EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 14.10.2024
COM(2024) 482 final
BILAG
til
forslag til
RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE
om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan
BILAG
AFSNIT 1: REFORMER OG INVESTERINGER INDEN FOR RAMMERNE AF GENOPRETNINGS- OG RESILIENSPLANEN
1.Beskrivelse af reformer og investeringer
A.KOMPONENT 1: FREMME AF DEN GRØNNE OMSTILLING
Formålet med denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan er at fremme og fremskynde den grønne omstilling i Nederlandene og løse problemer forårsaget af uforholdsmæssigt store kvælstofaflejringsniveauer, der opstår i og omkring de nederlandske Natura 2000-områder. Komponenten består af fem reformer og seks investeringer til fremme af den grønne omstilling, hvoraf to investeringer tager fat på kvælstofudfordringerne.
Målene for den grønne omstilling understøttes af en pakke af finanspolitiske grønne reformer, der har til formål at gøre bæredygtige energikilder finansielt mere attraktive over for fossile brændstoffer og tilskynde borgere og virksomheder til at begrænse deres energiforbrug. Den omfattende reform af energilovgivningen har f.eks. til formål at ajourføre, modernisere og integrere de lovgivningsmæssige rammer for gas- og elenergisystemer med henblik på at støtte elnettets overgang til et kulstoffattigt energisystem. Disse reformer suppleres af investeringsprogrammer til udbredelse af vedvarende energikilder (dvs. offshorevindenergi) og bærere (dvs. grøn brint) samt investeringer i udvikling af bæredygtige mobilitetsløsninger såsom nulemissionsfartøjer til sejlads på indre vandveje og luftfartøjer, der drives af brintfremdrivningssystemer.
Kvælstofudfordringerne håndteres gennem en omfattende naturgenopretningsordning med fokus på reduktion af kvælstofaflejringer på følsomme levesteder i Natura 2000-områder. Kvælstofudfordringerne håndteres yderligere gennem en støtteordning for ophør af svinebedrifter i nærheden af Natura 2000-områder.
Komponenten bidrager til opfyldelsen af Nederlandenes energi- og klimamål, herunder den nationale energi- og klimaplan. Komponenten støtter også håndteringen af de landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på vedvarende energi, energieffektivitet og strategier for reduktion af drivhusgasemissioner (landespecifik henstilling 3 i 2019), fokusere investeringer på den grønne og den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3 i 2020) og mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, navnlig ved at fremme supplerende investeringer i netinfrastruktur og yderligere strømline tilladelsesprocedurerne, forbedre energieffektiviteten, navnlig i bygninger, og fremskynde investeringer i bæredygtig transport og bæredygtigt landbrug (landespecifik henstilling 4 i 2022).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
1.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i forbindelse med ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Reform C1.1 R1: Reform af energibeskatningen
Formålet med denne reform er at tilskynde virksomheder og husholdninger til at begrænse deres energiforbrug og skifte til mere klimavenlige energikilder. Reformen skal bestå af en kombination af takstændringer, som skal gøre brugen af naturgas dyrere og brugen af elektricitet billigere, og strukturelle tilpasninger af energibeskatningen, som har til formål at fjerne incitamentet til energiforbrug.
Reformen med hensyn til taksttilpasninger består i at indføre følgende ændringer:
a)den første båndtakst ("eerste schijf") for brug af gas forhøjes, og den første båndtakst for brug af elektricitet nedsættes
b)satserne for andet og tredje frekvensbånd ("tweede en derde schijf") for brug af elektricitet nedsættes
c)energitakststrukturen skal gøres mindre degressiv ved at forhøje satserne i både de højeste gas- og elforbrugsintervaller og
d)det årlige faste beløb for nedsættelse af energiafgiften for elforbrugere fastsættes til mindst 493,27 EUR pr. eltilslutning.
Reformen med hensyn til strukturtilpasninger af energibeskatningen skal:
a)afskaffe fritagelses- og refusionsordningen (for naturgas og elektricitet) for metallurgiske og mineralogiske processer
b)begrænse fritagelsen for forbrug af naturgas til elproduktion til den naturgas, der anvendes til produktion af elektricitet, der leveres til nettet og
c)afskaffe den nedsatte sats for drivhusgartneri.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2025. Reform C1.1 R2: Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien
Formålet med denne reform er at reducere industriens CO2-emissioner gennem en CO2-afgift for industrien. Denne afgift fungerer som prisminimum og fastsætter en minimumspris for et ton udledt CO2: hvis prisen i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS) falder til under denne minimumspris, opkræves forskellen mellem ETS-prisen og prisgulvet som en afgift.
Reformen vedrørende CO2-afgiften for industrien skal omfatte følgende elementer:
a)indførelse af CO2-afgiften for industrien og
b)stramning af afgiften med det formål yderligere at reducere industriens CO2-emissioner. Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.
Reform C1.1 R3: Forhøjelse af flyrejseafgiften (ATT)
Formålet med denne reform er bedre at afspejle de sociale omkostninger ved lufttransport af passagerer og modvirke kortdistanceflyvning. Reformen skal forhøje flyrejseafgiften, hvilket vil føre til en øjeblikkelig prisstigning på flybilletter til passagerer, der afrejser fra en lufthavn i Nederlandene.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.
Reform C1.1 R4: Reform af bilbeskatningen
Formålet med denne reform er at reducere antallet af kilometer, der tilbagelægges af biler, der kører på fossile brændstoffer. Reformen skal omfatte følgende elementer:
a)udfasning af afgiften på køb af motorkøretøjer og motorcykler ("Belasting van Personenauto's en Motorrijwielen", BPM) for varevogne, der anvender fossile brændstoffer, af erhvervsdrivende som defineret i artikel 7 i momsloven (Wet op de omzetbelasting 1968) og
b)ændring af grundlaget for den eksisterende ejerafgift fra køretøjets vægt til antallet af kørte kilometer.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026. Reform C1.1 R5: Energiloven
Formålet med denne reform er at ajourføre, modernisere og integrere de lovgivningsmæssige rammer for gas- og elenergisystemer. Reformen skal navnlig bestå i energilovens ikrafttræden, integrere den nuværende gaslov og den nuværende elektricitetslov i en enkelt retlig ramme og indeholde følgende elementer:
a)forbedre systemet for indsamling, lagring og udveksling af gas- og eldata
b)revidere retsgrundlaget for provinsens eller centralregeringens indgriben i energiinfrastrukturprojekter for at optimere udstedelsen af tilladelser og gennemførelsen af projekter af national interesse — Energieprojecten van Nationale Belang (via den nationale koordineringsordning — Rijkscoördinatieregeling, RCR).
c)ajourføre de lovgivningsmæssige rammer for transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører
d)regulere elektricitetsbrugernes muligheder for at blive aktive aktører på energimarkedet ved at give mulighed for i) at indgå kontrakter med flere operatører om én forbindelse, ii) at sælge egenproduceret elektricitet, uanset om det sker gennem aggregering, og iii) at værdisætte slutbrugernes fleksibilitet i den faktiske efterspørgsel gennem aggregering og
e)forbedre beskyttelsen af de endelige forbrugere.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2025. Investering C1.1 I1: Offshorevindenergi
Denne investering har til formål at øge kapaciteten til produktion af vindenergi i Nordsøen. I stedet for at dække omkostningerne til opførelse af havvindmølleparker selv har investeringen til formål at mindske de negative eksternaliteter, der er forbundet med etableringen af yderligere offshorevindkraftkapacitet.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)forbedring af søfartssikkerheden i nærheden af havvindmølleparker ved hjælp af i) indkøb af fem nye elektriske ladestandere til søs til elektriske fartøjer og fem nye ladestandere i kajen til elektriske fartøjer (herunder hybridfartøjer) og ii) indkøb af tre nødbugserskibe
b)styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet, som risikerer at blive negativt påvirket af etableringen af havvindmølleparker, ved hjælp af i) naturforbedrende foranstaltninger til beskyttelse af fugle- og havpattedyrarter, ii) pilotaktioner for naturgenopretning i og uden for Natura 2000-områder, iii) forskningsprojekter om mulige foranstaltninger til styrkelse af Nordsø-økosystemet og bevaring af arter, iv) det nederlandske regeringsprogram for havvindmøller (WOZEP) og v) digitalisering af den økologiske overvågning i Nordsøen, herunder installation af økologiske sensorer og
c)passende integration af offshoreelforbindelsen i landingssteder på land, herunder
i) fire arealinvesteringsplaner for at begrænse de lokale negative virkninger af landingssteder for vindenergi på de pågældende områder og ii) en økologisk impulspakke for området omkring Vadehavet og kompensation for tilsaltning af landbrugsjord.
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig skal de (n) indkaldelse (er) af udbud og kontrakt (er), der underskrives for de tre nye bugserbåde i nødsituationer, indeholde følgende bindende kriterier for støtteberettigelse, som kontrolleres af gennemførelsesmyndigheden:
a)Der skal gives sikkerhed for, at de fartøjer, der støttes under genopretnings- og resiliensfaciliteten, udelukkende anvender grøn methanol, der er i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) og dertil knyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.
b)Den grønne brint, der anvendes til produktion af grøn methanol, skal opfylde kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint (hvilket resulterer i 3 t CO2eq/tH2).
c)Den grønne methanol skal opnå emissionsbesparelser på mindst 70 % i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) og tilknyttede gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter.
d)Mindst 90 % af fartøjernes energiforbrug i løbet af deres levetid skal være elektrisk, og det resterende energiforbrug skal enten i) være fra grøn methanol (i overensstemmelse med betingelserne for grøn methanol, jf. litra c)) produceret ved hjælp af grøn brint produceret ved elektrolyse af vand og vedvarende energi (i overensstemmelse med betingelserne for grøn brint i litra b)) og CO2 fra: 1) direkte luftopsamling, 2) resterende CO2 fra industrielle aktiviteter, 3) ikkegenanvendeligt affald (kulstofgenanvendt), undtagen fra forbrændingsprocesser, og/eller 4) gæring af slået græs (eller andet bionedbrydeligt affald, hvis slået græs ikke er tilstrækkeligt tilgængeligt; alle typer "andet bionedbrydeligt affald", der anvendes til fremstilling af grøn methanol, skal være i overensstemmelse med og afledt af de restprodukter og/eller affald fra de råmaterialekategorier, der er omfattet af RED II, bilag IX, del A). eller ii) være baseret på den bedste tilgængelige teknologi i sektoren. Valget mellem i) og ii) afhænger af, om der opnås de lavest mulige miljøvirkninger i sektoren.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Investering C1.1 I2: Grøn effekt af brint
Denne investering har til formål at fremskynde og opskalere udviklingen af et økosystem for grøn brint i
Nederlandene.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)opførelse af mindst to demonstrationsfaciliteter til innovative teknologier for grøn brint med henblik på at påvise gennemførligheden af elektrolyse i stor skala og udbredelse af grøn brint
b)mindst tre forskningsprojekter med fokus på produktion, lagring, transport eller anvendelse af grøn brint og
c)udvikling af en dagsorden for menneskelig kapital med tiltag til at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint ved at etablere mindst fem regionale læringssamfund, kursusmaterialer og
arrangementer eller centre, der skal lette udvekslingen mellem virksomheder og uddannelses- eller forskningsinstitutioner.
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig skal foranstaltningerne under denne investering kun støtte brintproduktion, -lagring, -transport og -anvendelse baseret på elektrolyse ved hjælp af vedvarende energikilder i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II) eller elektricitet fra forsyningsnettet (sidstnævnte kræver en begrundelse for, hvordan der skal opnås en øget kapacitet til produktion af vedvarende energi på nationalt plan), eller brintaktiviteter, der opfylder kravet om besparelser i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på 73,4 % for brint (hvilket resulterer i vugge-til-grav-drivhusgasemissioner på under 3 t CO2e/tH2) og 70 % for brintbaserede syntetiske brændstoffer i forhold til en fossilt brændstofsammenligningsfaktor på 94 g CO2e/MJ analogt med tilgangen i artikel 25, stk. 2, og bilag V til direktiv (EU) 2018/2001.
Aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS), der opnår forventede drivhusgasemissioner, som ikke er lavere end de relevante benchmarks, udelukkes1.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2025.
Investering C1.1 I3: Energiomstilling ved indre vandveje, projekt om nulemissionstjenester (ZES)
Denne investering har til formål at udbrede fuldt ud elektrisk nulemissionstransport ad indre vandveje. Investeringen skal tilvejebringe midler til færdiggørelse af modulære energibeholdere (MEC'er) med en samlet kapacitet på 150 kWh, 14 lastepladser for fartøjer og fuldt elektriske fartøjer til transport ad indre vandveje med en samlet tonnage på 6161 TEU (tvillingeækvivalenter). MEC'erne er udskiftelige energibeholdere, der skal oplades med elektricitet fra vedvarende energikilder, og som egner sig til installation i nye og eksisterende fartøjer til sejlads på indre vandveje. Skippere skal kunne udskifte MEC'erne på et hvilket som helst af de 14 læssepladser. Disse læssepladser skal være udstyret med et net med "åben adgang", der kan anvendes til at stabilisere elnettet eller til at levere lokal og midlertidig efterspørgsel efter elektricitet.
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig skal fartøjer til sejlads på indre vandveje være nulemissionsfartøjer, og MEC'erne skal pålægges elektricitet fra vedvarende energikilder i overensstemmelse med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II).
