175/8361983J01750008.00022150121545CJDOM AP 4. 7. 1985 — SAG 175/83CULMSEE / ØSU<TI><P><HT TYPE="UC">Domstolens dom</HT> (tredje afdeling)</P><P><DATE ISO="19850604">4. juli 1985</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Processprog: Fransk.</P></NOTE></P></TI>

I sag 175/83

Suzanne Culmsee m.fl., tjenestemænd ved Det økonomiske og sociale Udvalg, bistået og repræsenteret af advokat Jean-Noël Louis, rue Langeveld 51, boîte postale 16, 1180 Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Nicolas Decker, advokat med møderet for Luxembourgs Cour d'appel, 16, avenue Marie-Thérèse, boîte postale 335, Luxembourg,

sagsøgeremod

Det økonomiske og sociale Udvalg, Bruxelles, ved Marius Simond som befuldmægtiget, bistået af advokat Yvette Hamilius, Luxembourg, og med valgt adresse i Luxembourg på advokat Hamilius' kontor, 11, boulevard Royal,

sagsøgt,

angående en påstand om annullation på grund af ulovlighed

af de lønsedler, sagsøgte udstedte for december 1982, for så vidt som de indeholder udregning af den lønefterbetaling, som blev foretaget i medfør af Rådet for De europæiske Fællesskabers forordning nr. 3139/82 af 22. november 1982, uden at denne efterbetaling var forhøjet med renter som erstatning for det formuetab, der var påført sagsøgerne, og

om fornødent af den udtrykkelige og stiltiende afvisning af de af sagsøgerne indgivne klager i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2; B samt angående påstande om, at

sagsøgte tilpligtes at erstatte sagsøgerne det påførte formuetab, idet Domstolen fastsætter rentebeløbet, der bør opgøres efter den sædvanligvis anvendte sats, beregnet af de enkeltvis forfaldne efterbetalinger og til betaling sker;

sagsøgte i henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, tilpligtes at afholde samtlige sagens omkostninger samt, jfr. procesreglementets artikel 73, litra b), at godtgøre de nødvendige udgifter, som parterne har afholdt med henblik på sagens behandling, især rejse- og opholdsudgifter samt salær til advokat,

har

DOMSTOLEN (tredje afdeling)

sammensat af afdelingsformanden C. Kakouris, dommerne U. Everling og Y. Galmot,

generaladvokat: G. F. Mancini

justitssekretær: ekspeditionssekretær H. A. Rühi

efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 31. januar 1985,

afsagt følgende

<TI><P>DOM</P></TI>

(Sagsfremstillingen udelades)

