–

Servoprax GmbH ved Rechtsanwalt H. Bleier,

–

Europa-Kommissionen ved B. Eggers og M. Salyková, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører dels en fortolkning af pos. 9018 i den kombinerede nomenklatur, der er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT 1987, L 256, s. 1), som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 254/2000 af 31. januar 2000 (EFT 2000, L 28, s. 16) (herefter »forordning nr. 2658/87«), således som bilaget er affattet ved successivt Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 (EUT 2016, L 294, s. 1), Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2017/1925 af 12. oktober 2017 (EUT 2017, L 282, s. 1) og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2018/1602 af 11. oktober 2018 (EUT 2018, L 273, s. 1) (herefter »KN«), dels gyldigheden af artikel 252, andet punktum, i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2015/2446 af 28. juli 2015 til supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 med nærmere regler angående visse bestemmelser i EU-toldkodeksen (EUT 2015, L 343, s. 1).

2

Anmodningen er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Servoprax GmbH og Hauptzollamt Duisburg (hovedtoldkontoret i Duisburg, Tyskland) vedrørende tariferingen af årepresser (Venenstauer) med oprindelse i Kina som følge af, at Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf, Tyskland) fastslog, at årepresser skulle tariferes i underposition 9018 90 84 i KN og ikke i denne nomenklaturs underposition 6307 90 98.

Retsforskrifter

Folkeretten

HS

3

Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem (herefter »HS«) blev udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet, nu Verdenstoldorganisationen (WCO), som blev oprettet ved konventionen om oprettelse af Toldsamarbejdsrådet, undertegnet i Bruxelles den 15. december 1950. HS blev oprettet ved den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der blev undertegnet i Bruxelles den 14. juni 1983 (United Nations Treaty Series, bind 1503, s. 4, nr. 25910 (1988)), og som sammen med ændringsprotokollen hertil af 24. juni 1986 blev godkendt på Det Europæiske Økonomiske Fællesskabs vegne ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7. april 1987 (EFT 1987, L 198, s. 1) (herefter »HS-konventionen«).

4

Verdenstoldorganisationen godkender på de i HS-konventionens artikel 8 fastsatte betingelser de forklarende bemærkninger og de tariferingsudtalelser, som vedtages af HS-udvalget, der er oprettet i medfør af denne konventions artikel 6.

5

I henhold til HS-konventionens artikel 3, stk. 1, litra a), forpligter hver af de kontraherende parter sig til at drage omsorg for, at dens toldnomenklatur og statistiske nomenklatur er i overensstemmelse med HS, for det første ved at anvende samtlige positioner og underpositioner i HS, uden tilføjelser eller ændringer, samt de dertil knyttede koder, for det andet ved at anvende de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende HS samt alle bestemmelser til de forskellige afsnit, kapitler og underpositioner uden at ændre omfanget heraf og for det tredje ved at følge nummerordenen i HS.

Forklarende bemærkninger til HS vedrørende systemets pos. 9018

6

På tidspunktet for indgivelsen af importangivelserne inden for rammerne af hovedsagen havde de forklarende bemærkninger til HS vedrørende systemets pos. 9018 følgende ordlyd:

EU-retten

KN

7

Toldtarifering af varer, der indføres i Den Europæiske Union, fastsættes efter KN. Denne nomenklatur er baseret på HS. KN gengiver HS’ positioner og sekscifrede underpositioner, idet kun det syvende og ottende ciffer udgør underinddelinger, der er specifikke for KN.

8

Artikel 2 i forordning nr. 2658/87 bestemmer:

9

I medfør af artikel 12, stk. 1, i forordning nr. 2658/87 vedtager Kommissionen hvert år en forordning indeholdende en fuldstændig udgave af KN sammen med toldsatserne, således som denne følger af de foranstaltninger, der er vedtaget af Rådet for Den Europæiske Union eller Kommissionen. Nævnte forordning anvendes fra den 1. januar det følgende år.

10

De forskellige versioner af KN, der finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, som fandt sted i perioden mellem 2017 og 2019, er for så vidt angår 2017 den version, der følger af gennemførelsesforordning 2016/1821, for så vidt angår 2018 den version, som følger af gennemførelsesforordning 2017/1925, og for så vidt angår 2019 den version, der følger af gennemførelsesforordning 2018/1602.

