Forslag til RÅDETS AFGØRELSE on the position to be adopted on behalf of the European Union at the 103rd session of the International Labour Conference concerning amendments to the Code of the Maritime Labour Convention /* COM/2014/0161 final - 2014/0088 (NLE) */
BEGRUNDELSE 1. BAGGRUND FOR FORSLAGET Dette forslag har til formål at fastlægge
Unionens holdning til ændringer af kodeksen i konventionen om de søfarendes
arbejdsforhold fra 2006 om skibsrederes ansvar i forbindelse med a) erstatning
for dødsfald og personskade og b) efterladte søfolk. Ændringerne af kodeksen i Den Internationale
Arbejdsorganisations (ILO) konvention om de søfarendes arbejdsforhold fra 2006
(MLC 2006) (herefter "konventionen om de søfarendes arbejdsforhold",
"konventionen" eller "MLC") er på dagsordenen for det
første møde i det særlige tresidige udvalg (herefter "udvalget"). I MLC fastlægges mindstekrav til arbejds- og
levevilkår for alle søfarende, der arbejder på skibe, som fører en
ratificerende stats flag[1].
Ændringerne, som udvalget skal behandle, vedrører kodeksen i MLC, som omhandler
den måde, hvorpå MLC's artikler og forskrifter gennemføres, og som både
indeholder normer og retningslinjer[2].
1.1. Behandling og eventuel vedtagelse af ændringer af kodeksen
i konventionen om de søfarendes arbejdsforhold på det første møde i det særlige
tresidige udvalg den 7.-11. april 2014 Udvalget har fået til opgave at overveje
ændringsforslagene til kodeksen i MLC i overensstemmelse med artikel XV i MLC.
ILO's Styrelsesråd nedsatte udvalget på sin 318. samling i juni 2013. På sin
319. samling i oktober 2013 besluttede det endvidere at indkalde til første
møde i udvalget i Geneve i dagene 7.-11. april 2014 og vedtog dagsordenen for
mødet med bl.a. punktet "behandling af ændringsforslagene til kodeksen i
konventionen om de søfarendes arbejdsforhold fra 2006 (MLC, 2006)". Der var blevet udpeget to emner til kommende
ændringer af kodeksen på mødet i ILO/IMO's[3]
fælles ad hoc-ekspertarbejdsgruppe om ansvar og erstatning i 2009[4] som opfølgning på den
resolution, der blev vedtaget på den Internationale Arbejdsorganisations
generalkonferences 94. møde (søfartskonferencen), da den vedtog MLC[5], nemlig om skibsrederes
ansvar i forbindelse med erstatning for dødsfald og personskade og om
efterladte søfolk. Disse to emner blev endvidere udpeget af det forberedende
udvalg, som ILO's Styrelsesråd nedsatte i 2010, som hastesager til behandling
på udvalgets første møde. Der blev fremsat to sæt
ændringsforslag til kodeksen i MLC om disse forhold af gruppen af skibsredere
og gruppen af søfarende på udvalgets møde i oktober 2013 i overensstemmelse med
artikel XV, stk. 1, i MLC[6].
I henhold til den forenklede procedure for ændring
af kodeksen i MLC, som er fastlagt i artikel XV, stk. 3, i MLC, sendte ILO's
generaldirektør i oktober 2013 ændringsforslagene til alle ILO-medlemsstater
med opfordring til at fremsende deres bemærkninger og forslag[7]. Ændringsforslagene
blev endvidere gjort tilgængelige for Den Europæiske Union i december 2013[8]. På mødet i april 2014 skal udvalget behandle disse
to sæt ændringsforslag. Hvis udvalget skal vedtage disse ændringer, kræver det,
dels at halvdelen af de medlemmer, der har ratificeret MLC, er repræsenteret på
mødet, dels et flertal på to tredjedele af udvalgets medlemmer med halvdelen af
hver af de statslige, skibsredernes og de søfarendes stemmerettigheder. 1.2. Eventuel godkendelse på den
Internationale Arbejdsorganisations generalkonferences 103. møde den 28.
maj-12. juni 2014 af ændringer af kodeksen i konventionen om de søfarendes arbejdsforhold
og ikrafttrædelse Når udvalget har vedtaget ændringer til kodeksen i
MLC, skal de godkendes af den Internationale Arbejdsorganisations
generalkonference med to tredjedele af de tilstedeværende delegeredes afgivne
stemmer og fremlægges til behandling for de ILO-medlemmer, der har ratificeret
MLC. Det forventes at ske på den Internationale Arbejdsorganisations
generalkonferences 103. møde, der skal afholdes den 28. maj-12. juni 2014. Ændringer, der er vedtaget efter denne procedure,
træder i kraft inden for en periode på normalt to år, medmindre en væsentlig
del af de ratificerende medlemmer[9]
formelt har udtrykt deres uenighed i ændringerne. 1.3. Indholdet i
ændringsforslagene til kodeksen i konventionen om de søfarendes arbejdsforhold,
der skal behandles i 2014 af Den Internationale Arbejdsorganisation To sæt ændringsforslag
til kodeksen i MLC, der skal behandles af ILO på møder i 2014, vedrører
normerne (del A) og retningslinjerne (del B) i kodeksen i MLC vedrørende
