|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2025/2441 |
10.12.2025 |
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING (EU) 2025/2441
af 26. november 2025
om ændring af forordning (EU) 2018/1806 for så vidt angår revision af suspensionsmekanismen
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 77, stk. 2, litra a),
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,
efter den almindelige lovgivningsprocedure (1), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 (2) indeholder en liste over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser (»visumpligten«), og en liste over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for visumpligten i forbindelse med ophold på højst 90 dage inden for en periode på 180 dage (»visumfritagelsen«). |
|
(2) |
Visumfrie rejser medfører væsentlige fordele for både Unionen og tredjelande. Økonomiske, sociale og kulturelle forbindelser med tredjelande skaber velstand og fremmer internationalt Unionens åbne og frie karakter som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed. Unionens fælles visumpolitik er i denne henseende en hjørnesten i dens engagement med tredjelande. Samtidig hermed har udviklingen i den geopolitiske kontekst medført nye udfordringer knyttet til visumfrie rejser. For at imødegå disse nye udfordringer og en bredere vifte af risici i forbindelse med irregulær migration, offentlig orden og sikkerhed, der stammer fra de tredjelande, der er opført på listen i bilag II til forordning (EU) 2018/1806 (»visumfritagne tredjelande«), bør mekanismen for midlertidig suspension af visumfritagelsen for statsborgere fra et visumfritaget tredjeland (»suspensionsmekanismen«) styrkes og gøres mere effektiv. |
|
(3) |
Anvendelsen af suspensionsmekanismen bør lettes, navnlig ved at udvide de mulige grunde til at aktivere den, tilpasse de relevante tærskler og procedurer og styrke Kommissionens overvågnings- og rapporteringsforpligtelser. |
|
(4) |
Unionen har indgået en række aftaler om visumfritagelse for kortvarige ophold med visumfritagne tredjelande og kunne indgå flere sådanne aftaler fremover. Hvor suspensionsmekanismen aktiveres for så vidt angår et tredjeland, med hvilket Unionen har indgået en sådan aftale, bør den anvendes, uden at det berører de relevante bestemmelser om suspensionsgrundene og de procedurer, der er fastsat i den pågældende aftale. Dette betyder, at for at suspensionen af visumfritagelsen i henhold til EU-retten kan træde i kraft i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, skal anvendelsen af den relevante aftale suspenderes sideløbende hermed ved en rådsafgørelse. |
|
(5) |
På grund af behovet for at sikre en øjeblikkelig og passende reaktion på hybride trusler, der er i overensstemmelse med EU-retten og med Unionens internationale forpligtelser, bør det være muligt at aktivere suspensionsmekanismen, hvor der er risici for eller trusler mod medlemsstaters offentlige orden eller interne sikkerhed som følge af hybride trusler såsom situationer med statsstøttet instrumentalisering af migranter som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 (3), der har til formål at destabilisere eller undergrave samfundet og centrale institutioner. |
|
(6) |
Det er afgørende, at der kan være fuld tillid til rejse- og identitetsdokumenter og underliggende dokumenter udstedt af visumfritagne tredjelande. Det er også afgørende, at sådanne dokumenter ikke let kan efterlignes eller forfalskes. Eftersom mangler af systemisk karakter i visumfritagne tredjelandes dokumentsikkerhedsret eller -procedure kunne føre til risici eller trusler mod medlemsstaters offentlige orden eller interne sikkerhed, bør det være muligt at aktivere suspensionsmekanismen af denne grund. |
|
(7) |
Statsborgerskabsordninger for investorer, der anvendes af visumfritagne tredjelande, muliggør visumfri indrejse i Unionen for tredjelandsstatsborgere, som ellers ville være underlagt visumpligt. I henhold til en statsborgerskabsordning for investorer tildeles en person statsborgerskab til gengæld for forud fastsatte betalinger eller investeringer, uden at denne person har en reel tilknytning til det pågældende tredjeland. Selv om Unionen respekterer suveræne staters ret til selv at træffe afgørelse om deres egne naturaliseringsprocedurer, bør visumfrie tredjelande afskrækkes fra at anvende visumfri adgang til Unionen som et redskab til at mobilisere individuelle investeringer til gengæld for statsborgerskab. Derudover udgør mangel på omfattende sikkerhedskontroller, godkendelsesprocedurer og due diligence i disse tredjelande for så vidt angår statsborgerskabsordninger for investorer adskillige alvorlige sikkerhedsrisici for Unionens borgere såsom de sikkerhedsrisici, der stammer fra hvidvask af penge og korruption. For at forhindre, at visumfri adgang til Unionen anvendes til det formål, bør det være muligt at suspendere visumfritagelsen for et tredjeland, der vælger at anvende en statsborgerskabsordning for investorer, hvorved en person tildeles statsborgerskab, uden at denne person har en reel tilknytning til dette tredjeland. |