11

Ordlyden af de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN, som er indeholdt i KN’s del I, afsnit I, punkt A (herefter »de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN«), samt overskrifterne til afsnit XI i KN’s del II og kapitel 60 heri, til afsnit XVIII i KN’s del II og kapitel 90 heri samt til toldpos. 6037 og 9018 og toldunderposition 6037 90 98 og 9018 90 84 i KN, hvortil der henvises i det første præjudicielle spørgsmål, er ens i disse forskellige versioner.

12

De almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN er affattet på følgende måde:

13

KN’s del II omfatter afsnit XI, der har overskriften »Tekstilvarer«, og som indeholder kapitel 63 med overskriften »Andre konfektionerede tekstilvarer; håndarbejdssæt; brugte beklædningsgenstande og brugte tekstilvarer; klude«.

14

Toldpos. 6307 i KN, som er indeholdt i nomenklaturens kapitel 63, er sålydende:

15

KN’s del II omfatter endvidere afsnit XVIII, der har overskriften »Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter og ‑apparater; medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater; ure; musikinstrumenter; dele og tilbehør dertil«, og som indeholder kapitel 90 med overskriften »Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter og ‑apparater; medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater; dele og tilbehør dertil«.

16

Toldpos. 9018 i KN, som er indeholdt i nomenklaturens kapitel 90, har følgende ordlyd:

17

De forklarende bemærkninger til Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur (EUT 2019, C 119, s. 1) er affattet således:

Toldkodeksen

18

I det foreliggende tilfælde blev der meddelt en bindende tariferingsoplysning i overensstemmelse med artikel 12 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), som i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen, fastsatte:

19

Forordning nr. 2913/92 blev ophævet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 af 9. oktober 2013 om EU-toldkodeksen (EUT 2013, L 269, s. 1, berigtiget i EUT 2013, L 287, s. 90) (herefter »toldkodeksen«). I henhold til toldkodeksens artikel 286, stk. 2, og artikel 288, stk. 2, blev artikel 12 i forordning nr. 2913/92 ophævet med virkning fra den 1. maj 2016.

20

Toldkodeksens artikel 36, der omhandler Kommissionens beføjelse til at vedtage delegerede retsakter, bestemmer:

21

Toldkodeksens artikel 284 fastsætter:

Delegeret forordning 2015/2446

22

Artikel 252 i delegeret forordning 2015/2446 bestemmer:

Tysk ret

23

Den forelæggende ret har anført, at med henblik på påkendelsen af det andet præjudicielle spørgsmål har to bestemmelser i Abgabenordnung (lov om skatter og afgifter) i den affattelse, der finder anvendelse på tvisten i hovedsagen (BGBl. 2002 I, s. 3866, og BGBl. 2022 I, s. 2730) (herefter »AO«), betydning, nemlig lovens § 347, stk. 1, første afsnit, nr. 1), og § 355, stk. 1, første afsnit. Disse to bestemmelser vedrører henholdsvis formaliteten vedrørende en indsigelse mod en bindende tariferingsoplysning og den frist, inden for hvilken indsigelsen skal fremsættes.

24

AO’s § 347, stk. 1, første afsnit, nr. 1), foreskriver indsigelse (Einspruch) mod administrative afgørelser (Verwaltungsakte) i skatte- og afgiftssager. Denne indsigelse skal fremsættes inden for en frist på en måned i henhold til AO’s § 355.

25

Den 11. marts 2016 anmodede sagsøgeren i hovedsagen – som er en virksomhed, der markedsfører medicinsk udstyr – Hauptzollamt Hannover (hovedtoldkontoret i Hannover, Tyskland) (herefter »toldkontoret i Hannover«) om at få udstedt en bindende tariferingsoplysning vedrørende årepresser i form af elastiske remme, der er forsynet med en snaplås og et glidespænde, og som er beregnet til at blive anbragt på en patients arm for at komprimere patientens vener med henblik på at stoppe den pågældendes blodcirkulation.

26

I den bindende tariferingsoplysning af 15. april 2016 (herefter »den i hovedsagen omhandlede bindende tariferingsoplysning) tariferede toldkontoret i Hannover i modsætning til, hvad sagsøgeren i hovedsagen havde anmodet om, ikke disse årepresser i underposition 9018 90 84 i KN med en toldsats på 0%, men i denne nomenklaturs underposition 6307 90 98 med en toldsats på 6,3%.

