|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2024/1700 |
18.6.2024 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2024/1700
af 5. marts 2024
om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af indholdet af, metodologien for og præsentationen af oplysninger vedrørende de vigtigste negative indvirkninger af de aktiver, der finansieres af de underliggende eksponeringer, på bæredygtighedsfaktorer for simple, transparente og standardiserede traditionelle ikke-ABCP-securitisering og simple, transparente og standardiserede balanceførte securitiseringer
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 af 12. december 2017 om en generel ramme for securitisering og om oprettelse af en specifik ramme for simpel, transparent og standardiseret securitisering og om ændring af direktiv 2009/65/EF, 2009/138/EF og 2011/61/EU og forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 648/2012 (1), særlig artikel 22, stk. 6, tredje afsnit, og artikel 26d, stk. 6, tredje afsnit, og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
For at sikre, at investorer har alle de oplysninger, der er nødvendige for at kunne træffe informerede beslutninger om bæredygtighedsindvirkningerne af deres investeringer, bør bæredygtighedsrelaterede oplysninger være tilstrækkeligt klare, koncise og fremtrædende. |
|
(2) |
For at forbedre sammenligneligheden af de vigtigste negative indvirkninger af de aktiver, der finansieres af de underliggende eksponeringer, på bæredygtighedsfaktorer er det nødvendigt at sondre mellem på den ene side indikatorer for negative indvirkninger, som baseret på væsentligheden af deres eksponeringer altid fører til de vigtigste negative indvirkninger, og på den anden side yderligere indikatorer for negative indvirkninger, som de eksponeringsleverende institutter anser for at være særligt relevante. |
|
(3) |
Da oplysninger måske ikke altid er umiddelbart tilgængelige for alle bæredygtighedsindikatorerne, bør eksponeringsleverende institutter kun være forpligtet til at foretage indberetning om mindst én yderligere indikator for de vigtigste negative indvirkninger i forbindelse med klimaet eller andre miljørelaterede bæredygtighedsfaktorer og om mindst én yderligere indikator for de vigtigste negative indvirkninger på sociale eller forvaltningsrelaterede bæredygtighedsfaktorer. |
|
(4) |
For alle indikatorer og i betragtning af, at oplysninger om de vigtigste negative indvirkninger muligvis ikke er umiddelbart tilgængelige, bør eksponeringsleverende institutter have mulighed for at anvende data, som de har indhentet enten direkte fra låntagere eller fra eksterne eksperter, eller anvende antagelser, som de anser for rimelige. Eksponeringsleverende institutter bør imidlertid give en detaljeret redegørelse for, hvordan de har gjort deres bedste for at indhente oplysninger om de vigtigste negative indvirkninger fra sådanne låntagere, eksterne eksperter eller ved at anvende rimelige antagelser. |
|
(5) |
I henhold til artikel 7, stk. 2, tredje afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 sammenholdt med nævnte forordnings artikel 7, stk. 1, litra a), skal oplysninger vedrørende securitiseringer, for hvilke der skal udarbejdes et prospekt, stilles til rådighed ved hjælp af et securitiseringsregister, der er registreret hos ESMA. For at lette sporingen af de oplysninger om de vigtigste negative indvirkninger, der stilles til rådighed via dette securitiseringsregister, bør eksponeringsleverende institutter anvende en kode, der er i overensstemmelse med koderne i tabel 3 i bilag I til Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1224 (2). |
|
(6) |
Både artikel 22, stk. 4, andet afsnit, og artikel 26d, stk. 4, andet afsnit, i forordning (EU) 2017/2402 henviser til tilgængelige oplysninger vedrørende de vigtigste negative indvirkninger af de aktiver, der finansieres af de underliggende eksponeringer, på bæredygtighedsfaktorer. For at gøre det lettere for eksponeringsleverende institutter at få et samlet overblik over forpligtelserne til at offentliggøre sådanne oplysninger og for at sikre sammenhæng mellem reglerne og de indberetningsskemaer til offentliggørelse af nævnte vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer vedrørende på den ene side traditionelle STS-securitiseringer, der ikke er ABCP-securitiseringer, og på den anden side balanceførte STS-securitiseringer, bør de reguleringsmæssige tekniske standarder, som bør træde i kraft samtidig, indgå i en enkelt forordning. |
|
(7) |
Denne forordning er baseret på det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som Den Europæiske Banktilsynsmyndighed, Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger og Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed har forelagt Kommissionen. |
|
(8) |
Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder, der er omhandlet i artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 (3), i artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 (4) og i artikel 54 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 (5), har afholdt åbne offentlige høringer om det udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, som ligger til grund for nærværende forordning, analyseret de potentielle omkostninger og fordele samt anmodet interessentgruppen for banker, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1093/2010, interessentgruppen for forsikrings- og genforsikringsordninger, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1094/2010, og interessentgruppen for værdipapirer og markeder, der er nedsat i henhold artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010, om rådgivning — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Generelle principper for præsentation af oplysninger
1. Eksponeringsleverende institutter giver de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, ved hjælp af de skemaer, definitioner og formler, der er fastsat i bilaget, og på en måde, der er fremtrædende, enkel, koncis, forståelig, rimelig, klar og ikke vildledende.
