2000/675/EF: Kommissionens beslutning af 20. oktober 2000 om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Den Islamiske Republik Iran (meddelt under nummer K(2000) 3066) (EØS-relevant tekst)
EF-Tidende nr. L 280 af 04/11/2000 s. 0063 - 0068
Kommissionens beslutning af 20. oktober 2000 om særlige betingelser for import af fiskerivarer med oprindelse i Den Islamiske Republik Iran (meddelt under nummer K(2000) 3066) (EØS-relevant tekst) (2000/675/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 91/493/EØF af 22. juli 1991 om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fiskerivarer(1), senest ændret ved direktiv 97/79/EF(2), særlig artikel 11, og ud fra følgende betragtninger: (1) En ekspert fra Kommissionen har foretaget en inspektion i Iran for at undersøge betingelserne for produktion, oplagring og forsendelse af fiskerivarer til Fællesskabet. (2) Bestemmelserne i den iranske lovgivning om sundhedsinspektion og -kontrol af fiskerivarer kan betragtes som svarende til de bestemmelser, der er fastsat ved direktiv 91/493/EØF. (3) I Iran er "Iran Veterinary Organisation (IVO) of the Ministry of Jihad-e-Sazandegi" i stand til effektivt at føre kontrol med, om den gældende lovgivning overholdes. (4) Med henblik på udstedelsen af sundhedscertifikater, jf. artikel 11, stk. 4, litra a), i direktiv 91/493/EØF, skal der fastlægges en model for certifikatet og minimumskrav med hensyn til sproget for affattelsen heraf, og det skal på certifikatet anføres, hvilken stilling underskriveren har. (5) Der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra b), i direktiv 91/493/EØF på fiskerivarernes emballage anbringes et mærke, hvori tredjelandets navn og oprindelsesvirksomhedens, -fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisation-/registreringsnummer indgår. (6) Der skal ifølge artikel 11, stk. 4, litra c), i direktiv 91/493/EØF opstilles en liste over autoriserede virksomheder, fabriksfartøjer og kølehuse, og der skal også opstilles en listen over fryseskibe, som er registreret i henhold til punkt 1-7 i bilag II i direktiv 92/48/EØF(3). Disse lister skal opstilles på grundlag af en meddelelse fra IVO til Kommissionen. Det påhviler derfor IVO at sørge for overholdelse af de bestemmelser herom, der er fastsat i artikel 11, stk. 4 i direktiv 91/493/EØF. (7) IVO har officielt garanteret, at kravene i kapitel V i bilaget til direktiv 91/493/EØF og krav svarende til dem, der ved nævnte direktiv er fastsat for autorisation eller registrering af oprindelsesvirksomheder, -fabriksfartøjer, kølehuse og -fryseskibe, vil blive opfyldt. (8) De i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 "Iran Veterinary Organisation (IVO) of the Ministry of Jihad-e-Sazandegi" er den kompetente myndighed i Iran for kontrol og attestering af, at fiskerivarer og akvakulturprodukter opfylder kravene i direktiv 91/493/EØF. Artikel 2 Fiskerivarer og akvakulturprodukter med oprindelse i Iran skal opfylde følgende krav: 1) Hver sending skal ledsages af originalen af et sundhedscertifikat, der er nummereret, behørigt udfyldt, dateret og underskrevet, og som består af ét blad, jf. modellen i bilag A. 2) Varerne skal komme fra autoriserede virksomheder, fabriksfartøjer eller kølehuse eller registrerede fryseskibe, der er opført på listen i bilag B. 3) Medmindre der er tale om frosne fiskerivarer i løs afladning til konservesfremstilling, skal alle pakninger med uudslettelig skrift være forsynet med ordet "IRAN" og oprindelsesvirksomhedens, fabriksfartøjets, -kølehusets eller -fryseskibets autorisations-/registreringsnummer. Artikel 3 1. Det i artikel 2, stk. 1, omhandlede certifikat skal udfærdiges på mindst ét af de officielle sprog i den medlemsstat, hvor kontrollen udføres. 2. Certifikatet skal indeholde IVO-repræsentantens navn, stilling og underskrift samt IVO's officielle stempel, idet alle disse elementer skal fremtræde i en anden farve end de øvrige angivelser i certifikatet. Artikel 4 Denne beslutning får virkning på tresindstyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Artikel 5 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 20. oktober 2000. På Kommissionens vegne David Byrne Medlem af Kommissionen (1) EFT L 268 af 24.9.1991, s. 15. (2) EFT L 24 af 30.1.1998, s. 31. (3) EFT L 187 af 7.7.1992, s. 41. BILAG A >PIC FILE= "L_2000280DA.006502.EPS"> >PIC FILE= "L_2000280DA.006601.EPS"> BILAG B LISTE OVER AUTORISEREDE VIRKSOMHEDER >TABELPOSITION>