<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1992DAA.0100003501.case.xml"><NO.CASE>C-177/90</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61990C0177</NO.CELEX><NO.SEQ>0002.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>47</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>57</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>11</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MISCHO — SAG C-177/90</LEFT><RIGHT>KÜHN</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Jean Mischo</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19910926">26. september 1991</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P><HT TYPE="ITALIC">Hr. afdelingsformand,</HT></P><P><HT TYPE="ITALIC">De herrer dommere,</HT></P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Ved Rådets forordning (EØF) nr. 856/84 af <DATE ISO="19840331">31. marts 1984</DATE> om ændring af forordning (EØF) nr. 804/68 om den fælles markedsordning for mælk og mejeriprodukter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="090" DATE.PUB="1984" PAGE.FIRST="10">EFT L 90, s. 10</REF.DOC.OJ>), indførtes en <QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>tillægsafgift<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>, der opkræves for de leverede mængder mælk, der overstiger en vis referencemængde. Sidstnævnte fastsættes i henhold til reglerne i Rådets forordning (EØF) nr. 857/84 af <DATE ISO="19840331">31. marts 1984</DATE> om almindelige regler for anvendelsen af den i artikel 5c i forordning (EØF) nr. 804/68 omhandlede afgift på mælk og mejeriprodukter (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="090" DATE.PUB="1984" PAGE.FIRST="13">EFT L 90, s. 13</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagsøgeren i hovedsagen, Ralf-Herbert Kühn, ejer en landbrugsbedrift, som var forpagtet til forpagteren Roolfs. Denne forpagtningsaftale blev opsagt pr. <DATE ISO="19810430">30. april 1981</DATE>, hvorefter Oberlandesgericht Oldenburg forlængede aftalen til den <DATE ISO="19830430">30. april 1983</DATE> (i henhold til reglerne om Pächterschutz). Roolfs havde i 1981 leveret <FT TYPE="NUMBER">220489</FT> kg mælk, i 1982 <FT TYPE="NUMBER">200625</FT> kg og i 1983 <FT TYPE="NUMBER">55621</FT> kg. Efterfølgeren, forpagter Cremer, leverede yderligere <FT TYPE="NUMBER">32666</FT> kg i 1983, som af Tyskland blev valgt som referenceår, og hvor der således indtraf et væsentligt fald i produktionen på Ktihn's landbrugsbedrift.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Efter at Ktihn's ansøgning om, at den til hans bedrift hørende referencemængde blev beregnet på grundlag af produktionen i 1981 eller 1982, var blevet afslået af de kompetente myndigheder, anlagde han en retssag, hvorunder kravet ligeledes blev afvist. Sagen blev anket til Oberverwaltungsgericht für die Länder Niedersachsen und Schleswig-Holstein, som derefter har forelagt to præjudicielle spørgsmål, som jeg skal behandle senere. Forinden vil jeg fremsætte en indledende bemærkning.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Indledning</P></TI></TITLE><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>De præjudicielle spørgsmål er blevet rejst under en retssag mellem ejeren af en landbrugsbedrift og den nationale myndighed, der er kompetent med hensyn til fastsættelse af referencemængder, og den forelæggende nationale ret har i sin kendelse rejst spørgsmålet om en eventuel overtrædelse af ejendomsretten — som er en grundrettighed — og princippet om ligebehandling af forpagtere.</TXT></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Forordning nr. 857/84 indebærer imidlertid ikke, at der tildeles referencemængder til andre end <HT TYPE="ITALIC">mælkeproducenter.</HT> Artikel 2 i forordning nr. 857/84 bestemmer nemlig, at<?PAGE NO="I-48"?> <QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>den... referencemængde er lig med den mængde mælk eller mælkeækvivalent, som producenten har leveret i kalenderåret...<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</TXT><P>I artikel 12 i samme forordning defineres en producent som</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>landmand...:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>som sælger mælk eller andre mejeriprodukter direkte til forbrugeren</P></ITEM><ITEM><P>og/eller som leverer til opkøberen.