|
(8) |
Et visumfritaget tredjelands visumpolitik, som ikke er tilpasset Unionens visumpolitik for så vidt angår listen over visumfritagne tredjelande, kunne føre til irregulær migration til Unionen, navnlig hvor det pågældende tredjeland geografisk ligger tæt på Unionen. Det bør derfor være muligt at aktivere suspensionsmekanismen, hvor Kommissionen efter en vurdering konkluderer, at en sådan manglende tilpasning kunne føre til en væsentlig stigning i antallet af statsborgere fra andre tredjelande, som ankommer lovligt til det pågældende tredjelands område og derefter på irregulær vis indrejser på medlemsstaternes område. |
|
(9) |
Forordning (EU) 2018/1806 fastlægger de tredjelande, hvis statsborgere er omfattet af eller fritaget for visumpligten. Nogle af de kriterier, der anvendes for at vurdere hensigtsmæssigheden af at indrømme visumfritagelse, afspejles i suspensionsgrundene i andre bestemmelser i nævnte forordning, hvorved der sikres en forbindelse mellem kriterierne for at indrømme visumfritagelse og suspensionsgrundene. Suspensionsmekanismen, som revideret i nærværende forordning, bør derfor også give mulighed for at suspendere visumfritagelsen, hvor der er en forringelse af Unionens eksterne forbindelser med et visumfritaget tredjeland, som følge af alvorlige overtrædelser af de principper, der er fastsat i De Forenede Nationers pagt, alvorlige krænkelser af grundlæggende frihedsrettigheder eller af de forpligtelser, der følger af bindende international menneskeret eller humanitær folkeret, alvorlige overtrædelser af folkeretten og internationale retlige standarder, manglende overholdelse af internationale retsafgørelser eller fjendtlige handlinger mod Unionen eller medlemsstaterne med det formål at destabilisere eller undergrave samfundet eller institutioner, der er afgørende for Unionens eller medlemsstaters offentlige orden og indre sikkerhed. Sådanne fjendtlige handlinger kunne stamme fra udenlandsk indblanding i politiske processer, økonomisk tvang, cyberoperationer, økonomisk spionage eller sabotage af kritisk infrastruktur. Eftersom Unionens eksterne forbindelser vil blive berørt som helhed, bør det derudover være Kommissionens enekompetence, efter høring af medlemsstaterne, at aktivere suspensionsmekanismen på grundlag af en forringelse af Unionens eksterne forbindelser med et visumfritaget tredjeland. Endvidere bør Kommissionen, hvor den overvejer at suspendere visumfritagelsen af denne grund, i sin vurdering tage hensyn til suspensionens potentielle indvirkning på det pågældende tredjelands statsborgere. |
|
(10) |
Aftaler om visumfritagelse for kortvarige ophold med visumfritagne tredjelande kan omfatte suspensionsgrunde, der adskiller sig fra dem, der er fastsat i suspensionsmekanismen. Det bør derfor også være muligt at aktivere suspensionsmekanismen af disse grunde. Anvendelsen af de suspensionsgrunde, der er fastsat i aftalerne om visumfritagelse for kortvarige ophold, bør imidlertid begrænses til anvendelsesområdet for disse aftaler. |
|
(11) |
Kommissionen bør foretage en vurdering fra sag til sag af tærsklerne for aktivering af suspensionsmekanismen i tilfælde af en væsentlig stigning i antallet af statsborgere fra et visumfritaget tredjeland, der nægtes indrejse på en medlemsstats område, eller som opholder sig på en medlemsstats område uden at have ret til det, i antallet af asylansøgninger fra statsborgere fra et visumfritaget tredjeland, for hvilke anerkendelsesprocenten er lav, eller i antallet af alvorlige strafbare handlinger, der er knyttet til statsborgere i et visumfritaget tredjeland. Kommissionen bør navnlig kunne vurdere, hvorvidt der i de tilfælde, som medlemsstaterne har givet meddelelse om, eller på grundlag af dens egen analyse er særlige forhold, der ville berettige til anvendelsen af lavere eller højere tærskler end dem, der er angivet i de relevante bestemmelser i forordning (EU) 2018/1806. Kommissionen bør i sin vurdering tage hensyn til bl.a. antallet af irregulære passager af medlemsstaternes ydre grænser, antallet af grundløse asylansøgninger eller antallet af strafbare handlinger, der er knyttet til statsborgere fra et visumfritaget tredjeland, i forhold til antallet og størrelsen af berørte medlemsstater samt indvirkningen af dette antal på de berørte medlemsstaters generelle migrationssituation, deres asylsystemers funktion eller deres interne sikkerhed. Kommissionen bør også tage hensyn til de tiltag, som det pågældende tredjeland har truffet for at rette op på situationen. Kommissionen bør foretage en grundig vurdering af nødvendigheden, proportionaliteten og konsekvenserne af en suspension af visumfritagelsen, inden den vedtager den relevante retsakt. |
|
(12) |
Med henblik på at meddele Kommissionen de forhold, der kunne udgøre en grund til suspension, bør medlemsstaterne kunne tage hensyn til referenceperioder på mere end to måneder for at kortlægge ikke blot pludselige ændringer i den relevante situation, men også langsigtede tendenser, op til 12 måneder, der kan berettige til aktiveringen af suspensionsmekanismen. |
