<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-584/18</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62018CC0584</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2019:1003">EU:C:2019:1003</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>18</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>18</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P><HT TYPE="SC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Pitruzzella – sag C-584/18</HT></P><P><HT TYPE="SC">Blue Air – Airline Management Solutions m.fl.</HT></P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag Til Afgørelse Fra Generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">G. Pitruzzella</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20191121">21. november 2019</DATE><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: italiensk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-584/18</HT></P><P>D.Z.</P><P>mod</P><P>Blue Air – Airline Management Solutions SRL m.fl.</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Eparchiako Dikastirio Larnakas (kredsdomstolen i Larnaka, Cypern)</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Præjudiciel forelæggelse</KEYWORD><KEYWORD>ind- og udrejsekontrol, asyl og indvandring</KEYWORD><KEYWORD>passage af medlemsstaternes ydre grænser</KEYWORD><KEYWORD>afgørelse nr. 565/2014/EU</KEYWORD><KEYWORD>direkte virkning</KEYWORD><KEYWORD>forordning nr. 261/2004</KEYWORD><KEYWORD>boardingafvisning</KEYWORD><KEYWORD>begreb</KEYWORD><KEYWORD>fejl ved vurderingen af, om rejselegitimation er passende</KEYWORD><KEYWORD>klausuler om luftfartsselskabets ansvarsbegrænsning</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Med den anmodning om præjudiciel afgørelse, som er genstand for dette forslag til afgørelse, har Eparchiako Dikastirio Larnakas (kredsdomstolen i Larnaka, Cypern) forelagt fem spørgsmål for Domstolen vedrørende fortolkningen af afgørelse nr. 565/2014<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014/EU af <DATE ISO="20140515">15.5.2014</DATE> om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage og om ophævelse af beslutning nr. 895/2006/EF og nr. 582/2008/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="157" PAGE.FIRST="23" DATE.PUB="2014">EUT 2014, L 157, s. 23</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og forordning nr. 261/2004<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 af <DATE ISO="20040211">11.2.2004</DATE> om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om ophævelse af forordning (EØF) nr. 295/91 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="046" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2004">EUT 2004, L 46, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Disse spørgsmål er blevet rejst i en tvist mellem D.Z. og Blue Air – Airline Management Solutions SRL (herefter <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0001" ID="QS0001"/>Blue Air<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/>) angående det sidstnævnte selskabs boardingafvisning af D.Z. fra en flyvning fra Larnaka (Cypern) til Bukarest (Rumænien).</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>I medfør af artikel 4, stk. 1, i akten om Republikken Bulgariens og Rumæniens tiltrædelsesvilkår samt om tilpasning af de traktater, som Den Europæiske Union bygger på<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="157" PAGE.FIRST="203" DATE.PUB="2005">EUT 2005, L 157, s. 203</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, skal Rumænien fra den <DATE ISO="20070101">1. januar 2007</DATE>, dvs. tiltrædelsesdatoen, indføre visumpligt for statsborgere i et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til forordning nr. 539/2001<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Rådets forordning (EF) nr. 539/2001 af <DATE ISO="20010315">15.3.2001</DATE> om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="081" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 81, s. 1</REF.DOC.OJ>). Med virkning fra den <DATE ISO="20181217">17.12.2018</DATE> blev forordning nr. 539/2001 erstattet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af <DATE ISO="20181114">14.11.2018</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="303" PAGE.FIRST="39" DATE.PUB="2018">EUT 2018, L 303, s. 39</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. I medfør af artiklens stk. 2 er Schengenreglernes bestemmelser om betingelser og kriterier for udstedelse af ensartede visa, om gensidig anerkendelse af visa og om ligestilling mellem opholdstilladelser og visa bindende for Rumænien fra og med tiltrædelsesdatoen, selv om de først finder anvendelse, når Rådet har truffet afgørelse derom. Rumænien skal derfor udstede nationale visa til indrejse i eller transit gennem sit område til<?PAGE NO="2"?> tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af et ensartet visum, et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse udstedt af en medlemsstat, der anvender Schengenreglerne fuldt ud, eller tilsvarende dokumenter udstedt af Cypern, Bulgarien eller Kroatien, der ligesom Rumænien endnu ikke er en del af Schengenområdet. For at undgå at påføre Rumænien og de lande, som tiltrådte Den Europæiske Union fra og med den <DATE ISO="20040501">1. maj 2004</DATE>, unødige administrative byrder i fasen inden deres optagelse i Schengenområdet traf Europa-Parlamentet og Rådet beslutning nr. 895/2006<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 895/2006/EF af <DATE ISO="20060614">14.6.2006</DATE> om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Tjekkiet, Estland, Cypern, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Slovenien og Slovakiet ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit gennem deres område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="167" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 167, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og nr. 582/2008<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 582/2008/EF af <DATE ISO="20080617">17.6.2008</DATE> om indførelse af en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som bygger på, at Bulgarien, Cypern og Rumænien ensidigt anerkender visse dokumenter som ligestillede med deres nationale visa i forbindelse med transit gennem deres område (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="161" PAGE.FIRST="30" DATE.PUB="2008">EUT 2008, L 161, s. 30</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> og senest afgørelse nr. 565/2014, som ophævede de to førstnævnte og alene vedrører Rumænien, Bulgarien, Cypern og Kroatien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>I medfør af artikel 1 i afgørelse nr. 565/2014, som både Cypern og Rumænien anvendte på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0002" ID="QS0002"/>indføres en forenklet ordning for personkontrol ved de ydre grænser, som betyder, at Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien ensidigt kan anerkende dokumenter omhandlet i nærværende afgørelses artikel 2, stk. 1, og artikel 3 udstedt til tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af visumpligt, jf. forordning […] nr. 539/2001, som ligestillede med deres nationale visa til transit gennem eller forventet ophold på deres område af en varighed på højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 2, stk. 1, i afgørelse nr. 565/2014 kan Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien anerkende de i stykkets litra a)-c) omhandlede dokumenter udstedt af medlemsstater, der fuldt ud anvender Schengenreglerne, som ligestillede med deres nationale visa uanset indehaverens nationalitet. Artiklens stk. 3 bestemmer, at hvis Bulgarien, Kroatien, Cypern eller Rumænien beslutter at anvende afgørelse nr. 565/2014, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0003" ID="QS0003"/>anerkender de alle de i stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, uanset hvilken medlemsstat der har udstedt dokumentet, medmindre de er indsat i rejsedokumenter, som de ikke anerkender, eller i rejsedokumenter udstedt af et tredjeland, som de ikke har diplomatiske forbindelser med<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0004" ID="QS0004"/>Hvis Bulgarien, Kroatien, Cypern eller Rumænien beslutter at anvende artikel 2, kan de<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/> i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, i afgørelse nr. 565/2014 <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0005" ID="QS0005"/>anerkende [en række andre dokumenter] som ligestillede med deres nationale visa<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>, og navnlig de i stykkets litra a) og b) omhandlede visa og opholdstilladelser udstedt af disse medlemsstater, medmindre sådanne visa og opholdstilladelser er indsat i rejsedokumenter, som disse medlemsstater ikke anerkender, eller i rejsedokumenter udstedt af et tredjeland, som de ikke har diplomatiske relationer med. Artiklens stk. 2 præciserer, at de dokumenter udstedt af Cypern, som kan anerkendes, er opført på listen i bilag III til afgørelse nr. 565/2014.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Artikel 5, stk. 1, i afgørelse nr. 565/2014 foreskriver, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0006" ID="QS0006"/>Bulgarien, Kroatien, Cypern og Rumænien […] inden 20 arbejdsdage fra denne afgørelses ikrafttræden [giver] Kommissionen meddelelse herom, hvis de beslutter at anvende denne afgørelse. Kommissionen offentliggør disse medlemsstaters meddelelser i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT><QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>. I overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, i afgørelse nr. 565/2014 offentliggjorde Kommissionen den <DATE ISO="20140906">6. september 2014</DATE> følgende information hvad angår Rumænien: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0007" ID="QS0007"/>RUMÆNIEN gennemfører afgørelse nr. 565/2014/EU, og i henhold til afgørelsens artikel 3 anerkender Rumænien de nationale visa og opholdstilladelser udstedt af Bulgarien, Cypern og Kroatien, som er opført på listen i henholdsvis bilag I, II og III i afgørelsen, som ligestillede med nationale visa<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P><REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="302" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2014">EUT 2014, C 302, s. 1</REF.DOC.OJ>. På samme dato blev en tilsvarende information offentliggjort med hensyn til Cypern, selv om denne medlemsstat besluttede ikke at anerkende visa og opholdstilladelser indført i rejsedokumenter udstedt af Aserbajdsjan og Tyrkiet.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>I artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 539/2001 bestemmes, at statsborgere fra tredjelande, der er opført i bilag I til forordningen, skal være i besiddelse af visum, når de passerer medlemsstaternes ydre grænser. Kasakhstan er opført på denne liste.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Artikel 2, litra j), i forordning nr. 261/2004 præciserer, at ved <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0008" ID="QS0008"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/> i henhold til forordningen forstås <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0009" ID="QS0009"/>afvisning af passagerer på en flyvning, selv om de er mødt frem til boarding på de betingelser, der er fastlagt i artikel 3, stk. 2, undtagen hvor der er rimelige grunde til afvisningen, som f.eks. helbreds- eller sikkerhedsmæssige årsager eller ufuldstændig rejselegitimation<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Artikel 4, stk. 3, i forordning nr. 261/2004 bestemmer, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0010" ID="QS0010"/>[a]fvises passagerer mod deres vilje, skal det transporterende luftfartsselskab øjeblikkeligt yde dem kompensation i overensstemmelse med artikel 7 og bistå dem i overensstemmelse med artikel 8 og 9<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 15 i forordning nr. 261/2004 med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0011" ID="QS0011"/>Ansvarsbegrænsning<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> fastsætter i stk. 1, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0012" ID="QS0012"/>[f]orpligtelser over for passagerer i henhold til denne forordning [ikke må] begrænses eller ophæves ved f.eks. en undtagelse eller restriktiv klausul i transportkontrakten<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Hovedsagen, de præjudicielle spørgsmål og retsforhandlingerne for Domstolen</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>D.Z., sagsøgeren i hovedsagen, er statsborger i Kasakhstan. Blue Air, sagsøgte i hovedsagen, er et rumænsk selskab, som blev registreret på Cypern i 2015 og har sit faste forretningssted i denne medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20150906">6. september 2015</DATE> tog D.Z. til Larnakas lufthavn for at stige om bord på en af det sagsøgte selskabs flyafgange til Bukarest, til hvilken han havde en bekræftet reservation. D.Z.’s ophold i Bukarest skulle vare fra den 6. til den <DATE ISO="20150912">12. september 2015</DATE>, hvor returflyvningen fra Bukarest til Larnaka med et andet luftfartsselskab var planlagt. Formålet med D.Z.’s rejse var deltagelsen i to eksamener ved ACCA (Association of Chartered Certified Accountants), der ville finde sted den 7. september i Bukarest.