<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/></P></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>Dernæst giver den pågældende lovgivning udtrykkeligt medlemsstaterne mulighed for til den afgående forpagter helt eller delvis at overføre den referencemængde, som han råder over i den bedrift, han forlader. Jeg henviser her til forordning nr. 590/85<NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Rådets forordning af <DATE ISO="19850226">26.2.1985</DATE> om ændring af forordning (EØF) nr. 857/84 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="068" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="1">EFT L 68, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, der ændrede artikel 7 i forordning nr. 857/84. I sjette betragtning til denne forordning forklares det, at anvendelsen af artikel 7 (i den oprindelige version) i visse tilfælde kunne medføre, at der opstod en vanskelig økonomisk og social situation, og det var derfor ønskeligt at indføre den pågældende mulighed, således at den forpagter, hvis kontrakt udløber, kan fortsætte mælkeproduktionen andetsteds.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>I Domstolens dom i Wachauf-sagen<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dom af <DATE ISO="19890713">13.7.1989</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="5/88" YEAR="1989" PAGE.ECR="2609">5/88, Wachauf, Smi. s. 2609</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> forelå der en situation, hvor bortforpagteren, som aldrig selv havde produceret mælk på den bortforpagtede gård, og hvor det væsentligste driftsudstyr til mælkeproduktion, nemlig malkekvægsbesætning og de nødvendige tekniske installationer til mælkeproduktion, i øvrigt altid havde tilhørt forpagteren. I denne specielle sammenhæng fastslog Domstolen i korthed, at det er uforeneligt med kravet om beskyttelse af <HT TYPE="ITALIC">forpagterens</HT> grundrettigheder ikke at give ham mulighed for ved udløbet af forpagtningsaftalen at beholde en del af referencemængden, idet han derved uden erstatning fratages udbyttet af sin arbejdsindsats og af de investeringer, som han har foretaget i bedriften.</TXT></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Jeg har fundet det vigtigt at henvise til disse elementer for at fremhæve, at forholdet mellem ejer og forpagter i forbindelse med kvoteordningen er alt andet end enkelt, og jeg skal foreslå Domstolen, at den ikke i denne sag uddyber de problemer, som er forbundet hermed. Her foreligger spørgsmålet, om den tidligere forpagter kan medtage referencemængder, i øvrigt ikke, da det blev oplyst under de mundtlige forhandlinger, at forpagter Roolfs ikke har fået tildelt en referencemængde. Såfremt dommen på den anden side fører til det resultat, at den nye forpagter, Cremer, skal have tildelt en større referencemængde, vil dette indirekte være til fordel for ejeren af bedriften, Kühn. Jeg vil derfor begrænse mig til at gennemgå de forelagte spørgsmål med henblik på mælkeproducenternes rettigheder.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Første spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Det første spørgsmål lyder således:</TXT><?PAGE NO="I-49"?><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>Var Rådet eller Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med vedtagelsen af mælkegarantimængdeordningen forpligtet til under en ordning for særlige tilfælde (f.eks. valg af et andet kalenderår som referenceår) (artikel 3, nr. 3, i forordning (EØF) nr. 857/84) at tage hensyn til forpagterskifte på en landbrugsbedrift, som finder sted i året efter det af medlemsstaten valgte referenceår?<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Artikel 3, nr, 3, i forordning (EØF) nr. 857/84 bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>De producenter, hvis mælkeproduktion i det referenceår, der er valgt i medfør af artikel 2, er blevet påvirket i kendelig grad af usædvanlige begivenheder før eller i løbet af nævnte år, kan anmode om, at der tages hensyn til et andet referencekalenderår inden for perioden 198I-1983.<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/></P><P>Følgende forhold kan berettige til anvendelse af første afsnit:</P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>en alvorlig naturkatastrofe, der påvirker producentens bedrift betydeligt</P></ITEM><ITEM><P>ødelæggelse ved et ulykkestilfælde af producentens foderressourcer eller bygninger til malkekvægsbesætningen</P></ITEM><ITEM><P>en epizooti, der berører hele eller en del af malkekvægsbesætningen.</P></ITEM></LIST><P>Medlemsstaterne underretter Kommissionen i tilfælde af anvendelse af første afsnit. Listen over de i andet afsnit omhandlede forhold kan suppleres efter fremgangsmåden i artikel 30 i forordning (EØF) nr. 804/68</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>I henhold til denne procedure har Kommissionen i artikel 3 i forordning (EØF) nr. 1371/84 om gennemførelsesbestemmelserne for mælkekvoteordningen<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens forordning af <DATE ISO="19840516">16.5.1984</DATE> om gennemførelsesbestemmelserne for den tillægsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EØF) nr. 804/68 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="132" DATE.PUB="1984" PAGE.FIRST="11">EFT L 132, s. 11</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> suppleret listen over de ovenfor omtalte situationer, idet følgende er tilføjet:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>—</NO.P><TXT>ekspropriering af en betydelig del af det udnyttede landbrugsareal på producentens bedrift, som har medført en midlertidig formindskelse af bedriftens foderareal</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>langvarig uarbejdsdygtighed for producenten, hvis han selv drev bedriften</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>tyveri eller hændeligt tab af en del af eller hele malkekvægsbesætningen, som i væsentligt omfang har haft indflydelse på bedriftens mælkeproduktion.