27

I perioden mellem august 2017 og december 2019 angav sagsøgeren i hovedsagen årepresser, der blev importeret fra Kina, i toldunderposition 6307 90 98 i KN med henblik på deres overgang til fri omsætning. Hovedtoldkontoret i Duisburg opkrævede toldafgifter hos sagsøgeren i hovedsagen på grundlag af dennes således foretagne toldangivelser og anvendte en sats på 6,3%.

28

Den 8. juli 2020 anmodede sagsøgeren i hovedsagen om tilbagebetaling af de nævnte toldafgifter. Virksomheden gjorde gældende, at de i hovedsagen omhandlede årepresser burde have været tariferet i underposition 9018 90 84 i KN, idet den henviste til et klagesøgsmål, der verserede for Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf), og i forbindelse med hvilket virksomheden anmodede om tilbagebetaling af toldafgifter som følge af tariferingen af den samme type årepresser, og dette for så vidt angår toldangivelser, som den havde indgivet frem til september 2015. I det nævnte klagesøgsmål henførte Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf) disse årepresser under underposition 9018 90 84 i KN og pålagde ved dom af 11. marts 2022 hovedtoldkontoret i Duisburg at tilbagebetale de toldafgifter, som sagsøgeren i hovedsagen var blevet pålagt.

29

Da det nævnte hovedtoldkontor ikke imødekom den anmodning om tilbagebetaling af toldafgifter, som sagsøgeren i hovedsagen havde indgivet den 8. juli 2020, indgav sidstnævnte en klage og anlagde i sidste ende et søgsmål, inden for rammerne af hvilket virksomheden bl.a. gjorde gældende, at de i hovedsagen omhandlede årepresser burde have været tariferet i underposition 9018 90 84 i KN, eftersom de bliver anvendt af læger til at stille en diagnose.

30

Sagsøgeren i hovedsagen er af den opfattelse, at den i hovedsagen omhandlede bindende tariferingsoplysning ikke er til hinder for, at de pågældende årepresser tariferes i den nævnte underposition i KN. Samtidig med at virksomheden har erkendt, at de bindende tariferingsoplysninger, der var blevet udstedt inden den 1. maj 2016, også var bindende for indehaveren af afgørelsen i overensstemmelse med artikel 252, andet punktum, i delegeret forordning 2015/2446, har den anført, at Kommissionen imidlertid ikke var berettiget til at vedtage en lovgivning af et sådant omfang, der havde tilbagevirkende kraft og var bindende, hvorfor denne lovgivning ikke er gyldig. Efter at have modtaget den i hovedsagen omhandlede bindende tariferingsoplysning besluttede sagsøgeren i hovedsagen ikke at anfægte den, fordi denne i henhold til artikel 12 i forordning nr. 2913/92 ikke var bindende for virksomheden. Sidstnævnte bør indrømmes denne tidligere retstilstand i henhold til princippet om beskyttelse af den berettigede forventning.

31

Selv om Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf), som er den forelæggende ret, i lighed med sagsøgeren i hovedsagen er af den opfattelse, at de i hovedsagen omhandlede årepresser burde have været tariferet i pos. 9018 i KN, idet den finder, at det er ubestridt, at disse årepresser er beregnet til medicinske formål, ønsker den nævnte domstol ikke desto mindre oplysninger om fortolkningen af denne position.

32

Den forelæggende ret ønsker desuden oplyst, om delegeret forordning 2015/2446 er gyldig.

33

I denne henseende har den forelæggende ret anført, at den i hovedsagen omhandlede bindende tariferingsoplysning i det foreliggende tilfælde var blevet udstedt i overensstemmelse med artikel 12 i forordning nr. 2913/92, idet denne først blev ophævet med virkning fra den 1. maj 2016 i henhold til toldkodeksens artikel 286, stk. 2. I henhold til artikel 12, stk. 2, første afsnit, i forordning nr. 2913/92 forpligtede bindende tariferingsoplysninger kun toldmyndighederne over for modtageren heraf. Ved artikel 252, andet punktum, i delegeret forordning 2015/2446 blev det imidlertid efterfølgende og som en undtagelse fastsat, at bindende tariferingsoplysninger, der var blevet udstedt inden den 1. maj 2016, ikke blot var bindende for toldmyndighederne, men også for indehaveren heraf.

