<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-604/20</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62020CC0604</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2022:331">EU:C:2022:331</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>21</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>21</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Richard de la Tour – sag C-604/20</HT></P><P><HT TYPE="SC">ROI Land Investments</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">J. Richard de la Tour</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20220428">28. april 2022</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P>Sag C-604/20</P><P>ROI Land Investments Ltd.</P><P>mod</P><P>FD</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>retligt samarbejde på det civilretlige område</KEYWORD><KEYWORD>retternes kompetence og anerkendelse og fuldbyrdelse af afgørelser</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EU) nr. 1215/2012</KEYWORD><KEYWORD>artikel 17 og 21</KEYWORD><KEYWORD>forordning (EF) nr. 593/2008</KEYWORD><KEYWORD>lovvalgsregler</KEYWORD><KEYWORD>artikel 6</KEYWORD><KEYWORD>individuel ansættelsesaftale indgået mellem en arbejdsgiver og en lønmodtager</KEYWORD><KEYWORD>hensigtserklæring afgivet mellem denne lønmodtager og et andet selskab, der opfylder de forpligtelser, som denne arbejdsgiver har over for den nævnte lønmodtager</KEYWORD><KEYWORD>søgsmål støttet på denne hensigtserklæring</KEYWORD><KEYWORD>søgsmål om en ansættelsesaftale</KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/></KEYWORD><KEYWORD>begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></KEYWORD><KEYWORD>betingelser for anvendelse af nationale kompetenceregler</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Anmodningen om præjudiciel afgørelse, som er indgivet af Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland), vedrører fortolkningen af artikel 6, stk. 1, artikel 17, stk. 1, artikel 21, stk. 1, litra b), nr. i), og artikel 21, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="351" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2012">EUT 2012, L 351, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> og fortolkningen af artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af <DATE ISO="20080617">17. juni 2008</DATE> om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="177" PAGE.FIRST="6" DATE.PUB="2008">EUT 2008, L 177, s. 6</REF.DOC.OJ> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Rom I-forordningen<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Denne anmodning er blevet fremsat i forbindelse med en tvist mellem FD, der bor og arbejder i Tyskland, og selskabet ROI Land Investments Ltd, der har hjemsted i Canada, vedrørende dette selskabs afslag på i medfør af en hensigtserklæring, som blev afgivet mellem disse to parter i forbindelse med overførslen af FD’s ansættelsesaftale til et datterselskab, selskabet R Swiss AG, at betale FD’s lønkrav mod dette selskab, der er gået konkurs.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Disse særlige omstændigheder, som adskiller sig fra dem, der har dannet grundlag for Domstolens praksis vedrørende retternes kompetence i grænseoverskridende tvister om ansættelsesaftaler, har foranlediget den forelæggende ret til, henset til kompetencereglerne til beskyttelse af arbejdstagere og forbrugere, at stille en række spørgsmål, som nærmere bestemt vedrører fortolkningen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/> i sager om individuelle ansættelsesaftaler og begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> i sager om forbrugeraftaler, idet et af disse begreber kan begrunde, at en tysk domstol har kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Jeg vil i det følgende forklare, hvorfor jeg i det væsentlige er af den opfattelse:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>at et selskab, der med en arbejdstager har indgået en aftale, som er en integrerende del af dennes ansættelsesaftale med et andet selskab i samme koncern, og hvorefter det førstnævnte selskab bl.a. garanterer for betaling af vederlag til denne arbejdstager, eftersom det har en direkte interesse i, at arbejdstagerens ansættelsesaftale med det andet selskab opfyldes korrekt, ligeledes er <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>arbejdstager<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> som omhandlet i afdeling 5 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012</P></ITEM><ITEM><P>at nationale kompetenceregler ikke finder anvendelse, når betingelserne for anvendelsen af denne forordnings artikel 21, stk. 2, er opfyldt, og</P></ITEM><ITEM><P>at en arbejdstager, der befinder sig i en situation som lønmodtageren i den foreliggende sag, såfremt tvisten ikke falder ind under denne afdelings anvendelsesområde, ikke er forbruger som omhandlet i Rom I-forordningen og forordning nr. 1215/2012.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Forordning nr. 1215/2012</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Jeg vil i dette forslag til afgørelse henvise til 14., 15. og 18. betragtning til forordning nr. 1215/2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 6, stk. 1, fastsætter:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>Har en sagsøgt ikke bopæl på en medlemsstats område, afgøres retternes kompetence i hver enkelt medlemsstat efter medlemsstatens egen lovgivning, jf. dog artikel 18, stk. 1, artikel 21, stk. 2, samt artikel 24 og 25.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>Den nævnte forordnings artikel 17, stk. 1, der er indeholdt i afdeling 4 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Kompetence i sager om forbrugeraftaler<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> i forordningens kapitel II, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>I sager om aftaler indgået af en person (forbrugeren) med henblik på brug, der må anses at ligge uden for hans erhvervsmæssige virksomhed, afgøres kompetencen efter denne afdeling, jf. dog artikel 6 […]:</P><P>[…]</P><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>[…] når aftalen er indgået med en person, der udøver erhvervsmæssig virksomhed i den medlemsstat, på hvis område forbrugeren har bopæl, eller på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod denne medlemsstat eller mod flere stater inklusive denne medlemsstat, og aftalen er omfattet af den pågældende virksomhed.<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Samme forordnings artikel 18, der ligeledes er indeholdt i denne afdeling, fastsætter i stk. 1:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>Sager, som en forbruger agter at rejse mod sin medkontrahent, kan anlægges enten ved retterne i den medlemsstat, på hvis område medkontrahenten har bopæl, eller, uanset medkontrahentens bopæl, ved retten på det sted, hvor forbrugeren har bopæl.<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Afdeling 5 vedrørende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Kompetence i sager om individuelle arbejdsaftaler<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> i kapitel II i forordning nr. 1215/2012 omfatter bl.a. artikel 20 og 21. Artikel 20, stk. 1, bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>I sager om individuelle arbejdsaftaler afgøres kompetencen efter denne afdeling, jf. dog artikel 6 […]<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Denne forordnings artikel 21 lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><PARAG IDENTIFIER="021.001"><NO.PARAG><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>1.</NO.PARAG><ALINEA><P>En arbejdsgiver, der har bopæl på en medlemsstats område, kan sagsøges:</P><P>[…]</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>i en anden medlemsstat:</TXT><P><LIST TYPE="roman"><ITEM><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>ved retten på det sted, hvor eller hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, eller ved retten på det sidste sted, hvor han sædvanligvis udførte sit arbejde, eller</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST><P>[…]</P></ALINEA></PARAG><PARAG IDENTIFIER="021.002"><NO.PARAG>2.</NO.PARAG><ALINEA>En arbejdsgiver, der ikke har bopæl på en medlemsstats område, kan i overensstemmelse med stk. 1, litra b), sagsøges ved en ret i en medlemsstat.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/></ALINEA></PARAG></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Rom I-forordningen</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>Jeg vil i dette forslag til afgørelse henvise til syvende betragtning til Rom I-forordningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Rom I-forordningen indeholder artikel 6 vedrørende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Forbrugeraftaler<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>, som i stk. 1 bestemmer:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><ALINEA><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Med forbehold af artikel 5 og 7 er en aftale, som en fysisk person med henblik på brug, der må anses for at ligge uden for vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>forbrugeren<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/>), indgår med en anden person, der handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>den erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>), underlagt loven i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, forudsat at den erhvervsdrivende:</P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>udøver sin erhvervsmæssige virksomhed i det land, hvor forbrugeren har sit sædvanlige opholdssted, eller</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>på en hvilken som helst måde retter sådan virksomhed mod dette land eller mod flere lande, inklusive dette land</TXT></NP></ITEM></LIST><P>og aftalen er omfattet af sådan virksomhed.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></P></ALINEA></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="4"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De faktiske omstændigheder i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>ROI Land Investments er et ejendomsselskab med hjemsted i Canada. FD, der har bopæl i Tyskland, arbejdede fra september 2015 for ROI Land Investments som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>deputy vice president investors relations<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/> (stedfortrædende vicepræsident for investorforhold) på grundlag af en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>service agreement<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> (aftale om tjenesteydelser).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>På grund af usikkerhed om arten af deres kontraktforhold besluttede disse to parter at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>overføre<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/> deres kontraktforhold til et nyt schweizisk selskab, der skulle stiftes med henblik på salg i Europa<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>tjenesteforholdet<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/> ifølge Landesarbeitsgerichts (regional appeldomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland) konstateringer, som ROI Land Investments ikke har anfægtet, kun <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>overgik<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> til R Swiss med henblik på <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>skatteoptimering<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/>, og at FD’s arbejde, som gik ud på at søge investorer til selskabets ejendomsprojekter på det europæiske marked, herunder Tyskland, ikke ændredes.</P></NOTE>. De enedes i november 2015 om at bringe denne aftale om tjenesteydelser til ophør med tilbagevirkende kraft. Det er i en følgeskrivelse til denne aftale angivet, at FD underskrev den på betingelse af, at der blev indgået en ligeværdig aftale vedrørende en kontrakt om ledelsen af det nye schweiziske selskab, der skulle stiftes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160115">15. januar 2016</DATE> blev de aktier i R Swiss, der var blevet udstedt dagen før i overensstemmelse med schweizisk ret, overdraget til direktøren for ROI Land Investments, den senere bestyrelsesformand for R Swiss. I april 2016 overførte han disse aktier til R D Canada Inc., der er et helejet datterselskab af ROI Land Investments.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160212">12. februar 2016</DATE> indgik FD en skriftlig ansættelsesaftale med R Swiss om hans ansættelse som direktør, hvori hans tiltrædelsespræmie og vederlag var fastsat. Samme dag underskrev FD og ROI Land Investments et dokument med titlen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>patron agreement<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>, som ifølge den af parterne valgte betegnelse svarede til en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>hensigtserklæring<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>hensigtserklæringen<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/>), hvori følgende bestemmes:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><ARTICLE IDENTIFIER="001"><TI.ART><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>§ 1</TI.ART><ALINEA>R<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Der er, som den forelæggende ret har angivet, tale om ROI Land Investments.