
(36) |
Undersøgelsen viste, at importen fra Indien i NUP fortsat blev indført på EU-markedet til betydeligt dumpede priser, og at den fastholdt sine mængder og markedsandele som i de sidste to fornyede undersøgelser. Desuden viser analysen af produktionsmængde og uudnyttet kapacitet i Indien, eksportmængder og priser fra Indien til andre tredjelandsmarkeder, gældende foranstaltninger i andre tredjelande og EU-markedets tiltrækningskraft i betragtning 107-115 også, at det er sandsynligt, at dumpingeksporten yderligere vil øge sin allerede betydelige tilstedeværelse på EU-markedet, hvis de nuværende foranstaltninger får lov at udløbe. Det blev derfor konkluderet, at der er sandsynlighed for fortsat dumping, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
5. SKADE
5.1. Definition af EU-erhvervsgren og EU-produktion
|
(37) |
Samme vare blev fremstillet af syv EU-producenter i den nuværende undersøgelsesperiode. De udgør »EU-erhvervsgrenen« som omhandlet i grundforordningens artikel 4, stk. 1. |
|
(38) |
Den samlede EU-produktion i den nuværende undersøgelsesperiode blev fastsat til 219 330 ton. Kommissionen fastsatte tallet på grundlag af de verificerede spørgeskemabesvarelser fra de stikprøveudtagne EU-producenter og de data, der blev fremlagt af de producenter, der ikke indgik i stikprøven, og ansøgerne (20). Som anført i betragtning 14 tegnede de tre stikprøveudtagne EU-producenter sig for over 61 % af den samlede EU-produktion af samme vare. |
5.2. EU-forbrug
|
(39) |
Kommissionen fastsatte EU-forbruget på grundlag af salgsmængden af EU-erhvervsgrenens egenproduktion beregnet til EU-markedet og oplysninger om importmængden indhentet fra Eurostat-statistikkerne. |
|
(40) |
På dette grundlag udviklede EU-forbruget sig således: Tabel 1 EU-forbrug (ton) (21)
|
||||||||||||||||||||||
|
(41) |
EU-forbruget af GES faldt med 10 % i den betragtede periode. I 2018 var der et højt forbrug på baggrund af en stor efterspørgsel i EU's stålindustri, som var ved at genrejse sig efter stålkrisen. I en situation med en pludselig stigning i GES-priserne opbyggede stålproducenterne desuden lagre af GES i forventning om en yderligere stigning. |
|
(42) |
I 2019 faldt produktionen af stål fra elektriske lysbueovne (med 6,6 % i forhold til 2018 ifølge tal fra Eurofer). Derfor faldt efterspørgslen efter GES. Da prisen på GES faldt betydeligt, blev det ikke længere anset for nødvendigt for aftagerindustrien at opbygge lagre, da brugerne ikke længere var berørt af en yderligere prisstigning. Som følge heraf begyndte stålproducenterne at afvikle deres lagre af GES. Desuden faldt efterspørgslen yderligere — men denne gang midlertidigt i 2020 efter covid-19-udbruddet. |
5.3. Import fra Indien
5.3.1. Mængde og markedsandel for importen fra Indien
|
(43) |
Som nævnt i betragtning 39 fastsatte Kommissionen importmængden fra Indien på grundlag af Eurostat-statistikker. Markedsandelen blev fastsat på grundlag af EU-forbruget, jf. betragtning 40. |
|
(44) |
Importen fra Indien udviklede sig således: Tabel 2 Importmængde (i ton) og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(45) |
Importen af den undersøgte vare fra det pågældende land faldt i 2019 og 2020 efter faldet i EU-forbruget og steg igen i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set steg importmængden i den betragtede periode fra 5 802 ton i 2018 til 6 540 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, dvs. med 13 %. Importen af GES fra Indien udgjorde ca. 16 % af den samlede import af GES til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode, svarende til en markedsandel på 5 %. |
|
(46) |
Samlet set steg importen fra Indien og Indiens markedsandel i den betragtede periode. Trods faldet i EU-forbruget fortsatte mængden af dumpingimport fra Indien med at stige i den betragtede periode (med 13 %), mens EU-erhvervsgrenens salg faldt. |
5.3.2. Priserne på importen fra Indien og prisunderbud
|
(47) |
Den gennemsnitlige pris på importen fra Indien udviklede sig som følger: Tabel 3 Importpriser (i EUR/ton)
|
||||||||||||||||||||||
|
(48) |
Den gennemsnitlige importpris (22) på GES fra Indien faldt med 80 % i hele den betragtede periode, fra 13 756 EUR pr. ton i 2018 til 2 747 EUR pr. ton i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(49) |
På grund af den høje globale efterspørgsel efter GES oversteg de indiske priser EU-erhvervsgrenens priser i første halvdel af den betragtede periode, men faldt derefter med 60 % mellem 2018 og 2020 og forblev konsekvent lavere end EU-priserne i 2020 og i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(50) |
Da ingen af de indiske eksporterende producenter samarbejdede, fastsatte Kommissionen prisunderbuddet i den nuværende undersøgelsesperiode ved at sammenligne:
|
|
(51) |
Dette resulterede i den gennemsnitlige underbudsmargen på 33,2 %. Disse priser blev også betragtet som en rimelig indikator for fremtidige mulige prisniveauer, hvis foranstaltningerne ophæves. |
|
(52) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede den indiske regering (GOI), at den underbudsmargen, som Kommissionen havde beregnet, ikke er repræsentativ, da den ikke er baseret på de faktiske markedspriser i Unionen. Efter GOI's opfattelse har det forhold, at salget fra GrafTech Iberica fandt sted i henhold til langfristede kontrakter, ført til en kunstigt høj salgspris, som ikke er udtryk for markedsprisen på GES i Unionen. |
|
(53) |
Kommissionen er uenig i denne vurdering. Langfristede kontrakter er ikke en ualmindelig handelspraksis og en forretningsmæssig beslutning, hvor en kunde accepterer at binde sig til et bestemt prisniveau til gengæld for en forsyningssikkerhed. I betragtning af at langfristede kontrakter blev anvendt i handelen på det relevante marked, betyder deres tilstedeværelse i stikprøven ikke, at stikprøven ikke er repræsentativ. Desuden var kun en del af GrafTech's salg omfattet af langfristede kontrakter, mens de to andre stikprøveudtagne EU-producenters salg i den nuværende undersøgelsesperiode ikke var omfattet af lignende langfristede kontrakter. Kommissionen mener derfor, at selv om de langfristede kontrakter, som GrafTech Iberica anvendte, var repræsentative for en del af markedet, påvirkede de ikke i væsentlig grad underbudsberegningen. Påstanden blev derfor afvist. |
5.3.3. Import fra andre tredjelande end Indien
|
(54) |
Importen af den undersøgte vare fra andre tredjelande kom hovedsagelig fra Kina, Mexico og Rusland. |
|
(55) |
Importmængden fra andre tredjelande samt markedsandelen og prisudviklingen i den betragtede periode udviklede sig som følger: Tabel 4 Import fra andre tredjelande end Kina
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(56) |