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>På tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen var D.Z. i besiddelse af et gyldigt pas udstedt af Kasakhstan samt en midlertidig opholdstilladelse på Republikken Cyperns område, der var udstedt i Nicosia den <DATE ISO="20150615">15. juni 2015</DATE> og gyldig indtil den <DATE ISO="20160406">6. april 2016</DATE>. Selv om det ikke fremgår udtrykkeligt af forelæggelsesafgørelsen, må det opfattes som uomtvistet, at denne opholdstilladelse henhørte under de dokumenter, der er opført på listen i bilag III til afgørelse nr. 565/2014<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Den omhandlede opholdstilladelse er tilsyneladende omfattet af kategorien under overskriften <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0013" ID="QS0013"/>Opholdstilladelser<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/>, første led, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0014" ID="QS0014"/>Midlertidig opholdstilladelse (beskæftigelse, besøg og studier)<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> i dette bilag.</P></NOTE>, som er anerkendt af Rumænien i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, litra b), i afgørelse nr. 565/2014.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Inden den planlagde afgang til Rumænien havde D.Z. indgivet en elektronisk anmodning om indrejsevisum til Rumænien på det rumænske udenrigsministeriums websted. Da han udfyldte den pågældende formular, erklærede D.Z., at han henhørte under følgende kategori: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0015" ID="QS0015"/>I hold a short-stay issued by Bulgaria, Cyprus or Croatia.<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> Det rumænske udenrigsministerium svarede, at han ikke var visumpligtig, såfremt hans ophold i Rumænien ville vare højst 90 dage inden for en given periode på 180 dage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>D.Z. ankom rettidigt til Larnakas lufthavn, og hans rejselegitimation blev kontrolleret af ansatte hos den private virksomhed, som handler som repræsentant for selskabet Blue Air på Cypern. Ud over sit pas og sin opholdstilladelse på Cypern medbragte og fremlagde D.Z. også den anmodning om udstedelse af indrejsevisum til Rumænien, som han havde indgivet på det rumænske udenrigsministeriums websted, og det elektronisk modtagne svar, hvorefter han ikke var visumpligtig ved indrejse i Rumænien.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>De ansatte, som kontrollerede D.Z.’s rejselegitimation, kontaktede telefonisk Blue Airs personale på jorden med kontrolopgaver i Bukarests lufthavn og oversendte alle dokumenter, som D.Z. havde fremlagt. Blue Airs ansatte i Bukarests lufthavn svarede via e-mail således: <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0016" ID="QS0016"/>I am sorry but they said that without a visa or a family member residence card, he can’t enter Romania.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>På baggrund af dette svar og den omstændighed, at D.Z.’s transport til Rumænien dels ville indebære pligten for Blue Air til umiddelbart at befordre ham tilbage til Cypern, dels medføre strafferetlige og administrative sanktioner, blev det besluttet ikke at tillade D.Z. at boarde den af ham reserverede flyvning. D.Z. anmodede om en skriftlig begrundelse for boardingafvisningen, men fik aldrig dette. Det er endvidere uomtvistet, at D.Z. ikke fik en skriftlig begrundet afgørelse fra de rumænske myndigheder om nægtet indrejse i Rumænien.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Ved den forelæggende ret har D.Z. nedlagt påstand om godtgørelse for prisen af tur- og returbilletten, omkostningerne for annullering af hotelreservationen i Bukarest, gebyr for de eksamener, som han ikke kunne afholde på grund af udeblevet afrejse til Bukarest, det tilsvarende beløb for de lønudbetalinger, som han ikke modtog fra sin arbejdsgiver, henset til den uddannelsesorlov, som han anmodede om og opnåede med henblik på at forberede sig til eksamenerne i Bukarest, samt erstatning for ikke-økonomisk skade, som han led som følge af forgæves forberedelse til eksamenerne og den yderligere forberedelse, som han blev nødt til at foretage for på ny at afholde samme eksamener på et andet tidspunkt. Han har gjort gældende, at hans boardingafvisning fra det sagsøgte selskabs flyafgang på trods af, at han var i besiddelse af den nødvendige rejselegitimation i overensstemmelse med afgørelse nr. 565/2014 og havde modtaget det rumænske udenrigsministeriums svar, ifølge hvilket han ikke var visumpligtig, fandt sted ved overtrædelse af bestemmelserne i den nævnte afgørelse og udgør et brud på den med det sagsøgte selskab indgåede transportkontrakt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Blue Air har gjort gældende, at det påhvilede D.Z. at fremskaffe ethvert nødvendigt indrejsevisum i henhold til loven eller forordninger, at han var eller burde have været bekendt med, at han var visumpligtig til Rumænien, at de rumænske myndigheder havde skønsbeføjelsen til at nægte ham indrejse i landet, såfremt han ikke var i besiddelse af visum, og at det sagsøgte selskab ikke kan være ansvarligt for de rumænske myndigheders afgørelse om nægtet indrejse i Rumænien. Blue Air har også henvist til sine almindelige transportbetingelser, som offentliggjort på dets websted, hvor det fastsættes udtrykkeligt, at selskabet ikke er ansvarligt, hverken for at bestemmelsesstatens myndigheder nægter passageren indrejse i landet, eller for at kunden savner den foreskrevne legitimation, eller for bestemmelsesstatens anvendelse af love, forordninger og direktiver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng har Eparchiako Dikastirio Larnakas (kredsdomstolen i Larnaka) forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0017" ID="QS0017"/>1)</NO.P><TXT>Er det en korrekt fortolkning, at afgørelse nr. 565/2014/EU direkte afføder retsvirkninger i form af dels tredjelandsstatsborgeres ret til ikke at være visumpligtige ved indrejse i bestemmelsesmedlemsstaten, dels pligten for den pågældende bestemmelsesmedlemsstat til ikke at kræve dette visum, såfremt de omhandlede tredjelandsstatsborgere er i besiddelse af et visum eller en opholdstilladelse, der er opført på listen over dem, der er omfattet af gensidig anerkendelse i medfør af afgørelse nr. 565/2014/EU, som bestemmelsesmedlemsstaten har forpligtet sig til at anvende?</TXT></NP></ITEM></LIST><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Såfremt et luftfartsselskab i lufthavnen i afrejsemedlemsstaten, direkte og/eller gennem sine repræsentanter og dertil autoriserede medarbejdere, afviser en passager med den begrundelse, at bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder vil nægte at tillade passagerens indrejse i den omhandlede stat, fordi vedkommende angiveligt ikke er i besiddelse af indrejsevisum (visa), kan det da antages, at luftfartsselskabet udøver en funktion og handler som den pågældende stats forlængede arm (emanation of State), således at den skadelidte passager ved en ret i [afgang]smedlemsstaten kan gøre afgørelse nr. 565/2014/EU gældende over for [luftfartsselskabet]<?PAGE NO="5"?> med henblik på at bevise, at vedkommende havde ret til indrejse uden yderligere visum, og anmode om kompensation for krænkelsen af denne rettighed og det heraf følgende brud på vedkommendes transportkontrakt?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Kan et luftfartsselskab, direkte og/eller gennem sine repræsentanter og dertil autoriserede medarbejdere, afvise en tredjelandsstatsborger på grundlag af afgørelsen fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder om at nægte indrejse på den pågældende medlemsstats område uden på forhånd at udstede og/eller udlevere vedkommende en skriftlig begrundet afgørelse om nægtelse af indrejse (jf. artikel 14, stk. 2, i forordning (EU) 2016/399, tidligere artikel 13 i forordning (EF) nr. 562/2006<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning af <DATE ISO="20060315">15.3.2006</DATE> om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="105" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 105, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, som fastsætter udstedelse af en begrundet afgørelse om nægtelse af indrejse), således at der sikres respekt for de grundlæggende rettigheder, og især domstolsbeskyttelsen af den skadelidte passagers rettigheder (jf. forordningens artikel 4)?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Skal artikel 2, litra j), i forordning (EF) nr. 261/2004 fortolkes således, at dens anvendelsesområde ikke omfatter boardingafvisning af en passager, såfremt luftfartsselskabet træffer afgørelse herom på grundlag af angivelig <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0018" ID="QS0018"/>ufuldstændig rejselegitimation<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>? Er det en korrekt fortolkning, at boardingafvisning henhører under forordningens anvendelsesområde, såfremt det i en retssag på grundlag af de særlige omstændigheder i det konkrete tilfælde fastslås, at rejselegitimationen var passende, og at boardingafvisningen var uberettiget eller ulovlig, idet den indebærer en overtrædelse af EU-retten?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>5)</NO.P><TXT>Kan en passager fratages den kompensationsret, der følger af artikel 4, stk. 3, i forordning (EF) nr. 261/2004, når luftfartsselskabet påberåber sig en klausul om ansvarsfraskrivelse eller ansvarsbegrænsning i tilfælde af angivelig ufuldstændig rejselegitimation, såfremt en sådan klausul er indeholdt i luftfartsselskabets sædvanlige og på forhånd offentliggjorte betingelser for drift og/eller levering af tjenesteydelser? Er forordningens artikel 15, sammenholdt med dens artikel 14, til hinder for anvendelse af sådanne klausuler om luftfartsselskabets ansvarsbegrænsning og/eller ansvarsfraskrivelse?<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>D.Z., Blue Air, den tyske, den cypriotiske og den nederlandske regering samt Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg i henhold til artikel 23 i statutten for Domstolen. Med undtagelse af Blue Air har disse procesdeltagere afgivet mundtlige indlæg i retsmødet, der blev afholdt ved Domstolen den <DATE ISO="20190912">12. september 2019</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Formaliteten</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Blue Air har gjort gældende, at den præjudicielle anmodning skal afvises, for det første fordi sagens parter ved en tilsidesættelse af de cypriotiske processuelle bestemmelser ikke er blevet hørt vedrørende det andet og det tredje præjudicielle spørgsmål, for det andet fordi den forelæggende ret ikke har anført de relevante nationale forskrifter, og for det tredje fordi retten ikke har redegjort for alle retlige og faktiske oplysninger, som er nødvendige for den korrekte anvendelse af EU-retten. Den tyske regering har rejst tvivl om formaliteten med hensyn til det fjerde og det femte præjudicielle spørgsmål, idet det ikke fremgår af forelæggelsesafgørelsen, at sagsøgeren i hovedsagen har påberåbt sig forordning nr. 261/2004.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>I denne henseende vil jeg erindre om, at der ifølge fast retspraksis er en formodning for, at de spørgsmål om EU-rettens fortolkning, som den nationale ret har forelagt på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge – og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve – er relevante<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. eksempelvis dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20160310">10.3.2016</DATE>, <NAME.CASE>Flight Refund</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-94/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:148">EU:C:2016:148</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>, og at Domstolen kun kan afslå at træffe afgørelse vedrørende<?PAGE NO="6"?