</P></NOTE> har stiftet et datterselskab, R Swiss AG, med henblik på salg i Europa. Direktøren er den administrerende direktør for denne virksomhed. På dette grundlag erklærer R følgende:</ALINEA></ARTICLE><ARTICLE IDENTIFIER="002"><TI.ART>§ 2</TI.ART><ALINEA>R har det overordnede ansvar for at opfylde forpligtelserne med hensyn til R Swiss AG’s kontrakter på grundlag af samarbejdet mellem dets direktør og R Swiss AG.<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/></ALINEA></ARTICLE></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Denne hensigtserklæring indeholder hverken en værnetingsklausul eller en lovvalgsklausul. Det sted, hvor FD sædvanligvis udførte sit arbejde for R Swiss, var beliggende i Stuttgart (Tyskland).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20160711">11. juli 2016</DATE> opsagde R Swiss ansættelsesaftalen med FD. FD indbragte sagen for Arbeitsgericht Stuttgart (arbejdsretten i Stuttgart, Tyskland), der ved dom af <DATE ISO="20161102">2. november 2016</DATE> endegyldigt fastslog, at denne opsigelse var ugyldig. Den dømte desuden R Swiss til i overensstemmelse med ansættelsesaftalen at betale <FT TYPE="NUMBER">255000</FT> amerikanske dollar (USD) (ca. <FT TYPE="NUMBER">230000</FT> EUR) til FD som tiltrædelsespræmie og <FT TYPE="NUMBER">212500</FT> USD (ca. <FT TYPE="NUMBER">192000</FT> EUR) som vederlag for<?PAGE NO="5"?> perioden fra april til august 2016. R Swiss betalte ikke disse beløb til FD. I begyndelsen af marts 2017 blev der indledt konkursbehandling af R Swiss i overensstemmelse med schweizisk ret. I maj 2017 blev denne behandling indstillet på grund af manglende aktiver<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Det fremgår ikke, om FD opfylder betingelserne for at være omfattet af den garantiordning, der er indført i Tyskland i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/94/EF af <DATE ISO="20081022">22.10.2008</DATE> om beskyttelse af arbejdstagerne i tilfælde af arbejdsgiverens insolvens (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="283" PAGE.FIRST="36" DATE.PUB="2008">EUT 2008, L 283, s. 36</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>FD anlagde herefter sag mod ROI Land Investments på grundlag af hensigtserklæringen med påstand om, at R Swiss indfrier alle hans lønkrav, ved Arbeitsgericht Stuttgart (arbejdsretten i Stuttgart), som efter hans opfattelse – i det mindste – har kompetence i medfør af kompetencereglerne i forordning nr. 1215/2012 i sager om forbrugeraftaler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Arbeitsgericht Stuttgarts (arbejdsretten i Stuttgart) dom, hvori den udtalte, at den savnede international kompetence, blev omgjort af Landesarbeitsgericht (regional appeldomstol i arbejdsretlige sager) med henvisning til, at FD er forbruger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>ROI Land Investments har iværksat revisionsanke ved Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager), som ønsker oplyst, om de tyske domstole har international kompetence til at træffe afgørelse i FD’s søgsmål i overensstemmelse med forordning nr. 1215/2012 og de særlige regler om kompetence i sager om ansættelsesaftaler eller forbrugeraftaler, og om FD i det sidstnævnte tilfælde skal anses for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> som omhandlet i Rom I-forordningen, med henblik på at afgøre, om tysk materiel ret finder anvendelse på hensigtserklæringen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Hertil har den forelæggende ret indledningsvis anført, at denne hensigtserklæring, der udgør et ensidigt tilsagn, efter tysk ret kan sammenlignes med en kaution, og at det, uanset hvilken lov der finder anvendelse, er ubestridt, at ROI Land Investments’ ansvar for opfyldelsen af R Swiss’ forpligtelser ikke er begrænset til dette selskabs undladelse heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Denne ret har dernæst påpeget, at ROI Land Investments ikke som følge af denne garanti indtrådte i R Swiss’ retsstilling som arbejdsgiver, og at retten til at give FD anvisninger om hans arbejde blev udøvet af R Swiss’ administrerende direktør.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Den nævnte ret har endelig peget på de særlige forhold i sagen, nemlig at ansættelsesaftalen mellem FD og R Swiss ikke ville være kommet i stand uden hensigtserklæringen, og at de funktioner, som FD tidligere havde varetaget i moderselskabet ROI Land Investments, ikke ændredes af, at han blev overført til datterselskabet R Swiss, som blev stiftet med henblik på salgsaktiviteterne i Europa.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret ønsker desuden præciseret, hvilket forhold der er mellem bestemmelserne i forordning nr. 1215/2012 og de nationale bestemmelser i betragtning af det forbehold, der er er fastsat i denne forordnings artikel 6, stk. 1, med hensyn til anvendelsen af samme forordnings artikel 21, stk. 2.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Hvad angår fortolkningen af artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012, der finder anvendelse i sager om forbrugeraftaler, ønsker Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager) i øvrigt oplyst, om hensigtserklæringen kan kvalificeres som en aftale, som sagsøgeren har indgået med henblik på sin erhvervsmæssige virksomhed som lønmodtager. Den forelæggende ret er nærmere bestemt i tvivl om, hvorvidt begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> kun omfatter selvstændig virksomhed.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager) har under disse omstændigheder besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>1)</NO.P><TXT>Skal artikel 6, stk. 1, sammenholdt med artikel 21, stk. [1], litra b), nr. i), og [artikel 21,] stk. 2, i [forordning nr. 1215/2012], fortolkes således, at en arbejdstager kan sagsøge en juridisk person, som ikke er hans arbejdsgiver og ikke har sin bopæl som omhandlet i artikel 63, stk. 1, i forordning [nr.] 1215/2012 i en medlemsstat, men som over for arbejdstageren på grundlag af en hensigtserklæring hæfter direkte for krav i medfør af en individuel ansættelsesaftale med en tredjemand, ved retten på det sted, hvor eller hvorfra arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, eller ved retten på det sidste sted, hvor han sædvanligvis udførte sit arbejde i ansættelsesforholdet med tredjemanden, hvis ansættelsesaftalen med tredjemanden ikke ville været kommet i stand uden hensigtserklæringen?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Skal artikel 6, stk. 1, i forordning [nr.] 1215/2012 fortolkes således, at forbeholdet med hensyn til artikel 21, stk. 2, i forordning [nr.] 1215/2012 udelukker anvendelse af en kompetenceregel, som findes i medlemsstatens nationale lovgivning, og som giver arbejdstageren mulighed for at sagsøge en juridisk person, der under omstændigheder som dem, der er beskrevet i det første spørgsmål, hæfter direkte over for ham for krav på grundlag af en individuel ansættelsesaftale med en tredjemand som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>retsefterfølger<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> for arbejdsgiveren, ved retten på det sædvanlige arbejdssted, hvis der ikke foreligger en sådan kompetence i henhold til artikel 21, stk. 2, sammenholdt med [artikel 21,] stk. 1, litra b), nr. i), i forordning [nr.] 1215/2012?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende, og det andet spørgsmål besvares bekræftende:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Skal artikel 17, stk. 1, i forordning [nr.] 1215/2012 fortolkes således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> omfatter lønnet beskæftigelse i et ansættelsesforhold?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Skal artikel 17, stk. 1, i forordning [nr.] 1215/2012 i bekræftende fald fortolkes således, at en hensigtserklæring, på grundlag af hvilken en juridisk person hæfter direkte for en arbejdstagers krav på grundlag af en individuel arbejdsaftale med en tredjemand, udgør en aftale, som arbejdstageren har indgået med henblik på brug, der må anses for at ligge inden for hans erhvervsmæssige virksomhed?</TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Såfremt den forelæggende ret efter besvarelsen af ovenstående spørgsmål har international kompetence til at afgøre sagen:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Skal [Rom I-forordningens] artikel 6, stk. 1, […] fortolkes således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> omfatter lønnet beskæftigelse i et ansættelsesforhold?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Skal Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, i bekræftende fald fortolkes således, at en hensigtserklæring, på grundlag af hvilken en juridisk person over for en arbejdstager hæfter direkte for krav på grundlag af en individuel ansættelsesaftale med en tredjemand, udgør en aftale, som arbejdstageren har indgået med henblik på brug, der må anses for at ligge inden for vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed?<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>FD og Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg til Domstolen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="7"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Bedømmelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager) har indgivet en anmodning om præjudiciel afgørelse til Domstolen i forbindelse med et søgsmål, som FD har anlagt mod selskabet ROI Land Investments, der ikke har hjemsted på en medlemsstats område. De tyske domstoles kompetence er ikke omfattet af national ret, hvis en af betingelserne i artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 er opfyldt. Eftersom FD har støttet sit søgsmål på en erklæring, som garanterer for betalingen af hans lønkrav, og som er afgivet i forbindelse med et ansættelsesforhold, og appeldomstolen fastslog, at den var kompetent, da FD var forbruger, er den forelæggende ret primært og med rette i tvivl om anvendelsesområdet for bestemmelserne i denne forordnings artikel 18, stk. 1, og artikel 21, stk. 2, hvortil der henvises i denne artikel 6.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag ønsker denne ret således principalt oplyst, om de tyske domstole kan have kompetence i henhold til beskyttelsesbestemmelserne i afdeling 5 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012, som vedrører individuelle arbejdsaftaler, eller afsnit 4 i dette kapitel, som vedrører forbrugeraftaler. Såfremt en af bestemmelserne i denne afdeling finder anvendelse, ønsker den nævnte ret oplyst, hvilken rækkevidde begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> har i forbindelse med Rom I-forordningen, med henblik på at afgøre, om tysk materiel ret finder anvendelse på hensigtserklæringen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Det er, henset til disse spørgsmål, der vedrører to forordninger – den ene om retternes kompetence og den anden om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser – nødvendigt at gennemgå en række generelle regler, som Domstolen i visse tilfælde har behandlet i sin praksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>For det første gælder den af Domstolen anlagte fortolkning af bestemmelserne i forordning (EF) nr. 44/2001<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="20001222">22.12.2000</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="012" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 12, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, for så vidt som forordning nr. 1215/2012 har ophævet og erstattet denne forordning, ligeledes for forordning nr. 1215/2012, når bestemmelserne i disse to EU-retlige instrumenter kan sidestilles med hinanden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20161116">16.11.2016</DATE>, <NAME.CASE>Schmidt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-417/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:881">EU:C:2016:881</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og vedrørende en forbrugeraftale dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Petruchová</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-208/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:825">EU:C:2019:825</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Dette princip blev bekræftet i 34. betragtning til forordning nr. 1215/2012 for de forordninger, der er trådt i stedet for Bruxelleskonventionen af <DATE ISO="19680927">27.9.1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" PAGE.FIRST="17" DATE.PUB="1978">EFT 1978, L 304, s. 17</REF.DOC.OJ>), som ændret ved konvention af <DATE ISO="19781009">9.10.1978</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="304" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1978">EFT 1978, L 304, s. 1</REF.DOC.OJ>), ved konvention af <DATE ISO="19821025">25.10.1982</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="388" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1982">EFT 1982, L 388, s. 1</REF.DOC.OJ>) og ved konvention af <DATE ISO="19890526">26.5.1989</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="285" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1989">EFT 1989, L 285, s. 1</REF.DOC.OJ>), herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>Bruxelleskonventionen af 1968<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Det samme gælder for kompetencereglerne vedrørende ansættelsesaftaler, som ganske vist ikke udsprang af bestemmelserne i den oprindelige udgave af Bruxelleskonventionen af 1968<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. den nærmere gennemgang af den retslige og lovgivningsmæssige historik for disse bestemmelser H. Gaudemet-Tallon og M.