2. Eksponeringsleverende institutter stiller de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, til rådighed i et søgbart elektronisk format.
3. Eksponeringsleverende institutter stiller de oplysninger, der kræves i henhold til denne forordning, til rådighed i overensstemmelse med betingelserne i artikel 7, stk. 1, litra a), i forordning (EU) 2017/2402.
4. Eksponeringsleverende institutter, der anvender muligheden for at offentliggøre oplysninger vedrørende de vigtigste negative indvirkninger af de aktiver, der finansieres af de underliggende eksponeringer, på bæredygtighedsfaktorer frem for de tilgængelige oplysninger vedrørende miljøpræstationerne for de aktiver, der finansieres af boliglån eller billån eller billeasingkontrakter, skal bruge »No Data«-mulighederne (»ND«) i felt RREC10 og RREC11 i bilag II til delegeret forordning (EU) 2020/1224 og i felterne AUTL57 og AUTL58 i bilag V til nævnte forordning.
Artikel 2
Erklæring om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer
1. Eksponeringsleverende institutter offentliggør erklæringen om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i det format, der er fastsat i skema 1, 2 og 3 i bilaget.
2. I afsnittet med sammenfatning i skema 1 i bilaget skal de eksponeringsleverende institutter medtage alle følgende oplysninger:
|
a) |
securitiseringens entydige identifikator |
|
b) |
eventuelle internationale identifikationsnumre for værdipapirer (ISIN-koder) for hver af trancherne eller obligationerne i securitiseringen |
|
c) |
det forhold, at der tages hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer |
|
d) |
referenceperioden for erklæringen om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer |
|
e) |
for hver aktivtype i securitiseringspuljen den samlede aktuelle saldo for hovedstolen af de underliggende eksponeringer |
|
f) |
en sammenfatning de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af underliggende eksponeringer. |
Afsnittet med sammenfatning må højst have en længde på to A4-sider, når det trykkes.
3. I afsnittet »Redegørelse for, hvordan de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer, tages i betragtning ved udvælgelsen af underliggende eksponeringer, der skal lægges til puljen på udbudstidspunktet eller i securitiseringens levetid« i skema 1 i bilaget skal eksponeringsleverende institutter medtage alle følgende oplysninger:
|
a) |
en beskrivelse af eventuelle kriterier eller numeriske tærskler, der finder anvendelse på sammensætningen af puljen af underliggende eksponeringer i securitiseringen, og som vedrører de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af de underliggende eksponeringer i puljen |
|
b) |
en beskrivelse af eventuelle test, hændelser og udløsende faktorer i forbindelse med disse vigtigste negative indvirkninger |
|
c) |
klare henvisninger til de relevante sider og afsnit i det endelige udbudsdokument eller, hvor det er relevant, prospektet og de afsluttende transaktionsdokumenter, hvor disse tærskler, test, hændelser eller udløsende faktorer er beskrevet |
|
d) |
en koncis redegørelse for, hvorvidt og i givet fald hvordan der tages hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i det eksponeringsleverende instituts långivningskriterier |
|
e) |
klare henvisninger og hyperlinks til alle tilgængelige oplysninger, hvori kriterierne i litra a) er beskrevet. |
Hvis oplysninger vedrørende nogen af indikatorerne for de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer som fastsat i bilaget ikke er umiddelbart tilgængelige, skal de eksponeringsleverende institutter i dette afsnit medtage nærmere oplysninger om den bedste indsats, der er gjort for at indhente disse oplysninger fra låntagere, eksterne eksperter eller ved at anvende rimelige antagelser.