> et præjudicielt spørgsmål fra en national ret, såfremt det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af en EU-retlig regel savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand, når problemet er af hypotetisk karakter, eller når Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan foretage en sagligt korrekt besvarelse af det forelagte spørgsmål<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Jf. senest dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181210">10.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Wightman m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-621/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:999">EU:C:2018:999</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Ingen af disse situationer foreligger i hovedsagen. Hvad angår relevansen af det fjerde og det femte præjudicielle spørgsmål er det ganske vist rigtigt, at sagsøgeren i hovedsagen, som udtrykkeligt gengivet i forelæggelsesafgørelsen, ikke har påberåbt sig forordning nr. 261/2004, men den forelæggende ret har imidlertid præciseret i forelæggelsesafgørelsen, at retten i henhold til cypriotisk lovgivning kan tilkende en part erstatning, selv om denne part ikke udtrykkeligt har anmodet herom.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Endvidere følger det af fast retspraksis, at det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve, om forelæggelsesafgørelsen er truffet i overensstemmelse med de nationale bestemmelser vedrørende retternes sammensætning og virkemåde<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. senest dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181210">10.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Wightman m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-621/18</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:999">EU:C:2018:999</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0030">30</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at Domstolen antager alle de forelagte præjudicielle spørgsmål til realitetsbehandling.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Om realiteten</HT></P></TI></TITLE></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Det første præjudicielle spørgsmål</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Med det første præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om afgørelse nr. 565/2014 har direkte virkning, således at den dels tillægger en statsborger fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til forordning nr. 539/2001, ret til ikke at være i besiddelse af nationalt visum ved indrejse på en af de medlemsstaters område, som afgørelsen er rettet til, såfremt vedkommende er i besiddelse af en opholdstilladelse, som den pågældende medlemsstat anerkender som ligestillet med sit nationale visum i overensstemmelse med afgørelsens artikel 3, stk. 1, litra b), dels medfører en pligt for den pågældende medlemsstat til under disse omstændigheder at tillade indrejse selv i mangel af et sådant visum.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>På baggrund af i det væsentlige sammenfaldende argumenter har Blue Air, den tyske, den cypriotiske og den nederlandske regering foreslået, at spørgsmålet skal besvares benægtende. Kommissionen er derimod af den opfattelse, at det skal besvares bekræftende<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>I sit skriftlige indlæg har sagsøgeren i hovedsagen, der samlet har udtrykt sit synspunkt vedrørende alle præjudicielle spørgsmål fra den forelæggende ret, tilsyneladende udtalt sig for anerkendelsen af, at afgørelse nr. 565/2014 har direkte (horisontal) virkning.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Som Domstolen har bemærket fra og med den velkendte Grad-dom, ville det være uforeneligt med den bindende virkning, som artikel 288 TEUF tillægger afgørelsen, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0019" ID="QS0019"/>principielt at udelukke, at den deri indeholdte forpligtelse kan påberåbes af berørte personer<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/>. I de tilfælde, hvor en eller flere medlemsstater ved afgørelse er pålagt en vis handlemåde, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0020" ID="QS0020"/>ville den med en sådan foranstaltning tilsigtede virkning svækkes, dersom den pågældende stats befolkning ikke kunne gøre den gældende ved domstolene, og de nationale retter ikke kunne anvende den som en del af [EU-]retten<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19701006">6.10.1970</DATE>, <NAME.CASE>Grad</NAME.CASE> (<NO.CASE>9/70</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1970:78">EU:C:1970:78</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0005">5</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>For at den ved en afgørelse indførte forpligtelse for de medlemsstater, som afgørelsen er rettet til, kan fremkalde direkte virkninger i retsforholdet mellem medlemsstaterne og deres retsundergivne, skal forpligtelsen være ubetinget og tilstrækkeligt præcis<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19701006">6.10.1970</DATE>, <NAME.CASE>Grad</NAME.CASE> (<NO.CASE>9/70</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1970:78">EU:C:1970:78</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19901212">12.12.1990</DATE>, <NAME.CASE>Kaefer og Procacci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-100/89 og C-101/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:456">EU:C:1990:456</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19921110">10.11.1992</DATE>, <NAME.CASE>Hansa Fleisch Ernst Mundt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-156/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:423">EU:C:1992:423</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Undersøgelsen af, om disse kriterier er opfyldt, skal foretages i det enkelte tilfælde, henset til karakteren, opbygningen og formuleringen af den bestemmelse, som borgerne kan støtte ret på<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19701006">6.10.1970</DATE>, <NAME.CASE>Grad</NAME.CASE> (<NO.CASE>9/70</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1970:78">EU:C:1970:78</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0006">6</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Inden en sådan undersøgelse af afgørelse nr. 565/2014 foretages, er det nødvendigt at vurdere det af den tyske regering fremsatte argument, hvorefter muligheden for at tillægge afgørelsens bestemmelser direkte virkning udelukkes fra begyndelsen af som følge af den omstændighed, at afgørelsen begrænser sig til at fremme en administrativ forenkling og således ikke sigter mod at skabe rettigheder for borgerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Dette argument skal efter min opfattelse forkastes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>For det første udgør anerkendelsen af, at borgerne har gunstige subjektive rettigheder eller øvrige gunstige retsstillinger som modydelse til en forpligtelse for medlemsstaterne i kraft af en afgørelses bestemmelser, en indirekte virkning af disse bestemmelser, som kan afvige fra det formål, som konkret forfølges med afgørelsen i sin helhed<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Jf. i denne retning præmis 24 i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19901212">12.12.1990</DATE>, <NAME.CASE>Kaefer og Procacci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-100/89 og C-101/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:456">EU:C:1990:456</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. For det andet afkræftes den forudsætning, hvori den tyske regerings argument tager udgangspunkt, og navnlig at en EU-retlig bestemmelses direkte virkning nødvendigvis er knyttet til, at bestemmelsen anerkender rettigheder<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>I punkt 35 i sit skriftlige indlæg anvender den tyske regering udtrykket <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0021" ID="QS0021"/>subjektiv-öffentlichen Rechten<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>.</P></NOTE> for den borger, som støtter ret herpå, efter min opfattelse i Domstolens praksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Uden at gå nærmere ind i debatten i litteraturen om de forskellige udviklinger af den direkte virkning og om dens afgrænsning i forhold til andre EU-retlige begreber, skal jeg blot anføre, at Domstolen længe har fastslået, at borgeres mulighed for at støtte ret på en EU-retlig bestemmelse, som fastsætter forpligtelser for medlemsstaterne, ikke følger af, at den EU-retlige bestemmelse sigter mod at skabe rettigheder for borgerne, i det mindste når denne bestemmelse ikke påberåbes som erstatning for den nationale bestemmelse, som er uforenelig med den EU-retlige bestemmelse, men som parameter for lovligheden af nationale forskrifter eller en national myndigheds foranstaltninger eller handlemåder<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Hvad angår direktiver henvises til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19820119">19.1.1982</DATE>, <NAME.CASE>Becker</NAME.CASE> (<NO.CASE>8/81</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1982:7">EU:C:1982:7</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19771123">23.11.1977</DATE>, <NAME.CASE>Enka</NAME.CASE> (<NO.CASE>38/77</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1977:190">EU:C:1977:190</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000919">19.9.2000</DATE>, <NAME.CASE>Linster</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-287/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:468">EU:C:2000:468</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og senere dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060608">8.6.2006</DATE>, <NAME.CASE>Feuerbestattungsverein Halle</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-430/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:374">EU:C:2006:374</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0028">28</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080717">17.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Flughafen Köln/Bonn</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-226/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:429">EU:C:2008:429</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111117">17.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>Aladzhov</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-434/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:750">EU:C:2011:750</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120905">5.9.2012</DATE>, <NAME.CASE>Rahman m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-83/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:519">EU:C:2012:519</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den omstændighed, at hverken bestemmelsen i en afgørelse rettet til medlemsstaterne, hvis direkte virkning gøres gældende med henblik på at anfægte en national administrativ foranstaltning, som er uforenelig hermed, eller den retsakt, som indeholder den, sigter mod at skabe rettigheder for borgerne, kan derfor i sig selv ikke opfattes som afgørende for at udelukke denne virkning<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Imidlertid skal borgeren have en interesse, som vedkommende kan påberåbe sig ved en national ret, i, at den pågældende medlemsstat overholder sin forpligtelse.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>På denne baggrund skal det således efterprøves, om afgørelse nr. 565/2014 for medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til, indebærer en tilstrækkeligt præcis og ubetinget forpligtelse til at anerkende de i afgørelsens artikel 3, stk. 1, litra b), omhandlede opholdstilladelser som ligestillede med nationale visa til indrejse i eller midlertidigt ophold på deres område.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag har de regeringer, som har indgivet skriftlige indlæg for Domstolen, hovedsageligt rejst tvivl vedrørende kravet om ubetingethed, da artikel 3, stk. 1, i afgørelse nr. 565/2014 tillader, men ikke pålægger, medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til, ensidigt at anerkende de i bestemmelsens litra b) omhandlede opholdstilladelser som ligestillede med deres nationale visa, og fordi denne beføjelse kun finder anvendelse, såfremt medlemsstaterne beslutter at anvende den omhandlede afgørelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Deltagelsen i den ved afgørelse nr. 565/2014 indførte ordning for ensidig anerkendelse<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Jf. niende og tiende betragtning til samt artikel 1 i afgørelsen.