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025. Investering C1.1 I4: Luftfart under omstilling
Denne investering har til formål at gøre den nederlandske luftfartssektor bæredygtig med henblik på at opnå en fuldstændig klimaneutral nederlandsk luftfart senest i 2050 ved at fjerne flaskehalse i forbindelse med opskalering af teknologier til brug af brint som energibærer i luftfartøjer.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
1 hvis den støttede aktivitet opnår forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, skal der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. De benchmarks, der er fastsat med henblik på gratistildeling til aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelssystemet, er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
a)den endelige detaljerede udformning af en brintforbrændingsturbofan "H2-turbofan Ombouw", som skal være til en af motorerne i en Fokker 100 med forbrændingskamre, der er egnet til anvendelse af flydende brint
b)den endelige detaljerede udformning af brændselscellen "Hydrogen Aircraft Powertrain and Storage System", som skal levere et elektrisk fremdriftssystem for brintbrændselsceller til anvendelse på luftfartøjer, der er certificeret i CS-23 og
c)oprettelse af en bæredygtig tænketank inden for luftfart ("Flying Vision"), hvor nederlandske luftfartsforskningsinstitutter, luftfartsselskaber og lufthavne samt producenter af originaludstyr til internationale luftfartøjer skal være repræsenteret.
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Navnlig skal foranstaltninger under denne investering være begrænset til designfasen og må ikke støtte den faktiske prøvning og anvendelse af brintforbrændingsturbofan "H2-turbofan Ombouw" og brændselscelleelektriske "Hydrogen Aircraft Powertrain and Storage System" i demonstrationsluftfartøjer.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025. Investering C1.2 I1: Naturprogram
Denne investering er en del af Nederlandenes strukturelle tilgang til kvælstof og har til formål at mindske de negative virkninger af kvælstofemissioner i Nederlandene, som især har påvirket arter og levesteder, og genoprette en sårbar natur. Investeringen skal bidrage til at opnå gunstige eller forbedrede betingelser for bevaringsstatus for arter og naturtyper i henhold til direktiv 2009/147 om beskyttelse af vilde fugle (fugledirektivet) og direktiv 92/43 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (habitatdirektivet) ved at gennemføre følgende foranstaltninger i eller omkring Natura 2000-områder:
a)forbedring af naturens kvalitet
b)hydrologiske handlinger
c)bevaring og optimering af naturområdernes indretning
d)overgangszoner, herunder forbindelser mellem områder og
e)andre foranstaltninger, f.eks. rekreativ zoneinddeling eller kontrol med invasive arter
Desuden gennemfører provinserne skovrejsningsforanstaltninger for at kompensere for skovtab i udpegede områder.
Inden for rammerne af investeringen udarbejdes der gennemførelsesplaner for hver af de 12 provinser. Provinsernes administrationer modtager de nødvendige finansielle midler til at gennemføre naturgenopretningsforanstaltningerne. Investeringen skal bidrage til at skabe betingelser for en gunstig eller forbedret bevaringsstatus for arter og levesteder i henhold til fugledirektivet og habitatdirektivet. Gennemførelsesplanerne for 12 vurderes og vedtages af ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet. Kvaliteten af naturen på i alt 101 924 ha i og omkring Natura 2000-områder skal forbedres gennem foranstaltningerne.
Arealforvaltningsorganisationer gennemfører foranstaltninger til forbedring af naturens kvalitet i og omkring Natura 2000-områder. Mindst 49 410 000 EUR afsættes af det nederlandske erhvervsagentur (Rijksdienst voor Ondernemend Nederland, RvO) på vegne af ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet til arealforvaltningsorganisationer med henblik på at gennemføre disse foranstaltninger.
Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) gennemfører tre typer foranstaltninger til forbedring af flod- og vejforvaltningen:
a)at gøre vandforvaltningen mere bæredygtig
b)gennemførelse af hydrologiske og andre planlægningsforanstaltninger og
c)omlægning eller forbedring af kvaliteten af infrastrukturen.
Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet afsætter mindst 29 610 000 EUR til Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) for at gennemføre disse foranstaltninger.
Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet skal afsætte mindst 18 800 000 EUR til at støtte aktiviteter, der hovedsagelig vedrører udvikling af viden om naturgenopretning (herunder forbedring af vidennetværket for genopretning og forvaltning af naturen, OBN), kommunikation og forvaltning af interessenter og tilpasning af den eksisterende naturovervågning med henblik på at muliggøre evalueringer af foranstaltningerne under denne investering, hvilket resulterer i følgende:
a)den første forbedrede version af naturovervågningssystemet skal være operationel
b)der skal offentliggøres mindst tre rapporter om forbedring af naturkvaliteten i kvælstoffølsomme levesteder og
c)der skal udvikles en kommunikationsstrategi.
Det forventes, at denne foranstaltning ikke skader miljømålene i væsentlig grad, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningen og de afhjælpende foranstaltninger, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen i overensstemmelse med den tekniske vejledning om DNSH-princippet (2021/C58/01). Der skal navnlig foretages en vurdering af indvirkningen på miljøet (VVM) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU (direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet). Hvis der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger til beskyttelse af miljøet. For lokaliteter/operationer, der er beliggende i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-netværket af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), foretages der en passende vurdering i overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF, hvor det er relevant, og på grundlag af dets konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Investering C1.2 I2: Støtteordning til rehabilitering af svinebedrifter
Formålet med denne investering er på kort sigt at reducere mængden af ammoniakemissioner og lugtgener i områder, hvor koncentrationen af svinebedrifter er høj, samt kvælstofaflejringen i Natura 2000-områder. Der ydes tilskud til at støtte svineopdrættere i permanent og uigenkaldeligt at bringe deres svinebedrifter til ophør på frivillig basis via:
a)permanent overdragelse af deres rettigheder til avlssvin og
b)tilskudsmodtagernes forpligtelse til at nedrive deres produktionskapacitet, herunder stalde, gødningskældre, gødningssiloer og fodersiloer.
Svineavlere modtager kompensation for at give afkald på deres rettigheder til avlssvin samt for tab af produktionsværdi. Ved at reducere svinebestanden i Nederlandene med mindst 6 % på nationalt plan i forhold til 2019 skal investeringen mindske de lugtgener, der kan tilskrives husdyrgødning, og reducere kvælstofemissionerne i Natura 2000-områder. Der ydes kompensation for nedlæggelse af 275 svinebedrifter, hvilket skønnes at reducere ammoniakemissionerne med ca. 900 000 kg i forhold til 2019.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2023.
1.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
1 |
C1.1 R1-1 Reform af energibeskatningen |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om tilpasning af energiafgiftssatserne |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
Ikrafttræden af lovgivning, der ændrer energiafgiftssatserne som følger: a) Den første båndtakst for brug af gas forhøjes, og den første båndtakst for brug af elektricitet nedsættes. Satsen for den første båndtakst for gas forhøjes med mindst 2.5 cent/m³ i faste priser i 2024 i forhold til 2023, og denne stigning øges til mindst 3.5 cent/m³ i faste priser i 2026. Den første båndtakst for elektricitet nedsættes med mindst 2.5 cent/kWh i faste priser i 2024 i forhold til 2023, og dette fald stiger til mindst 3.5 cent/kWh i faste priser i 2026. b)Tarifferne for anvendelse af elektricitet i anden og tredje gruppe nedsættes i 2024 i forhold til 2 023 i faste priser. c)Energitakststrukturen skal gøres mindre degressiv ved at forhøje satserne i både de højeste gas- og elforbrugsintervaller. d)Det årlige faste beløb for nedsættelse af energiafgiften for elforbrugere fastsættes til mindst 49 327 EUR pr. eltilslutning i 2023. |
|||
|
2 |
C1.1 R1-2 Reform af energibeskatningen |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om tilpasning af de strukturelle elementer i |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Ikrafttræden af en lov, der indeholder følgende ændringer: a)Fritagelses- og refusionsordningen i energiafgiften (på naturgas og elektricitet) for |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
energi- afgifter |
metallurgiske og mineralske processer afskaffes. b)Fritagelsen for energiafgift på forbrug af naturgas til elproduktion er begrænset til naturgas, der anvendes til produktion af elektricitet, der leveres til nettet. c)Den nedsatte energiafgiftssats for drivhusgartneri afskaffes. |
|||||||||
|
3 |
C1.1 R2-1 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om indførelse af en industriel CO2-afgift |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2021 |
Ikrafttræden af en lov om indførelse af en national CO2-afgift for industrien. Afgiften fungerer som prisminimum og fastsætter en minimumspris for et ton udledt CO2: hvis prisen i Den Europæiske Unions emissionshandelssystem (ETS) falder til under denne minimumspris, opkræves forskellen mellem ETS-prisen og prisgulvet som en afgift. |
|||
|
4 |
C1.1 R2-2 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om skærpelse af CO2-afgiften for industrien |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
Ikrafttræden af lovgivning, der forhøjer CO2-industriafgiften fra 30 EUR pr. ton i 2021 til EUR 50.10 pr. ton i 2023 og derefter gradvist til EUR 82.80 pr. ton i 2026 samt ikrafttræden af lovgivning, der gradvist reducerer mængden af CO2-emissioner, der er fritaget for CO2-industriafgiften, hvilket forventes at resultere i 2.4 mio. ton mindre fritagne CO2-emissioner i 2026. |
|||
|
5 |
C1.1 R3-1 Forhøjelse af flyrejseafgiften (ATT) |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om forhøjelse af flyrejseafgiften for flypassagerer, der afrejser fra en lufthavn i Nederlandene |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
Ikrafttræden af en lov om forhøjelse af afgiften på flyrejser for passagerer, der rejser fra en lufthavn i Nederlandene. Afgiften skal være mindst tre gange højere end afgiften i 2022 (7,94 EUR pr. afgang pr. passager i 2022). |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
6 |
C1.1 R4-1 Reform af bilbeskatningen |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om udfasning af fritagelsen for afgift på køb af motorkøretøjer og motorcykler (BPM) for erhvervsvarevogne |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Ikrafttræden af loven om udfasning af afgiften på køb af motorkøretøjer og motorcykler ("Belasting van Personenauto's en Motorrijwielen", BPM) for varevogne, der anvender fossile brændstoffer, af erhvervsdrivende som defineret i artikel 7 i momsloven (Wet op de omzetbelasting 1968). |
|||
|
7 |
C1.1 R4-2 Reform af bilbeskatningen |
Milepæl |
Offentliggørelse af en lov i EU-Tidende om ændring af den eksisterende bilafgift på biler og varevogne |
Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2025 |
Offentliggørelse i EU-Tidende af loven om ændring af afgiftsgrundlaget for biler og varevogne fra bilens eller varevognens vægt til antallet af kørte kilometer. Loven kan omfatte bestemmelser, der træder i kraft senest i 2030. Loven skal indeholde bestemmelser om tildeling af ansvarsområder og kompetencer til de relevante gennemførelsesorganer, som træder i kraft og finder anvendelse ved offentliggørelsen. Loven fastsætter specifikationerne for typen af afgiftssystem og fastsætter, hvordan taksten skal struktureres, og hvordan registreringen af antallet af kørte kilometer skal bestemmes. |
|||
|
8 |
C1.1 R4-3 Reform af bilbeskatningen |
Milepæl |
Skrivelse til parlamentet om status for gennemførelsen af loven om ændring af afgiftsgrundlaget for biler og varevogne |
Skrivelse til Parlamentet udsendt |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
En skrivelse fra regeringen til parlamentet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som de bemyndigede forvaltningsorganer har truffet for at gennemføre loven om ændring af afgiftsgrundlaget for biler og varevogne fra bilens eller varevognens vægt til antallet af kørte kilometer. Brevet skal beskrive de næste trin i gennemførelsen med hensyn til a) afgiftssystemet, b) takststrukturen og c) registreringen af antallet af kørte kilometer for at sikre operationalisering i overensstemmelse med loven om ændring af den eksisterende afgift på biler og varevogne. |
|||
|
9 |
C1.1 R5-1 |
Milepæl |
Ikrafttræden af energi |
Bestemmelse i loven med henblik på at få adgang til den |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Ikrafttræden af energiloven, der integrerer den gældende gaslov og den gældende ellov |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
Energiloven |
Lov |
ikrafttræden |
i én enkelt retlig ramme og med følgende karakteristika: a)forbedre systemet for indsamling, lagring og udveksling af gas- og eldata b)revidere retsgrundlaget for provinsens eller centralregeringens indgriben i energiinfrastrukturprojekter for at optimere udstedelsen af tilladelser og gennemførelsen af projekter af national interesse — Energieprojecten van Nationale Belang (via den nationale koordineringsordning — Rijkscoördinatieregeling, RCR) c)ajourføre de lovgivningsmæssige rammer for transmissionssystemoperatører og distributionssystemoperatører d)regulere elektricitetsbrugernes muligheder for at blive aktive aktører på energimarkedet ved at give mulighed for a) indgåelse af kontrakter med flere operatører på én forbindelse, b) salg af egenproduceret elektricitet, uanset om det sker gennem aggregering, og c) monetarisering af slutbrugernes fleksibilitet i den faktiske efterspørgsel gennem aggregering og e)forbedre beskyttelsen af de endelige forbrugere. |