-É. Ancel, <HT TYPE="ITALIC">Compétence et exécution des jugements en Europe – Règlements 44/2001 et 1215/2012, Conventions de Bruxelles (1968) et de Lugano (1998 et 2007)</HT>, L.G.D.J., Paris, 2018 (6. udgave), s. 457 ff., og U. Grušić, <HT TYPE="ITALIC">The European Private International Law of Employment</HT>, Cambridge University Press, Cambridge, 2015, s. 58-62.</P></NOTE>, men blev indført i 1989 og efterfølgende gentaget<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. sammenligningen af artikel 5, stk. 1, i Bruxelleskonventionen af 1968, artikel 19 i forordning nr. 44/2001 og artikel 21 i forordning nr. 1215/2012. En oversigtstabel for disse bestemmelser kan ses på følgende internetadresse: http://www.lynxlex.com/sites/default/files/files/Tableau%20panoramique%20de%20Bruxelles%20%C3%A0%20Lugano.pdf</P></NOTE> og suppleret i en særlig afdeling i de forordninger, der trådte i stedet for Bruxelleskonventionen af 1968. Det var imidlertid forordning nr. 1215/2012, der internationaliserede kompetencereglerne både for forbrugeraftaler og for ansættelsesaftaler. Den foreliggende anmodning om præjudiciel afgørelse indgår derfor i denne<?PAGE NO="8"?> ramme, som har udvidet anvendelsen af kompetencereglerne i denne forordnings artikel 18, stk. 1, og artikel 21, stk. 1, litra b), således at de omfatter en sagsøgt, der har bopæl i et tredjeland<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>En arbejdstager kan således i henhold til bestemmelserne i den nævnte forordnings artikel 21, stk. 1, litra b), sagsøge sin arbejdsgiver i en medlemsstat ved retten på det sted, hvor arbejdstageren sædvanligvis udfører sit arbejde, eller på visse betingelser ved retten på det sted, hvor den virksomhed, som har antaget vedkommende, er beliggende.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Bestemmelserne i konventionen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, undertegnet den <DATE ISO="20071030">30. oktober 2007</DATE> i Lugano<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Denne konvention, den såkaldte <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>Lugano II-konvention<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>, blev godkendt på Det Europæiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 2009/430/EF af <DATE ISO="20081127">27.11.2008</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="147" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2009">EUT 2009, L 147, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, som i det væsentlige er identiske med bestemmelserne i forordning nr. 1215/2012, forordning nr. 44/2001 og Bruxelleskonventionen af 1968, skal endvidere fortolkes i overensstemmelse med bestemmelserne i de sidstnævnte instrumenter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210930">30.9.2021</DATE>, <NAME.CASE>Commerzbank</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-296/20</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:784">EU:C:2021:784</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Som det præciseres i syvende betragtning til Rom I-forordningen, bør denne forordnings materielle anvendelsesområde og bestemmelser stemme overens med forordning nr. 44/2001, og for så vidt som sidstnævnte forordning er blevet ophævet og erstattet af forordning nr. 1215/2012, gælder dette mål om sammenhæng ligeledes for denne forordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20170914">14.9.2017</DATE>, <NAME.CASE>Nogueira m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-168/16 og C-169/16</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:688">EU:C:2017:688</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190508">8.5.2019</DATE>, <NAME.CASE>Kerr</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-25/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:376">EU:C:2019:376</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>For det andet skal fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, ske efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der tages hensyn til den generelle sammenhæng, hvori de anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210422">22.4.2021</DATE>, <NAME.CASE>Austrian Airlines</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-826/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:318">EU:C:2021:318</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I tilfælde af uoverensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af en EU-retlig tekst skal den pågældende bestemmelse fortolkes på baggrund af den almindelige opbygning af og formålet med den ordning, som den er en del af<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20201210">10.12.2020</DATE>, <NAME.CASE>Personal Exchange International</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-774/19</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>dommen i sagen Personal Exchange International<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:1015">EU:C:2020:1015</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>For det tredje udgør de kompetenceregler, som finder anvendelse i den foreliggende sag, og som nu er indeholdt i afdeling 4 og 5 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012, undtagelser fra hovedreglen om, at kompetencen tillægges kompetence for retterne i den medlemsstat, på hvis område sagsøgte har bopæl, som er fastsat i denne forordnings artikel 4, stk. 1. De skal som følge heraf fortolkes snævert og kan ikke føre til en fortolkning, der rækker ud over de tilfælde, som forordningen udtrykkeligt har for øje<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Jf. hvad navnlig angår forbrugeraftaler dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19930119">19.1.1993</DATE>, <NAME.CASE>Shearson Lehman Hutton</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-89/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1993:15">EU:C:1993:15</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0016">16</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og dommen i sagen Personal Exchange International, præmis 24. Jf. vedrørende ansættelsesaftaler dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080522">22.5.2008</DATE>, <NAME.CASE>Glaxosmithkline og Laboratoires Glaxosmithkline</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-462/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:299">EU:C:2008:299</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, med forbehold af de ufravigelige mål, som lovgiver har fastsat<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. eksempelvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160121">21.1.2016</DATE>, <NAME.CASE>SOVAG</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-521/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:41">EU:C:2016:41</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>På denne baggrund vil jeg nu foretage en detaljeret undersøgelse af betingelserne for anvendelsen af artikel 17, stk. 1, og artikel 21, stk. 1, litra b), nr. i), i forordning nr. 1215/2012 baseret på rækkefølgen af den forelæggende rets spørgsmål og henset til de særlige omstændigheder i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">A.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Kompetencen i sager om individuelle ansættelsesaftaler</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Med det første præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 21, stk. 1, litra b), nr. i), og artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at en arbejdstager ved retten på det sidste sted, hvorfra den pågældende sædvanligvis udførte sit arbejde, kan sagsøge en person, der ikke har bopæl på en medlemsstats område, og hvormed arbejdstageren ikke har indgået en ansættelsesaftale, men som i henhold til en hensigtserklæring, der lå til grund for indgåelsen af denne aftale, hæfter direkte for opfyldelsen af arbejdsgiverens forpligtelser over for denne arbejdstager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Artikel 21, stk. 1, litra b), i forordning nr. 1215/2012 er den bestemmelse, hvortil der henvises i denne forordnings artikel 21, stk. 2, og som i overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 6, stk. 1, finder anvendelse, når arbejdsgiveren ikke har bopæl på en medlemsstats område. Der er derfor tale om en særlig bestemmelse i denne forordnings afdeling 5 i kapitel II, som fastsætter regler om retternes kompetence <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>i sager om individuelle arbejdsaftaler<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/>, når <HT TYPE="ITALIC">arbejdsgiveren</HT> sagsøges af arbejdstageren.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/> som omhandlet i forordning nr. 1215/2012 er endnu ikke blevet defineret af Domstolen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. vedrørende en nyere gennemgang af de forskellige kriterier i Domstolens praksis vedrørende social sikring, ansættelsesforhold og international privatret generaladvokat Pikamäes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>AFMB m.fl</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C-610/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1010">EU:C:2019:1010</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0055">55</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er kun kendetegnene ved arbejdstagerens forhold til arbejdsgiveren, der er blevet fastlagt i dens praksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Det fremgår heraf, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>individuel arbejdsaftale<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/>, der er omhandlet i artikel 20 i forordning nr. 1215/2012, skal fortolkes selvstændigt med henblik på at sikre en ensartet anvendelse af de kompetenceregler, der er fastsat i denne forordning, i alle medlemsstaterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. i denne henseende dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210225">25.2.2021</DATE>, <NAME.CASE>Markt24</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-804/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:134">EU:C:2021:134</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Domstolen har lagt til grund, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0042" REF.END="QE0042"/>individuel arbejdsaftale<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/> forudsætter et underordnelsesforhold for arbejdstageren i forhold til arbejdsgiveren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Hvis der ikke foreligger noget underordnelsesforhold, kan forholdet mellem parterne kvalificeres som en aftale om levering af tjenesteydelser som omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra b), andet led, i forordning nr. 1215/2012. Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150910">10.9.2015</DATE>, <NAME.CASE>Holterman Ferho Exploitatie m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-47/14</NO.CASE>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0043" REF.END="QE0043"/>dommen i sagen Holterman Ferho Exploitatie m.fl.<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:574">EU:C:2015:574</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0058">58</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Denne bestemmelse finder imidlertid kun anvendelse, hvis sagsøgte har bopæl på en medlemsstats område.