</P></NOTE> er således <HT TYPE="ITALIC">frivillig</HT>, som i øvrigt udtrykkeligt anført i syvende betragtning hertil. Endvidere præciserer afgørelsens artikel 2, stk. 3, ganske vist, at hvis medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til, beslutter at anvende afgørelsen, anerkender de alle de i artiklens stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, uanset hvilken medlemsstat der har udstedt dokumentet, men medlemsstaterne kan, hvis de beslutter at anvende afgørelsens artikel 2, i medfør af artikel 3, stk. 1, som en yderligere valgmulighed, anerkende også de i artikel 3, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter som ligestillede med deres nationale visa.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Det fremgår af fast retspraksis, at en EU-bestemmelse er ubetinget, når den indeholder en forpligtelse, som ikke er undergivet betingelser og ej heller, i henseende til gennemførelse eller virkninger, gjort afhængig af, at institutioner i Unionen eller i medlemsstaterne udsteder retsakter i så henseende<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19940223">23.2.1994</DATE>, <NAME.CASE>Comitato di coordinamento per la difesa della Cava m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-236/92</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1994:60">EU:C:1994:60</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0009">9</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20061026">26.10.2006</DATE>, <NAME.CASE>Pohl-Boskamp</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-317/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:684">EU:C:2006:684</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0041">41</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>En streng anvendelse af dette kriterium ville utvivlsomt medføre, at bestemmelserne i afgørelse nr. 565/2014, og især dens artikel 3, skal anses for ikke at opfylde det i retspraksis fastsatte krav om ubetingethed.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Den ved den nævnte afgørelse indførte forenklede ordning for personkontrol ved de ydre grænser finder nemlig for det første ikke anvendelse på medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til, medmindre de giver udtrykkeligt samtykke hertil<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. artikel 5 i afgørelse nr. 565/2014.</P></NOTE>. Såfremt dette samtykke gives, følger ligestilling mellem de i afgørelsens artikel 3, stk. 1, litra a) og b), omhandlede dokumenter og de nationale visa for det andet ikke automatisk, men kræver en yderligere udtrykkelig anerkendelse fra den pågældende medlemsstat. Endvidere kan den pågældende medlemsstat i medfør af artikel 3, stk. 1, beslutte ikke at anerkende sådanne visa eller opholdstilladelser, såfremt de er indsat i bestemte rejsedokumenter. Det må derfor fastslås, at afgørelse nr. 565/2014 ikke fastsætter en ubetinget forpligtelse for medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til, til at anerkende denne ligestilling eller til at deltage i den ved afgørelsen indførte forenklede ordning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Jeg mener dog ikke, at det er korrekt at afslutte analysen på baggrund af kun denne konstatering.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Det fremgår nemlig af Domstolens praksis, at den omstændighed alene, at en EU-retlig bestemmelse <HT TYPE="ITALIC">først</HT> <HT TYPE="ITALIC">har virkning</HT>, når den er suppleret ved en anden retsakt, ikke udelukker, at den præceptive regel i bestemmelsen, som udtrykker en i sig selv tilstrækkeligt klar og utvetydig forpligtelse, ligeledes opfattes – når den er blevet bindende for den pågældende medlemsstat<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19921110">10.11.1992</DATE>, <NAME.CASE>Hansa Fleisch Ernst Mundt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-156/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:423">EU:C:1992:423</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> – som ubetinget, således at borgerne kan støtte ret herpå som parameter for lovligheden af en national forskrift eller en national myndigheds foranstaltning, som er uforenelig hermed<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Dette var tilfældet bl.a. i den sag, som gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19701006">6.10.1970</DATE>, <NAME.CASE>Grad</NAME.CASE> (<NO.CASE>9/70</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1970:78">EU:C:1970:78</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det samme gælder, hvis anvendelsen af en sådan bestemmelse er omfattet af en bestemt frist<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19921110">10.11.1992</DATE>, <NAME.CASE>Hansa Fleisch Ernst Mundt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-156/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:423">EU:C:1992:423</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> eller undergivet en betingelse<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19901212">12.12.1990</DATE>, <NAME.CASE>Kaefer og Procacci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-100/89 og C-101/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:456">EU:C:1990:456</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0027">27</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), hvor forpligtelsen i kraft af den påberåbte bestemmelse i afgørelse nr. 86/283 var undergivet betingelsen om gensidighed.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>For så vidt angår afgørelse nr. 565/2014 bevirker en medlemsstats beslutning om at deltage i den herved indførte ordning – idet denne beslutning i henhold til afgørelsens artikel 5 skal meddeles til Kommissionen og offentliggøres i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> – i medfør af artikel 2, stk. 3, forpligtelsen til at anerkende alle de i artiklens stk. 1 og 2 omhandlede dokumenter, uanset hvilken medlemsstat der har udstedt dokumentet, med forbehold for de af den pågældende medlemsstat i sin tiltrædelsesakt anførte undtagelser<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. i denne retning Kommissionens forslag af <DATE ISO="20130621">21.6.2013</DATE>, COM(2013) 441 final, s. 3.</P></NOTE>. At udelukke, at denne forpligtelse, ud over at være klar og utvetydig, også er ubetinget, <HT TYPE="ITALIC">når den pågældende medlemsstat har besluttet at anvende afgørelsen</HT>, og specificeret eventuelle undtagelser med hensyn til de dokumenter, som anerkendes som ligestillet, inden for de i afgørelsens artikel 2, stk. 3, fastsatte grænser, indebærer efter min opfattelse en for formalistisk anvendelse af den i punkt 37 i dette forslag til afgørelse nævnte retspraksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Analysen bliver dog mere kompliceret med hensyn til artikel 3 i afgørelse nr. 565/2014 i forhold til artikel 2. Som sagt fastsætter artikel 3 ikke en forpligtelse for medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til – såsom den i kraft af ovennævnte artikel 2, stk. 3, fastsatte – til at anerkende alle de heri omhandlede dokumenter som ligestillede med deres nationale visa, men giver dem mulighed for at foretage en sådan anerkendelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Henset til Rumæniens beslutning om ensidigt at anerkende opholdstilladelserne nævnt i artikel 3, stk. 1, litra b), i afgørelse nr. 565/2014, som den pågældende medlemsstat har meddelt til Kommissionen, som har offentliggjort den i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT>, kan det da antages, at en statsborger fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til forordning nr. 539/2001, som er i besiddelse af en af de anerkendte opholdstilladelser, har ret til at påberåbe sig ovennævnte artikel 3 for at anfægte lovligheden af afgørelsen fra de rumænske myndigheder om at nægte indrejse på den pågældende medlemsstats område, fordi vedkommende ikke var i besiddelse af et nationalt visum?</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>En bekræftende besvarelse af dette spørgsmål forhindres efter min opfattelse hverken af den i punkt 37 i dette forslag til afgørelse nævnte retspraksis eller af den omfattende skønsmargen, som artikel 3, stk. 1, i afgørelse nr. 565/2014 giver medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til, med hensyn til at anerkende, at de i artiklen omhandlede dokumenter er ligestillede med nationale visa.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Selv om kravet om, at en EU-retlig bestemmelse kun må påberåbes, hvis den har ubetinget karakter, er omvendt proportionalt med medlemsstaternes skønsmargen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Domstolen bemærkede nemlig i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19901212">12.12.1990</DATE>, <NAME.CASE>Kaefer og Procacci</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-100/89 og C-101/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:456">EU:C:1990:456</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), at en bestemmelse er ubetinget, når den ikke overlader medlemsstaterne nogen skønsmæssige beføjelser.</P></NOTE>, har Domstolen ved en nærmere undersøgelse oftest fokuseret på den måde, hvorpå denne skønsmargen er blevet anvendt, snarere end på dens omfang<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>For så vidt angår direktiver henvises eksempelvis til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20041005">5.10.2004</DATE>, <NAME.CASE>Pfeiffer m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-397/01 – C-403/01</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:584">EU:C:2004:584</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0105">105</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070628">28.6.2007</DATE>, <NAME.CASE>JP Morgan Fleming Claverhouse Investment Trust og The Association of Investment Trust Companies</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-363/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:391">EU:C:2007:391</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, især når domstolsprøvelsen vedrørte, hvorvidt den omhandlede bestemmelse har <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0022" ID="QS0022"/>direkte virkning, som kan påberåbes<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Med hensyn til direktiver henvises eksempelvis til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19961024">24.10.1996</DATE>, <NAME.CASE>Kraaijeveld m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-72/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:404">EU:C:1996:404</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0059">59</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0061">61</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20000919">19.9.2000</DATE>, <NAME.CASE>Linster</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-287/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:468">EU:C:2000:468</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>samt generaladvokat Légers forslag til afgørelse,</NAME.CASE> <NO.CASE>C-287/98</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:3">EU:C:2000:3</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0073">73</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19960307">7.3.1996</DATE>, <NAME.CASE>Associazione Italiana per il WWF m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-118/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:86">EU:C:1996:86</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140515">15.5.2014</DATE>, <NAME.CASE>Almos Agrárkülkereskedelmi</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-337/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:328">EU:C:2014:328</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040907">7.9.2004</DATE>, <NAME.CASE>Waddenvereniging og Vogelbeschermingsvereniging</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-127/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:482">EU:C:2004:482</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0066">66</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Jf. også generaladvokat Bots forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Rahman m.fl</NAME.CASE>. (<NO.CASE>C-83/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:174">EU:C:2012:174</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>). Med hensyn til afgørelser henvises til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19921110">10.11.1992</DATE>, <NAME.CASE>Hansa Fleisch Ernst Mundt</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-156/91</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1992:423">EU:C:1992:423</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0015">15</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Jeg mener derfor ikke, at eksistensen af en skønsmargen, som den omhandlede bestemmelse giver medlemsstaterne, uanset dens omfang, utvivlsomt medfører, at det er udelukket for borgerne at støtte ret herpå som parameter for lovligheden af nationale forskrifter eller en national myndigheds foranstaltninger eller handlemåder<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Med hensyn til direktiver henvises endvidere til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20080717">17.7.2008</DATE>, <NAME.CASE>Flughafen Köln/Bonn</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-226/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:429">EU:C:2008:429</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20151006">6.10.2015</DATE>, <NAME.CASE>T-Mobile Czech Republic og Vodafone Czech Republic</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-508/14</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:657">EU:C:2015:657</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.