|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2026/5421 |
16.10.2026 |
RÅDETS HENSTILLING
af 9. oktober 2026
om godkendelse af Tjekkiets nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag for 2027-2030 og om præcisering af den fleksibilitet, der er tilladt i henhold til den nationale undtagelsesklausul i 2027 og 2028
(C/2026/5421)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION –
som henviser til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 121,
som henviser til forordning (EU) 2024/1263, særlig artikel 17 og 26,
som henviser til henstilling fra Europa-Kommissionen,
og som tager følgende i betragtning:
GENERELLE BETRAGTNINGER
|
(1) |
EU's ramme for økonomisk styring (1) har til formål at fremme sunde og holdbare offentlige finanser og bæredygtig og inklusiv vækst og modstandsdygtighed gennem reformer og investeringer samt forhindre uforholdsmæssigt store offentlige underskud. Den fremmer også det nationale ejerskab og lægger større vægt på det mellemfristede sigte, samtidig med at der fokuseres på en mere effektiv og sammenhængende håndhævelse af reglerne. |
|
(2) |
De nationale mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag, som medlemsstaterne forelægger Rådet og Kommissionen, er det centrale element i rammen for økonomisk styring. Planerne skal opfylde to mål: i) at sikre, at bl.a. den offentlige gæld senest ved udgangen af tilpasningsperioden er på en troværdigt nedadgående kurs eller forbliver på et forsvarligt niveau, og at det offentlige underskud bringes ned på og fastholdes under referenceværdien på 3 % af BNP på mellemlang sigt, og ii) at sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og adresserer Unionens fælles prioriteter. Med henblik herpå skal hver plan indeholde et mellemfristet tilsagn om maksimale vækstrater i nettoudgifterne (2), som reelt skaber en budgetmæssig begrænsning i hele planens varighed, der dækker en periode på fire eller fem år (afhængigt af den berørte medlemsstats normale valgperiode). Derudover skal der i planen redegøres for, hvordan medlemsstaten vil sikre gennemførelsen af reformer og investeringer, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig i de landespecifikke henstillinger (herunder dem, der vedrører proceduren i forbindelse med makroøkonomiske ubalancer), og hvordan medlemsstaten vil håndtere Unionens fælles prioriteter. Perioden for finanspolitisk tilpasning dækker fire år og kan forlænges med op til tre år, hvis medlemsstaten giver tilsagn om at gennemføre en række relevante reformer og investeringer, der opfylder kriterierne i forordning (EU) 2024/1263. |
|
(3) |
Når planen er forelagt, skal Kommissionen vurdere, om den opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263. |
|
(4) |
På grundlag af en henstilling fra Kommissionen skal Rådet derefter vedtage en henstilling med henblik på at fastsætte de maksimale vækstrater i nettoudgifterne på mellemlang sigt for den pågældende medlemsstat og, hvor det er relevant, godkende det sæt af reform- og investeringstilsagn, der ligger til grund for en forlængelse af den finanspolitiske tilpasningsperiode. |
RELATEREDE PROCESSER, HERUNDER DEN TIDLIGERE ANBEFALEDE NETTOUDGIFTSKURS OG VURDERING HERAF
|
(5) |
Den 21. januar 2025 vedtog Rådet en henstilling om godkendelse af Tjekkiets nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (3). Den 8. juli 2025, efter Tjekkiets anmodning om at aktivere den nationale undtagelsesklausul for at tage højde for højere forsvarsudgifter, vedtog Rådet en henstilling (4) om tilladelse til Tjekkiet til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som anbefalet i Rådets henstilling C/2025/666 for perioden 2025-2028. |
|
(6) |
Den 3. juni 2026 vurderede Kommissionen som led i forårspakken for det europæiske semester 2026 Tjekkiets overholdelse af de maksimale vækstrater i nettoudgifterne (5). På grundlag af Kommissionens beregninger lå den kumulative vækstrate i nettoudgifterne i 2025, dvs. når 2024 og 2025 betragtes under ét, under den maksimale vækst i nettoudgifterne, som Rådet anbefalede den 21. januar 2025. I 2026 oversteg den fremskrevne nettoudgiftsvækst kumulativt for 2024, 2025 og 2026 det anbefalede maksimum med 0,1 % af BNP. Den fremskrevne afvigelse ligger imidlertid inden for den fleksibilitet, som den nationale undtagelsesklausul giver mulighed for, på grundlag af de aktuelle fremskrivninger for forsvarsudgifterne (se også tabel 3). Tjekkiet blev derfor vurderet at overholde den anbefalede maksimale vækstrate i nettoudgifterne i 2025 og forventedes at overholde den i 2026 (6). |
|
(7) |
Den 8. juli 2025 rettede Rådet en række landespecifikke henstillinger til Tjekkiet som led i det europæiske semester (7). Efter forelæggelsen af den reviderede nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, der vurderes i denne henstilling, rettede Rådet den 10. juli 2026 et nyt sæt landespecifikke henstillinger til Tjekkiet (8). |
BETRAGTNINGER VEDRØRENDE TJEKKIETS NATIONALE MELLEMFRISTEDE PLAN FOR FINANS- OG STRUKTURPOLITISKE TILTAG
|
(8) |
I henhold til artikel 15, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263 kan en medlemsstat i tilfælde af en nyudnævnt regering forelægge en revideret mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag. Efter parlamentsvalget i Tjekkiet den 3. og 4. oktober 2025 blev der dannet en ny regering den 15. december 2025. Den 22. juni 2026 forelagde Tjekkiet Rådet og Kommissionen en revideret national mellemfristet plan for finans- og strukturpolitiske tiltag (i det følgende benævnt »planen«). Planen omfatter perioden 2027-2030. |