Virkningen af importen fra andre tredjelande er blevet analyseret, da den udgjorde ca. 84 % af den samlede GES-import til Unionen i NUP. Trods det faldende forbrug steg importmængden fra andre tredjelande med 19 % fra næsten 29 000 ton i 2018 til ca. 35 000 ton i NUP. |
|
(57) |
Importen fra tredjelande fulgte delvist faldet i forbruget i 2019 og 2020, men steg hurtigt og nåede det højeste niveau i NUP med en stigning på 19 % i forhold til 2018. Gennemsnitsprisen på importen fra andre tredjelande fulgte den globale tendens og faldt med 72 % mellem 2018 og NUP. |
|
(58) |
Langt størstedelen af denne import i NUP, 76 %, var import fra Kina. Importmængden fra andre tredjelande undtagen Kina og Indien steg med 22 % i den betragtede periode. Importmængden af GES fra Indien steg fra 5 800 ton i 2018 til 6 500 ton i NUP, mens mængden fra Kina steg fra 22 054 ton i 2018 til 26 065 ton i NUP med en stigning i markedsandelen på henholdsvis 25 % og 31 %. |
|
(59) |
I samme periode var importpriserne fra Kina lavere end både de indiske eksportørers priser og EU-producenternes priser (dog ikke i 2018). |
|
(60) |
Desuden pålagde Kommissionen pr. den 7. april 2022 (23) importen af GES fra Kina antidumpingtold (fra 23 % til 74,9 %) (24). |
5.4. EU-erhvervsgrenens økonomiske situation
5.4.1. Generelle bemærkninger
|
(61) |
Analysen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation omfattede en vurdering af alle de økonomiske indikatorer, der havde en indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. |
|
(62) |
Som nævnt i betragtning 14 blev der anvendt stikprøveudtagning i forbindelse med vurderingen af EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(63) |
I forbindelse med konstateringen af skade skelnede Kommissionen mellem makroøkonomiske og mikroøkonomiske skadesindikatorer. Kommissionen evaluerede de makroøkonomiske indikatorer ud fra data i de stikprøveudtagne producenters besvarelser af antidumpingspørgeskemaet og de makroøkonomiske data, der blev fremlagt af producenter, som ikke indgik i stikprøven, og af ansøgerne, krydstjekket med dataene i anmodningen om fornyet undersøgelse. Disse oplysninger vedrørte samtlige EU-producenter. Kommissionen evaluerede de mikroøkonomiske indikatorer ud fra oplysningerne i spørgeskemabesvarelserne fra de stikprøveudtagne EU-producenter. Begge datasæt blev anset for at være repræsentative for EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. |
|
(64) |
De makroøkonomiske indikatorer er: produktion, produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse, salgsmængde, markedsandel, vækst, beskæftigelse, produktivitet, dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping. |
|
(65) |
De mikroøkonomiske indikatorer er: gennemsnitlige priser pr. enhed, omkostninger pr. enhed, arbejdskraftomkostninger, lagerbeholdninger, rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evne til at rejse kapital. |
5.4.2. Makroøkonomiske indikatorer
5.4.2.1. Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
(66) |
Den samlede EU-produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 5 Produktion, produktionskapacitet og kapacitetsudnyttelse
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(67) |
Efter faldet i forbruget faldt EU-erhvervsgrenens produktionsmængde med 34 % mellem 2018 og 2020 og steg delvist i NUP, men forblev under 2018-niveauet. Samlet faldt produktionsmængden med 13 % i den betragtede periode. |
|
(68) |
Faldet i produktionsmængden skyldes faldet i forbruget kombineret med det tab i salgsmængder, som EU-erhvervsgrenen led, jf. betragtning 70. |
5.4.2.2. Salgsmængde og markedsandel
|
(69) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde og markedsandel udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 6 Salgsmængde og markedsandel
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(70) |
EU-erhvervsgrenens salgsmængde faldt med 18 % i den betragtede periode. Den faldt støt frem til 2020 (med 38 %) og steg kun delvist i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne stigning var imidlertid ikke i overensstemmelse med den lignende tendens i EU-forbruget, hvilket resulterede i et tab af markedsandele for EU-erhvervsgrenen fra 77 % i 2018 til 70 % i den nuværende undersøgelsesperiode (minus 9 %), mens markedsandelen for importen fra Indien steg med 25 % i samme periode. |
|
(71) |
I den betragtede periode faldt EU-forbruget af GES med 10 %. Dette fald på 15 000 ton i forbruget ramte kun EU-erhvervsgrenen, som mistede 21 000 ton af salget. I samme periode fortsatte stigningen i mængden af dumpingimport fra Indien, Kina og andre tredjelande i den betragtede periode med henholdsvis 13 %, 18 % og 19 %. |
5.4.2.3. Vækst
|
(72) |
Som forklaret ovenfor mistede EU-erhvervsgrenens salgsmængde i den betragtede periode 21 000 ton af salget, mens importen steg med mere end 6 200 ton. For EU-erhvervsgrenen betød dette et tab af markedsandele på 9 % i den betragtede periode. EU-erhvervsgrenen oplevede således ingen vækst i den betragtede periode. |
5.4.2.4. Beskæftigelse og produktivitet
|
(73) |
Beskæftigelsen og produktiviteten udviklede sig i den betragtede periode, som følger: Tabel 7 Beskæftigelse og produktivitet
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(74) |
Antallet af ansatte i EU-erhvervsgrenen forblev forholdsvis stabilt i den betragtede periode (faldt med 2 % i den betragtede periode). I betragtning af det fald i produktionen, der er forklaret i afsnit 5.4.2.1, fulgte produktiviteten for EU-erhvervsgrenens arbejdsstyrke, målt som produktion (ton) pr. ansat, derfor samme tendens og faldt med 11 % i samme periode. |
5.4.2.5. Dumpingmargenens størrelse og genrejsning efter tidligere dumping
|
(75) |
Kommissionen konkluderede i betragtning 34, at dumping fra Indien fortsatte i den nuværende undersøgelsesperiode. Kommissionen konkluderede også, at der er en stor sandsynlighed for fortsat dumping fra Indien, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(76) |
Til trods for de antidumpingforanstaltninger, der har været gældende siden 2009, har EU-erhvervsgrenen mistet betydelige salgsmængder, hvilket afspejles i et tab af markedsandele på 9 % i den betragtede periode. Der kunne således ikke konstateres fuldstændig genrejsning efter tidligere dumping, og EU-erhvervsgrenen er fortsat særdeles sårbar over for de skadevoldende virkninger af eventuel dumpingimport på EU-markedet. |
5.4.3. Mikroøkonomiske indikatorer
5.4.3.1. Priser og faktorer, som påvirker priserne
|
(77) |
De vejede gennemsnitlige enhedssalgspriser hos de stikprøveudtagne EU-producenter ved salg til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 8 Salgspriser i Unionen
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(78) |
