EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 26.11.2024
COM(2024) 718 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Italiens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
EUROPA-KOMMISSIONEN
Strasbourg, den 26.11.2024
COM(2024) 718 final
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Italiens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
Henstilling med henblik på
RÅDETS HENSTILLING
om godkendelse af Italiens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION,
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen, og
som tager følgende i betragtning:
GENERELLE BETRAGTNINGER
(1)Den 30. april 2024 trådte en reformeret ramme for økonomisk styring i EU i kraft. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning 1 udgør sammen med den ændrede forordning (EF) nr. 1467/97 om gennemførelse af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud 2 og det ændrede rådsdirektiv 2011/85/EU om medlemsstaternes budgetrammer 3 de væsentligste elementer i den reformerede ramme for økonomisk styring i EU. Rammens formål er at sikre holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst gennem reformer og investeringer. Den fremmer det nationale ejerskab og lægger vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne.
(2)De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i den nye ramme for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål, nemlig i) sikre, at den offentlige gæld ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdig nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud nedbringes og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) sikre, at der gennemføres reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer EU's fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om en nettoudgiftskurs 4 , som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, hvis det er relevant), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre et sæt relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263.
(3)Når planen er forelagt, skal Kommissionen undersøge, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
(4)På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte den pågældende medlemsstats nettoudgiftskurs og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode.
BETRAGTNINGER VEDRØRENDE ITALIENS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG
(5)Den 15. oktober 2024 forelagde Italien sin nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for Rådet og Kommissionen. Planen blev forelagt, efter at den frist, der er fastsat i artikel 36, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2024/1263, var blevet forlænget efter aftale med Kommissionen i lyset af Italiens begrundelser.
Forløb forud for forelæggelse af planen
(6)Den 21. juni 2024 meddelte Kommissionen i henhold til artikel 9 i forordning (EU) 2024/1263 Italien en referencekurs 5 . Kommissionen offentliggjorde referencekursen den 15. oktober 2024 6 . Referencekursen er risikobaseret og sikrer, at den offentlige gæld senest ved udgangen af den finanspolitiske tilpasningsperiode, forudsat at der ikke træffes yderligere budgetforanstaltninger efter tilpasningsperioden, er på en troværdig nedadgående kurs eller fastholdes på et forsvarligt niveau på mellemlang sigt, og at det offentlige underskud bringes ned under 3 % af BNP i tilpasningsperioden og fastholdes under denne referenceværdi på mellemlang sigt. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på 10 år efter tilpasningsperiodens afslutning. I overensstemmelse med artikel 6, litra d), og artikel 7 og 8 i forordning (EU) 2024/1263 er referencekursen også i overensstemmelse med underskudsbenchmarket, sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed og sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Referencekursen for Italien, som er baseret på Kommissionens antagelser og tager udgangspunkt i en syvårig tilpasningsperiode, tilsiger, at nettoudgifterne ikke stiger med mere end de værdier, der fremgår af tabel 1. Det svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 1,5 % i løbet af tilpasningsperioden (2025-2031) og på 1,5 % i den periode, som planen dækker (2025-2029).
Tabel 1: Referencekurs, som Kommissionen meddelte Italien den 21. juni 2024
|
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
Gennemsnit 2025-2029 |
Gennemsnit 2025-2031 |
|
|
Maksimal vækst i nettoudgifterne (på årsbasis, i %) |
1,6 |
1,6 |
1,5 |
1,4 |
1,3 |
1,3 |
1,4 |
1,5 |
1,5 |
Kilde: Kommissionens beregninger.
(7)I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Italien og Kommissionen en teknisk dialog mellem juli og september 2024. Dialogen vedrørte hovedsagelig Italiens påtænkte nettoudgiftskurs og de underliggende antagelser herfor (især de makroøkonomiske antagelser og elasticiteter), de påtænkte reform- og investeringstilsagn, der skal ligge til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, herunder reformer og investeringer inden for bl.a. civilret, den offentlige forvaltning, børnepasning, erhvervsmiljø, skatteforvaltning, offentlig udgiftsforvaltning og statsejede selskaber, samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og på Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapacitet.
(8)Ifølge de oplysninger, Italien har givet i planen, gennemførte Italien i september 2024 en høring af arbejdsmarkedets parter, lokale og regionale myndigheder og andre relevante interessenter i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, og artikel 36, stk. 1, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.
(9)Italiens finanspolitiske råd (det parlamentariske budgetudvalg) afgav udtalelse om de makroøkonomiske prognoser og antagelser, der ligger til grund for den flerårige nettoudgiftskurs. Det konkluderede, at prognoserne for de vigtigste makroøkonomiske variabler ligger inden for acceptable intervaller, selv om nogle ligger i den øvre ende, og at de overordnede udsigter afhænger af en fuldstændig og rettidig gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen samt af en stabil international kontekst.
(10)Planen blev godkendt af parlamentet den 9. oktober efter høringer af flere interessenter, som det er sædvanligt for parlamentarisk godkendelse af budgetplanlægningsdokumenter.
Andre relevante procedurer
(11)Den 26. juli 2024 fastslog Rådet, at der forelå et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien på grund af manglende overholdelse af underskudskriteriet 7 . Denne henstilling vedtages samtidig med Rådets henstilling i henhold til artikel 126, stk. 7, i TEUF med henblik på at bringe situationen med et uforholdsmæssigt stort underskud i Italien til ophør 8 . Den samtidige vedtagelse af de to henstillinger er tilpasset efter og begrundet i overgangen til den nye ramme for økonomisk styring og sikrer sammenhæng mellem de anbefalede tilpasningskurser.
(12)Den 15. oktober 2024 forelagde Italien sit udkast til budgetplan for 2025. Kommissionen vedtog en udtalelse om nævnte udkast til budgetplan den [26. november 2024] 9 .
(13)Den 19. juni 2024 konkluderede Kommissionen, at Italien er berørt af makroøkonomiske ubalancer. Italien står navnlig over for sårbarheder i forbindelse med høj offentlig gæld og svag produktivitetsvækst i en situation med skrøbelige arbejdsmarkeder og visse resterende svagheder i den finansielle sektor med grænseoverskridende relevans 10 .
(14)Den 21. oktober 2024 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Italien som led i det europæiske semester 11 .
SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF
(15)I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 har Kommissionen foretaget følgende vurdering af planen:
Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter
(16)Den økonomiske aktivitet i Italien steg med 0,7 % i 2023 som følge af forbrug og investeringer drevet af statslige incitamenter. Nettoeksporten bidrog også til væksten, mens den negative lagercyklus lagde en dæmper på den. Ifølge Kommissionens efterårsprognose 2024 forventes økonomien at vokse med 0,7 % i 2024, da investeringerne stadig stiger, mens det private forbrug stagnerer. Nettoeksporten forventes at understøtte væksten takket være faldende import, mens lagerbeholdningerne trækker fra. I 2025 ventes realt BNP at stige med 1,0 %, drevet af husholdningernes forbrug, som understøttes af reallønsvæksten, mens de samlede investeringer kun ventes at stige marginalt på grund af faldende byggeaktivitet forbundet med renovering af boliger. I 2026 forventes realt BNP at stige med 1,2 %, efterhånden som kapitaludgifterne accelererer takket være udgifter i forbindelse med genopretnings- og resiliensplanen og lettere finansieringsvilkår. I løbet af prognoseperioden (dvs. 2024-2026) forventes den potentielle BNP-vækst i Italien at falde en smule fra 1,3 % i 2024 til 0,9 % i 2026. Arbejdsløsheden lå på 7,7 % i 2023 og vil ifølge Kommissionens fremskrivninger være på 6,8 % i 2024, 6,3 % i 2025 og 6,2 % i 2026. Inflationen (BNP-deflatoren) ventes at falde fra 5,8 % i 2023 til 1,6 % i 2024 og ligge på 1,9 % i 2025 og 1,8 % i 2026.
