|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/250 |
3.2.2026 |
KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) 2026/250
af 2. februar 2026
om berigtigelse af Kommissionens forordning (EU) 2024/3190 om anvendelse af bisphenol A (BPA) og andre bisphenoler og bisphenolderivater med harmoniseret klassificering for specifikke farlige egenskaber i visse materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, om ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 og om ophævelse af forordning (EU) 2018/213
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1935/2004 af 27. oktober 2004 om materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer og om ophævelse af direktiv 80/590/EØF og 89/109/EØF (1), særlig artikel 5, stk. 1, litra a), h) og i), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Ved Kommissionens forordning (EU) 2024/3190 (2) er der fastlagt regler om anvendelse af bisphenol A (BPA) og andre bisphenoler og bisphenolderivater med harmoniseret klassificering for specifikke farlige egenskaber i visse materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer. |
|
(2) |
Nævnte forordning indeholder visse uoverensstemmelser og fejl, som det er vigtigt at berigtige for at sikre, at den fungerer korrekt. |
|
(3) |
I artikel 3 i forordning (EU) 2024/3190 er henvisningen til »BPA og salte heraf« ikke i overensstemmelse med definitionen af »bisphenol« i nævnte forordnings artikel 2, stk. 2, litra c), som omfatter bisphenols saltform, og med resten af teksten, hvor der blot henvises til »BPA«. Ordene »og salte heraf« bør derfor udgå af artikel 3. |
|
(4) |
Formålet med artikel 3, stk. 2, i forordning (EU) 2024/3190 er at indrømme en undtagelse fra forbuddet i nævnte forordnings artikel 3, stk. 1, mod at anvende BPA til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande, jf. nævnte forordnings artikel 1, stk. 2, og mod at markedsføre sådanne fødevarekontaktmaterialer og -genstande, der er fremstillet ved anvendelse af BPA, i Unionen. Af denne grund og af hensyn til overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, bør artikel 3, stk. 2, også henvise til markedsføring af disse fødevarekontaktmaterialer og -genstande i Unionen. |
|
(5) |
Artikel 9, stk. 2, i forordning (EU) 2024/3190 har til formål at sikre, at der anvendes en passende analysemetode til at fastslå, om nævnte forordnings artikel 4 er overholdt. Eftersom artikel 4 forbyder forekomst af »rester af BPA«, bør nævnte forordnings artikel 9, stk. 2, litra c), også henvise til »rester af BPA«. |
|
(6) |
Som forklaret i betragtning 16 og 17 i forordning (EU) 2024/3190 har artikel 11 i nævnte forordning til formål at fastsætte overgangsbestemmelser for den første gang færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug markedsføres. Da denne artikel 11 imidlertid fejlagtigt kun henviser til fødevarekontaktmaterialer, der »markedsføres«, bør den berigtiges. Af konsekvenshensyn bør betragtning 18 i forordning (EU) 2024/3190 også berigtiges. |
|
(7) |
Formålet med artikel 12, stk. 3, i forordning (EU) 2024/3190 er at tillade, at færdige fødevarekontaktgenstande til flergangsbrug, som blev markedsført første gang i overensstemmelse med nævnte artikels stk. 1 og 2, kan forblive på markedet i en periode på højst 12 måneder, for at virksomheder kan videregive disse fødevarekontaktgenstande til kunder, jf. betragtning 22 i nævnte forordning. Da udløbet af overgangsperioden for fødevarekontaktgenstande i stk. 1 er forskellig fra udløbet af overgangsperioden for fødevarekontaktgenstande i stk. 2, finder den angivne dato, 20. januar 2029, kun anvendelse på genstande, der markedsføres første gang i overensstemmelse med stk. 2. Der bør derfor i artikel 12, stk. 3, fastsættes en yderligere dato, 20. juli 2027, for de fødevarekontaktgenstande, der er omhandlet i stk. 1, og som markedsføres første gang inden den 20. juli 2026. |
|
(8) |
Den nuværende ordlyd i punkt 3 i bilag III til forordning (EU) 2024/3190 kræver, at overensstemmelseserklæringen indeholder identiteten af både fødevarekontaktmellemmaterialer og færdige fødevarekontaktgenstande, hvilket kan give anledning til fortrolighedsproblemer for virksomhedsledere. Formålet er imidlertid at kræve, at identiteten af fødevarekontaktmaterialer og -genstande videregives fra én virksomhed til en anden, jf. betragtning 14 i nævnte forordning. Ordlyden bør derfor berigtiges for at kræve, at identiteten af det fødevarekontaktmellemmateriale eller den færdige fødevarekontaktgenstand, for hvilket/hvilken der er udstedt en overensstemmelseserklæring, nævnes. |