4. Med henblik på den koncise redegørelse, der er omhandlet i stk. 3, litra d), kan eksponeringsleverende institutter også henvise til relevante kodekser for god forretningsskik og internationalt anerkendte standarder for due diligence og indberetning, som de har overholdt.
5. I afsnittet »Beskrivelse af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer« i skema 1 i bilaget skal eksponeringsleverende institutter beskrive de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer, og give alle følgende oplysninger:
|
a) |
tilgængelige oplysninger om indikatorerne vedrørende de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, jf. skema 1 i bilaget |
|
b) |
tilgængelige oplysninger om en eller flere supplerende klima- og andre miljørelaterede indikatorer, jf. skema 2 i bilaget |
|
c) |
tilgængelige oplysninger om en eller flere yderligere indikatorer for sociale spørgsmål og personalemæssige spørgsmål, respekt for menneskerettighederne, bekæmpelse af korruption og bekæmpelse af bestikkelse, jf. skema 3 i bilaget |
|
d) |
tilgængelige oplysninger om eventuelle andre indikatorer anvendt til at identificere og vurdere de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, jf. skema 1 i bilaget. |
Hvis det eksponeringsleverende institut har afgivet mindst én tidligere erklæring om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer i overensstemmelse med denne artikel, skal det eksponeringsleverende institut fremlægge en historisk sammenligning mellem den aktuelle periode, der foretages indberetning om, og hver foregående periode, der er foretaget indberetning om op til de sidste fire foregående perioder.
6. Hvis erklæringen om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer gøres tilgængelig ved hjælp af et securitiseringsregister, anvendes koden 1 i tabel 3 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2020/1224.
7. Et eksponeringsleverende institut, der konstaterer faktuelle fejl i oplysninger, som det har stillet til rådighed i henhold til stk. 1-6, skal straks korrigere disse fejl og offentliggøre en korrigeret erklæring om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer.
Artikel 3
Ikrafttræden
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 5. marts 2024.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347, 28.12.2017, s. 35, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2017/2402/oj.
(2) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2020/1224 af 16. oktober 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/2402 for så vidt angår reguleringsmæssige forskrifter, som præciserer de oplysninger og de detaljer vedrørende en securitisering, som det eksponeringsleverende institut, det organiserende institut eller SSPE'en skal stille til rådighed (EUT L 289 af 3.9.2020, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2020/1224/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1093/oj).
(4) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1094/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2010/1095/oj).
BILAG
MODEL TIL ERKLÆRING OM DE VIGTIGSTE NEGATIVE INDVIRKNINGER PÅ BÆREDYGTIGHEDEN
I dette bilag forstås ved:
|
1. |
»securitiseringens entydige identifikator«: en entydig identifikator som omhandlet i artikel 11 i delegeret forordning (EU) 2020/1224 |
|
2. |
»specifikke CO2-emissioner«: »specifikke CO2-emissioner« som defineret i artikel 3, stk. 1, litra h), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 (1) |
|
3. |
»EU-flådedækkende mål«: »EU-flådedækkende mål« som defineret i artikel 3, stk. 1, litra k), i forordning (EU) 2019/631 |
|
4. |
»genbrugelighed«: »genbrugelighed« som defineret i artikel 4, nr. 13), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF (2) |
|
5. |
»genvindelighed«: »genvindelighed« som defineret i artikel 4, nr. 14), i direktiv 2005/64/EF |
|
6. |
»nyttegørelsesmuligheder«: »nyttegørelsesmuligheder« som defineret i artikel 4, nr. 15), i direktiv 2005/64/EF |
|
7. |
»genvindingseffektivitet« af et batteris genvindingsproces: forholdet mellem massen af de outputfraktioner, genvindingsprocessen resulterer i, og massen af inputfraktionen fra udtjente batterier, udtrykt i procent |
|
8. |
»nul- og lavemissionskøretøj«: »nul- og lavemissionskøretøj« som defineret i artikel 3, stk. 1, litra m), i forordning (EU) 2019/631 |
|
9. |
»køretøjer i klasse M1 eller N1«: køretøjer i enten klasse M1 som omhandlet i artikel 4, stk. 1, litra a), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 (3) eller klasse N1 som omhandlet i nævnte forordnings artikel 4, stk. 1, litra b), nr. i). |
Med henblik på indikatorerne i skema 1 i afsnittet om »Indikatorer for aktiver, der finansieres med boliglån« i dette bilag finder de relevante formler i andet afsnit i bilag I til Kommissionens delegeret forordning (EU) 2022/1288 (4) anvendelse.
