Bruxelles, den 24.8.2020

COM(2020) 454 final

2020/0224(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om midlertidig støtte til Cypern i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation som følge af covid-19-udbruddet


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•Forslagets begrundelse og formål

Ved Rådets forordning (EF) 2020/672 ("SURE-forordningen") fastsættes den retlige ramme for Unionens finansielle støtte til medlemsstater, der oplever eller er i alvorlig risiko for en alvorlig økonomisk forstyrrelse som følge af covid-19-udbruddet. Støtten inden for rammerne af SURE har primært til formål at finansiere arbejdsfordelingsordninger eller lignende foranstaltninger, der tager sigte på at beskytte arbejdstagere og selvstændige og dermed mindske forekomsten af arbejdsløshed og indkomsttab, samt, som supplement, med henblik på finansiering af visse sundhedsrelaterede foranstaltninger, navnlig på arbejdspladsen.

Den 6. august 2020 anmodede Cypern om finansiel støtte fra Unionen under SURE-forordningen. I henhold til SURE-forordningens artikel 6, stk. 2, har Kommissionen hørt de cypriotiske myndigheder med henblik på at kontrollere, om der er sket en pludselig og kraftig stigning i de faktiske og planlagte udgifter, som er direkte forbundet med: a) den særlige orlovsordning for forældre, b) ordningen for udbetaling af ydelser ved sygdom til ansatte i den private sektor og selvstændige, c) støtteordningen til fordel for virksomheder for fuld indstilling af driften, d) støtteordningen til fordel for virksomheder for delvis indstilling af driften, e) særordningen til fordel for selvstændige, f) særordningen til fordel for hotelenheder og turistindkvarteringsvirksomheder, g) særordningen til støtte for virksomheder, som har forbindelse til turistbranchen, som er berørt af turisme, eller som er tilknyttet virksomheder, der er pålagt obligatorisk indstilling af driften, h) særordningen til støtte for virksomheder, der udøver en foruddefineret aktivitet, og i) tilskudsordningen til fordel for meget små og små virksomheder samt selvstændige, der er indført som reaktion på covid-19-pandemien. Disse foranstaltninger vedrører navnlig:

(1)den særlige orlovsordning, hvorunder der ydes lønkompensation til forældre, der arbejder i den private sektor, og som har børn på op til 15 år eller børn med handicap i alle aldre

(2)støtteordningen til fordel for virksomheder for fuld indstilling af driften, hvorunder der ydes lønkompensation til 90 % af medarbejderne i en virksomhed, der har været tvunget til at indstille hele sin drift, forudsat at medarbejderne fastholdes. Kompensationen dækker enten 60 % af medarbejderens løn eller 60 % af de sociale sikringsydelser, medarbejderen har optjent i 2018 (2019 for perioden juli-august 2020), hvis dette er højere. Kompensationen udgør højst 1 214 EUR og mindst 360 EUR pr. måned

(3)støtteordningen til fordel for virksomheder for delvis indstilling af driften, hvorunder der ydes lønkompensation til medarbejderne i en virksomhed, der oplever en nedgang i omsætningen på mindst 25 % som følge af pandemien, forudsat at medarbejderne fastholdes. Kompensationen dækker enten 60 % af medarbejderens løn eller 60 % af de sociale sikringsydelser, medarbejderen har optjent i 2018, hvis dette er højere. Kompensationen udgør højst 1 214 EUR og mindst 360 EUR pr. måned

(4)særordningen til fordel for selvstændige, hvorunder der ydes kompensation til selvstændige, som ikke kan udøve nogen form for aktivitet i henhold til sundhedsministerens dekret og/eller en afgørelse truffet af ministerrådet

(5)særordningen til fordel for hotelenheder og turistindkvarteringsvirksomheder, hvorunder der ydes lønkompensation til støtte for medarbejdere i hotelbranchen og i andre virksomheder, der tilbyder turistindkvartering, hvis arbejdsgiveren helt har indstillet driften eller oplevet et fald i omsætningen på mere end 40 %. Deltagelse i ordningen forudsætter, at medarbejderne fastholdes

(6)særordningen til støtte for virksomheder, som har forbindelse til turistbranchen, som er berørt af turisme, eller som er tilknyttet virksomheder, der er pålagt obligatorisk indstilling af driften, hvorunder der ydes lønkompensation til medarbejdere i virksomheder, der helt har indstillet driften eller oplevet et fald i omsætningen på mere end 55 %, forudsat at medarbejderne fastholdes