forskrift 2.5 om hjemsendelse i afsnit 2 om ansættelsesvilkår og forskrift 4.2
om redernes ansvar i afsnit 4 om sundhedsbeskyttelse, lægebehandling,
velfærdstiltag og andre former for social beskyttelse[10]. Forslaget til forskrift 2.5
"Hjemsendelse" (se bilaget) omhandler efterladte søfolk. Efterladte
søfolk vil sige, at rederen undlader at dække omkostningerne ved en søfarendes
hjemrejse eller har efterladt vedkommende uden det fornødne til støtte og
underhold eller på anden vis ensidigt har afbrudt forbindelsen med den
søfarende, herunder manglende betaling af løn ifølge kontrakten i mindst to
måneder. Ændringsforslagene indeholder krav om et hurtigt og effektivt
finansielt sikkerhedssystem til at bistå søfarende, som er ansat eller forhyret
eller arbejder i en hvilken som helst egenskab på et skib, der fører en
medlemsstats flag, i tilfælde af at de bliver efterladt. Dette system skal
dække udestående løn og andre rettigheder i op til fire måneder, omkostningerne
ved hjemsendelse, nødvendigt underhold, herunder mad, tøj og overnatning i
tilstrækkeligt omfang, nødvendig lægehjælp samt andre rimelige omkostninger
eller udgifter, der skyldes, at den pågældende er blevet efterladt. I henhold
til forslaget skal hvert medlem yderligere kræve, at skibe, som fører dets
flag, fremlægger dokumentation for finansiel sikkerhed udstedt af leverandøren
af denne finansielle sikkerhed. De foreslåede retningslinjer omhandler
øjeblikkelig bistand i tilfælde, hvor der er brug for tid til at kontrollere
gyldigheden af visse aspekter af den søfarendes anmodning, og nærmere detaljer
om dokumentationen for finansiel sikkerhed. Forslaget til 4.2 "Redernes ansvar" (se
bilaget) omhandler erstatning i tilfælde af død eller langvarig invaliditet som
følge af arbejdsrelateret skade, sygdom eller fare. Heri stilles minimumskrav
til det finansielle sikkerhedssystem, der skal sikre denne erstatning ved
kontraktlige erstatningskrav, som defineres som erstatningskrav vedrørende
sygdom, tilskadekomst eller død indtruffet, mens den søfarende arbejder i
henhold til en ansættelsesaftale for søfarende eller som følge af ansættelse i
henhold til en sådan aftale. Der skal findes effektive ordninger for
modtagelse, behandling og upartisk afgørelse af kontraktlige krav om erstatning
gennem hurtige og retfærdige procedurer. Der må ikke være forsinkelser, og der
må ikke lægges pres på nogen om at acceptere en lavere betaling end det
kontraktfastsatte og foreløbige betalinger, i tilfælde hvor den endelige
erstatning er vanskelig at vurdere. Desuden må andre rettigheder ikke indskrænkes
herved; dog modregnes en fortjeneste i erstatningen. I henhold til forslaget
skal hver medlemsstat endvidere kræve, at skibe, der fører dens flag,
fremlægger dokumentation for finansiel sikkerhed, eller at rederen meddeler
flagstaten og de søfarende det, hvis sikkerheden er afmeldt. De foreslåede
retningslinjer omhandler nærmere detaljer om dokumentation for finansiel
sikkerhed og indeholder en model til modtagelses- og frigørelsesblanket
vedrørende betaling af kontraktlige krav. 1.4. EU-retten på området for
ændringerne af kodeksen i konventionen om de søfarendes arbejdsforhold, der
skal behandles i 2014 af Den Internationale Arbejdsorganisation Ændringsforslagene til kodeksen i MLC er i vidt
omfang omfattet af de kompetencer, som ifølge traktaterne tillægges Unionen.
Derudover vedrører mange dele af ændringerne områder af EU-retten, hvor der
allerede er indført vidtrækkende regulering på EU-plan. Desuden tillades det
ifølge Rådets beslutning 2007/431/EF af 7. juni 2007 medlemsstaterne at
ratificere MLC i Unionens interesse. Ændringsforslagene til MLC er rettet mod emner,
som er omfattet af Rådets direktiv 2009/13/EF om iværksættelse af den aftale,
der er indgået mellem European Community Shipowners' Associations (ECSA) og
European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om søfarendes
arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv 1999/63/EF. I dette direktiv
indarbejdes relevante bestemmelser fra MLC i EU-retten, ved at der fastsættes
mindstekrav på de relevante områder på grundlag af en aftale mellem sektorens
europæiske arbejdsmarkedsparter i henhold til traktatens bestemmelser på det
socialpolitiske område[11]. Selv om "efterladte søfolk" ikke
behandles i direktiv 2009/13/EF, falder dette dog ind under norm A 2.5, hvori
følgende bestemmes: "Hver medlemsstat sikrer, at søfarende på skibe, der
fører dens flag, har ret til hjemsendelse (...) hvis den søfarende ikke længere
er i stand til at udføre sine opgaver i henhold til ansættelsesaftalen eller
ikke kan forventes at udføre dem under de specifikke omstændigheder."