(17)Hvad angår den finanspolitiske udvikling udgjorde Italiens offentlige underskud i 2023 7,2 % af BNP. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes det at udgøre 3,8 % af BNP i 2024 for derefter at falde yderligere til 3,4 % af BNP i 2025 og – ud fra en antagelse om uændret politik – til 2,9 % i 2026. Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 tager hensyn til Italiens budgetudkast for 2025, som regeringen forelagde for det nationale parlament i oktober. Den offentlige gæld udgjorde 134,8 % af BNP ved udgangen af 2023. Ifølge Europa-Kommissionens efterårsprognose 2024 ventes gældskvoten at stige til 136,6 % ved udgangen af 2024. Til trods for primære overskud ventes den at stige yderligere til 138,2 % ved udgangen af 2025 og 139,3 % ved udgangen af 2026. Kommissionens finanspolitiske prognose tager ikke hensyn til de politiktilsagn, der er indeholdt i de mellemfristede planer, før de er understøttet af tilstrækkeligt specificerede konkrete politiske foranstaltninger, som er bekendtgjort på troværdig vis.
Nettoudgiftskurs og væsentligste makroøkonomiske antagelser i planen
(18)Italiens nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker perioden 2025-2029 og beskriver en finanspolitisk tilpasning over syv år.
(19)Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263.
(20)Planen indeholder et tilsagn om en nettoudgiftskurs som angivet i tabel 2, hvilket svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 1,6 % mellem 2025 og 2029. Derudover giver Italien tilsagn om at gennemføre et sæt reformer og investeringer med henblik på at opnå en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år (2025-2031), i hvilken periode den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne er planlagt til 1,5 %. Den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, der er angivet i planen for tilpasningsperioden (2025-2031), svarer til den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne i henhold til referencekursen som meddelt af Kommissionen den 21. juni 2024. I planen antages det, at den potentielle BNP-vækst gradvist vil falde fra 1,4 % i 2024 til 0,3 % i 2031. Samtidig ventes vækstraten for BNP-deflatoren ifølge planen at ligge stort set stabilt omkring 2 % i tilpasningsperioden.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld
(21)Hvis den nettoudgiftskurs, der er givet tilsagn om i planen, og de antagelser, der ligger til grund herfor, materialiserer sig, vil den offentlige gæld ifølge planen stige til 137,5 % af BNP ved udgangen af 2027 (fra 135,8 % af BNP i 2024) for derefter at falde til 132,5 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031), jf. nedenstående tabel. Efter tilpasningen forventes gældskvoten på mellemlang sigt (dvs. frem mod 2041) at falde støt for ifølge planen at nå 113,7 % af BNP i 2041. Ifølge planen vil den offentlige gældskvote således blive bragt på en nedadgående kurs ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Dette er troværdigt, da gælden – ud fra planens antagelser – ifølge alle deterministiske stresstest i Kommissionens gældsholdbarhedsanalyse forventes at falde i løbet af de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden, og de stokastiske fremskrivninger peger i retning af, at gælden med tilstrækkelig stor sandsynlighed vil falde.
På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 6, litra a), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Tabel 2: Nettoudgiftskurs og væsentligste antagelser i Italiens plan
|
Forlængelse af tilpasningsperioden |
||||||||||
|
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
Gennemsnit i planens løbetid 2025-2029 |
Gennemsnit over tilpasningsperioden 2025-2031 |
|
|
Vækst i nettoudgifterne
|
– 1,9 |
1,3 |
1,6 |
1,9 |
1,7 |
1,5 |
1,1 |
1,2 |
1,6 |
1,5 |
|
Vækst i nettoudgifterne
|
– 1,9 |
– 0,7 |
0,9 |
2,8 |
4,6 |
6,2 |
7,4 |
8,7 |
ikke relevant |
ikke relevant |
|
Potentiel BNP-vækst (i %) |
1,4 |
1,3 |
1,1 |
1,0 |
0,9 |
0,7 |
0,5 |
0,3 |
1,1 |
0,8 |
|
Inflation (vækst i BNP-deflator, i %) |
1,9 |
2,1 |
2,0 |
1,8 |
2,0 |
2,0 |
2,1 |
2,2 |
2,0 |
2,0 |
Kilde: Italiens mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og Kommissionens beregninger.
Tabel 3: Udvikling i offentlig gæld og saldo ifølge Italiens plan
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
2041 |
|
|
Offentlig gæld
|
134,8 |
135,8 |
136,9 |
137,8 |
137,5 |
136,4 |
134,9 |
133,9 |
132,5 |
113,7 |
|
Offentlig saldo
|
– 7,2 |
– 3,8 |
– 3,3 |
– 2,8 |
– 2,6 |
– 2,3 |
– 1,8 |
– 1,7 |
– 1,5 |
– 1,9 |
Kilde: Italiens mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo
(22)Baseret på nettoudgiftskursen og antagelserne i planen vil det offentlige underskud falde til 2,8 % af BNP i 2026 og til 1,5 % af BNP i 2031. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2031). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de 10 år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2041). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 6, litra b), og artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263.
Tidsprofil for den finanspolitiske tilpasning
(23)Den finanspolitiske tilpasning, der er beskrevet i planen – målt som ændringen i den strukturelle primære saldo – er en anelse mere koncentreret i begyndelsen af perioden sammenlignet med den lineære kurs, der kræves efter artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Navnlig forventes den strukturelle saldo at blive forbedret med 0,6 % i både 2025 og 2026 for efterfølgende at blive forbedret med 0,5 % af BNP hvert år frem mod 2031. Derfor er den finanspolitiske tilpasning i planens første fire år mere end proportional med den samlede tilpasningsindsats. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen mod udskydelse som fastsat i artikel 6, litra c), i forordning (EU) 2024/1263.
Tabel 4: Udvikling i strukturel primær saldo ifølge Italiens plan
|
2023 |
2024 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
2031 |
|
|
Strukturel primær saldo
|
– 4,5 |
– 0,5 |
0,0 |
0,6 |
1,1 |
1,6 |
2,2 |
2,7 |
3,2 |
|
Ændring i strukturel primær saldo
|
ikke relevant |
4,0 |
0,6 |
0,6 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
0,5 |
Kilde: Italiens mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
Planens overensstemmelse med proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud
(24)Den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, er i overensstemmelse med kravene under proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (navnlig den årlige strukturelle minimumstilpasning, der er fastsat i artikel 3, stk. 4, tredje afsnit, i Rådets forordning (EF) 1467/97).
Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed
(25)Kravet under den forebyggende del som fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263 om sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, som tager sigte på at sikre en fælles margen i forhold til referenceværdien for underskud på 3 % af BNP, gælder for Italien fra og med 2027, da underskuddet efter planen vil være under 3 % af BNP i 2026. For at sikre en fælles strukturel modstandsdygtighedsmargen på 1,5 % bør den årlige tilpasning af den strukturelle primære saldo fra og med 2027 ikke være under 0,25 % af BNP, hvis det strukturelle underskud har ligget over 1,5 % af BNP i det foregående år. Den årlige finanspolitiske tilpasning, der følger af planens politiske tilsagn og makroøkonomiske antagelser, ligger over 0,25 % i henholdsvis 2027, 2028, 2029, 2030 og 2031. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed.
Planens overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed
(26)Eftersom den offentlige gæld ifølge planen vil ligge over 90 % af BNP i tilpasningsperioden, skal gældskvoten i henhold til artikel 7 i forordning (EU) 2024/1263 falde med mindst 1 procentpoint i gennemsnit om året, indtil gælden når ned under 90 %, hvorefter den skal falde med 0,5 procentpoint i gennemsnit. Dette gennemsnitlige fald er beregnet over perioden 2027‑2031, dvs. fra det år, hvor proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud ophæves i henhold til planen, og udgør 1,2 procentpoint (se tabel 3). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med sikkerhedsforanstaltningen vedrørende gældsholdbarhed.
Makroøkonomiske antagelser i planen
(27)Planen er baseret på en række antagelser, der adskiller sig fra Kommissionens antagelser som meddelt Italien den 21. juni 2024. Navnlig bygger planen på andre antagelser for ni variabler, henholdsvis udgangspunktet (strukturel primær saldo i 2024), potentiel BNP-vækst, vækst i realt BNP, vækst i BNP-deflator, nominel implicit rente, finanspolitisk multiplikator, stock-flow-justeringer, engangsforhold, antagelser vedrørende indtægter (antaget elasticitet) og lukning af outputgab. Samtidig er den finanspolitiske tilpasning en anelse mere koncentreret i begyndelsen af perioden. Disse forskelle i antagelserne undersøges nedenfor. De forskelle i antagelserne, der har den største indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne, er anført nedenfor sammen med en vurdering af hver forskel taget enkeltvis.
