18.2.2022   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 37/34


KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE (EU) 2022/216

af 15. februar 2022

om forlængelse af skærpet overvågning over for Grækenland

(meddelt under nummer C(2022) 865)

(Kun den græske udgave er autentisk)

EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 472/2013 af 21. maj 2013 om skærpelse af den økonomiske og budgetmæssige overvågning af medlemsstater i euroområdet, der har eller er truet af alvorlige vanskeligheder med hensyn til deres finansielle stabilitet (1), særlig artikel 2, stk. 1, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Efter at ydelsen af finansiel bistand inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme ophørte den 20. august 2018, blev der ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1192 (2) indledt skærpet overvågning over for Grækenland i en periode på seks måneder fra den 21. august 2018. Den skærpede overvågning er efterfølgende blevet forlænget seks gange (3), hver gang med yderligere seks måneder og sidste gang fra den 21. august 2021.

(2)

Siden 2010 har Grækenland modtaget betydelige beløb i finansiel bistand, hvilket har medført, at Grækenlands udestående gæld til medlemsstaterne i euroområdet, den europæiske finansielle stabilitetsfacilitet og den europæiske stabilitetsmekanisme beløber sig til 240 875 mio. EUR. Grækenland har modtaget finansiel bistand på lempelige vilkår fra sine europæiske partnere, og der blev truffet konkrete foranstaltninger for at gøre gældssituationen mere holdbar i 2012 og igen i 2017 inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme. Den 22. juni 2018 nåede Eurogruppen til politisk enighed om at iværksætte yderligere foranstaltninger for at sikre en holdbar gældssituation. Nogle af disse foranstaltninger, herunder overførslen af beløb svarende til euroområdets nationale centralbankers udbytte fra de græske statsobligationer, der besiddes i henhold til aftalen om finansielle nettoaktiver og programmet vedrørende værdipapirmarkeder, kan vedtages hver sjette måned i Eurogruppen på grundlag af en positiv indberetning i forbindelse med den skærpede overvågning af, at Grækenland opfylder sine politiske tilsagn efter programgennemførelsen. Frigivelsen af de første seks trancher af politikafhængige gældsrelaterede foranstaltninger blev gennemført efter en aftale med Eurogruppen i henholdsvis april 2019, december 2019, juni 2020, november 2020, juni 2021 og december 2021.

(3)

Grækenland har afgivet tilsagn i Eurogruppen om at fortsætte og gennemføre alle de centrale reformer, der er vedtaget som led i stabilitetsstøtteprogrammet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme (»programmet«), og sikre, at målene for de vigtige reformer, der er vedtaget inden for rammerne af dette program og dets forgængere, forfølges. Grækenland har også givet tilsagn om at gennemføre særlige budget-, finans- og strukturpolitiske foranstaltninger samt foranstaltninger inden for socialforsorg, finansiel stabilitet, arbejds- og produktmarkeder, privatisering og offentlig forvaltning. Disse særlige foranstaltninger, som er anført i et bilag til Eurogruppens erklæring af 22. juni 2018, vil bidrage til, at der tages fat på Grækenlands uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer og årsagerne eller de potentielle årsager til de økonomiske vanskeligheder. Disse tilsagn, der danner grundlag for frigivelsen af yderligere gældslettelsesforanstaltninger, blev fastlagt frem til midten af 2022, og Grækenland befinder sig således i det sidste år af denne ordning. Myndighederne har givet udtryk for, at de har til hensigt at koncentrere deres indsats om at opfylde udestående tilsagn senest i midten af 2022. Ved afgørelserne om frigivelse af de resterende gældslettelsesforanstaltninger og afslutningen af den skærpede overvågning skal der tages hensyn til de fremskridt, der er gjort hen imod at opfylde tilsagnene, samt de bredere økonomipolitiske rammer.