</P></NOTE>, idet det væsentligste kendetegn ved ansættelsesforholdet er, at en person er forpligtet til i en vis periode at præstere ydelser mod vederlag for en anden og efter dennes anvisninger<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. navnlig dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190411">11.4.2019</DATE>, <NAME.CASE>Bosworth og Hurley</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-603/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:310">EU:C:2019:310</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210225">25.2.2021</DATE>, <NAME.CASE>Markt24</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-804/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:134">EU:C:2021:134</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Hvad angår underordnelsesforholdet har Domstolen præciseret, at eksistensen af et sådant forhold skal vurderes i hvert enkelt tilfælde under hensyntagen til alle de elementer og omstændigheder, der kendetegner forholdet mellem parterne, for at fastlægge, om det i den faktiske situation og uanset de formelle og kontraktmæssige forbindelser er begrundet at kvalificere den part, som arbejdstageren har sagsøgt, som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0044" REF.END="QE0044"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190411">11.4.2019</DATE>, <NAME.CASE>Bosworth og Hurley</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-603/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:310">EU:C:2019:310</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis). Jf. analogt også dom af <DATE ISO="20111215">15.12.2011</DATE>, Voogsgeerd (C-384/10, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0045" REF.END="QE0045"/>Voogsgeerd-dommen<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, <REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:842">EU:C:2011:842</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0062">62</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="10"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Disse krav tjener således generelt til at foretage en afgrænsning mellem selvstændig virksomhed og status som arbejdstager<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. dommen i sagen Holterman Ferho Exploitatie m.fl., præmis 41. Jf. desuden gennemgangen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0046" REF.END="QE0046"/>arbejdstager<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> som omhandlet i artikel 45 TEUF i generaladvokat Trstenjaks forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Voogsgeerd</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-384/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:564">EU:C:2011:564</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0088">88</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og i dommen i sagen Holterman Ferho Exploitatie m.fl., præmis 41.</P></NOTE>. De har ikke til formål at fastlægge rammerne for begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0047" REF.END="QE0047"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. til sammenligning Voogsgeerd-dommen, præmis 65, hvori Domstolen i forbindelse med Romkonventionen om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, der blev åbnet for undertegnelse i Rom den <DATE ISO="19800619">19.6.1980</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="266" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1980">EFT 1980, L 266, s. 1</REF.DOC.OJ>), fandt, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0048" REF.END="QE0048"/>forretningsstedet for en anden virksomhed end den, som formelt optræder som arbejdsgiver, og med hvem denne virksomhed opretholder forbindelser, kan klassificeres som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0049" REF.END="QE0049"/>forretningssted<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>, såfremt objektive omstændigheder gør det muligt at fastslå, at der foreligger en faktisk situation, der er forskellig fra den situation, som fremgår af aftalens ordlyd, og dette selv om instruktionsbeføjelsen ikke formelt er blevet overdraget til denne anden virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Domstolen har ligeledes fastslået, at arbejdsaftaler er af en særlig beskaffenhed, idet arbejdstageren herved med et særlig varigt bånd knyttes til vedkommende virksomheds eller arbejdsgivers forretnings organisation, og idet sådanne arbejdsaftaler stedligt refererer til det sted, hvor virksomheden udøves, hvilket er afgørende for anvendelsen af præceptive retsregler og kollektive overenskomster<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. dommen i sagen Holterman Ferho Exploitatie m.fl., præmis 39 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret har påpeget, at det i hovedsagen er ubestridt, at FD og ROI Land Investments ikke var bundet formelt af en individuel ansættelsesaftale, da søgsmålet blev anlagt, og at der ikke bestod noget underordnelsesforhold mellem dem, og har tilmed anført, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0050" REF.END="QE0050"/>ROI Land Investments’ eventuelle mulighed for at påvirke ledelsen af selskabet R Swiss [ikke havde] nogen betydning herfor<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Det synes imidlertid ikke at kunne udelukkes på grundlag af denne rets forklaringer om FD’s faktiske situation i forhold til ROI Land Investments, at dette moderselskab kan betragtes som arbejdsgiver som omhandlet i artikel 21, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>De særlige omstændigheder i hovedsagen viser nemlig endnu en gang, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0051" REF.END="QE0051"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/> har en særlig betydning inden for en koncern<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. vedrørende påvisningen af et varigt bånd, der knyttede lønmodtageren til selskabets forretningsorganisation, dommen i sagen Holterman Ferho Exploitatie m.fl., præmis 45. Jf. eksempelvis ligeledes generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bosworth og Hurley</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-603/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:65">EU:C:2019:65</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0104">104</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0105">105</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og at det ikke bør antages i lyset af de almindelige kriterier, at der under alle omstændigheder skal foreligge et unikt bånd mellem en arbejdstager og en arbejdsgiver, idet den sidstnævnte er den, for hvem arbejdstageren udfører sine opgaver, den, der udøver ledelsesbeføjelser, og den, der udbetaler løn eller andre modydelser til den nævnte arbejdstager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Der skal efter min opfattelse tages hensyn til den tætte forbindelse mellem kontraktforhold eller til den fordeling af væsentlige elementer i ansættelsesaftalen, der kan forekomme i en koncern, og til de ordninger, der kan indføres af en sådan organisation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. herved generaladvokat Jacobs’ forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Pugliese</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-437/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:511">EU:C:2002:511</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. ligeledes generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bosworth og Hurley</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-603/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:65">EU:C:2019:65</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0109">109</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>I det foreliggende tilfælde er FD’s søgsmål mod ROI Land Investments baseret på dette selskabs tilsagn om at opfylde de forpligtelser, der påhviler hans arbejdsgiver, R Swiss, som FD i mangel af dette tilsagn ikke ville have indgået en ny aftale med den samme dag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. punkt 16 og 24 samt fodnote 4 til dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. Dette tilsagn var ikke betinget af denne arbejdsgivers misligholdelse. Som led i dette ansættelsesforhold var FD<?PAGE NO="11"?> desuden forpligtet til rent konkret at udføre det samme arbejde, som han tidligere havde gjort på vegne af ROI Land Investments. Den forelæggende ret har ligeledes henvist til den økonomiske forbindelse mellem den kontraktmæssige arbejdsgiver og denne tredjemand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Jf. punkt 14 og 15 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Det fremgår efter min opfattelse heraf, at de rettigheder, som FD har gjort gældende i søgsmålet mod ROI Land Investments, følger af den individuelle ansættelsesaftale, der blev indgået mellem FD og R Swiss. Eftersom ROI Land Investments’ samtidige og ubetingede tilsagn vedrører et væsentligt element i ansættelsesforholdet, nemlig vederlaget til FD, udgør det <HT TYPE="ITALIC">en integrerende del af den individuelle ansættelsesaftale</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Overensstemmelsen med Rom I-forordningen, som i artikel 8 angiver, hvilken lov der skal anvendes på ansættelsesaftalen, er dermed sikret. Jf. analogt vedrørende betingelserne for anvendelsen af de kriterier, som lovgiver har fastsat, Voogsgeerd-dommen, præmis 44-51.</P></NOTE>. ROI Land Investments er som følge heraf ikke blot en garant, men kan ved kombineret anvendelse af artikel 20 og 21 i forordning nr. 1215/2012 kvalificeres som arbejdsgiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Det skal imidlertid også undersøges, hvordan det i hovedsagen kan fastslås, at det andet væsentlige kendetegn ved et ansættelsesforhold, nemlig arbejdstagerens forpligtelse til at præstere ydelser mod vederlag for arbejdsgiveren, er til stede<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Jf. punkt 43 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Med udgangspunkt i de fuldstændig gensidige forpligtelser, der følger af ansættelsesforholdet, kunne det umiddelbart antages, at den pågældende tredjemand i kraft af hensigtserklæringen, der er en integrerende del af ansættelsesaftalen, skal betragtes som de facto-arbejdsgiver. Ved at garantere for arbejdstagerens vederlag handler denne tredjemand med andre ord som den, på hvis vegne ydelsen udføres.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Henset til dens rækkevidde synes denne løsning, der alene vedrører den formelle forbindelse mellem parternes forpligtelser som led i ansættelsesforholdet, imidlertid ikke at være helt tilfredsstillende. Der skal efter min opfattelse ligeledes tages hensyn til den sammenhæng, hvori disse forpligtelser blev indgået.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Jeg foreslår som følge heraf, at Domstolen fastslår, at den hensigtserklæring, der er afgivet af en tredjemand i forhold til ansættelsesaftalen i forbindelse med et økonomisk afhængighedsforhold mellem arbejdsgiveren og denne tredjemand<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Jf. punkt 50 og 52 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, vidner om denne tredjemands interesse i denne aftales opfyldelse. Domstolen anvendte et sådant kriterium i dom af <DATE ISO="20030410">10. april 2003</DATE>, Pugliese<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>C-437/00 (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0052" REF.END="QE0052"/>Pugliese-dommen<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/>) (<REF.DOC.ECR><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2003:219">EU:C:2003:219</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>I den sag, der gav anledning til denne dom, havde ansættelsesforholdet ligesom i det foreliggende tilfælde udviklet sig inden for en koncern, og der forelå flere forpligtelser på samme tid. Sagen vedrørte rejseudgifter og huslejeudgifter, som en arbejdstagers første arbejdsgiver<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Jf. Pugliese-dommen, præmis 6 og 10.</P></NOTE>, for hvem denne arbejdstager ikke længere arbejdede<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Arbejdstageren havde successivt indgået to arbejdskontrakter med to arbejdsgivere. Den første arbejdsgiver havde fuldt ud haft kendskab til indgåelsen af den anden kontrakt og havde givet samtykke til, at den første kontrakt blev stillet i bero (den nævnte doms præmis 13) på grund af arbejdstagerens overførsel til en stilling i et andet selskab, hvori denne arbejdsgiver var indehaver af en kapitalandel på 21% (den nævnte doms præmis 5).</P></NOTE>, havde forpligtet sig til at betale efter arbejdskontraktens indgåelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Domstolen fandt i Pugliese-dommen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0053" REF.END="QE0053"/>sagen [angik] en individuel arbejdskontrakt<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Pugliese-dommen, præmis 15. Generaladvokat Jacobs havde i punkt 44 i sit forslag til afgørelse i <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Pugliese</NAME.CASE>-sagen (<NO.CASE>C-437/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:511">EU:C:2002:511</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) formuleret følgende spørgsmål: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0054" REF.END="QE0054"/>Er sagen omfattet af udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0055" REF.END="QE0055"/>sager vedrørende individuelle arbejdskontrakter<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/>?