Salgspriserne steg mellem 2018 og 2019 med 13 %, før de faldt kraftigt i 2020 og i den nuværende undersøgelsesperiode til et niveau, der er 45 % lavere end i 2018. |
|
(79) |
Produktionsomkostningerne steg, nåede sit højeste punkt i 2020 og begyndte at falde i den nuværende undersøgelsesperiode. Denne tendens skyldes den betydelige stigning i prisen på det vigtigste råmateriale, nemlig jordoliekoks. Prisen på jordoliekoks steg støt og betydeligt frem til 2019 som følge af den øgede efterspørgsel fra lithium-ion-batteriindustrien, og først fra 2020 begyndte den at falde. |
|
(80) |
I betragtning af EU-erhvervsgrenens salgspriser bemærkede Kommissionen, at en del af EU-produktionen (navnlig produceret af GrafTech Iberica og GrafTech France), der tegner sig for ca. 50 % af det samlede EU-salg og den samlede EU-produktion, i en vis grad var midlertidigt beskyttet mod direkte konkurrence på markedet, mens den anden del (de to andre stikprøveudtagne EU-producenter) var direkte udsat for dumpingimporten fra Indien. |
|
(81) |
Denne situation skyldtes eksistensen af langfristede kontrakter, der omfattede salg af GES fra GrafTech Iberica. Disse langfristede kontrakter blev indgået i kølvandet på en periode med usædvanligt høje priser i årene 2017-2018. Disse kontrakter er »take or pay«-købsaftaler med et garanteret niveau af levering til faste priser, og køberen forpligtede sig til at købe de aftalte mængder til forud fastsatte priser i henhold til forskellige aftalemæssige rettigheder og forpligtelser. Disse kontrakters varigheder var på tre til fem år. Det viste sig, at en meget stor del af GrafTech Iberica's salg i den nuværende undersøgelsesperiode blev foretaget i henhold til disse langfristede kontrakter. Undersøgelsen viste ikke, at andre EU-producenter ville være omfattet af lignende langfristede kontrakter i den betragtede periode. Set i lyset af de langfristede kontrakters begrænsede varighed bemærkede Kommissionen, at virkningerne af kontrakterne er af midlertidig karakter. |
|
(82) |
Disse langfristede kontrakter stammer fra perioden med høj prisvolatilitet i årene 2017-2018, der strakte sig frem til 2019. I disse år steg priserne på grafitelektroder betydeligt på verdensplan. Dette skyldtes mange faktorer, herunder øget global efterspørgsel. Hovedårsagen til den stigning i efterspørgslen, som EU-erhvervsgrenen henviser til, var det globale skift i stålindustrien fra højovne til lysbueovne, som anvender grafitelektroder. Som forklaret i betragtning 79 medførte den nye konkurrence om jordoliekoks (det vigtigste råmateriale til fremstilling af grafitelektroder) med lithium-ion-batteriindustrien desuden en stigning i råvareomkostningerne, som bidrog til prisudsvingene. For at løse dette problem med prisvolatilitet blev de langfristede kontrakter om levering af den undersøgte vare fra GrafTech Iberica forhandlet med en varighed på mellem tre og fem år. Målet var at opnå mere stabile priser til gengæld for en stabil forsyning efter kundernes ønske. |
|
(83) |
Takket være de eksisterende langfristede kontrakter kunne GrafTech Iberica's salg foretages ved et stabilt prisniveau ([25-50] % over den gennemsnitlige enhedssalgspris i Unionen) i den nuværende undersøgelsesperiode trods det generelle prisfald, som den resterende del af EU-erhvervsgrenen ikke var omfattet af gennem langfristede kontrakter. På baggrund af tilgængelige oplysninger, såsom salgsmængden af den undersøgte vare, som ikke faldt ind under de langfristede kontrakter, og som ikke blev solgt af GrafTech Iberica, samt de andre to stikprøveudtagne EU-producenters salg, skønnede Kommissionen, at gennemsnitsprisen på det marked, som ikke var omfattet af vilkårene i de langfristede kontrakter, var ca. [25-50] % lavere end de gennemsnitlige enhedssalgspriser i Unionen på det samlede marked. Den gennemsnitlige EU-salgspris i den nuværende undersøgelsesperiode afspejler derfor ikke nøjagtigt den konkurrenceprægede prissituation på EU-markedet, som blev væsentligt påvirket af lavprisimport og dumpingimport fra både Indien og Kina. |
5.4.3.2. Arbejdskraftomkostninger
|
(84) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 9 Gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat
|
||||||||||||||||||||||
|
(85) |
De gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger faldt en smule i den betragtede periode. Samlet set steg de gennemsnitlige arbejdskraftomkostninger pr. ansat med 5 %. Denne tendens blev hovedsagelig påvirket af det begrænsede fald i beskæftigelsestallene, jf. betragtning 74. |
5.4.3.3. Lagerbeholdninger
|
(86) |
Lagerbeholdningerne hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig således i den betragtede periode: Tabel 10 Lagerbeholdninger
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(87) |
Lagerbeholdninger kan ikke betragtes som en relevant skadesindikator i denne sektor, fordi produktion og salg hovedsagelig er baseret på bestillinger, og producenterne derfor har tendens til at have begrænsede varelagre. Derfor er udviklingen i lagerbeholdningerne kun angivet til orientering. |
|
(88) |
Samlet set blev lagerbeholdningerne påvirket af den faldende tendens i EU-erhvervsgrenens produktion og salg. Slutlagrene udtrykt i procent af produktionen steg betydeligt i 2019 og 2020 (med henholdsvis 54 % og 78 %) og faldt delvist i den nuværende undersøgelsesperiode. Samlet set steg slutlagrene i ton med 25 % i den betragtede periode. |
|
(89) |
Dog set ud fra oplysningerne fra de to EU-producenter, der ikke indgik langfristede kontrakter. I samme periode steg deres lagre med [35-45] %. |
5.4.3.4. Rentabilitet, likviditet, investeringer, investeringsafkast og evnen til at rejse kapital
|
(90) |
Rentabiliteten, likviditet, investeringer og investeringsafkastet hos de stikprøveudtagne EU-producenter udviklede sig i den betragtede periode som følger: Tabel 11 Rentabilitet, likviditet, investeringer og investeringsafkast
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(91) |
Kommissionen fastsatte de stikprøveudtagne EU-producenters rentabilitet som nettofortjenesten før skat ved salg af samme vare til ikke forretningsmæssigt forbundne kunder i Unionen udtrykt i procent af omsætningen i forbindelse med dette salg. |
|
(92) |
Efter den tidligere udløbsundersøgelse, jf. betragtning 1, hvor antidumpingforanstaltningerne blev indført, forbedredes EU-erhvervsgrenens situation, og dens fortjenstmargen som følge af den prisstigning, der er nævnt i afsnit 5.4.3.1, nåede op på 75 % i 2018. Situationen forværredes imidlertid efterfølgende, og fortjenstmargenerne faldt fra 2018 til det laveste punkt i 2020 (2 %) og steg delvist i den nuværende undersøgelsesperiode (31 %), hvilket svarer til et fald på 58 % i den betragtede periode. |
|
(93) |