Ligeledes hvad angår redernes ansvar, bestemmes følgende i norm A 4.2:
"Hver medlemsstat vedtager love og forskrifter, der foreskriver, at ejere
af skibe, der fører dens flag, er ansvarlige for sundhedsbeskyttelse og lægebehandling
for alle søfarende, der arbejder om bord på skibene, i overensstemmelse med
følgende minimumsnormer: Rederne skal tilvejebringe finansiel sikkerhed for at
sikre kompensation i tilfælde af søfarendes død eller langvarige invaliditet
som følge af en arbejdsrelateret skade, sygdom eller fare som angivet i
national lovgivning, den søfarendes ansættelsesaftale eller kollektive
overenskomster." I begge tilfælde ville ændringsforslagene til MLC
indebære specifikke krav til finansielle sikkerhedssystemer og fremlæggelse af
dokumentation på disse områder. Det er også blevet bemærket, at det i de endelige
bestemmelser i aftalen mellem European Community Shipowners' Associations
(ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF) om konventionen om
søfarendes arbejdsforhold, der er indført ved direktiv 2009/13/EF, hedder, at
efter enhver ændring af bestemmelser i MLC kan anvendelsen af aftalen efter
anmodning fra en af aftalens parter tages op til fornyet vurdering. Håndhævelsen af ændringsforslagene til MLC vedrører
transportområdet[12],
nemlig havnestatskontroldirektivet, direktiv 2009/16/EF, ændret ved direktiv
2013/38/EU af 12. august 2013, med henblik på inddragelse af MLC blandt
konventionerne, f.eks. SOLAS[13],
MARPOL[14]
og STCW[15],
samt flagstatsdirektivet, direktiv 2013/54/EU af 20. november 2013 om
gennemførelse af bilaget til direktiv 2009/13/EF. Direktiv 2009/16/EF finder
anvendelse på alle skibe, der anløber EU-havne, uanset søfolkenes nationalitet,
og direktiv 2013/54/EF har til formål at sikre, at EU-medlemsstaterne opfylder
deres forpligtelser som flagstat med hensyn til direktiv 2009/13/EF samt
bilaget hertil og finder anvendelse på alle søfarende om bord på skibe, der
fører et af EU's flag. Fremlæggelsen af dokumentation, der indgår
i ændringsforslagene, er navnlig omfattet af direktiv 2009/16/EF som ændret. Ændringsforslagene indebærer endvidere aspekter af
det social- og arbejdsmarkedspolitiske område[16],
hvor der er fastsat mindstekrav på især arbejdsmiljøområdet ved direktiv
89/391/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af
arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet. Desuden vedrører de påtænkte ændringer
koordineringen af de sociale sikringsordninger som omhandlet i forordning
(EF) nr. 883/2004 og gennemførelsesforordningen
hertil ((EF) nr. 987/2009), for så vidt angår EU-borgere, og
forordning (EU) nr. 1231/2010[17],
for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som lovligt er bosiddende i EU,
deres familiemedlemmer og efterladte, i en grænseoverskridende situation. Disse
forordninger blev vedtaget på områderne arbejdstagernes frie bevægelighed og
indvandring[18]. Ændringsforslagene kan berøre EU-retten på
områderne civilretligt samarbejde, især forordning (EU) nr. 1215/2012 om
retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på
det civil- og handelsretlige område[19]. 2. RESULTAT AF HØRINGER AF
INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER Ikke relevant. 3. JURIDISKE ASPEKTER AF
FORSLAGET Det forventes, at den Internationale
Arbejdsorganisations generalkonferences 103. møde får til opgave at vedtage de
omtalte ændringsforslag til kodeksen i konventionen om de søfarendes
arbejdsforhold. I overensstemmelse med artikel XV i MLC træder sådanne ændringer
i kraft for alle parter, som ikke inden to år officielt giver udtryk for deres
uenighed[20],
seks måneder efter udløbet af denne toårige periode, medmindre over 40 %
af parterne, som samtidig repræsenterer mindst 40 % af parternes
bruttotonnage, har udtrykt uenighed i de ændringer, som den Internationale
Arbejdsorganisations generalkonference har vedtaget. Det følger heraf, at de påtænkte ændringer af
kodeksen i konventionen om de søfarendes arbejdsforhold kommer til at udgøre en
retsakt udstedt af et organ, som er nedsat i medfør af en international aftale,
som har retsvirkninger. Kun stater kan være medlem af ILO og stemme om
vedtagelsen af ændringsforslagene til kodeksen i MLC på den Internationale
Arbejdsorganisations generalkonference, hvortil Unionen er indbudt med
observatørstatus. På baggrund af ovenstående er det i
overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF nødvendigt, at Rådet vedtager
en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, som skal indtages på Unionens
vegne, og som samtidig giver medlemsstaterne ret til at handle i fællesskab i
Unionens interesse. Det foreslås at støtte vedtagelsen af de
påtænkte ændringer til kodeksen i MLC. Det ser da også på dette trin ud til på
baggrund af det forslag, der i fællesskab er fremlagt af gruppen af skibsredere
og gruppen af søfarende i udvalget, at der ikke er noget modsætningsforhold
mellem de generelle principper, der følges i ændringsforslagene henholdsvis i
EU-retten, og at
ændringsforslagene og EU's regelværk ikke er uforenelige. Navnlig er der ingen uoverensstemmelse i tilgangen mellem
ændringsforslagene til kodeksen i MLC og de mindstekrav, der i henhold til
regelværket stilles på det sociale område. Det betyder, at EU-foranstaltninger
kan være strengere end ILO-standarderne og omvendt[21], idet det følger af
artikel 19, stk. 8, i ILO's statut, at ILO's konventioner såsom MLC indeholder
minimumsstandarder. Der er heller ingen uoverensstemmelse mellem
ændringsforslagene til kodeksen i MLC og EU's regelværk vedrørende koordinering
af de sociale sikringsordninger eller forordninger i regelværket på
transportområdet. Erfaringsmæssigt kan det forventes, at
ordlyden af ændringsforslagene til kodeksen i MLC ikke bliver ændret væsentligt
fra udkastet, der blev udfærdiget i gruppen af skibsredere og gruppen af
søfarende, til de bliver vedtaget af den Internationale Arbejdsorganisations
generalkonference. Ikke desto mindre er det – for at give medlemsstaterne
mulighed for effektivt og virkningsfuldt at handle i Unionens interesse inden
for ILO's interne organer – nødvendigt her at bestemme, at medlemsstaterne kan
give samtykke til en ordlyd i ændringerne af kodeksen, hvor der er foretaget
ikkevæsentlige ændringer i forhold til den ordlyd, der blev aftalt mellem
gruppen af skibsredere og gruppen af søfarende. 2014/0088 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om den holdning, der skal indtages på Den
Europæiske Unions vegne på den Internationale Arbejdsorganisations
generalkonferences 103. møde til ændringer af kodeksen i konventionen om de
søfarendes arbejdsforhold RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR — under henvisning til traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 153 og artikel 218, stk. 9, under henvisning til forslag fra
Europa-Kommissionen, og ud fra følgende betragtninger: (1) I Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) konvention om
de søfarendes arbejdsforhold fra 2006 (herefter "konventionen")
fastlægges mindstekrav til arbejds- og levevilkår for alle søfarende, der
arbejder på skibe, som fører en ratificerende stats flag. (2) Der er forslag til ændringer
af kodeksen i konventionen på dagsordenen til behandling og eventuel vedtagelse
på det første møde, som finder sted den 7.-11. april 2014, i det særlige
tresidige udvalg, som er nedsat i henhold til konventionen (herefter
"udvalget"). De her vedtagne ændringer skal fremlægges til
godkendelse på den Internationale Arbejdsorganisations generalkonferences 103.