·I planen antages en gunstigere indledende budgetstilling, idet der antages et budgetunderskud på 3,8 % af BNP i 2024, mens det i referencekursen var 4,4 % af BNP. Dette indebærer en bedre indledende strukturel primær saldo i Italiens fremskrivninger i gældsholdbarhedsanalysen (– 0,5 % i forhold til – 1,1 % af BNP i referencekursen). Dette afspejler nyere finanspolitiske data (med højere skatteindtægter end forventet i Kommissionens antagelser i de tidligere retningslinjer samt ajourførte overslag over udgifter). Dette er stort set i overensstemmelse med Kommissionens efterårsprognose 2024. Denne forskel i antagelserne bidrager til en lidt højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.
·Italien forventer en lidt højere (0,1 procentpoint) gennemsnitlig potentiel BNP-vækst i hele tilpasningsperioden 2025-2031 sammenlignet med referencekursen (0,8 % mod 0,7 %). Dette afspejler en opdatering af de makroøkonomiske udsigter og er i overensstemmelse med den i fællesskab aftalte metode. Denne ajourføring bidrager til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden i planen end ifølge Kommissionens antagelser. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.
·Ifølge planen forventes der en lidt lavere gennemsnitlig BNP-deflator i perioden 2025-2031 end ifølge Kommissionens antagelser, nemlig 2,0 % sammenlignet med 2,1 %. På grundlag af de endelige tal frem til andet kvartal har planen i 2024 en BNP-deflator på 1,9 %, hvilket er lavere end de 2,2 % ifølge Kommissionens fremskrivninger. I 2025 er BNP-deflatoren fortsat 0,3 procentpoint højere end i de tidligere retningslinjer, mens den bliver lavere i 2027-2029. Dette bidrager til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.
·Planen forudsætter en mere forsigtig indtægtselasticitet i modsætning til den enhedselasticitet i forhold til potentielt BNP, som Kommissionen har antaget. Dette bidrager til en højere gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i tilpasningsperioden ifølge planen end ud fra Kommissionens antagelser. Denne antagelse anses derfor for fuldt begrundet.
De øvrige forskelle har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Kommissionens antagelser. Overordnet set fører alle forskellene i antagelserne samlet set til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne i planen, der er på linje med referencekursen. Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af nettoudgiftskursen.
Den finanspolitiske strategi i planen
(28)Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne blive opfyldt ved hjælp af både udgiftsbegrænsninger og diskretionære indtægtsstigninger. Planen nævner navnlig en mere forsigtig og effektiv forvaltning af de offentlige udgifter sammen med højere indtægter fra bekæmpelsen af skatteunddragelse. Specifikationen af de politiske foranstaltninger, der skal gennemføres, skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici forbundet med gennemførelsen af planens vejledende finanspolitiske strategi, som er relateret til en mulig faktisk realvækst i BNP, der er lavere end angivet i Italiens plan, samt manglen på oplysninger om den tilsigtede finanspolitiske strategi (son analyseret ovenfor). Udkastet til budgetplan for 2025 indeholder en specifikation af de politiske foranstaltninger, der skal føre til opfyldelsen af tilsagnene vedrørende nettoudgifterne i 2025 12 .
Det sæt af reform- og investeringstilsagn i planen, som ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode
(29)I planen giver Italien tilsagn om at gennemføre 24 reformer og investeringer til forbedring af den potentielle vækst og den finanspolitiske holdbarhed som grundlag for at forlænge den finanspolitiske tilpasningsperiode fra fire til syv år. De reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, består af flere tilsagn fra genopretnings- og resiliensplanen samt nogle nye reformer og investeringer. Det omfatter følgende foranstaltninger:
·Reformer og investeringer på det civilretlige område: Foranstaltningerne er knyttet til M1C1-reform 1.4 (civilret), der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, hvis endelige milepæle og mål skal nås inden andet kvartal 2026. Planen omfatter yderligere tilsagn, som generelt har til formål i) at sikre gennemførelsen af insolvensreformen, herunder gennem fortsat støtte til domstolene i insolvenssager og systematisk dataindsamling, ii) at øge de civile domstoles effektivitet ved at nedbringe deres efterslæb og den tid, der er nødvendig for at afgøre sager, og iii) at forbedre effektiviteten af det overordnede retssystem. Med henblik på gennemførelsen af disse foranstaltninger skal der sikres tilstrækkelige menneskelige ressourcer i retssystemet. De tilsvarende centrale trin forventes at være afsluttet inden fjerde kvartal 2029.
·Reformer og investeringer på skatteforvaltningsområdet: Foranstaltningerne er knyttet til reform 1.12 (reform af skatteforvaltningen), der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og hvis endelige milepæle og mål skal nås inden andet kvartal 2026. Planen omfatter yderligere tilsagn, som generelt tager sigte på yderligere at øge indtægterne fra: i) forebyggelses- og håndhævelsesaktiviteter med henblik på overholdelse af skattereglerne, herunder indtægter fra overensstemmelsesbreve og bedre skræddersyede overholdelsesstrategier, ii) mere målrettede og risikobaserede foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse, herunder baseret på bredere interoperable skattedatasæt og teknikker baseret på kunstig intelligens. Andre lovgivningsmæssige foranstaltninger forventes at styrke bekæmpelsen af skatteunddragelse som følge af manglende angivelser ved at indføre stærkere incitamenter for skatteyderne og en bredere anvendelse af sporbare betalingsmidler. Andre foranstaltninger har til formål at forbedre sikkerheden i forholdet mellem skatteyderne og skatteforvaltningen ved at forkorte den gennemsnitlige tilbagebetalingstid for moms. De centrale trin i forbindelse med ovennævnte foranstaltninger på skatteforvaltningsområdet forventes at være afsluttet inden udgangen af fjerde kvartal 2029.
·Reformer og investeringer inden for erhvervsklimaet: Foranstaltningerne er knyttet til reform 2 (årlig konkurrencelovgivning 2021, 2022, 2023 og 2024), der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, hvis endelige milepæle og mål skal nås inden fjerde kvartal 2025. Planen omfatter yderligere tilsagn, som generelt tager sigte på yderligere at forbedre erhvervsklimaet ved i) forøgelse af de offentlige udgifter til forskning og udvikling, ii) rationalisering og forenkling af incitamenter for virksomheder, iii) vedtagelse af årlige konkurrencelove med henblik på at liberalisere og fjerne flaskehalse og adgangsbarrierer (også af lovgivningsmæssig eller reguleringsmæssig karakter) på grundlag af passende konsekvensanalyser af lovgivningen og iv) vedtagelse af en rammelov om SMV'er, gennemførelsesinstrumenter og årlige ajourføringer. De tilsvarende centrale trin forventes at være afsluttet inden fjerde kvartal 2029.
·Reformer på området offentlig forvaltning: Foranstaltningerne er knyttet til M1C1-reform 1.9 (reform af den offentlige beskæftigelse), der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og hvis endelige milepæle og mål skal nås inden andet kvartal 2026. Planen omfatter yderligere tilsagn, der har til formål at: i) fremme den vertikale og horisontale mobilitet og ii) tilskynde til en resultatbaseret ramme. De tilsvarende centrale trin forventes at være afsluttet inden fjerde kvartal 2028.
·Reformer og investeringer på børnepasningsområdet: Foranstaltningerne er knyttet til investering 1.1 (plan for vuggestuer og børnehaver og førskoleundervisning og børnepasning), der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, hvis endelige milepæle og mål skal nås inden andet kvartal 2026. Foranstaltningerne tager sigte på: i) at øge de årlige offentlige udgifter til dækning af driftsomkostningerne ved de eksisterende og nye børnepasningsfaciliteter, herunder dem, der oprettes med genopretnings- og resiliensplanen, ii) at forbedre tilgængeligheden af børnepasningspladser og iii) at øge prisoverkommeligheden af børnepasning. De tilsvarende centrale trin forventes at være afsluttet inden fjerde kvartal 2027.