Årsagen til denne faldende tendens er det betydelige fald i EU-forbruget og i den salgsmængde, som EU-erhvervsgrenen oplevede til fordel for dumpingimporten fra Indien og Kina, som udøvede et betydeligt pristryk, da den kom ind i Unionen, og som underbød EU-erhvervsgrenens priser og tvang den del af EU-erhvervsgrenen, der ikke var omfattet af de langfristede kontrakter, til at sænke deres priser, jf. betragtning 83. |
|
(94) |
Som nævnt ovenfor foretog en af de stikprøveudtagne EU-producenter, GrafTech Iberica, størstedelen af sit salg i henhold til langfristede kontrakter. Varerne blev derfor solgt til stabile priser, og i NUP (indtil udløbet af de langfristede kontrakter, en betydelig del udløb ved udgangen af 2021 og en anden del ved udgangen af 2022) var salget stadig delvist beskyttet mod konkurrence og det generelle prisfald. |
|
(95) |
Situationen er imidlertid anderledes for de to andre stikprøveudtagne EU-producenter. Når man ser bort fra GrafTech Iberica, viser mikroindikatorerne et andet billede, idet rentabiliteten af salget i Unionen faldt fra [+ 70-+ 80] % i 2018 til [0-+ 10] % i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(96) |
Nettolikviditeten er EU-erhvervsgrenens evne til at selvfinansiere sine aktiviteter. I betragtning af den faldende tendens i EU-erhvervsgrenens fortjeneste faldt likviditeten med 68 % i den betragtede periode. |
|
(97) |
Takket være stadig positiv likviditet steg investeringerne med 25 % i den betragtede periode, hvilket hovedsagelig skyldes EU-erhvervsgrenens bestræbelser på at rationalisere sin produktion og øge effektiviteten og produktiviteten for at imødegå den stigende lavprisimport. Investeringsafkastet, der udtrykkes som fortjenesten i procent af den bogførte nettoværdi af investeringerne, faldt imidlertid med 79 % i samme periode og fulgte derfor samme tendens som rentabiliteten. |
|
(98) |
Der kan konstateres et billede svarende til det, der er forklaret ovenfor, når der ses på data fra de to EU-producenter, der ikke foretog salg i henhold til langfristede kontrakter i den nuværende undersøgelsesperiode. I samme periode faldt investeringsafkastet og likviditeten til [0 + 10] %. |
|
(99) |
Den faldende rentabilitet og det faldende investeringsafkast vil gøre det stadig vanskeligere for EU-producenterne at rejse kapital til investeringer i fremtiden. Da investeringsafkastet falder meget hurtigt, bringes de stikprøveudtagne producenters evne til at rejse kapital i fremtiden i fare. |
5.4.4. Konklusion vedrørende skade
|
(100) |
Undersøgelsen viste, at foranstaltningerne gjorde det muligt for EU-erhvervsgrenen i det mindste delvist at opretholde betydelige markedsandele i hele den betragtede periode. De fleste skadesindikatorer viste, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation var vanskelig. Som forklaret ovenfor skyldes denne negative udvikling faldet i forbruget kombineret med konsekvenserne af covid-19-udbruddet og dumpingimporten fra Kina og Indien, som i samme periode vandt markedsandele til skade for EU-erhvervsgrenen, hvis markedsandel faldt. Situationen blev yderligere forværret af den kraftige stigning i dumpingimporten fra Kina og Indien. EU-erhvervsgrenen har reageret på disse udfordringer ved at sænke sine priser og reducere fortjenesten, som ikke desto mindre forblev positiv i den betragtede periode. |
|
(101) |
Navnlig faldt produktionen, salgsmængder og markedsandele samt salgspriserne, hvilket havde en negativ indvirkning på produktiviteten og rentabiliteten. Det øgede pristryk fra dumpingimporten fra Indien og Kina tvang EU-erhvervsgrenen til at sænke sine salgspriser med negative virkninger for rentabiliteten, som faldt betydeligt i den betragtede periode. Endelig har det hastigt faldende investeringsafkast en negativ indvirkning på EU-erhvervsgrenens evne til at rejse kapital og investeringer. |
|
(102) |
På den anden side lykkedes det stadig EU-erhvervsgrenen at bevare store salgsmængder og en betragtelig markedsandel til trods for den faldende tendens. Rentabiliteten forblev ligeledes positiv i hele den betragtede periode til trods for den negative tendens. Kommissionen konkluderede derfor, at EU-erhvervsgrenen var udsat for visse negative tendenser i den betragtede periode, hvilket resulterede i en generelt sårbar situation i 2021, men at den ikke led væsentlig skade, jf. grundforordningens artikel 3, stk. 5, i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(103) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede GOI, at de øgede råmaterialepriser efter Den Russiske Føderations militære aggression mod Ukraine er en af de vigtigste faktorer for EU-erhvervsgrenens reducerede rentabilitet. |
|
(104) |
Intet understøttede denne påstand. Den militære aggression og den underliggende geopolitiske situation udviklede sig efter den nuværende undersøgelsesperiode i februar 2022 og havde derfor ingen indflydelse på EU-erhvervsgrenens situation i den betragtede periode. Denne påstand blev derfor afvist som ubegrundet. |
6. SANDSYNLIGHED FOR FORNYET SKADE
|
(105) |
Kommissionen konkluderede i betragtning 102, at EU-erhvervsgrenen ikke led væsentlig skade i den nuværende undersøgelsesperiode. Derfor vurderede Kommissionen i overensstemmelse med grundforordningens artikel 11, stk. 2, om der var sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Indien, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
|
(106) |
For at fastslå, om der er sandsynlighed for fornyelse af den skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Indien, tog Kommissionen følgende forhold i betragtning: i) produktionsmængde og uudnyttet kapacitet i Indien, ii) eksportmængder og -priser fra Indien til andre tredjelandsmarkeder, iii) gældende foranstaltninger i andre tredjelande, iv) EU-markedets tiltrækningskraft og v) sandsynlige prisniveauer for importen fra Indien og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
6.1. Produktionskapacitet og uudnyttet kapacitet
|
(107) |
På grundlag af oplysningerne i anmodningen om en udløbsundersøgelse (25) blev den samlede indiske produktionskapacitet for GES anslået til ca. 160 000 ton, produktionen til ca. 121 000 ton og den uudnyttede kapacitet til ca. 39 000 ton i den nuværende undersøgelsesperiode. Den anslåede uudnyttede kapacitet udgjorde ca. 29 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(108) |
Desuden tydede oplysningerne i anmodningen (26) på, at én indisk producent forventes fortsat at øge sin kapacitet med yderligere 20 000 ton i begyndelsen af 2023 og dermed øge den uudnyttede kapacitet til 59 000 ton (43 % af EU-forbruget i den nuværende undersøgelsesperiode). Der findes derfor kapacitet til at øge eksporten betydeligt til Unionen, navnlig da der ikke er tegn på, at markeder i tredjelande eller hjemmemarkedet kan aftage en yderligere produktion. |