|||||||
|
10 |
C1.1 I1-1 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Sikring af skibsfartens sikkerhed — Undertegnede kontrakter om køb af nye ladestandere til søs og i kajen |
Underskrevet kontrakt (er) om køb af fem nye ladestandere til søs og om køb af fem nye ladestandere i kajen. |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Undertegnelse af kontrakt (er) om køb af fem nye elektriske ladestandere til elektriske fartøjer (herunder hybridfartøjer) til søs og underskrivelse af kontrakten/kontrakterne om køb af fem nye ladestandere til elektriske fartøjer (herunder hybridfartøjer) i kajen. |
|||
|
11 |
C1.1 I1-2 |
Milepæl |
Sikring af skibsfartens sikkerhed — Publikation fra |
Offentliggjort (e) udbud om køb af tre nødsituationer |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Offentliggørelse af tilbud om køb af tre nye nødbugserskibe til brug for sikre skibsfartens sikkerhed i og omkring offshorevindenergi |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
Offshorevindenergi |
udbud vedrørende indkøb af bugserbåde i nødsituationer |
indsatsbugserbåde |
bedrifter. Udbudsbetingelserne skal indeholde bindende støtteberettigelseskriterier, der skal verificeres af gennemførelsesmyndigheden for at sikre overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade, som fastsat i beskrivelsen af investeringen. |
|||||||
|
12 |
C1.1 I1-3 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Sikring af skibsfartens sikkerhed — Undertegnede kontrakter om køb af bugserskibe i nødsituationer |
Underskrevet kontrakt (er) om køb af tre bugserbåde i nødsituationer |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Underskrivelse af kontrakt (er) om køb af tre nye nødbugserskibe, der skal anvendes til at garantere skibsfartens sikkerhed i og omkring havvindmølleparker. For at sikre overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade skal kontrakten/kontrakterne indeholde de specifikationer, der er fastsat i beskrivelsen af investeringen. |
|||
|
13 |
C1.1 I1-4 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Udvikling og gennemførelse af naturforbedring og artsbeskyttelse |
Underskrevne kontrakter eller tilskudsaftaler om udvikling og gennemførelse af naturforbedring og artsbeskyttelse |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Kontrakter og/eller tilskudsaftaler, der er indgået med henblik på udvikling af foranstaltninger til naturforbedring og beskyttelse af arter: a)mindst seks artsbeskyttelsesplaner eller naturforbedringsplaner b)mindst fire opfølgende forskningsundersøgelser med henblik på yderligere forbedring af artsbeskyttelsesplanerne og/eller naturforbedringsplanerne og med henblik på opstilling af en basiskortlægning c)mindst tre (pilotprojekter) projekter til afprøvning af aktioner, der er identificeret i artsbeskyttelsesplanerne, og/eller naturforbedringsplaner og/eller opfølgende forskningsundersøgelser. Kontrakter og/eller tilskudsaftaler indgået med henblik på gennemførelse af følgende foranstaltninger til forbedring af naturen og beskyttelse af arter: a)mindst to fuglereservater b)mindst fem mindre foranstaltninger til beskyttelse af arter c)naturgenopretning eller naturforbedrende foranstaltninger |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
i mindst tre havvindmølleparker. |
||||||||||
|
14 |
C1.1 I1-5 Offshorevindenergi |
Målet |
Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — projekter, der bidrager til forbedring og/eller genopretning af naturen i og omkring Natura 2000-områder og beskyttede områder i henhold til havstrategirammedirektivet |
Antal projekter, for hvilke der er indgået kontrakter |
0 |
4 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Kontrakter indgået for mindst fire projekter, der bidrager til forbedring og/eller genopretning af naturen i Natura 2000-områder, områder omkring Natura 2000-områder og områder, der er beskyttet i henhold til direktiv 2008/56/EF om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategirammedirektivet). Disse fire projekter skal træffe foranstaltninger vedrørende et eller flere af de bevaringsmål, der er angivet i forvaltningsplanerne for disse beskyttede områder. |
|
|
15 |
C1.1 I1-6 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — Offshore Wind Ecological Programme (WOZEP) |
Forskning i havvindmølleparker: sammenfattende rapport offentliggjort |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
Forskningsprojekter skal være langt fremme inden for følgende forskningsområder: a)indsamling og modellering af data om virkningerne af havvindmølleparker og vindmøller på fugle og flagermus b)virkningerne af offshorevindenergiudvikling (anlægsfasen og driftsfasen) for havpattedyr c)havvindmøllebygningens indvirkning på Nordsø-økosystemet, herunder tilgængeligheden af fødevarer og levestedernes egnethed for beskyttede fugle, flagermus og havpattedyr og d)kumulative konsekvensanalyser til beregning af virkninger af planlagte og eksisterende vindmølleparker på |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
beskyttede arter. Der skal forelægges et resumé af forskningsprojekterne i form af en rapport den baseres på de foreliggende resultater af ovennævnte projekter. |
||||||||||
|
16 |
C1.1 I1-7 Offshorevindenergi |
Målet |
Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — Digitalisering af Nordsøovervågningsstationerne |
Antal installerede og operationelle overvågningsstationer |
0 |
12 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
Mindst to statiske overvågningsstationer og mindst 10 mobile overvågningsstationer skal være installeret og operationelle. |
|
|
17 |
C1.1 I1-8 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshoreelforbindelse til landingssteder på land — Forvaltningsaftaler for arealinvesteringsplaner |
Underskrevne forvaltningsaftaler |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2024 |
Der indgås en forvaltningsaftale mellem økonomi- og klimaministeriet og hver af de regioner, der har landingssteder for offshorevindenergi (Borssele, Maasvlakte, Noordzeekanaalgebied og Eemshaven). Disse aftaler skal mindst indeholde: a)Rettigheder og ansvar for de parter og interessenter, der er involveret i forvaltningssystemet for forvaltning af investeringer i regioner med offshorevindenergilandingssteder b)Specificering af, hvilken infrastruktur der er nødvendig for grøn energi og dens konsekvenser for hver region c)Det beløb, der er afsat til regionen til foranstaltninger til afbødning af de negative virkninger af havvindmølleparker på kvaliteten af det levende miljø i regionen d)Typen af påtænkte afbødende foranstaltninger og e)En specifikation af, at der skal foretages en miljøkonsekvensvurdering (VVM) i overensstemmelse med direktiv 2011/92/EU |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
(Direktivet om vurdering af virkningerne på miljøet). Hvis der er foretaget en VVM, gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger til beskyttelse af miljøet. For lokaliteter/operationer, der er beliggende i eller nær biodiversitetsfølsomme områder (herunder Natura 2000-netværket af beskyttede områder, UNESCO-verdensarvssteder og vigtige biodiversitetsområder samt andre beskyttede områder), foretages der en passende vurdering i overensstemmelse med direktiv 2009/147/EF og 92/43/EØF, hvor det er relevant, og på grundlag af dets konklusioner gennemføres de nødvendige afbødende foranstaltninger. |
||||||||||
|
18 |
C1.1 I1-9 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshoreeltilslutning til landingssteder på land — Administrative aftaler om arealinvesteringsplaner |
Underskrevne administrative aftaler |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
Der indgås administrative aftaler mellem økonomi- og klimaministeriet og hver af de regioner, der har landingssteder for offshorevindenergi (Borssele, Maasvlakte, Noordzeekanaalgebied og Eemshaven). Disse aftaler skal indeholde pakker af foranstaltninger, der skal gennemføres i regionerne for at afbøde de negative virkninger af havvindmølleparker for kvaliteten af det fysiske miljø og den tilsvarende finansieringsforpligtelse. Alle administrative aftaler under ét skal mindst omfatte følgende foranstaltninger: a)Lydbeskyttelse til højspændingsstationer b)Grønne og/eller rekreative områder såsom skove eller parker c)Forbedring af den lokale mobilitetsinfrastruktur såsom cykel- eller gangstier d)Offentlige informationscentre for energiomstillingen. Der indgås forpligtelser for mindst 200 000 000 EUR af |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
Økonomi- og klimaministeriet for alle tiltag, der træffes i fællesskab. |
||||||||||
|
19 |
C1.1 I1-10 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshoreelforbindelse til landingssteder på land — Økologisk Impulspakke Vadehavet |
Afgørelse (r) om pakken om økologisk udledning i Waddenhavet vedtaget |
FØRSTE KVARTAL 3 |
2025 |
Afgørelsen/afgørelserne om pakken om økologisk udledning i Vadehavet vedtages af det politiske råd for Vadehavsområdet, der består af repræsentanter for nationale og regionale regeringer. Pakken om økologisk udledning i Vadehavet omfatter aktioner, der støtter: a)Gennemførelse af fase II af handlingsplanen forynglefugle 2 b)Gennemførelse af den integrerede forvaltningsplan fra Wadden Sea Management Authority3, støtte til undersøisk biodiversitet såsom genopretning af tang omkring menneskeskabte hårde strukturer under vand- og muslingebanker, overvågning, styrkelse af saltmarsken samt overvågning og håndhævelse c)Genopretning af naturen i områder, hvor der er sammenløbet havvand med ferskvand og d)Forskning i de kumulative virkninger af menneskelige belastninger i Vadehavet og de økologiske virkninger af klimaændringer. Afgørelsen/afgørelserne skal også omfatte den finansieringsforpligtelse, der svarer til disse foranstaltninger. Økonomi- og klimaministeriet skal afsætte mindst 17 000 000 EUR til |
|||
3 bomuld //www.beheerautoriteitwaddenzee.nl/integraal-beheerplan/wat-is-het-integraal-beheerplan
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
alle aktioner. |
||||||||||
|
20 |
C1.1 I1-11 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshoreelforbindelse til landingssteder på land — Kompensation for og afbødning af tilsaltning af landbrugsjord |
Afgørelse (r) truffet af bestyrelsen for Vadehavsområdet |
FØRSTE KVARTAL 3 |
2025 |
Policy Board Wadden Sea Region træffer afgørelse om søgsmål om kompensation for og afbødning af tilsaltning af landbrugsjord. Mindst EUR 4 875 000 indgås af økonomi- og klimaministeriet for alle aktioner. |
|||
|
21 |
C1.1 I2-1 Grøn effekt af brint |
Milepæl |
Offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint |
Vedtagelse og offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint |
FØRSTE KVARTAL 3 |
2023 |
Regeringens vedtagelse og offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint. Denne dagsorden skal indeholde en handlingsplan for oprettelse af mindst 5 regionale læringssamfund, kursusmaterialer og -arrangementer eller -centre for at lette udvekslingen mellem virksomheder og uddannelses- eller forskningsinstitutioner. |
|||
|
22 |
C1.1 I2-2 Grøn effekt af brint |
Målet |
Tilskudsaftaler indgået for demonstrationsfaciliteter til innovativ grøn brintteknologi |
Antal underskrevne tilskudsaftaler |
0 |
2 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2025 |
Undertegnelse af tilskudsaftaler om opførelse af mindst to demonstrationsfaciliteter til innovative teknologier for grøn brint med henblik på at påvise gennemførligheden af elektrolyse og udbredelse af brint i stor skala. For at sikre overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade skal tilskudsaftalerne indeholde de specifikationer, der er fastsat i beskrivelsen af investeringen. |
|
|
23 |
C1.1 I2-3 Grøn effekt af brint |
Målet |
Underskrevne tilskudsaftaler for forskningsprojekter vedrørende grøn brint |
Antal underskrevne tilskudsaftaler |
0 |
3 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2025 |
Undertegnelse af tilskudsaftaler for mindst tre forskningsprojekter med fokus på produktion, lagring, transport eller anvendelse af grøn brint. For at sikre overholdelse af princippet om ikke at gøre væsentlig skade skal tilskudsaftalerne indeholde de specifikationer, der er fastsat i beskrivelsen af investeringen. |
|
|
24 |
C1.1 I3-1 Indlands |
Målet |
Kilowatt-timer (kWh) elektricitet |
kWh |
0 |
150 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Modulopbyggede energibeholdere (MEC'er) med et samlet beløb en kapacitet på mindst 150 kWh skal være i drift med dockingstationerne. MEC'erne skal være |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
vandvejsenergiomstilling, projekt ZES |
leveres af operationelle modulopbyggede energibeholdere |
udskiftelige energibeholdere, der skal oplades med elektricitet fra vedvarende energikilder, som er kompatible med direktiv (EU) 2018/2001 om vedvarende energi (RED II), og som er egnede til installation i nye og eksisterende fartøjer til sejlads på indre vandveje. |
||||||||
|
25 |
C1.1 I3-2 Energiomstilling ad indre vandveje, projekt ZES |
Målet |
Antal operationelle læssesteder |
Antal operationelle læssesteder |
0 |
14 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
14 lastepladser for fartøjer skal være operationelle. Lastepladserne anvendes til opladning af modulære energibeholdere. Skippere skal kunne udskifte MEC'erne på et hvilket som helst af de 14 læssepladser. Disse læssepladser skal være udstyret med et net med "åben adgang", der kan anvendes til at stabilisere elnettet eller til at levere lokal og midlertidig efterspørgsel efter elektricitet. |
|
|
26 |
C1.1 I3-3 Energiomstilling ad indre vandveje, projekt ZES |
Målet |
Samlet tonnage for skibe, der er ombygget til nulemissionsskibe |
Samlet tonnage målt i tvillingeækvivalenter (TEU) |
0 |
6161 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Skibe med en tonnage på op til mindst 6161 TEU skal omdannes til fuldt elektriske nulemissionsfartøjer til transport ad indre vandveje ved hjælp af elektrisk fremdrift. |
