16.2.2007   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 46/63


RÅDETS FÆLLES AKTION 2007/108/FUSP

af 15. februar 2007

om forlængelse af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Sudan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 14, artikel 18, stk. 5, og artikel 23, stk. 2, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Den 5. juli 2006 vedtog Rådet fælles aktion 2006/468/FUSP om forlængelse og ændring af mandatet for Den Europæiske Unions særlige repræsentant for Sudan (1).

(2)

EU har været aktivt involveret på diplomatisk og politisk niveau, siden de internationale bestræbelser på at dæmme op for og løse Darfur-krisen startede.

(3)

EU ønsker at styrke sin politiske rolle i en krise, der involverer en lang række lokale, regionale og internationale aktører, og opretholde sammenhæng mellem på den ene side EU's bistand til krisestyringen i Darfur, der ledes af Den Afrikanske Union (AU), og på den anden side de overordnede politiske forbindelser med Sudan, herunder med hensyn til gennemførelsen af den samlede fredsaftale (CPA) mellem Sudans regering og Det Sudanesiske Folks Befrielsesbevægelse/Hær (SPLM/A).

(4)

Den 5. maj 2006 indgik Sudans regering og individuelle oprørsgrupper fredsaftalen for Darfur (DPA) i Abuja. EU vil støtte bestræbelserne på at udvide støtten til DPA blandt oprørsgrupperne som et afgørende element i en politisk proces, som alle parter deltager i, og som forbliver en forudsætning for, at der kan skabes varig fred og sikkerhed, og for, at de lidelser, som millioner af mennesker i Darfur udsættes for, kan bringes til ophør. De opgaver, der skal varetages af Den Europæiske Unions særlige repræsentant, bør tage fuldt hensyn til EU's rolle for så vidt angår gennemførelsen af DPA, herunder i relation til dialog- og konsultationsprocessen Darfur-Darfur.

(5)

EU har ydet en betydelig bistand til AU's mission i Darfur-området i Sudan (AMIS) med hensyn til støtte til planlægning og ledelse, finansiering og logistik.

(6)

Den 31. marts 2005 vedtog FN's Sikkerhedsråd på grundlag af rapporten fra den internationale kommission til undersøgelse af krænkelser af den internationale humanitære ret og menneskerettighedsret i Darfur resolution 1593(2005), som indbringer situationen i Darfur for Den Internationale Straffedomstol.

(7)

FN's Sikkerhedsråd vedtog den 31. august 2006 resolution 1706(2006), som giver FN's mission i Sudan (UNMIS) mandat til at intensivere sit engagement i Darfur samt til i samråd med AU at tage skridt til at styrke Den Afrikanske Unions mission i Darfur (AMIS) ved hjælp af FN's ressourcer. Med henblik på at gennemføre denne afgørelse holdt FN, AU og den sudanske regering konsultationer på højt plan den 16. november 2006 i Addis Abeba. Parterne vedtog en tilgang til FN-støtte til AMIS i tre etaper, der i sidste ende fører til en hybrid AU-FN-styrke.

(8)

AU's Freds- og Sikkerhedsråd tilsluttede sig konklusionerne fra konsultationerne i Addis Abeba og besluttede at forlænge AMIS' mandat med seks måneder indtil den 30. juni 2007, med forbehold af AU's revision og afhængigt af, om der er adgang til finansielle ressourcer. Den 15. december 2006 vedtog Det Europæiske Råd at udvide Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for AMIS. Et tilsvarende politisk engagement i forhold til AU, FN og Sudans regering og en specifik koordineringskapacitet er derfor fortsat nødvendig.

(9)

Den 19. december 2006 udnævnte FN's generalsekretær en særlig udsending til Darfur.

(10)

Den permanente tilstedeværelse i Khartoum gør det muligt at bevare den særlige repræsentants kontakter til Sudans regering, de sudanske politiske partier, AMIS-missionens hovedkvarter, FN og FN's organer samt diplomatiske missioner, ligesom det vil være muligt at deltage i arbejdet i de vurderings- og evalueringskommissioner, der er oprettet for at overvåge gennemførelsen af henholdsvis CPA og DPA, og tættere at overvåge situationen i det østlige Sudan efter indgåelsen af fredsaftalen for det østlige Sudan (ESPA). Tilstedeværelse i Juba vil ligeledes give mulighed for at opretholde tættere og mere regelmæssige kontakter med regeringen for det sydlige Sudan og SPLM og følge situationen i det sydlige Sudan på nærmere hold.