Processen forud for forelæggelsen af planen fra juni 2026
|
(9) |
Inden Tjekkiet forelagde sin plan, anmodede landet om tekniske oplysninger (9), som Kommissionen i henhold til artikel 15, stk. 4, i forordning (EU) 2024/1263 fremsendte den 28. maj 2026 og offentliggjorde den 22. juni 2026 (10). De tekniske oplysninger angiver den strukturelle primære saldo i 2030, der forventes at være nødvendig for at sikre, at det offentlige underskud holdes under 3 % af BNP på mellemlang sigt, og at den offentlige gæld forbliver under 60 % af BNP på mellemlang sigt, hvis der ikke træffes yderligere budgetmæssige foranstaltninger efter den 4-årige tilpasningsperiode. Det mellemlange sigt er defineret som en periode på ti år efter udgangen af tilpasningsperioden. Der blev udarbejdet og fremsendt tekniske oplysninger til medlemsstaten for to scenarier: et scenarie, hvor sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed overholdes (11) i overensstemmelse med artikel 9, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263, og et scenarie uden denne sikkerhedsforanstaltning. |
|
(10) |
Det fremgår af de tekniske oplysninger for Tjekkiet, at den strukturelle primære saldo for at overholde de gældende finanspolitiske regler i en tilpasningsperiode på fire år og baseret på Kommissionens antagelser bør udgøre mindst 0,5 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2030, scenarie uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed), jf. tabel 1. Til information skal den strukturelle primære saldo, hvis der også tages hensyn til sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, udgøre mindst 0,5 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2030). Sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed er imidlertid ikke påkrævet for Tjekkiet, som har ret til at modtage tekniske oplysninger. Tabel 1: Tekniske oplysninger, som Kommissionen har meddelt Tjekkiet
|
||||||||
|
(11) |
I overensstemmelse med artikel 12 i forordning (EU) 2024/1263 førte Tjekkiet og Kommissionen en teknisk dialog i løbet af maj og juni 2026. Den tekniske dialog vedrørte hovedsagelig Tjekkiets påtænkte maksimale vækstrater for nettoudgifterne og de underliggende antagelser herfor (navnlig fremskrivninger af potentiel BNP-vækst, vækst i realt BNP og den nominelle (implicitte) rente) samt de reformer og investeringer, der påtænkes gennemført som reaktion på de vigtigste udfordringer, som er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og Unionens fælles prioriteter med hensyn til en retfærdig grøn og digital omstilling, social og økonomisk modstandsdygtighed, energisikkerhed og opbygning af forsvarskapabiliteter. |
|
(12) |
Ifølge de oplysninger, som Tjekkiet har givet i sin plan, indledte Tjekkiet den 6. maj 2026 i overensstemmelse med artikel 11, stk. 3, i forordning (EU) 2024/1263 en høringsproces med civilsamfundet, arbejdsmarkedets parter, regionale myndigheder og andre relevante interessenter. Ifølge de oplysninger, som Tjekkiet har givet i sin plan, blev revisionen af planen udarbejdet i samarbejde med de relevante ministerier og andre offentlige forvaltningsorganer, herunder Det Tjekkiske Finanspolitiske Råd. Derudover blev der den 6. maj 2026 afholdt en rundbordsdrøftelse om udkastet til plan med repræsentanter for arbejdsgivere, fagforeninger, eksperter og andre interessenter. |
SAMMENDRAG AF PLANEN OG KOMMISSIONENS VURDERING HERAF
|
(13) |
I overensstemmelse med artikel 16 i forordning (EU) 2024/1263 vurderede Kommissionen planen fra juni 2026 således: |
Kontekst: makroøkonomisk og finanspolitisk situation og udsigter
|
(14) |
Det reale BNP i Tjekkiet voksede med 2,6 % i 2025, drevet af både indenlandsk og udenlandsk efterspørgsel. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 forventes økonomien at vokse med 1,8 % i 2026, hvilket afspejler virkningen af energiprisstødet og et negativt bidrag fra nettoeksporten. I 2027 ventes det reale BNP at stige med 2,4 %, understøttet af et solidt forbrug i husholdningerne og den offentlige sektor, investeringer og et højere bidrag fra nettoeksporten. I prognoseperioden (dvs. 2026-2027) forventes den potentielle BNP-vækst i Tjekkiet at falde en smule fra 1,6 % i 2025 til 1,5 % i 2027 som følge af en opbremsning i væksten i befolkningen i den erhvervsaktive alder. Arbejdsløsheden var på 2,8 % i 2025 og forventes af Kommissionen at stige til 3,1 % i 2026 og 3,2 % i 2027. Inflationen (BNP-deflatoren) forventes at falde fra 3,5 % i 2025 til 2,7 % i 2026 og at nå op på 3,1 % i 2027. |
|
(15) |
Med hensyn til den finanspolitiske udvikling udgjorde Tjekkiets offentlige underskud 2,1 % af BNP i 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 ventes underskuddet at nå op på 2,8 % af BNP i 2026 og, under antagelse af en uændret politik, at stige yderligere til 2,9 % af BNP i 2027. Skæringsdatoen for Kommissionens forårsprognose 2026 var den 4. maj 2026, dvs. før budgetforslaget for 2027 blev forelagt det nationale parlament i september 2026. Den offentlige gæld udgjorde 44,3 % af BNP ved udgangen af 2025. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 ventes gældskvoten at stige til 45,8 % af BNP ved udgangen af 2026 og at stige yderligere til 47,2 % af BNP ved udgangen af 2027. I overensstemmelse med fast praksis tager Kommissionens finanspolitiske prognose ikke hensyn til de politiske tilsagn i de mellemfristede planer for finans- og strukturpolitiske tiltag som sådan, medmindre og indtil de understøttes af troværdigt bebudede og tilstrækkeligt specificerede konkrete politiktiltag. |
