|
Tidende |
DA Serie C |
|
C/2024/2368 |
25.3.2024 |
Bekendtgørelse til personer, enheder og organer, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 som ændret ved afgørelse (FUSP) 2024/951 og i Rådets forordning (EU) 2020/1998 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/952 om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne
(C/2024/2368)
Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer, enheder og organer, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2020/1999 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/951 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2020/1998 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/952 (4) om restriktive foranstaltninger over for alvorlige krænkelser af menneskerettighederne.
Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at disse personer, enheder og organer bør opføres på listen over personer, enheder og organer, der er omfattet af restriktive foranstaltninger, i afgørelse (FUSP) 2020/1999 og forordning (EU) 2020/1998. Begrundelsen for opførelsen af disse personer, enheder og organer på listen findes i de relevante afsnit i bilagene til afgørelse (FUSP) 2024/951 og gennemførelsesforordning (EU) 2024/952.
De berørte personer, enheder og organer gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) 2020/1998, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. artikel 4 i forordningen).
De berørte personer, enheder og organer kan inden den 31. juli 2024 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation til Rådet om, at beslutningen om at medtage dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse. Sådanne anmodninger stiles til følgende adresse:
|
Rådet for Den Europæiske Union |
|
Generalsekretariatet |
|
RELEX.1 |
|
Rue de la Loi/Wetstraat 175 |
|
1048 Bruxelles/Brussel |
|
BELGIQUE/BELGIË |
E-mail: sanctions@consilium.europa.eu
I overensstemmelse med artikel 10 i afgørelse (FUSP) 2020/1999 tages eventuelle modtagne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige revision af listen over personer, enheder og organer.
(1) EUT L 410 I af 7.12.2020, s. 13.
(2) EFT L, 2024/951, 22.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/951/oj
(3) EUT L 410 I af 7.12.2020, s. 1.
(4) EFT L, 2024/952, 22.3.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/952/oj
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/2368/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)