(11)

Rådet godkendte den 7. juni 2006 Den Europæiske Unions sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for EU som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union.

(12)

Mandatet for den særlige repræsentant i Sudan bør i princippet på grundlag af en fornyet gennemgang af fælles aktion 2006/468/FUSP forlænges med 12 måneder.

(13)

Pekka HAAVISTO har meddelt generalsekretæren/den højtstående repræsentant, at han agter at fratræde med udgangen af april 2007. Hans mandat bør således forlænges til den 30. april 2007. Rådet agter at udnævne en ny særlig repræsentant for den resterende del af mandatperioden.

(14)

Den særlige repræsentant skal gennemføre sit mandat under forhold, som muligvis vil blive forværret og vil kunne skade målene for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, jf. traktatens artikel 11 –

VEDTAGET FØLGENDE FÆLLES AKTION:

Artikel 1

Den Europæiske Unions særlige repræsentant

Pekka HAAVISTO's mandat som Den Europæiske Unions særlige repræsentant i Sudan forlænges indtil den 30. april 2007.

Artikel 2

Politikmål

Den særlige repræsentants mandat er baseret på målene for EU's politik i Sudan, navnlig for så vidt angår:

a)

bestræbelserne på, som en del af det internationale samfund og til støtte for AU og FN, at bistå de sudanske parter, AU og FN med at nå frem til en politisk løsning på konflikten i Darfur, blandt andet ved at gennemføre DPA, lette gennemførelsen af CPA og fremme syd-syd-dialogen samt lette gennemførelsen af ESPA under behørig hensyntagen til de regionale udløbere af disse spørgsmål og til princippet om afrikansk ejerskab, og

b)

sikringen af, at EU's bidrag til AMIS bliver så effektivt og synligt som muligt.

Artikel 3

Mandat

1.   For at nå de politiske mål har den særlige repræsentant mandat til:

a)

at etablere kontakter med AU, Sudans regering, det sydlige Sudans regering, de væbnede bevægelser i Darfur og andre sudanske parter samt ikke-statslige organisationer og opretholde et nært samarbejde med FN og andre relevante internationale aktører med henblik på at forfølge EU's politiske mål

b)

at repræsentere EU i Darfur-Darfur-dialogen, på møder på højt plan i den fælles kommission samt på andre relevante møder efter behov

c)

at repræsentere EU i videst muligt omfang i vurderings- og evalueringskommissionerne vedrørende henholdsvis CPA og DPA

d)

at følge udviklingen for så vidt angår gennemførelsen af ESPA

e)

at sikre sammenhæng mellem EU's bidrag til krisestyring i Darfur og EU's overordnede politiske forbindelser med Sudan

f)

for så vidt angår menneskerettighederne, herunder kvinders og børns rettigheder, og bekæmpelsen af straffrihed i Sudan, at følge situationen og opretholde regelmæssige kontakter med de sudanske myndigheder, AU og FN, især med højkommissæren for menneskerettigheder, menneskerettighedsobservatørerne i området og anklageren ved Den Internationale Straffedomstol.

2.   Med henblik på opfyldelsen af sit mandat skal den særlige repræsentant bl.a.

a)

bevare et overblik over alle EU-aktiviteter

b)

sikre koordinering af og sammenhæng i EU's bidrag til AMIS

c)

støtte den politiske proces og aktiviteterne i forbindelse med gennemførelsen af CPA, DPA og ESPA, og

d)

overvåge og aflægge rapport om de sudanske parters overholdelse af de relevante FN-sikkerhedsrådsresolutioner, især 1556 (2004), 1564 (2004), 1591 (2005), 1593 (2005), 1672 (2006), 1679 (2006) og 1706 (2006).

Artikel 4

Gennemførelse af mandatet

1.   Den særlige repræsentant har ansvaret for gennemførelsen af mandatet og handler med reference til generalsekretæren/den højtstående repræsentant og under dennes operationelle ledelse. Den særlige repræsentant står til regnskab for alle udgifter over for Kommissionen.

2.   Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) skal opretholde privilegerede forbindelser med den særlige repræsentant og være det primære kontaktpunkt til Rådet. PSC giver den særlige repræsentant strategisk vejledning og politisk input i forbindelse med mandatet.