·Reformer og investeringer på området offentlige udgifter: Foranstaltningerne er knyttet til reform 1.13 (reform af rammen for udgiftsgennemgangen), der indgår i genopretnings- og resiliensplanen, og hvis endelige milepæle og mål skal nås inden andet kvartal 2026. Planen omfatter yderligere tilsagn med henblik på i) at styrke kapaciteten til programmering, overvågning og evaluering af offentlige udgifter, ii) styrkelse af økonomi- og finansministeriets kompetence til at foretage inspektioner af forvaltningen af offentlige udgifter i alle enheder, der modtager offentlig støtte, herunder subnationale myndigheder og statsejede virksomheder, og iii) reform af rammerne for kontrol med offentlige udgifter for centrale offentlige forvaltninger, herunder ved at øge forvaltningernes finansielle ansvar. De tilsvarende centrale trin forventes at være afsluttet inden fjerde kvartal 2029.
·Planen omfatter reformer, der er nye i forhold til genopretnings- og resiliensplanen inden for skatteforvaltning og rationalisering af statsejede virksomheder. På skatteområdet indeholder planen mere specifikt tilsagn, der tager sigte på at: i) forenkle skattesystemet gennem revision og strømlining af skatteudgifterne, også på områder med miljøskadelige subsidier, ii) strukturelt at reducere skattebyrden for lav- og mellemindkomstfamilier og støtte beskæftigelsen og iii) ajourføre matrikelregistret ved at kortlægge ejendomme, der i øjeblikket ikke er omfattet, og ved at ajourføre matrikelværdier for bygninger, der har været omfattet af offentlige ordninger for energieffektivitet og/eller renovering af boliger. De tilsvarende centrale trin forventes at være afsluttet inden fjerde kvartal 2028. På området statsejede virksomheder omfatter planen tilsagn, der har til formål at strømline og forbedre statsejede virksomheders effektivitet i overensstemmelse med national lovgivning (lovdekret nr. 175/2016) ved at sikre og om nødvendigt styrke gennemførelsen af den retlige ramme. Det tilsvarende centrale trin forventes at være afsluttet inden fjerde kvartal 2027.
(30)I overensstemmelse med artikel 14, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263 er hvert af de reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, tilstrækkeligt detaljerede, frontloadede, tidsbundne og verificerbare.
(31)De tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, og som ligger til grund for forlængelsen, omfatter væsentlige reformer og investeringer, der har til formål at forbedre den finanspolitiske holdbarhed og øge økonomiens vækstpotentiale. Derudover giver Italien tilsagn om at fortsætte reformindsatsen i den periode, som den mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag dækker, og at opretholde niveauerne for nationalt finansierede investeringer, der er realiseret i den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker (se tabel 5 nedenfor). Der vil blive ført tilsyn med dette tilsagn gennem hele planens gennemførelse. Der kan således tages hensyn til de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen, med henblik på forlængelsen af tilpasningsperioden, jf. artikel 36, stk. 1, litra d), i forordning (EU) 2024/1263.
(32)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at forbedre potentialet til vækst og modstandsdygtighed i Italiens økonomi på en bæredygtig måde som krævet i henhold til artikel 14, stk. 2, litra a), i forordning (EU) 2024/1263. I Italiens plan rapporteres der om den forventede indvirkning af visse reformer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden (navnlig offentlig beskæftigelse, erhvervsklima og civilret), på BNP-væksten. Den makroøkonomiske model, der anvendes til simuleringen, er QUEST-III R&D-modellen, der er udviklet af Kommissionen. Ifølge planen vil disse reformer, der gælder for forlængelsen af tilpasningsperioden, begynde at vise de første virkninger for økonomien i 2028 og forventes (i et forsigtigt scenario) at øge BNP-niveauet i 2031 med i alt 0,5 %. Mere detaljeret forventes reformer på området offentlig beskæftigelse at øge BNP-niveauet i 2031 med 0,2 %, reformer på det civilretlige område forventes at øge BNP-niveauet i 2031 med 0,2 %, og reformer på området erhvervsklima forventes at øge BNP-niveauet i 2031 med 0,1 %. I planen anslås også virkningen af de reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen, der endnu ikke er gennemført, med henblik på at øge BNP-niveauet i 2031 med 3,2 % (heraf 1,7 % som følge af reformer og 1,5 % som følge af investeringer). Medregnet de reformer og investeringer i genopretnings- og resiliensplanen, der endnu ikke er gennemført, og en del af de reformer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, anslås BNP-niveauet samlet set at stige med 3,8 % inden 2031 i forhold til basisscenariet. Planen indeholder også en følsomhedsanalyse. I det negative scenario vil virkningen af de reformer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, på BNP-niveauet blive reduceret til 0,3 % (fra 0,5 % i det forsigtige scenario). Overordnet set anses skønnene i planen for at være plausible.
(33)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, forventes at støtte finanspolitisk holdbarhed som krævet i artikel 14, stk. 2, litra b), i forordning (EU) 2024/1263. Planen illustrerer udviklingen i gældskvoten i flere scenarier baseret på den gældsholdbarhedsanalyse, der ligger til grund for planen (2025-2041): Det politiske scenario, der ligger til grund for planen, og i de alternative scenarier, hvor virkningen af en højere potentiel og reel BNP-vækst isoleres ("Plan + reformer"), og hvor virkningen på de offentlige indtægter også registreres ("Plan + reformer + indtægtsændring"). I det første alternative scenario forbedrer virkningerne af de reformer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, udsigterne for BNP-væksten. Dette resulterer i et mere markant fald i gældskvoten sammenlignet med det politiske scenario, der ligger til grund for planen, som kan observeres fra 2030. Gældskvoten vil falde endnu mere og nå et niveau på 109,6 % i 2041. Ved også at tage hensyn til forbedringen af den primære saldo som følge af stigningen i indtægterne som følge af den højere vækst (dvs. ved at tage hensyn til forbedringen af den primære saldo ved at anvende indtægternes semielasticitet på den ændrede konjunktursituation) vil gældskvoten falde yderligere til 102,5 % af BNP. Overordnet set anses skønnene i planen for at være plausible. Der kan foretages yderligere overvejelser om virkningerne af de reformer, der ligger til grund for forlængelsen. Selv om der ikke er fastsat specifikke mål for fremtidige udgiftsanalyser på nuværende tidspunkt, kan udgiftsanalyseprocessen forventes at reducere vækstraten og niveauet for de offentlige udgifter som følge af forbedret effektivitet og at bidrage til en mere vækstfremmende sammensætning af budgettet takket være en omprioritering af udgifterne i retning af mere vækstfremmende poster med en positiv indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed. Foranstaltninger på skatteforvaltningsområdet forventes at skabe flere incitamenter til vækst med en reduktion af skattekilen på arbejde og sikre, at skattesystemet er retfærdigt, effektivt og progressivt med en positiv indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed. Med hensyn til foranstaltninger inden for skatteopkrævning, er der kun fastsat et specifikt mål for én foranstaltning vedrørende overholdelse af skattereglerne (ca. 0,1 % af BNP), men de øvrige foranstaltninger forventes at ville forbedre overholdelsen af skattereglerne yderligere. For så vidt angår foranstaltninger på børnepasningsområdet, har de til formål at øge udbuddet af arbejdskraft og støtte de offentlige indtægter og den finanspolitiske holdbarhed på mellemlang sigt. Endelig forventes foranstaltningen vedrørende statsejede virksomheder, selv om der endnu ikke foreligger specifikke oplysninger, også at have en positiv virkning i overensstemmelse med ambitionerne dermed.