(4)

Den 2. juni 2021 offentliggjorde Kommissionen den dybdegående undersøgelse af Grækenland for 2021 (4). Kommissionen konkluderede, at Grækenland fortsat er berørt af uforholdsmæssigt store makroøkonomiske ubalancer. Disse ubalancer vedrørte den store offentlige gæld, den store andel af misligholdte lån og den ufuldstændige genoprettelse af balancen over for udlandet i en situation med fortsat høj — om end faldende — arbejdsløshed og lav potentiel vækst. Ifølge rapporten om varslingsmekanismen 2022 (5) er Grækenland en af de medlemsstater, hvor de vedvarende makroøkonomiske risici og fremskridtene med afviklingen af de uforholdsmæssigt store ubalancer vil blive undersøgt yderligere inden for rammerne af den dybdegående undersøgelse i foråret 2022. Denne vurdering blev understøttet af en række overvejelser, blandt andet følgende: For det første steg den offentlige gældskvote med 26 procentpoint i 2020 til 206,3 % af BNP, hvilket afspejler recessionens alvor og indvirkningen af foranstaltningerne til at begrænse covid-19-krisens økonomiske og sociale omkostninger. Selv om den offentlige gæld er høj, indehaves en stor del heraf af officielle kreditorer til fordelagtige rentesatser, hvilket sammen med den store likviditetsbuffer beskytter Grækenland mod kortsigtede udsving. Den offentlige gældskvote ventes at begynde at falde i 2021. For det andet blev rentabiliteten i banksektoren negativ i 2020, og den egentlige kernekapitalprocent er blandt de laveste i EU, til dels på grund af den igangværende sanering af bankernes balancer. Selv om andelen af misligholdte lån stadig var høj, nemlig 15 % i september 2021 (6), faldt den markant i 2020 og fortsatte med at falde i 2021. For det tredje forværredes stillingen over for udlandet i 2020, da den negative nettostilling over for udlandet (i forhold til BNP) reduceredes yderligere som følge af faldet i BNP og den markante forværring af underskuddet på de løbende poster til 6,6 % af BNP. Med turismens tilbagevenden forventes underskuddet på betalingsbalancens løbende poster imidlertid at falde i 2021 og 2022. Endelig fortsatte arbejdsløshedsprocenten med at falde, selv under pandemien, hovedsagelig på grund af statslige støtteforanstaltninger. Ifølge de seneste data for tredje kvartal 2021 ligger arbejdsløshedsprocenten i Grækenland på 13,0 %, hvilket er tre procentpoint lavere end i samme kvartal 2020. Regeringen har på trods af den igangværende pandemi fortsat truffet foranstaltninger, der er relevante for at afhjælpe den uforholdsmæssigt store ubalance. Fremadrettet giver Grækenlands genopretnings- og resiliensplan mulighed for at håndtere behovene for investeringer og reformer

(5)

Kommissionen offentliggjorde sin 12. vurdering som led i den skærpede overvågning af Grækenland (7) den 24. november 2021. I rapporten konkluderes det, at Grækenland har gjort yderligere fremskridt i retning af at opfylde sine specifikke tilsagn på trods af forsinkelser på nogle områder, der til dels skyldes de vanskelige omstændigheder som følge af pandemien eller de katastrofale naturbrande i august 2021. Myndighederne har opfyldt specifikke tilsagn inden for energisektoren og den offentlige finansielle forvaltning, samtidig med at de har taget vigtige og tiltrængte skridt i retning af opfyldelse af de fleste af deres specifikke tilsagn inden april 2022.

(6)

Den 23. december 2021 oprettede EU et genopretningsinstrument, gennem hvilket der stilles 750 mia. EUR til rådighed med henblik på at afhjælpe de negative økonomiske konsekvenser af covid-19-krisen og sætte skub i genopretningen. Dette instrument skal navnlig gennemføres gennem genopretnings- og resiliensfaciliteten på 672,5 mia. EUR (»faciliteten«). Det europæiske semester for samordning af de økonomiske politikker blev i 2020-2021 midlertidigt tilpasset for at gøre det muligt at iværksætte faciliteten. Grækenland har gennem faciliteten ret til at modtage op til 17,8 mia. EUR i ikketilbagebetalingspligtig støtte og op til 12,7 mia. EUR i lån i perioden 2021-2026.

(7)

Grækenlands genopretnings- og resiliensplan (»planen«) blev godkendt af Rådet den 13. juli 2021 (8). Rådet var navnlig af den opfattelse, at planen bidrager til effektivt at afhjælpe en betydelig del af de økonomiske og sociale udfordringer, der er konstateret i de landespecifikke henstillinger, herunder de finanspolitiske aspekter heraf, og de henstillinger, der blev fremsat i henhold til proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer. Reformerne i den græske genopretnings- og resiliensplan bygger på den omfangsrige reformindsats som led i de økonomiske tilpasningsprogrammer og supplerer de reformer, der overvåges som led i den skærpede overvågning. Den 29. december 2021 indgav Grækenland sin første betalingsanmodning inden for rammerne af genopretnings- og resiliensfaciliteten.