|
(13) |
Når Kommissionen finder det nødvendigt eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet, bør den aflægge rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om resultatet af sin systematiske overvågning af visumfritagelsen for så vidt angår alle visumfritagne tredjelande, bl.a. på grundlag af data fra EU-informationssystemer såsom ind- og udrejsesystemet, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 (4), og det europæiske system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse, der blev oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 (5), og fra EU-organer, -kontorer og -agenturer. Sådanne rapporter bør fokusere på de visumfritagne tredjelande, der ifølge Kommissionens analyse ikke længere lever op til de kriterier for indrømmelse af visumfritagelse i henhold til forordning (EU) 2018/1806, der er relevante for suspensionsgrundene, eller på de visumfritagne tredjelande som giver specifikke problemer, som, hvis de ikke løses, kunne føre til en aktivering af suspensionsmekanismen. Det er navnlig hensigtsmæssigt, at Kommissionen overvejer at rapportere om tredjelande, der for nylig er opført på listen i bilag II til forordning (EU) 2018/1806, uden at indgå i en visumliberaliseringsdialog med Unionen, hvor den finder det nødvendigt og navnlig i de første år efter ikrafttrædelsen af den retsakt, der giver visumfritagelse for et sådant tredjeland. |
|
(14) |
Hvor suspensionsmekanismen aktiveres med den begrundelse, at et visumfritaget tredjeland, med hvilket en visumliberaliseringsdialog er blevet vellykket afsluttet, ikke har overholdt de specifikke krav vedrørende eksterne forbindelser eller grundlæggende rettigheder, som blev anvendt ved vurderingen af hensigtsmæssigheden af at indrømme tredjelandets statsborgere en visumfritagelse, eller med den begrundelse, at der har været en forringelse af Unionens eksterne forbindelser med dette visumfritagne tredjeland, bør Kommissionen foretrække en målrettet tilgang. Under en sådan tilgang bør Kommissionen først og fremmest anvende suspensionen på enkeltpersoner i ansvarshavende stillinger, såsom medlemmer af dette tredjelands officielle delegationer, medlemmer af dette tredjelands lokale, regionale og nationale regeringer, medlemmer af dette tredjelands parlament eller højtstående offentlige eller militære embedsmænd i dette tredjeland, og dermed minimere de negative konsekvenser for dette tredjelands almindelige befolkning. Kommissionen bør løbende overvåge, hvorvidt aktiveringen af suspensionsmekanismen har opnået det tilsigtede resultat, og regelmæssigt rapportere herom til Europa-Parlamentet og Rådet. |
|
(15) |
Hvor der er truffet afgørelse om midlertidigt at suspendere visumfritagelsen med den begrundelse, at et visumfritaget tredjeland, med hvilket en visumliberaliseringsdialog er blevet vellykket afsluttet, ikke har overholdt de specifikke krav vedrørende eksterne forbindelser eller grundlæggende rettigheder, som blev anvendt ved vurderingen af hensigtsmæssigheden af at indrømme visumfritagelse, eller med den begrundelse, at der har været en forringelse af Unionens eksterne forbindelser med dette visumfritagne tredjeland, og denne afgørelse retter sig mod kategorier af statsborgere fra dette tredjeland i ansvarshavende stillinger, bør medlemsstaterne tage alle nødvendige skridt til ikke at fastsætte undtagelser fra den midlertidige visumpligt i hele varigheden af den midlertidige suspension. |
|
(16) |
Hvor Kommissionen overvejer at suspendere en visumfritagelse på grundlag af sin egen analyse eller efter meddelelse fra en medlemsstat, bør den i sin vurdering tage hensyn til suspensionens indvirkning på civilsamfundet i det pågældende tredjeland, navnlig hvor menneskerettighedssituationen i dette tredjeland er blevet forværret. |
|
(17) |
Hvor der er truffet afgørelse om midlertidigt at suspendere visumfritagelsen for statsborgere i et tredjeland, bør der være en passende tidsramme for en udvidet dialog mellem Kommissionen og dette tredjeland med det formål at afhjælpe de forhold, der førte til suspensionen. Med henblik herpå bør varigheden af en midlertidige suspension, der vedtages ved hjælp af en gennemførelsesretsakt, være 12 måneder med mulighed for at forlænge den med yderligere 24 måneder ved hjælp af en delegeret retsakt. Når Kommissionen vedtager en sådan delegeret retsakt, er det vigtigt, at den redegør for udfaldet af den udvidede dialog med det pågældende tredjeland, de foranstaltninger, som dette tredjeland og de berørte medlemsstater har vedtaget, samt årsagerne til, at den vurderer, at de forhold, der førte til den midlertidige suspension, ikke er blevet afhjulpet. Hvor der ikke findes en løsning inden udløbet af den delegerede retsakts anvendelsesperiode, og Kommissionen forelægger et lovgivningsmæssigt forslag om overførsel af henvisningen til det pågældende tredjeland fra bilag II til bilag I til forordning (EU) 2018/1806, bør Kommissionen vedtage en delegeret retsakt, der forlænger den midlertidige suspension, indtil det vedtagne lovgivningsmæssige forslag træder i kraft. Denne forlængelse bør dog ikke være længere end 24 måneder. |