(34)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, understøtter EU's fælles prioriteter som krævet i artikel 14, stk. 2, litra c), i forordning (EU) 2024/1263. Navnlig forventes alle de reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, at bidrage til social og økonomisk modstandsdygtighed ved: i) yderligere at reducere varigheden af retssager, mindske efterslæbet af retssager og fuldføre den digitale omstillingsproces, ii) at styrke tilsagnene på området bekæmpelse af skatteunddragelse ved at styrke de foranstaltninger, der allerede indgår i genopretnings- og resiliensplanen, iii) at forbedre de underliggende vilkår, som virksomheder og investorer opererer under, ved at fremme øget konkurrence og effektivitet i den offentlige forvaltning samt mindske den administrative byrde og hindringer, der underminerer adgangen til kredit, fremme større dynamik i virksomhederne, deres opskalering og større investeringer, iv) at styrke den offentlige forvaltnings menneskelige kapital med henblik på at øge produktiviteten, kvaliteten og kvantiteten af de leverede offentlige tjenester, v) at sikre mere effektive offentlige udgifter med fokus på prioriterede områder, herunder forskning og udvikling samt børnepasning. Desuden forventes reformer og investeringer inden for den offentlige forvaltning at bidrage til en forbedring af det generelle erhvervsklima gennem en mere effektiv forvaltning af den offentlige beskæftigelse, navnlig ved at styrke det interne karriereforløb, den horisontale mobilitet og resultatevalueringssystemet.
(35)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen, har til formål at efterkomme nogle af de relevante 13 landespecifikke henstillinger, der er udstedt som led i det europæiske semester, herunder dem, der er omfattet af proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, som krævet i artikel 14, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2024/1263. Foranstaltningerne på skatteforvaltningsområdet har navnlig til formål at imødekomme de finanspolitiske strukturelle landespecifikke henstillinger fra 2019-2024, hvori Italien blev anmodet om at gøre skattesystemet mere vækstfremmende, navnlig ved at forbedre sammensætningen af de offentlige indtægter og støtte vækst og finanspolitisk holdbarhed (se også ovenfor). På samme måde forventes foranstaltninger inden for udgiftsstyring og strømlining af statsejede virksomheder at bidrage til en mere vækstfremmende sammensætning af budgettet med en positiv indvirkning på den finanspolitiske holdbarhed (se også ovenfor). Det er hensigten, at de landespecifikke henstillinger for 2019-2024 om retlige anliggender skal imødekommes med foranstaltningerne vedrørende insolvens samt med en række investeringer, der har til formål at øge retssystemets effektivitet. De foranstaltninger vedrørende den offentlige arbejdsstyrke, der forventes at styrke karriereforløbet, den horisontale mobilitet og det permanente evalueringssystem, har til formål at imødekomme de landespecifikke henstillinger for 2019 og 2020 om offentlig forvaltning. Vedtagelsen af årlig konkurrencelovgivning forventes at mindske hindringerne for konkurrence og forbedre erhvervsklimaet og dermed sigte mod at imødekomme de landespecifikke henstillinger for 2019 og 2024 om konkurrence og erhvervsklima. Foranstaltningerne på børnepasningsområdet har til formål at støtte kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet og bidrage til at tackle negative demografiske tendenser i overensstemmelse med de landespecifikke henstillinger for 2019 og 2024 om beskæftigelse og socialpolitik. Alle ovennævnte landespecifikke henstillinger er relevante under proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.
(36)Planen sikrer, at det planlagte niveau af nationalt finansierede offentlige investeringer, der i gennemsnit er realiseret i løbet af den periode, som genopretnings- og resiliensplanen dækker, opretholdes som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.
Tabel 5: Nationalt finansierede offentlige investeringer ifølge planen (i % af BNP)
|
Gennemsnitligt niveau mellem 2021 og 2026 |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
Gennemsnit over planens løbetid |
|
2,9 |
3,1 |
2,9 |
3,3 |
3,3 |
3,2 |
3,2 |
Kilde: Italiens mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag.
(37)Endelig kan det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse, anses for at være i overensstemmelse med de tilsagn, der er givet i genopretnings- og resiliensplanen og i den partnerskabsaftale, der er indgået i henhold til den flerårige finansielle ramme, som krævet i artikel 14, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263.
(38)Det sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af tilpasningsperioden, kan således vurderes samlet set at opfylde kriterierne i artikel 14 i forordning (EU) 2024/1263. Tilpasningsperioden kan derfor forlænges fra fire til syv år som anført i planen.
Andre påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter
(39)Foruden det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden, beskriver planen andre reformer og investeringer, der påtænkes fra politisk side, som reagerer på de væsentligste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig de landespecifikke henstillinger, herunder henstillingerne relateret til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, og som håndterer EU's fælles prioriteter. Planen indeholder 119 reformer og investeringer, hvoraf 65 støttes finansielt af genopretnings- og resiliensfaciliteten.
(40)Hvad angår den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene i forordning (EU) 2021/1119, indeholder planen et sæt reformer og investeringer. Foranstaltningerne vedrørende bæredygtig finansiering, herunder foranstaltningerne til reduktion af forsikringskløften, grønne obligationer samt en række foranstaltninger under mission 2 og 7 i genopretnings- og resiliensplanen forventes bl.a. at bidrage til den grønne omstilling. Disse foranstaltninger forventes at imødekomme de landespecifikke henstillinger om energiinfrastruktur, energieffektivitet og bæredygtig mobilitet, der blev rettet til Italien i 2022 og 2023. Den digitale omstilling bygger på de mål, der er fastsat i politikprogrammet for det digitale årti, og forventes f.eks. at drage fordel af den nationale strategi for digitale kompetencer eller videreførelsen af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen, herunder foranstaltningerne vedrørende digital infrastruktur, vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse, foranstaltninger til styrkelse af teknologioverførsel (gennem kompetencecentre og digitale innovationsknudepunkter) og digitaliseringen af centrale offentlige forvaltninger. Disse foranstaltninger vil også bidrage til at imødekomme de landespecifikke henstillinger om offentlig forvaltning, retssystemet og digital konnektivitet, der blev rettet til Italien mellem 2019 og 2024, og som er relevante i forhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer.
(41)Med hensyn til den fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, omfatter planen en række foranstaltninger og investeringer, f.eks. styrkelsen af Assegno Unico Universale, en yderligere forøgelse af udbuddet af vuggestuer og børnepasningsordninger og en styrkelse af forældreorloven. Uddannelsessystemet vil også drage fordel af foranstaltninger som Agenda Sud for at styrke grundlæggende færdigheder i syd og videreføre indsatsen inden for erhvervsorienteret uddannelse med reformen af faglige og tekniske institutter og de nationale og regionale planer for færdigheder. Foranstaltningerne vedrørende voksenuddannelse, navnlig vedrørende den dobbelte omstilling, og arbejdsmarkedet, f.eks. GOL-programmet og foranstaltninger til at mindske den territoriale kløft på arbejdsmarkedet, forventes også at bidrage til at styrke den sociale og økonomiske modstandsdygtighed. Sidstnævnte forventes også at drage fordel af reformer, der har til formål at styrke kapitalmarkederne for at støtte adgangen til finansiering for virksomheder – og navnlig SMV'er. Disse foranstaltninger forventes også at imødekomme de landespecifikke henstillinger, der blev udstedt fra 2019 til 2024 om arbejdsmarkedets funktion, aktive arbejdsmarkedspolitikker, færdigheder og uddannelse, som er relevante i forhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer, samt de landespecifikke henstillinger, der blev behandlet i samme periode om lige muligheder, social inklusion, regional udvikling og adgang til finansiering. Planen omfatter bl.a. også foranstaltninger til styrkelse af sundhedsfaciliteter (lokalsygehuse) og forbedring af tilgængeligheden af medicinsk teknologiudstyr på hospitaler, som skal imødekomme de landespecifikke henstillinger på sundhedsområdet fra 2020. På den anden side indeholder planen ikke specifikke reformer af pensioner, der vil bidrage til de landespecifikke henstillinger for 2019, der er rettet til Italien.
(42)Med hensyn til den fælles prioritet om energisikkerhed omfatter planen flere foranstaltninger og investeringer, herunder f.eks. den tyrrheniske forbindelse eller reduktionen af omkostningerne ved tilslutning af biomethan til gasnettet samt øget udbredelse af produktion af vedvarende energi, der mindsker den strategiske afhængighed af importerede fossile brændstoffer, eller en række foranstaltninger til at øge energieffektiviteten i private og offentlige bygninger. De foranstaltninger og investeringer, der indgår i planen, forventes generelt at bidrage til at opfylde de landespecifikke henstillinger om energisikkerhed.