<?PAGE NO="10"?> Set i det samme perspektiv, som er mere materielt end formalistisk, har Domstolen endvidere præciseret, at det med hensyn til bestemmelserne i et direktiv ikke ville være berettiget at udelukke, at borgerne kan støtte ret på sådanne bestemmelser, når medlemsstaten ved gennemførelsen af direktivet har udnyttet det skøn (herunder et omfattende skøn), der er overladt den<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20011018">18.10.2001</DATE>, <NAME.CASE>Gharehveran</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-441/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:551">EU:C:2001:551</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>Besvarelsen af spørgsmålet i punkt 44 i dette forslag til afgørelse afhænger således i det væsentlige af, at det afklares, om den pågældende medlemsstat, når den har besluttet at anvende artikel 3 i afgørelse nr. 565/2014, uden at oplyse undtagelser, sådan som Rumænien har gjort, er forpligtet til at anerkende de i artiklens stk. 1 omhandlede dokumenter som ligestillede med nationale visa uden at kunne beslutte i hvert enkelt tilfælde at anerkende dem eller ikke.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Da Domstolen i retsmødet har anmodet den tyske og den cypriotiske regering om at udtrykke deres standpunkt herom, har disse foreslået, at dette spørgsmål skal besvares benægtende. Denne besvarelse forekommer mig dog ikke fuldstændigt overbevisende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at den ved afgørelse nr. 565/2014 indførte ordning er baseret på ensidig anerkendelse fra de medlemsstater, som afgørelsen er rettet til, må ikke overskygge, at afgørelsen fastsætter fælles regler om kontrollen ved de ydre grænser, og at disse regler sigter mod forenkling af kontrollen. Det ville være i strid med dette mål og i sidste ende med afgørelsens effektive virkning at konkludere, at de medlemsstater, der har besluttet at deltage i den ved afgørelsen indførte ordning og har givet Kommissionen meddelelse herom, senere kan fravige i enkelte tilfælde, idet de fastholder muligheden for ved grænsen at nægte indrejse til en statsborger fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til forordning nr. 539/2001, som er i besiddelse af et af de i artikel 3 i afgørelse nr. 565/2014 omhandlede dokumenter, der er blevet udstedt forskriftsmæssigt og er gyldigt, med den begrundelse, at vedkommende savner et nationalt indrejse- eller transitvisum. En sådan fortolkning af afgørelse nr. 565/2014 ville endvidere være i strid med retssikkerhedsprincippet, hvis beskyttelse udgør formålet med offentliggørelsen af medlemsstatens meddelelse til Kommissionen i overensstemmelse med afgørelsens artikel 5.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Heraf følger, at når den pågældende medlemsstat har givet Kommissionen meddelelse om at ville anvende afgørelse nr. 565/2014 og anerkende de i afgørelsens artikel 3, stk. 1, omhandlede dokumenter som ligestillede med nationale visa, er medlemsstaten forpligtet til at overholde sin beslutning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Syvende betragtning til afgørelse nr. 565/2014, hvorefter deltagelsen i den ved afgørelsen indførte ordning <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0023" ID="QS0023"/>ikke [bør] pålægge medlemsstaterne forpligtelser ud over dem, der er fastsat i [den respektive tiltrædelsesakt]<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>, er ikke til hinder for denne konklusion. Denne afgørelse og den herved indførte forenklede ordning, hvori medlemsstaterne, som afgørelsen er rettet til, deltager frivilligt, sigter mod at lette forpligtelsen for medlemsstaterne, i kraft af deres tiltrædelsesakt, til systematisk at kræve, at statsborgere fra tredjelande, der er opført på listen i bilag I til forordning nr. 539/2001, er i besiddelse af det nationale indrejse- eller transitvisum, således at de af denne forpligtelse følgende administrative byrder lettes med hensyn til personer, som allerede har været underlagt en streng kontrol af den udstedende medlemsstat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det første præjudicielle spørgsmål med, at afgørelse nr. 565/2014 skal fortolkes således, at den medlemsstat, som afgørelsen er rettet til, som har besluttet at anerkende de i afgørelsens artikel 3, stk. 1, omhandlede dokumenter som ligestillede med nationale visa, uden at fastsætte undtagelser, og har givet Kommissionen meddelelse herom i overensstemmelse med afgørelsens artikel 5, fra og med datoen for offentliggørelse af denne meddelelse i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> ikke ved grænsen må afvise en statsborger fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til forordning nr. 539/2001, som er i<?PAGE NO="11"?> besiddelse af et af de i afgørelsens artikel 3, stk. 1, omhandlede dokumenter, der er blevet udstedt forskriftsmæssigt og er gyldigt, alene fordi vedkommende savner et nationalt visum. En tredjelandsstatsborger, som under de ovenfor beskrevne omstændigheder er blevet nægtet indrejse i eller transit gennem den pågældende medlemsstats område, kan støtte ret på afgørelse nr. 565/2014 for at anfægte lovligheden af afgørelsen om nægtelse af indrejse.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det andet præjudicielle spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Med det andet præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om et luftfartsselskab, der direkte og/eller gennem sine repræsentanter i afgangslufthavnen afviser en passager med henvisning til en afgørelse fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder om at nægte indrejse, fordi vedkommende ikke er i besiddelse af et nationalt visum, skal betragtes som et organ under den pågældende stat, således at den berørte passager kan gøre bestemmelserne i afgørelse nr. 565/2014 gældende over for selskabet med henblik på at opnå erstatning for brud på transportkontrakten. Med andre ord skal Domstolen fastslå, om en borger over for det selskab, hvormed vedkommende har indgået en lufttransportkontrakt, kan gøre de forpligtelser gældende, som påhviler bestemmelsesmedlemsstaten i kraft af en afledt retsakt om ind- og udrejsekontrol, og navnlig afgørelse nr. 565/2014.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Jeg vil først og fremmest anføre, at jeg, ligesom den nederlandske regering, har vanskeligt ved fuldt ud at forstå betydningen af dette spørgsmål, idet tvisten i hovedsagen i det væsentlige er af aftalemæssig karakter. Da Blue Air afviste D.Z., leverede luftfartsselskabet faktisk ikke den ydelse, som påhvilede det i kraft af den med passageren indgåede transportkontrakt. Spørgsmålet om, hvorvidt denne adfærd kan give anledning til ansvar som følge af manglende opfyldelse, og om D.Z. på dette eller andet grundlag har ret til erstatning for lidt skade, hænger ikke sammen med passagerens mulighed for over for Blue Air at gøre de forpligtelser gældende, som påhviler Rumænien i kraft af den ved afgørelse nr. 565/2014 indførte ordning, hvori den pågældende medlemsstat har besluttet at deltage.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>I modsætning til D.Z. er jeg, som alle øvrige procesdeltagere, der har afgivet indlæg for Domstolen i den foreliggende sag, af den opfattelse, at det andet præjudicielle spørgsmål på denne baggrund skal besvares benægtende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Den bindende karakter af en afgørelse, hvorpå muligheden for at støtte ret på afgørelsen er baseret<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19701006">6.10.1970</DATE>, <NAME.CASE>Grad</NAME.CASE> (<NO.CASE>9/70</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1970:78">EU:C:1970:78</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0005">5</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, har kun virkning over for de medlemsstater, som afgørelsen er rettet til. En afgørelse rettet til medlemsstaterne kan ikke i sig selv skabe forpligtelser for private og kan derfor ikke som sådan påberåbes over for sådanne personer<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>Med hensyn til direktiver henvises i denne retning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19860226">26.2.1986</DATE>, <NAME.CASE>Marshall</NAME.CASE> (<NO.CASE>152/84</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:84">EU:C:1986:84</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Domstolen præciserede ganske vist i præmis 27 i Farrell-dommen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171010">10.10.2017</DATE> (<NO.CASE>C-413/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:745">EU:C:2017:745</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, at borgerne kan støtte ret på bestemmelser i den afledte EU-ret, der kan have direkte virkning, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0024" ID="QS0024"/>over for organer eller enheder, som enten er undergivet statslig myndighed eller kontrol, eller som har særlige beføjelser ud over dem, der følger af de regler, der finder anvendelse i forholdet mellem borgerne<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P>Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19900712">12.7.1990</DATE>, <NAME.CASE>Foster m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-188/89</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1990:313">EU:C:1990:313</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0020">20</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, men denne retspraksis finder ikke anvendelse på omstændighederne i hovedsagen.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="12"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Som med rette anført af Kommissionen kan hverken luftfartsselskaber eller deres ansatte, repræsentanter eller dertil autoriserede medarbejdere, som i lufthavnen i afrejsemedlemsstaten vurderer, om rejselegitimationen er passende, betragtes som personer, der er udpeget til at udføre grænsekontrolopgaver. Disse personer har således ingen beføjelse til at nægte eller tillade en tredjelandsstatsborger at indrejse på bestemmelsesmedlemsstatens område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Der er korrekt, at transportvirksomheder, der befordrer udenlandske statsborgere ind på medlemsstaternes område, i medfør af såvel artikel 26, stk. 1, litra b), i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af <DATE ISO="19850614">14. juni 1985</DATE>, undertegnet i Schengen den <DATE ISO="19900619">19. juni 1990</DATE><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="239" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2000">EFT 2000, L 239, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, som direktiv 2001/51<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Rådets direktiv 2001/51/EF af <DATE ISO="20010628">28.6.2001</DATE> om fastsættelse af supplerende bestemmelser til artikel 26 i konventionen om gennemførelse af Schengen-aftalen af <DATE ISO="19850614">14.6.1985</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="187" PAGE.FIRST="45" DATE.PUB="2001">EFT 2001, L 187, s. 45</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, der fastsætter og præciserer betingelserne for anvendelse af denne artikel, er omfattet af specifikke kontrolforpligtelser<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P>Flyselskabernes kontrol kan være af tre typer: i) identitetskontrol, der foretages som led i den kommercielle virksomhed, når der foretages check-in for at kontrollere identiteten på de passagerer, hvis billet er udstedt i deres navn, eller for at kontrollere, at en person har ret til f.eks. rabat; ii) kontrol af sikkerhedsmæssige årsager i undtagelsestilfælde og under ekstraordinære omstændigheder, f.eks. hvis der hersker tvivl om en rejsendes adfærd, som bringer den offentlige orden eller de øvrige passagerers sikkerhed i fare; iii) kontrol for at forebygge retlige sanktioner, fordi flyselskabet har ansvaret, hvis de medbringer personer, der ikke besidder de krævede rejsedokumenter; jf. i denne sammenhæng svaret afgivet den <DATE ISO="20010705">5.7.2001</DATE> af den daværende kommissær Vitorino på en parlamentarisk forespørgsel om Air Frances systematiske identitetskontrol inden boarding i lufthavnen Charles de Gaulle (tilgængeligt på webstedet http://www.europarl.europa.eu/sides/getAllAnswers.do?reference=E-2001-1486&amp;language=DA).