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>Sagsøgte i hovedsagen, Landwirtschaftskammer Weser-Ems, såvel som Rådet og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har foreslået Domstolen at besvare det første spørgsmål benægtende. Til støtte<?PAGE NO="I-50"?> herfor har de henvist til Domstolens faste praksis<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se navnlig præmis 27 i dommen af <DATE ISO="19880517">17.5.1988</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="84/87" YEAR="1988" PAGE.ECR="2647">84/87, Erpelding, Sml. s. 2647</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, hvorefter</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>Fællesskabets lovgiver på et område, der forudsætter en vurdering af en kompliceret økonomisk situation, som det er tilfældet inden for den fælles landbrugspolitik, ... har et vidt skøn med hensyn til arten og rækkevidden af de foranstaltninger, der skal træffes<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>De henviser ligeledes til dom af <DATE ISO="19900627">27. juni 1990</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-67/89" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-2615">C-67/89, Berkenheide, Sml. I, s. 2615</REF.DOC.ECR>), hvor Domstolen efter at have henvist til de samme bestemmelser, som er anfægtet i denne sag, har fastslået, at det</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>fremgår... af opbygningen af og formålet med de omhandlede bestemmelser, at de udtømmende opregner de situationer, hvor der kan tildeles referencemængder eller individuelle mængder, samt at de indeholder detaljerede regler for fastsættelsen af sådanne mængder<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Denne konstatering er dog ikke tilstrækkelig til at afslutte debatten. Spørgsmålet er, om Fællesskabets institutioner har tilsidesat principperne om retssikkerhed eller beskyttelse af den berettigede forventning ved ikke at indføre en undtagelse for en situation, som den hovedsagen drejer sig om. Jeg skal henvise til — som det fremgår af dommen af <DATE ISO="19880428">28. april 1988</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="120/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="2321">120/86, Mulder, Sml. s. 2321</REF.DOC.ECR>) — at undtagelsesreglernes udtømmende karakter ikke har forhindret Domstolen i at fastslå, at lovgivningen om tillægsafgift på mælk blev vedtaget i strid med princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, og at den var ugyldig i det omfang, den ikke bestemte, at der tildeltes en referencemængde til de producenter, som ikke havde leveret mælk i løbet af referenceåret, fordi de havde påtaget sig en forpligtelse til midlertidigt at indstille produktionen.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Indledningsvis skal jeg bemærke, at det i artikel 3, sidste afsnit, i forordning nr. 857/84 udtrykkeligt bestemmes, at listen over de i andet afsnit omhandlede forhold kan suppleres under anvendelse af forvaltningskomitéproceduren. Rådet har således erkendt, at der kan forekomme andre usædvanlige begivenheder, som bør tages i betragtning. Selv efter at Kommissionen i artikel 3 i forordning nr. 1371/84 har tilføjet tre andre tilfælde til listen over de situationer, der kan berettige til, at der anvendes et andet referenceår, var det og er det stadig muligt for den at supplere listen yderligere.</TXT></NP><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>I denne sag er der ikke tvivl om, at mælkeproduktionen på Kühn's ejendom</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>i... det referenceår... er blevet påvirket i kendelig grad...<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Derimod kan det diskuteres, om faldet i produktionen skyldes <QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>usædvanlige begivenheder<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/>.</P></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>I denne sammenhæng skal jeg fremhæve, at det klart følger af artikel 3 i forordning<?PAGE NO="I-51"?