(43)Med hensyn til den fælles prioritet om forsvarskapacitet nævnes der i planen de foranstaltninger, der allerede er medtaget i genopretnings- og resiliensplanen, vedrørende forsvarsministeriets investeringer i cybersikkerhed og digitalisering.
(44)Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Italiens genopretnings- og resiliensplan. Navnlig anføres det kort i planen, at de reformer og investeringer, der indgår i planen, og som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter, er en forlængelse af de tiltag, der er vedtaget i genopretnings- og resiliensplanen og programmerne under samhørighedspolitikken.
(45)Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Italien i relation til EU's fælles prioriteter. Med hensyn til en retfærdig digital omstilling henviser planen til målene og målsætningerne for det digitale årti og nævner behovet for yderligere investeringer for at opfylde behovene for digitale færdigheder, herunder investeringer, der fremmer forbedring af viden og omskoling af arbejdstagere for at tilpasse udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft til de nye udfordringer og afbøde de mulige negative konsekvenser af den digitale omstilling, samt yderligere investeringer i digital infrastruktur, navnlig til udvikling af edgeknudepunkter med henblik på at nå 2030-målet og støtte den digitale omstilling af virksomheder og den offentlige forvaltning. Med hensyn til en retfærdig grøn omstilling rapporteres der i planen om behovet for at øge dekarboniseringen af transport, modalskiftet og udviklingen af infrastrukturer, der vil gøre transporten af mennesker og varer mere bæredygtig, også ved at styrke jernbanetransportens rolle. Dette suppleres af yderligere investeringer, der forbedrer forvaltningen og effektiviteten af vanddistributionssystemet og landets beredskab over for risici for naturkatastrofer og klimaændringer, samt investeringer, der styrker biodiversiteten og økosystemerne. Flere af disse foranstaltninger er en del af den integrerede nationale energi- og klimaplan. Med hensyn til social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, rapporteres der i planen om behovet for yderligere investeringer på følgende områder: i) arbejdsmarkedet (styrkelse af aktive arbejdsmarkedspolitikker, opretholdelse af de investeringer, der er foretaget for at fremme deltagelsen på arbejdsmarkedet, og de uddannelsesaktiviteter, der er nødvendige for at tilpasse arbejdstagernes færdigheder til dem, der kræves på arbejdsmarkederne, herunder gennem videreførelse af foranstaltningerne i genopretnings- og resiliensplanen såsom "det tostrengede system", lærlingeuddannelser og den universelle offentlige tjeneste), ii) uddannelse (opretholdelse af de investeringer, der blev indledt med genopretnings- og resiliensplanen, og de initiativer, der har til formål at afhjælpe manglen på færdigheder og kompetencer, territoriale mangler og kønsskævheder, herunder ved at afsætte budgetmidler til den nye plan for færdigheder), iii) mindskelse af territoriale forskelle (ved fortsat at investere i de strategiske sektorer, der er defineret i samhørighedspolitikken og den strategiske plan for den særlige økonomiske zone (SEZ) – herunder hydrogeologiske risici, vandressourcer og genopbygning efter katastrofer) og forbedring af infrastrukturen (på grundlag af interventioner, der allerede er iværksat med genopretnings- og resiliensplanen, herunder for højhastighedsnet og regionale jernbaner, den teknologiske og digitale forbedring af TEN-T-net, havne og deres forbindelser, ud over at styrke infrastrukturinvesteringerne i SEZ), iv) støtte til strategiske forsyningskæder, innovation og teknologioverførsel (ved at fortsætte investeringerne i genopretnings- og resiliensplanen til samarbejde mellem universiteter, forskningscentre og virksomheder samt til den teknologiske og digitale omstilling af SMV'er og erhvervsnetværk og ved at støtte konkurrenceevnen i centrale sektorer i den italienske økonomi og øge investeringerne, også i turistsektoren), v) sundhedssystemet, foranstaltninger til bekæmpelse af fattigdom og til ydelse af børnepasningstjenester (ved yderligere investeringer i sundhedssystemet med henblik på at gøre netværk for almen medicin mere effektive, herunder nærhedsnetværk, faciliteter og telemedicin til bistand, modernisering af stort sundhedsudstyr og forskning, uddannelse og udvikling af personalets færdigheder, yderligere investeringer i bekæmpelse af fattigdom blandt personer i arbejde, i boligpolitikker og i reduktion af risikoen for energifattigdom, yderligere forbedring af billig adgang til førskoletjenester samt udvidelse af plejetjenester for handicappede og ældre, der ikke er selvforsynende). Med hensyn til sikring af energisikkerheden fremgår det af planen, at der er behov for yderligere investeringer i opførelse af infrastruktur og udvikling og udbredelse af teknologier, der anvendes til energi, og som vil bidrage til at gøre Italien til et europæisk energiknudepunkt, samt i bygningers effektivitet med henblik på at reducere deres energiforbrug og i forskning og udvikling og forsøg med energibærere, herunder en ny generation af kernekraft. Med hensyn til opbygning af forsvarskapacitet vil udgifterne i forsvarssektoren ifølge planen stige til 2 % af BNP inden 2028 i overensstemmelse med NATO's forpligtelser. Der vil være behov for yderligere investeringer for at sikre en betydelig deltagelse i internationale missioner i forbindelse med fredsbevarende operationer og andre aktiviteter, øge ressourcerne til samarbejdsaftalen med Ukraine, strømline forsyningen af materialer inden for rammerne af internationalt samarbejde og til refinansiering af operationer vedrørende "Safe Roads" og "Safe Stations", fonden for aktiver med højt og meget højt operationelt beredskab og fonden for nationale forsvarsbehov.
Konklusion på Kommissionens vurdering
(46)Overordnet set finder Kommissionen, at Italiens plan opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263.
OVERORDNET KONKLUSION
(47)I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Italien om fastsættelse af den nettoudgiftskurs, der er anført i planen, og om godkendelse af det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år,
HENSTILLER, at Italien
1.sikrer, at væksten i nettoudgifter ikke overstiger de maksimumsgrænser, der er fastsat i bilag I til denne henstilling;
2.inden for de angivne frister gennemfører det sæt reformer og investeringer, der ligger til grund for forlængelsen af den finanspolitiske tilpasningsperiode til syv år, som fastsat i bilag II til denne henstilling.
Rådet opfordrer desuden Italien til at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger, og håndterer Unionens fælles prioriteter.
BILAG I
Maksimale vækstrater i nettoudgifterne
(årlige og kumulerede vækstrater, nominelt)
Italien
|
År |
2025 |
2026 |
2027 |
2028 |
2029 |
|
|
Vækstrate (i %) |
Årlig |
1,3 |
1,6 |
1,9 |
1,7 |
1,5 |
|
Kumuleret (*) |
– 0,7 |
0,9 |
2,8 |
4,6 |
6,2 |
|
(*) De kumulerede vækstrater beregnes med 2023 som basisår.
BILAG II
Sæt af reformer og investeringer, der ligger til grund for en forlængelse af tilpasningsperioden til syv år.