(8)

Den 24. november 2021 undersøgte Kommissionen Grækenlands udkast til budgetplan for 2022 under hensyntagen til den fortsatte anvendelse af den generelle undtagelsesklausul og med fokus på overensstemmelsen med Rådets henstillinger af 18. juni 2021. Ifølge Kommissionens vurdering (9) forventes Grækenlands finanspolitiske kurs i 2022 at være understøttende. I overensstemmelse med Rådets henstillinger agter Grækenland løbende at støtte genopretningen ved at anvende genopretnings- og resiliensfaciliteten til at finansiere yderligere investeringer. Som henstillet af Rådet agter Grækenland også at opretholde nationalt finansierede investeringer. I betragtning af omfanget af Grækenlands offentlige gæld og de store udfordringer med hensyn til holdbarheden af de offentlige finanser på mellemlang sigt inden udbruddet af covid-19-pandemien er det, som Kommissionen har konstateret, vigtigt i forbindelse med indførelsen af understøttende budgetforanstaltninger at opretholde en forsigtig finanspolitik for at sikre holdbare offentlige finanser på mellemlang sigt. Kommissionen mindede endvidere om betydningen af sammensætningen af de offentlige finanser og kvaliteten af budgetforanstaltningerne.

(9)

Siden pandemiens begyndelse har Grækenland opretholdt sin tilstedeværelse på obligationsmarkederne og har i 2021 mere end levet op til sin finansieringsplan, idet landet har rejst 14 mia. EUR på det åbne marked. Kreditvurderingen af Grækenlands statsgæld er i 2021 fortsat forbedret på trods af pandemien, hvorved afstanden til ratingen »investeringsværdig« er blevet yderligere indsnævret. De nuværende gunstige finansieringsvilkår understøttes af likviditetsforanstaltninger, der er aftalt på europæisk plan, herunder Den Europæiske Centralbanks opkøbsprogram på foranledning af den pandemiske nødsituation. På grundlag af den gældsholdbarhedsanalyse, der blev fremlagt i den 12. rapport om skærpet overvågning, forventes det offentlige bruttofinansieringsbehov fortsat at være stort på kort sigt, hovedsagelig på grund af det høje primære underskud, der forventes i 2021 og 2022, og registreringen af de finansielle strømme i den lånefacilitet, der blev fremlagt i genopretnings- og resiliensplanen, selv om det yderligere finansieringsbehov til denne facilitet forventes at blive dækket af udbetalingen af lånet fra genopretnings- og resiliensfaciliteten. I de efterfølgende år forventes et moderat finansieringsbehov, der frem til 2030 bør ligge under 15 % af BNP. Grækenland opretholder fortsat en stor likviditetsbuffer, der beskytter landet mod kortsigtede udsving.

(10)