|
|
27 |
C1.1 I4-1 Luftfart under omstilling |
Milepæl |
Detaljeret udformning af hydrogenforbrændingsturbofan |
Endelig detaljeret projektering af en brintforbrændingsturbofan afsluttet |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Den endelige detaljerede udformning af en brintforbrændingsturbofan "H2-turbofan Ombouw" skal færdiggøres. Den endelige detaljerede konstruktion skal være for en af motorerne i en Fokker 100 med forbrændingskamre, der er egnet til anvendelse af flydende brint. Den endelige detaljerede udformning skal give en detaljeret forståelse af: a)den planlagte flysystemarkitektur b)specifikationer for ændringen af turbofanmotoren c)specifikationer for delsystemerne for lagring og distribution af brint og d)karakteristikaene ved den tilknyttede kontrol |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
systemer |
||||||||||
|
28 |
C1.1 I4-2 Luftfart under omstilling |
Milepæl |
Detaljeret udformning af brintbrændselscellefremdrift |
Endelig detaljeret konstruktion af brintbrændselscellefremdriftssystem afsluttet |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Den endelige detaljerede udformning af brændselscellefremdriftssystemet "Hydrogen Aircraft Powertrain and Storage System" skal færdiggøres. Den endelige detaljerede konstruktion skal omfatte et elektrisk fremdriftssystem for brintbrændselsceller til anvendelse på luftfartøjer, der er certificeret i CS-23. Den endelige detaljerede udformning skal give en detaljeret forståelse af: a)den planlagte flysystemarkitektur b)egenskaberne ved det brint-til-elektriske fremdriftssystem, herunder kritiske komponenter såsom brændselscellen og elmotoren c)specifikationer for delsystemerne for lagring og distribution af brint og d)de tilhørende kontrolsystemers karakteristika. |
|||
|
29 |
C1.1 I4-3 Luftfart under omstilling |
Milepæl |
Tænketanken "flyvende vision" i drift |
Tænketanken "flyvende vision" er operationel og første køreplan offentliggjort |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Luftfartstanken takker "Flying Vision" for at være operationel, hvilket fremgår af offentliggørelsen af dens første teknologikøreplan hen imod klimaneutral luftfart. Denne køreplan skal definere: a)potentielle langsigtede løsninger på udfordringer i forbindelse med klimaneutral flyvning og b)behov for forskning og teknologisk udvikling i hele industrien. |
|||
|
30 |
C1.2 I1-1 |
Målet |
Kvalitet forbedring |
Antal blandt hektarer |
0 |
101 924 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Provinserne indfører fem kvalitetstyper forbedringstiltag i og omkring Natura 2000 |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
Naturprogram |
gennemførte aktioner i og omkring Natura 2000-områder |
forbedret |
områder: a)forbedring af naturens kvalitet b)hydrologiske handlinger c)bevaring og optimering af naturområdernes indretning d)overgangszoner, herunder forbindelser mellem områder e)andre foranstaltninger såsom rekreativ zoneinddeling eller kontrol med invasive arter. Desuden gennemfører provinserne skovrejsningsforanstaltninger for at kompensere for skovtab i udpegede områder. Kvaliteten af en samlet naturtype på mindst 101 924 ha skal forbedres ved hjælp af foranstaltningerne. Forskellige aktioner, der gennemføres i samme område, kan bidrage kumulativt til målet om en forbedring på mindst 101 924 hektar. |
|||||||
|
31 |
C1.2 I1-2 Naturprogram |
Målet |
Fremskyndet naturgenopretning foretaget af arealforvaltningsorganisationer |
Beløb (EUR) |
0 |
49 410 000 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Arealforvaltningsorganisationer gennemfører foranstaltninger til forbedring af naturens kvalitet i og omkring Natura 2000-områder. Det nederlandske erhvervsagentur (Rijksdienst voor Ondernemend Nederland) skal på vegne af ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet afsætte mindst 49 410 000 EUR til arealforvaltningsorganisationer med henblik på at gennemføre disse foranstaltninger. |
|
|
32 |
C1.2 I1-3 Naturprogram |
Målet |
Kvalitetsforbedring af flod- og vejsideforvaltning |
Beløb (EUR) |
0 |
29 610 000 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) gennemfører tre typer foranstaltninger til forbedring af flod- og vejforvaltningen: a)At gøre vandforvaltningen mere bæredygtig b)Gennemførelse af hydrologiske og andre planlægningsforanstaltninger |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
C) Omlægning eller forbedring af kvaliteten af infrastrukturen. Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet afsætter mindst 29 610 000 EUR til Generaldirektoratet for Offentlige Arbejder og Vandforvaltning (Rijkswaterstaat) for at gennemføre disse foranstaltninger. |
||||||||||
|
33 |
C1.2 I1-4 Naturprogram |
Målet |
Aktioner, der bidrager til overvågning og udvikling af en videnbase for naturprogrammet |
Beløb (EUR) |
0 |
18 800 000 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Ministeriet for landbrug, natur og fødevarekvalitet skal afsætte mindst 18 800 000 EUR til at støtte aktiviteter, der hovedsagelig vedrører udvikling af viden om naturgenopretning (herunder forbedring af vidennetværket for genopretning og forvaltning af naturen, OBN), kommunikation og forvaltning af interessenter og tilpasning af eksisterende naturovervågning med henblik på at muliggøre evalueringer af foranstaltningerne under denne investering, hvilket resulterer i: a)Den første forbedrede version af naturovervågningssystemet skal være operationel b)Der skal offentliggøres mindst tre rapporter om forbedring af naturkvaliteten i kvælstoffølsomme levesteder og c)Der skal udvikles en kommunikationsstrategi. |
|
|
34 |
C1.2 I2-1 Støtteordning til rehabilitering af svinebedrifter |
Målet |
Antal nedlagte svineopdrætsanlæg |
Antal nedlagte svineopdrætsanlæg |
0 |
275 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2023 |
Der ydes kompensation for nedlæggelse af 275 svinebedrifter, hvilket skal reducere svinebestanden med mindst 6 % på nationalt plan i forhold til 2019. Som følge af lukningen af de 275 svineavlssteder skønnes ammoniakemissionerne at blive reduceret med ca. 900 000 kg i forhold til 2019. |
|
B.KOMPONENT 2: ENVELLYKKET DIGITAL OMSTILLING
Denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan har til formål at fremskynde den digitale omstilling af den nederlandske økonomi. Komponenten omfatter en pakke på ni investeringer og en reform med det formål at i) fremme udviklingen af innovative teknologier og digitale færdigheder, ii) fremtidssikre mobiliteten og iii) fremskynde digitaliseringen af den nederlandske centralregering.
Komponenten har til formål at bidrage til at efterkomme de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Nederlandene, navnlig at fokusere investeringerne på den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3 i 2020) og at mindske transportflaskehalse (landespecifik henstilling 3 i 2019).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
2.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Investering C2.1 I1: Kvantedelta NL
Dette investeringsprogram har til formål i) at fremskynde udviklingen af anvendelser af kvanteteknologi, ii) at udvikle, tiltrække og fastholde talenter og iii) at stimulere udviklingen og etableringen af nye virksomheder inden for kvanteteknologi i Nederlandene.
Investeringen har til formål at investere i forskning i og udvikling af kvantecomputere, kvantenet og kvantesensorer og skal yde finansiel støtte til fase 1 og to af den handlingsplan, der er offentliggjort af Quantum Delta NL. Afslutningen af disse to faser skal mindst omfatte:
a)udvikling af en pre-seed-facilitet for nystartede virksomheder
b)udvikling af et forsknings- og udviklingsnetværk inden for
kvanteteknologi ("Quantum NL R of D Network")
c)investeringer i et Nanolab Cleanroom og
d)tildeling af ph.d.-stipendier inden for kvanteteknologi.
For at sikre, at foranstaltningen er i overensstemmelse med den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01), udelukker de støtteberettigelseskriterier, der er indeholdt i kommissoriet for kommende indkaldelser, udvikling af løsninger, processer, teknologier og faciliteter, der er knyttet til følgende liste over aktiviteter og aktiver, fra støtteberettigelsen: i) aktiviteter og aktiver i forbindelse med fossile brændstoffer, herunder downstream-anvendelse4 II) aktiviteter og aktiver under EU's emissionshandelssystem (ETS), der opnår forventede drivhusgasemissioner, som ikke er lavere end de relevante benchmarks5 III) aktiviteter og aktiver i forbindelse med deponeringsanlæg, forbrændingsanlæg6 og anlæg til mekanisk biologisk behandling7 og
4 undtagen projekter under denne foranstaltning inden for el- og/eller varmeproduktion samt tilhørende transmissions- og distributionsinfrastruktur, der anvender naturgas, og som opfylder betingelserne i bilag III til den tekniske vejledning om ikke at gøre væsentlig skade (2021/C58/01).
5 hvis den støttede aktivitet opnår forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, skal der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. Benchmarks, der er fastsat for gratistildeling for aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelsordningen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
6 denne undtagelse finder ikke anvendelse på foranstaltninger under denne foranstaltning i anlæg, der udelukkende har til formål at behandle ikkegenanvendeligt farligt affald, og på eksisterende anlæg, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten, opfange udstødningsgasser til oplagring eller anvendelse eller nyttiggørelse af materialer fra forbrændingsaske, forudsat at sådanne foranstaltninger under denne foranstaltning ikke medfører en forøgelse af anlæggenes affaldsbehandlingskapacitet eller en forlængelse af anlæggenes levetid for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
7 denne undtagelse finder ikke anvendelse på foranstaltninger under denne foranstaltning i eksisterende anlæg til mekanisk biologisk behandling, hvor foranstaltningerne under denne foranstaltning har til formål at øge energieffektiviteten eller eftermontere til genanvendelsesoperationer for sorteret affald til
(IV)aktiviteter og aktiver, hvor langsigtet bortskaffelse af affald kan skade miljøet. Dette kommissorium kræver desuden, at kun aktiviteter, der er i overensstemmelse med relevant EU-lovgivning og national miljølovgivning, udvælges.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Investering C2.1 I2: Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens
Formålet med denne investering er at udvikle og udnytte potentialet i kunstig intelligens (AI) for den nederlandske økonomi og det nederlandske samfund. Investeringen har til formål at afhjælpe flaskehalse, der begrænser den udbredte anvendelse af AI-løsninger, såsom langsom innovation, begrænset bredde af videnbasen, lavt udbud af AI-uddannelse på arbejdsmarkedet, begrænset inddragelse af samfundet som helhed og mangel på dataudvekslingsløsninger.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)udvikling af metoder til udrulning af pålidelige og menneskecentrerede AI-systemer
b)forbedring af niveauet for AI-viden gennem tildeling af stipendier til udnævnelse af ph.d.-studerende og postdoktorale forskere inden for kunstig intelligens
c)tildeling af fire tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter til udvikling af innovative AI-applikationer og
d)gennemførelsen af seks anvendte AI-læringsfællesskaber.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026. Investering C2.1 I3: Digital uddannelse — impuls
Formålet med dette investeringsprogram er at udnytte digitaliseringens muligheder for erhvervsuddannelse og videregående uddannelse yderligere og forbedre de studerendes og læreres digitale færdigheder. Investeringen har til formål at samle erhvervsuddannelsesinstitutioner og videregående uddannelsesinstitutioner i Nederlandene for at opnå en standardiseret, sikker og pålidelig sektorspecifik informations- og kommunikationsteknologiinfrastruktur (IKT) og en sektorspecifik videninfrastruktur.
Investeringen skal yde finansiel støtte til udvikling af:
a)en national grundfacilitet til deling af digitalt undervisningsmateriale
b)undervisnings- og læringscentre, der kan yde støtte til studerende, undervisere og forskere med hensyn til digitalt læringsmateriale og
c)et system til lagring af og sikker adgang til elevernes data.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025. Investering C2.1 I4: Digital infrastrukturlogistik
Dette investeringsprogram har til formål at fremskynde og lette digitaliseringen af logistiksektoren
ved at etablere en pålidelig, decentraliseret organiseret datainfrastruktur til deling af kommercielt følsomme logistikdata mellem forsyningskædeoperatører i logistiksektoren.
Programmet skal yde investeringsstøtte til:
a)udvikling af en grundlæggende datainfrastruktur for Nederlandene. Basisdatainfrastrukturen defineres som et sæt principper og aftaler, der skal gøre det muligt for de deltagende parter i fællesskab at udvikle et specifikt IT-netværk.
kompost bioaffald og anaerob nedbrydning af bioaffald, forudsat at sådanne handlinger under denne foranstaltning ikke fører til en stigning i
anlæggenes affaldsbehandlingskapacitet eller i forlængelse af anlæggenes levetid for hvilke der fremlægges dokumentation på anlægsniveau.
Basisdatainfrastrukturen skal være i overensstemmelse med mindst 80 % af mindstekravene i referencearkitekturen, som er fastlagt af ministeriet for infrastruktur og vandforvaltning.
b)udvikling af en arbejdspakke om digital parathed for at øge den nederlandske logistiksektors digitale parathed og
c)færdiggørelse af mindst fire levende laboratorier, dvs. tilslutning af deres datatjenester til basisdatainfrastrukturen.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Investering C2.2 I1: Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS)
Denne investering har til formål at bidrage til at erstatte den eksisterende analoge togbeskyttelse.
system med den europæiske digitale standard for togbeskyttelse og -kontrol, European Rail Traffic Management System (ERTMS).
