Rettens dom (Fjerde Afdeling) af 28. januar 2009 –
Volkswagen mod KHIM (TDI)

(Sag T-174/07)

»EF-varemærker – ansøgning om TDI som EF-ordmærke – absolutte registreringshindringer – beskrivende karakter – fornødent særpræg ikke opnået ved brug – artikel 7, stk. 1, litra c), og artikel 7, stk. 3, i forordning (EF) nr. 40/94 – artikel 62, stk. 2, i forordning nr. 40/94 – artikel 74, stk. 1, i forordning nr. 40/94«

EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – absolutte registreringshindringer – varemærker, som udelukkende består af tegn eller angivelser, der kan tjene til at betegne en vares egenskaber [Rådets forordning nr. 40/94, art. 7, stk. 1, litra c)] (jf. præmis 30, 33, 47 og 49-51)

Angående

Påstand om annullation af afgørelse truffet den 7. marts 2007 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 1479/2005-1) vedrørende en ansøgning om registrering af ordmærket TDI som EF-varemærke.

Oplysninger vedrørende sagen:

Ansøger om EF-varemærket:

Volkswagen AG

Det omhandlede EF-varemærke:

Ordmærket TDI for varer og tjenesteydelser i klasse 4, 7 og 37 – ansøgning nr. 842302

Undersøgerens afgørelse:

Afslag på ansøgningen

Appelkammerets afgørelse:

Afslag på klagen


Konklusion

1)

Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.

2)

Volkswagen AG bærer sine egne omkostninger og betaler Harmoniseringskontorets omkostninger.