Skema 1
Erklæring om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer
|
Securitiseringens eksponeringsleverende institut [Navn og LEI] |
|
Sammenfatning [Navn og LEI] tager hensyn til de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer [entydig securitiseringsidentifikator], og som er beskrevet i denne erklæring. ISIN-koderne for hver af trancherne og/eller obligationerne i securitiseringen er som følger [indsæt ISIN-koder]. Denne erklæring dækker referenceperioden fra den [dato] til [dato]. For hver aktivtype i puljen [billån, billeasingaftaler, boliglån] er den samlede aktuelle saldo for hovedstolen af de underliggende eksponeringer som følger [de oplysninger, der er omhandlet i artikel 2, stk. 2, litra e)]. [Sammenfatning som omhandlet i artikel 2, stk. 2), litra f)]. |
|
Redegørelse for, hvordan de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer, tages i betragtning ved udvælgelsen af underliggende eksponeringer, der skal lægges til puljen på udbudstidspunktet eller i securitiseringens levetid [Oplysninger som omhandlet i artikel 2, stk. 3]. |
|
Beskrivelse af de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer af de aktiver, der finansieres af securitiseringens underliggende eksponeringer [Oplysninger som omhandlet i artikel 2, stk. 5, i det format, der er angivet nedenfor]. |
|||||||||||
|
KLIMARELATEREDE OG ANDRE MILJØRELATEREDE INDIKATORER |
|||||||||||
|
|
Indikator for negativ indvirkning på bæredygtighed |
Parameter |
Indvirkning [referenceperiode n] |
Indvirkning [referenceperiode n-1] |
Redegørelse |
||||||
|
Indikatorer for aktiver, der finansieres med boliglån |
|||||||||||
|
Fossile brændstoffer |
|
Andel af underliggende eksponeringer sikret ved fast ejendom, der anvender fossile brændstoffer til varme- og elproduktion. |
|
|
|
||||||
|
Energi-effektivitet |
|
Andel af underliggende eksponeringer sikret ved energiineffektiv fast ejendom. |
|
|
|
||||||
|
Indikatorer for aktiver, der finansieres med billån og billeasingaftaler |
|||||||||||
|
Emissioner |
|
Andel af underliggende eksponeringer sikret ved køretøjer i klasse M1 eller N1 med specifikke CO2-emissioner, som er: i) indtil den 31. december 2025 lig med eller højere end 50 g CO2/km (nul- og lavemissionskøretøjer) og ii) fra den 1. januar 2026 højere end nul. |
|
|
|
||||||
|
Forurening |
|
Andel af underliggende eksponeringer sikret ved køretøjer, der ikke opfylder kravene i den seneste gældende fase af Euro 6-emissionsgrænserne i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 (5) og med emissionsgrænseværdierne for renere lette køretøjer i tabel 2 i bilaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF (6). |
|
|
|
||||||
|
Lav genvindelighed |
|
Andel af underliggende eksponeringer sikret ved køretøjer i klasse M1 eller N1, for hvilke følgende ikke gælder:
|
|
|
|
||||||
|
Andre indikatorer for de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer |
|||||||||||
|
[Oplysninger om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, jf. artikel 2, stk. 5, litra b), i formatet i skema 2] |
|||||||||||
|
[Oplysninger om de vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer, jf. artikel 2, stk. 5, litra c), i formatet i skema 3] |
|||||||||||
|
[Oplysninger om andre indikatorer i skema 1 »Erklæring om investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer« i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/1288 i det format, der er fastsat i nævnte skema, eller enhver anden indikator, der anvendes til at identificere og vurdere yderligere vigtigste negative indvirkninger på en bæredygtighedsfaktor, jf. nærværende forordnings artikel 2, stk. 5, litra d). Hvis der i denne række anvendes en anden indikator i skema 1 i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/1288, finder de relevante definitioner og formler i nævnte bilag anvendelse. Enhver valgt indikator skal dog være beregnet som relevant for aktiver, der finansieres af underliggende eksponeringer for boliglån, eller aktiver, der finansieres af billån og billeasingaftaler.] |
|||||||||||
|
Historisk sammenligning [Oplysninger som omhandlet i artikel 2, stk. 5, andet afsnit] |
|||||||||||
Skema 2
Supplerende klimarelaterede og andre miljørelaterede indikatorer
|
Negative bæredygtighedsindvirkninger |
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer (Kvalitativ eller kvantitativ) |
Parameter |
||
|
Indikatorer for aktiver, der finansieres med boliglån |
||||
|