møde den 28. maj-12. juni 2014. (3) Ændringsforslagene vedrører
skibsrederes ansvar i forbindelse med erstatning for dødsfald og personskade og
efterladte søfolk. Forslagene
blev fremsat i fællesskab af gruppen af skibsredere og gruppen af søfarende for
udvalget i oktober 2013 i overensstemmelse med artikel XV, stk. 2, i
konventionen (herefter "udkast til ændringer"). (4) Konventionens forskrifter og
udkastet til ændringer er i vidt omfang omfattet af de kompetencer, som ifølge
traktaterne tillægges Unionen. Desuden vil udkastet til ændringer påvirke den
eksisterende EU-ret på områderne socialpolitik[22],
transport og koordinering af de sociale sikringsordninger[23]. Navnlig har de fleste
af konventionens bestemmelser være omfattet af Rådets direktiv 2009/13/EF om
iværksættelse af den aftale, der er indgået mellem European Community
Shipowners' Associations (ECSA) og European Transport Workers' Federation (ETF)
om konventionen om søfarendes arbejdsforhold af 2006, og om ændring af direktiv
1999/63/EF. Gennemførelsen af konventionen i Unionen er endvidere fastlagt i
direktiv 2009/16/EF af 23. april 2009 om havnestatskontrol som ændret ved direktiv
2013/38/EU af 12. august 2013 og flagstatsdirektivet, direktiv 2013/54/EU af
20. november 2013 om gennemførelse af bilaget til direktiv 2009/13/EF af 16.
februar 2009. (5) I overensstemmelse med
artikel XV i konventionen træder ændringer af kodeksen, som er vedtaget af den
Internationale Arbejdsorganisations generalkonference, i kraft for alle parter,
som ikke inden to år officielt giver udtryk for deres uenighed, seks måneder
efter udløbet af denne toårige periode, medmindre over 40 % af parterne, som
samtidig repræsenterer mindst 40 % af parternes bruttotonnage, har udtrykt
uenighed i disse ændringer. Det følger heraf, at de påtænkte ændringer af
kodeksen i konventionen om de søfarendes arbejdsforhold kommer til at udgøre en
retsakt udstedt af et organ, som er nedsat i medfør af en international aftale,
som har retsvirkninger. (6) På baggrund af ovenstående er
det i overensstemmelse med artikel 218, stk. 9, i TEUF nødvendigt, at Rådet
vedtager en afgørelse om fastlæggelse af den holdning, som skal indtages på
Unionens vegne, og som samtidig giver medlemsstaterne ret til at handle i
fællesskab i Unionens interesse, idet Unionen ikke er medlem af ILO[24]. (7) Da udkastet til ændringer på
nuværende tidspunkt ikke har fået tilsagn fra alle interessenter, og der stadig
kan blive tale om visse ændringer heraf før vedtagelsen på den Internationale
Arbejdsorganisations generalkonference, er det nødvendigt her at bestemme, at
medlemsstaterne, som handler i fællesskab i Unionens interesse, kan give
samtykke til en ordlyd af ændringerne, hvor der er foretaget ikkevæsentlige
ændringer i forhold til den ordlyd, der blev aftalt mellem gruppen af
skibsredere og gruppen af søfarende –
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE: Artikel 1 1. Unionens holdning på den Internationale Arbejdsorganisations
generalkonferences 103. møde er at støtte vedtagelsen af de påtænkte ændringer
af kodeksen i konventionen, sådan som disse for nuværende er fremlagt i
fællesskab af gruppen af skibsredere og gruppen af søfarende for udvalget
(benævnt "udkastet til ændringsforslag"). Udkastet til ændringer er
knyttet som bilag til denne afgørelse. 2. Unionens holdning som udtrykt
i stk. 1 indtages af medlemsstaterne, idet disse handler i fællesskab i
Unionens interesse, når de vedtager ændringerne til kodeksen i konventionen på
den Internationale Arbejdsorganisations generalkonferences 103. møde. 3. Ikkevæsentlige ændringer til
denne holdning kan aftales inden for ILO's organer af medlemsstaterne, idet
disse handler i fællesskab i Unions interesse, uden yderligere afgørelser
truffet af Rådet. Artikel 2 Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den […]. På
Rådets vegne
Formand [1] http://www.ilo.org/global/standards/maritime-labour-convention/lang--en/index.htm. [2] MLC er inddelt i tre dele: artiklerne, som kommer først,
fremsætter de overordnede principper og forpligtelser. Artiklerne følges af
forskrifterne og kodeksen, som omhandler de områder af de søfarendes arbejds-
og levevilkår, som er omfattet af konventionen, samt inspektion og
overholdelse. Forskrifterne, som er affattet i meget generelle vendinger,
suppleres af den mere detaljerede kodeks. Kodeksen falder i to dele: Del A indeholder
normerne, og del B retningslinjerne. Lande, som ratificerer MLC, skal vedtage
national lovgivning eller træffe andre foranstaltninger for at sikre, at de
principper og rettigheder, der er fastlagt i forskrifterne, gennemføres på den
måde, som beskrives i normerne i kodeksens del A (eller i al væsentligt på en
tilsvarende måde). Når de ratificerende lande træffer beslutning om lovgivning
eller gennemførelsesforanstaltninger, skal de tage skyldigt hensyn til
retningslinjerne i kodeksens del B. [3] International Maritime Organization (IMO – Den
Internationale Søfartsorganisation). [4] ILO–IMO–WGPS/9/2009/10, Final report, Joint