Investeringen skal yde finansiel støtte til følgende projekter:
a)Planlægningsundersøgelse for strækningen Kijfhoek-Belgiens grænse: udvikling af en jernbanetrafikdesign (Rail Verkeers Technisch Ontwerp, RVTO). Jernbanetrafikkonstruktionen skal vise, at de nødvendige tilpasninger af trafikstyringen er i overensstemmelse med de relevante love og forskrifter om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet.
b)Planlægningsundersøgelse for strækningen Nordholland: udvikling af en funktionel integreret systemkonstruktion og en jernbanetrafikkonstruktion (RVTO). Jernbanetrafikkonstruktionen skal vise, at de nødvendige tilpasninger af trafikstyringen er i overensstemmelse med de relevante love og forskrifter om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet, og at den tilknyttede funktionelle integrerede systemkonstruktion er udarbejdet
c)Projekt om fornyelse af GSM-Rail Radio Network: basistransceiverstationer (GSM-Rail-master) skal kunne drives under ERTMS-systemet.
d)Tilpasning af specifikke IT-applikationer til ERTMS-udbygningen: IT-logistiksystemerne hos infrastrukturforvalteren ProRail tilpasses, herunder omskrivning eller ajourføring af relevante IT-applikationer, således at de kan modtage og behandle korrekte oplysninger om jernbanesikkerhed og interoperabilitetssikkerhed (oplysninger om ERTMS/det centrale sikkerhedssystem) efter udbygningen af ERTMS og
e)Det centrale sikkerhedssystem ERTMS: CSS sættes i drift for ERTMS til ProRail. Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.
Investering C2.2 I2: Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet
Denne investering har til formål at styrke overgangen til sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet ved at optimere anvendelsen af eksisterende infrastrukturnet.
Investeringen skal yde finansiel støtte til følgende foranstaltninger:
a)installation af mindst 450 intelligente trafikstyringsanordninger, dvs. anordninger, der er i stand til at forbinde digitalt med trafikanter(IntelligenteVerkeersregelinstallation)
b)udrulning af sikkerhedsprioriteter for trafikanter, hvorved de kontraherende parter, dvs. udbydere af sikkerhedstjenester, skal give trafikanterne digitale meddelelser om farlige situationer på vejene
c)udvikling af en national "digital infrastruktur for fremtidig modstandsdygtig mobilitet" (DITM), der danner grundlag for udviklingen og gennemførelsen af et skalerbart kooperative, forbundet og automatiseret mobilitetssystem (CCAM) og
d)udvikling af platformen National Mobility Data Access Point (NTM), herunder onlineoffentliggørelse af 20 mobilitetsdatasæt.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Investering C2.2 I3: Intelligente vejsidestationer (iWKS)
Denne investering har til formål at erstatte eksisterende vejsidestationer (WKS), dvs. anordninger ved siden af vejbaner, der kan kommunikere med elektroniske vejskilte, med intelligente vejsidestationer (iWKS) med forbedrede funktioner. Intelligente vejsidestationer har til formål at mindske trafikbelastningen og forbedre trafikstrømmen gennem hurtigere varslinger om hændelser og trafikpropper og en bedre og hurtigere spredning af vejtrafikken på alternative ruter. Desuden sigter intelligente vejsidestationer mod at være mere effektive og holdbare og kræve mindre vedligeholdelse end eksisterende vejsidestationer.
Investeringen skal yde finansiel støtte til installation af 1 906 iWKS. Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026.
Reform C2.3 R1: Forvaltning af offentlig information (lov om åben forvaltning)
Formålet med denne reform er at revidere den offentlige forvaltnings forvaltning af oplysninger for at forbedre dens gennemsigtighed og åbenhed gennem ikrafttrædelsen af loven om åben forvaltning (Wet open overheid, WOO). Loven om åben forvaltning skal gøre offentlige myndigheder og halvoffentlige myndigheder mere gennemsigtige ved at sikre, at oplysninger fra den offentlige sektor lettere kan findes, er kompatible og let tilgængelige digitalt for borgere, presse og medier, parlamentsmedlemmer og deres personale.
Reformen skal omfatte følgende elementer:
a)ikrafttrædelsen af loven om åben forvaltning
b)forpligtelsen for statslige organisationer og selvstændige administrative organer og agenturer til at forelægge handlingsplaner for forbedring af den digitale tilgængelighed af offentlige organisationers informationssystemer med henblik på at opnå gennemsigtighed og
c)forbindelse mellem administrative organer og en digital infrastruktur, der vedligeholdes af indenrigsministeriet og forbindelserne med kongeriget, og som giver offentlig adgang til mindst 330 000 dokumenter.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026. Investering C2.3 I1: Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet
Denne investering er en del af en bredere vifte af IT-projekter, der har til formål at forny forsvarsministeriets IT-infrastruktur. Investeringen har til formål at sætte forsvarsministeriet i stand til at anvende pålidelige, sikre, fremtidssikrede og fleksible systemer. Som led i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan gennemføres flere projekter, der ikke har direkte tilknytning til operationer med indvirkning på militær- eller forsvarsområdet, herunder informationssikkerhed, callcentre og informationskontorer samt sikker kommunikation med tredjeparter.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)udvikle foranstaltninger vedrørende cybersikkerhed, herunder i) oprettelse af et sikkerhedsoperationscenter, ii) indførelse af identifikations- og adgangsstyringssystem med henblik på samarbejde med tredjeparter, iii) gennemførelse af en løsning til udveksling af certificerede og verificerede lavklassificerede og højklassificerede informationer og iv) gennemførelsen af en løsning for kontrol med digital adgang til datacentre;
b)gøre det muligt for mindst 500 civile medarbejdere i forsvarsministeriet at fjernarbejde via et sikkert netværk, der tilvejebringer kommunikationsmidler (f.eks. tale, video og chat), bygge virtuelle arbejdspladser ansigt til ansigt og skabe ensartede samarbejdsrum og
c)modernisere netværksudstyr på fysiske steder, øge netværksbåndbredden for at sikre tilstrækkelig netværkskvalitet til de applikationer, der anvendes af civilt personale i forsvarsministeriet, og migrere backend-applikationer til ny datacenterinfrastruktur og nye hostingplatforme.
d)yderligere forbedre sikkerheden ved fjernarbejde for mindst 500 civile medarbejdere i forsvarsministeriet gennem oprettelse af et fornyet kontaktcenter og adgang til grundlæggende applikationer.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026. Investering C2.3 I2: Digitalisering af strafferetskæden
Denne investering har til formål at forbedre effektiviteten af strafferetskæden ved at erstatte papirarbejde i eksisterende processer med digitale midler og ved at sikre permanent adgang til relevante oplysninger.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)udvikling af en portal, der gør det muligt for borgerne at udføre handlinger i straffesager, herunder indgivelse af indberetninger og
b)forbedring af eksisterende informationsteknologisystemer (IT-systemer) i den strafferetlige kæde for at gøre det muligt for interessenter (dvs. politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet) at håndtere straffesager digitalt i den strafferetlige kæde og at give interessenter adgang til video- og lydmateriale i forbindelse med sager i kategorien "hyppig kriminalitet".
Det skal sikres, at den retslige afdeling inddrages i udformningen og gennemførelsen af denne foranstaltning.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.
2.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
35 |
C2.1 I1-1 Kvantedelta NL |
Milepæl |
Kvantedelta NL's oprettelse |
Støtte til Quantum Delta NL og offentliggørelse af handlingsplanen |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2021 |
Kvantedelta NL ydes støtte under den nationale vækstfond til at stimulere kvantedatabehandling og -netværk og støtte forskning og udvikling af færdigheder på kvanteområdet. Quantum Delta NL offentliggør en detaljeret handlingsplan, der er opbygget i faser. Overholdelse af den tekniske vejledning om "ikke at gøre væsentlig skade" (2021/C58/01) sikres ved hjælp af en udelukkelsesliste og kravet om overholdelse af den relevante EU-lovgivning og nationale miljølovgivning. |
|||
|
36 |
C2.1 I1-2 Kvantedelta NL |
Milepæl |
Kvantedelta NL |
Afslutning af handlingsplanens fase 1-2 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Kvantedelta NL skal have opfyldt alle de første to faser af deres plan (undtagen QCINed, der finansieres af DEP) som forelagt for den nationale vækstfond. Disse faser skal som minimum omfatte oprettelse af en pre-seed-facilitet for nystartede virksomheder, udvikling af et Quantum NL R-D-netværk, tildeling af ph.d.-stipendier inden for kvanteteknologi og investeringer i Nanolab Cleanroom. |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
37 |
C2.1 I2-1 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
Tildeling af stipendier |
Nummer |
0 |
13 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
13 stipendier til udnævnelse af ph.d.-studerende og postdoktorale forskere inden for kunstig intelligens tildeles. |
|
|
38 |
C2.1 I2-2 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
ELSA AI forskningslaboratorier i drift |
Nummer |
0 |
4 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Mindst fire nye AI-forskningslaboratorier med etiske, juridiske og samfundsmæssige aspekter (ELSA) skal være i drift med henblik på at udvikle metoder til udrulning af pålidelige og menneskecentrerede AI-systemer. |
|
|
39 |
C2.1 I2-3 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
Tildelte F & U-projekter |
Nummer |
0 |
4 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Der ydes mindst fire tilskud til FoU-projekter til udvikling af innovative AI-applikationer. |
|
|
40 |
C2.1 I2-4 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
Gennemførelse af AI-læringsfællesskaber |
Nummer |
0 |
6 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
Mindst seks AI-læringsfællesskaber skal være operationelle i form af offentlig-private partnerskaber under AI Ned. Et AI-læringsfællesskab skal gøre det muligt for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og innovationslaboratorier at samarbejde om, hvordan AI-løsninger kan anvendes i praksis. |
|
|
41 |
C2.1 I3-1 Digital uddannelse |
Milepæl |
Fælles platform for adgang til digital læring frembragte materialer |
Den fælles platform er operationel og digital identitet løsning for studerende |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Der oprettes en fælles platform til at finde, dele og genbruge digitalt læringsmateriale til erhvervsuddannelse uddannelse (MBO), universiteter ved |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
impulser |
og operationel og digital identitetsløsning for elever i brug |
er i brug |
anvendt videnskab (HBO) og forskningsuniversiteter (WO). Platformen skal være operationel, hvilket betyder: a)platformen er tilgængelig online b)studerende og undervisningspersonale fra de tilknyttede uddannelsesinstitutioner kan logge ind og få adgang til digitalt læringsmateriale. Den digitale identitetsløsning for studerende skal anvendes af studerende inden for erhvervsuddannelse (MBO), universiteter for anvendt videnskab (HBO) og forskningsuniversiteter (WO). Den digitale identitetsløsning for studerende skal muliggøre identifikation og godkendelse af studerende, udveksling af oplysninger om studerende mellem uddannelsesinstitutioner og lagring af oplysninger om studerende. |
|||||||
|
42 |
C2.1 I3-2 Digital uddannelse — impuls |
Målet |
Centre for undervisning og læring er operationelle |
Nummer |
0 |
20 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
20 centre for undervisning og læring (CTL) skal være operationelle inden for erhvervsuddannelse (MBO), universiteter for anvendt videnskab (HBO) eller forskningsuniversiteter (WO). CTL skal være operationel, hvilket betyder, at en eller flere uddannelsesinstitutioner har etableret et fysisk sted, hvor studerende, undervisere og forskere modtager støtte vedrørende det digitale læringsmateriale. |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
43 |
C2.1 I4-1 Digital infrastrukturlogistik |
Målet |
Grundlæggende datainfrastruktur udviklet |
Procentdel |
0 |
80 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Der skal udvikles en grundlæggende datainfrastruktur, som mindst 80 % skal opfylde minimumskravene i den referencearkitektur, der er fastlagt af ministeriet for infrastruktur og vandforvaltning. Overholdelsen vurderes ved hjælp af en ekstern revision. |
|
|
44 |
C2.1 I4-2 Digital infrastrukturlogistik |
Målet |
Øget digital parathed i logistiksektoren |
Procentdel af digital parathed |
10 |
30 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Der skal udvikles og gennemføres en arbejdspakke om digital parathed for at øge den nederlandske logistiksektors digitale parathed ved at forbedre de digitale færdigheder i sektoren. Arbejdspakken skal opnå en digital parathed på 30 % beregnet efter en metode, der er udviklet af programmet for digital infrastrukturlogistik til dette formål. Referencescenariet på 10 % digital parathed blev fastsat af Evofenedex i 2021. |
|
|
45 |
C2.1 I4-3 Digital infrastrukturlogistik |
Målet |
Levende laboratorier afsluttet |
Nummer |
0 |
4 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Der skal være mindst 4 levende laboratorier. Levende laboratorier anses for at være færdige, når deres datatjenester er tilsluttet basisdatainfrastrukturen. |
|
|
46 |
C2.2 I1-1 Det europæiske jernbanetrafikstyringssystem |
Milepæl |
ERTMS planlægningsundersøgelse Kijfhoek-den belgiske grænse afsluttet |
Udformning af jernbanetrafik afsluttet |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Udformningen af jernbanetrafikken skal færdiggøres som led i planlægningsundersøgelsen på strækningen mellem Kijfhoek og den belgiske grænse. Jernbanetrafikkonstruktionen skal vise, at de nødvendige trafikstyringsjusteringer er i overensstemmelse med med den relevante lovgivning og |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
(ERTMS) |
forordninger om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet. |
|||||||||
|
47 |
C2.2 I1-2 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
Milepæl |
ERTMS planlægningsundersøgelse i Nordholland afsluttet |
Udformning af det funktionelle integrerede system og udformning af jernbanetrafikken afsluttet |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