Italien
|
Vigtigste målsætninger |
Beskrivelse af og tidspunkt for centrale tiltag |
Indikator(er) for overvågning |
|
|
Reformer og investeringer på det retlige område – Tilføjelse til genopretnings- og resiliensplanens milepæle og mål vedrørende M1C1.R1.4 – Reform af civilretten |
Reducere varigheden af konkursbehandlinger og fremme brugen af udenretslige instrumenter. |
Trin 1: Inden andet kvartal 2027 træffe foranstaltninger til at sikre og styrke gennemførelsen af insolvensreformen. Med henblik herpå fortsat styrke domstolenes kompetencer i insolvenssager og stille tilstrækkeligt personale til rådighed, styrke informationssystemet til at indsamle detaljerede oplysninger om omkostninger, effektivitet og resultater af insolvens- og rekonstruktionsprocedurer (både for udenretslige procedurer og i retssager). |
Yde fortsat støtte til domstolenes kompetencer i forbindelse med insolvensprocedurer og sikre tilstrækkeligt personale. Styrke informationssystemet til at indsamle detaljerede oplysninger om omkostninger, effektivitet og resultater af insolvens- og rekonstruktionsprocedurer (både for udenretslige procedurer og i retssager). |
|
Trin 2: Foretage en konsekvensanalyse af insolvensreformen og træffe korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt, inden fjerde kvartal 2027. |
Vedtagelse af en konsekvensanalyse af insolvensreformen. Vedtagelse og ikrafttræden af korrigerende foranstaltninger, hvor det er nødvendigt. |
||
|
Mindske efterslæbet ved de civile domstole. |
Trin 3: Reducere antallet af uafsluttede sager ved de almindelige civile domstole (første instans) være reduceret inden fjerde kvartal 2028. |
Nedbringe antallet af verserende sager, der var blevet indledt mellem den 1. januar 2023 og den 31. december 2025, og som stadig var åbne pr. 31. december 2025 ved de almindelige civile domstole (første instans), med 90 %. |
|
|
Mindske efterslæbet ved de civile domstole. |
Trin 4: Reducere antallet af uafsluttede sager ved appelretten i civile sager (anden instans) inden fjerde kvartal 2028. |
Nedbringe antallet af verserende sager, der var blevet indledt mellem den 1. januar 2023 og den 31. december 2025, og som stadig var åbne pr. 31. december 2025 ved appelretten i civile sager (anden instans), med 90 %. |
|
|
Reducere gennemløbstiden for civile sager. |
Trin 5: Afkorte varigheden af civile retssager inden fjerde kvartal 2028. |
Reducere gennemløbstiden med 12 % for alle civil- og handelsretlige sager sammenlignet med den gennemløbstid, der blev registreret den 31. december 2026. |
|
|
Sikre tilstrækkelige menneskelige ressourcer i retssystemet. |
Trin 6: Inden henholdsvis fjerde kvartal 2026, fjerde kvartal 2027, fjerde kvartal 2028, fjerde kvartal 2029 sikre tilstrækkeligt personale til retssagskontoret og det teknisk-administrative personale. |
Opretholde 6 000 stillinger, der er kendetegnet ved opgaver svarende til dem, der er omfattet af M1C1-investering 1.8 i genopretnings- og resiliensplanen. |
|
|
Reformer og investeringer på skatteforvaltningsområdet – Tilføjelse til genopretnings- og resiliensplanens milepæle og mål vedrørende M1C1.R1.12 – Reform af skatteforvaltningen |
At fremme forenklede interaktioner med skatteyderne gennem hurtigere momsrefusioner. |
Trin 1: Inden henholdsvis fjerde kvartal 2025, fjerde kvartal 2027, fjerde kvartal 2029 opnåelse af årlige præstationsmål, der gradvist sikrer en reduktion i tilbagebetalingstiden for moms. |
Reduktion af den gennemsnitlige tid for betaling af momsrefusioner (udtrykt i dage) i forhold til 2024: • 5 % inden fjerde kvartal 2025 • 10 % inden fjerde kvartal 2027 • 15 % inden fjerde kvartal 2029. |
|
For at øge indtægterne fra forebyggelsesaktiviteter tilskynde til overholdelse af skattereglerne, herunder indtægter fra overensstemmelsesbreve, og mere målrettede og risikobaserede foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse (herunder dem, der er baseret på anvendelse af kunstig intelligens og udvikling af databaseinteroperabilitet). |
Trin 2: Inden fjerde kvartal 2027 og fjerde kvartal 2029 skal de årlige præstationsmål nås, hvilket gradvist sikrer højere indtægter fra forebyggelses- og håndhævelsesaktiviteter. |
Yderligere samlede indtægter fra forebyggelses- og håndhævelsesaktiviteter i forhold til 2024 (14 mia. EUR), herunder indtægter fra overensstemmelsesbreve, "inviti al contraddittorio", "atti istruttori ravvedibili", men ikke "ruoli", "concordato preventivo" samt enhver foranstaltning, der har til formål at afvikle tidligere skatteforpligtelser på fordelagtige vilkår såsom "rottamazione cartelle esattoriali", "saldo&stralcio" og "ravvedimento speciale": • 5 % inden fjerde kvartal 2027 • 10 % inden fjerde kvartal 2029. |
|
|
For at øge indtægterne fra forebyggelsesaktiviteter tilskynde til overholdelse af skattereglerne, herunder indtægter fra overensstemmelsesbreve, og mere målrettede og risikobaserede foranstaltninger til bekæmpelse af skatteunddragelse (herunder dem, der er baseret på anvendelse af kunstig intelligens og udvikling af databaseinteroperabilitet). |
Trin 3: Inden fjerde kvartal 2026 styrke bekæmpelsen af skatteunddragelse som følge af udeladte angivelser ved i) i tilfælde af opdaget skatteunddragelse at fjerne skattefordele ("compensazione orizzontale", "rimborsi di imposte", "regimi premiali") og, hvor det er relevant, suspendere udøvelsen af de offentlige koncessioner, ii) at integrere nationale koder for korttidsudlejning i databaserne til skatterisikoanalyser, der foretages af skattemyndigheder, iii) at indføre obligatoriske forbindelser mellem automatiske kasseapparater og elektroniske betalinger for alle virksomheder, iv) at kræve sporbare betalingsmidler for skattefradrag for udgifter i forbindelse med transport, kost og logi. |
Ikrafttrædelse af primær og afledt ret |
|
|
Reformer og investeringer for erhvervsklimaet – Tilføjelse til genopretnings- og resiliensplanens milepæle og mål vedrørende M1C2.R2 – Årlig konkurrencelovgivning |
Øge investeringerne i forskning og udvikling og prioritere projekter, der kan tiltrække yderligere private investeringer. |
Trin 1: Øge de offentlige FoU-indtægter inden henholdsvis fjerde kvartal 2025, fjerde kvartal 2026, fjerde kvartal 2027, fjerde kvartal 2028 og fjerde kvartal 2029. |
Øge de offentlige udgifter til forskning og udvikling for at øge forholdet mellem disse udgifter og BNP, som anslås at være tæt på 0,5 % i 2024, til 0,6 % i 2029 14 . |
|
Fremme effektiviteten og virkningen af offentlige investeringsincitamenter. |
Trin 2: Rationalisering og forenkling af incitamenter for virksomheder som opfølgning på reform M1C2-R3 i genopretnings- og resiliensplanen inden andet kvartal 2028. |
Drastisk reduktion af antallet af tilskyndelsesforanstaltninger og reduktion af antallet af støttetildelende myndigheder på grundlag af resultaterne af den konsekvensanalyse, der blev foretaget i 2025. |
|
|
Fremme af konkurrence for at styrke effektiviteten og den økonomiske vækst gennem fjernelse af flaskehalse og adgangsbarrierer (også af lovgivningsmæssig karakter). Ophævelse eller revision af love og bestemmelser, der hindrer markederne i at fungere gnidningsløst. |
Trin 3: Vedtagelse af årlige konkurrencelove inden henholdsvis fjerde kvartal 2026, fjerde kvartal 2027, fjerde kvartal 2028 og fjerde kvartal 2029. |
Vedtagelse og ikrafttræden af årlig konkurrencelovgivning og dertil knyttede gennemførelsesretsakter hvert år ved at imødekomme de landespecifikke henstillinger og på tilfredsstillende vis tage hensyn til AGCM's henstillinger på grundlag af passende lovgivningsmæssige konsekvensanalyser. |
|
|
Øge SMV'ernes konkurrenceevne ved at gøre det lettere for virksomhederne at vokse, fremme generationsskifte, investeringsorientering og matchning af færdigheder. |