(7)særordningen til støtte for virksomheder, der udøver en foruddefineret aktivitet, hvorunder der ydes lønkompensation til medarbejdere i virksomheder, der forventer en nedgang i omsætningen på mindst 55 %, forudsat at medarbejderne fastholdes

(8)tilskudsordningen for meget små og små virksomheder samt selvstændige, som beskæftiger op til 50 medarbejdere, hvorunder der ydes et engangsbeløb til støtte for små virksomheders og selvstændiges driftsudgifter

(9)ordningen for udbetaling af ydelser ved sygdom, hvorunder der ydes lønkompensation til medarbejdere i den private sektor og selvstændige, forudsat at de enten klassificeres som udsatte ifølge en liste offentliggjort af sundhedsministeriet, sættes i karantæne af myndighederne eller er smittet med covid-19.

Cypern har fremsendt de nødvendige oplysninger til Kommissionen.

Under hensyntagen til den foreliggende dokumentation foreslår Kommissionen, at Rådet vedtager en gennemførelsesafgørelse om at yde finansiel støtte til Cypern i henhold til SURE-forordningen til støtte for ovennævnte foranstaltninger.

•Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag er i fuld overensstemmelse med Rådets forordning (EU) 2020/672, i henhold til hvilken forslaget fremsættes.

Forslaget er et supplement til et andet EU-retsinstrument, der har til formål at yde støtte til medlemsstaterne i nødsituationer, nemlig Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("forordning (EF) nr. 2012/2002"). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/461 blev vedtaget den 30. marts og indeholder ændringer til førnævnte instrument, som udvider dets anvendelsesområde til at omfatte større folkesundhedskriser og fastlægger, hvilke specifikke tiltag der er berettigede til finansiering.

•Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget indgår i en række foranstaltninger, der er udarbejdet som reaktion på den aktuelle covid-19-pandemi, blandt andet investeringsinitiativet som reaktion på coronavirusset, og det supplerer andre instrumenter til støtte for beskæftigelsen såsom Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI)/InvestEU. Ved i dette særlige tilfælde med covid-19-udbruddet at gøre brug af lånoptagelse og långivning til støtte for medlemsstaterne fungerer dette forslag som en ekstra sikkerhedsforanstaltning til at finansiere arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger, der bidrager til at beskytte arbejdspladser og dermed arbejdstagere og selvstændige mod risikoen for arbejdsløshed.

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•Retsgrundlag

Retsgrundlaget for dette instrument er Rådets forordning (EU) 2020/672.

•Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget fremsættes i forlængelse af en anmodning fra en medlemsstat og er et udtryk for europæisk solidaritet, idet der ydes finansiel støtte fra Unionen i form af midlertidige lån til en medlemsstat, der er berørt af covid-19-udbruddet. Som en ekstra sikkerhedsforanstaltning vil denne finansielle støtte midlertidigt understøtte regeringens øgede offentlige udgifter til arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger for at hjælpe dem med at beskytte arbejdspladser og dermed arbejdstagere og selvstændige mod risikoen for arbejdsløshed og tab af indkomst.

Denne støtte vil hjælpe den berørte befolkning og bidrage til at mindske de direkte samfundsmæssige og økonomiske virkninger af den aktuelle covid-19-krise.

•Proportionalitetsprincippet

Forslaget overholder proportionalitetsprincippet. Det går ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå instrumentets mål.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•Høringer af interesserede parter

På grund af det presserende behov for at udarbejde forslaget, således at Rådet kan vedtage det i tide, kunne der ikke gennemføres en høring af de berørte parter.

•Konsekvensanalyse

På grund af forslagets hastende karakter er der ikke foretaget nogen konsekvensanalyse.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Kommissionen bør kunne optage lån på de finansielle markeder med henblik på videreudlån til medlemsstater, der anmoder om finansiel støtte inden for rammerne af SURE-instrumentet.

Ud over garantierne fra medlemsstaterne indeholder ordningen andre sikkerhedsforanstaltninger for at sikre dens finansielle soliditet:

·en stringent og konservativ tilgang til økonomisk forvaltning

·en sammensætning af låneporteføljen, der begrænser koncentrationsrisikoen, den årlige eksponering og en overdreven eksponering for de enkelte medlemsstater, samtidig med at der sikres tilstrækkelige ressourcer til de medlemsstater, hvor behovet er størst, samt

·muligheder for refinansiering af gæld.