|
(18) |
Hvor en gennemførelsesretsakt, der midlertidigt suspenderer visumfritagelsen for borgere fra et tredjeland, er vedtaget med den begrundelse, at et tredjeland, hvis statsborgere er blevet indrømmet fritagelse fra visumpligt som følge af en vellykket afslutning af en visumliberaliseringsdialog, ikke har overholdt de specifikke krav vedrørende eksterne forbindelser eller grundlæggende rettigheder, som blev anvendt ved vurderingen af hensigtsmæssigheden af indrømme dette tredjelands statsborgere en visumfritagelse, eller med den begrundelse, at der har været en forringelse af Unionens eksterne forbindelser med dette tredjeland, og disse forhold varer ved, bør Kommissionen kunne beslutte, at den delegerede retsakt, der forlænger suspensionen, kun finder anvendelse på visse kategorier af tredjelandsstatsborgere, under hensyntagen til sagens særlige forhold og proportionalitetsprincippet. Hvis der ikke findes en løsning inden udløbet af denne delegerede retsakts anvendelsesperiode, bør Kommissionen revurdere situationen og bør kunne beslutte at forlænge suspensionen yderligere ved hjælp af en yderligere delegeret retsakt, der gælder for udpegede kategorier af statsborgere. |
|
(19) |
Hvor sagens hastende karakter kræver det, f.eks. for at forhindre massetilstrømning af tredjelandsstatsborgere, der på irregulær vis ankommer til medlemsstaternes område, eller alvorlig skade på medlemsstaters offentlige orden eller interne sikkerhed, bør formanden for det udvalg, der er etableret i henhold til forordning (EU) 2018/1806 for at bistå Kommissionen, overveje at afkorte fristen for indkaldelse til et møde i udvalget og at gøre brug af den skriftlige procedure, således som det fremgår af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (6), eftersom dette vil gøre det muligt for dette udvalg at afgivelse sin udtalelse hurtigere end det ellers vil være tilfældet. |
|
(20) |
En midlertidig suspension af visumfritagelsen bør ophæves, når de forhold, der førte til suspensionen, afhjælpes inden udløbet af suspensionsperioden. Med henblik herpå bør Kommissionen vedtage en gennemførelsesretsakt inden udløbet af suspensionsperioden, hvor denne periode er fastsat i en gennemførelsesretsakt, eller en delegeret retsakt inden udløbet af suspensionsperioden, hvor denne er fastsat i en delegeret retsakt. |
|
(21) |
Denne forordning udgør en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, som Irland ikke deltager i, jf. Rådets afgørelse 2002/192/EF (7); Irland deltager derfor ikke i vedtagelsen af denne forordning, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Irland. |
|
(22) |
For så vidt angår Island og Norge, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (8), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i Rådets afgørelse 1999/437/EF (9). |
|
(23) |
For så vidt angår Schweiz, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (10), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2008/146/EF (11). |
|
(24) |
For så vidt angår Liechtenstein, udgør denne forordning en udvikling af de bestemmelser i Schengenreglerne, jf. protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (12), der henhører under det område, som er nævnt i artikel 1, litra B og C, i afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 3 i Rådets afgørelse 2011/350/EU (13). |
|
(25) |
For så vidt angår Cypern, udgør denne forordning en retsakt, der bygger på, eller som på anden måde har tilknytning til, Schengenreglerne, jf. artikel 3, stk. 1, i tiltrædelsesakten af 2003 — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EU) 2018/1806 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 8 affattes således: »Artikel 8 1. Uanset artikel 4, kan visumfritagelsen for statsborgere fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, midlertidigt suspenderes på grundlag af relevante og objektive data i overensstemmelse med de betingelser og procedurer, der er fastsat i artikel 8a-8f (»suspensionsmekanismen«). Suspensionsmekanismen kan aktiveres ved en meddelelse fra en medlemsstat til Kommissionen i overensstemmelse med artikel 8b, eller på grundlag af Kommissionens egen analyse i overensstemmelse med artikel 8c. 2. Hvor en aftale om visumfritagelse for kortvarige ophold mellem Unionen og et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, er blevet indgået, finder artikel 8a, 8e og 8f anvendelse, uden at det berører de i denne aftale fastsatte relevante bestemmelser om suspensionsgrunde og procedurer.« |
|
2) |
Følgende artikler indsættes: »Artikel 8a 1. Suspensionsmekanismen kan aktiveres af enhver af følgende grunde:
2. I forhold til denne artikels stk. 1, litra a) og b), og litra d), nr. i), og stk. 4 forstås ved en væsentlig stigning en stigning, der overstiger en tærskel på 30 %, medmindre Kommissionen på grundlag af sin undersøgelse i henhold til artikel 8b, stk. 5, eller af sin analyse som omhandlet i artikel 8c, stk. 2, konkluderer, at en anden tærskel skal finde anvendelse i det konkrete tilfælde. Kommissionen skal behørigt begrunde en sådan konklusion. Senest den 31. december 2028 vurderer Kommissionen, hvordan den tærskel, der er fastsat i første afsnit, er blevet gennemført, og forelægger resultaterne af denne vurdering for Europa-Parlamentet og Rådet. Vurderingen skal navnlig fokusere på, om tærsklen er relevant for så vidt angår suspensionsmekanismen. 3. I forhold til denne artikels stk. 1, litra b), forstås ved en lav anerkendelsesprocent en anerkendelsesprocent for asylansøgninger på under 20 %, medmindre Kommissionen på grundlag af sin undersøgelse i henhold til artikel 8b, stk. 5, eller af sin analyse som omhandlet i artikel 8c, stk. 2, konkluderer, at en anden anerkendelsesprocent skal finde anvendelse i det konkrete tilfælde. Kommissionen skal behørigt begrunde en sådan konklusion. 4. I forhold til stk. 1, litra c), forstås ved en svækkelse af samarbejdet om tilbagetagelse med et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, en væsentlig stigning, underbygget af tilstrækkelige data, i andelen af afslag på en medlemsstats anmodninger om tilbagetagelse til dette tredjeland for så vidt angår dette tredjelands egne statsborgere eller, hvor en tilbagetagelsesaftale indgået mellem Unionen eller denne medlemsstat og det pågældende tredjeland fastsætter dette, for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, der har passeret gennem tredjelandet. 5. I forhold til stk. 1, litra c), kan følgende betragtes som andre tilfælde af manglende samarbejde om tilbagetagelse:
Artikel 8b 1. En medlemsstat kan meddele Kommissionen, hvis den i en periode på mellem 2 og 12 måneder sammenlignet med enten samme periode i det foregående år eller de seneste to måneder forud for anvendelsesdatoen for visumfritagelsen for statsborgere fra et tredjeland, der er opført på listen i bilag II, erfarer at et eller flere af de forhold, der udgør de suspensionsgrunde, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra a), b) og c), og litra d), nr. i), foreligger i relation til denne medlemsstat. 2. En medlemsstat kan også meddele Kommissionen om, at et eller flere af de forhold, der udgør de suspensionsgrunde, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra d), nr. ii) og iii), og litra e), f) og i), foreligger. 3. Meddelelser som omhandlet i denne artikels stk. 1 og 2, skal angive de årsager, der ligger til grund for dem. Hvor det er relevant, skal sådanne meddelelser indeholde relevante data og statistikker samt en detaljeret redegørelse for de foreløbige foranstaltninger, som den berørte medlemsstat har truffet med henblik på at afhjælpe de forhold, der giver anledning til meddelelsen. En medlemsstat kan i sin meddelelse præcisere, hvilke kategorier af statsborgere fra det berørte tredjeland, der skal være omfattet af en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 8e, stk. 1, og angive de nærmere grunde hertil. 4. Kommissionen underretter omgående Europa-Parlamentet og Rådet om enhver meddelelse, der er modtaget i henhold til stk. 1 eller 2. 5. Kommissionen undersøger straks enhver meddelelse givet i henhold til denne artikels stk. 1 eller 2, idet den tager hensyn til:
6. Som led i sin undersøgelse i henhold til stk. 5 vurderer Kommissionen nødvendigheden, proportionaliteten og konsekvenserne af en suspension af visumfritagelsen. 7. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af sin undersøgelse i henhold til stk. 5. Artikel 8c 1. Kommissionen overvåger regelmæssigt, hvorvidt de forhold, der udgør de suspensionsgrunde, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, foreligger. Kommissionen overvåger navnlig også, hvorvidt de tredjelande, der er opført på listen i bilag II som følge af en vellykket afslutning af en visumliberaliseringsdialog med Unionen fortsat overholder de specifikke krav i artikel 1, som blev anvendt til at vurdere hensigtsmæssigheden af at indrømme disse tredjelandes statsborgere en visumfritagelse. 2. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet, hvor den, efter at have analyseret relevante data, rapporter og statistikker, herunder data, rapporter og statistikker fra enhver relevant EU-institution eller ethvert relevant EU-organ, -kontor eller -agentur, har konkrete og pålidelige oplysninger om, at et eller flere af de forhold, der udgør de suspensionsgrunde, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, foreligger. Kommissionen tager derefter de nødvendige foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 8e og artikel 8f. Artikel 8d 1. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om den overvågning, der er foretaget i henhold til artikel 8c, stk. 1, med hensyn til de tredjelande, der er opført på listen i bilag II som følge af en vellykket afslutning af en visumliberaliseringsdialog med Unionen. Denne rapportering finder sted mindst én gang om året og i en periode på syv år fra datoen for ikrafttrædelsen af den retsakt, der gav statsborgere fra det pågældende tredjeland visumfritagelse. Efter denne periode aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om overvågningen, når den finder det nødvendigt, eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet. Sådanne rapporter skal fokusere på de tredjelande, som Kommissionen på grundlag af konkrete og pålidelige oplysninger anser for ikke længere at overholde visse specifikke krav i artikel 1, som blev anvendt til at vurdere hensigtsmæssigheden af at indrømme disse tredjelandes statsborgere en visumfritagelse. 2. Udover rapporteringsforpligtelsen i stk. 1 aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og til Rådet om den overvågning, der er foretaget i henhold til artikel 8c, stk. 1, med hensyn til andre tredjelande, der er opført på listen i bilag II, når den finder det nødvendigt eller efter anmodning fra Europa-Parlamentet eller Rådet. Artikel 8e 1. Kommissionen vedtager en gennemførelsesretsakt, der suspenderer visumfritagelsen for statsborgere fra et tredjeland i en periode på 12 måneder, hvor:
2. Når Kommissionen træffer en afgørelse som omhandlet i stk. 1, litra a):
3. Den suspension, der er fastlagt i en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1, finder anvendelse på visse kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland under henvisning til de relevante typer af rejsedokumenter og, hvor det det er relevant, til yderligere kriterier. Når Kommissionen beslutter, hvilke kategorier suspensionen skal gælde for, medtager den på grundlag af de foreliggende oplysninger kategorier, der er brede nok til effektivt at bidrage til at afhjælpe de forhold, der førte til suspensionen, samtidig med at proportionalitetsprincippet og princippet om ikkeforskelsbehandling overholdes i overensstemmelse med artikel 21 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. I gennemførelsesretsakter vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, fastsættes den dato, hvor suspensionen af visumfritagelsen skal træde i kraft. 4. Kommissionen forelægger et udkast til gennemførelsesretsakter som omhandlet i denne artikels stk. 1 for det udvalg, der er omhandlet i artikel 11, stk. 1:
Gennemførelsesretsakter som omhandlet i denne artikels stk. 1 vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 11, stk. 2. 5. Uanset denne artikels stk. 1-4, artikel 8b og artikel 8c, stk. 2, og hvor sagens hastende karakter kræver det, vedtager Kommissionen, hvor den har konkrete og pålidelige oplysninger om, at et af de forhold, der udgør de suspensionsgrunde, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, foreligger, og beslutter, at der er behov for en hurtig indsats, en gennemførelsesretsakt, der midlertidigt suspenderer visumfritagelsen for alle eller visse kategorier af det pågældende tredjelands statsborgere i en periode på 12 måneder. I sådanne gennemførelsesretsakter fastsættes den dato, hvor suspensionen af visumfritagelsen træder i kraft. De i dette stykkes første afsnit omhandlede gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 11, stk. 2. Formanden for det udvalg, der er fastsat i artikel 11, stk. 1, skal overveje at afkorte fristen for indkaldelse til et møde i udvalget som omhandlet i artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011, og at gøre brug af den skriftlige procedure, der er omhandlet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 5. 6. Uden at det berører artikel 6, skal alle de kategorier af statsborgere fra det pågældende tredjeland, der er omfattet af en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller 5 i suspensionsperioden være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser. 7. Hvor Kommissionen har vedtaget en gennemførelsesretsakt i henhold til denne artikels stk. 1 eller 5 af den suspensionsgrund, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra g), for så vidt angår manglende overholdelse af specifikke krav vedrørende eksterne forbindelser eller grundlæggende rettigheder, eller af den grund, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra h), som midlertidigt suspenderer visumfritagelsen for statsborgere fra et tredjeland, der er indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas eller særlige pas, må medlemsstaterne ikke fastsætte nye undtagelser fra visumpligten i medfør af artikel 6, stk. 1, litra a). Medlemsstater, der har bilaterale aftaler med det pågældende tredjeland, tager de nødvendige skridt til ikke at anvende undtagelser vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 1, litra a). 8. Uden at det berører denne artikels stk. 7, meddeler en medlemsstat, som i medfør af artikel 6 har truffet foranstaltninger, der fastsætter nye undtagelser fra visumpligten for en kategori af statsborgere fra det tredjeland, der er omfattet af en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1 eller 5, disse foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 12. 9. I suspensionsperioden indleder Kommissionen en udvidet dialog med det pågældende tredjeland med henblik på at afhjælpe de pågældende forhold. Kommissionen underretter Europa-Parlamentet og Rådet om forløbet og resultatet af dialogen og om suspensionens effektivitet. 