34

Den forelæggende ret ønsker oplyst, om Kommissionen havde beføjelse til at vedtage sidstnævnte bestemmelse. Kravene i artikel 290, stk. 1, andet afsnit, TEUF indebærer, at tildelingen af en delegeret beføjelse sker med henblik på vedtagelsen af regler, der indgår i den retlige ramme, som er defineret ved den pågældende lovgivningsmæssige basisretsakt. Den forelæggende ret kan imidlertid ikke se, hvilken kompetenceregel Kommissionen kunne have støttet sig på med henblik på vedtagelsen af artikel 252, andet punktum, i delegeret forordning 2015/2446. Navnlig indeholder toldkodeksens artikel 36 ingen bestemmelse, der gav Kommissionen beføjelse til som en undtagelse fra artikel 12, stk. 2, i forordning nr. 2913/92 at foreskrive, at bindende tariferingsoplysninger, der var blevet udstedt inden den 1. maj 2016, ikke desto mindre også var bindende for indehaveren heraf fra den 1. maj 2016.

35

Den forelæggende ret er derimod af den opfattelse, at sagsøgeren i hovedsagen ikke kunne påberåbe sig anvendelsen af princippet om beskyttelse af den berettigede forventning med henblik på at gøre gældende, at afgørelsen fra toldkontoret i Hannover ikke var bindende for virksomheden.

36

På denne baggrund har Finanzgericht Düsseldorf (domstolen i skatte- og afgiftsretlige sager i Düsseldorf) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

Om de præjudicielle spørgsmål

Det første spørgsmål

37

Med det første spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om underposition 9018 90 84 i KN skal fortolkes således, at den omfatter årepresser i form af elastiske remme, der er forsynet med en snaplås og et glidespænde, og som er beregnet til at blive anbragt på en patients arm for at komprimere patientens vener med henblik på at stoppe den pågældendes blodcirkulation.

38

I denne henseende skal det indledningsvis bemærkes, at når Domstolen er forelagt en anmodning om præjudiciel afgørelse vedrørende tarifering, er dens opgave i højere grad at oplyse den forelæggende ret om de kriterier, ved anvendelse af hvilke denne retsinstans er i stand til at tarifere de pågældende varer korrekt i KN, end selv at foretage en sådan tarifering. Denne tarifering følger delvist af en rent faktuel vurdering, som det ikke tilkommer Domstolen at foretage inden for rammerne af en præjudiciel forelæggelse (dom af 12.12.2024, Golden Omega, C-388/23, EU:C:2024:1022, præmis 25 og den deri nævnte retspraksis).

39

Det påhviler følgelig den forelæggende ret at foretage tariferingen af de omhandlede varer i lyset af Domstolens besvarelse af de forelagte spørgsmål (dom af 12.12.2024, Golden Omega, C-388/23, EU:C:2024:1022, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis).

40

Med henblik på at give den forelæggende ret et hensigtsmæssigt svar kan Domstolen imidlertid som led i samarbejdet med de nationale domstole give denne alle de oplysninger, som den finder nødvendige (dom af 16.11.2023, Viterra Hungary, C-366/22, EU:C:2023:876, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

41

Det fremgår af almindelig tariferingsbestemmelse 1 vedrørende KN, at tariferingen af varer i denne nomenklatur skal ske i henhold til positionsteksterne og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser, idet overskrifter til afsnit, kapitler og underkapitler alene tjener til orientering. Hensynet til retssikkerheden og kontrolmulighederne kræver, at det afgørende kriterium for varers tarifering i almindelighed skal søges i deres objektive karakteristika og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af positionen i KN og de til afsnit og kapitler knyttede bestemmelser (dom af 12.12.2024, Golden Omega, C-388/23, EU:C:2024:1022, præmis 31 og den deri nævnte retspraksis).

42

Desuden forholder det sig således, at de forklarende bemærkninger udarbejdet af Kommissionen for så vidt angår KN og de forklarende bemærkninger, der er vedtaget af Verdenstoldorganisationen for så vidt angår HS, indeholder vigtige, om end ikke bindende, bidrag til fortolkningen af de forskellige toldpositioners rækkevidde. De forklarende bemærkninger til KN erstatter ikke de forklarende bemærkninger til HS, men bør betragtes som et supplement hertil og kan anvendes sammen med dem (dom af 25.5.2023, Danish Fluid System Technologies, C-368/22, EU:C:2023:427, præmis 35 og den deri nævnte retspraksis).

43

Det fremgår af ordlyden af pos. 9018 i KN, at denne omfatter »[i]nstrumenter og apparater til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær brug, herunder instrumenter og apparater til scintigrafi, andre elektromedicinske instrumenter og apparater samt apparater til synsprøver«. Mere specifikt har underposition 9018 90 84 i KN ordlyden »– – Andre varer«.