[Oplysninger om en eller flere af indikatorerne i skema 2 »Supplerende klimarelaterede og andre miljørelaterede indikatorer« i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/1288 i det format, der er angivet i nævnte skema. I denne række finder de relevante definitioner og formler i nævnte bilag anvendelse. Enhver valgt indikator skal dog være beregnet som relevant for aktiver, der finansieres af underliggende eksponeringer for boliglån.] |
||||
|
Indikatorer for aktiver, der finansieres med billån og billeasingaftaler |
||||
|
Udledning af vand, affald og materiale |
|
Andel af underliggende eksponeringer sikret ved elektriske køretøjer, hvis lithium-ion-batterier genvindes i en lavere grad end: i) 65 % indtil den 31. december 2025 og ii) 70 % indtil den 31. december 2030 eller andel af underliggende eksponeringer sikret ved elektriske køretøjer, hvis blysyrebatterier genvindes i en lavere grad end: i) 75 % indtil den 31. december 2025 og ii) 80 % indtil den 31. december 2030 |
||
|
Emissioner |
|
Andel af underliggende eksponeringer sikret ved køretøjer i klasse M1 eller N1 med specifikke CO2-emissioner, som er højere end de flådedækkende CO2-emissionsmål. |
||
Skema 3
Supplerende indikatorer vedrørende sociale og personalemæssige spørgsmål samt respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse
|
Negative bæredygtighedsindvirkninger |
Negativ indvirkning på bæredygtighedsfaktorer (Kvalitativ eller kvantitativ) |
Parameter |
|
Indikatorer for aktiver, der finansieres med boliglån, billån og billeasingaftaler |
||
|
Hvis de foreligger, oplysninger om en eller flere af indikatorerne i skema 3 om »Supplerende indikatorer vedrørende sociale og personalemæssige spørgsmål samt respekt for menneskerettighederne og bekæmpelse af korruption og bestikkelse« i bilag I til delegeret forordning (EU) 2022/1288 i formatet i nævnte tabel. I dette skema finder de relevante definitioner og formler i nævnte bilag anvendelse. Enhver valgt indikator skal dog være beregnet som relevant for de virksomheder, der fremstillede de køretøjer, der sikrede de underliggende eksponeringer i puljen. |
||
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/631 af 17. april 2019 om fastsættelse af præstationsnormer for nye personbilers og nye lette erhvervskøretøjers CO2-emissioner og om ophævelse af forordning (EF) nr. 443/2009 og (EU) nr. 510/2011 (EUT L 111 af 25.4.2019, s. 13, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2019/631/oj).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/64/EF af 26. oktober 2005 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til genbrugelighed, genvindelighed og nyttiggørelsesmuligheder og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF (EUT L 310 af 25.11.2005, s. 10, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2005/64/oj).
(3) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/858 af 30. maj 2018 om godkendelse og markedsovervågning af motorkøretøjer og påhængskøretøjer dertil samt af systemer, komponenter og separate tekniske enheder til sådanne køretøjer, om ændring af forordning (EF) nr. 715/2007 og (EF) nr. 595/2009 og om ophævelse af direktiv 2007/46/EF (EUT L 151 af 14.6.2018, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2018/858/oj).
(4) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2022/1288 af 6. april 2022 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088, for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder, der præciserer indholdet og præsentationen af oplysninger vedrørende princippet om ikke at gøre væsentlig skade, der præciserer indholdet, metoderne og præsentationen af oplysninger vedrørende bæredygtighedsindikatorer og negative bæredygtighedsindvirkninger, og som præciserer indholdet og præsentationen af oplysningerne om fremme af miljømæssige eller sociale karakteristika og bæredygtige investeringsmål i dokumenter forud for aftaleindgåelse, på websteder og i periodiske rapporter (EUT L 196 af 25.7.2022, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2022/1288/oj).
(5) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 715/2007 af 20. juni 2007 om typegodkendelse af motorkøretøjer med hensyn til emissioner fra lette personbiler og lette erhvervskøretøjer (Euro 5 og Euro 6) (EUT L 171 af 29.6.2007, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2007/715/oj).
(6) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/33/EF af 23. april 2009 om fremme af renere og mere energieffektive køretøjer til vejtransport (EUT L 120 af 15.5.2009, s. 5, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/2009/33/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_del/2024/1700/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)