> nr. 857/84, at de <QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>usædvanlige begivenheder<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>, der kan tages i betragtning, skal foreligge for mælkeproducenten og ikke for ejeren af jord og bygninger.</TXT></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Jeg er derfor af den opfattelse, at Rådet, Kommissionen og Landwirtschaftskammer Weser-Ems med urette betragter sagen fra bortforpagterens synspunkt og med urette har gjort gældende, at et forpagter-skifte i løbet af referenceåret og den deraf følgende produktionsnedgang er en åbenbar og iboende risiko ved bortforpagtning, som uden videre kan forudses af bortforpagteren. Af samme grund er det ikke relevant at fremføre, hvilket sagsøgte i hovedsagen, Landwirtschaftskammer Weser-Ems, har gjort, at bortforpagteren kunne have beskyttet sig mod disse risici ved en hensigtsmæssig affattelse af aftalen. Selv om Kühn i forpagtningsaftalerne med henholdsvis Roolfs og Cremer havde præciseret, at disse var forpligtet til at producere en vis mængde mælk hver måned, ville den manglende overholdelse af en sådan klausul måske medføre, at han kan opnå en godtgørelse for aftalebrud, men den ville ikke kunne føre til en fastsættelse af en højere referencemængde end den mængde mælk, der faktisk var leveret. Og det er netop denne referencemængde, der anfægtes i denne sag.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Man må derfor sætte sig i forpagterens sted og ud fra dennes synspunkt vurdere, om han har været offer for <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>usædvanlige begivenheder<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/>. Rådet hævder, at alene force majeure-situationer kan anses som sådanne, hvilket der navnlig er ført bevis for ved listen over de valgte seks situationer. Jeg er som Kommissionen dog af den opfattelse, at de fleste af disse situationer ikke i fuldt omfang udviser force majeure karakteristika, således som Domstolen har defineret disse, nemlig usædvanlige og uforudsigelige omstændigheder, og som den pågældende ikke har nogen indflydelse på, og som han ikke har mulighed for at afværge, også selv om han udviser den størst mulige påpasselighed<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se bl.a. dom af <DATE ISO="19860122">22.1.1986</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="266/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="149">266/84, Dcnkavit France, Sml. s. 149, præmis 27</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>En gennemgang af situation to og tre i artikel 3, nr. 3, i forordning nr. 857/84 viser, at der ikke er tale om uforudsigelige begivenheder. Tværtimod må man anse <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>ødelæggelse ved et ulykkestilfælde af producentens foderressourcer eller bygninger<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/>, ligesom <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>en epizooti, der berører hele eller en del af malkekvægsbesætningen<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> som en af de risici, der normalt er forbundet med virksomhed som mælkeproducent. På samme måde kan man ikke betragte <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>langvarig uarbejdsdygtighed for producenten<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>tyveri eller hændeligt tab af en del af eller hele malkekvægsbesætningen<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> som force majeure.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Rådet, Kommissionen og Landwirtschaftskammer har imidlertid med rette anført, at de anførte forhold alle angår omstændigheder, som den erhvervsdrivende ingen indflydelse har på, dvs. begivenheder, som han ikke er herre over.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Hvordan er situationen så — set ud fra det synspunkt — for de landmænd, der ligesom Cremer påbegyndte deres produktion i løbet af det år, som derefter blev valgt som referenceår af den medlemsstat, hvor de hører hjemme?</TXT></NP><?PAGE NO="I-52"?><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>En abstrakt vurdering af spørgsmålet fører til, at enhver mælkeproducent er herre over sin produktion, da den alene afhænger af om han indkøber en større eller mindre antal malkekøer. Og når den foregående landmand på en bestemt bedrift har kunnet holde 49 køer og produceret indtil <FT TYPE="NUMBER">200000</FT> kg mælk pr. år, er der som udgangspunkt ikke nogen grund til, at den efterfølgende forpagter ikke kan gøre det samme.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>På et mere konkret niveau må man imidlertid slå fast, at virkeligheden er meget mere kompliceret, og at alt afhænger af den individuelle forpagters konkrete situation. Såfremt denne tidligere har produceret mælk på en anden bedrift med en stor malkekvægsbesætning, som han er ejer af, kan han uden vanskeligheder overføre denne besætning til en ny bedrift og der straks opnå en høj månedsproduktion.