6.2. Eksportmængder og -priser fra Indien til andre tredjelandsmarkeder
|
(109) |
På grund af manglende samarbejdsvilje og dermed ingen anden mere pålidelig kilde til fastsættelse af den indiske eksport af GES fra Indien til de andre tredjelande med undtagelse af Unionen blev analysen baseret på GTA-data for HS-kode 8545 11. Denne HS-kode omfattede ca. 82 % af den indiske eksport til Unionen (sammenlignet med Eurostats Taric-data), mens næsten ingen import til Unionen fra Indien fandt sted under HS-kode 8545 90. GTA-dataene for HS 8545 11 blev derfor betragtet som den mest pålidelige kilde til markedsanalyse i tredjelande. |
|
(110) |
Både GIL og HEG, de to kendte producenter af GES i Indien, blev anset for at være stærkt eksportorienterede og eksporterede over 60 % af deres produktion i 2021. Tyrkiet, USA, Unionen og Egypten var deres vigtigste eksportmarkeder. Samlet set faldt den globale eksportmængde fra Indien med 14 % fra 2018 til NUP, mens den steg med 16 % til de tre største eksportmarkeder (Tyrkiet, USA og Egypten). |
|
(111) |
Analysen af eksportpriserne til Indiens ti største eksportlande i NUP viste, at eksportprisen til Unionen ved fob-niveauet ved Indiens grænse (2 727 EUR pr. ton) var højere end til Egypten, Sydkorea, Sydafrika, Mexico og De Forenede Arabiske Emirater, mens den var lavere end til Tyrkiet, USA, Saudi-Arabien og Indonesien. I betragtning af de eksportrestriktioner, som den indiske erhvervsgren står over for, jf. afsnit 6.3, og under hensyntagen til den nuværende uudnyttede kapacitet i Indien, blev det imidlertid konkluderet, at indiske eksportører ville have et incitament til at flytte betydelige eksportmængder fra tredjelande til det mere attraktive EU-marked, hvis foranstaltningerne fik lov at udløbe. |
6.3. Eksisterende foranstaltninger i de øvrige tredjelande
|
(112) |
Som følge af USA's sanktioner mod Iran i august 2018 mistede Indien sit største eksportmarked for GES (27). Inden sanktionerne var Iran blandt Indiens top tre eksportdestinationer for GES med en eksportmængde på ca. 9 000 ton om året. Efter sanktionerne faldt eksportmængderne fra Indien til Iran i 2019 til næsten nul ton og forblev på det niveau i de følgende år. |
|
(113) |
Den Eurasiske Økonomiske Kommission forlængede desuden antidumpingforanstaltningerne over for importen af GES fra Indien indtil september 2023 med en sats på 16,04 % for HEG og 32,83 % for GIL og andre indiske producenter. Den Russiske Føderation, der er et af medlemmerne af Den Eurasiske Økonomiske Union, var en vigtig forbruger af GES med sin årlige produktion af elektriske lysbueovne på 24 mio. ton i 2019. Indiens eksport af GES til Rusland faldt fra ca. 840 ton i 2018 til nul ton i 2020 og 2021. Med den allerede tilgængelige uudnyttede kapacitet vil dette derfor begrænse de potentielt tilgængelige eksportmarkeder for de indiske producenter og øge EU-markedets tiltrækningskraft yderligere, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
6.4. EU-markedets tiltrækningskraft
|
(114) |
EU-markedets tiltrækningskraft blev påvist derved, at GES fra Indien fortsat blev indført på EU-markedet på trods af den gældende antidumping- og udligningstold. I den betragtede periode var Indien fortsat det næststørste eksportland til Unionen efter Kina. Trods et fald mellem 2019 og 2020 som følge af covid-19-pandemien opretholdt og øgede Indien sin eksport til Unionen, på mellem 5 800 ton i 2018 og 6 500 ton i den nuværende undersøgelsesperiode, samt markedsandele på mellem 4 % i 2018 og 5 % i den nuværende undersøgelsesperiode. Dette er i samme størrelsesorden som de eksportmængder og markedsandele, der blev observeret i Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode i de to foregående udløbsundersøgelser. Som anført i betragtning 51 underbød den indiske eksportpris til Unionen betydeligt priserne på EU-markedet i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(115) |
Ifølge HEG's offentlige erklæringer anser producenten desuden Unionen for at være et vigtigt eksportmarked for at øge sin tilstedeværelse, hvis antidumping-/subsidieforanstaltningerne ophæves (28). |
6.5. Sandsynlige prisniveauer for importen fra Indien og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe
|
(116) |
Med henblik på at vurdere virkningen af den fremtidige import på EU-erhvervsgrenens situation fandt Kommissionen, at prisniveauerne for den indiske eksport uden antidumpingtolden ville være en rimelig indikator for fremtidige prisniveauer på EU-markedet. På dette grundlag, jf. betragtning 51, blev det konstateret, at den gennemsnitlige underbudsmargen for den undersøgte vare var på 33,2 %, og den anses derfor at være den bedste indikator for de sandsynlige prisniveauer uden antidumpingforanstaltninger. |
|
(117) |
I betragtning af dens intense anvendelse og hurtige udskiftning har brugerne af den undersøgte vare tendens til at opretholde betydelige lagre som for råvarer. Den undersøgte vare er derfor prisfølsom. En kraftig stigning i importen til lave priser ville tvinge EU-erhvervsgrenen til at sænke sine priser yderligere, som den allerede har gjort for at konkurrere med importen fra Indien og Kina, jf. afsnit 5.4.3.1. |
|
(118) |
Desuden er importen af visse GES fra Kina fra april 2022 omfattet af den antidumpingtold, der er nævnt i betragtning 58. Anvendelsesområdet for den vare, der er berørt af denne told, omfatter i vid udstrækning den vare, der er omfattet af denne undersøgelse, nemlig Taric-kode 8545110010. Det forventes derfor, at den kinesiske markedsandel vil falde (fra 20 % i den nuværende undersøgelsesperiode). Dette vil gøre EU-markedet mere attraktivt for dumpingimporten/den subsidierede import fra Indien. Med den nuværende eller endog sandsynlige øgede uudnyttede kapacitet, jf. betragtning 108, og uden konkurrence fra de kinesiske eksporterende producenter er der stor sandsynlighed for, at de indiske eksporterende producenter vil øge deres import af den undersøgte vare betydeligt til EU-markedet, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(119) |