Den græske banksektor er siden afslutningen af programmet inden for rammerne af den europæiske stabilitetsmekanisme blevet mere stabil og modstandsdygtig over for chok, men de tilbageværende risici og væsentlige underliggende svagheder er fortsat til stede og vil sandsynligvis blive forværret af de betydelige negative konsekvenser af covid-19-udbruddet. Indskuddene er fortsat vokset støt, og bankerne opretholder tilstrækkelig likviditet, idet de drager fordel af lempelige pengepolitiske vilkår. Andelen af misligholdte lån i banksektoren er faldet markant fra 40,6 % i december 2019 til 15 % i september 2021 (10), hovedsagelig på grund en række securitiseringer inden for rammerne af »Hercules-ordningen« til beskyttelse af aktiver. Yderligere planlagte transaktioner inden for rammerne af ordningen forventes fortsat at støtte de græske banker i deres bestræbelser på at få andelen af misligholdte lån ned under 10 % i 2022, hvilket imidlertid stadig vil ligge over EU-gennemsnittet. Risikoen for en betydelig negativ indvirkning på aktivernes kvalitet efter udløbet af foranstaltningerne vedrørende gældsmoratorier er endnu ikke blevet virkelighed. Der er dog fortsat nedadrettede risici, som kan blive en realitet i 2022 efter ophævelsen af de resterende statsstøtteprogrammer. Både husholdningers og ikkefinansielle selskabers evne til at tilbagebetale gæld er fortsat lav, mens det underudviklede kapitalmarked begrænser virksomhedernes adgang til ikkegældsbaseret finansiering. Securitiseringerne af misligholdte lån fører til øgede tilførselsbehov, som tynger bankernes rentabilitet og deres kapitalpositioner på kort sigt, men vil gøre det muligt for bankerne at reducere deres risikoomkostninger i fremtiden og skabe plads til nye udlån på deres balancer. Forbindelsen mellem stat og bank blev forstærket under pandemikrisen, og den generelle kvalitet af bankernes kapital er fortsat lav, men der blev dog gennemført vellykkede kapitalforøgende foranstaltninger i 2021. Myndighederne arbejder fortsat på relevante reformer af den finansielle sektor såsom at sikre, at den nye insolvensramme, der trådte i kraft i juni 2021, fungerer bedre og nu støttes af den relevante elektroniske infrastruktur. Den nylige vedtagelse af en omfattende revision af den civile retsplejelov forventes også at øge effektiviteten af håndhævelsesprocedurerne, herunder ved gennemførelse af e-auktioner, og samtidig arbejdes der på at forbedre e-auktionsplatformens funktion og afvikle efterslæbet af sager vedrørende insolvente husstande og udnyttede statsgarantier. Virkningen af disse reformer vil afhænge af, om de er rettidige og gennemføres effektivt, men det er positivt, at gældsinddrivelsesprocessen er genoptaget efter afbrydelserne af retslige procedurer som følge af pandemien.

(11)

Desuden har myndighederne inden for rammerne af den skærpede overvågning vedtaget en række andre vigtige reformer, som er relevante for at tackle de grundlæggende årsager til Grækenlands økonomiske vanskeligheder, selv om der er opstået forsinkelser på visse områder, til dels på grund af udfordringer som følge af den igangværende pandemi og på det seneste naturbrandene i sommeren 2021. Myndighederne har navnlig vedtaget en lønreform for myndigheden for offentlige indtægter, der gør det muligt for denne at tiltrække og fastholde kvalificeret personale, eller reformer af forvaltningen af de offentlige finanser, der forbedrer regnskabssystemerne og systemerne til overvågning af likvide midler. De har endvidere i betydeligt omfang øget andelen af centraliserede indkøb af sundhedsydelser og inddriver fortsat overskydende udgifter, der overstiger de lovfæstede beløbsgrænser, fra sundhedsudbyderne. Myndighederne afsluttede også udrulningen af den sociale og solidariske indkomstordning og foretog en revision af ordningen for tilskud til lokal offentlig transport. Disse foranstaltninger forventes at øge effektiviteten af de offentlige udgifter og opkrævningen af indtægter og dermed på længere sigt bidrage til at nedbringe den høje gældskvote. Arbejdsmarkedet forventes at drage fordel af de foranstaltninger, der er truffet for at bekæmpe sort arbejde, og en velordnet gennemførelse af ajourføringerne af mindstelønnen. Desuden har regeringen gennemført en reform af energisektoren og vedtaget lovgivning om udstedelse af investeringstilladelser, der skal forenkle de relevante procedurer. Myndighederne har endvidere indført miljøkriterier, der er harmoniseret med EU-lovgivningen om vurdering af økonomiske aktiviteter, og øget gennemsigtigheden af inspektionsrammen for tilsyn med økonomiske aktiviteter og produktmarkeder. Alt dette forventes i væsentlig grad at lette byrden for industrisektoren og at støtte private investeringer og eksport samtproduktivitetsvækst fremover. Myndighederne har også med et positivt resultat afsluttet en række vigtige privatiseringstransaktioner og fortsætter løbende arbejdet med at forbedre forvaltningen af statsejede virksomheder. Det forventes, at effektiviteten i den offentlige sektor vil blive yderligere understøttet af reformer, der øger den øverste ledelses uafhængighed og ansvarlighed i den offentlige forvaltning og den fortsatte præstationsvurdering af offentligt ansatte. En række specifikke tilsagn er endnu ikke opfyldt, og myndighederne gør fortsat fremskridt med hensyn til at afslutte gennemførelsen heraf (11). De reformer, der er gennemført som led i den skærpede overvågning, er blevet suppleret af bredere strukturreformer, herunder for så vidt angår rammerne for offentlige udbud, adgang til digitale offentlige tjenester, uddannelse, forvaltning af offentlige investeringer eller reformer, der forbedrer koordineringen på centralt forvaltningsniveau.