Maksimale vækstrater for nettoudgifterne og vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen fra juni 2026
|
(16) |
Planen omfatter perioden 2027-2030 og indeholder en finanspolitisk tilpasning over fire år. |
|
(17) |
Planen indeholder alle de oplysninger, der kræves i henhold til artikel 13 i forordning (EU) 2024/1263. |
|
(18) |
I planen gives der tilsagn om de maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er angivet i tabel 2 nedenfor, hvilket svarer til en gennemsnitlig årlig vækst i nettoudgifterne på 3,2 % i årene 2027-2030. De tekniske oplysninger (som antager en lineær tilpasning) svarer til en gennemsnitlig vækst i nettoudgifterne på 3,2 % i løbet af tilpasningsperioden (2027-2030). Den nettoudgiftskurs, som der gives tilsagn om i planen, forventes at føre til en strukturel primær saldo på 0,3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2030). Dette er lavere end minimumsniveauet for den strukturelle primære saldo på 0,5 % af BNP i 2030, som Kommissionen har angivet i de tekniske oplysninger. I planen antages det, at den potentielle BNP-vækst falder til 1,2 % i 2030 (fra 1,6 % i 2025). Desuden forventes det i planen, at BNP-deflatorens vækstrate falder til 3,3 % i 2027 (fra 3,5 % i 2025), inden den falder til 2,4 % i 2030. Tabel 2: Maksimal vækst i nettoudgifterne og vigtigste antagelser i Tjekkiets plan (*1)
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
(19) |
Ifølge planen anslås vækstraten for nettoudgifterne i 2026 at have været på 6,4 %. Denne vækstrate er relevant for fastlæggelsen af de kumulative vækstrater for 2027-2030, der fremgår af tabel 2, da referenceåret er 2025, som er det seneste år, for hvilket det nationale statistiske kontor og Eurostat har offentliggjort endelige data. Sammenlignet med Rådets henstilling af 21. januar 2025 ville væksten i nettoudgifterne for 2026, der fremskrives i planen, på grundlag af Kommissionens beregninger indebære en kumulativ afvigelse på 0,1 % af BNP ved udgangen af 2026, inden der tages hensyn til den fleksibilitet, der er fastsat i den nationale undtagelsesklausul (se tabel 3). Efter hensyntagen til fleksibiliteten i den nationale undtagelsesklausul ville den fremskrevne kumulative afvigelse være -0,2 % af BNP (dvs. dermed under den anbefalede udgiftskurs i 2026 efter hensyntagen til fleksibiliteten). Dette er det samme som i Kommissionens vurdering i forårspakken 2026 vedrørende det europæiske semester (se betragtning 6). Tabel 3: Nettoudgiftsvækst, årlige og kumulative afvigelser i 2025 og 2026 (fremskrevet) sammenlignet med Rådets henstilling af 21. januar 2025
|
||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige saldo
|
(20) |
På grundlag af planens maksimale nettoudgiftsvækstrater og antagelser vil det offentlige underskud ifølge planen gradvist falde fra 2,8 % af BNP i 2026 til 1,2 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2030), jf. tabel 4. Ifølge planen vil den offentlige saldo således ikke overstige referenceværdien på 3 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2030). Samtidig vil det offentlige underskud ikke overstige 3 % af BNP i de ti år, der følger efter tilpasningsperioden (dvs. frem til 2040). På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er den nettoudgiftskurs, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til underskuddet som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263. |
Betydning af planens tilsagn vedrørende nettoudgifterne for den offentlige gæld
|
(21) |
Hvis de maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er givet tilsagn om i planen, og de underliggende antagelser realiseres, vil den offentlige gæld ifølge planen stige fra 45,8 % af BNP i 2026 til 46,6 % af BNP ved udgangen af tilpasningsperioden (2030), jf. tabel 4. På mellemlang sigt (dvs. frem mod 2040) forventes gældskvoten efter planen stort set at stabilisere sig frem til 2032 og derefter stige til 52,9 % af BNP i 2040. Ifølge planen vil den offentlige gæld dermed forblive under traktatens referenceværdi på 60 % af BNP på mellemlang sigt. På basis af de politiske tilsagn og de makroøkonomiske antagelser i planen er de maksimale vækstrater for nettoudgifterne, der er angivet i planen, således i overensstemmelse med kravet til gælden som fastsat i artikel 16, stk. 2, i forordning (EU) 2024/1263. Tabel 4: Udvikling i offentlig gæld og offentlig saldo ifølge Tjekkiets plan
|
||||||||||||||||||||||||||||||||
Makroøkonomiske antagelser i planen
|
(22) |