</P></NOTE>, og navnlig har pligt til at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0025" ID="QS0025"/>træffe alle nødvendige forholdsregler for at sikre sig, at udlændinge, der befordres ad luft- eller søvejen, er i besiddelse af de rejsedokumenter, der kræves for indrejse i [medlemsstaternes] område<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/>. I medfør af denne artikels stk. 2 forpligter de medlemsstater, der udgør Schengenområdet, sig endvidere til at indføre sanktioner over for transportvirksomheder, der ad luft- eller søvejen befordrer udlændinge, som ikke er i besiddelse af de krævede rejsedokumenter, fra et tredjeland til deres område<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Den sag, der gav anledning til dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140904">4.9.2014</DATE>, <NAME.CASE>Air Baltic Corporation</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-575/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2155">EU:C:2014:2155</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>), vedrørte en administrativ bøde af denne art, som de litauiske myndigheder havde pålagt Air Baltic. En anden sag vedrørende en sanktion, som de ungarske myndigheder har anvendt på Ryanair, verserer nu ved Domstolen (jf. sag C-754/18, Ryan Air Designated Activity Company).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Fastsættelsen af sådanne forpligtelser og sanktioner i EU-retten og/eller den nationale lovgivning indebærer imidlertid ikke, at luftfartsselskaber, når de foretager kontrol af rejselegitimation inden boarding i lufthavnen i afrejsemedlemsstaten for at sikre, at passagerer er i besiddelse af de til indrejse i bestemmelsesmedlemsstaten nødvendige dokumenter, skal betragtes som et organ under den pågældende stat, eller at denne kontrol kan kvalificeres som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0026" ID="QS0026"/>ind- og udrejsekontrol<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/> i henhold til Schengengrænsekodeksen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af <DATE ISO="20160309">9.3.2016</DATE> om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="077" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 77, s. 1</REF.DOC.OJ>). Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0027" ID="QS0027"/>ind- og udrejsekontrol<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> defineres i artikel 2, nr. 11), i denne kodeks som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0028" ID="QS0028"/>kontrol ved grænseovergangsstederne for at sikre, at personer, herunder deres transportmidler og genstande i deres besiddelse, kan få lov til at rejse ind i eller ud af medlemsstaternes område<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>. Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181213">13.12.2018</DATE>, <NAME.CASE>Touring Tours und Travel og Sociedad de Transportes</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-412/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:1005">EU:C:2018:1005</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), hvori Domstolen præciserede, at den kontrol af rejsedokumenter, som transportvirksomhedernes personale foretager i forbindelse med grænseoverskridende busrejser, ikke udgør ind- og udrejsekontrol, for så vidt som den udføres inden for en medlemsstats område, i det foreliggende tilfælde den medlemsstat, hvori de rejsende stiger på bussen i starten af den grænseoverskridende rejse, og ikke udføres <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0029" ID="QS0029"/>ved grænserne<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> eller <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0030" ID="QS0030"/>på tidspunktet for grænsepassagen<QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/>.</P></NOTE>, eller at disse luftfartsselskabers ansatte, repræsentanter eller dertil autoriserede medarbejdere kan ligestilles med <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0031" ID="QS0031"/>grænsevagter<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/> som omhandlet i kodeksen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0032" ID="QS0032"/>grænsevagt<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> defineres i Schengengrænsekodeksens artikel 2, nr. 14), som <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0033" ID="QS0033"/>en embedsmand, der i overensstemmelse med national ret er stationeret enten ved et grænseovergangssted eller ved en grænse eller i umiddelbar nærhed heraf, og som i overensstemmelse med denne forordning og national ret udfører grænsekontrolopgaver<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Som med rette fremhævet af den tyske regering kan der ikke drages andre konklusioner med udgangspunkt i dommen i sagen Touring Tours und Travel og Sociedad de Transportes<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20181213">13.12.2018</DATE> (<NO.CASE>C-412/17</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2018:1005">EU:C:2018:1005</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det er korrekt, at Domstolen i denne dom fastslog, at den kontrol af rejsedokumenter, som busselskaber, der kører i rutekørsel over en indre grænse i Schengenområdet, er pålagt, under varsel om tvangsbøder, i kraft af en generel lovbestemt forpligtelse fastsat i en medlemsstat og af individuelle beslutninger fra denne medlemsstats politimyndigheder, skal betragtes som foretaget <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0034" ID="QS0034"/>på ordre fra og under tilsyn af<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/> af disse myndigheder, selv om disse virksomheder ikke har en offentlig myndigheds beføjelser. Denne<?PAGE NO="13"?> udtalelse er dog afgrænset til sammenhængen i den sag, som gav anledning til den nævnte dom, hvori Domstolen skulle afklare, om denne kontrol var omfattet af anvendelsesområdet for artikel 21, litra a), i forordning nr. 562/2006, som er blevet erstattet af den nu gældende Schengengrænsekodeks, og hvorvidt den udgjorde <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0035" ID="QS0035"/>udøvelse af politimæssige beføjelser<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> med tilsvarende virkning som ind- og udrejsekontrol. Denne dom tillader derfor ikke at drage konklusioner angående muligheden for at betragte luftfartsselskaber, som foretager kontrol af rejselegitimation inden boarding, som organer eller enheder som omhandlet i præmis 27 i Farrell-dommen<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20171010">10.10.2017</DATE> (<NO.CASE>C-413/15</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2017:745">EU:C:2017:745</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående overvejelser er jeg af den opfattelse, at det andet præjudicielle spørgsmål skal besvares med, at et luftfartsselskab, der direkte og/eller gennem sine repræsentanter i lufthavnen i afrejsemedlemsstaten afviser en passager med henvisning til afgørelsen fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder om at nægte indrejse, fordi vedkommende ikke er i besiddelse af et nationalt visum, ikke kan betragtes som et organ under den pågældende stat, over for hvilket den berørte passager kan gøre de forpligtelser gældende, som påhviler de medlemsstater, der anvender afgørelse nr. 565/2014.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det tredje præjudicielle spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Med det tredje præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om et luftfartsselskab, direkte og/eller gennem sine repræsentanter og dertil autoriserede medarbejdere i afgangslufthavnen, kan afvise en passager med henvisning til afgørelsen fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder om at nægte indrejse, uden at en skriftlig begrundet afgørelse er blevet truffet af disse myndigheder og meddelt vedkommende i overensstemmelse med artikel 13 i forordning nr. 562/2006.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Jeg finder, at også dette præjudicielle spørgsmål går videre end hovedsagens aftalemæssige sammenhæng.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Et luftfartsselskabs afvisning af en passager, som har indgået en transportkontrakt med selskabet, udgør altid og under alle omstændigheder en aftalemæssig adfærd, selv om den er baseret på en afgørelse fra bestemmelsesmedlemsstatens myndighed, hvorefter den berørte passager ikke kan få lov til at rejse ind i den pågældende medlemsstats område. Som anført i forbindelse med besvarelsen af det andet præjudicielle spørgsmål udgør den kontrol af rejselegitimation, som luftfartsselskaber er pålagt i henhold til EU-retten eller den nationale lovgivning, ikke ind- og udrejsekontrol, og boardingafvisning kan ikke sidestilles med nægtet indrejse på bestemmelsesmedlemsstatens område til trods for, at den kan have identiske virkninger, idet passageren ikke kan få lov til at rejse ind i dette område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at boardingafvisning begrundes med, at luftfartsselskabet ikke vil overtræde den nationale indvandringslovgivning i flyafgangens bestemmelsesmedlemsstat, idet det ellers ville risikere at blive pålagt sanktioner, herunder af strafferetlig karakter, hvis det befordrer passagerer, som savner de til passage af denne medlemsstats grænse nødvendige dokumenter, <HT TYPE="ITALIC">berører ikke den aftalemæssige karakter</HT> af denne afvisning.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Hvis et luftfartsselskab afviser en passager, udsætter det sig derfor i relation til denne passager for konsekvenserne af brud på den med passageren indgåede transportkontrakt – idet disse skal vurderes på grundlag af kontraktvilkårene og den lov, der finder anvendelse på kontrakten – samt, som analyseret i det følgende, konsekvenserne i henhold til forordning nr. 261/2004, hvis betingelserne for anvendelsen heraf er opfyldt.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="14"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng udgør oplysninger fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder samt disse myndigheders henstillinger og stillingtagen angående spørgsmålet, om passagerens rejselegitimation kan henhøre under de til indrejse i den pågældende medlemsstat nødvendige dokumenter, ikke andet end elementer, på grundlag af hvilke luftfartsselskabet indretter sin aftalemæssige adfærd, på lige fod med de elementer, som selskabet kan indhente ved gennemgang af de relevante regler og konsultation af eventuelle databaser.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>I modsætning til, hvad Blue Air har gjort gældende i sit skriftlige indlæg, bemærkes under alle omstændigheder, at det ikke kan antages, at D.Z. var genstand for en afgørelse om nægtet indrejse på rumænsk område, fordi han savnede de til passage af denne medlemsstats grænse nødvendige dokumenter. En sådan afgørelse kunne alene træffes af de kompetente rumænske myndigheder som et led i en ind- og udrejsekontrol foretaget i henhold til kapitel II i forordning nr. 562/2006 – hvilket forudsatte D.Z.’s tilstedeværelse ved grænsen – og under overholdelse af de materielle former fastsat i forordningens artikel 13. Det kan endnu mindre antages, som anført af Blue Air, at D.Z. var genstand for en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0036" ID="QS0036"/>endelig<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/> afgørelse om nægtet indrejse på rumænsk område, fordi hertil nødvendig rejselegitimation var ufuldstændig, idet D.Z. ikke modtog meddelelse om nogen afgørelse herom fra de kompetente rumænske myndigheder, således at vedkommende ikke blev i stand til at udøve den ret til at påklage, som er fastsat i artikel 13, stk. 3, i forordning nr. 562/2006.