</TXT></NP><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>Såfremt den nye forpagter derimod som udgangspunkt ikke ejer en eneste malkeko, og hans økonomiske midler er begrænsede, kan han kun efterhånden (ved køb eller avl) erhverve en malkekvægsbesætning, der svarer til forgængerens besætning.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>Det fremgår af den forelæggende rets akter og af oplysninger, som den nye forpagter Cremer afgav under de mundtlige forhandlinger, at han befandt sig i en sådan situation. Den tidligere forpagter havde solgt alle malkekøer og alt foder. Under disse omstændigheder har Cremer kun efterhånden kunnet opbygge sin malkekvægsbesætning. Bedriftens mælkeproduktion var derfor kun på <FT TYPE="NUMBER">32666</FT> kg i perioden <DATE ISO="19830501">1. maj</DATE> til <DATE ISO="19831231">31. december 1983</DATE>, dvs. et månedsgennemsnit på <FT TYPE="NUMBER">4083</FT> kg. I løbet af de fire første måneder i 1983 havde den tidligere forpagter Roolfs produceret <FT TYPE="NUMBER">55621</FT> kg, dvs. <FT TYPE="NUMBER">13905</FT> kg pr. måned; i hele 1982 havde Roolfs produceret <FT TYPE="NUMBER">200625</FT> kg, eller et månedsgennemsnit på <FT TYPE="NUMBER">16718</FT> kg.</TXT></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>Den referencemængde, som Cremer har fået tildelt, er på <FT TYPE="NUMBER">41700</FT> kg, hvortil kommer <FT TYPE="NUMBER">5000</FT> kg i henhold til en tysk lov, hvorefter der kan tildeles en supplerende referencemængde til landmænd, som risikerer at måtte indstille driften. Cremer har således fået tildelt en referencemængde, som er langt mindre end den mængde mælk, som faktisk er blevet produceret på Kühn's bedrift af forpagter Roolfs og af ham selv i løbet af referenceåret 1983 (nemlig <FT TYPE="NUMBER">88287</FT> kg)-</TXT></NP><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Vi kan som anført af Kommissionen gå ud fra, at de <FT TYPE="NUMBER">41700</FT> kg er blevet beregnet på grundlag af artikel 6, stk. 2, sammenholdt med artikel 4, stk. 4, i forordning nr. 1371/84, hvoraf det følger, at medlemsstaterne, når et forpagterskifte finder sted efter referenceperiodens begyndelse, kan tildele en ny forpagter en referencemængde, der svarer til hans salg af mælk i løbet af de seneste 12 måneder forud for den <DATE ISO="19840401">1. april 1984</DATE>, i givet fald justeret med en procentsats. For producenter, der ikke har udøvet virksomhed i 12 måneder, fastsætter medlemsstaterne en årlig salgsmængde på grundlag af deres faktiske salg.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Cremer's eksempel viser, at denne regel kan føre til dramatiske resultater for den berørte<?PAGE NO="I-53"?> producent. På det retlige plan kan man først og fremmest spørge, om ikke Rådet eller Kommissionen burde have anset det forhold, at det er <HT TYPE="ITALIC">faktisk umuligt</HT> for en ny forpagter i den referenceperiode, der følger af de ovenfor nævnte bestemmelser, at producere en mælkemængde, der blot tilnærmelsesvis svarer til den tidligere forpagters gennemsnitsproduktion, som en usædvanlig begivenhed, jf. artikel 3, nr. 3, i forordning nr. 857/84.</TXT></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>I virkeligheden er det ikke den langsomme indkøring af produktionen, der er usædvanlig, men det forhold, at den unormalt lave produktion, som ofte kendetegner en ny forpagtning, alligevel er blevet anvendt som grundlag for beregningen af den referencemængde, der tildeles en sådan producent. Dette problem er dog ikke umiddelbart omfattet af den skematiske logik i artikel 3, nr. 3, i Rådets forordning. Jeg skal derfor foreslå Domstolen at fastslå, at Rådet har tilsidesat princippet om beskyttelse af den berettigede forventning, idet det ikke har udstedt en regel, hvorefter der kan tages hensyn til denne gruppe landmænds særlige situation.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>Jeg er ganske vist ikke uvidende om Domstolens faste praksis, hvoraf det følger, at</TXT><P><QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>selv om princippet om beskyttelse af den berettigede forventning ifølge Domstolens praksis er et af Fællesskabets grundlæggende principper, kan de erhvervsdrivende dog ikke have nogen berettiget forventning om opretholdelse af en bestående situation, som Fællesskabets institutioner kan ændre ved beslutninger truffet inden for rammerne af deres skøn (jf. dom af <DATE ISO="19820715">15.7.1982</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="245/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="2745">245/81, Edeka, Sml. s. 2745, præmis 