|
(9) |
Forordning (EU) 2024/3190 bør derfor berigtiges. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Forordning (EU) 2024/3190 berigtiges således:
|
1) |
I betragtning 18 affattes fjerde punktum således: »For at give tilstrækkelig tid til at bringe anvendelserne af disse typer emballage op i en kommerciel målestok og for at undgå madspild er det derfor hensigtsmæssigt at tillade, at færdige fødevarekontaktgenstande, hvor der anvendes lakker og overfladebehandlingsmidler fremstillet med BPA, navnlig til emballage, der anvendes til konservering af frugt, grøntsager og forarbejdede fiskevarer, kan markedsføres første gang i en periode på 36 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.« |
|
2) |
Artikel 3 affattes således: »Artikel 3 Forbud mod anvendelse af BPA 1. Det er forbudt at anvende BPA til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande, jf. artikel 1, stk. 2, og at markedsføre fødevarekontaktmaterialer og -genstande, der er fremstillet ved anvendelse af BPA, i Unionen. 2. Uanset stk. 1 kan BPA anvendes til fremstilling af fødevarekontaktmaterialer og -genstande til en specifik anvendelse, og det er tilladt at markedsføre sådanne fødevarekontaktmaterialer og -genstande i Unionen i overensstemmelse med bilag II, med forbehold af de deri fastsatte restriktioner.« |
|
3) |
Artikel 9, stk. 2, affattes således: »2. Ved udvælgelsen af metoder, der anvendes til at verificere, at et fødevarekontaktmateriale eller en fødevarekontaktgenstand ikke indeholder rester af BPA, en anden farlig bisphenol eller et farligt bisphenolderivat eller ikke frigiver disse stoffer til fødevarer over den fastsatte detektionsgrænse eller specifikke migrationsgrænse, gælder følgende supplerende regler:
|
|
4) |
Artikel 11 affattes således: »Artikel 11 Overgangsbestemmelser vedrørende færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug 1. Færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug, der er fremstillet ved anvendelse af BPA, og som overholder de regler, der var gældende før datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke overholder reglerne i denne forordning, kan markedsføres første gang indtil den 20. juli 2026. 2. Uanset stk. 1 kan følgende færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug, der overholder de regler, der var gældende før datoen for denne forordnings ikrafttræden, og som ikke overholder reglerne i denne forordning, markedsføres første gang indtil den 20. januar 2028:
3. Færdige fødevarekontaktgenstande til engangsbrug, der markedsføres første gang i overensstemmelse med stk. 1 og 2, kan påfyldes fødevarer og forsegles i de 12 måneder efter udløbet af den gældende overgangsperiode. De således emballerede fødevarer kan markedsføres, indtil lagrene er opbrugt.« |
|
5) |
Artikel 12, stk. 3, affattes således: »3. Færdige fødevarekontaktgenstande til flergangsbrug, der blev markedsført første gang i overensstemmelse med stk. 1, kan forblive på markedet indtil den 20. juli 2027. Færdige fødevarekontaktgenstande til flergangsbrug, der blev markedsført første gang i overensstemmelse med stk. 2, kan forblive på markedet indtil den 20. januar 2029.« |
|
6) |
I bilag III affattes punkt 3 således:
|
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. februar 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 338 af 13.11.2004, s. 4, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2004/1935/oj.
(2) Kommissionens forordning (EU) 2024/3190 af 19. december 2024 om anvendelse af bisphenol A (BPA) og andre bisphenoler og bisphenolderivater med harmoniseret klassificering for specifikke farlige egenskaber i visse materialer og genstande bestemt til kontakt med fødevarer, om ændring af forordning (EU) nr. 10/2011 og om ophævelse af forordning (EU) 2018/213 (EUT L, 2024/3190, 31.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/3190/oj).
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2026/250/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)