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>På baggrund af de ovenfor anførte betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det tredje præjudicielle spørgsmål med, at den omstændighed, at et luftfartsselskabs afvisning af en passager fra en flyvning mellem to medlemsstater uden for Schengenområdet er baseret på oplysninger, henstillinger eller stillingtagen fra de kompetente myndigheder i flyafgangens bestemmelsesmedlemsstat angående spørgsmålet om, hvorvidt passagerens rejselegitimation henhører under de til passage af denne medlemsstats grænse nødvendige dokumenter, ikke i sig selv bevirker, at luftfartsselskabet fritages for konsekvenserne i henhold til kontrakten og den lov, der finder anvendelse herpå, i tilfælde af manglende opfyldelse af transportydelsen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det fjerde præjudicielle spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Det fjerde præjudicielle spørgsmål vedrører fortolkningen af artikel 2, litra j), i forordning nr. 261/2004. Den forelæggende ret ønsker nærmere bestemt oplyst, om alle tilfælde af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0037" ID="QS0037"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/>, som et luftfartsselskab begrunder med en passagers angiveligt ufuldstændige rejselegitimation, selv om det i en retssag fastslås, at rejselegitimationen var passende, og at boardingafvisningen derfor var uberettiget, i medfør af denne artikel falder uden for forordningens anvendelsesområde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>I denne forbindelse vil jeg erindre om, at artikel 2, litra j), i forordning nr. 261/2004 udelukker kvalificeringen <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0038" ID="QS0038"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/>, og således anvendelsen af forordningen, i to tilfælde. Det første tilfælde vedrører den omstændighed, at en passager ikke overholder de betingelser, der er fastsat i denne forordnings artikel 3, stk. 2. Det andet tilfælde vedrører de situationer, hvor der er <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0039" ID="QS0039"/>rimelige grunde<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> til afvisningen, <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0040" ID="QS0040"/>som f.eks. helbreds- eller sikkerhedsmæssige årsager eller ufuldstændig rejselegitimation<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0047"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121004">4.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Finnair</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-22/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:604">EU:C:2012:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. De af Blue Air anførte grunde til at afvise D.Z., som vedrørte de rumænske myndigheders stillingtagen til nødvendigheden af et nationalt visum til indrejse i Rumænien, henhører under det andet tilfælde.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="15"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>I forbindelse med fortolkningen af artikel 2, litra j), i forordning nr. 261/2004 i lyset af den sammenhæng, hvori den nævnte bestemmelse indgår, og de formål, der forfølges med den lovgivning, som den er en del af, sådan som disse formål er udtrykt i tredje, fjerde, niende og tiende betragtning til forordningen og fremgår af forarbejderne hertil<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0048"><P>Navnlig af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser, forelagt af Kommissionen den <DATE ISO="20011221">21.12.2001</DATE> (KOM(2001) 784 endelig).</P></NOTE>, har Domstolen allerede haft lejlighed til at fastslå, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0041" ID="QS0041"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> i denne bestemmelse har <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0042" ID="QS0042"/>en vid betydning, som omfatter samtlige de tilfælde, hvor et luftfartsselskab afviser en passager<QUOT.END REF.START="QS0042" CODE="00AB" ID="QE0042"/><NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0049"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121004">4.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Finnair</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-22/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:604">EU:C:2012:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121004">4.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Rodríguez Cachafeiro og Martínez-Reboredo Varela-Villamor</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-321/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:609">EU:C:2012:609</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Ifølge Domstolen ville en restriktiv fortolkning af dette begreb være i strid med formålet med forordning nr. 261/2004, nævnt i første betragtning hertil, som er at sikre et højt beskyttelsesniveau for passagerer<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0050"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060110">10.1.2006</DATE>, <NAME.CASE>IATA og ELFAA</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-344/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:10">EU:C:2006:10</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0069">69</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20081222">22.12.2008</DATE>, <NAME.CASE>Wallentin-Hermann</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-549/07</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2008:771">EU:C:2008:771</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0018">18</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121004">4.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Finnair</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-22/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:604">EU:C:2012:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121004">4.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Rodríguez Cachafeiro og Martínez-Reboredo Varela-Villamor</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-321/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:609">EU:C:2012:609</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0025">25</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Det ville derfor være i strid med den vide betydning, som Domstolen giver dette begreb, samt med de ved forordning nr. 261/2004 forfulgte formål at fortolke undtagelsen i forordningens artikel 2, litra j), vedrørende eksistensen af <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0043" ID="QS0043"/>rimelige grunde til afvisningen<QUOT.END REF.START="QS0043" CODE="00AB" ID="QE0043"/> således, at det for luftfartsselskabet er tilstrækkeligt at anføre sådanne grunde, eksempelvis ufuldstændig rejselegitimation, for at unddrage sig forordningens anvendelsesområde og fratage den afviste passager den kompensationsret, der følger af forordningens artikel 7.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Med andre ord afhænger besvarelsen af spørgsmålet om, hvorvidt den situation, hvor et luftfartsselskab afviser en passager, udgør en <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0044" ID="QS0044"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0044" CODE="00AB" ID="QE0044"/> som omhandlet i artikel 2, litra j), i forordning nr. 261/2004, ikke af arten af de grunde, som anføres til støtte for en sådan afvisning, men af rimeligheden af disse grunde. Heraf følger, at der kan være tale om <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0045" ID="QS0045"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0045" CODE="00AB" ID="QE0045"/>, selv når en sådan afvisning begrundes med, at passageren savnede passende rejselegitimation, eller – som Blue Air har gjort gældende – med henvisning til en stillingtagen fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder angående spørgsmålet, om rejselegitimationen var passende, hvis de anførte grunde viser sig at være uden grundlag<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0051"><P>Jf. i denne retning meddelelsen fra Kommissionen, Fortolkningsvejledning vedrørende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 261/2004 om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser og om Rådets forordning (EF) nr. 2027/97 om luftfartsselskabers erstatningsansvar i tilfælde af ulykker som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 889/2002 (C/2016/3502) (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="214" PAGE.FIRST="5" DATE.PUB="2016">EUT 2016, C 214, s. 5</REF.DOC.OJ>, punkt 3.1.1).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Når dette er sagt, finder jeg ikke, at forordning nr. 261/2004 finder anvendelse, blot fordi det fastslås, at de grunde, på baggrund af hvilke luftfartsselskabet i den foreliggende situation afviste passageren, er uden grundlag. Henvisningen i forordningens artikel 2, litra j), til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0046" ID="QS0046"/>rimeligheden<QUOT.END REF.START="QS0046" CODE="00AB" ID="QE0046"/> af grundene til boardingafvisning leder mig til den antagelse, at EU-lovgiver havde til hensigt at pålægge luftfartsselskaber en væsentlig forpligtelse til behørig omhu ved vurderingen af, om de konkrete grunde er rimelige, uden således at udelukke, at en fejl begået ved denne vurdering i lyset af samtlige relevante omstændigheder kan opfattes som undskyldelig.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>For en sådan konklusion taler efter min opfattelse også forarbejderne til forordning nr. 261/2004. Kommissionens oprindelige forslag indeholdt ingen definition af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0047" ID="QS0047"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0047" CODE="00AB" ID="QE0047"/>, men behovet for at indføre denne definition blev rejst under Parlamentets førstebehandling ved et ændringsforslag, som uden nærmere præcisering udelukkede <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0048" ID="QS0048"/>de tilfælde, hvor boarding afvises på grund af generende opførsel, sundheds- eller sikkerhedsmæssige årsager eller utilstrækkelig<?PAGE NO="16"?> rejsedokumentation<QUOT.END REF.START="QS0048" CODE="00AB" ID="QE0048"/>, fra dette begreb<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0052"><P>Jf. ændringsforslag 9 fremsat ved førstebehandling. Som begrundelse for dette ændringsforslag anførte Parlamentet, at <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0049" ID="QS0049"/>[f]orordningen bør indeholde en definition af boardingafvisning, der bl.a. tager hensyn til det faktum, at et manglende eller ugyldigt identitetsdokument eller andre sikkerhedsspørgsmål er gyldige årsager til at nægte befordring af passagerer. Sådanne tilfælde bør ikke betragtes som boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0049" CODE="00AB" ID="QE0049"/>. Jf. Parlamentets holdning defineret ved førstebehandling den <DATE ISO="20021024">24.10.2002</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="300E" PAGE.FIRST="557" DATE.PUB="2003">EUT 2003, C 300E, s. 557</REF.DOC.OJ>). Jeg vil fremhæve, at Kommissionen i sit ændrede forslag til forordning (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="071E" PAGE.FIRST="188" DATE.PUB="2003">EUT 2003, C 71E, s. 188</REF.DOC.OJ>) tiltrådte Parlamentets ændringsforslag og indførte en definition af begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0050" ID="QS0050"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0050" CODE="00AB" ID="QE0050"/> (<QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0051" ID="QS0051"/>afvisning af passagerer til en flyvning<QUOT.END REF.START="QS0051" CODE="00AB" ID="QE0051"/>) i artikel 2, litra hb), i forslaget til forordning, dog uden at medtage den af Parlamentet fremsatte indsigelse.</P></NOTE>. Henvisningen til <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0052" ID="QS0052"/>rimelige grunde<QUOT.END REF.START="QS0052" CODE="00AB" ID="QE0052"/> til afvisningen blev indført i den fortsatte procedure vedrørende vedtagelse af forordningen, sandsynligvis på Rådets initiativ<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0053"><P>Ordlyden af artikel 2, litra j), i fælles holdning (EF) nr. 27/2003 af <DATE ISO="20030318">18.3.2003</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="C" NO.OJ="125" PAGE.FIRST="63" DATE.PUB="2003">EUT 2003, C 125, s. 63</REF.DOC.OJ>) lignede i høj grad den nu gældende.</P></NOTE>, idet de mulige tilfælde af ikke-anvendelse af forordningen blev udvidet og knyttet til et rimelighedskriterium.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0078"><NO.P>78.