Planen er baseret på en række antagelser, der afviger fra Kommissionens antagelser, som blev fremsendt til Tjekkiet den 28. maj 2026. Planen anvender navnlig forskellige antagelser for seks variabler, nemlig vækst i BNP-deflatoren, vækst i realt BNP, den nominelle (implicitte) rente, den finanspolitiske multiplikator, stock-flow-tilpasningen og engangsforanstaltninger. De forskelle i antagelser, der har den mest betydelige indvirkning på den gennemsnitlige maksimale vækst i nettoudgifterne, er opført og vurderes nedenfor. Planen afviger fra Kommissionens forudgående vejledning på to punkter vedrørende væksten i BNP-deflatoren. For det første omfatter planen på grundlag af en antagelse om højere vækst i deflatoren for den indenlandske efterspørgsel en vækst i BNP-deflatoren for 2027, der er 0,2 procentpoint højere end i de tekniske oplysninger, som Kommissionen har fremlagt, og som er baseret på forårsprognosen 2026. Denne antagelse anses ikke for at være behørigt begrundet. Kommissionen har ikke kendskab til offentliggørelser af data eller ajourføringer, der ville begrunde en væsentlig opjustering af estimatet for BNP-deflatoren for 2027 sammenlignet med estimatet i de tekniske oplysninger. Endvidere peger den seneste makroøkonomiske udvikling (dvs. et hurtigere end forventet fald i energiråvarepriserne i 2026) på et mindre markant fald i importpriserne på varer i 2027, hvilket ville sænke estimaterne for BNP-deflatoren for 2027. For det andet konvergerer væksten i BNP-deflatoren fra 2028 hurtigere og til et lavere niveau (2,0 %) end det, der antages i den fælles DSA-ramme (2,3 %). Denne mere forsigtige antagelse end i de tekniske oplysninger forklares i planen med, at der antages en gradvis konvergens i forbrugerprisinflationen mod den tjekkiske centralbanks mål på 2 % senest i 2032, og at der også antages en konvergens i væksten i BNP-deflatoren mod denne værdi i 2032, hvorefter den forbliver stabil på 2032-værdierne i resten af fremskrivningsperioden. Samlet set er den gennemsnitlige vækst i BNP-deflatoren over hele fremskrivningsperioden (2027-2040) lavere i planen end ifølge Kommissionens antagelser, nemlig 2,2 % sammenlignet med 2,6 %. Med henblik på udarbejdelsen af den mellemfristede plan anses antagelsen om den gennemsnitlige vækst i BNP-deflatoren over hele fremskrivningsperioden (2027-2040) derfor for at være forsigtig og behørigt begrundet.
De resterende forskelle i antagelser har ikke nogen væsentlig indvirkning på den gennemsnitlige vækst i nettoudgifterne sammenlignet med Europa-Kommissionens antagelser. Samlet set opvejer virkningen af mere forsigtige antagelser i det store og hele virkningen af de forskelle i antagelser, der ikke er i overensstemmelse med DSA-rammen. Samlet set er alle forskellene i antagelser tilsammen i overensstemmelse med en gennemsnitlig maksimal vækst i nettoudgifterne, der svarer til den gennemsnitlige maksimale vækst i nettoudgifterne, som følger af de tekniske oplysninger. Europa-Kommissionen vil tage hensyn til ovenstående vurdering af planens antagelser i fremtidige vurderinger af overholdelsen af de maksimale vækstrater for nettoudgifterne. |
Den finanspolitiske strategi i planen
|
(23) |
Ifølge den vejledende finanspolitiske strategi i planen vil tilsagnene vedrørende nettoudgifterne hovedsagelig blive indfriet ved hjælp af både udgiftsbegrænsninger og diskretionære indtægtsstigninger. Ifølge planen forventes den positive indvirkning på de offentlige indtægter at skyldes øget effektivitet i skatteopkrævningen og bekæmpelse af den sorte økonomi. Digitalisering og strømlining af den offentlige forvaltning forventes at mindske væksten i de offentlige udgifter. Endelig forventes øget økonomisk vækst gennem højere investeringer, innovation og modernisering af infrastrukturen at understøtte den finanspolitiske konsolidering i nominelle termer. En af de væsentligste forventede foranstaltninger er det kommende EET 2.0-system, dvs. den moderniserede elektroniske registrering af salg, som forventes at mindske skatteunddragelse. |
|
(24) |
Specifikationen af de politiske foranstaltninger, der skal gennemføres, skal bekræftes eller justeres og kvantificeres i de årlige budgetter. Samtidig er der risici for gennemførelsen af den vejledende finanspolitiske strategi i planen, som skyldes den bagudskudte tidsprofil for tilpasningen, valgcyklussen og manglen på oplysninger om den tilsigtede finanspolitiske strategi i planens sidste år (som vurderet ovenfor). |
Påtænkte reformer og investeringer i planen, som reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og håndterer Unionens fælles prioriteter
|
(25) |
I planen beskrives politiske hensigter vedrørende reformer og investeringer som reaktion på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, navnlig som fastsat i de landespecifikke henstillinger fra 2025 og i overensstemmelse med prioriteterne i meddelelsen »Et konkurrenceevnekompas for EU« (12). Planen omfatter reformer og investeringer, hvoraf de fleste støttes finansielt enten af genopretnings- og resiliensfaciliteten eller af fondene under samhørighedspolitikken. Planens reformer og investeringer er baseret på et eksisterende statsligt strategidokument (»Economic Strategy »Czech Republic: A Country for the Future 2.0««). Som anført ovenfor vedtog Rådet efter forelæggelsen af planen fra juni 2026 de landespecifikke henstillinger for 2026 (13), som derfor endnu ikke kunne afspejles i planen. |
|
(26) |