2020/0224 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om midlertidig støtte til Cypern i henhold til Rådets forordning (EU) 2020/672 til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation som følge af covid-19-udbruddet

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Rådets forordning (EU) 2020/672 af 19. maj 2020 om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til mindskelse af risiciene for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af covid-19-udbruddet  1 , særlig artikel 6, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Den 6. august 2020 anmodede Cypern om finansiel støtte fra Unionen med henblik på at supplere landets nationale indsats for at imødegå virkningerne af covid-19-udbruddet og dets socioøkonomiske konsekvenser for arbejdstagerne.

(2)Covid-19-udbruddet og de ekstraordinære foranstaltninger, som Cypern har gennemført for at dæmme op for udbruddet og de socioøkonomiske og sundhedsrelaterede konsekvenser heraf, forventes at få dramatiske følger for de offentlige finanser. Ifølge Kommissionens forårsprognose 2020 forventedes Cypern at have et offentligt underskud og en offentlig gæld på henholdsvis 7 % og 115,7 % af bruttonationalproduktet (BNP) ved udgangen af 2020. Ifølge Kommissionens mellemliggende sommerprognose 2020 forventes Cyperns BNP at falde med 7,7 % i 2020.

(3)Covid-19-udbruddet har fastlåst en væsentlig del af arbejdsstyrken i Cypern. Dette har ført til en pludselig og kraftig stigning i de offentlige udgifter i Cypern som følge af den særlige orlovsordning for forældre, støtteordningerne til fordel for virksomheder for henholdsvis fuld og delvis indstilling af driften, særordningen til fordel for selvstændige, særordningen til fordel for hotelenheder og turistindkvarteringsvirksomheder, særordningen til støtte for virksomheder, som har forbindelse til turistbranchen, som er berørt af turisme, eller som er tilknyttet virksomheder, der er pålagt obligatorisk indstilling af driften, særordningen til støtte for virksomheder, der udøver en foruddefineret aktivitet samt tilskudsordningen til fordel for meget små og små virksomheder samt selvstændige såvel som de folkesundhedsmæssige foranstaltninger i forbindelse med ordningen for ydelser ved sygdom, jf. betragtning 4-12.

(4)"Lov 27(I)/2020", som der henvises til i Cyperns anmodning af 6. august 2020, danner grundlaget for indførelsen af en række administrative retsforskrifter, som opstiller foranstaltninger til at imødegå virkningerne af covid-19-udbruddet. Myndighederne har på grundlag af lov 27(I)/2020 vedtaget en særlig orlovsordning, hvorunder der ydes lønkompensation til forældre, der arbejder i den private sektor, og som har børn på op til 15 år eller børn med handicap i alle aldre. Den særlige orlovsordning kan betragtes som svarende til en arbejdsfordelingsordning som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, idet den giver mulighed for at yde indkomststøtte til medarbejdere og bidrager til at opretholde beskæftigelsen ved at sikre, at forældre, som skal passe deres børn, mens skolerne er lukket, ikke er nødsaget til at bringe deres ansættelsesforhold til ophør.

(5)Myndighederne har desuden vedtaget en støtteordning til fordel for virksomheder for fuld indstilling af driften, hvorunder der ydes lønkompensation til 90 % af medarbejderne i en virksomhed, der har været tvunget til at indstille hele sin drift, forudsat at medarbejderne fastholdes. Kompensationen dækker enten 60 % af medarbejderens løn eller 60 % af de sociale sikringsydelser, medarbejderen har optjent i 2018 (2019 for perioden juli-august 2020), hvis dette er højere. Kompensationen udgør højst 1 214 EUR og mindst 360 EUR pr. måned.

(6)Under støtteordningen til fordel for virksomheder for delvis indstilling af driften ydes der lønkompensation til medarbejderne i en virksomhed, der oplever en nedgang i omsætningen på mindst 25 % som følge af pandemien, forudsat at medarbejderne fastholdes. Kompensationen dækker enten 60 % af medarbejderens løn eller 60 % af de sociale sikringsydelser, medarbejderen har optjent i 2018, hvis dette er højere. Kompensationen udgør højst 1 214 EUR og mindst 360 EUR pr. måned.