27</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19821028">28.10.1982</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="52/81" YEAR="1982" PAGE.ECR="3745">52/81, Faust, Sml. s. 3745, præmis 27</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19870617">17.6.1987</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="424/85+425/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="2755">424/85 og 425/85, Frico, Sml. s. 2755, præmis 33</REF.DOC.ECR>). Dette gælder navnlig på et område som de fælles markedsordninger, hvis formål netop kræver en konstant tilpasning efter ændringer i den økonomiske situation O'f. dom af <DATE ISO="19790516">16.5.1979</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="84/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="1801">84/78, Tomadini, Sml. s. 1801, præmis 22</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19810505">5.5.1981</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="112/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="1095">112/80, Dürbeck, Sml. s. 1095, præmis 48</REF.DOC.ECR>, og nævnte dom i Frico-sagen, præmis 33). Det følger heraf, at de erhvervsdrivende ikke kan påberåbe sig en velerhvervet ret til bevarelse af en fordel, som for disse virksomheder er resultatet af indførelsen af den fælles markedsordning, og som de har haft fordel af på et givet tidspunkt (jf. dom af <DATE ISO="19790927">27.9.1979</DATE>, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="230/78" YEAR="1979" PAGE.ECR="2749">230/78, Eridania, Sml. s. 2749, præmis 22</REF.DOC.ECR>, af <DATE ISO="19870521">21.5.1987</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="133/85—136/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="2289">133/85-136/85, Rau m.fl., Sml. s. 2289, præmis 18</REF.DOC.ECR>).<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Dora af <DATE ISO="19900214">14.2.1990</DATE> (sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-350/88" YEAR="1990" PAGE.ECR="I-395">C-350/88, Société française des biscuiis Delacrc mod Kommissionen, Sml. I, s. 395, præmis 33 og 34</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE></P></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>Jeg indrømmer også, at mælkeproducenterne i 1983 måtte regne med en fastsættelse af produktionskvoter, som indebar et loft eller endog en vis nedgang i forhold til den tidligere produktion. Men en producent måtte ikke regne med at blive pålagt en referencemængde svarende kun til en femtedel af den mængde mælk, som blev produceret på samme bedrift i de foregående år. Navnlig måtte en tysk landmand, som overtog en bedrift i løbet af 1983, ikke regne med, at netop dette år efterfølgende blev valgt som referenceår, og at den unormalt lave produktion i indkøringsfasen således ville tjene<?PAGE NO="I-54"?> som grundlag for fastsættelsen af referencemængden: Det er i praksis udelukket, at man ville have indgået forpagtningsaftalen, såfremt man havde vidst dette.</TXT></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Rådet har — ved ikke at udstede en undtagelsesregel af hensyn til denne type situation — derfor tilsidesat denne gruppe producenters berettigede forventning.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Rådets holdning udgør desuden en uforholdsmæssig krænkelse af princippet om fri erhvervsudøvelse. Fastsættelsen af en referencemængde til en producent på så lavt et niveau kan nemlig ikke være begrundet i nødvendigheden af at føre kontrol med, at mængderne af mælk og mejeriprodukter på markedet ikke overstiger Fællesskabets samlede garantimængde (se i lighed hermed dom af <DATE ISO="19910710">10.7.1991</DATE>, forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="C-90/90+C-91/90" YEAR="1991" PAGE.ECR="I-3617">C-90/90 og C-91/90, Jean Neu m.fl., Sml. I, s. 3617, præmis 13 og 14</REF.DOC.ECR>). Rådet kan således ikke med føje påberåbe sig princippet om retssikkerhed og tillægsafgiftens effektivitet.</TXT></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>Jeg skal derfor foreslå Domstolen at besvare det første spørgsmål, som Oberverwaltungsgericht für die Länder Niedersachsen og Schleswig-Holstein har forelagt, med, at Rådet for De Europæiske Fællesskaber i forbindelse med udstedelsen af mælkegarantimængdeordningen var forpligtet til at indføre en regel, hvorefter nye forpagtere, der påbegynder mælkeproduktionen i løbet af det af medlemsstaten valgte referenceår, kan anmode om anvendelse af et andet kalenderår i perioden 198I-1983 som referenceår.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Andet spørgsmål</P></TI></TITLE><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Det andet spørgsmål lyder således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>Sker der i henhold til artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 857/84, sammenholdt med artikel 5, nr. 1 og 3, i forordning (EØF) nr. 1371/84, en overførsel af en referencemængde til den producent, der overtager en bedrift, når den samlede overdragelse af mælkebedriften finder sted mellem den <DATE ISO="19830101">1. januar 1983</DATE> og den <DATE ISO="19840402">2. april 1984</DATE>?