IMO/ILO Ad Hoc Expert Working Group on Liability and Compensation regarding
Claims for Death, Personal Injury and Abandonment of Seafarers, Ninth Session. [5] Resolution concerning the Joint IMO/ILO Ad Hoc Expert
Working Group on Liability and Compensation regarding Claims for Death,
Personal Injury and Abandonment of Seafarers, International Labour Conference, Provisional
Record No. 3-1(Rev.), 94th Session (Maritime), Geneva, 2006, p. 3-1/16. Se:
http://www.ilo.org/global/standards/maritime-labour-convention/WCMS_088130/lang--en/index.htm [6] http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---normes/documents/genericdocument/wcms_229695.pdf, see the Annex to the recommended Decision [7] http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---normes/documents/genericdocument/wcms_229694.pdf [8] Indkaldelsen til udvalgsmøde indeholdt et link til
webstedet:
http://www.ilo.org/global/standards/maritime-labour-convention/WCMS_228789/lang--en/index.htm,
som blev opdateret i november 2013. [9] 40 % af de medlemmer, der har ratificeret MLC, og
som repræsenterer 40 % af bruttotonnagen i de skibe, som ejes af de
medlemmer, der har ratificeret MLC. [10] http://www.ilo.org/wcmsp5/groups/public/---ed_norm/---normes/documents/genericdocument/wcms_229695.pdf
[11] Artikel 153 og 155 i TEUF. [12] Artikel 100 i TEUF. [13] Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv
på søen. [14] Den internationale konvention om forebyggelse af
forurening fra skibe. [15] Den internationale konvention om uddannelse af søfarende,
om sønæring og om vagthold. [16] Artikel 153 og 155 i TEUF. [17] Eller forordning (EF)
nr. 859/2003 vedrørende Danmark og Det Forenede Kongerige. [18] Artikel 48 og 79, stk. 2, litra b), i TEUF. [19] Artikel 67, stk. 4, og artikel 81, stk. 2, litra a), c) og
e), i TEUF. [20] Eller en anden periode, som konferencen fastsætter, efter
at de af ILO's generaldirektør er blevet meddelt de medlemmer, der har
ratificeret konventionen. [21] Udtalelse 2/91 af EF-Domstolen, præmis 18. [22] Herunder arbejdsmiljørammedirektivet (89/391/EØF). [23] Herunder forordning
(EF) nr. 883/2004 og gennemførelsesforordning
(EF) nr. 987/2009 for EU-borgere, forordning
(EU) nr. 1231/2010 eller forordning (EF)
nr. 859/2003 for så vidt angår tredjelandsstatsborgere, som lovligt
er bosiddende i EU, deres familiemedlemmer og efterladte. [24] Udtalelse 2/91 af EF-Domstolen af 19. marts 1993, Sml.
1993 I, s. 1061, præmis 26. BILAG I – Første sæt fælles forslag: Forslag
til ændringer af kodeksen vedrørende forskrift 2.5 i konventionen om de
søfarendes arbejdsforhold, 2006
Dette forslag afspejler de principper, der blev
vedtaget på det 9. møde (2.-6. marts 2009) i IMO/ILO's fælles
ad hoc-ekspertarbejdsgruppe om ansvar og erstatning i forbindelse med
erstatning for dødsfald og personskade og efterladte søfolk[1]. Fodnoterne i dette
forslag er alene til orientering og er ikke led i dette forslag til ordlyden i
ændringsforslagene.
A. Forslag vedrørende norm A2.5 1. I den nuværende
overskrift "Norm A2.5 – Hjemsendelse" erstattes "A2.5" med
"A2.5.1". 2. Efter stk. 9 i
den nuværende norm A2.5 tilføjes følgende overskrift og tekst: Norm A2.5.2 – Finansiel sikkerhed[2] 1. Med denne norm til gennemførelse af forskrift
2.5, stk. 2, stilles der krav om at sikre tilvejebringelse af et hurtigt og
effektivt finansielt sikkerhedssystem til at bistå søfarende, i tilfælde af at
de bliver efterladt. 2. I forbindelse med denne norm anses en søfarende
for at være efterladt, hvis rederen i strid med kravene i denne konvention
eller vilkårene i den søfarendes ansættelsesaftale: a) undlader at dække omkostningerne ved den
søfarendes hjemrejse eller b) har efterladt den søfarende uden det fornødne til
støtte og underhold eller c) på anden vis ensidigt har afbrudt forbindelsen
med den søfarende, herunder manglende betaling af løn ifølge kontrakten i
mindst to måneder. 3. Hvert medlem sikrer, at der for skibe, som
fører dets flag, indføres et finansielt sikkerhedssystem, der opfylder kravene
i denne norm. Det finansielle sikkerhedssystem kan være i form af en social
sikringsordning eller en forsikring eller en national fond eller andre lignende
ordninger. Formen fastlægges af medlemmet efter samråd med de berørte rederes
og søfarendes organisationer. 4. Det finansielle sikkerhedssystem skal give
direkte adgang, tilstrækkelig dækning og hurtig finansiel bistand i
overensstemmelse med denne norm til enhver efterladt søfarende, som var ansat
eller forhyret eller arbejdede i en hvilken som helst egenskab på et skib, der
fører en medlemsstats flag. 5. I forbindelse med denne norm omfatter det
fornødne til støtte og underhold af søfarende: mad, tøj og overnatning i
tilstrækkeligt omfang, nødvendig lægehjælp samt andre rimelige omkostninger
eller udgifter, der skyldes, at den pågældende blev efterladt. 6. Hvert medlem kræver, at skibe, som fører dets
flag, og på hvilke forskrift 5.1.3, stk. 1 eller 2, finder anvendelse,
fremlægger dokumentation for finansiel sikkerhed udstedt af leverandøren af
denne finansielle sikkerhed[3].
