|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2024/4226 |
24.7.2024 |
P9_TA(2023)0440
Undersøgelsesudvalgets manglende lovgivningsmæssige opfølgning på PEGA-beslutningen
Europa-Parlamentets beslutning af 23. november 2023 om Kommissionens manglende lovgivningsmæssige opfølgning på PEGA-beslutningen (2023/2988(RSP))
(C/2024/4226)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til artikel 13, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union og princippet om loyalt samarbejde, |
|
— |
der henviser til rammeaftalen af 20. november 2010 om forbindelserne mellem Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen (1), |
|
— |
der henviser til den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Kommissionen om bedre lovgivning (2), |
|
— |
der henviser til betænkning af 22. maj 2023 fra dets undersøgelsesudvalg til at efterforske brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware (A9-0189/2023), |
|
— |
der henviser til sin henstilling af 15. juni 2023 til Rådet og Kommissionen efter undersøgelsen af påstande om overtrædelser og fejl og forsømmelser i forbindelse med gennemførelsen af EU-retten i forbindelse med brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware (3), |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 208, stk. 13, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 132, stk. 2, |
|
A. |
der henviser til, at Parlamentet den 15. juni 2023 vedtog en henstilling til Rådet og Kommissionen efter undersøgelsen af påståede overtrædelser og fejl og forsømmelser i forbindelse med anvendelsen af EU-retten i forbindelse med brugen af Pegasus-spyware og tilsvarende overvågningsspyware, som omfattede forslag til lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger på EU-plan til regulering af brugen af spyware, og hvis formål var at beskytte EU-retten og de rettigheder, der er nedfældet i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder; |
|
B. |
der henviser til, at rammeaftalen og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning forpligter Kommissionen til inden for tre måneder at besvare anmodninger om forslag til EU-foranstaltninger fremsat af Parlamentet med angivelse af den opfølgning, den agter at give herpå; |
|
C. |
der henviser til, at Kommissionen over fem måneder efter vedtagelsen af henstillingen ikke har givet Parlamentet et formelt svar med en redegørelse for de foranstaltninger, der er truffet, og planerne for fremtiden; |
|
D. |
der henviser til, at der siden vedtagelsen af Parlamentets henstilling er blevet indberettet nye tilfælde af misbrug af spyware i EU, uden at de nationale myndigheder eller Kommissionen har reageret; |
|
E. |
der henviser til, at dossieret vedrørende spionprogrammet Predator ("Predator Files") afslørede, at medlemmer af Europa-Parlamentet, herunder formand Roberta Metsola og Pierre Karleskind samt Kommissionens tjenestemænd og andre personer, var mål for Predator-spyware; der henviser til, at medierapporter viser, at angrebene stammer fra tredjelande; |
|
F. |
der henviser til, at det er blevet afsløret, at den eksilerede russiske journalist Galina Timchenkos telefon blev inficeret med Pegasus-spyware, mens hun befandt sig i Tyskland; |
|
G. |
der henviser til, at det er blevet rapporteret, at den egyptiske præsidentkandidat Ahmed Tantawys telefon gentagne gange er blevet hacket ved hjælp af Predator-spyware, som sælges af Intellexa, et europæisk ejet selskab; |
|
H. |
der henviser til, at den græske myndighed for kommunikationssikkerhed og privatlivets fred (ADAE) og databeskyttelsesmyndigheden i Grækenland har identificeret 92 mål, at de ansvarlige anklagere har anmodet om at sammenholde denne liste med listen over personer, der er under overvågning af den græske nationale efterretningstjeneste (EYP), at anklagerne har rejst tiltale mod to embedsmænd fra EYP, at ADAE's bestyrelse efterfølgende har måttet kæmpe med pludselige ændringer, og at sagerne er blevet overført til en anden anklager; |
|
I. |
der henviser til, at den dommer, der var ansvarlig for sagen i Spanien, midlertidigt har erklæret undersøgelsen af Marokkos påståede spywareangreb på premierministeren og medlemmer af regeringen for uantagelig som følge af manglende samarbejde fra de israelske myndigheders side; |
|
J. |
der henviser til, at det blev afsløret, at en fransk virksomhed, Nexa Technologies har solgt Predator-spyware til lande med undertrykkende regimer, herunder Egypten, Vietnam og Madagaskar; |
|
K. |
der henviser til, at hverken de nationale myndigheder eller Kommissionen har fulgt troværdigt op på de rapporter, der delvis er dokumenteret i Parlamentets henstillinger, og hvori det påstås, at Intellexa og andre virksomheder har overtrådt forordningen om produkter med dobbelt anvendelse (4); der henviser til, at den manglende kontrol kan bidrage til at opretholde et gunstigt miljø for ondsindede aktører på dette område; |
|
L. |
der henviser til, at det polske senats ekstraordinære undersøgelsesudvalg, der undersøger sager om ulovlig overvågning og deres indvirkning på valgprocessen, den 6. september 2023 vedtog sin endelige rapport, hvori det konkluderede, at Pegasus blev anvendt i Polen mod personer, der ikke var genstand for en straffesag, og at ofrene for overvågningen blev udspioneret af politiske årsager; |
|
M. |
der henviser til, at det irske Oireachtas' retsudvalg er blevet anmodet om at undersøge Intellexa-gruppens rolle i salget af spyware; |
|
N. |
der henviser til, at USA's handelsministerium den 18. juli 2023 tilføjede Intellexa S.A. i Grækenland, Intellexa Limited i Irland, Cytrox Holdings Zrt. i Ungarn og Cytrox AD i Nordmakedonien til listen over sortlistede enheder, der handler med software, som bruges til at skaffe sig adgang til informationssystemer, hvilket truer privatlivets fred og sikkerheden for enkeltpersoner og organisationer verden over; |
|
O. |
der henviser til, at det store antal sager tydeligt har vist, at den eksisterende retlige ramme – såvel i visse medlemsstater som på europæisk plan – ikke er tilstrækkelig til at forhindre og sanktionere misbrug af overvågningsspyware; |
|
P. |
der henviser til, at disse afsløringer viser, at der er et presserende behov for, at Unionen handler; |
|
1. |
beklager dybt Kommissionens manglende håndhævelsesforanstaltninger og lovgivningsmæssige opfølgning på Parlamentets henstilling af 15. juni 2023; advarer mod, at truslerne mod mennesker og demokrati i EU som følge af misbrug af spyware forsømmes; |
|
2. |
opfordrer Kommissionen til at respektere princippet om loyalt samarbejde mellem EU-institutionerne og til at overholde forpligtelserne i rammeaftalen og den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning; opfordrer indtrængende Kommissionen til uden unødig forsinkelse at fremlægge en plan for foranstaltninger til at forhindre misbrug af spyware i EU og til at gøre fuld brug af alle tilgængelige lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige midler, der er fastsat i EU-traktaterne; |
|
3. |
minder om sin opfordring til Kommissionen om senest den 30. november 2023 at vurdere, hvorvidt de specifikke betingelser for Cypern, Grækenland, Ungarn, Polen og Spanien, der er fastsat i henstillingen er blevet opfyldt; |
|
4. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EUT L 304 af 20.11.2010, s. 47.
(2) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P9_TA(2023)0244.
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/821 af 20. maj 2021 om en EU-ordning for kontrol med eksport, mæglervirksomhed, teknisk bistand, transit og overførsel i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (EUT L 206 af 11.6.2021, s. 1).
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/4226/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)