<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Artikel 7, stk. 1, i Rådets forordning nr. 857/84,<NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som affattet ved Rådets forordning (EØF) nr. 590/85 af <DATE ISO="19850226">26.2.1985</DATE> om ændring af forordning (EØF) nr. 857/84 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="068" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="1">EFT L 68, s. 1</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE> bestemmer følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>I tilfælde af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift overføres den tilsvarende referencemængde helt eller delvis til køberen, forpagteren eller arvingen ifølge betingelser, der skal fastsættes.<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det følger af artikel 5, stk. 1, nr. 1, i Kommissionens forordning nr. 1371/84<NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Som ændret ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 1043/85 af <DATE ISO="19850424">24.4.1985</DATE> om niende ændring af forordning (EØF) nr. 1371/84 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="112" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="18">EFT L 112, s. 18</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>, at når en bedrift som helhed sælges, bortforpagtes eller overdrages ved arv, overføres den tilsvarende referencemængde til den producent, som overtager bedriften. Artikel 5, stk. 1, nr. 2, indeholder de regler, der finder anvendelse, når alene en eller flere dele af en bedrift bortforpagtes.</TXT></NP><?PAGE NO="I-55"?><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Endelig bestemmes det i nr. 3, samme sted, at bestemmelserne i nr. 1 og 2 anvendes for andre tilfælde af overdragelse, som ifølge de forskellige nationale bestemmelser har tilsvarende retsvirkning for producenterne.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Forordning nr. 1371/84 er i mellemtiden blevet erstattet af forordning (EØF) 1546/88<NOTE NOTE.ID="E0010" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Kommissionens forordning af <DATE ISO="19880603">3.6.1988</DATE> om gennemførelsesbestemmelserne for den tillægsafgift, der er omhandlet i artikel 5c i forordning (EØF) nr. 804/68 (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="139" DATE.PUB="1988" PAGE.FIRST="12">EFT L 139, s. 12</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. De bestemmelser, som jeg netop har nævnt, er gengivet uændrede i artikel 7 i den nye forordning.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Domstolen har i præmis 13 i den ovenfor nævnte Wachauf-dom, fastslået følgende:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Hertil bemærkes, at det fremgår af artikel 7, stk. 1, i forordning nr. 857/84, som ændret ved Rådets forordning nr. 590/85 af <DATE ISO="19850226">26. februar 1985</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="068" DATE.PUB="1985" PAGE.FIRST="1">EFT L 68, s. 1</REF.DOC.OJ>), at <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="2019"/>i tilfælde af salg, bortforpagtning eller overdragelse ved arv af en bedrift, overføres den tilsvarende referencemængde<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="2019"/> (dvs. den mængde, der er fritaget for tillægsafgift) <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="2019"/>helt eller delvis til køberen, forpagteren eller arvingen ifølge betingelser, der skal fastsættes<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="2019"/>. I stk. 4, i samme artikel fastsættes dog: <QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="2019"/>Ved en forpagtningskontrakts udløb uden adkomst for den nye forpagter til at videreføre forpagtningen på samme betingelser kan medlemsstaterne bestemme, at den referencemængde, der svarer til den bedrift, der er omfattet af forpagtningskontrakten, helt eller delvis stilles til rådighed for den afgående forpagter, hvis denne ønsker at fortsætte mælkeproduktionen<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="2019"/>. Det følger af disse bestemmelser, at fællesskabslovgiveren har fastsat som <HT TYPE="ITALIC">hovedregel, at referencemængden ved en forpagtningsaftales udløb skal tilfalde bortforpagteren,</HT> som igen overtager bedriften, dog med det forbehold, at medlemsstaterne kan tildele den afgående forpagter referencemængden helt eller delvis.