<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/>. I punkt 45 ff. anførte han, at forholdet mellem arbejdstageren og sagsøgte var et andet, end hvad der følger af en arbejdskontrakt som omhandlet i artikel 5, nr. 1), i Bruxelleskonventionen af 1968, selv om forpligtelsen til at arbejde for sagsøgte var blevet stillet i bero, og sagen vedrørte opfyldelsen af en anden aftale end den oprindelige arbejdskontrakt. Han fastslog bl.a., at de omhandlede aftaler udgjorde <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0056" REF.END="QE0056"/>et hele, som var og fortsat er af arbejdskontraktmæssig art<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/>, og påpegede, at de virkninger af denne kontrakt, som var tilbage, f.eks. betaling af forsikringsbidrag og anerkendelse af anciennitet, er typiske forpligtelser for en arbejdsgiver i forholdet til en arbejdstager.</P></NOTE>. Den fastslog efter at have præciseret, at det skulle undersøges, i hvilket omfang der bestod en indbyrdes sammenhæng mellem de pågældende to kontrakter<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. Pugliese-dommen, præmis 21.</P></NOTE>, at en arbejdstager, der har indgået kontrakt med to forskellige arbejdsgivere, kan sagsøge den første arbejdstager ved retten på det sted, hvor arbejdstageren udfører sit arbejde for den anden arbejdsgiver, når den første arbejdsgiver <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0057" REF.END="QE0057"/><HT TYPE="ITALIC">på det tidspunkt, hvor den anden kontrakt indgås, selv har en interesse i udførelsen af den ydelse, arbejdstageren skal erlægge over for den anden arbejdsgiver</HT> på et sted, som denne arbejdsgiver har fastlagt<QUOT.END REF.START="QS0057" CODE="00AB" ID="QE0057"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Denne doms præmis 23. Min fremhævelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Domstolen fastsatte dette kriterium for at opfylde formålet om at indrømme arbejdstageren en passende beskyttelse, hvilket lå til grund for valget af en snæver forbindelse mellem retstvisten og den ret, der skal påkende den<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Jf. Pugliese-dommen, præmis 17 og 18. Jf. i samme retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20180621">21.6.2018</DATE>, <NAME.CASE>Petronas Lubricants Italy</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-1/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:478">EU:C:2018:478</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Domstolen udtalte desuden, at et sådant kriterium er tilstrækkeligt, henset til kravene om retssikkerhed, forudsigelighed og god retspleje<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Jf. Pugliese-dommen, præmis 16.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Dette kriterium om interessen i udførelsen af den ydelse, som arbejdstageren skal erlægge, hos den part, der har afgivet et tilsagn over for vedkommende, kan efter min opfattelse anvendes bredt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Jf. i samme retning generaladvokat Saugmandsgaard Øes forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bosworth og Hurley</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-603/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:65">EU:C:2019:65</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0109">109</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> og er ikke begrænset til situationer, hvor der er indgået flere <HT TYPE="ITALIC">ansættelsesaftaler</HT>. Det kan efter min opfattelse også anvendes i en situation, hvor en hensigtserklæring som den her omhandlede er en integrerende del af ansættelsesaftalen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Jf. punkt 52 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>. En sådan fortolkning er efter min opfattelse tilfredsstillende, henset til de principper, som blev opstillet i Pugliese-dommen, og som er blevet bekræftet i forordning nr. 1215/2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Jf. 15., 16., 18. og 21. betragtning til denne forordning. Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181004">4.10.2018</DATE>, <NAME.CASE>Feniks</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:805">EU:C:2018:805</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Eftersom de enkelte virksomheder i en koncern har en vis generel og indirekte interesse i, at alle lønmodtagere i koncernen udfører deres ydelser korrekt, foreslår jeg imidlertid, at der fastsættes en begrænsning af dette kriterium om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0058" REF.END="QE0058"/>interessen i udførelsen af den ydelse, som arbejdstageren skal erlægge<QUOT.END REF.START="QS0058" CODE="00AB" ID="QE0058"/>, med henblik på at definere begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0059" REF.END="QE0059"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0059" CODE="00AB" ID="QE0059"/>. Efter min opfattelse bør denne interesse hos tredjepersonen være <HT TYPE="ITALIC">direkte</HT>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Det skal i den foreliggende sag påpeges, at ROI Land Investments ifølge forelæggelsesafgørelsen havde <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0060" REF.END="QE0060"/>en direkte interesse i, at sagsøgeren opfyldte sine forpligtelser over for selskabet R Swiss<QUOT.END REF.START="QS0060" CODE="00AB" ID="QE0060"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Domstolen vil således, som det var tilfældet i Pugliese-dommen, kunne fastsætte visse generelle kriterier for vurderingen af denne interesse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>I denne afgørelse præciserede Domstolen, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0061" REF.END="QE0061"/>spørgsmålet om, hvorvidt der består en [interesse i udførelsen af den ydelse, som arbejdstageren skal erlægge], ikke skal efterprøves strengt, ud fra formelle og eksklusive kriterier, men skal afgøres efter en samlet bedømmelse under hensyn til alle omstændigheder i det konkrete tilfælde<QUOT.END REF.START="QS0061" CODE="00AB" ID="QE0061"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Pugliese-dommen, præmis 24.</P></NOTE>. Domstolen foretog en ikke-udtømmende opregning af forskellige vurderingselementer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Pugliese-dommen, præmis 24.</P></NOTE>, som efter min opfattelse kan overføres på en tredjemands interesse i forholdet til den kontraktmæssige arbejdsgiver. Der er tale om følgende væsentlige elementer:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>at der består en organisatorisk eller økonomisk forbindelse mellem de to kontraherende selskaber og arbejdstageren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. i det foreliggende tilfælde punkt 14 og 15 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>at det ved ophævelsen eller udløbet af den ansættelsesaftale, der tidligere var blevet indgået med tredjeparten, var hensigten at indgå en ny ansættelsesaftale<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Jf. i det foreliggende tilfælde punkt 14 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>at en tidligere aftale er blevet ophævet under hensyn til indgåelsen af den nye aftale<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Jf. i denne henseende punkt 14 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>at der mellem den kontraktmæssige arbejdsgiver og tredjeparten er indgået aftale om, på hvilke vilkår aftalerne med arbejdstageren kan bestå samtidigt</P></ITEM><ITEM><P>at tredjeparten indirekte bevarer ledelsesbeføjelser over for den ansatte<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Hvilke ifølge den forelæggende ret ikke er tilfældet i den foreliggende sag. Jf. punkt 47 i dette forslag til afgørelse, der skal sammenholdes med punkt 49 heri.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>at tredjeparten kan træffe beslutning om varigheden af den ansattes beskæftigelse hos den kontraktmæssige arbejdsgiver.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>En række andre elementer, der er inspireret af den forelæggende rets konstateringer, synes ligeledes at være relevante:</TXT><P><LIST TYPE="NDASH"><ITEM><P>at tredjeparten ifølge aftalen hæfter for opfyldelsen af den kontraktmæssige arbejdsgivers forpligtelser, navnlig efter arbejdstagerens anmodning, uden nogen begrænsning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. i det foreliggende tilfælde punkt 16 og 24 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>at de opgaver, som arbejdstageren havde udført i forbindelse med en tidligere aftale efter tredjepartens anvisninger, ikke ændrede karakter efter indgåelsen af den nye aftale<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. i det foreliggende tilfælde punkt 24 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE></P></ITEM><ITEM><P>at den nævnte arbejdstager, selv om den tidligere aftale er blevet ophævet, stadig er forpligtet til at udøve sine aktiviteter for den nævnte tredjepart<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Jf. betragtningerne i fodnote 4 til dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Der er efter min opfattelse ingen grund til at begrænse alle disse kriterier til juridiske personer. Fysiske personer kan ligeledes være kontraktmæssige arbejdsgivere eller berørte arbejdsgivere inden for en koncern eller et netværk af enkeltmandsvirksomheder.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Det tilkommer som følge heraf den forelæggende ret at vurdere ved hjælp af disse eller andre mere relevante kriterier, om det ud fra omstændighederne i hovedsagen kan fastslås, at <HT TYPE="ITALIC">tredjemanden har en direkte interesse i den korrekte udførelse af arbejdstagerens ydelse</HT> som led i en ansættelsesaftale, der er indgået med en anden person i samme koncern, og hvoraf det kan udledes, at denne tredjemand kan kvalificeres som arbejdsgiver som omhandlet i artikel 21, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at Domstolen besvarer den forelæggende rets første præjudicielle spørgsmål med, at en fysisk eller juridisk person, som har bopæl på en medlemsstats område eller i et tredjeland, og hvormed arbejdstageren ikke har indgået en ansættelsesaftale, men en aftale, der er en integrerende del af denne aftale, og hvorefter den fysiske eller juridiske person hæfter for opfyldelsen af arbejdsgiverens forpligtelser over for denne arbejdstager, kan betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0062" REF.END="QE0062"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0062" CODE="00AB" ID="QE0062"/> som omhandlet i artikel 21, stk. 1 og 2, i forordning nr. 1215/2012, hvis denne har en direkte interesse i den korrekte opfyldelse af den nævnte aftale.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">B.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Visse kompetencereglers eksklusivitet, når sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Med det andet præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret, såfremt Domstolen fastslår, at tvisten ikke falder ind under anvendelsesområdet for afdeling 5 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012, oplyst, om denne forordnings artikel 6, stk. 1, skal fortolkes således, at forbeholdet med hensyn til den nævnte forordnings artikel 21, stk. 2, udelukker anvendelsen af nationale kompetenceregler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Det skal herved påpeges, at denne ret ikke har stillet det samme spørgsmål om anvendelsen af kompetencereglerne i denne forordnings afdeling 4 i kapitel II, som er genstand for det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål, selv om problematikken er den samme.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen besvarer det første præjudicielle spørgsmål benægtende, fordi en tredjemand i forhold til ansættelsesaftalen som den i hovedsagen omhandlede ikke kan betragtes som arbejdsgiver, vil tvisten således ikke være omfattet af anvendelsesområdet for afdeling 5 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012. De nationale kompetenceregler bør som følge heraf anvendes af de grunde, der er angivet nedenfor.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>For det første finder disse kompetenceregler principielt anvendelse på sagsøgte, der ikke har bopæl i en medlemsstat, i overensstemmelse med ordlyden af denne forordnings artikel 6, stk. 1, sammenholdt med 14. betragtning hertil.