44

I denne henseende skal det fastslås, at hverken KN eller de forklarende bemærkninger hertil indeholder en definition af ordene »instrumenter og apparater«, og at de i denne forbindelse ikke henviser til national ret.

45

Det fremgår imidlertid af fast retspraksis, at fastlæggelsen af betydningen og rækkevidden af de udtryk, som ikke er defineret i EU-retten, og med hensyn til hvilke der ikke i EU-retten er foretaget en henvisning til medlemsstaternes ret, skal ske efter deres normale betydning i sædvanlig sprogbrug, idet der skal tages hensyn til den sammenhæng, hvori de anvendes, og de mål, der forfølges med den lovgivning, som de udgør en del af (dom af 12.12.2024, Golden Omega, C-388/23, EU:C:2024:1022, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).

46

Hvad angår den normale betydning i sædvanlig sprogbrug af ordene »instrumenter og apparater« skal det for det første bemærkes, at begrebet »apparat« efter den normale betydning af ordet, der anvendes i de forskellige sprogversioner, skal forstås som værende en samling af dele, der er bestemt til at fungere sammen, eller en sammensætning af tekniske elementer, der er organiseret i en mere fuldstændig sammensætning end et værktøj, og som har en funktion (jf. i denne retning dom af 5.9.2024, BIOR, C-344/23, EU:C:2024:696, præmis 41). Henset til det, der fremgår af forelæggelsesafgørelsen, kan de i hovedsagen omhandlede årepresser ikke anses for at udgøre en sådan samling af dele eller en sådan sammensætning af tekniske elementer, hvorfor de ikke kan være omfattet af det nævnte begreb.

47

For det andet betegner begrebet »instrument« efter den normale betydning af ordet, der anvendes i flere sprogversioner, f.eks. i den engelske og i den franske sprogversion, et værktøj eller en fremstillet genstand, der gør det muligt at udføre en handling eller et arbejde (dom af 5.9.2024, BIOR, C-344/23, EU:C:2024:696, præmis 42). Denne betydning synes at være tilstrækkelig bred til at kunne omfatte de i hovedsagen omhandlede årepresser, der ifølge de oplysninger, som den forelæggende ret har fremlagt, er remme, der hovedsageligt består af et elastisk vævet tekstilmateriale, er forsynet med en snaplås og et glidespænde og er beregnet til at blive anbragt omkring en patients arm for at komprimere patientens vener med henblik på at stoppe den pågældendes blodcirkulation.

48

Det ord, der anvendes i andre sprogversioner, har imidlertid en mere snæver betydning. F.eks. forholder det sig således, at på tysk bliver ordet »Instrument« i de ordbøger, som Kommissionen har henvist til i sit skriftlige indlæg, defineret som »en anordning, oftest fint forarbejdet, tit af kompleks konstruktion; et værktøj til videnskabeligt eller teknisk arbejde«. Ved første øjekast omfatter en sådan betydning ikke genstande, der er så enkelt udformet som årepresser.

49

Ordlyden af pos. 9018 i KN gør det følgelig ikke i sig selv muligt at fastslå eller udelukke, at de i hovedsagen omhandlede årepresser henhører under denne position.

50

Hvad angår den sammenhæng, hvori underposition 9018 90 84 i KN indgår, skal det bemærkes, at denne underposition henhører under pos. 9018 i KN, der har overskriften »Instrumenter og apparater til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær brug, herunder instrumenter og apparater til scintigrafi, andre elektromedicinske instrumenter og apparater samt apparater til synsprøver«, og som er indeholdt i kapitel 90 i KN med overskriften »Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter og ‑apparater; medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater; dele og tilbehør dertil«, idet nævnte kapitel 90 er indeholdt i KN’s del II, afsnit XVIII, som har overskriften »Optiske, fotografiske og kinematografiske instrumenter og apparater; måle-, kontrol- og præcisionsinstrumenter og ‑apparater; medicinske og kirurgiske instrumenter og apparater; ure; musikinstrumenter; dele og tilbehør dertil«.