Dokumentationen slås op på et fremtrædende sted, hvor de søfarende er
indlogeret. Når mere end én leverandør af finansiel sikkerhed yder dækning,
medføres hver leverandørs dokumentation herfor om bord. 7. Dokumentationen for finansiel sikkerhed
indeholder de oplysninger, der kræves i bilag A2-1. Den skal være affattet på
engelsk eller ledsaget af en oversættelse til engelsk. 8. Bistand fra det finansielle sikkerhedssystem
ydes straks på anmodning fra eller på vegne af den berørte søfarende,
understøttet af det nødvendige bevis for retten hertil i overensstemmelse med
stk. 2 ovenfor. 9. I henhold til forskrift 2.2 og 2.5 skal bistand
ydet via det finansielle sikkerhedssystem være tilstrækkelig til at dække
følgende: a) udestående lønninger og andre rettigheder, som
rederen skylder den søfarende i henhold til deres ansættelsesaftale, relevante
overenskomster eller flagstatens nationale lovgivning, begrænset til fire
måneders udestående løn og fire måneders udestående rettigheder b) alle udgifter, som den søfarende med rimelighed
har haft, herunder den i stk. 10 nævnte udgift til hjemrejse c) omkostninger til det fornødne til støtte og
underhold fra datoen for den handling eller undladelse, der førte til, at den
søfarende blev efterladt, og indtil denne er kommet hjem. 10. Hjemrejseomkostninger dækker rejse med
passende og hurtige transportmidler, normalt fly, og inkluderer mad og
overnatning til den søfarende, fra denne forlod skibet, og indtil vedkommende
er ankommet til eget hjem, nødvendig lægehjælp, passage og transport af
personlige ejendele og andre rimelige omkostninger eller udgifter, der skyldes,
at den pågældende blev efterladt. 11. Hvis leverandøren af forsikring eller anden finansiel
sikkerhed har foretaget betaling til en søfarende i overensstemmelse med denne
norm, indtræder denne leverandør ved subrogation, overdragelse eller andet i
den søfarendes rettigheder op til det beløb, leverandøren har betalt. 12. Intet i denne norm indskrænker
forsikringsselskabets eller leverandøren af den finansielle sikkerheds
regresret over for tredjeparter. 13. Bestemmelserne i denne norm udelukker eller
indskrænker ikke andre rettigheder, krav eller retsmidler, som også kan være
til rådighed for søfarende, der er blevet efterladt. Nationale love og
forskrifter kan rumme bestemmelser om, at summer, der betales i henhold til
denne norm, kan modregnes i andre beløb fra andre kilder som følge af
rettigheder, krav eller retsmidler, som kan være genstand for kompensation i
henhold til denne norm.
B. Forslag vedrørende retningslinje B2.5 Efter den nuværende retningslinje B2.5
tilføjes følgende overskrift og tekst:
Retningslinje B2.5.3 – Finansiel sikkerhed 1. Selv om der i forbindelse med norm A2.5.2, stk.
8, er behov for tid til at kontrollere gyldigheden af visse aspekter af den
søfarendes anmodning, bør dette ikke være til hinder for, at den søfarende
eller en repræsentant straks modtager den del af den anmodede bistand, som
anses for berettiget.
C. Forslag til et nyt bilag Før bilag A5-I tilføjes følgende bilag:
BILAG A2-I Bevis for finansiel sikkerhed i henhold til
forskrift 2.5, stk. 2 Certifikatet eller[4]
anden dokumentation som nævnt i norm A.2.5.2, stk. 7, skal rumme følgende oplysninger:
a) skibets navn b) skibets registreringshavn c) skibets kaldesignal d) skibets IMO-nummer e) navn og adresse på leverandøren af den
finansielle sikkerhed f) kontaktoplysninger om de personer eller
enheder, der er ansvarlige for håndtering af de søfarendes anmodning om hjælp g) rederens navn h) den finansielle sikkerheds gyldighedsperiode i) en attestering af, at den finansielle sikkerhed
opfylder kravene i norm A2.5.2.
D. Forslag vedrørende bilag A5-I, A5-II
og A5-III[5]
1. I slutningen af
bilag A5-I tilføjes følgende punkt:
Finansiel sikkerhed for hjemsendelse.
2. I bilag A5-II
efter punkt 14 under overskriften Overensstemmelseserklæring – Del I
tilføjes følgende punkt:
15. Finansiel sikkerhed for hjemsendelse
(forskrift 2.5).
3. I bilag A5-II
efter punkt 14 under overskriften Overensstemmelseserklæring – Del II
tilføjes følgende punkt:
15. Finansiel sikkerhed for hjemsendelse
(forskrift 2.5).
4. I slutningen af
bilag A5-III tilføjes følgende område:
Finansiel sikkerhed for hjemsendelse.
II – Andet sæt fælles forslag: Forslag
til ændringer af kodeksen vedrørende forskrift 4.2 i MLC, 2006 Dette forslag afspejler de principper, der
blev vedtaget på det 9. møde (2.-6. marts 2009) i IMO/ILO's fælles
ad hoc-ekspertarbejdsgruppe om ansvar og erstatning i forbindelse med
erstatning for dødsfald og personskade og efterladte søfolk[6]. Fodnoterne i dette
forslag er alene til orientering og er ikke led i dette forslag til ordlyden i
ændringsforslagene.
A. Forslag vedrørende Norm A4.2 1. I denne
overskift "Norm A4.2 – Redernes ansvar" erstattes A4.2 med A4.2.1. 2. Efter stk. 7 i
den nuværende norm A4.2 tilføjes følgende tekst:
8. Det skal være bestemt i nationale love og
forskrifter, at det finansielle sikkerhedssystem til sikring af kompensation
som foreskrevet i stk. 1, litra b), i denne norm vedrørende kontraktlige krav
som defineret i norm A.4.2.2 opfylder følgende minimumskrav: a) Kontraktlig kompensation, når den er fastlagt i
den søfarendes ansættelsesaftale og uden indskrænkning af nedenstående c),
betales fuldt ud og uden forsinkelse. b) Der må ikke lægges pres på nogen om at
acceptere en lavere betaling end det kontraktfastsatte. c) Når arten af en søfarendes langvarige
invaliditet gør det vanskeligt at vurdere den fulde kompensation, som
vedkommende er berettiget til, foretages en eller flere foreløbige betalinger
til den søfarende for at undgå unødige trængsler. d) I overensstemmelse med forskrift 4.2, stk. 2,
modtager den søfarende betaling, uden at det berører andre rettigheder, men
denne betaling kan blive modregnet af rederen i andre erstatninger, der
hidrører fra andre krav, som den søfarende har rejst mod rederen som følge af
samme hændelse. d) Kravet om kontraktlig kompensation kan rejses
direkte af den berørte søfarende eller dennes slægtning eller en repræsentant
for den søfarende eller en udpeget modtager[7].