For så vidt angår Unionens fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder klimamålene fastsat i forordning (EU) 2021/1119, omfatter planen foranstaltninger, hvoraf nogle støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. Foranstaltningerne vedrørende udfordringerne i forbindelse med den grønne omstilling indgår i Tjekkiets nationale energi- og klimaplan. De vigtigste foranstaltninger omfatter modernisering af distributionsnet med fokus på at øge kapaciteten til tilslutning af nye kilder og installation af batterier med stor kapacitet, udrulning af støtteinfrastruktur, herunder energidatacentret, indførelse af særlige zoner for energilagring og netinfrastruktur, modernisering af industrien og varmesektoren gennem »HEAT«-programmet og oprettelse af en omfattende retlig ramme for etablering og udvikling af brintmarkedet og brintinfrastrukturen i Tjekkiet (LEX HYDROGEN). Inden for dekarbonisering af bygninger indføres der en ny energistandard for planlagt byggeri og en ny database over bygningers energimæssige ydeevne med onlinevisningsfunktioner. Med hensyn til energieffektivitet ændres programmet for nye grønne besparelser og programmet for nye grønne besparelser light, som støtter gennemgribende renovering af bygninger, med henblik på at øge deres finansielle bæredygtighed og gearing og målrette dem mod personer med lav indkomst. Andre relevante foranstaltninger omfatter elektrificering af jernbanespor, udskiftning af køretøjer med mere emissionseffektive køretøjer og støtte til erhvervelse og drift af nulemissionskøretøjer. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger på politikområderne vedvarende energi, energiinfrastruktur og -net, energieffektivitet og bæredygtig transport. For så vidt angår udfordringerne i forbindelse med den digitale omstilling omfatter de vigtigste foranstaltninger udvikling af digitale net med høj kapacitet, fortsat udrulning af digitale offentlige tjenester og støtte til digitalisering af virksomheder. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2025 på politikområdet offentlig forvaltning, adgang til finansiering og vækstfinansiering. |
|
(27) |
For så vidt angår Unionens fælles prioritet om social og økonomisk modstandsdygtighed, herunder den europæiske søjle for sociale rettigheder, omfatter planen foranstaltninger, hvoraf nogle støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten og ESF+. For så vidt angår udfordringerne for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst omfatter de vigtigste foranstaltninger programmer til støtte for forskning, udvikling og innovation i virksomheder med fokus på kritiske og fremspirende strategiske teknologier, navnlig AI, og indførelse af innovationer i forretningspraksis i små og mellemstore virksomheder. Andre programmer har til formål at bidrage til at udvikle potentialet i eksisterende startup-virksomheder med henblik på at styrke innovativt samarbejde mellem tjekkiske startup-virksomheder og førende startup-økosystemer på verdensplan. Regeringen gennemfører også ændringer af evalueringen af forskningsorganisationer og letter samarbejdet mellem dem. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2025 på politikområdet forskning og innovation. For så vidt angår udfordringerne for social og territorial samhørighed omfatter de vigtigste foranstaltninger forøgelse af pensioners tilstrækkelighed, forenkling og ændring af parametrene for systemet for sociale ydelser samt øget arbejdsmarkedsdeltagelse blandt forældre, navnlig kvinder, og blandt ugunstigt stillede grupper gennem støtte til socialøkonomien. Andre relevante foranstaltninger omfatter den planlagte ændring af byggeloven med henblik på at fremskynde boligbyggeri, reform af lejemarkedet og genoplivning af socialt boligbyggeri. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2025 på politikområderne aktive arbejdsmarkedspolitikker, incitamenter til at arbejde og arbejdsmarkedsdeltagelse, ikkeforskelsbehandling og lige muligheder samt boliger. For så vidt angår udfordringerne på sundhedsområdet og med hensyn til økonomisk, social og institutionel modstandsdygtighed omfatter de vigtigste foranstaltninger planer om at styrke kapaciteten og effektiviteten i den offentlige forvaltning og forbedre kvaliteten af offentlige tjenester, øge sundhedssektorens modstandsdygtighed, effektivitet og digitalisering og sikre tilstrækkelig bemanding samt videreudvikle langtidsplejen. Regeringen prioriterer også bekæmpelse af ulovligt og sort arbejde. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2025 på politikområdet offentlig forvaltning, digitalisering af den offentlige forvaltning og offentlige tjenester samt budgetramme og finanspolitisk styring. For så vidt angår politikker for den næste generation omfatter de vigtigste foranstaltninger øget adgang til og kvalitet af førskoleundervisning, styrkelse af kvaliteten i lærerfaget og skoleledelsen samt øget relevans af uddannelse på sekundærtrinnet i forhold til arbejdsmarkedets behov. Inden for videregående uddannelse omfatter de vigtigste foranstaltninger en forøgelse af de studerendes gennemførelsesprocenter, udvikling af strategisk vigtige studieprogrammer og bedre sammenkobling af universiteter med forsknings- og innovationssektorerne. Disse foranstaltninger vedrører den landespecifikke henstilling fra 2025 på politikområderne uddannelse, ikkeforskelsbehandling og lige muligheder. |
|
(28) |
