23.11.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 423/21


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9217 — Engie/EDPR/Repsol/Windplus)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2018/C 423/08)

1.   

Den 16. november 2018 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

Engie S.A. (»Engie«, Frankrig)

—

EDP Renewables, SGPS, S.A. (»EDPR«, Portugal), der kontrolleres af EDP — Energias de Portugal S.A. (»EDP«, Portugal)

—

Repsol Nuevas Energías S.A. (»Repsol«, Spanien), der kontrolleres af Repsol S.A. (Spanien)

—

Windplus S.A. (»Windplus«, Portugal), der i øjeblikket kontrolleres af EDPR og Repsol.

Engie, EDPR og Repsol erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over Windplus.

Den planlagte fusion gennemføres gennem en managementkontrakt eller gennem andre midler.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

Engie er en international virksomhed, der er aktiv i hele værdikæden

—

EDPR er aktiv inden for produktion af vedvarende energi, og virksomheden kontrolleres i sidste instans af EDP, som er en forsyningsvirksomhed, der er aktiv inden for produktion, distribution og levering af elektricitet i Portugal og Spanien

—

Repsol er ved at udvikle en virksomhed inden for vedvarende energi og kontrolleres af Repsol S.A., som er en integreret energivirksomhed inden for olie- og gasindustrien

—

Windplus har udviklet og er ved at opføre et offshore-vindprojekt, der skal være aktivt inden for produktion og engroslevering af elektricitet i Portugal.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9217 — Engie/EDPR/Repsol/Windplus

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.