51

En kort analyse af de varer, som henhører under KN’s kapitel 90, viser, at disse generelt er meget avancerede og præcise tekniske instrumenter eller apparater eller apparater, der adskiller sig fra simple brugsgenstande. De forklarende bemærkninger til HS vedrørende den almindelige del af nævnte kapitel 90 bekræfter dette anvendelsesområde, for så vidt som det deri bliver præciseret, at dette kapitel omfatter »en lang række instrumenter og apparater, der som regel karakteriseres ved den omhyggelighed, hvormed de er udført, og ved deres store nøjagtighed. De fleste instrumenter og apparater anvendes især til videnskabelige formål (laboratorieforskning, analyser, astronomi etc), til specielle tekniske eller industrielle formål (måling, kontrol etc) eller til medicinske formål«.

52

Det følger heraf, at de instrumenter eller apparater, der anvendes på det medicinske område, ikke alle henhører under kapitel 90 i KN. For at kunne tariferes heri skal de have særlige kendetegn i form af deres omhyggelige fremstilling og en stor nøjagtighed, hvilket også er blevet bekræftet i Domstolens praksis (jf. dom af 7.11.2002, Lohmann og Medi Bayreuth, C-260/00 – C-263/00, EU:C:2002:637, præmis 37 og 39). Kravet om en omhyggelig fremstilling og en stor nøjagtighed er derfor væsentligt for denne type instrumenter eller apparater.

53

Denne konstatering bekræftes af de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 9018 heri, idet følgende bliver præciseret i disse: »En del af de instrumenter, der anvendes i medicinen og kirurgien (også til veterinær brug), er egentlig værktøjer, fx hamre, save, mejsler, huljern, tænger, spatler, knive, sakse etc. Disse instrumenter tariferes kun i denne position, for så vidt de klart karakteriserer sig som bestemt til medicinsk eller kirurgisk brug, enten som følge af deres specielle form, den måde, hvorpå de kan adskilles, fx til sterilisation, deres forarbejdning, metallets art eller deres emballering (ofte pakket i æsker eller etuier indeholdende et sæt instrumenter til bestemte indgreb eller operationer, fx til fødsler, obduktioner, gynækologiske undersøgelser, øjen- eller ørekirurgi, veterinær brug etc.)«.

54

Selv om de i hovedsagen omhandlede årepresser ikke skal anses for at være simple værktøjer, således som den forelæggende ret har anført, forholder det sig ikke desto mindre således, at det i de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 9018 heri understreges, at de varer, der er omhandlet i denne position, har været genstand for en »forarbejdning«.

55

Den forelæggende ret har faktisk fastslået, at de i hovedsagen omhandlede årepresser udelukkende bliver anvendt af sundhedspersonale og dette til medicinske formål. Selv hvis dette var tilfældet, er denne omstændighed imidlertid ikke tilstrækkelig til at medføre en automatisk tarifering af det nævnte produkt i den nævnte position i KN.

56

Den forelæggende ret og sagsøgeren i hovedsagen har støttet sig på dom af 4. marts 2015, Oliver Medical (C-547/13, EU:C:2015:139, præmis 50). Det er korrekt, at Domstolen i den nævnte dom fastslog, at de omhandlede produkter havde en medicinsk funktion. I den sag, der gav anledning til denne dom, var der imidlertid ingen tvivl om, at de pågældende varer skulle kvalificeres som »instrumenter og/eller apparater«. Den forelæggende ret misforstår derfor dommens rækkevidde, når den lægger til grund, at det er tilstrækkeligt for, at en vare kan tariferes i underposition 9018 90 84 i KN, at varen er beregnet til medicinske formål og i det mindste som udgangspunkt, eller endog udelukkende, anvendes af sundhedspersonale. Således som det er blevet fastslået i nærværende doms præmis 53 og 54, skal de produkter, der henhører under kapitel 90 i KN, først og fremmest være kendetegnet ved deres omhyggelige fremstilling og en stor nøjagtighed. Dette er imidlertid ikke tilfældet for de i hovedsagen omhandlede årepresser, hvis udfærdigelse er meget enkel, eftersom der er tale om elastiske remme, der er forsynet med en snaplås og et glidespænde, og som er beregnet til at blive anbragt på en patients arm for at komprimere patientens vener med henblik på at stoppe den pågældendes blodcirkulation.