<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>I præmis 15 i samme dom har Domstolen dernæst anført:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>Tilbagegivelsen ved forpagtningsaftalens udløb af en bortforpagtet bedrift medfører retsvirkninger, som kan sammenlignes, jf. artikel 5, nr. 3, i forordning nr. 1371/84, med retsvirkningerne af overførslen af bedriften ved bortforpagtningsaftalen; begge transaktioner indebærer en ændring af besiddelsesforholdene vedrørende de pågældende produktionsenheder inden for de kontraktforhold, som følger af forpagtningsaftalen. Derfor henhører tilbagegivelsen ved forpagtningsaftalens udløb af en samling bortforpagtede landbrugsproduktionsenheder under artikel 5, nr. 3, i forordning nr. 1371/84, såfremt overførslen ved forpagtningsaftalens indgåelse er omfattet af reglen i nr. 1 i samme artikel. Dette er tilfældet, når der er tale om en <QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="2019"/>bedrift<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="2019"/>, som omhandlet i artikel 12, litra d), i forordning nr. 857/84...<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>Når en forpagter forlader en bedrift, tilfalder de referencemængder, som han har disponeret over, således som hovedregel bortforpagteren, som derefter i forbindelse med indgåelsen af en forpagtningsaftale med en anden forpagter kan overføre dem til denne, medmindre det udtrykkeligt bestemmes, at en del heraf overlades til den afgående forpagter.</TXT></NP><?PAGE NO="I-56"?><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Men hvordan er situationen i de tilfælde, hvor forpagterskiftet har fundet sted i løbet af referenceåret, dvs. på et tidspunkt, hvor der endnu ikke var tildelt referencemængder?</TXT></NP><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse følger det logisk set af det foregående, at den mængde, som er produceret i løbet af den første del af referenceåret af en forpagter, hvis aftale er udløbet, også — i hvert fald <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>et juridisk øjeblik<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/> — tilfalder ejeren af bedriften, før den overføres til den nye forpagter. Den mængde, som sidstnævnte producerer i resten af referenceåret, bliver således lagt sammen med den mængde, som den foregående forpagter har produceret, og de udgør derfor tilsammen den nye forpagters referencemængde.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>I betragtning af den fortolkning, som Domstolen i Wachauf-dommens præmis 13 har givet af artikel 7 i forordning nr. 857/84, der er trinhøjere i forhold til reglerne i Kommissionens forordninger nr. 1371/84 og nr. 1546/88, kan det ikke herimod indvendes, at det i artikel 5, stk. 2, i forordning nr. 1371/84 eller i artikel 7, stk. 2, i forordning nr. 1546/88 bestemmes, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>medlemsstaterne <HT TYPE="ITALIC">kan</HT> gøre brug af bestemmelserne i nr. 1, 2 og 4 i forbindelse med overdragelser, som har fundet sted i og efter referenceperioden<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Det er derfor en fejl, at disse forordninger i denne sammenhæng alene indeholder en bemyndigelse til medlemsstaterne.</P></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Jeg skal derfor foreslå Domstolen, at den besvarer det andet spørgsmål bekræftende.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>Såfremt Domstolen følger mit forslag til besvarelse af det første spørgsmål, vil en ny forpagter, hvis gennemsnitlige månedsproduktion i løbet af referenceåret har været lavere end den foregående forpagters produktion, naturligvis snarere have interesse i at anmode om, at et af de andre referenceår i perioden 198I-1983 tages i betragtning.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>Sammenfatning</P></TI></TITLE><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>Jeg skal således foreslå Domstolen, at den besvarer de spørgsmål, som Oberverwaltungsgericht für die Länder Niedersachsen und Schleswig-Holstein har forelagt, på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>1)</NO.P><TXT>Rådet for De Europæiske Fællesskaber var i forbindelse med udstedelsen af mælkegarantimængdeordningen forpligtet til at indføre en regel, hvorefter nye<?PAGE NO="I-57"?> forpagtere, der påbegynder mælkeproduktion i løbet af det af medlemsstaten valgte referenceår, kan anmode om anvendelse af et andet kalenderår i perioden 198I-1983 som referenceår.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Artikel 7, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 857/84, sammenholdt med artikel 5, stk. 1, nr. 1 og 3, i forordning (EØF) nr. 1371/84, skal fortolkes således, at en referencemængde overgår til en producent, som overtager en mælkebedrift, når bedriften i sin helhed overdrages mellem den <DATE ISO="19830101">1. januar 1983</DATE> og den <DATE ISO="19840402">2. april 1984</DATE>.<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>