For så vidt angår Unionens fælles prioritet vedrørende energiforsyningssikkerhed omfatter planen foranstaltninger, hvoraf nogle støttes af genopretnings- og resiliensfaciliteten. De vigtigste foranstaltninger omfatter en ændring af energiloven med henblik på at fremskynde opførelsen af erstatningskilder til kulfyrede kraftværker, der er ved at blive udfaset. Tilskudsprogrammet »Strategic Investments for a Climate-Neutral Economy« støtter bl.a. to store projekter vedrørende batteriproduktion og udvinding af råstoffer, der er kritiske for dekarboniseringen af økonomien og styrkelsen af energiforsyningssikkerheden. Disse foranstaltninger vedrører den landespecifikke henstilling fra 2025 på politikområdet vedvarende energi, energiinfrastruktur og -net. Regeringen fortsætter også med den planlagte udvidelse af kernekraftværket Dukovany. |
|
(29) |
For så vidt angår Unionens fælles prioritet vedrørende forsvarskapaciteter omfatter planen den vedtagne lov om finansiering af forsvaret og den ændrede lov om budgetregler, som pålægger regeringen at afsætte mindst 2 % af BNP til forsvarsudgifter og giver regeringen mulighed for at øge forsvarsudgifterne i årene 2026-2033 til over 2 % af BNP, selv ud over den godkendte budgetmæssige udgiftsramme. Tjekkiet anmodede også om at aktivere den nationale undtagelsesklausul, som giver fleksibilitet til at øge forsvarsudgifterne med 1,5 % af BNP i 2025-2028. Disse foranstaltninger vedrører de landespecifikke henstillinger fra 2025 på politikområdet budgetramme og finanspolitisk styring. |
|
(30) |
Planen indeholder oplysninger om sammenhængen og, hvor det er relevant, komplementariteten med fondene under samhørighedspolitikken og Tjekkiets genopretnings- og resiliensplan. Flertallet af foranstaltningerne i planen finansieres af fondene under samhørighedspolitikken. Planen (og det tilhørende bilag) indeholder også en kortlægning af reformerne og investeringerne vedrørende fondene under samhørighedspolitikken og genopretnings- og resiliensplanen. |
|
(31) |
Planen indeholder en oversigt over behovet for offentlige investeringer i Tjekkiet i relation til Unionens fælles prioriteter. Med hensyn til den fælles prioritet om en retfærdig grøn og digital omstilling, herunder overensstemmelse med den forordningen om den europæiske klimalov, omfatter investeringsbehovene omstilling af energisektoren, udvikling af vedvarende energikilder, reduktion af bygningers energiforbrug og emissioner samt udvikling af 5G-mobilnetinfrastruktur. For at sikre social og økonomisk modstandsdygtighed planlægger Tjekkiet at udvide udbuddet af digitale offentlige tjenester, investere i innovative startupvirksomheder og vækstvirksomheder og øge effektiviteten i sundhedsvæsenet. For at øge energiforsyningssikkerheden agter Tjekkiet at investere i rene energikilder. |
Konklusion på Kommissionens vurdering
|
(32) |
Alt i alt er Kommissionen af den opfattelse, at Tjekkiets plan fra juni 2026 opfylder kravene i forordning (EU) 2024/1263. |
RÅDETS SAMLEDE KONKLUSION OM TJEKKIETS REVIDEREDE PLAN OG OM DEN FLEKSIBILITET, DER ER FASTSAT I DEN NATIONALE UNDTAGELSESKLAUSUL
|
(33) |
Rådet ser med tilfredshed på Tjekkiets mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag og mener, at en fuldstændig gennemførelse heraf vil bidrage til at sikre sunde offentlige finanser og støtte holdbarheden af den offentlige gæld samt bæredygtig og inklusiv vækst. |
|
(34) |
Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af planen. Rådet gentager imidlertid sin anmodning til Kommissionen om at forelægge sin vurdering af planer i et særskilt dokument i forhold til Kommissionens henstillinger med henblik på Rådets henstillinger. |
|
(35) |
Rådet noterer sig Kommissionens vurdering af nettoudgiftskursen og de vigtigste makroøkonomiske antagelser i planen, samt betydningen af planens nettoudgiftskurs for det offentlige underskud og den offentlige gæld. Rådet noterer sig Kommissionens vurdering, at de makroøkonomiske og finanspolitiske antagelser, selv om de i nogle tilfælde afviger fra Kommissionens antagelser, generelt er behørigt begrundede og understøttet af sunde økonomiske argumenter. Rådet ser med tilfredshed på, at relevante interessenter blev inddraget på nationalt plan forud for indgivelsen af planen, og at planen er blevet forelagt det nationale parlament. |
|
(36) |
Rådet forventer, at Tjekkiet er rede til at tilpasse sin finanspolitiske strategi efter behov for at sikre, at landets nettoudgiftskurs opfyldes. Rådet er besluttet på nøje at overvåge den økonomiske og finanspolitiske udvikling, herunder den, der ligger til grund for scenariet i planen. |
|
(37) |
Rådet noterer sig Kommissionens beskrivelse af de reform- og investeringsbehov og de påtænkte reformer og investeringer, der reagerer på de vigtigste udfordringer, der er identificeret inden for rammerne af det europæiske semester, og understreger betydningen af at sikre gennemførelsen af disse reformer og investeringer. Rådet vil på grundlag af rapporter fra Kommissionen vurdere disse reformer og investeringer og overvåge deres gennemførelse inden for rammerne af det europæiske semester. |
|
(38) |
Rådet ser frem til Tjekkiets årlige statusrapporter, der navnlig skal indeholde oplysninger om fremskridtene med gennemførelsen af den nettoudgiftskurs, som Rådet har fastsat, og gennemførelsen af bredere reformer og investeringer inden for rammerne af det europæiske semester. |
|
(39) |