En funktionel integreret systemudformning og jernbanetrafikdesign skal færdiggøres som led i planlægningsundersøgelsen af banestrækningerne i Nordholland. Jernbanetrafikkonstruktionen skal vise, at de nødvendige tilpasninger af trafikstyringen er i overensstemmelse med de relevante love og forskrifter om jernbanesikkerhed og -interoperabilitet, og at den tilknyttede funktionelle integrerede systemkonstruktion er udarbejdet. |
|||
|
48 |
C2.2 I1-3 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
Målet |
Antal GSM-jernbanemaster, der er i drift for ERTMS |
Nummer |
0 |
130 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
130 basistransceiverstationer (GSM-Rail-master) skal kunne drives under ERTMS-systemet. |
|
|
49 |
C2.2 I1-4 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
Milepæl |
Logistiksystemer tilpasset ERTMS |
Levering af de tilpassede systemer fra IT-afdelingen i ProRail til brugere af IT-applikationer i andre afdelinger af ProRail |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
IT-logistiksystemerne hos infrastrukturforvalteren ProRail tilpasses, herunder omskrivning eller ajourføring af relevante IT-applikationer, så de kan modtage og behandle korrekte oplysninger om jernbanesikkerhed og interoperabilitet (ERTMS/CSS-oplysninger). Trafikkontrolpersonalet skal teknisk integrere og afprøve systemerne. |
|||
|
50 |
C2.2 I1-5 |
Milepæl |
Central sikkerhed System |
Den centrale sikkerhed |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Det centrale sikkerhedssystem (CSS) skal være operationelt for ERTMS til ProRail. |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
operationelt |
Systemet er operationelt |
Den anses for at være operationel, når den er i overensstemmelse med de tekniske specifikationer for interoperabilitet som fastsat i Kommissionens forordning (EU) 2016/919, Kommissionens gennemførelsesforordning. (EU) 2019/776 og Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2020/387. En sådan overholdelse bekræftes af ProRail. |
|||||||
|
51 |
C2.2 I2-1 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet |
Målet |
Intelligente trafikstyringsanordninger |
Nummer |
0 |
450 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Mindst 450 Intelligente trafikstyringsanordninger (Intelligente Verkeersregelinstallationer)skal være funktionsdygtige, hvilket betyder, at de 1) skal være leveret og installeret, og 2) skal forbindes til den nationale platform for adgang til bydata. |
|
|
52 |
C2.2 I2-2 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet |
Målet |
Sikkerhedsprioriteter |
Procentdel kørte kilometer |
7 |
12.5 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
For mindst 12.5 ud af 100 km, der køres i Nederlandene, skal trafikanterne kunne modtage sikkerhedsprioritetstjenester, der leveres af bilfabrikanter eller navigationsudstyr. Dette henviser til den afstand, der køres af trafikanter i Nederlandene med de sikkerhedsprioritetstjenester, der er aktive under kørslen. Denne værdi er på 7 % i 2022. |
|
|
53 |
C2.2 I2-3 Sikker, intelligent og bæredygtig |
Målet |
Digital infrastruktur for fremtidig modstandsdygtig mobilitet (DITM) |
EUR |
0 |
30 000 000 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
30 000 000 EUR i innovationstilskud udbetales af det nederlandske virksomhedsagentur (Rijksdienst voor Ondernemend Nederland) til udvalgte virksomhedssammenslutninger, som |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
mobilitet |
bidrager til udviklingen af en digital infrastruktur for fremtidig modstandsdygtig mobilitet (DITM), der danner grundlag for udviklingen og gennemførelsen af det skalerbare kooperative, sammenkoblede og automatiserede mobilitetssystem. |
|||||||||
|
54 |
C2.2 I2-4 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet |
Målet |
Datasæt, der er tilgængelige på det nationale adgangspunkt for mobilitetsdata |
Nummer |
0 |
20 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Platformen for det nationale adgangspunkt for mobilitetsdata (National Mobility Data Access Point — NTM) udvikles, og mindst 20 datasæt offentliggøres online og gøres anvendelige via platformen for det nationale adgangspunkt for mobilitetsdata. |
|
|
55 |
C2.2 I3-1 Intelligente vejsidestationer (iWKS) |
Målet |
Antal installerede intelligente vejsidestationer |
Nummer |
0 |
152 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
Der skal installeres mindst 152 intelligente kørestationer, dvs. fysisk placeret og i drift. |
|
|
56 |
C2.2 I3-2 Intelligente vejsidestationer (iWKS) |
Målet |
Antal yderligere installerede intelligente vejsidestationer |
Nummer |
152 |
953 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Der skal installeres mindst 953 intelligente kørestationer, dvs. fysisk placeret og i drift. |
|
|
57 |
C2.2 I3-3 Intelligente vejsidestationer (iWKS) |
Målet |
Endeligt antal installerede intelligente vejsidestationer |
Nummer |
953 |
1 906 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Der skal installeres mindst 1 906 intelligente kørestationer, dvs. fysisk placeret og i drift. |
|
|
58 |
C2.3 R1-1 Offentlige oplysninger |
Milepæl |
Ikrafttrædelsen af loven om åben forvaltning |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2022 |
Loven om offentlighed i forvaltningen træder i kraft. Retsakten skal bl.a. udvide anvendelsesområdet for gennemsigtigheden. krav til Parlamentet og Rådet |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
forvaltning (lov om åben forvaltning) |
for så vidt angår retsvæsenet omfatter statsrådet, det generelle revisionskontor og den nationale ombudsmand en aktiv oplysningspligt for de institutioner, der er omfattet af disse gennemsigtighedskrav, afkorter behandlingsperioden for anmodninger om oplysninger og opretter et rådgivende udvalg om gennemsigtighed. Retsakten skal sikre, at den offentlige sektors informationer er let tilgængelige digitalt for borgerne, pressen og medierne, parlamentsmedlemmerne og deres personale. Forpligtelsen til aktivt at offentliggøre bestemte kategorier af oplysninger (artikel 3, stk. 3, i loven om åben forvaltning) kan træde i kraft i faser, der skal fastsættes ved et kongeligt dekret. |
|||||||||
|
59 |
C2.3 R1-2 Forvaltning af offentlig information (lov om åben forvaltning) |
Milepæl |
Offentliggørelse af ajourførte handlingsplaner for forbedring af informationsstyringen |
Offentliggørelse af en ajourført handlingsplan fra statslige organisationer |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Statslige organisationer (12 ministerier, herunder deres selvstændige administrative organer og agenturer) offentliggør ajourførte handlingsplaner for at forbedre den digitale tilgængelighed af deres informationssystemer. Ministeriernes ajourførte handlingsplaner skal omhandle følgende 8 prioriteter: 1.Oprettelse af det relevante eget forvaltningssystem i ministerier, selvstyrende administrative organer og agenturer. 2.Gennemførelse af referencescenariet måling af ministeriets |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
informationssystem. 3.Gennemførelse af kvalitetsrammen eller lignende funktioner i system IV. 4.Centrale afdelingers gennemførelse af parlamentsdokumenter. 5.De nationale komponenters tilslutning til platformen for åben forvaltning (PLOOI). 6.Gennemførelse af centralregeringens e-mailarkiveringsmanual. 7.Gennemførelse af den politiske linje for meddelelsesapps. 8.Gennemførelse af webarkivering i overensstemmelse med den relevante rammeaftale. |
||||||||||
|
60 |
C2.3 R1-3 Forvaltning af offentlig information (lov om åben forvaltning) |
Målet |
Dokumenter, der er tilgængelige på platformen "Open Government Information" |
Nummer |
0 |
330 000 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
I alt mindst 330 000 dokumenter, der tilhører mindst 4 af de 17 oplysningskategorier, der er anført i artikel 3.3 i loven om åben forvaltning skal være tilgængelig på platformen "Open Government Information" som følge af forbindelsen mellem administrative organer og en digital infrastruktur, der vedligeholdes af Indenrigsministeriet og Forbindelserne med kongeriget. |
|
|
61 |
C2.3 I1-1 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Milepæl |
Gennemførte foranstaltninger til forbedring af cybersikkerheden |
Gennemførte foranstaltninger til forbedring af cybersikkerheden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
Forsvarsministeriet gennemfører følgende cybersikkerhedsforanstaltninger: -Oprettelse af et sikkerhedsoperationscenter -Indførelse af identifikation og adgangsstyringssystem for |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
samarbejde med tredjeparter -Gennemførelse af en løsning til udveksling af certificerede og verificerede lavklassificerede informationer (LGI) og højklassificerede informationer (HGI) og -Gennemførelse af en løsning for digital adgangskontrol til datacentre. |
||||||||||
|
62 |
C2.3 I1-2 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Målet |
Civilt personale i forsvarsministeriet, der telearbejder via et sikkert netværk |
Nummer |
0 |
500 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Mindst 500 civile medarbejdere i forsvarsministeriet skal have adgang til et sikkert fjernnet med: a)kommunikationsmidler (tale, video og chat) b)virtuelle arbejdspladser ansigt til ansigt og c)ensartede samarbejdsområder. |
|
|
63 |
C2.3 I1-3 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Milepæl |
Netværkene er blevet forbedret, og overgangen til ny IT-infrastruktur er afsluttet |
Forbedring af netværket og overgang til ny IT-infrastruktur |
FØRSTE KVARTAL 3 |
2025 |
Netværksudstyr på fysiske steder moderniseres, og netbåndbredden øges for at sikre tilstrækkelig netværkskvalitet til de applikationer, der anvendes af civilt personale i forsvarsministeriet. Back-end-applikationer migreres til ny datacenterinfrastruktur og nye hostingplatforme. |
|||
|
64 |
C2.3 I1-4 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Målet |
Civilt personale i forsvarsministeriet med adgang til yderligere sikre fjernarbejdsfaciliteter |
Nummer |
0 |
500 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
For yderligere at forbedre sikkerheden ved fjernarbejde skal mindst 500 civilt forsvarsministeriums personale have adgang til: a)et fornyet kontaktcenter og b)grundlæggende applikationer (herunder behandling af præsentationer, regneark, internet og trykkeri). |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
65 |
C2.3 I2-1 Digitalisering af strafferetskæden |
Milepæl |
Den digitale portal til formel kommunikation i straffesager er operationel |
Den digitale portal er operationel |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
En digital portal for digital kommunikation skal være operationel og tilgængelig for borgerne og indeholde betingelserne for, at formel kommunikation om straffesager med ofre, advokater og lovovertrædere (herunder indgivelse af anmeldelser) kan finde sted digitalt. |
|||
|
66 |
C2.3 I2-2 Digitalisering af strafferetskæden |
Milepæl |
Digital behandling af hyppige kriminalitetssager operationel |
Digital behandling af hyppige kriminalitetssager operationel |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
Det skal være muligt at behandle alle straffesager i kategorien "Frequent Crime" (veel voorkomende criminaliteit, VVC) digitalt. Politirapporter (proces-verbaal) indledes digitalt, og afgørelser i straffesager udarbejdes og behandles digitalt. Bevismateriale i form af video- og lydmateriale om straffesager i kategorien "Frequent Crime" (VVC) skal gøres digitalt tilgængeligt for politiet, anklagemyndigheden og retsvæsenet. |
|||
C.KOMPONENT 3: JEG MALER BOLIGMARKEDET OG GØR FAST EJENDOM MERE ENERGIEFFEKTIVT
Denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan har til formål at bidrage til at tackle de udfordringer, som det nederlandske boligmarked står over for. Den består af fem reformer og tre investeringer, der har til formål at i) fjerne elementer i det nederlandske skattesystem, der begunstiger visse former for ejerskab af beboelsesejendomme frem for andre, ii) fremskynde og frigøre bygge- og anlægsaktiviteter i Nederlandene og iii) forbedre energieffektiviteten i både privat og offentlig ejendom gennem renoveringsstøtte. Foranstaltningerne i denne komponent har til formål at mindske uligheden på boligmarkedet ved at fjerne skatteforvridninger og samtidig øge udbuddet af (økonomisk overkommelige) boliger gennem centraliseret planlægning af nye boliger, fjernelse af flaskehalse i planlægningsprocessen for byggeri og ved at stille offentlige investeringer til rådighed for at frigøre boligbyggeri. Den har også til formål at gøre den sociale husleje mere indkomstafhængig ved at tillade højere huslejestigninger for lejere med højere indkomster. Investeringerne i anden del af komponenten har til formål at forbedre energieffektiviteten i offentlige og private bygninger, herunder tiltag såsom installation af varmepumper og solkedler samt forbedring af isoleringen af boliger.
Komponenten har til formål at bidrage til de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Nederlandene, navnlig for at mindske gældsskævheden for husholdningerne og fordrejningerne på boligmarkedet, herunder ved at støtte udviklingen af den private udlejningssektor og træffe foranstaltninger til at øge boligudbuddet (landespecifik henstilling 1 i 2019, landespecifik henstilling 1 i 2022) og "mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved (...) at forbedre energieffektiviteten, navnlig i bygninger" (landespecifik henstilling 4 i 2022), og at "fokusere investeringsrelaterede økonomiske politikker på (...) energieffektivitet og strategier for reduktion af drivhusgasemissioner (...)" (landespecifik henstilling 3 i 2019).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
3.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Reform C3.1 R1: Forøgelse af værdien af ledige stillinger
Denne reform vil øge andelen af ledige besiddelser (leegwaarderatio) i det nederlandske skattesystem. Den nuværende beskatning af privatejede aktiver forudsætter, at værdiansættelsen af fast ejendom, der ikke er ejerbolig, overstiger ejendommens reelle værdi. Derfor korrigeres værdien af den ejendom, der udlejes, med det forhold, at ejerværdien er ledig, hvorved der reelt indføres en skattenedsættelse for ejere af fast ejendom købt med henblik på udlejning. Målet med at øge andelen er at tilpasse beskatningen af udlejningsejendomme bedre til den faktiske økonomiske værdi, den repræsenterer for ejendomsejerne, og dermed mindske forvridninger på boligmarkedet.