3.   Den særlige repræsentant aflægger regelmæssigt rapport til PSC om situationen i Darfur og EU's bistand til AMIS samt om situationen i Sudan som helhed.

Artikel 5

Finansiering

1.   Udgifterne i forbindelse med den særlige repræsentants mandat i perioden 1. marts 2007 til 30. april 2007 dækkes af det finansielle referencebeløb, som Rådet har fastsat for den særlige repræsentants mandat i perioden 18. juli 2006 til 28. februar 2007.

2.   De udgifter, der finansieres med det i stk. 1 fastsatte beløb, forvaltes efter de procedurer og regler, der gælder for Den Europæiske Unions budget, bortset fra at eventuelle forfinansieringer ikke forbliver Fællesskabets ejendom.

3.   Forvaltningen af udgifterne omfattes af en kontrakt mellem den særlige repræsentant og Kommissionen.

4.   Alt efter tilfældet yder formandskabet, Kommissionen og/eller medlemsstaterne logistisk støtte i regionen.

Artikel 6

Udpegelse af medarbejdere

1.   Den særlige repræsentant er inden for rammerne af sit mandat og de tilsvarende finansielle midler, der stilles til rådighed, ansvarlig for udpegelsen af sine medarbejdere i samråd med formandskabet, der bistås af generalsekretæren/den højtstående repræsentant, og i fuldt samarbejde med Kommissionen. Den særlige repræsentant underretter formandskabet og Kommissionen om den endelige sammensætning af medarbejderstaben.

2.   Medlemsstaterne og EU-institutionerne kan foreslå udstationering af medarbejdere til at arbejde sammen med den særlige repræsentant. Vederlag til personale, der udstationeres af en medlemsstat eller af en EU-institution til at bistå den særlige repræsentant, afholdes af henholdsvis den pågældende medlemsstat eller den pågældende EU-institution.

3.   Alle A-stillinger, som ikke er omfattet af udstationering, opslås ledige på passende måde af Generalsekretariatet for Rådet, ligesom medlemsstaterne og EU-institutionerne underrettes herom med henblik på ansættelse af de bedst kvalificerede ansøgere.

4.   De privilegier, immuniteter og yderligere garantier, der er nødvendige for, at den særlige repræsentant og dennes medarbejdere kan opfylde og afvikle missionen uhindret, fastlægges i samarbejde med parterne. Medlemsstaterne og Kommissionen yder den fornødne støtte med henblik herpå.

Artikel 7

Sikkerhed

1.   Den særlige repræsentant og dennes medarbejdere overholder de sikkerhedsprincipper og minimumsstandarder, der er fastsat i Rådets afgørelse 2001/264/EF af 19. marts 2001 om vedtagelse af Rådets sikkerhedsforskrifter (2), navnlig ved behandlingen af EU-klassificerede oplysninger.

2.   Den særlige repræsentant skal i overensstemmelse med EU's sikkerhedspolitik for personale, der er udstationeret uden for EU som led i operationer i medfør af afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, i overensstemmelse med sit mandat og på baggrund af sikkerhedssituationen i sit geografiske ansvarsområde træffe alle med rimelighed gennemførlige forholdsregler med hensyn til sikkerheden for det personale, der står under hans eller hendes direkte myndighed, navnlig ved:

a)

at udarbejde en missionsspecifik sikkerhedsplan på grundlag af retningslinjer fra Rådets generalsekretariat, der bl.a. omfatter missionsspecifikke materielle, organisatoriske og proceduremæssige sikkerhedsforanstaltninger vedrørende styringen af sikre personalebevægelser til og inden for missionsområdet, styring af sikkerhedshændelser og en beredskabs- og evakueringsplan for missionen

b)

at sørge for, at alt personale, der er udstationeret uden for EU, er dækket af en højrisikoforsikring, der er tilpasset forholdene i missionsområdet

c)

at sørge for, at alle hans eller hendes medarbejdere, der skal udstationeres uden for EU, herunder lokalt ansat personale, har modtaget relevant sikkerhedsuddannelse før eller ved ankomsten til missionsområdet på grundlag af de risiko-ratings, som Rådets generalsekretariat har opstillet for missionsområdet

d)

at sørge for, at alle vedtagne henstillinger, som fremsættes efter regelmæssige sikkerhedsvurderinger, gennemføres, og afgive skriftlige rapporter om deres gennemførelse og om andre sikkerhedsspørgsmål som led i midtvejsrapporterne og rapporterne om gennemførelse af mandatet til generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen

e)

efter behov og inden for sit ansvarsområde som led i kommandokæden at sørge for en sammenhængende tilgang til personalesikkerhed for så vidt angår alle de EU-elementer, der er til stede ved en eller flere krisestyringsoperationer i hans eller hendes geografiske ansvarsområde.