Desuden er EU-erhvervsgrenens globale situation som forklaret i betragtning 81-83 påvirket af den særlige situation, som GrafTech Iberica befinder sig i, og som er midlertidig. De langfristede kontrakter ophørte (i vid udstrækning udløb størstedelen af de gældende langfristede aftaler allerede i 2022). Nogle af de eksisterende langfristede kontrakter med GrafTech Iberica blev forlænget et eller to år ud over 2022. De forlængede langfristede kontrakter dækkede imidlertid kun en mindre del af det samlede salg fra GrafTech Iberica. Selv med de forlængede langfristede kontrakter vil størstedelen af salgsmængden fra GrafTech Iberica ved udgangen af 2023 ikke længere være omfattet af de nuværende langfristede kontrakter. Denne andel vil stige yderligere ved udgangen af 2024. Kommissionen bemærkede endvidere, at de gennemsnitlige salgspriser for varer solgt af GrafTech Iberica i UP faldt i forhold til 2020 (selv når salget som led i de langfristede kontrakter medtages), hvilket indikerede, at GrafTech Iberica's salg blev påvirket af lavprisimporten af grafitelektroder fra Indien og Kina. Derfor vil GrafTech Iberica senest ved udgangen af 2023 være i samme situation som de øvrige producenter og vil være fuldt ud udsat for virkningerne af stigende mængder af dumpingimport fra Indien. Det betyder, at EU-erhvervsgrenens økonomiske situation vil blive yderligere forværret, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. |
|
(120) |
Med et tab af rentabilitet ville EU-erhvervsgrenen ikke være i stand til at foretage de nødvendige investeringer. I sidste ende vil dette også føre til tab af arbejdspladser og risiko for lukning af produktionslinjer. |
|
(121) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede GOI, at der ikke er sandsynlighed for fornyet skade i den foreliggende sag, primært fordi markedsandelen for importen fra Indien til Unionen kun er på 5 %, og at enhver skade for EU-erhvervsgrenen skyldes importen fra Kina og ikke importen fra Indien. Desuden hævdede GOI, at de lave importpriser fra Indien er en reaktion på lavprisimporten fra Kina. |
|
(122) |
Ved afgørelsen af, om der er sandsynlighed for fornyet skade, som oprindeligt var forårsaget af dumpingimporten fra Indien, jf. betragtning 106, tog Kommissionen flere elementer i betragtning, såsom produktionsmængde og uudnyttet kapacitet i Indien, eksportmængder og priser fra Indien til andre tredjelandsmarkeder, gældende foranstaltninger i andre tredjelande, EU-markedets tiltrækningskraft og sandsynlige prisniveauer for importen fra Indien og deres indvirkning på EU-erhvervsgrenens situation, hvis foranstaltningerne får lov at udløbe. I sine bemærkninger satte GOI ikke spørgsmålstegn ved Kommissionens analyse eller konklusion vedrørende nogen af disse elementer ud over den, der er omhandlet i betragtning 125. I modsætning til, hvad GOI foreslog i sine bemærkninger, baserede Kommissionen ikke sine konklusioner vedrørende sandsynligheden for fornyet skade på markedsandelen for importen af GES fra Indien til Unionen i den nuværende undersøgelsesperiode. |
|
(123) |
Påstanden blev derfor afvist. |
|
(124) |
GOI hævdede endvidere, at EU-markedet ikke er et prisattraktivt marked for de indiske eksporterende producenter, da virksomhedens eksportpriser til Unionen er lavere end eksportprisen på GES til andre tredjelande. |
|
(125) |
Kommissionen erkendte i betragtning 111, at de indiske eksportpriser til visse tredjelande ligger over priserne ved eksport til Unionen. Ikke desto mindre er priserne til visse andre eksportmarkeder, som er vigtige for de indiske eksporterende producenter, lavere end priserne til Unionen. Som forklaret i afsnit 6.1-6.5 vandt de indiske eksportører desuden markedsandele i Unionen i den betragtede periode. Af ovennævnte grunde konkluderede Kommissionen derfor, at denne påstand var ubegrundet. |
6.6. Konklusion
|
(126) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at udløbet af foranstaltningerne efter al sandsynlighed vil føre til en betydelig stigning i dumpingimporten fra Indien til priser, der underbyder EU-erhvervsgrenens priser og dermed forværrer EU-erhvervsgrenens økonomiske situation. Det er meget sandsynligt, at dette vil føre til fornyet væsentlig skade, og at EU-erhvervsgrenens levedygtighed ville være i alvorlig fare som følge heraf. |
7. UNIONENS INTERESSER
|
(127) |
I henhold til grundforordningens artikel 21 undersøgte Kommissionen, om en opretholdelse af de gældende antidumpingforanstaltninger ville være i strid med Unionens interesser som helhed. Unionens interesser blev fastlagt på grundlag af en vurdering af alle de forskellige involverede parters interesser, dvs. EU-erhvervsgrenens, importørernes, distributørernes og brugernes interesser. |
|
(128) |
Alle interesserede parter fik mulighed for at tilkendegive deres synspunkter i overensstemmelse med grundforordningens artikel 21, stk. 2. |
7.1. EU-erhvervsgrenens interesser
|
(129) |
EU-erhvervsgrenen er sammensat af fem grupper, der producerer grafitelektroder i Unionen. Alle grupper samarbejdede fuldt ud i undersøgelsen. Som nævnt i betragtning 14 udtog Kommissionen en stikprøve af EU-producenter. Stikprøven bestod af tre EU-producenter, der afgav spørgeskemabesvarelser. Stikprøven blev anset for at være repræsentativ for EU-erhvervsgrenen. |
|
(130) |
Som angivet ovenfor led EU-erhvervsgrenen ikke væsentlig skade i den betragtede periode, men befinder sig i en sårbar situation, hvilket bekræftes af skadesindikatorernes negative tendenser. Ophævelse af antidumpingtolden ville sandsynligvis føre til fornyet væsentlig skade, hvilket ville forårsage tab af salgs- og produktionsmængde og markedsandele samt medføre tab af rentabilitet og beskæftigelse. |
|
(131) |
På den anden side har EU-erhvervsgrenen vist sig at være levedygtig. Efter den seneste udløbsundersøgelse lykkedes det for den at forbedre sin situation på rimelige vilkår på EU-markedet, investere og operere med en fortjeneste, der lå over den målfortjeneste, der blev fastsat i den oprindelige undersøgelse. Opretholdelsen af foranstaltningerne vil forhindre lavprisimport fra Indien i at oversvømme EU-markedet og vil dermed give EU-erhvervsgrenen mulighed for at bevare bæredygtige priser og et rentabilitetsniveau, der er nødvendigt for fremtidige investeringer. |
|
(132) |
På dette grundlag konkluderede Kommissionen derfor, at det ville være i EU-erhvervsgrenens interesse at opretholde antidumpingforanstaltningerne. |
7.2. Ikke forretningsmæssigt forbundne importørers, forhandleres og brugeres interesser
|
(133) |
Kommissionen kontaktede alle kendte ikke forretningsmæssigt forbundne importører, forhandlere og brugere. Ingen interesserede parter gav sig til kende. |
|
(134) |
Eftersom ingen importører, forhandlere eller brugere var samarbejdsvillige, var der ingen tilgængelige oplysninger om toldens indvirkninger på disse parter. Den oprindelige undersøgelse viste imidlertid, at enhver indvirkning på andre interesserede parter ikke var af en sådan karakter, at foranstaltningerne måtte anses for at være i strid med Unionens interesser, og den tidligere udløbsundersøgelse fastslog ligeledes, at opretholdelsen af foranstaltningerne ikke ville have en væsentlig negativ indvirkning på disse parters situation. |
|
(135) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ikke ville have nogen væsentlige negative virkninger for importører, forhandlere eller brugere. |