Trin 4: Vedtagelse af en rammelov om SMV'er på grundlag af en konsekvensanalyse og ikrafttrædelse af gennemførelsesinstrumenterne og de årlige ajourføringer inden fjerde kvartal 2026 (a), fjerde kvartal 2027 (b) og fjerde kvartal 2028 (b). Loven skal som minimum omfatte følgende elementer: •fremme af forøgelse af virksomhedsstørrelse og sammenlægning af virksomheder •administrativ forenkling •lethed ved at drive virksomhed •fremme af generationsskifte, bl.a. ved at ansætte professionel ledelse •fremme af investeringer •styrkelse af færdigheder. |
a) Ikrafttrædelse af rammeloven for SMV'er. b) Ikrafttrædelse af alle gennemførelsesinstrumenter og årlige ajourføringer. |
|
|
Reformer og investeringer inden for offentlig forvaltning og børnepasning – Tilføjelse til genopretnings- og resiliensplanens milepæle og mål vedrørende M1C1.R1.9 – Reform af den offentlige forvaltning |
Fremme vertikal mobilitet. |
Trin 1: Gennemførelse af vertikal mobilitet for personale inden fjerde kvartal 2026. |
Mindst 20 % af de årlige ledige lederstillinger tildeles etablerede tjenestemænd gennem en forfremmelsesmekanisme, der er knyttet til resultater. |
|
Fremme horisontal mobilitet. |
Trin 2: Gennemførelse af horisontal mobilitet for personale inden fjerde kvartal 2026. |
Mindst 15 % af de årlige ledige stillinger tildeles tjenestemænd, som flytter fra en anden offentlig forvaltning eller et andet offentligt agentur. |
|
|
Anvendelse af resultatbaseret ramme. |
Trin 3: Anvendelse af resultatbaseret ramme inden fjerde kvartal 2028. |
Første runde af resultatevaluering og bonusudbetalinger afsluttet under den nye ramme. |
|
|
Stigning i de årlige offentlige udgifter. |
Trin 4: Sikre tilstrækkelig finansiering til drift af tilgængelige børnepasningsfaciliteter inden fjerde kvartal 2027. |
Øge de offentlige udgifter til dækning af driftsomkostningerne ved de eksisterende og nye børnepasningsfaciliteter, der realiseres gennem investeringer i de nationale genopretnings- og resiliensplaner og nationale ressourcer, for børn i alderen 0-2 år. Forhøjelsen vil beløbe sig til mindst 20 % af de årlige offentlige udgifter, der er afsat til driftsomkostninger til tilgængelige børnepasningsfaciliteter for børn under tre år, herunder omkostningerne til nye pladser med den infrastruktur, der er etableret i henhold til den nationale genopretnings- og resiliensplan. |
|
|
Sikre tilstrækkelige børnepasningspladser. |
Trin 5: Sikre et tilstrækkeligt udbud af børnepasningstjenester i overensstemmelse med Barcelonamålet og det nationale mål for 2027 under hensyntagen til regionale forskelle inden fjerde kvartal 2027. |
Sikre, at 33 % af børn under tre år har adgang (dækningsgrad) til offentlige og private børnepasningsfaciliteter på nationalt plan. Sikre en dækning på mindst 15 % på regionalt plan. |
|
|
Fastsætte betalingsgrupper for forældrebetalinger. |
Trin 6: Gøre børnepasningen mere prisoverkommelig inden fjerde kvartal 2027 ved at fastsætte nationale minimumsstandarder for både adgang til børnepasningstjenester og betalingsgrupper med henblik på at øge prisoverkommeligheden. |
Lovgivningens ikrafttræden |
|
|
Reformer og investeringer på området offentlige udgifter – Tilføjelse til genopretnings- og resiliensplanens milepæle og mål vedrørende M1C1.R1.13 – Reform af rammen for udgiftsgennemgangen |
Styrke kapaciteten til programmering, overvågning og evaluering af offentlige udgifter. |
Trin 1: Vedtagelse af overvågnings- og evalueringsplaner inden andet kvartal 2027, andet kvartal 2028 og andet kvartal 2029 og af økonomi- og finansministeriets årsrapport inden andet kvartal 2028. |
Vedtagelse af mindst én årlig overvågnings- og evalueringsplan, der omfatter en intervention for hvert ministerium, som inden for planens tidsramme dækker et udgiftsområde svarende til i alt 10 % af de udgifter, der er afsat til politikker under centraladministrationernes direkte ansvar. Overvågnings- og evalueringsplanerne indeholder forslag og foranstaltninger til forbedring af udgifternes effektivitet eller kvalitet. En årlig rapport udarbejdet af økonomi- og finansministeriet illustrerer status for gennemførelsen af overvågnings- og evalueringsplanerne og navnlig vedtagelsen af mindst én foranstaltning pr. ministerium, der bidrager til de offentlige finansers holdbarhed. |
|
Forbedre udgiftsovervågningen, herunder gennem oprettelse og styrkelse af særlige enheder inden for offentlige forvaltninger, til vurdering af kvaliteten og virkningen af de leverede tjenester. |
Trin 2: Styrkelse af økonomi- og finansministeriets kompetence til at foretage inspektioner af forvaltningen af offentlige udgifter i alle enheder, der modtager offentlig støtte, herunder subnationale myndigheder og statsejede virksomheder, inden første kvartal 2028. |
Ikrafttrædelse af primær og afledt ret. |
|
|
Styrke kontrollen med de offentlige udgifter. |
Trin 3: En reform af rammerne for kontrol med offentlige udgifter for centrale offentlige forvaltninger, der giver forvaltningerne øget finansielt ansvar for forvaltningen af ressourcer samt styrket programmering og øget overvågning og evaluering af politiske output og virkninger, inden første kvartal 2026 og første kvartal 2028. |
a) Ikrafttrædelse af primær ret, b) Ikrafttrædelse af afledt ret. |
|
|
Reformer og investeringer på beskatningsområdet (ny foranstaltning) |
Reform af skattesystemet for at bringe det i overensstemmelse med målene om at støtte forsørgerbyrde, økonomisk vækst og økologisk omstilling inden for et flerårigt perspektiv. |
Trin 1: Forenkle skattesystemet gennem en revision af omfanget af skatteudgifter inden fjerde kvartal 2028. |
En reduktion på 15 % af indtægtstabet i forbindelse med skatteudgifter i forhold til regeringens rapport fra 2019 (49 mia. EUR), herunder på områderne miljøskadelige subsidier, nedsatte momssatser og -fritagelser og personlig indkomstskat (IRPEF). Den planlagte reduktion af miljøskadelige subsidier med 3,5 mia. EUR inden 2030 i henhold til genopretnings- og resiliensplanen er relevant for reduktionen af indtægtstab i forbindelse med skatteudgifter. |
|
Reduktion af skattebyrden for lav- og mellemindkomstfamilier og støtte til beskæftigelse. |
Trin 2: Reduktion af skattekilen på arbejde inden fjerde kvartal 2026. |
Den gennemsnitlige skattekile på arbejde reduceres permanent i forhold til de niveauer, der blev registreret i 2023. |
|
|
Opdatering af matrikelregisteret. |
Trin 3: a) Kortlægning af ejendomme, der i øjeblikket ikke er opført i matrikelregistret, inden fjerde kvartal 2027, b) Ajourføring af matrikelværdier for ejendomsskatter for bygninger, der har gennemgået energieffektivitets- og/eller renoveringstiltag, der helt eller delvist er finansieret af offentlige midler siden 2019, inden fjerde kvartal 2028. |
a) Indførelse af referencelovgivning og ikrafttrædelse, gennemførelse af kortlægning, kontrol og ajourføring af matrikelregistret, b) Indførelse af referencelovgivning og ikrafttrædelse samt fuldstændig ajourføring af matrikelregistret for alle de ejendomme, der er defineret i kolonnen/afsnittet om de centrale trin. |
|
|
Reformer og investeringer på området for rationalisering af statsejede virksomheder (ny foranstaltning) |
Strømline statsejede virksomheder i overensstemmelse med national lovgivning (lovdekret nr. 175/2016). |
Trin 1: Træffe foranstaltninger til at sikre og styrke gennemførelsen af de retlige rammer for statsejede virksomheder inden fjerde kvartal 2027. |
Vedtagelse af passende foranstaltninger til at sikre, og hvor det er nødvendigt, styrke den effektive gennemførelse af de retlige rammer (lovdekret nr. 175/2016) vedrørende statsejede virksomheders aktiviteter og operationelle effektivitet med henblik på at sikre en effektiv rationalisering og afvikling af ikkeeffektive statsejede virksomheder uden at bringe leveringen af offentlige tjenester i fare. |
Udfærdiget i Strasbourg, den […].
På Rådets vegne
Formand