Artikel 8

Koordineringscelle

1.   I forbindelse med koordineringen af EU's bidrag til AMIS bistås den særlige repræsentant af en ad hoc-koordineringscelle (EUSR-kontoret) i Addis Abeba, som handler under den særlige repræsentants myndighed i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2, i Rådets fælles aktion 2005/557/FUSP af 18. juli 2005 om Den Europæiske Unions civil-militære aktion til støtte for Den Afrikanske Unions mission i Darfur-området i Sudan (3).

2.   EUSR-kontoret i Addis Abeba skal omfatte en politisk rådgiver, en militærrådgiver og en politirådgiver.

3.   Politirådgiveren og militærrådgiveren i EUSR-kontoret skal rådgive den særlige repræsentant om henholdsvis politikomponenten og den militære komponent af den EU-støtteaktion, der er omhandlet i stk. 1. I denne egenskab rapporterer de til den særlige repræsentant.

4.   Politirådgiveren og militærrådgiveren modtager ikke instrukser fra den særlige repræsentant vedrørende forvaltning af udgifter i forbindelse med henholdsvis politikomponenten og den militære komponent af den EU-støtteaktion, der er omhandlet i stk. 1. Den særlige repræsentant har ikke noget ansvar i den forbindelse.

5.   Der oprettes et EUSR-kontor i Khartoum, som omfatter en politisk rådgiver og det nødvendige administrative og logistiske støttepersonale. I overensstemmelse med det mandat, der er beskrevet i artikel 3, oprettes der også afdelinger i Darfur og det sydlige Sudan, hvis kontoret i Khartoum ikke kan yde al den nødvendige støtte til det EUSR-personale, der er udstationeret i andre dele af Sudan. Kontoret i Khartoum skal trække på den tekniske ekspertise i EUSR-kontoret i Addis Abeba med hensyn til militære og politimæssige spørgsmål, når behovet opstår.

Artikel 9

Rapportering

Den særlige repræsentant aflægger som hovedregel personligt rapport til generalsekretæren/den højtstående repræsentant og til PSC og kan også aflægge rapport til den relevante arbejdsgruppe. Generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen modtager regelmæssigt skriftlige rapporter. Efter henstilling fra generalsekretæren/den højtstående repræsentant og PSC kan den særlige repræsentant aflægge rapport til Rådet (almindelige anliggender og eksterne forbindelser).

Artikel 10

Koordination

For at sikre sammenhæng i EU's optræden udadtil koordineres den særlige repræsentants aktiviteter med generalsekretæren/den højtstående repræsentants, formandskabets og Kommissionens aktiviteter. Den særlige repræsentant sørger for regelmæssig briefing af medlemsstaternes missioner og Kommissionens delegationer. Under arbejdet på stedet holdes der tæt kontakt til formandskabet, Kommissionen og missionscheferne, der skal gøre deres bedste for at bistå den særlige repræsentant i gennemførelsen af dennes mandat. Den særlige repræsentant skal også holde forbindelse med andre internationale og regionale aktører på stedet.

Artikel 11

Revision

Gennemførelsen af denne fælles aktion og dens sammenhæng med andre bidrag fra EU til regionen skal løbende tages op til revision. Den særlige repræsentant forelægger en samlet rapport om gennemførelsen af mandatet for generalsekretæren/den højtstående repræsentant, Rådet og Kommissionen medio april 2007.

Artikel 12

Ikrafttræden

Denne fælles aktion har virkning fra datoen for vedtagelsen.

Artikel 13

Offentliggørelse

Denne fælles aktion offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 15. februar 2007

På Rådets vegne

W. SCHÄUBLE

Formand


(1)   EUT L 184 af 6.7.2006, s. 38.

(2)   EFT L 101 af 11.4.2001, s. 1. Senest ændret ved afgørelse 2005/952/EF (EUT L 346 af 29.12.2005, s. 18).

(3)   EUT L 188 af 20.7.2005, s. 46.