|
(136) |
Efter fremlæggelsen af oplysninger hævdede GOI, at opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ikke er i Unionens interesse. GOI hævdede, at det forhold, at salget fra GrafTech Iberica fandt sted i henhold til langfristede kontrakter, førte til en kunstigt høj og konkurrencebegrænsende salgspris, som ikke er udtryk for markedsprisen på GES i Unionen. Konsekvenserne af dette kunstigt dyre salg ville ramme downstream-brugerne i Unionen. |
|
(137) |
Som forklaret ovenfor i betragtning 53 er langfristede kontrakter en ikke ualmindelig handelspraksis, hvor begge parter er enige om vilkårene, da de antager, at de vil være gavnlige. Det er derfor Kommissionens opfattelse, at de langfristede kontrakter og de deraf følgende priser ikke kan anses for at være konkurrencebegrænsende. Endvidere som forklaret i betragtning 119 vil størstedelen af de langfristede kontrakter, der er underskrevet af GrafTech Iberica, udløbe i slutningen af 2023, og GrafTech Iberica vil være i samme situation som de øvrige producenter og vil være fuldt ud udsat for virkningerne af stigende mængder af dumpingimport fra Indien. |
|
(138) |
Påstanden blev derfor afvist. |
|
(139) |
Desuden hævdede GOI, at det ikke ville være i Unionens interesse at opretholde tolden, da virkningen af en sådan told vil blive videregivet til kunderne. |
|
(140) |
Dette argument blev afvist som ubegrundet. Kommissionen vurderede brugernes interesse i betragtning 134 og 135 og konkluderede, at opretholdelsen af de gældende antidumpingforanstaltninger ikke ville få væsentlige negative virkninger for brugerne. |
7.3. Konklusion vedrørende Unionens interesser
|
(141) |
På baggrund af ovenstående konkluderede Kommissionen, at der ikke var tvingende grunde i forbindelse med Unionens interesser til ikke at opretholde de gældende foranstaltninger over for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Indien. |
8. ANTIDUMPINGFORANSTALTNINGER
|
(142) |
På grundlag af Kommissionens konklusioner om fortsat dumping fra Indien, sandsynligheden for fornyet skade forårsaget af dumpingimport fra Indien og Unionens interesser finder Kommissionen, at antidumpingforanstaltningerne over for importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien bør opretholdes. |
|
(143) |
For at minimere risikoen for omgåelse som følge af forskellen på toldsatserne er der behov for særlige foranstaltninger, som kan sikre anvendelsen af den individuelle antidumpingtold. Virksomhederne med individuel antidumpingtold skal fremlægge en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder. Fakturaen skal overholde kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3. Import, der ikke er ledsaget af en sådan faktura, bør være underlagt den antidumpingtold, der finder anvendelse på »alle andre virksomheder«. |
|
(144) |
Selv om det er nødvendigt at fremlægge denne faktura for toldmyndighederne i medlemsstaterne, således at de kan anvende de individuelle antidumpingtoldsatser på importen, er fakturaen ikke det eneste element, som toldmyndighederne skal tage i betragtning. Selv hvis en sådan faktura opfylder alle kravene i denne forordnings artikel 1, stk. 3, bør medlemsstaternes toldmyndigheder nemlig foretage deres sædvanlige kontrol og kan i lighed med alle andre tilfælde kræve yderligere dokumenter (forsendelsesdokumenter mv.) for at kontrollere, at oplysningerne i erklæringen er korrekte, og sikre, at den efterfølgende anvendelse af den lavere toldsats er berettiget i henhold til toldlovgivningen. |
|
(145) |
Hvis der er en betydelig mængdemæssig stigning i eksporten fra en af de virksomheder, der er omfattet af lavere individuelle toldsatser, efter indførelse af de pågældende foranstaltninger, kan en sådan mængdemæssig stigning i sig selv betragtes som en ændring af handelsmønstret som følge af indførelsen af foranstaltninger, jf. grundforordningens artikel 13, stk. 1. Under sådanne omstændigheder og forudsat, at betingelserne er opfyldt, kan der indledes en antiomgåelsesundersøgelse. Ved denne undersøgelse kan det bl.a. overvejes, om det bliver nødvendigt at fjerne individuelle toldsatser og pålægge en landsdækkende told. |
|
(146) |
De individuelle antidumpingtoldsatser for de virksomheder, der er udtrykkeligt nævnt i denne forordning, gælder udelukkende for importen af den undersøgte vare med oprindelse i Indien, som er fremstillet af de nævnte retlige enheder. Importen af den undersøgte vare, produceret af andre virksomheder, som ikke er udtrykkeligt nævnt i denne forordnings dispositive del, herunder enheder, der er forretningsmæssigt forbundet med de udtrykkeligt nævnte enheder, bør være omfattet af toldsatsen for »alle andre virksomheder«. De bør ikke være omfattet af nogen af de individuelle antidumpingtoldsatser. |
|
(147) |
En virksomhed kan anmode om, at disse individuelle antidumpingtoldsatser anvendes, hvis den efterfølgende ændrer navnet på sin enhed. Anmodningen skal rettes til Kommissionen (29). Anmodningen skal indeholde alle relevante oplysninger, som gør det muligt at dokumentere, at ændringen ikke påvirker virksomhedens ret til at benytte den toldsats, som finder anvendelse på den. Hvis ændringen af virksomhedens navn ikke påvirker dens ret til at drage fordel af den toldsats, der finder anvendelse på den, offentliggøres der en forordning om navneændringen i Den Europæiske Unions Tidende. |
|
(148) |
Alle interesserede parter blev underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, der lå til grund for at anbefale en opretholdelse af de gældende foranstaltninger. De fik også en frist, inden for hvilken de kunne fremsætte bemærkninger til fremlæggelsen af disse oplysninger. Der blev ikke modtaget nogen bemærkninger. |
|
(149) |
I henhold til artikel 109 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 (30) er rentesatsen, når et beløb skal tilbagebetales som følge af en dom afsagt af Den Europæiske Unions Domstol, den sats, som Den Europæiske Centralbank anvender på sine vigtigste refinansieringstransaktioner, og som offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende, C-udgaven, den første kalenderdag i hver måned. |
|
(150) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra det udvalg, der er nedsat ved artikel 15, stk. 1, i forordning (EU) 2016/1036 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
1. Der indføres hermed en endelig antidumpingtold på import af grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende densitet på 1,65 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, og nipler, der anvendes til sådanne elektroder, uanset om de importeres sammen eller separat, i øjeblikket henhørende under KN-kode ex 8545 11 00 og ex 8545 90 90 (Taric-kode 8545110010 og 8545909010) og med oprindelse i Indien.