9. Hvert medlems love og forskrifter sikrer, at de
søfarende underrettes på forhånd, hvis rederens finansielle sikkerhed skal
afmeldes, og underrettes straks, hvis den ikke skal fornyes. 10. Hvert medlems love og forskrifter sikrer, at
flagstaten underrettes af leverandøren af forsikringen, hvis en reders
finansielle sikkerhed skal afmeldes, når den afmeldes eller ikke fornyes. 11. Hvert medlem kræver, at skibe, som fører dets
flag, fremlægger dokumentation for finansiel sikkerhed udstedt af leverandøren
af denne finansielle sikkerhed. Dokumentationen slås op på et fremtrædende
sted, hvor de søfarende er indlogeret. Når mere end én leverandør af finansiel
sikkerhed yder dækning, medføres hver leverandørs dokumentation herfor om bord.
12. Den finansielle sikkerhed sikrer betaling af
alle kontraktlige krav, som den dækker, og som opstår i den periode, hvor
dokumentet er gyldigt. 13. Dokumentationen for finansiel sikkerhed
indeholder de oplysninger, der kræves i bilag A4-1. Den skal være affattet på
engelsk eller ledsaget af en oversættelse til engelsk. Efter den nuværende norm A4.2 tilføjes
følgende overskrift og tekst:
Norm A4.2.2 – Behandling af kontraktlige krav[8] 1. I forbindelse med norm A4.2.1 og nærværende
norm forstås ved "kontraktlige erstatningskrav" ethvert
erstatningskrav vedrørende sygdom, tilskadekomst eller død indtruffet, mens den
søfarende arbejder i henhold til en ansættelsesaftale for søfarende eller som
følge af deres ansættelse i henhold til en sådan aftale. 2. Hvert medlems love og forskrifter sikrer, at
der findes effektive ordninger for modtagelse, behandling og upartisk afgørelse
af kontraktlige krav om erstatning som nævnt i norm A4.2.1 gennem hurtige og
retfærdige procedurer.
B. Forslag vedrørende retningslinje B4.2 1. I denne
overskift "Retningslinje B4.2 – Redernes ansvar" erstattes B4.2 med
B4.2.1. 2. I stk. 1 i den
nuværende Retningslinje B4.2 erstattes "Norm A4.2" med "Norm
A4.2.1".
3. Efter stk. 3 i den nuværende Retningslinje B4.2 tilføjes følgende
overskrift og tekst:
Retningslinje B4.2.2 – Behandling af kontraktlige
krav 1. Det bør i nationale love eller forskrifter
bestemmes, at parterne i betalingen af et kontraktligt krav kan benytte
modellen til modtagelses- og frigørelsesblanket i bilag B4-I.
C. Forslag til nye bilag 1. Efter bilag
A2-I tilføjes følgende bilag:
BILAG A4-I Bevis for finansiel sikkerhed i henhold til
forskrift 2.5, stk. 2 Dokumentationen for finansiel sikkerhed, der
kræves i henhold til norm A4.2.1, stk. 13, indeholder følgende
oplysninger: a) skibets navn b) skibets registreringshavn c) skibets kaldesignal d) skibets IMO-nummer e) navn og kontaktoplysninger på
leverandøren/-erne af den finansielle sikkerhed f) forretningssted for leverandøren/-erne af den
finansielle sikkerhed g) rederens navn h) den finansielle sikkerheds gyldighedsperiode i) en attestering fra den kompetente myndighed af,
at den finansielle sikkerhed opfylder kravene i denne norm.
2. Efter bilag
A4-I tilføjes følgende bilag:
BILAG B4-I Model til modtagelses- og frigørelsesblanket, jf. retningslinje B4.2.2 Skib: …………………………………………………………………………………………. Hændelse: ……………………….………………………………………………………………… Søfarende/retmæssig arving og/eller forsørget
familiemedlem:
………………………….……………….…………..................................................... Reder: …………………………………………………………………………………………. Undertegnede [søfarende][søfarendes retmæssige
arving og/eller forsørgede familiemedlem]* anerkender herved modtagelsen af
summen [beløb og valuta], hvorved rederen opfylder sin forpligtelse til at
betale kontraktlig erstatning for personskade og/eller dødsfald på de vilkår og
betingelser, der er fastlagt for min/den søfarendes ansættelse, og jeg frigør
hermed rederen for dennes forpligtelser i henhold til de nævnte vilkår og
betingelser. Betalingen foretages uden erkendelse af
erstatningsansvar og modtages, uden at det indskrænker min/den søfarendes
retmæssige arvings og/eller forsørgede familiemedlems ret til at søge
erstatning ad rettens vej for uagtsomhed, skadevoldende handling eller andre
grunde til retslig prøvelse, som hidrører fra førnævnte hændelse. Dateret den: …………………………………………………………………………………………. Søfarende/retmæssig arving og/eller forsørget
familiemedlem: …………………………………………………………………………………………. Underskrift:
…………………..……………………….……………………………………….......... Hermed bekræftes: Reder/reders repræsentant: Underskrift:
……………………….…………………………………………………………............ Forsikringsselskab/forsikringsselskabets
repræsentant: Underskrift:
……………………….…………………………………………………………............___________________ *Det ikkerelevante udstreges.
D. Forslag vedrørende bilag A5-I, A5-II
og A5-III[9]
1. I slutningen af
bilag A5-I tilføjes følgende punkt:
Finansiel sikkerhed vedrørende redernes ansvar.