(7)Under særordningen til fordel for selvstændige ydes der kompensation til selvstændige, som ikke kan udøve nogen form for aktivitet i henhold til sundhedsministerens dekret og/eller en afgørelse truffet af ministerrådet.

(8)Under særordningen til fordel for hotelenheder og turistindkvarteringsvirksomheder ydes der lønkompensation til støtte for medarbejdere i hotelbranchen og i andre virksomheder, der tilbyder turistindkvartering, hvis arbejdsgiveren helt har indstillet driften eller oplevet et fald i omsætningen på mere end 40 %. Deltagelse i ordningen forudsætter, at medarbejderne fastholdes.

(9)Under særordningen til støtte for virksomheder, som har forbindelse til turistbranchen, som er berørt af turisme, eller som er tilknyttet virksomheder, der er pålagt obligatorisk indstilling af driften, ydes der lønkompensation til medarbejdere i hotelbranchen eller andre virksomheder, som tilbyder turistindkvartering, der helt har indstillet driften eller oplevet et fald i omsætningen på mere end 55 %, forudsat at medarbejderne fastholdes.

(10)Under særordningen til støtte for virksomheder, der udøver en foruddefineret aktivitet, ydes der lønkompensation til medarbejdere i virksomheder, der forventer en nedgang i omsætningen på mindst 55 %, forudsat at medarbejderne fastholdes.

(11)Derudover er der ved "tillægsbudget vedrørende tilskud under de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under covid-19", som der henvises til i Cyperns anmodning af 6. august 2020, indført mulighed for tilskud til meget små og små virksomheder samt selvstændige, som beskæftiger op til 50 medarbejdere. Anmodningen vedrører kun den del af udgifterne, der er relateret til støtte til selvstændige og enmandsvirksomheder. Tilskuddene består at et engangsbeløb til dækning af små virksomheders og selvstændiges driftsudgifter. Tilskudsordningen kan betragtes som svarende til en arbejdsfordelingsordning som omhandlet i forordning (EU) 2020/672, idet formålet er at beskytte selvstændige eller lignende kategorier af arbejdstagere mod en nedsættelse eller tab af indkomst.

(12)Endelig ydes der under ordningen for udbetaling af ydelser ved sygdom lønkompensation til medarbejdere i den private sektor og selvstændige, forudsat at de enten klassificeres som udsatte ifølge en liste offentliggjort af sundhedsministeriet, sættes i karantæne af myndighederne eller er smittet med covid-19.

(13)Cypern opfylder de i artikel 3 i forordning (EU) 2020/672 nævnte betingelser for at anmode om finansiel støtte. Cypern har forelagt Kommissionen passende dokumentation for, at de faktiske og planlagte offentlige udgifter efter den 1. februar 2020 er steget med 479 070 000 EUR som følge af den særlige orlovsordning for forældre, støtteordningerne til fordel for virksomheder for henholdsvis fuld og delvis indstilling af driften, særordningen til fordel for selvstændige, særordningen til fordel for hotelenheder og turistindkvarteringsvirksomheder, særordningen til støtte for virksomheder, som har forbindelse til turistbranchen, som er berørt af turisme, eller som er tilknyttet virksomheder, der er pålagt obligatorisk indstilling af driften, særordningen til støtte for virksomheder, der udøver en foruddefineret aktivitet samt tilskudsordningen til fordel for meget små og små virksomheder samt selvstændige. Der er tale om en pludselig og kraftig stigning, eftersom de nye foranstaltninger omfatter en betydelig del af virksomhederne og arbejdsstyrken i Cypern.

(14)Kommissionen har hørt Cypern og konstateret, at der er sket en pludselig og kraftig stigning i de faktiske og planlagte offentlige udgifter, der er direkte forbundet med arbejdsfordelingsordninger og lignende foranstaltninger samt indførelsen af relevante sundhedsrelaterede foranstaltninger i forbindelse med covid-19-udbruddet som omhandlet i anmodningen af 6. august 2020, jf. artikel 6 i forordning (EU) 2020/672.

(15)Der bør derfor ydes finansiel støtte med henblik på at hjælpe Cypern med at imødegå de socioøkonomiske virkninger af den alvorlige økonomiske forstyrrelse som følge af covid-19-udbruddet.

(16)Denne afgørelse bør ikke berøre udfaldet af eventuelle sager om forvridning af det indre marked, som anlægges, navnlig i henhold til artikel 107 og 108 i TEUF. Den fritager heller ikke medlemsstaterne for i henhold til artikel 108 i TEUF at underrette Kommissionen om eventuelle statsstøtteprojekter.