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>For det andet kan man ikke forestille sig, at de EU-retlige kompetenceregler uden for deres anvendelsesområde kan have en blokerende virkning for de nationale bestemmelser. Enhver anden vurdering ville desuden indebære, at de nationale kompetenceregler aldrig fandt anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Den forelæggende rets andet spørgsmål kan derfor besvares med, at såfremt artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012 ikke finder anvendelse, skal denne forordnings artikel 6, stk. 1, fortolkes således, at de nationale kompetenceregler finder anvendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Jeg foreslår imidlertid, at Domstolen retter blikket mod den modsætningsvise fortolkning, der kan udledes af et sådant generelt formuleret svar. Denne opmærksomhed er efter min opfattelse nødvendig som følge af den forelæggende rets henvisning til den tyske retslitteratur, hvori der stilles spørgsmål om forholdet mellem bestemmelserne i artikel 6, stk. 1, i forordning<?PAGE NO="15"?> nr. 1215/2012 og bestemmelserne i de afdelinger, der omhandler tvister vedrørende forbruger- og ansættelsesaftaler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. i samme retning H. Gaudemet-Tallon og M.-É. Ancel, <HT TYPE="ITALIC">Compétence et exécution des jugements en Europe – Règlements 44/2001 et 1215/2012, Conventions de Bruxelles (1968) et de Lugano (1998 et 2007)</HT>, L.G.D.J., Paris, 2018 (6. udgave), s. 464 og fodnote 167.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Det fremgår nemlig af denne forordnings artikel 6, stk. 1, at når sagsøgte ikke har bopæl på en medlemsstats område, gælder de nationale regler om kompetencen for den ret, ved hvilken sagen er anlagt, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0063" REF.END="QE0063"/>med forbehold<QUOT.END REF.START="QS0063" CODE="00AB" ID="QE0063"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0055"><P>Et tilsvarende udtryk er anvendt i artikel 4 i forordning nr. 1215/2012.</P></NOTE> af den nævnte forordnings artikel 18, stk. 1, og artikel 21, stk. 2. Disse artikler optræder imidlertid i de to afdelinger efter henholdsvis artikel 17, stk. 1, og artikel 20, stk. 1, i samme forordning, hvorefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0064" REF.END="QE0064"/>kompetencen [afgøres] efter denne afdeling, <HT TYPE="ITALIC">jf. dog</HT> artikel 6 […]<QUOT.END REF.START="QS0064" CODE="00AB" ID="QE0064"/> i forordning nr. 1215/2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0056"><P>Min fremhævelse. Jf. ligeledes de forskellige affattelser i den tyske, den engelske og den polske sprogversion.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>I Bruxelleskonventionen af 1968 og forordning nr. 44/2001 var ordlyden den samme: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0065" REF.END="QE0065"/>dog med forbehold af<QUOT.END REF.START="QS0065" CODE="00AB" ID="QE0065"/>/<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0066" REF.END="QE0066"/>jf. dog<QUOT.END REF.START="QS0066" CODE="00AB" ID="QE0066"/> i artikel 4 i begge instrumenter og <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0067" REF.END="QE0067"/>dog med forbehold af<QUOT.END REF.START="QS0067" CODE="00AB" ID="QE0067"/>/<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0068" REF.END="QE0068"/>jf. dog<QUOT.END REF.START="QS0068" CODE="00AB" ID="QE0068"/> i henholdsvis denne konventions artikel 13 og denne forordnings artikel 15 og 18. Reglerne om <HT TYPE="ITALIC">enekompetence</HT> og den nævnte forordnings bestemmelser om aftaler om værneting skulle udelukke anvendelsen af national ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0057"><P>Det skal imidlertid påpeges, at der i både forordning nr. 44/2001 og forordning nr. 1215/2012 forekommer de samme udtryk i disse artikler i sprogversionerne på spansk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0069" REF.END="QE0069"/>sin perjuicio<QUOT.END REF.START="QS0069" CODE="00AB" ID="QE0069"/>), dansk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0070" REF.END="QE0070"/>jf. dog<QUOT.END REF.START="QS0070" CODE="00AB" ID="QE0070"/>), italiensk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0071" REF.END="QE0071"/>salva/fatto salvo<QUOT.END REF.START="QS0071" CODE="00AB" ID="QE0071"/>), nederlandsk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0072" REF.END="QE0072"/>onverminderd<QUOT.END REF.START="QS0072" CODE="00AB" ID="QE0072"/>), portugisisk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0073" REF.END="QE0073"/>sem prejuízo<QUOT.END REF.START="QS0073" CODE="00AB" ID="QE0073"/>) og svensk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0074" REF.END="QE0074"/>om inte annat<QUOT.END REF.START="QS0074" CODE="00AB" ID="QE0074"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Det er derfor nødvendigt at undersøge, om de kompetenceregler, der er blevet indsat i forordning nr. 1215/2012 for at <HT TYPE="ITALIC">beskytte den svage part</HT>, skal have den samme rækkevidde. Det kan gøres på forskellige måder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Det kan udledes af ordlyden af denne forordnings artikel 5, hvorefter sagsøgte, der har bopæl i medlemsstaterne, <HT TYPE="ITALIC">kun kan sagsøges</HT> ved retterne i en anden medlemsstat <HT TYPE="ITALIC">i medfør af</HT> de regler, der er fastsat i afdeling 2-7 i kapitel II i samme forordning, og af den anden ordlyd af samme forordnings artikel 6, stk. 1, som finder anvendelse på sagsøgte, der har bopæl i tredjelande, at de nationale kompetenceregler fortsat kan anvendes <HT TYPE="ITALIC">ved siden af</HT> kompetencereglerne i forordning nr. 1215/2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0058"><P>Jf. i denne retning F.J. Garcimartín Álferez og S. Sánchez Fernández, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0075" REF.END="QE0075"/>El nuevo Reglamento Bruselas I: qué ha cambiado en el ámbito de la competencia judicial<QUOT.END REF.START="QS0075" CODE="00AB" ID="QE0075"/>, <HT TYPE="ITALIC">Revista española de derecho europeo</HT>, Marcial Pons Ediciones Jurídicas y Sociales, Madrid, nr. 48, 2013, s. 3-6, og M. Pohl, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0076" REF.END="QE0076"/>Die Neufassung der EuGVVO – im Spannungsfeld zwischen Vertrauen und Kontrolle<QUOT.END REF.START="QS0076" CODE="00AB" ID="QE0076"/>, <HT TYPE="ITALIC">Praxis des Internationalen Privat- und Verfahrensrechts</HT> (IPRax), Verlag Ernst und Werner Gieseking GmbH, Köln, bind 2, 2013, s. 109-111.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Det kan også gøres gældende, at denne forordnings artikel 21, stk. 2, bestemmer, at arbejdsgiveren <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0077" REF.END="QE0077"/>i overensstemmelse med stk. 1, litra b), <HT TYPE="ITALIC">[kan]</HT> sagsøges ved en ret i en medlemsstat<QUOT.END REF.START="QS0077" CODE="00AB" ID="QE0077"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0059"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>. Arbejdstageren har således mulighed for at vælge mellem en kompetence, der er baseret på den nævnte forordning, og en kompetence, der følger af national ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0060"><P>Jf. N. Nord, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0078" REF.END="QE0078"/>Refonte du règlement <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0079" REF.END="QE0079"/>Bruxelles I<QUOT.END REF.START="QS0079" CODE="00AB" ID="QE0079"/> et protection du travailleur<QUOT.END REF.START="QS0078" CODE="00AB" ID="QE0078"/>, <HT TYPE="ITALIC">La Semaine Juridique Social</HT>, LexisNexis, Paris, nr. 52, 2014, s. 3, punkt 19.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="16"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>Det kan imidlertid også hævdes i lyset af det andet punktum i 14. betragtning til forordning nr. 1215/2012, som vedrører de kompetenceregler, der bør prioriteres, henset til målsætningerne for denne forordning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0061"><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0080" REF.END="QE0080"/>[…] Med henblik på at sikre beskyttelsen af forbrugere og arbejdstagere, beskytte medlemsstaternes retters kompetence i situationer, hvor de har enekompetence, og respektere parternes aftalefrihed bør visse kompetenceregler i denne forordning […] finde anvendelse uanset sagsøgtes bopæl.<QUOT.END REF.START="QS0080" CODE="00AB" ID="QE0080"/></P></QUOT.S></NOTE>, at reglerne i afdeling 4 og 5 i kapitel II i den nævnte forordning uden sondring udelukker anvendelsen af nationale love, selv om de kunne være mere fordelagtige for sagsøgeren<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0062"><P>Jf. herved N. Nord, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0081" REF.END="QE0081"/>Refonte du règlement <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0082" REF.END="QE0082"/>Bruxelles I<QUOT.END REF.START="QS0082" CODE="00AB" ID="QE0082"/> et protection du travailleur<QUOT.END REF.START="QS0081" CODE="00AB" ID="QE0081"/>, <HT TYPE="ITALIC">La Semaine Juridique Social</HT>, LexisNexis, Paris, nr. 52, 2014, s. 3 og 4, punkt 20. Jf. vedrørende reglerne om ansættelsesaftaler G. Cuniberti, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0083" REF.END="QE0083"/>La réforme du Règlement Bruxelles I<QUOT.END REF.START="QS0083" CODE="00AB" ID="QE0083"/>, <HT TYPE="ITALIC">Droit et procédures – EJT</HT>, Dalloz, Paris, nr. 2, 2013, punkt 37.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Jeg er tilbøjelig til at støtte denne vurdering, som er baseret på sammenhængen i forordning nr. 1215/2012, dens overensstemmelse med tidligere bestemmelser og deres formål, og som derfor gør det muligt at fjerne den usikkerhed, der er forbundet med de forskellige sprogversioner.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Det skal for det første påpeges, at i henhold til artikel 6 i forordning nr. 1215/2012, som indeholder generelle bestemmelser om den situation, hvor sagsøgte ikke har bopæl i en medlemsstat, er den tidligere udelukkelse af national ret i forbindelse med reglerne om enekompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0063"><P>Jf. i denne retning P. Jenards rapport vedrørende konventionen af <DATE ISO="19680927">27.9.1968</DATE> om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="059" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="1979">EFT 1979, C 59, s. 1</REF.DOC.OJ>), navnlig s. 21.</P></NOTE> specifikt blev udvidet til at omfatte forbrugere og arbejdstagere, samtidig med at princippet om anvendelse af nationale kompetenceregler er blevet bevaret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0064"><P>Jf. vedrørende historikken for denne bestemmelse bl.a. H. Gaudemet-Tallon og M.-É. Ancel, <HT TYPE="ITALIC">Compétence et exécution des jugements en Europe – Règlements 44/2001 et 1215/2012, Conventions de Bruxelles (1968) et de Lugano (1998 et 2007)</HT>, L.G.D.J., Paris, 2018 (6. udgave), s. 137.</P></NOTE>. Der er således efter min opfattelse tale om undtagelser fra dette princip.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Der skal for det andet henvises til, at der i de afdelinger i forordning nr. 1215/2012, som vedrører forbrugere og arbejdstagere, der betegnes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0084" REF.END="QE0084"/>den svage part<QUOT.END REF.START="QS0084" CODE="00AB" ID="QE0084"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0065"><P>18. betragtning til denne forordning.</P></NOTE>, er forbeholdet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0066"><P>Dette udtryk stammer fra P. Jenards rapport, op.cit., s. 33.</P></NOTE> vedrørende anvendelsen af visse generelle bestemmelser blevet opretholdt, bl.a. i denne forordnings artikel 6. Det kan ud fra alle disse tekster konkluderes, at den nævnte forordnings artikel 6 omhandler en generel situation for alle sagsøgte, der har bopæl i et tredjeland, og at henvisningen i denne bestemmelse til samme forordnings artikel 21, stk. 2, angiver, hvilke regler der finder anvendelse i den særlige situation, hvor en arbejdstager sagsøger en arbejdsgiver. Lovgiver har således valgt, at de nationale regler skal finde anvendelse, når sagsøgte er en arbejdstager.