Denne henstilling erstatter henstillingen af 21. januar 2025 for så vidt angår årene 2027 og 2028. De i bilag I til nævnte henstilling fastsatte maksimale vækstrater i nettoudgifterne for 2026, på årsbasis og kumuleret, er fortsat relevante med henblik på at vurdere overholdelsen til og med 2026. Kommissionen vil vurdere overholdelsen for 2026 i forbindelse med sin overvågningspakke i efteråret 2026 og på grundlag af endelige data i foråret 2027. |
|
(40) |
I overensstemmelse med artikel 17 i forordning (EU) 2024/1263 bør Rådet rette en henstilling til Tjekkiet om de maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der er givet tilsagn om i planen fra juni 2026. |
|
(41) |
Med hensyn til Rådets henstilling af 8. juli 2025 præciserer denne henstilling omfanget af den fleksibilitet, der i henhold til den nationale undtagelsesklausul indrømmes for stigningen i forsvarsudgifterne (14), og som finder anvendelse i 2027 og 2028. Med henblik herpå bør den samlede maksimale fleksibilitet, der er til rådighed i 2027 og 2028, begrænses til den fleksibilitet, der ikke er blevet anvendt med hensyn til den erstattede henstilling af 21. januar 2025. |
|
(42) |
Generelt gælder det, at hvis en medlemsstat allerede har gjort brug af den fleksibilitet, der er fastsat i den nationale undtagelsesklausul for forsvarsudgifter, er det kun den del af stigningen i forsvarsudgifterne målt i procent af BNP siden referenceåret, der overstiger den allerede anvendte fleksibilitet, der kan berettige til fleksibilitet i de resterende år, der er omfattet af den nationale undtagelsesklausul. Desuden bør den maksimale fleksibilitet på 1,5 % af BNP, der er til rådighed, i sådanne tilfælde også reduceres med den tidligere anvendte fleksibilitet. For Tjekkiet er det relevante år for måling af den anvendte fleksibilitet 2026, dvs. det sidste år, som henstillingen af 21. januar 2025 finder anvendelse på. Ifølge Kommissionen afveg nettoudgifterne i 2026, inden der tages hensyn til den fleksibilitet, som er fastsat i den nationale undtagelsesklausul, opgjort akkumuleret med 0,1 % af BNP fra den maksimale nettoudgiftskurs, som Rådet henstillede til den 21. januar 2025 (se betragtning 6). Ifølge Kommissionens forårsprognose 2026 forventes nationalt finansierede forsvarsudgifter i Tjekkiet at stige med 0,3 procentpoint af BNP mellem 2021 og 2026. På grundlag af disse fremskrivninger ventes den fremskrevne afvigelse for 2026 derfor at ligge inden for fleksibiliteten i den nationale undtagelsesklausul. Dette svarer til en forventet anvendelse af fleksibiliteten på 0,1 % af BNP i 2026. Den faktisk anvendte fleksibilitet i 2026, der er relevant for denne henstilling, kan dog først fastlægges, når de endelige data foreligger i foråret 2027. Kommissionen beregner og meddeler den tilgængelige maksimale fleksibilitet på grundlag af endelige data i foråret 2027. |
HENSTILLER, at:
|
1. |
Tjekkiet sikrer, at væksten i nettoudgifterne ikke overstiger de maksimale vækstrater, der er fastsat i bilaget til denne henstilling. |
|
2. |
Tjekkiet gives tilladelse til i perioden indtil 2028 at afvige fra og overskride de maksimale vækstrater i nettoudgifterne, der er fastsat i denne henstillings punkt 1, forudsat at størrelsen af overskridelsen af disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne ikke overstiger den laveste af følgende to værdier:
Den fleksibilitet, der er anvendt indtil 2026, skal beregnes og meddeles af Kommissionen i foråret 2027 på grundlag af endelige data for 2026. |
|
3. |
Tjekkiet i årene efter 2028 stadig gives tilladelse til at afvige fra og overskride de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat ved en rådshenstilling i overensstemmelse med artikel 17, 19 eller 20 i forordning (EU) 2024/1263, i det omfang overskridelsen af disse maksimale vækstrater i nettoudgifterne vedrører leveringer af militært udstyr, som der er indgået kontrakt om inden udgangen af 2028, og holder sig inden for den samlede grænse, der er nævnt i punkt 2. |
|
4. |
Afvigelser fra de af Rådet fastsatte maksimale vækstrater i nettoudgifterne, som tillades ved denne henstilling, i overensstemmelse med artikel 22, stk. 7, i forordning (EU) 2024/1263 ikke registreres som en debetpost på Tjekkiets kontrolkonto. |
|
5. |
Tjekkiet for at sikre korrekt registrering af de yderligere udgifter skal medtage faktiske og forventede data om de samlede forsvarsudgifter (COFOG-sektion 02), herunder forsvarsinvesteringer (COFOG-sektion 02 P.51) samt eventuelle udgifter, der skal finansieres med SAFE-lån, som ikke er omfattet af COFOG-sektion 02:
|
Denne henstilling er rettet til Tjekkiet.
Udfærdiget i Luxembourg, den 9. oktober 2026.
På Rådets vegne
S. HARRIS
Formand
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1263 af 29. april 2024 om effektiv samordning af de økonomiske politikker og om multilateral budgetovervågning (EUT L, 2024/1263, 30.4.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1263/oj) sammen med Rådets forordning (EF) nr. 1467/97 af 7. juli 1997 om fremskyndelse og afklaring af gennemførelsen af proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud (EFT L 209 af 2.8.1997, s. 6, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/1997/1467/2024-04-30) og Rådets direktiv 2011/85/EU af 8. november 2011 om krav til medlemsstaternes budgetmæssige rammer (EUT L 306 af 23.11.2011, s. 41, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2011/85/2024-04-30).