10. Hvor de forhold, der førte til den midlertidige suspension af visumfritagelsen, afhjælpes inden udløbet af anvendelsesperioden for de gennemførelsesretsakter, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1 eller 5, vedtager Kommissionen en gennemførelsesretsakt for at ophæve den midlertidige suspension efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 11, stk. 2. Artikel 8f 1. Hvor de forhold, der udgør de relevante suspensionsgrunde, som er fastsat i artikel 8a, stk. 1, fortsat foreligger for så vidt angår et tredjeland, hvis statsborgere er omfattet af en gennemførelsesretsakt vedtaget i henhold til artikel 8e, stk. 1 eller 5, vedtager Kommissionen senest to måneder inden udløbet af den suspensionsperiode på 12 måneder, der er fastsat ved gennemførelsesretsakten, en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 10 med henblik på at ændre bilag II for midlertidigt at suspendere anvendelsen af dette bilag for en periode på 24 måneder for alle statsborgere fra det pågældende tredjeland. 2. Uanset denne artikels stk. 1, kan Kommissionen, hvor den i artikel 8e, stk. 1 eller 5, omhandlede gennemførelsesretsakt, der omfatter det pågældende tredjelands statsborgere, er vedtaget af den grund, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra g), for så vidt angår manglende overholdelse af specifikke krav vedrørende eksterne forbindelser eller grundlæggende rettigheder, eller af den grund, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra h), ved en delegeret retsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1 midlertidigt suspendere anvendelsen af bilag II i en periode på 24 måneder for visse kategorier af det pågældende tredjelands statsborgere, der er udpeget i overensstemmelse med principperne i artikel 8e, stk. 3. 3. Den i første afsnit omhandlede ændring foretages ved, at der ved siden af navnet på det pågældende tredjeland indsættes en fodnote, der angiver, at visumfritagelsen er suspenderet for det pågældende tredjeland, og fastsætter varigheden af denne suspension og, hvor det er relevant, de udpegede kategorier af det pågældende tredjelands statsborgere på hvem suspensionen finder anvendelse. Den delegerede retsakt får virkning fra datoen for udløbet af anvendelsesperioden af den relevante gennemførelsesretsakt, der er omhandlet i artikel 8e, stk. 1 og 2. Artikel 8e, stk. 7, finder tilsvarende anvendelse. 4. Uden at det berører anvendelsen af artikel 6 og nærværende artikels stk. 3, andet afsnit, skal statsborgerne fra det pågældende tredjeland, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, i suspensionsperioden være i besiddelse af et visum ved passage af medlemsstaternes ydre grænser. 5. Uden at det berører artikel 8e, stk. 7, meddeler en medlemsstat, som i medfør af artikel 6 har truffet foranstaltninger, der fastsætter nye undtagelser fra visumpligten for en kategori af statsborgere fra det tredjeland, der er omfattet af en delegeret retsakt vedtaget i henhold til nærværende artikels stk. 1, disse foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 12. 6. Inden udgangen af anvendelsesperioden for en delegeret retsakt vedtaget i henhold til stk. 1 forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den midlertidige suspension af visumfritagelsen, om dialogen mellem Kommissionen og det pågældende tredjeland og om de foranstaltninger, der er truffet for at afhjælpe de forhold, der har ført til den midlertidige suspension af visumfritagelsen. Rapporter som omhandlet i første afsnit kan ledsages af et lovgivningsmæssigt forslag om ændring af denne forordning med henblik på at overføre henvisningen til det pågældende tredjeland fra bilag II til bilag I. I dette tilfælde vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 10 med henblik på at ændre bilag II for at forlænge suspensionen af visumfritagelsen fastsat i den delegerede retsakt, der blev vedtaget i medfør af nærværende artikels stk. 1, indtil ændringen, der overfører henvisningen til det pågældende tredjeland til bilag I, træder i kraft. Denne forlængelse må ikke overstige en periode på 24 måneder. Fodnoten til henvisningen ændres i overensstemmelse hermed. Hvor, baseret på den vedvarende karakter af de forhold, der udgør suspensionsgrunde, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra g), for så vidt angår manglende overholdelse af specifikke krav vedrørende eksterne forbindelser eller grundlæggende rettigheder, eller af de forhold, der udgør suspensionsgrunde, der er fastsat i artikel 8a, stk. 1, litra h), en i henhold til nærværende artikels stk. 1 vedtaget delegeret retsakt i henhold til nærværende artikels stk. 2 finder anvendelse på statsborgere fra det pågældende tredjeland, som er indehavere af diplomatpas, tjenestepas/officielle pas eller særlige pas, kan Kommissionen i rapporten vedrørende denne delegerede retsakt angive behovet for at vedtage en yderligere delegeret retsakt for at forlænge suspensionsperioden med en periode på 24 måneder. I dette tilfælde finder nærværende stykkes første og andet afsnit tilsvarende anvendelse. 