57

Den nævnte fortolkning bekræftes af Domstolens praksis, hvori Domstolen for så vidt angår produkter af simpel fremstilling fastslog, at det ikke er tilstrækkeligt for at henhøre under pos. 9018 i KN, at sådanne varer er beregnet til medicinske formål. I den sag, der gav anledning til dom af 16. juni 2011, Unomedical (C-152/10, EU:C:2011:402, præmis 36-39), afslog Domstolen således at tarifere urinopsamlingsposer til katetre og dialyseposer til dialyseapparater i nævnte pos. 9018 (»del« eller »tilbehør« til et kateter (underposition 9018 39 00) eller til et dialyseapparat (kunstige nyrer) (underposition 9018 90 30)). Domstolen fastslog nemlig, at ingen af disse to produkter var nødvendige for katetres eller dialyseapparaters funktion. Det følger heraf, at ikke alle varer, der anvendes til medicinske formål, automatisk kan tariferes i nævnte toldpos. 9018.

58

De i hovedsagen omhandlede årepresser – som har den form, der er beskrevet i nærværende doms præmis 37 – kan derfor i overensstemmelse med bestemmelse 1b) til kapitel 90 i KN ikke tariferes i dette kapitel, men henhører snarere under KN’s del II, afsnit XI, med overskriften »Tekstilvarer«. Det skal i denne henseende bemærkes, at udelukkelsen af støttebælter og andre støtteartikler fra kapitel 90 i KN nemlig er begrundet i den omstændighed, at der er tale om meget enkle produkter, som ligeledes virker på en meget enkel og unøjagtig måde, og dette udelukkende i kraft af deres elasticitet. Disse produkter kan derfor ikke sammenlignes med de øvrige produkter, der henhører under nævnte kapitel 90, og som er kendetegnet ved en omhyggelig fremstilling og en stor nøjagtighed. Dette er grunden til, at de i henhold til bestemmelse 1b) til kapitel 90 i KN er knyttet til KN’s del II, afsnit XI, som har overskriften »Tekstilvarer«.

59

I øvrigt, og således som Kommissionen har anført i sit skriftlige indlæg, er de i hovedsagen omhandlede årepresser – ligesom det er tilfældet med sådanne støttebælter – meget simple produkter med en meget simpel virkemåde, der ikke er særlig nøjagtig. Mens støttebælter virker i kraft af deres elasticitet, udøver årepresser et tryk på armen. Følgelig skal disse årepresser mutatis mutandis heller ikke tariferes i kapitel 90 i KN, men derimod også henføres under afsnit XI i KN’s del II, forudsat at deres tekstilindhold i overensstemmelse med punkt 3b) i de almindelige tariferingsbestemmelser vedrørende KN er den bestanddel, der er karaktergivende for disse årepresser.

60

Det følger af det ovenstående, at den sammenhæng, hvori KN indgår, og de forklarende bemærkninger til HS vedrørende pos. 9018 heri er til hinder for en vid fortolkning af denne position, som ville gøre det muligt at tarifere årepresser heri alene med den begrundelse, at de anvendes til medicinske formål.

61

Denne konklusion bekræftes af den omstændighed, at toldsatsen er blevet fastsat til 0% for de produkter, der er omfattet af pos. 9018 i KN. Det fremgår af retspraksis, at bestemmelser, der fastsætter en toldfritagelse, er en undtagelse til hovedreglen om, at der normalt skal betales told for varer, som indføres til Unionen, og at de derfor i deres egenskab af undtagelsesbestemmelser skal fortolkes strengt (dom af 17.2.2011, Marishipping and Transport, C-11/10, EU:C:2011:91, præmis 16, og af 12.12.2024, Malmö Motorrenovering, C-781/23, EU:C:2024:1014, præmis 21).

62

Selv om den omstændighed, at et produkt tariferes i kapitel 90 i KN, strengt taget ikke udgør en toldfritagelse, udgør fastsættelsen af toldsatsen til 0% ikke desto mindre en systemisk undtagelse og er derfor til hinder for en vid fortolkning af dette kapitel, hvilket i sin konsekvens bekræftes af den retspraksis, hvortil der er blevet henvist i nærværende doms præmis 52 og 57.

63

Henset til samtlige ovenstående betragtninger skal det første spørgsmål besvares med, at underposition 9018 90 84 i KN skal fortolkes således, at den ikke omfatter årepresser i form af elastiske remme, der er forsynet med en snaplås og et glidespænde, og som er beregnet til at blive anbragt på en patients arm for at komprimere patientens vener med henblik på at stoppe den pågældendes blodcirkulation.

Det andet spørgsmål

64

Henset til besvarelsen af det første spørgsmål er det ufornødent at besvare det andet spørgsmål.

Sagsomkostninger

65

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.