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Det er som følge heraf ikke muligt at fravige det princip, som Domstolen har lagt til grund, og hvorefter kompetencereglerne i afdeling 5 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012, når disse finder anvendelse, skal have forrang for de nationale kompetenceregler, selv om disse er mere fordelagtige for arbejdstageren, eftersom de ikke blot er særregler, men også udtømmende regler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0067"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080522">22.5.2008</DATE>, <NAME.CASE>Glaxosmithkline og Laboratoires Glaxosmithkline</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-462/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:299">EU:C:2008:299</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20210225">25.2.2021</DATE>, <NAME.CASE>Markt24</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-804/19</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2021:134">EU:C:2021:134</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> samt den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>Det er på denne baggrund min opfattelse, at formålet med de forordninger, der gælder for det civilretlige samarbejde – at gøre reglerne for retternes kompetence ensartede – er opfyldt, og at det samme gælder for kravet om forudsigelige kompetenceregler og om begrænsning af de kompetente værneting under betingelser, som beskytter de pågældende svage parter, eftersom disse kompetenceregler pr. definition finder anvendelse på dem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0068"><P>Jf. i samme retning N. Nord, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0085" REF.END="QE0085"/>Refonte du règlement <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0086" REF.END="QE0086"/>Bruxelles I<QUOT.END REF.START="QS0086" CODE="00AB" ID="QE0086"/> et protection du travailleur<QUOT.END REF.START="QS0085" CODE="00AB" ID="QE0085"/>, <HT TYPE="ITALIC">La Semaine Juridique Social</HT>, LexisNexis, Paris, nr. 52, 2014, s. 3 og 4, punkt 20, og G. Cuniberti, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0087" REF.END="QE0087"/>La réforme du Règlement Bruxelles I<QUOT.END REF.START="QS0087" CODE="00AB" ID="QE0087"/>, <HT TYPE="ITALIC">Droit et procédures – EJT</HT>, Dalloz, Paris, nr. 2, 2013, punkt 37. Jf. ligeledes F. Temming og P. Glatz, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0088" REF.END="QE0088"/>Vorlagen an den EuGH, Arbeitsrecht, Haftung aus Arbeitsvertrag/Rechtsnachfolger<QUOT.END REF.START="QS0088" CODE="00AB" ID="QE0088"/>, <HT TYPE="ITALIC">Zeitschrift für europäisches Sozial- und Arbeitsrecht</HT> (ZESAR), Erich Schmidt Verlag, Berlin, nr. 5/6, 2021, s. 230, navnlig s. 232.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>Jeg foreslår på grundlag af alle disse betragtninger, at Domstolen besvarer det andet præjudicielle spørgsmål med, at artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at det er udelukket at anvende nationale kompetenceregler, når betingelserne for anvendelsen af denne forordnings artikel 21, stk. 2, er opfyldt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">C.</HT></HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Kompetencen i sager om forbrugeraftaler</HT></HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0088"><NO.P>88.</NO.P><TXT>Med det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om det er muligt for en arbejdstager, der befinder sig i en situation som den omhandlede, at støtte rettens kompetence på bestemmelserne om forbrugerbeskyttelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0089"><NO.P>89.</NO.P><TXT>Det tredje spørgsmål vedrører bestemmelserne i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012. Det fjerde spørgsmål vedrører bestemmelserne i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1. Begge forordninger omhandler aftaler indgået af en fysisk person <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0089" REF.END="QE0089"/>med henblik på brug, der må anses at ligge uden for vedkommendes erhvervsmæssige virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0089" CODE="00AB" ID="QE0089"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0090"><NO.P>90.</NO.P><TXT>Det skal ifølge den forelæggende ret<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0069"><P>Jf. punkt 26 og fodnote 74 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE> afgøres, om <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0090" REF.END="QE0090"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0090" CODE="00AB" ID="QE0090"/> ikke kun omfatter selvstændighed virksomhed, men også lønnet beskæftigelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0091"><NO.P>91.</NO.P><TXT>Da Rom I-forordningens materielle anvendelsesområde og dens bestemmelser bl.a. bør stemme overens med forordningerne om retternes kompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0070"><P>Jf. punkt 35 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, vil jeg undersøge det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål samlet og først behandle det første led og dernæst det andet led. Med hensyn til forordning nr. 1215/2012 har den forelæggende ret stillet det tredje præjudicielle spørgsmål for det tilfælde, at det første præjudicielle spørgsmål besvares benægtende. Eftersom jeg foreslår, at Domstolen besvarer dette spørgsmål bekræftende, er nedenstående vurdering af subsidiær karakter.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">1.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0091" REF.END="QE0091"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0091" CODE="00AB" ID="QE0091"/> som omhandlet i forordning nr. 1215/2012 og i Rom I-forordningen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0092"><NO.P>92.</NO.P><TXT>Med det første led af det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål har den forelæggende ret nærmere bestemt anmodet Domstolen om at oplyse, om artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, skal fortolkes således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0092" REF.END="QE0092"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0092" CODE="00AB" ID="QE0092"/> omfatter lønnet beskæftigelse i et ansættelsesforhold.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="18"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0093"><NO.P>93.</NO.P><TXT>Det skal påpeges, at der er tale om en af betingelserne for anvendelsen af kompetencereglerne til beskyttelse af forbrugerne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0071"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20200326">26.3.2020</DATE>, <NAME.CASE>Primera Air Scandinavia</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-215/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2020:235">EU:C:2020:235</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og dommen i sagen Personal Exchange International, præmis 27.</P></NOTE>. Det er vanskeligt at fortolke begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0093" REF.END="QE0093"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0093" CODE="00AB" ID="QE0093"/>, da der ikke er overensstemmelse mellem de forskellige sprogversioner af artikel 17 i forordning nr. 1215/2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0072"><P>Artikel 15 i den foregående forordning nr. 44/2001 var affattet på samme måde. Jf. herved den sag, der gav anledning til dommen i sagen Personal Exchange International, hvor den forelæggende ret var i tvivl om den slovenske sprogversion (denne doms præmis 21).</P></NOTE> hverken inden for denne forordning eller i forhold til sprogversionerne af Rom I-forordningens artikel 6.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0094"><NO.P>94.</NO.P><TXT>I den franske sprogversion og i en række andre sprogversioner defineres en forbruger i artikel 17, stk. 1, første punktum, i forordning nr. 1215/2012 nemlig som en person, der har indgået en aftale <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0094" REF.END="QE0094"/>pour un usage pouvant être considéré comme étranger à son <HT TYPE="ITALIC">activité professionnelle</HT><QUOT.END REF.START="QS0094" CODE="00AB" ID="QE0094"/> [(med henblik på brug, der må anses at ligge uden for hans <HT TYPE="ITALIC">erhvervsmæssige virksomhed</HT>)], mens den anden kontraherende part i stk. 1, litra c), beskrives som en person, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0095" REF.END="QE0095"/>qui exerce des <HT TYPE="ITALIC">activités commerciales ou professionnelles</HT><QUOT.END REF.START="QS0095" CODE="00AB" ID="QE0095"/> [(der udøver <HT TYPE="ITALIC">forretningsvirksomhed eller erhvervsmæssig virksomhed</HT>)]<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0073"><P>Min fremhævelse. Den samme dikotomi ses i den spanske og den italienske sprogversion.</P></NOTE>. Til gengæld anvendes de samme udtryk om forbrugerens og medkontrahentens virksomhed i den tyske sprogversion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0074"><P>Udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0096" REF.END="QE0096"/>berufliche oder gewerbliche Tätigkeit<QUOT.END REF.START="QS0096" CODE="00AB" ID="QE0096"/> forekommer i disse to stykker. Ifølge den forelæggende rets præciseringer skyldes vanskelighederne med fortolkningen af dette udtryk, at ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0097" REF.END="QE0097"/>gewerblich<QUOT.END REF.START="QS0097" CODE="00AB" ID="QE0097"/> er knyttet til ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0098" REF.END="QE0098"/>beruflich<QUOT.END REF.START="QS0098" CODE="00AB" ID="QE0098"/>, der har en meget bred betydning. Det kan heraf udledes, at der kun er tale om udøvelse af selvstændig virksomhed eller liberalt erhverv.</P></NOTE> og i en række andre sprogversioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0075"><P>Jf. eksempelvis den polske sprogversion (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0099" REF.END="QE0099"/>zawodową lub gospodarczą<QUOT.END REF.START="QS0099" CODE="00AB" ID="QE0099"/>) eller den portugisiske sprogversion (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0100" REF.END="QE0100"/>atividade comercial ou profissional<QUOT.END REF.START="QS0100" CODE="00AB" ID="QE0100"/>). I den danske sprogversion anvendes et enkelt udtryk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0101" REF.END="QE0101"/>erhvervsmæssige virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0101" CODE="00AB" ID="QE0101"/>) to gange uden ændring.</P></NOTE>. I andre sprogversioner anvendes der forskellige udtryk, som ikke er sammenfaldende, for at definere forbrugeren og sagsøgtes virksomhed<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0076"><P>Jf. eksempelvis på engelsk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0102" REF.END="QE0102"/>trade or profession<QUOT.END REF.START="QS0102" CODE="00AB" ID="QE0102"/>/<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0103" REF.END="QE0103"/>commercial or professional activities<QUOT.END REF.START="QS0103" CODE="00AB" ID="QE0103"/>), på nederlandsk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0104" REF.END="QE0104"/>bedrijfs of beroepsmatig<QUOT.END REF.START="QS0104" CODE="00AB" ID="QE0104"/>/<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0105" REF.END="QE0105"/>commerciële of beroepsactiviteiten<QUOT.END REF.START="QS0105" CODE="00AB" ID="QE0105"/>) eller på svensk (<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0106" REF.END="QE0106"/>affärsverksamhet eller yrkesverksamhet<QUOT.END REF.START="QS0106" CODE="00AB" ID="QE0106"/>/<QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0107" REF.END="QE0107"/>kommersiell verksamhet eller yrkesverksamhet<QUOT.END REF.START="QS0107" CODE="00AB" ID="QE0107"/>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0095"><NO.P>95.</NO.P><TXT>De begreber, der er anvendt for at definere en forbruger og en erhvervsdrivende i Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, svarer i øvrigt ikke altid til dem, der er anvendt i artikel 17 i forordning nr. 1215/2012. Således defineres en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0108" REF.END="QE0108"/>erhvervsdrivende<QUOT.END REF.START="QS0108" CODE="00AB" ID="QE0108"/> eksempelvis med henvisning til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0109" REF.END="QE0109"/>activité professionnelle<QUOT.END REF.START="QS0109" CODE="00AB" ID="QE0109"/> [(erhvervsmæssig virksomhed)] i den franske sprogversion og ikke til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0110" REF.END="QE0110"/>activité commerciale et professionnelle<QUOT.END REF.START="QS0110" CODE="00AB" ID="QE0110"/> [(forretningsvirksomhed og erhvervsmæssig virksomhed)] som i denne forordnings artikel 17, stk. 1, litra c).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0096"><NO.P>96.</NO.P><TXT>Fortolkningen af de omhandlede bestemmelser synes under disse omstændigheder at kunne støttes på definitionen af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0111" REF.END="QE0111"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0111" CODE="00AB" ID="QE0111"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0077"><P>I de sprogversioner, som jeg har undersøgt, anvendes ordet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0112" REF.END="QE0112"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0112" CODE="00AB" ID="QE0112"/> om en person, der blot anvender en vare eller en tjenesteydelse. Forbrugeren befinder sig således i den modsatte situation i forhold til en arbejdstager, som producerer varer eller tilbyder tjenesteydelser på vegne af sin arbejdsgiver. Jf. i denne retning dommen i sagen Personal Exchange International, præmis 38.</P></NOTE>. Domstolen har for nylig vedrørende forordning nr. 1215/2012 bemærket, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0113" REF.END="QE0113"/>alene kontrakter, der er indgået <HT TYPE="ITALIC">uden for og uafhængigt af nogen erhvervsmæssig virksomhed eller [noget erhvervsmæssigt] formål alene med henblik på at opfylde en persons private, personlige forbrug</HT><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0078"><P>Min fremhævelse.