7. Hvor de forhold, der førte til den midlertidige suspension af visumfritagelsen, afhjælpes inden udløbet af anvendelsesperioden for en delegeret retsakt, der er vedtaget i henhold til denne artikels stk. 1 eller 5, vedtager Kommissionen i overensstemmelse med artikel 10 en delegeret retsakt om ændring af bilag II for at ophæve den midlertidige suspension. (*1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1896 af 13. november 2019 om den europæiske grænse- og kystvagt og om ophævelse af forordning (EU) nr. 1052/2013 og (EU) 2016/1624 (EUT L 295 af 14.11.2019, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/1896/oj)." (*2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/2303 af 15. december 2021 om Den Europæiske Unions Asylagentur og om ophævelse af forordning (EU) nr. 439/2010 (EUT L 468 af 30.12.2021, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2021/2303/oj)." (*3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/794 af 11. maj 2016 om Den Europæiske Unions Agentur for Retshåndhævelsessamarbejde (Europol) og om erstatning og ophævelse af Rådets afgørelse 2009/371/RIA, 2009/934/RIA, 2009/935/RIA, 2009/936/RIA og 2009/968/RIA (EUT L 135 af 24.5.2016, s. 53, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2016/794/oj).« " |
|
3) |
I artikel 10 foretages følgende ændringer:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i medlemsstaterne i overensstemmelse med traktaterne.
Udfærdiget i Strasbourg, den 26. november 2025.
På Europa-Parlamentets vegne
R. METSOLA
Formand
På Rådets vegne
M. BJERRE
Formand
(1) Europa-Parlamentets holdning af 7.10.2025 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rådets afgørelse af 17.11.2025.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1806 af 14. november 2018 om fastlæggelse af listen over de tredjelande, hvis statsborgere skal være i besiddelse af visum ved passage af de ydre grænser, og listen over de tredjelande, hvis statsborgere er fritaget for dette krav (EUT L 303 af 28.11.2018, s. 39, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1806/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1359 af 14. maj 2024 om håndtering af krisesituationer og force majeure på migrations- og asylområdet og om ændring af forordning (EU) 2021/1147 (EUT L, 2024/1359, 22.5.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/1359/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2226 af 30. november 2017 om oprettelse af et ind- og udrejsesystem til registrering af ind- og udrejseoplysninger og oplysninger om nægtelse af indrejse vedrørende tredjelandsstatsborgere, der passerer medlemsstaternes ydre grænser, om fastlæggelse af betingelserne for adgang til ind- og udrejsesystemet til retshåndhævelsesformål og om ændring af konventionen om gennemførelse af Schengenaftalen og forordning (EF) nr. 767/2008 og (EU) nr. 1077/2011 (EUT L 327 af 9.12.2017, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/2226/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1240 af 12. september 2018 om oprettelse af et europæisk system vedrørende rejseinformation og rejsetilladelse (ETIAS) og om ændring af forordning (EU) nr. 1077/2011, (EU) nr. 515/2014, (EU) 2016/399, (EU) 2016/1624 og (EU) 2017/2226 (EUT L 236 af 19.9.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/1240/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011 om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2011/182/oj).
(7) Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengenreglerne (EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2002/192/oj).
(8) EFT L 176 af 10.7.1999, s. 36, ELI: http://data.europa.eu/eli/agree_internation/1999/439(1)/oj.
(9) Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemførelsesbestemmelser til den aftale, som Rådet for Den Europæiske Union har indgået med Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og den videre udvikling af Schengenreglerne (EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/1999/437/oj).
(10) EUT L 53 af 27.2.2008, s. 52.
(11) Rådets afgørelse 2008/146/EF af 28. januar 2008 om indgåelse, på Det Europæiske Fællesskabs vegne, af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne (EUT L 53 af 27.2.2008, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2008/146/oj).
(12) EUT L 160 af 18.6.2011, s. 21, ELI: http://data.europa.eu/eli/prot/2011/350/oj.
(13) Rådets afgørelse 2011/350/EU af 7. marts 2011 om indgåelse, på Den Europæiske Unions vegne, af protokollen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab, Det Schweiziske Forbund og Fyrstendømmet Liechtenstein om Fyrstendømmet Liechtensteins tiltrædelse af aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengenreglerne, navnlig for så vidt angår afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser og personbevægelser (EUT L 160 af 18.6.2011, s. 19, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2011/350/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2025/2441/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)