(2) Nettoudgifter som defineret i artikel 2 i forordning (EU) 2024/1263, dvs. offentlige udgifter, eksklusive i) renteudgifter, ii) diskretionære foranstaltninger på indtægtssiden, iii) udgifter til EU-programmer, der fuldt ud modsvares af indtægter fra EU-midler, iv) nationale udgifter til medfinansiering af programmer finansieret af Unionen, v) konjunkturbestemte elementer af udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse samt vi) engangsforanstaltninger og andre midlertidige foranstaltninger.
(3) Rådets henstilling af 21. januar 2025 om godkendelse af Tjekkiets nationale mellemfristede plan for finans- og strukturpolitiske tiltag, EUT C, C/2025/666, 10.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/666/oj.
(4) Rådets henstilling af 8. juli 2025 om tilladelse til Tjekkiet til at afvige fra de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som fastsat af Rådet i henhold til forordning (EU) 2024/1263 (aktivering af den nationale undtagelsesklausul), (EUT C, C/2025/3962, 20.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3962/oj).
(5) Da Tjekkiet drager fordel af fleksibiliteten i henhold til den nationale undtagelsesklausul, fokuserede vurderingen af overholdelsen på sammenligningen af nettoudgiftsvæksten med de maksimale vækstrater i nettoudgifterne som anbefalet af Rådet på kumulativt grundlag.
(6) COM(2026) 200 final og arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene SWD(2026)200, »Fiscal statistical tables providing background data relevant for the assessment of the budgetary policies of the Member States«, 3.6.2026.
(7) Rådets henstilling om Tjekkiets økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker, EUT C, C/2025/3977, 20.8.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/3977/oj.
(8) Rådets henstilling om Tjekkiets økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker, EUT C, C/2026/3916, 1.9.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3916/oj.
(9) Den forudgående vejledning, der meddeles medlemsstaterne og Det Økonomiske og Finansielle Udvalg, omfatter tekniske oplysninger i) uden og med en forlængelse af tilpasningsperioden (dvs. henholdsvis fire og syv år) og ii) med og uden sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed. Den omfatter også de væsentligste initialbetingelser og underliggende antagelser, der lægges til grund i Kommissionens ramme for mellemfristede fremskrivninger af den offentlige gæld. De tekniske oplysninger blev beregnet på grundlag af den metode, der er beskrevet i Kommissionens Debt Sustainability Monitor 2023 (https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/debt-sustainability-monitor-2023_en), og de efterfølgende finjusteringer heraf, der er aftalt i DSA-arbejdsgruppen. Den er baseret på Europa-Kommissionens forårsprognose 2026 og dennes mellemfristede fremskrivning frem til 2035, og den langsigtede BNP-vækst og omkostningerne ved befolkningsaldring er i overensstemmelse med Kommissionens og Rådets fælles rapport om befolkningsaldring 2024 (https://economy-finance.ec.europa.eu/publications/2024-ageing-report-economic-and-budgetary-projections-eu-member-states-2022-2070_en).
(10) https://economy-finance.ec.europa.eu/economic-surveillance-eu-member-states/country-pages-including-country-reports/czechia/fiscal-surveillance-czechia_en.
(11) Sikkerhedsforanstaltningen vedrørende underskudsmodstandsdygtighed, der er fastsat i artikel 8 i forordning (EU) 2024/1263, fastsætter, at den årlige forbedring af den strukturelle primære saldo skal udgøre 0,4 procentpoint af BNP (eller 0,25 procentpoint i tilfælde af en forlængelse af tilpasningsperioden), indtil det strukturelle underskud er lavere end 1,5 % af BNP.
(12) Se Kommissionens meddelelse »Et konkurrenceevnekompas for EU« (COM(2025) 30 final af 29.1.2025).
(13) Rådets henstilling om Tjekkiets økonomiske, sociale, beskæftigelsesmæssige, strukturelle og budgetmæssige politikker, EUT C, C/2026/3916, 1.9.2026, ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/3916/oj.
(14) Forsvarsudgifter i sektoren offentlig forvaltning og service i henhold til den internationale formålsklassifikation for offentlig forvaltning og service (COFOG).
(15) Rådets forordning (EF) nr. 479/2009 af 25. maj 2009 om gennemførelse af den protokol om proceduren i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, der er knyttet som bilag til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 145 af 10.6.2009, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2009/479/2014-09-01).
BILAG
Maksimale vækstrater for nettoudgifterne (årlige og kumulerede vækstrater, i nominelle tal)
Tjekkiet
|
År |
2027 |
2028 |
2029 |
2030 |
|
|
Vækstrater (i %) |
Årlig |
5,4 |
2,7 |
2,4 |
2,2 |
|
Kumuleret (*1) |
12,1 |
15,2 |
17,9 |
20,5 |
|
|
(*1) De kumulerede vækstrater beregnes med 2025 som basisår. De kumulative vækstrater anvendes i den årlige overvågning af efterfølgende overholdelse i kontrolkontoen. Bemærk: For 2026 er de maksimale årlige og kumulative vækstrater i nettoudgifterne, der er fastsat i Rådets henstilling af 21. januar 2025, fortsat gældende, og Kommissionen vil på grundlag af de endelige data vurdere, om de overholdes. |
|||||
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2026/5421/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)