(12)

I lyset af ovenstående konkluderer Kommissionen, at betingelserne for at begrunde indførelsen af skærpet overvågning i henhold til artikel 2 i forordning (EU) nr. 472/2013 er blevet væsentligt forbedret, men fortsat er til stede. Navnlig er Grækenlands finansielle stabilitet blevet styrket, men der er fortsat nedadrettede risici. Samtidig er risikoen for afsmittende virkninger på andre medlemsstater i euroområdet aftaget betydeligt.

(13)

Grækenland skal derfor afslutte gennemførelsen af de foranstaltninger, der er fastsat i et bilag til Eurogruppens erklæring af 22. juni 2018, for at tackle kilderne eller de potentielle kilder til vanskeligheder og understøtte en solid og holdbar økonomisk genopretning.

(14)

For at imødegå de resterende risici og overvåge opfyldelsen af de tilsagn, der er afgivet med henblik herpå, forekommer det nødvendigt og hensigtsmæssigt at forlænge den skærpede overvågning af Grækenland i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 472/2013.

(15)

Grækenland har haft mulighed for at udtale sig om Kommissionens vurdering via et brev, der blev sendt den 21. december 2021. Grækenland var i sit svar af 10. januar 2022 i det store og hele enig i Kommissionens vurdering af de økonomiske udfordringer, som landet står over for, og som ligger til grund for beslutningen om at forlænge den skærpede overvågning.

(16)

Grækenland vil fortsat modtage teknisk støtte inden for rammerne af instrumentet for teknisk støtte, som navnlig vil støtte medlemsstaterne i udarbejdelsen og gennemførelsen af deres genopretnings- og resiliensplaner.

(17)

Kommissionen vil i forbindelse med den skærpede overvågning arbejde tæt sammen med den europæiske stabilitetsmekanisme inden for rammerne af systemet for tidlig varsling —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Den skærpede overvågning af Grækenland i medfør af artikel 2, stk. 1, i forordning (EU) nr. 472/2013, der blev indledt ved gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1192, forlænges med yderligere seks måneder fra den 21. februar 2022.

Artikel 2

Denne afgørelse er rettet til Den Hellenske Republik.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2022.

På Kommissionens vegne

Paolo GENTILONI

Medlem af Kommissionen


(1)   EUT L 140 af 27.5.2013, s. 1.

(2)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2018/1192 af 11. juli 2018 om indledning af skærpet overvågning over for Grækenland (EUT L 211 af 22.8.2018, s. 1).

(3)  Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/338 (EUT L 60 af 28.2.2019, s. 17), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2019/1287 (EUT L 202 af 31.7.2019, s. 110), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/280 (EUT L 59 af 28.2.2020, s. 9), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2020/5086 (EUT L 248 af 31.7.2020, s. 20), Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/271 (EUT L 61 af 22.2.2021, s. 3) og Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2021/1279 (EUT L 280 af 3.8.2021, s. 2).

(4)  Meddelelse fra Kommissionen: Samordning af den økonomiske politik i 2021: sådan får vi bugt med covid-19, understøttet genopretningen og moderniseret vores økonomi (COM(2021) 500). Dybdegående undersøgelse for Grækenland (SWD(2021) 403).

(5)  Rapport om varslingsmekanismen 2022 (COM(2021) 741).

(6)  Kilde: Grækenlands nationalbank, målt på individuelt niveau.

(7)  Europa-Kommissionen: Skærpet overvågning, ajourføring — Grækenland, november 2021 (COM(2021) 916).

(8)  Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen for Grækenland.

(9)  Udtalelse fra Kommissionen om Grækenlands udkast til budgetplan (C(2021) 9503).

(10)  Kilde: Grækenlands nationalbank, målt på individuelt niveau.

(11)  Se f.eks. Europa-Kommissionen: Skærpet overvågning, ajourføring — Grækenland, november 2021 (COM(2021) 916) og Rådets gennemførelsesafgørelse af 13. juli 2021 om godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen for Grækenland og den ledsagende vurdering fra Kommissionen (SWD(2021) 155).