2. Den endelige antidumpingtold fastsættes til følgende af nettoprisen, frit Unionens grænse, ufortoldet, for den i stk. 1 omhandlede vare, der produceres af følgende virksomheder:
|
Virksomhed |
Antidumpingtold |
Taric-tillægskode |
|
Graphite India Limited (GIL), 31 Chowringhee Road, Kolkatta — 700016, West Bengal |
9,4 |
A530 |
|
HEG Limited, Bhilwara Towers, A-12, Sector-1, Noida — 201301, Uttar Pradesh |
0 |
A531 |
|
Alle andre virksomheder |
8,5 |
A999 |
3. Anvendelsen af de individuelle toldsatser, der er anført for virksomhederne i stk. 2, er betinget af, at der fremlægges en gyldig handelsfaktura for medlemsstaternes toldmyndigheder; handelsfakturaen skal indeholde en erklæring, der er dateret og underskrevet af én af de ansatte i den enhed, der har udstedt handelsfakturaen, med angivelse af den pågældendes navn og funktion og med følgende ordlyd: »Undertegnede bekræfter, at den (mængde) af (den pågældende vare), der er solgt til eksport til Den Europæiske Union, og som er omfattet af denne faktura, er fremstillet af (virksomhedens navn og adresse) (Taric-tillægskode) i Indien. Jeg erklærer, at oplysningerne i denne faktura er fuldstændige og korrekte.« Hvis der ikke fremlægges en sådan faktura, anvendes toldsatsen for alle andre virksomheder.
4. De gældende bestemmelser vedrørende told finder anvendelse, medmindre andet er fastsat.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 6. juni 2023.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 176 af 30.6.2016, s. 21.
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1629/2004 af 13. september 2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 295 af 18.9.2004, s. 10).
(3) Rådets forordning (EF) nr. 1628/2004 af 13. september 2004 om indførelse af en endelig udligningstold og endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 295 af 18.9.2004, s. 4).
(4) Rådets forordning (EF) nr. 1354/2008 af 18. december 2008 om ændring af forordning (EF) nr. 1628/2004 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien og om ændring af forordning (EF) nr. 1629/2004 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT L 350 af 30.12.2008, s. 24).
(5) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1186/2010 af 13. december 2010 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1225/2009 (EUT L 332 af 16.12.2010, s. 17).
(6) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 1185/2010 af 13. december 2010 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i forordning (EF) nr. 597/2009 (EUT L 332 af 16.12.2010, s. 1).
(7) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/422 af 9. marts 2017 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1036 (EUT L 64 af 10.3.2017, s. 46).
(8) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/421 af 9. marts 2017 om indførelse af en endelig udligningstold på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 (EUT L 64 af 10.3.2017, s. 10).
(9) EUT C 226 af 14.6.2021, s. 3.
(10) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antidumpingforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT C 113 af 9.3.2022, s. 3).
(11) Meddelelse om indledning af en udløbsundersøgelse af antisubsidieforanstaltningerne vedrørende importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Indien (EUT C 113 af 9.3.2022, s. 13).
(12) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union, (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).
(13) https://tron.trade.ec.europa.eu/investigations/case-view?caseId=2585.
(14) https://www.gtis.com/gta/
(15) https://www.mordorintelligence.com/.
(16) https://reports.valuates.com/.
(17) En leverandør af markedsdata for stålproducenter og stålbrugere: https://www.steelmint.com/intel/india-graphite-electrode-prices-inch-up-6-for-oct-dec-21-quarter-8571 og https://twitter.com/SteelMint/status/1400101045217357835, de offentligt tilgængelige oplysninger består af diagrammer over månedlige salgspriser på hjemmemarkedet for GES i Indien. Kommissionen kunne dog kun estimere disse priser og ikke fastsætte dem præcist.
(18) Importpris uden told og antidumping-/antisubsidietold. Kilde: Comext.
(19) Datasæt: Internationale transport- og forsikringsomkostninger til varehandel — OECD.
(20) Produktionsmængden er baseret på data for EU-27, da Det Forenede Kongerige ophørte med at være en del af Den Europæiske Union fra den 1. februar 2020, og overgangsperioden for Det Forenede Kongeriges udtræden udløb den 31. december 2020.
(21) Forbruget er baseret på data for EU-27, ekskl. data vedrørende Det Forenede Kongerige.
(22) Importpris uden told og antidumping-/antisubsidietold. Kilde: Eurostat.
(23) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2022/558 af 6. april 2022 om indførelse af en endelig antidumpingtold og om endelig opkrævning af den midlertidige told på importen af visse grafitelektrodesystemer med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT L 108 af 7.4.2022, s. 20).
(24) Anvendelsesområdet for forordningen om Kina adskiller sig lidt fra denne forordnings anvendelsesområde, da den ikke omfatter nipler, men derimod grafitelektroder af den art, der anvendes til elektriske ovne, med en tilsyneladende massefylde på 1,5 g/cm3 eller derover, men mindre end 1,65 g/cm3 og en elektrisk modstand på 6,0 μΩ.m eller derunder, eller med en tilsyneladende massefylde på 1,5 g/cm3 eller derover og en elektrisk modstand på over 6,0 μΩ.m, men ikke over 7,0 μΩ.m (Taric-kode 8545110010 og 8545110015).
(25) Offentligt tilgængelig årsrapport fra HEG i 2021 og GIL Corporate Presentation af 2021.
(26) HEG's årsberetning 2021, s. 2, 11.
(27) Ikke-amerikanske virksomheder kan ikke længere anvende amerikanske dollars til transaktioner med Iran. Hvis der pålægges sanktioner for overtrædelse af de amerikanske sanktioner, kan det desuden føre til, at udenlandske virksomheder ikke får lov til at åbne nye amerikanske bankkonti og udsættes for restriktioner på lån, licenser og Ex/Im-kredit.
(28) Offentligt tilgængelig HEG, Conference Call Transcript 2021 fra ansøgerne. https://hegltd.com/wp-content/uploads/2021/06/ConferenceCallTranscript08062021.pdf;
(29) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Handel, Direktorat G, Rue de la Loi/Wetstraat 170, 1040 Bruxelles/Brussel, Belgien.
(30) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT L 193 af 30.7.2018, s. 1).