For udlejningsejendomme med en årlig leje på over 5 % af den anslåede værdi af ejendommen som fastsat af den relevante kommune (dvs. Waardering Onroerende Zaken (WOZ)) og for ejendomme, der udlejes til nærtstående parter, forhøjes andelen til 100 %, hvilket reelt fjerner skattefradraget. For udlejningsejendomme med en årlig husleje på 5 % eller derunder af vurderingsværdien forhøjes forholdet med mindst 25 procentpoint i forhold til det forhold, der gælder i 2022. Den ledige besiddelsesværdi finder ikke anvendelse på udlejningsejendomme med en midlertidig lejekontrakt, hvorved skattenedslaget i disse tilfælde reelt afskaffes.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.
Reform C3.1 R2: Udfasning af afgiftsfritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb
Med denne reform afskaffes skattefritagelsen for gaver til finansiering af køb af boliger til unge i to trin. I 2022 har alle mellem 18 og 40 år ret til en engangsskattefritagelse for modtagelse af gaver på op til 106 671 EUR, hvis det donerede beløb anvendes til køb af den enkeltes første (ejerbolig) bolig. Fra den 1. januar 2023 skal afgiftsfritagelsen nedsættes med mindst 70 % i forhold til fritagelsen i 2022. Den afskaffes fra den 1. januar 2024. Reformen har til formål at mindske både forvridninger og uligheder på boligmarkedet.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024. Reform C3.1 R3: Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet
I forbindelse med denne reform fastsætter den nationale regering antallet af nye boliger, der skal realiseres.
(dvs. nybyggede eller ombyggede fra andre anvendelser, herunder efterladte eller uegnede til beboelse) i hver provins, som igen skal anvendes til at fastsætte antallet af nye boliger, der skal realiseres på kommunalt plan.
Reformen skal omfatte:
a)indgåelse af aftaler mellem den nationale regering og provinserne om det specifikke antal nye boliger, der skal realiseres, herunder ved omdannelse, til i alt 900 000 nye boliger, der skal færdiggøres og sættes i drift senest i 2030, hvoraf 600 000 skal være økonomisk overkommelige (som defineret nedenfor)
b)indgåelse af aftaler mellem provinser og kommuner om det kapacitetsspecifikke antal nye boliger, der skal realiseres for at opfylde den nationale ambition, jf. litra a)
c)indførelse af et overvågningssystem til sporing af fremskridt med hensyn til realisering af nye boliger og
d)ikrafttræden af lovgivning, der giver den nationale regering mulighed for at gribe ind i administrative eller retlige skridt i tilfælde af overtrædelse af provins- eller regionale aftaler om realisering af nye boliger (dvs. de aftaler, der er anført under henholdsvis litra a) og b)).
I forbindelse med denne reform defineres økonomisk overkommelige boliger som a) sociale lejeboliger, b) lejede boliger op til en vis maksimal husleje, der fastsættes til 1 000 EUR pr. måned i 2022, og c) ejerboliger til en pris, der er lavere end eller lig med den maksimale købspris for et hus, for hvilket den nationale realkreditgaranti (NHG) garanterer lånet. Den maksimale leje, der er nævnt i litra b), kan justeres i de efterfølgende år, hvis det er begrundet i den politiske og økonomiske udvikling såsom pris- eller indkomstudviklingen. Eventuelle justeringer, navnlig justeringer, der går ud over indekseringen af pris- og indkomstudviklingen, skal begrundes behørigt.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. juni 2025.
Reform C3.1 R4: Øge indkomstafhængigheden af husleje
Denne reform skal øge huslejen for mellem- til højindkomstlejere af sociale
boligen kan øges om året. Den nye maksimale forhøjelse af den månedlige leje er 50 EUR for mellemindkomstlejere og 100 EUR for højindkomstlejere fra den 1. januar 2022. Denne reform har til formål at sikre en bedre tilpasning af huslejerne til en lejers indkomst og muliggøre mere målrettede ydelser.
økonomisk overkommelige boliger til husholdninger med lav indkomst, samtidig med at boligselskaber hjælpes til at øge investeringerne i nye lejeejendomme.
Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022. Reform C3.1 R5: Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger
Denne reform har til formål at fjerne flaskehalse i planlægnings- og godkendelsesproceduren for byggeri.
processer i Nederlandene. Som et første skridt udarbejder det relevante ministerium en handlingsplan i form af en skrivelse til Parlamentet. Handlingsplanen skal indeholde en liste over foranstaltninger til fremskyndelse af planlægnings- og tilladelsesprocedurerne og en tidsplan for deres gennemførelse. Som et andet skridt skal der gennemføres et væsentligt sæt af de identificerede foranstaltninger. Dette skal mindst omfatte i) foranstaltninger til forbedring af kommunernes og byggevirksomhedernes viden om planlægningsprocedurerne, ii) oprettelse af et eksperthold, der kan hjælpe kommuner og boligselskaber med at fremskynde de procedurer, der er nødvendige for at realisere nye boliger, og iii) oprettelse af et nationalt team, der kan bistå kommunerne med at afhjælpe flaskehalse i planlægningsprocedurerne, iv) indførelse af et system til overvågning af fremskridt med hensyn til fremskyndelse af procedurerne.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2024. Investering C3.1 I1: Frigørelse af nye byggeprojekter
Formålet med denne investering er at give kommunerne de nødvendige midler til at gennemføre de nødvendige foranstaltninger.
investeringer, inden boligbyggeri kan påbegyndes. Påbegyndelse af boligbyggeri i forbindelse med denne investering defineres som påbegyndelsen af arbejdet på fundamentet af de bygninger, der indeholder boligerne.
Investeringen skal bestå af finansiel støtte gennem en støtteordning til kommuner, som skal føre til påbegyndelse af opførelsen af mindst 100 000 boliger.
Som led i investeringen offentliggør ministeriet for indenrigsanliggender og forbindelserne med kongeriget en rapport. Rapporten skal indeholde kvalitativ dokumentation for, at foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer, der opfylder de minimumsstandarder, der er fastsat i de relevante konventioner, er blevet gennemført i overensstemmelse med de godkendte tilskudsansøgninger. Aftalerne skal være aftaler mellem provinser, kommuner og andre interessenter i bolig- og erhvervsbygningsprocessen, hvor interessenterne forpligter sig til minimumsstandarder for klimaændringsmæssigt tilpasningsdygtigt byggeri på privat og offentligt grundlag med hensyn til beskyttelse mod varme, tørke, pluvial, fluvial og kystnære oversvømmelser samt vedrørende naturinklusivitet.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Investering C3.2 I1: Tilskudsordning for bæredygtighed af fast ejendom i den offentlige sektor
Denne investering skal yde tilskud til ejere af offentlig ejendom, f.eks. lokale bygninger.
forvaltninger eller uddannelses- og sundhedsinstitutioner med henblik på at forbedre bygningers energieffektivitet og reducere CO2-emissionerne som følge heraf. Det skal føre til en årlig reduktion af CO2-emissionerne på 110 kiloton som anslået på forhånd. Interventionerne skal have til formål i gennemsnit at opnå en reduktion på mindst 30 % af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner i forhold til de forudgående emissioner.
Investeringen skal omfatte a) ikrafttrædelsen af en forordning om indførelse af renoveringstilskudsordningen og b) finansiel støtte til færdiggørelse af renoveringer eller energieffektivitetsinterventioner under renoveringstilskudsordningen.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2025. Investering C3.2 I2: Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser
Denne investering skal yde tilskud til husholdninger til gennemførelse af energispareinterventioner. De støtteberettigede interventioner er solkedler, termiske tilslutninger, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske anlæg til madlavning. Mindst 225 000 af disse interventioner skal finansieres som følge af tilskuddet. Interventionerne skal have til formål i gennemsnit at opnå en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. marts 2026.
8 hvis den støttede aktivitet opnår forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, skal der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. De benchmarks, der er fastsat med henblik på gratistildeling til aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelssystemet, er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
3.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
67 |
C3.1 R1-1 Forøgelse af besiddelsesværdien for ledige |
Milepæl |
Ikrafttræden af lovgivning, der øger besiddelsesværdien for ledige |
Bestemmelse i lovgivningen om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
Ikrafttræden af lovgivning, der øger andelen af ledige stillinger. Andelen forhøjes til 100 % for udlejningsejendomme med en årlig leje på over 5 % af den anslåede værdi af ejendommen som fastsat af den relevante kommune (dvs. Waardering Onroerende Zaken (WOZ)) og for ejendomme, der udlejes til nærtstående parter. For udlejningsejendomme med en årlig husleje på 5 % eller derunder af vurderingsværdien forhøjes forholdet med mindst 25 procentpoint i forhold til det forhold, der gælder i 2022. Den ledige besiddelsesværdi finder ikke anvendelse på udlejningsejendomme med en midlertidig lejekontrakt. |
|||
|
68 |
C3.1 R2-1 Udfasning af afgiftsfritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb |
Milepæl |
Ikrafttræden af lovgivning om udfasning af afgiftsfritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb i to trin |
Bestemmelse i lovgivningen om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
Ikrafttræden af lovgivning, der skal omfatte følgende to trin for udfasning af afgiftsfritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb: (1)fra den 1. januar 2023 en nedsættelse af den maksimale afgiftsfritagelse for gaver til finansiering af boligkøb på mindst 70 % i forhold til den maksimale afgiftsfritagelse i 2022 (2)ophævelse af afgiftsfritagelsen fra den 1. januar 2024. |
|||
|
69 |
C3.1 R3-1 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet |
Milepæl |
Aftaler mellem den nationale regering og provinserne om realisering af 900 000 nye boliger |
Undertegnelse af aftaler mellem den nationale regering og provinserne |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Undertegnelse af aftaler mellem den nationale regering og provinserne om antallet af nye boliger, der skal realiseres senest i 2030, herunder ved omdannelse. Aftalerne skal angive antallet af nye boliger, der skal opføres pr. provins, og antallet af nye boliger, der skal være økonomisk overkommelige. Summen af antallet af nye boliger i provinserne udgør mindst 900 000 boliger, heraf mindst |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
600 000 skal være økonomisk overkommelige boliger. |
||||||||||
|
70 |
C3.1 R3-2 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet |
Milepæl |
Aftaler mellem provinser og kommuner om realisering af 900 000 nye boliger |
Indgåelse af aftaler mellem provinserne og kommunerne |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2023 |
Undertegnelse af aftaler mellem provinser og kommuner om det kapacitetsspecifikke antal nye boliger, der skal realiseres for at gennemføre 900 000 nye boliger på nationalt plan, herunder ved omdannelse, senest i 2030, hvoraf mindst 600 000 skal være økonomisk overkommelige. Disse aftaler skal mindst indeholde følgende elementer: (1)mål for det kapacitetsspecifikke antal boliger, der skal realiseres, med særskilt angivelse af antallet af økonomisk overkommelige boliger (2)en bestemmelse om, hvilke statsmidler og -instrumenter der skal anvendes, og (3)en tidsplan for realiseringen af de nye boliger. |
|||
|
71 |
C3.1 R3-3 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligen forsyning |
Milepæl |
Lancering af overvågningssystem til gennemførelse af aftaler med kommuner |
Iværksættelse af overvågningssystemet |
FØRSTE KVARTAL 3 |
2023 |
Der indføres et overvågningssystem til overvågning af udviklingen i gennemførelsen af de aftaler, der er indgået mellem provinserne og kommunerne, dvs. overvågning af udviklingen i realiseringen af nye boliger. |
|||
|
72 |
C3.1 R3-4 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet |
Milepæl |
Ikrafttræden af den lov, der fastsætter de yderligere foranstaltninger, som staten træffer for at håndhæve aftaler om opførelse af nye boliger |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2025 |
Ikrafttræden af den lov, der giver den nationale regering mulighed for at gribe ind i administrative eller retlige skridt i tilfælde af misligholdelse af kontraktlige forpligtelser i henhold til provins- eller regionsaftaler om realisering af nye boliger. Loven skal indeholde bestemmelser, der giver regeringen mulighed for at fastsætte, nå og håndhæve mål for realisering af nye boliger, herunder boliger til overkommelige priser. |
|||
|
73 |
C3.1 R4-1 Øge indkomstafhængigheden af |
Milepæl |
Ikrafttræden af lovgivning med henblik på at øge det maksimale årlige huslejestigning for |
Bestemmelse i lovgivningen om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2022 |
Ikrafttræden af lovgivning, der forhøjer den mulige maksimale tilladte årlige stigning i den månedlige husleje i socialt boligbyggeri til 50 EUR for mellemindkomstlejere og 100 EUR for høje — indkomstlejere fra den 1. januar 2022. |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
leje |
mellem- til højindkomstlejere, der bor i socialt boligbyggeri |
Mellemindkomstlejere defineres som havende en årlig indkomst på mellem 47 948 EUR og 56 527 EUR (husstande med én person) eller mellem 55 486 EUR og 75 369 EUR (flerpersonshusstande) (prisniveau 2022). Højindkomstlejere defineres som havende en årsindkomst, der ligger over den øvre grænse for disse marginer. |
||||||||
|
74 |
C3.1 R5-1 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger |
Milepæl |
Skrivelse til Parlamentet om flaskehalse i planlægningsprocessen med angivelse af mulige løsninger offentliggjort |