</P></NOTE>, er omfattet af nævnte forordnings særlige ordning, der skal sikre forbrugeren beskyttelse som den forudsætningsvis økonomisk svagere part<QUOT.END REF.START="QS0113" CODE="00AB" ID="QE0113"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0079"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20191003">3.10.2019</DATE>, <NAME.CASE>Petruchová</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-208/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:825">EU:C:2019:825</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis). Jf. ligeledes den til dels generelle beskrivelse af de samme kriterier vedrørende artikel 15-17 i forordning nr. 44/2001 i dommen i sagen Personal Exchange International. præmis 29-31 og den deri nævnte retspraksis.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="19"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0097"><NO.P>97.</NO.P><TXT>Det er således klart, at Domstolen ikke har sondret mellem, hvorvidt den erhvervsmæssige virksomhed udøves af en selvstændig erhvervsdrivende, i sin faste praksis, henset til udviklingshistorikken for de forbrugerbeskyttelsesbestemmelser, der oprindeligt fandtes i Bruxelleskonventionen af 1968<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0080"><P>Jf. P. Schlossers rapport om konventionen om Kongeriget Danmarks, Irlands og Det Forenede Kongerige Storbritanniens og Nordirlands tiltrædelse af konventionen om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, samt af protokollen om Domstolens fortolkning af denne konvention (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="059" PAGE.FIRST="71" DATE.PUB="1979">EFT 1979, C 59, s. 71</REF.DOC.OJ>) (navnlig s. 118, punkt 153), og dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130314">14.3.2013</DATE>, <NAME.CASE>Česká spořitelna</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-419/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:165">EU:C:2013:165</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0098"><NO.P>98.</NO.P><TXT>FD har anført, at den tyske domstol har kompetence, eftersom den hensigtserklæring, som hans søgsmål er støttet på, blev afgivet med henblik på brug, der måtte anses at ligge uden for hans erhvervsmæssige virksomhed. Han har til støtte for antagelsen om, at lønnet beskæftigelse indgår i begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0114" REF.END="QE0114"/>forbruger<QUOT.END REF.START="QS0114" CODE="00AB" ID="QE0114"/>, gjort gældende, at lønmodtagere anvender deres løn til at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0115" REF.END="QE0115"/>dække deres egne behov<QUOT.END REF.START="QS0115" CODE="00AB" ID="QE0115"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0099"><NO.P>99.</NO.P><TXT>Ifølge denne logik må det imidlertid også omfatte andre erhvervsdrivende, der ikke er lønmodtagere, såsom håndværkere, fabrikanter, landbrugere eller næringsdrivende, som lever af deres overskud, ligesom arbejdstagere lever af deres løn. Selv om forbrugeren udnytter eller forbruger varer eller tjenesteydelser og anvender sin løn til dette formål, kan denne løn desuden ikke betragtes som en forbrugsvare som omhandlet i afdeling 4 i kapitel II i forordning nr. 1215/2012.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0100"><NO.P>100.</NO.P><TXT>Der kan i øvrigt fremføres et systematisk argument. EU-lovgiver har nemlig fastsat forskellige værneting for forbrugere og arbejdstagere. En udvidende fortolkning af anvendelsesområdet for kompetencereglerne for forbrugere vil i en sådan situation<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0081"><P>Jf. til sammenligning dommen i sagen Personal Exchange International, som vedrørte en aftale om pokerspil, der blev indgået online af en person, som hyppigt oppebar betragtelige gevinster.</P></NOTE> tilsidesætte lovgivers ønske om at fastsætte særlige regler for arbejdstagere, som ikke gør det muligt for dem at anlægge sag ved retten på det sted, hvor de har bopæl, i deres egenskab af forbrugere, men sikrer, at sagen indbringes for en ret i nærheden af deres arbejdssted.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0101"><NO.P>101.</NO.P><TXT>Jeg vil endelig i lighed med Kommissionen tilføje, at en sådan fortolkning ikke kan begrundes med, at der mangler en bestemmelse, som finder anvendelse på en situation, der ikke er omhandlet i forordning nr. 1215/2012<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0082"><P>Den forelæggende ret har i denne henseende fremhævet, at formålet om at beskytte den svage part, som er angivet i 14. og 18. betragtning til forordning nr. 1215/2012, henset til den positive retstilstand ikke vil være opfyldt, hvis det tillades, at en lønmodtager i en koncern på grund af sit ansættelsesforhold falder uden for de kompetenceregler, der anvendes for forbrugere, eller – omvendt – at de regler, der ligeledes er fastsat i denne forordning af hensyn til arbejdstagerne, ikke anvendes, fordi der ikke foreligger et sådant ansættelsesforhold.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0102"><NO.P>102.</NO.P><TXT>Jeg foreslår som følge heraf, at Domstolen besvarer det første led af den forelæggende rets tredje og fjerde præjudicielle spørgsmål med, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0116" REF.END="QE0116"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0116" CODE="00AB" ID="QE0116"/> som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, omfatter lønnet beskæftigelse i et ansættelsesforhold.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="ITALIC">2.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Kvalificeringen af en aftale, hvori det over for arbejdstageren garanteres, at arbejdsgiverens forpligtelser vil blive opfyldt</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0103"><NO.P>103.</NO.P><TXT>Med det andet led af det tredje og det fjerde præjudicielle spørgsmål har den forelæggende ret nærmere bestemt anmodet Domstolen om at oplyse, om artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1, skal fortolkes således, at en<?PAGE NO="20"?> hensigtserklæring, hvorefter en tredjemand hæfter direkte over for en arbejdstager for opfyldelsen af de forpligtelser, der følger af en individuel ansættelsesaftale, som den pågældende har indgået med sin arbejdsgiver, falder ind under begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0117" REF.END="QE0117"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0117" CODE="00AB" ID="QE0117"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0104"><NO.P>104.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål er kun stillet for det tilfælde, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0118" REF.END="QE0118"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0118" CODE="00AB" ID="QE0118"/> ikke omfatter en lønmodtagers virksomhed, hvilket kan begrunde den forelæggende rets internationale kompetence.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0105"><NO.P>105.</NO.P><TXT>Da jeg allerede har afvist en sådan løsning, foreslår jeg, at Domstolen subsidiært meddeler den forelæggende ret, at et tilsagn, som ganske vist er ensidigt<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0083"><P>Jf. analogt dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090514">14.5.2009</DATE>, <NAME.CASE>Ilsinger</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-180/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:303">EU:C:2009:303</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, og som er afgivet over for en arbejdstager med henblik på at opfylde arbejdsgiverens forpligtelser og ikke at dække private behov, er direkte forbundet med ansættelsesaftalen. Det er som følge heraf ikke afgivet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0119" REF.END="QE0119"/>uden for og uafhængigt af nogen erhvervsmæssig virksomhed eller [noget erhvervsmæssigt] formål<QUOT.END REF.START="QS0119" CODE="00AB" ID="QE0119"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0084"><P>Jf. punkt 96 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0106"><NO.P>106.</NO.P><TXT>Eftersom det i det foreliggende tilfælde, henset til de omstændigheder, hvorunder hensigtserklæringen blev afgivet, og dens indhold, må antages, at den er en integrerende del af ansættelsesaftalen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0085"><P>Jf. punkt 52 i dette forslag til afgørelse.</P></NOTE>, bør det heraf udledes, at den ikke afhænger af FD’s erhvervsmæssige virksomhed. Domstolens afgørelse om udelukkelse af arbejdskontrakter fra anvendelsesområdet for direktiv 93/13/EØF<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0086"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="19930405">5.4.1993</DATE> om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="095" PAGE.FIRST="29" DATE.PUB="1993">EFT 1993, L 95, s. 29</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> vil således kunne overføres på den foreliggende sag<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0087"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20190321">21.3.2019</DATE>, <NAME.CASE>Pouvin og Dijoux</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-590/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:232">EU:C:2019:232</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0107"><NO.P>107.</NO.P><TXT>Jeg foreslår som følge heraf, at Domstolen subsidiært besvarer det andet led af den forelæggende rets tredje og fjerde præjudicielle spørgsmål med, at en hensigtserklæring, der er en integrerende del af en ansættelsesaftale, og hvorefter en person hæfter for opfyldelsen af arbejdsgiverens forpligtelser over for arbejdstageren, falder ind under begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0120" REF.END="QE0120"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0120" CODE="00AB" ID="QE0120"/> som omhandlet i artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og Rom I-forordningens artikel 6, stk. 1.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V.</HT></NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0108"><NO.P>108.</NO.P><TXT>Jeg foreslår på baggrund af det ovenfor anførte, at Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål, som Bundesarbeitsgericht (forbundsdomstol i arbejdsretlige sager, Tyskland) har forelagt, således:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0121" REF.END="QE0121"/>Principalt:</P><P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1)</NO.P><TXT>Artikel 21, stk. 1 og 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af <DATE ISO="20121212">12. december 2012</DATE> om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område skal fortolkes således, at en fysisk eller juridisk person, som har bopæl på en medlemsstats område eller i et tredjeland, og hvormed arbejdstageren ikke har indgået en ansættelsesaftale, men en aftale, der er en integrerende del af denne aftale, og hvorefter den fysiske eller juridiske person hæfter for opfyldelsen af arbejdsgiverens forpligtelser over for denne arbejdstager, kan betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0122" REF.END="QE0122"/>arbejdsgiver<QUOT.END REF.START="QS0122" CODE="00AB" ID="QE0122"/>,<?PAGE NO="21"?> hvis denne har en direkte interesse i den korrekte opfyldelse af den nævnte aftale. Den forelæggende ret skal efter en samlet bedømmelse og under hensyn til alle omstændigheder i den konkrete sag afgøre, om der består en sådan direkte interesse.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 skal fortolkes således, at det er udelukket at anvende nationale kompetenceregler, når betingelserne for anvendelsen af denne forordnings artikel 21, stk. 2, er opfyldt.</TXT><P>Subsidiært, såfremt Domstolen fastslår, at tvisten ikke falder ind under anvendelsesområdet for artikel 21, stk. 2, i forordning nr. 1215/2012:</P></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 593/2008 af <DATE ISO="20080617">17. juni 2008</DATE> om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (Rom I) skal fortolkes således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0123" REF.END="QE0123"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0123" CODE="00AB" ID="QE0123"/> omfatter lønnet beskæftigelse i et ansættelsesforhold.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 1215/2012 og artikel 6, stk. 1, i forordning nr. 593/2008 skal fortolkes således, at en hensigtserklæring, der er en integrerende del af en ansættelsesaftale, og hvorefter en person hæfter for opfyldelsen af arbejdsgiverens forpligtelser over for arbejdstageren, falder ind under begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0124" REF.END="QE0124"/>erhvervsmæssig virksomhed<QUOT.END REF.START="QS0124" CODE="00AB" ID="QE0124"/>.<QUOT.END REF.START="QS0121" CODE="00AB" ID="QE0121"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>