(17)Cypern bør regelmæssigt underrette Kommissionen om gennemførelsen af de planlagte offentlige udgifter, således at Kommissionen kan vurdere, i hvilket omfang landet har afholdt disse udgifter.

(18)Afgørelsen om at yde finansiel støtte er blevet truffet under hensyntagen til de eksisterende og forventede behov i Cypern samt anmodninger om finansiel støtte i henhold til forordning (EU) 2020/672, som andre medlemsstater allerede har indgivet eller har planlagt at indgive, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed anvendes —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

Cypern opfylder betingelserne i artikel 3 i forordning (EU) 2020/672.

Artikel 2

1.Unionen stiller et lån på højst 479 070 000 EUR til rådighed for Cypern. Lånet har en maksimal gennemsnitlig løbetid på 15 år.

2.Rådighedsperioden for den finansielle støtte, der ydes ved denne afgørelse, er 18 måneder fra den første dag efter denne afgørelses ikrafttræden.

3.Kommissionen stiller Unionens finansielle støtte til rådighed for Cypern i maksimalt otte rater. En rate kan udbetales i en eller flere trancher. Løbetiden for trancherne under den første rate kan være længere end den maksimale gennemsnitlige løbetid, der er fastsat i stk. 1. I så fald fastsættes løbetiden for de efterfølgende trancher således, at den i stk. 1 omhandlede maksimale gennemsnitlige løbetid overholdes, når alle rater er udbetalt.

4.Den første rate frigives under forbehold af, at den i artikel 8, stk. 2, i forordning (EU) 2020/672 omhandlede låneaftale, træder i kraft.

5.Cypern afholder Unionens finansieringsomkostninger, der er omhandlet i artikel 4 i forordning (EU) 2020/672, for hver rate samt Unionens eventuelle gebyrer, omkostninger og udgifter i forbindelse med finansieringen.

6.Kommissionen træffer afgørelse om størrelsen af raterne og frigivelsen heraf samt om tranchernes størrelse.

Artikel 3

Cypern kan finansiere følgende foranstaltninger:

a)den særlige orlovsordning til fordel for forældre som fastsat ved lov 27(I)/2020 og administrativ retsforskrift 127/148/151/184/192/212/213/235/2020

b)støtteordningerne til fordel for virksomheder for fuld eller delvis indstilling af driften som fastsat ved lov 27(I)/2020 og administrativ forskrift 131/148/151/188/212/213/239/2020 og 151/187/212/213/238/243/273/2020

c)særordningen til fordel for selvstændige som fastsat ved lov 27(I)/2020 og administrativ retsforskrift 129/148/151/186/213/237/322/2020

d)særordningen til fordel for hotelenheder og turistindkvarteringsvirksomheder som fastsat ved lov 27(I)/2020 og administrativ retsforskrift 269/317/2020

e)særordningen til støtte for virksomheder, som har forbindelse til turistbranchen, som er berørt af turisme, eller som er tilknyttet virksomheder, der er pålagt obligatorisk indstilling af driften, som fastsat ved lov 27(I)/2020 og administrativ retsforskrift 270/318/2020

f)særordningen til støtte for virksomheder, der udøver en foruddefineret aktivitet, som fastsat ved lov 27(I)/2020 og administrativ retsforskrift 272/320/2020

g)tilskudsordningen til fordel for meget små og små virksomheder samt selvstændige som fastsat i tillægsbudgettet vedrørende tilskud under de midlertidige rammebestemmelser for statslige foranstaltninger til støtte for økonomien under covid-19 for den del af udgifterne, der er relateret til støtte til selvstændige og enmandsvirksomheder

h)ordningen for udbetaling af ydelser ved sygdom som fastsat ved lov 27(I)/2020 og administrativ retsforskrift 128/148/151/185/212/236/2020.

Artikel 4

Cypern underretter senest den [DATO: seks måneder efter datoen for offentliggørelsen af denne afgørelse] og derefter hver sjette måned Kommissionen om afholdelsen af de planlagte offentlige udgifter, indtil alle de planlagte offentlige udgifter er blevet afholdt.

Artikel 5

Denne afgørelse er rettet til Republikken Cypern.

Artikel 6

Denne afgørelse offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L 159 af 20.5.2020, s. 1.