</NO.P><TXT>Det er ganske vist korrekt, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0053" ID="QS0053"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0053" CODE="00AB" ID="QE0053"/> i artikel 2, litra j), i forordning nr. 261/2004 – og dermed også forordningens anvendelsesområde – ifølge Domstolen generelt synes at omfatte enhver form for adfærd, som ikke kan tilskrives passageren<NOTE NUMBERING="ARAB" TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0054"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121004">4.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Finnair</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-22/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:604">EU:C:2012:604</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20121004">4.10.2012</DATE>, <NAME.CASE>Rodríguez Cachafeiro og Martínez-Reboredo Varela-Villamor</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-321/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:609">EU:C:2012:609</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0032">32</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>. Jeg finder imidlertid, at Domstolens præciseringer i denne forbindelse skal opfattes således, at boardingafvisninger, som ikke kan tilskrives passageren, men må tilskrives luftfartsselskabet, principielt er omfattet af nævnte begreb, mens boardingafvisninger, der, selv om de ikke kan tilskrives passageren, imidlertid må anses for at være sket af rimelige grunde som omhandlet i ovennævnte bestemmelse, ikke er omfattet heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0079"><NO.P>79.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse står det under alle omstændigheder klart, at boardingafvisning af en passager af grunde, som vedrører ufuldstændig rejselegitimation, kun under usædvanlige omstændigheder kan opfattes som rimeligt begrundet, såfremt den er baseret på en fejl begået af luftfartsselskabernes personale. Som fremhævet af Kommissionen i dennes skriftlige indlæg, råder luftfartsselskaber over forskellige instrumenter til at bekræfte rejsedokumenter og krav til indrejsevisum for bestemmelseslande for at undgå, at passagerer fejlagtigt afvises ved boarding af disse grunde, idet de bl.a. kan konsultere de offentlige myndigheder i de berørte lande og IATA’s Timatic-database.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0080"><NO.P>80.</NO.P><TXT>Sådanne usædvanlige omstændigheder foreligger efter min opfattelse ikke i hovedsagen, hvor D.Z. på den ene side, da han mødte op til boarding, var i besiddelse af den til indrejse i Rumænien nødvendige rejselegitimation i overensstemmelse med afgørelse nr. 565/2014 og både fremlagde den anmodning om indrejsevisum, som han havde indgivet på det rumænske udenrigsministeriums websted, og ministeriets svar herpå, hvori det blev anført, at han ikke var visumpligtig, mens Blue Air på den anden side begrundede boardingafvisningen med en formodet afgørelse om nægtet indrejse fra de rumænske myndigheder. I denne sammenhæng vil jeg fremhæve, at den forelæggende ret tilsyneladende forudsætter, at D.Z. blev genstand for en sådan afgørelse, men det fremgår ved læsning af både forelæggelsesafgørelsen og Blue Airs skriftlige indlæg, at det eneste element, hvorpå denne forudsætning er baseret, udgøres af e-mailen fra Blue Airs ansatte i Bukarests lufthavn, hvis indhold er gengivet i punkt 16 i dette forslag til afgørelse. I sit skriftlige indlæg gengiver Blue Air referat af vidnesbyrd – som allerede var indgivet til den forelæggende ret – fra den person, som kontrollerede D.Z.’s rejselegitimation, hvoraf det alene fremgår, at de omhandlede dokumenter blev oversendt til Blue Airs personale på jorden med kontrolopgaver i Bukarests lufthavn, og at den pågældende ansatte svarede Blue Airs dertil autoriserede medarbejdere i Larnakas lufthavn, at uden visum ville D.Z. blive nægtet indrejse i Rumænien. Ingen passage i dette referat angiver, hvilke rumænske myndigheder der gav sådanne oplysninger, hvilke myndigheder der blev kontaktet af den pågældende ansatte, eller hvorvidt D.Z.’s rejselegitimation blev oversendt til disse myndigheder.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="17"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0081"><NO.P>81.</NO.P><TXT>På baggrund af samtlige ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare det fjerde præjudicielle spørgsmål med, at artikel 2, litra j), i forordning nr. 261/2004 skal fortolkes således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0054" ID="QS0054"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0054" CODE="00AB" ID="QE0054"/> som omhandlet i denne bestemmelse omfatter tilfælde af boardingafvisning af en passager som følge af en fejl begået i afgangslufthavnen af luftfartsselskabets personale på jorden, repræsentant eller dertil autoriserede medarbejder ved vurderingen af, om passagerens rejselegitimation er passende, medmindre det på grundlag af samtlige omstændigheder i den konkrete situation viser sig, at fejlen til trods for udvist omhu ikke var undgåelig.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD"><HT TYPE="ITALIC">Det femte præjudicielle spørgsmål</HT></HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0082"><NO.P>82.</NO.P><TXT>Med det femte præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om en klausul, der er ansvarsfritagende eller ansvarsbegrænsende for luftfartsselskabet i tilfælde af boardingafvisning på grundlag af passagerens ufuldstændige rejselegitimation, såfremt en sådan klausul er indeholdt i de almindelige transportbetingelser, som luftfartsselskabet anvender, og er offentliggjort på dets websted, er forenelig med artikel 15 i forordning nr. 261/2004.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0083"><NO.P>83.</NO.P><TXT>Artikel 15 i forordning nr. 261/2004 anfører udtrykkeligt, at de i forordningen fastsatte minimumsrettigheder for passagerer ikke må ophæves, og at luftfartsselskabers forpligtelser ikke må begrænses, især ved klausuler om ansvarsbegrænsning eller ansvarsfraskrivelse i transportkontrakten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0084"><NO.P>84.</NO.P><TXT>Klausuler som dem, der er indført i Blue Airs almindelige transportbetingelser, er således uforenelige med forordning nr. 261/2004, såfremt de bevirker, at passagerer fratages den kompensationsret, der følger af forordningens artikel 4, stk. 3, i tilfælde af boardingafvisning, som omfattes af forordningens anvendelsesområde i medfør af dens artikel 2, litra j).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0085"><NO.P>85.</NO.P><TXT>Som jeg har fremhævet i forbindelse med besvarelsen af det fjerde præjudicielle spørgsmål, omfatter anvendelsesområdet for forordning nr. 261/2004, i medfør af dens artikel 2, litra j), både tilfælde af boardingafvisning som følge af en fejl begået af luftfartsselskabets personale ved vurderingen af, om passagerens rejselegitimation er passende, og tilfælde, hvor boardingafvisning er blevet besluttet med henvisning til henstillinger eller stillingtagen fra myndighederne i flyafgangens bestemmelsesmedlemsstat baseret på en ukorrekt vurdering af, om passagerens rejselegitimation er passende til indrejse på den pågældende medlemsstats område.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0086"><NO.P>86.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående overvejelser er jeg af den opfattelse, at det femte præjudicielle spørgsmål skal besvares med, at artikel 15 i forordning nr. 261/2004 er til hinder for en klausul, der er ansvarsfritagende eller ansvarsbegrænsende for luftfartsselskabet i tilfælde af boardingafvisning på grundlag af passagerens ufuldstændige rejselegitimation, såfremt en sådan klausul er indeholdt i de almindelige transportbetingelser, som luftfartsselskabet anvender, og er offentliggjort på dets websted, for så vidt som anvendelsen af en sådan klausul bevirker, at passagerer fratages den kompensationsret, der følger af forordningens artikel 4, stk. 3, i tilfælde af boardingafvisning, som omfattes af forordningens anvendelsesområde i medfør af dens artikel 2, litra j), herunder boardingafvisning som følge af en fejl begået af luftfartsselskabets personale ved vurderingen af, om passagerens rejselegitimation er passende.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="18"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></P></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0087"><NO.P>87.</NO.P><TXT>På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen at besvare de præjudicielle spørgsmål, som Eparchiako Dikastirio Larnakas (kredsdomstolen i Larnaka, Cypern) har forelagt, på følgende måde:</TXT><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0055" ID="QS0055"/>Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 565/2014 af <DATE ISO="20140515">15. maj 2014</DATE> skal fortolkes således, at den medlemsstat, som afgørelsen er rettet til, som har besluttet at anerkende de i afgørelsens artikel 3, stk. 1, omhandlede dokumenter som ligestillede med nationale visa, uden at fastsætte undtagelser, og har givet Kommissionen meddelelse herom i overensstemmelse med afgørelsens artikel 5, fra og med datoen for offentliggørelse af denne meddelelse i <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> ikke ved grænsen må afvise en statsborger fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag I til forordning nr. 539/2001, som er i besiddelse af et af de i afgørelsens artikel 3, stk. 1, omhandlede dokumenter, der er blevet udstedt forskriftsmæssigt og er gyldigt, alene fordi vedkommende savner et nationalt visum. En tredjelandsstatsborger, som under de ovenfor beskrevne omstændigheder er blevet nægtet indrejse i eller transit gennem den pågældende medlemsstats område, kan støtte ret på afgørelse nr. 565/2014 for at anfægte lovligheden af afgørelsen om nægtelse af indrejse.</P><P>Et luftfartsselskab, der direkte og/eller gennem sine repræsentanter i lufthavnen i afrejsemedlemsstaten afviser en passager med henvisning til afgørelsen fra bestemmelsesmedlemsstatens myndigheder om at nægte indrejse, fordi vedkommende ikke er i besiddelse af et nationalt visum, kan ikke betragtes som et organ under den pågældende stat, over for hvilket den berørte passager kan gøre de forpligtelser gældende, som påhviler de medlemsstater, der anvender afgørelse nr. 565/2014.</P><P>Den omstændighed, at et luftfartsselskabs afvisning af en passager fra en flyvning mellem to medlemsstater uden for Schengenområdet er baseret på oplysninger, henstillinger eller stillingtagen fra de kompetente myndigheder i flyafgangens bestemmelsesmedlemsstat angående spørgsmålet om, hvorvidt passagerens rejselegitimation henhører under de til passage af denne medlemsstats grænse nødvendige dokumenter, bevirker ikke i sig selv, at luftfartsselskabet fritages for konsekvenserne i henhold til kontrakten og den lov, der finder anvendelse herpå, i tilfælde af manglende opfyldelse af transportydelsen.</P><P>Artikel 2, litra j), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 261/2004 af <DATE ISO="20040211">11. februar 2004</DATE> om fælles bestemmelser om kompensation og bistand til luftfartspassagerer ved boardingafvisning og ved aflysning eller lange forsinkelser skal fortolkes således, at begrebet <QUOT.START CODE="00BB" REF.END="QE0056" ID="QS0056"/>boardingafvisning<QUOT.END REF.START="QS0056" CODE="00AB" ID="QE0056"/> som omhandlet i denne bestemmelse omfatter tilfælde af boardingafvisning af en passager som følge af en fejl begået i afgangslufthavnen af luftfartsselskabets personale på jorden, repræsentant eller dertil autoriserede medarbejder ved vurderingen af, om passagerens rejselegitimation er passende, medmindre det på grundlag af samtlige omstændigheder i den konkrete situation viser sig, at fejlen til trods for udvist omhu ikke var undgåelig.</P><P>Artikel 15 i forordning nr. 261/2004 er til hinder for en klausul, der er ansvarsfritagende eller ansvarsbegrænsende for luftfartsselskabet i tilfælde af boardingafvisning på grundlag af passagerens ufuldstændige rejselegitimation, såfremt en sådan klausul er indeholdt i de almindelige transportbetingelser, som luftfartsselskabet anvender, og er offentliggjort på dets websted, for så vidt som anvendelsen af en sådan klausul bevirker, at passagerer fratages den kompensationsret, der følger af forordningens artikel 4, stk. 3, i tilfælde af boardingafvisning, som omfattes af forordningens anvendelsesområde i medfør af dens artikel 2, litra j), herunder boardingafvisning som følge af en fejl begået af luftfartsselskabets personale ved vurderingen af, om passagerens rejselegitimation er passende.<QUOT.END REF.START="QS0055" CODE="00AB" ID="QE0055"/></P></QUOT.S></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>