2. I bilag A5-II
efter punkt 15 under overskriften Overensstemmelseserklæring – Del I
tilføjes følgende punkt:
16. Finansiel sikkerhed vedrørende redernes ansvar
(forskrift 4.2).
3. I bilag A5-II
efter punkt 15 under overskriften Overensstemmelseserklæring – Del II
tilføjes følgende punkt:
16. Finansiel sikkerhed vedrørende redernes ansvar
(forskrift 4.2).
4. I slutningen af
bilag A5-III tilføjes følgende område:
Finansiel sikkerhed vedrørende redernes ansvar. [1] ILO–IMO–WGPS/9/2009/10, Final report, Joint IMO/ILO
Ad Hoc Expert Working Group on Liability and Compensation regarding Claims for
Death, Personal Injury and Abandonment of Seafarers, Ninth Session. Se: http://www.ilo.org/sector/activities/sectoral-meetings/WCMS_
161446/lang--en/index.htm. Denne arbejdsgruppes betydning som led i
opfølgningen på vedtagelsen af konventionen om de søfarendes arbejdsforhold fra
2006 blev også anerkendt i en resolution, der blev vedtaget på den
Internationale Arbejdsorganisations generalkonferences 94. møde
(søfartskonferencen), da den vedtog konventionen om de søfarendes
arbejdsforhold i 2006. Se: Resolution concerning the
Joint IMO/ILO Ad Hoc Expert Working Group on Liability and Compensation
regarding Claims for Death, Personal Injury and Abandonment of Seafarers,
International Labour Conference, Provisional Record No. 3-1(Rev.), 94th Session
(Maritime), Geneva, 2006, p. 3-1/16. Se:
http://www.ilo.org/global/standards/maritime-labour-convention/WCMS_088130/lang--en/index.htm
[2] Den foreslåede titel etablerer forholdet mellem
tilvejebringelsen af finansiel sikkerhed for hjemsendelse i forskrift 2.5,
stk. 2, og begrebet efterladte søfolk som defineret i den foreslåede nye
norm A2.5.2, stk. 2 (tidligere stk. 5 i IMO/ILO ad hoc-ekspertarbejdsgruppens
"principper"). [3] IMO/ILO's fælles ad hoc-ekspertarbejdsgruppe
aftalte i 2009, at dette punkt skulle føjes til listen over områder, der var
omfattet af havnestatskontrol, og var derfor et anliggende, der skulle
certificeres for skibe, der både skal inspiceres og certificeres. Se stk. 106 i
den endelige rapport (Final report) omtalt i note 1 ovenfor. Udtrykket
dokumentation (documentary evidence) blev brugt til at afhjælpe en
uenighed om den præcise form, hvori dokumenterne, der skulle bevise den
finansielle sikkerhed, skulle fremlægges. Dette ordvalg stemmer også overens
med tilgangen i ILO-retningslinjerne for flagstatsinspektion (ILO Guidelines
on flag State inspection), som blev udarbejdet i 2008 af et internationalt
trepartsekspertmøde. [4] Som bemærket ovenfor var der
en vis uenighed i IMO/ILO's fælles ad hoc-ekspertarbejdsgruppe om, hvilken
form beviset for denne sikkerhed skulle have. Derfor foreslås det at skrive
"eller" for at sikre fleksibilitet. [5] Som angivet ovenfor i note 3
aftalte IMO/ILO's ad hoc-ekspertarbejdsgruppe, at disse krav ville blive
omfattet af skibets certificeringssystem. [6] ILO–IMO–WGPS/9/2009/10, Final report, Joint IMO/ILO
Ad Hoc Expert Working Group on Liability and Compensation regarding Claims for
Death, Personal Injury and Abandonment of Seafarers, Ninth Session. Denne
arbejdsgruppes betydning som led i opfølgningen på vedtagelsen af konventionen
om de søfarendes arbejdsforhold fra 2006 blev også anerkendt i en resolution,
der blev vedtaget på den Internationale Arbejdsorganisations generalkonferences
94. møde (søfartskonferencen), da den vedtog konventionen om de søfarendes
arbejdsforhold i 2006. Se: Resolution concerning the
Joint IMO/ILO Ad Hoc Expert Working Group on Liability and Compensation
regarding Claims for Death, Personal Injury and Abandonment of Seafarers,
International Labour Conference, Provisional Record No. 3-1(Rev.), 94th Session
(Maritime), Geneva, 2006, p. 3-1/16. Se:
http://www.ilo.org/global/standards/maritime-labour-convention/WCMS_088130/lang--en/index.htm [7] Ordlyden i de principper, der
blev foreslået af IMO/ILO's ad hoc-ekspertarbejdsgruppe (se den endelige
rapport, nævnt i note 6 ovenfor, stk. 149-152 og bilag II,
"principper", i stk. 4), er blevet tilpasset juridisk sprogbrug. Selv
om ordlyden fremstår som et kompromis (se stk. 152), ville talsmanden for
gruppen af søfarende gerne have den sat i kantet parentes (se stk. 151). Det
noteres, at det nuværende forslag ikke indeholder kantede parenteser. [8] De principper, der foreslås af
IMO/ILO's fælles ad hoc-ekspertarbejdsgruppe, omfattede to emner. Se stk.
133-134 i den endelige rapport (Final report) omtalt i note 6 ovenfor. [9] IMO/ILO's
ad hoc-ekspertarbejdsgruppe aftalte i 2009, at dette punkt skulle føjes
til listen over områder, der var omfattet af havnestatskontrol, og var derfor
et anliggende, der skulle certificeres for skibe, der både skal inspiceres og
certificeres. Se stk. 126 i den endelige rapport (Final report) omtalt i note 1
ovenfor. Dette ordvalg stemmer også overens med tilgangen i
ILO-retningslinjerne for flagstatsinspektion (ILO
Guidelines on flag State inspection), som blev udarbejdet i 2008 af
et internationalt trepartsekspertmøde. See:
http://www.ilo.org/global/standards/maritime-labour-convention/WCMS_101788/lang--en/
index.htm