<TI><P>Præmisser</P></TI>1Ved stævning, indgivet til Domstolens justitskontor den 16. august 1983, har Suzanne Culmsee og andre tjenestemænd ved Det økonomiske og sociale Udvalg anlagt sag, hvorunder de har påstået annullation af deres lønsedler for december 1982, der indeholdt udregning af den lønefterbetaling, som skete i medfør af Rådet for De europæiske Fællesskabers forordning nr. 3139/82 af 22. november 1982 (EFT L 331 af 26.11.1982, s. 1), og om fornødent af den udtrykkelige eller stiltiende afvisning af sagsøgernes klager indgivet i medfør af tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2. Påstanden om annullation er begrundet med, at lønefterbetalingerne for perioden fra 1. juli 1980 — trods den i mellemtiden indtrådte forringelse af købekraften — ikke var forhøjet med renter, som sagsøgerne kræver opgjort og udbetalt efter den sædvanligvis anvendte sats. Endvidere påstås Det økonomiske og sociale Udvalg tilpligtet at betale erstatning som følge af forringelsen af købekraften.2Den 20. januar 1981 vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag af 9. december 1980 forordning nr. 187/81 (EFT L 21 af 24.1.1981, s. 18) om tilpasning af vederlag og pensioner til tjenestemænd og øvrige ansatte i De europæiske Fællesskaber samt om justeringskoefficienterne for disse vederlag og pensioner.3Under henvisning til denne forordning vedtog Rådet den 10. februar 1981 forordning nr. 397/81 (EFT L 46 af 19.2. 1981, s. 1) om fastsættelse af løntabeller samt af øvrige lønelementer.4Den 16. marts 1981 anlagde Kommissionen sag med påstand om annullation af forordning nr. 187/81 samt af artiklerne 1, afsnit a), 2, afsnit a), 2, afsnit b), og artikel 11, 1. afsnit, i forordning nr. 397/81.5Ved dom af 6. oktober 1982 (Kommissionen mod Rådet, 59/81, Sml. s. 3329) annullerede Domstolen forordning nr. 187/81 samt de ovennævnte bestemmelser i forordning nr. 397/81.6Med henblik på at opfylde dommen vedtog Rådet på grundlag af Kommissionens forslag af 29. oktober 1982 forordning nr. 3139/82 af 22. november 1982.7Det økonomiske og sociale Udvalg opgjorde og udbetalte derefter lønefterbetalingerne i medfør af forordningen.8Hver enkelt af sagsøgerne indgav derefter en enslydende klage i henhold til tjenestemandsvedtægtens artikel 90, stk. 2, med krav om at der blev taget hensyn til forringelsen af købekraften igennem den periode, der omfattes af efterbetalingerne i medfør af Rådets forordning nr. 3139/82; sagsøgerne krævede endvidere morarenter, som efter deres opfattelse skulle være betalt sammen med de skete lønefterbetalinger.9Efter at klagerne var blevet afvist udtrykkeligt eller stiltiende, anlagde sagsøgerne denne sag.10Ved et særskilt dokument, registreret på Domstolen den 19. oktober 1983, har Rådet påstået sagen afvist, for så vidt som den er anlagt mod Rådet, samt anmodet Domstolen om at tage stilling til denne påstand uden at indlede behandlingen af realiteten.11Domstolen tog Rådets afvisningspåstand til følge, og ved kendelse, afsagt af Domstolens tredje afdeling den 26. september 1984, blev sagen under henvisning til procesreglementets artikel 91, stk. 3 og 4, afvist, for så vidt som den var anlagt mod Rådet.<TI><P>Formaliteten</P></TI>12I dommen af 22. oktober 1975 (Meyer-Burckhardt mod Kommissionen, 9/75, Sml. s. 1171) udtalte Domstolen, at en tvist, der vedrører en tjenestemand og hans institution, og hidrører fra det ansættelsesforhold, som knytter den pågældende til institutionen, også når den drejer sig om erstatning, er omfattet af traktatens artikel 179 og vedtægtens artikler 90 og 91. Sagsøgerne har herefter adgang til på samme tid at nedlægge påstand om annullation og erstatning, om end under iagttagelse af tjenestemandsvedtægtens betingelser herfor, der er de samme for de to søgsmålsformer.13Det bemærkes i så henseende vedrørende det foreliggende tilfælde, at sagsøgerne, som det fremgår af sagen, i klagerne udelukkende krævede morarenter, men ikke erstatning, hvilket de først nedlagde påstand om i den til Domstolen indgivne stævning. Søgsmålet vil herefter være at afvise, for så vidt angår kravet om erstatning.<TI><P>Realiteten</P></TI>14Det bemærkes, at sagens realitet rejser en række spørgsmål, hvis afgørelse henhører under Domstolens plenum.<TI><P>Sagens omkostninger</P></TI>15Afgørelsen om sagens omkostninger findes på sagens indeværende stade at burde udsættes.

På grundlag af disse præmisser

før den endelige påkendelse af realiteten

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (tredje afdeling)

1)Sagen afvises for så vidt angår påstanden om erstatning.2)Sagen henvises til Domstolens plenum med henblik på påkendelse i realiteten af sagsøgernes øvrige påstande.3)Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.

Kakouris

Everling

Galmot

Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den 4. juli 1985.

P. Heim

Justitssekretær

C. Kakouris

Formand for tredje afdeling