Offentliggørelse af skrivelsen til Parlamentet |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Offentliggørelse af en skrivelse til parlamentet fra ministeriet for indenrigsanliggender og forbindelserne med kongeriget med angivelse af foranstaltninger til afhjælpning af flaskehalse, der forsinker planlægningsprocessen, udstedelse af tilladelser og retlige procedurer i forbindelse med boligbygningsprojekter, herunder om nødvendigt gennem lovgivningsmæssige ændringer og en tidsplan med konkrete skridt til gennemførelse af foranstaltningerne. |
|||
|
75 |
C3.1 R5-2 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger |
Milepæl |
Foranstaltninger til fremskyndelse af planlægningsprocessen for boligprojekter |
Gennemførelse af en lang række foranstaltninger, der er identificeret i skrivelsen til Parlamentet |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
Der skal gennemføres en række væsentlige foranstaltninger, der er identificeret i skrivelsen til Parlamentet under milepæl 74, for at fremskynde planlægningsprocessen for boligbygningsprojekter. Dette skal mindst omfatte i) foranstaltninger til forbedring af kommunernes og byggevirksomhedernes viden om planlægningsprocedurerne, ii) oprettelse af et eksperthold, der kan hjælpe kommuner og boligselskaber med at fremskynde de procedurer, der er nødvendige for at realisere nye boliger, og iii) oprettelse af et nationalt team, der kan bistå kommunerne med at afhjælpe flaskehalse i planlægningsprocedurerne indførelse af et system til overvågning af fremskridt med hensyn til fremskyndelse af procedurerne. |
|||
|
77 |
C3.1 I1-2 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Målet |
Bygge- og anlægsarbejder (afsnit 1) |
Nummer |
0 |
10 000 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Efter godkendelse af den finansielle støtte til kommunerne gennem tilskudsordningen påbegyndes opførelsen af 10 000 boliger. |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
78 |
C3.1 I1-3 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Målet |
Bygge- og anlægsarbejder (afsnit 2) |
Nummer |
10 000 |
31 000 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Efter godkendelse af den finansielle støtte til kommunerne gennem tilskudsordningen påbegyndes opførelsen af yderligere 21 000 boliger. |
|
|
79 |
C3.1 I1-4 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Målet |
Bygge- og anlægsarbejder (afsnit 3) |
Nummer |
31 000 |
100 000 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Efter godkendelse af den finansielle støtte til kommunerne gennem tilskudsordningen påbegyndes opførelsen af yderligere 69 000 boliger. |
|
|
80 |
C3.1 I1-5 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Milepæl |
Gennemførte foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer |
Offentliggjort rapport om gennemførte klimatilpasningsforanstaltninger finansieret under tilskudsordningen |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Indenrigsministeriet og ministeriet for forbindelserne med kongeriget offentliggør en rapport. Rapporten skal indeholde kvalitativ dokumentation for, at foranstaltninger til tilpasning til klimaændringer, der opfylder de minimumsstandarder, der er fastsat i de relevante konventioner, er blevet gennemført i overensstemmelse med de godkendte tilskudsansøgninger. Aftalerne skal være aftaler mellem provinser, kommuner og andre interessenter i bolig- og erhvervsbygningsprocessen, hvor interessenterne forpligter sig til minimumsstandarder for klimaændringsmæssigt tilpasningsdygtigt byggeri på privat og offentligt grundlag med hensyn til beskyttelse mod varme, tørke, pluvial, fluvial og kystnære oversvømmelser samt vedrørende naturinklusivitet. |
|||
|
81 |
C3.2 I1-1 Tilskudsordning for bæredygtighed af fast ejendom i den offentlige sektor |
Milepæl |
Ikrafttræden af forordningen om indførelse af ordningen for tilskud til renovering |
Bestemmelse i forordningen med angivelse af dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2022 |
Ikrafttræden af forordningen om indførelse af ordningen for tilskud til renovering. Tilskudsordningen skal yde tilskud til ejere af offentlig ejendom, f.eks. bygninger tilhørende lokale forvaltninger eller uddannelses- og sundhedsinstitutioner, med henblik på at forbedre bygningernes energieffektivitet. |
|||
|
82 |
C3.2 I1-2 Støtteordning for bæredygtighed |
Målet |
Summen af den årlige reduktion af CO2-emissioner (i Kton) fra alle godkendte |
Kiloton CO2-emissionsreduktion pr. år |
0 |
110 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Godkendte renoveringer og energieffektivitetsinterventioner under tilskudsordningen beløber sig til en CO2-reduktion på 110 kiloton pr. år, som anslået på forhånd. Interventionerne skal have |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
af fast ejendom i den offentlige sektor |
renoverings- og energieffektivitetsforanstaltninger, der støttes under ordning |
målet om i gennemsnit at opnå en reduktion på mindst 30 % af de direkte og indirekte drivhusgasemissioner i forhold til de forudgående emissioner. |
||||||||
|
83 |
C3.2 I2-1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser |
Målet |
Subsidierede interventioner inden for bæredygtig energi og energibesparelser |
Antal støttede interventioner |
231 985 |
456 985 |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
Der ydes støtte til mindst 225 000 interventioner under investeringsstøtten til bæredygtig energi og energibesparelser (solkedler, varmeforbindelser, isolering, varmepumper og fra 2023 og fremefter elektriske madlavningsanlæg). Interventionerne skal have til formål i gennemsnit at opnå en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %. Dette krav vedrører de samlede interventioner, der støttes under mål 83, 128 og 129. |
|
D.KOMPONENT 4: S FREMME AF ARBEJDSMARKEDET, PENSIONER OGFREMTIDSORIENTERET UDDANNELSE
Formålet med denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan, som består af fire reformer og seks investeringer, er i) at forberede arbejdsmarkedet og pensionssystemet på nuværende og fremtidige udfordringer og ii) at bekæmpe læringstab som følge af pandemien og samtidig fremme digital innovation inden for uddannelse. De foranstaltninger, der indgår i denne komponent, har til formål at mindske forskellene mellem ansatte og selvstændige og tackle proformaselvstændighed samt investere i arbejdsstyrkens bæredygtige beskæftigelsesegnethed gennem opkvalificerings- og omskolingsmuligheder. Desuden er det planen, at den anden søjle i pensionssystemet skal reformeres, så den er bedre tilpasset det skiftende arbejdsmarked og samtidig forbedrer retfærdigheden mellem generationerne, gennemsigtigheden og modstandsdygtigheden over for chok. På uddannelsesområdet er der planlagt foranstaltninger til bekæmpelse af det uddannelsesmæssige tab som følge af skolelukninger under covid-19-pandemien. Komponenten omfatter også en investering til fremme af digital innovation inden for uddannelse.
Komponenten har til formål at bidrage til de landespecifikke henstillinger rettet til Nederlandene, navnlig for at sikre, at pensionssystemets anden søjle er mere gennemsigtig, tværgenerationelt mere retfærdig og mere modstandsdygtig over for chok (landespecifik henstilling 1 i 2019 og landespecifik henstilling 1 i 2022), at mindske incitamenterne for selvstændige uden ansatte, samtidig med at passende social beskyttelse for selvstændige fremmes, og at proformaselvstændige bekæmpes, samt at afbøde de beskæftigelsesmæssige (og sociale) konsekvenser af covid-19-krisen. og at styrke færdigheder, navnlig hos dem, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet og de inaktive (landespecifik henstilling 2 i 2019, landespecifik henstilling 2 i 2020 og landespecifik henstilling 3 i 2022).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
4.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Reform C4.1 R1: Nedsættelse af fradraget for selvstændige erhvervsdrivende
Formålet med reformen er at mindske den forskellige skattemæssige behandling af arbejdstagere og selvstændige. Det maksimale beløb, som selvstændige erhvervsdrivende kan fradrage i deres skatter, nedsættes gradvist fra 6 310 EUR i 2022 til 3 710 EUR eller derunder i 2026. Det maksimale fradragsberettigede beløb skal nå sit strukturelle niveau på 1 200 EUR eller derunder i 2030.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2023.
Reform C4.1 R2: Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende
Formålet med reformen er at øge den sociale beskyttelse af selvstændige gennem indførelse af en obligatorisk invaliditetsforsikring. Reformen skal bestå i udvikling og ikrafttræden af loven om obligatorisk invalideforsikring. Loven har til formål at bidrage til mere lige vilkår for arbejdstagere og selvstændige. Loven skal som minimum definere gruppen af forsikrede og de forvaltningsorganer, der skal gennemføre forsikringen, og fastsætte, hvordan forsikringen skal finansieres. Loven kan fastsætte en rimelig overgangsperiode for den effektive anvendelse af forsikringen. Et brev fra social- og beskæftigelsesministeren til parlamentet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som de bemyndigede forvaltningsorganer har truffet med henblik på gennemførelsen af den obligatoriske invaliditetsforsikring, og en beskrivelse af det næste
skridt til at sikre fuld operationalisering af forsikringen i overensstemmelse med loven om obligatorisk invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende.
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2026.
Reform C4.1 R3: Reform af pensionssystemets anden søjle
Denne reform har til formål at reformere den anden søjle i det nederlandske pensionssystem med det formål at gøre det mere gennemsigtigt, retfærdigt, modstandsdygtigt over for chok og bedre egnet til et arbejdsmarked i forandring. Reformen består i ikrafttrædelsen af loven om reform af pensionssystemets anden søjle og bindende afgørelser (invaarbesluiten), dvs. godkendt af tilsynsmyndigheden, om overførsel af pensionsaktiver for mindst 66 % af forsikringstagerne i pensionssystemet under anden søjle til det nye pensionssystem. Loven skal afskaffe den systemiske omfordeling mellem forskellige aldersgrupper (doorsneesystematiek), fastsætte en aldersuafhængig pensionsbidragssats med optjent pension, der matcher bidraget, og fastsætte regler for nye pensionskontrakter baseret på optjening af pension i kapitalmæssig henseende.
Loven om oprettelse af det nye pensionssystem træder i kraft og finder straks anvendelse på pensionsaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Der kan dog gælde en overgangsperiode for eksisterende pensionskontrakter. Loven fastsætter, at der i denne overgangsperiode skal træffes de nødvendige foranstaltninger til at ændre eksisterende pensionskontrakter og overføre pensionsaktiver i henhold til eksisterende pensionskontrakter til det nye system.
Reformen skal være afsluttet senest den 30. juni 2026. Reform C4.1 R4: Bekæmpelse af proformaselvstændighed
Formålet med reformen er at reducere proformaselvstændighed. Reformen består af
følgende elementer:
a)Brev til parlamentet med en beskrivelse af de planlagte foranstaltninger til reduktion af proformaselvstændighed. Den skal præcisere i) de skridt, der skal tages for at ophæve gennemførelsesmoratoriet for loven om deregulering af ansættelsesforholdet (Wet deregulering beoordeling arbeidsrel-),
II) foranstaltningerne til at intensivere den offentlige håndhævelse af denne lov og øge de relevante gennemførelsesorganers kapacitet og iii) forebyggende foranstaltninger mod proformaselvstændighed
b)offentliggørelse af en lov om ændring af definitionen af et ansættelsesforhold. Lovens overordnede formål er at præcisere og mindske tvetydigheden i definitionen af et ansættelsesforhold. og
c)afskaffelse af gennemførelsesmoratoriet for loven om afregulering af vurderingen af ansættelsesforhold (Wet deregulering beoordeling arbeidsrel-).
Reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2025. Investering C4.1 I1: Nederlandene lærer fortsat
Formålet med investeringen er at styrke arbejdsmarkedspositionen og beskæftigelsesegnetheden hos
personer på det nederlandske arbejdsmarked for at forhindre dem i at blive arbejdsløse eller, hvis de er arbejdsløse, hjælpe dem med at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Investeringen skal yde finansiel støtte til tre midlertidige tilskudsordninger, der hver består af følgende elementer:
a)faglig udviklingsrådgivning, der skal hjælpe folk med at omlægge deres karriere, og som ydes af kvalificerede karriererådgivere
b)gratis uddannelses- og læringsaktiviteter til støtte for udvikling af færdigheder og
c)støtte til enkeltpersoner via skræddersyede sektorforløb inden for en specifik sektor. Disse veje skal indeholde mindst ét af følgende elementer: i) karriererådgivning (dvs. med fokus på det nuværende job, færdigheder og karriereforløb), ii) karrierevejledning (dvs. med fokus på karriereændringer og/eller nye færdigheder og job), iii) kompetenceuddannelse eller iv) anerkendelse af erhvervede kompetencerådgivning.
Der foretages en uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "Nederlandene lærer fortsat", og som følge heraf offentliggøres der en politikevalueringsrapport. Evalueringsrapporten skal indeholde oplysninger om mulighederne for at forbedre de politiske processer, der ligger til grund for udformningen og gennemførelsen af tilskudsordningerne. I evalueringsrapporten lægges der særlig vægt på støtteordningernes indvirkning på sårbare grupper, herunder grupper med et erhvervsuddannelsesniveau eller lavere. Rapporten skal desuden indeholde politiske oplysninger om de socioøkonomiske og langsigtede virkninger af tilskudsordningerne. Evalueringsrapporten offentliggøres online.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2024.
[Investering C4.1 I2: Regionale mobilitetshold (RMTs) DELETED]
Investering C4.1 I3: Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse
Formålet med denne investering ("Scholingsbudget WW" eller opkvalificering og omskoling af arbejdsløse) er at øge genbeskæftigelsen af personer, der modtager midlertidige arbejdsløshedsydelser, og som har en svag stilling på arbejdsmarkedet, hvilket bekræftes enten ved at have en lav score i spørgeskemaet om afstand til arbejdsmarkedet (Werkverkenner) eller ved at være blevet udvalgt af en UWV-rådgiver (det nederlandske arbejdsgiverforsikringsagentur) som havende specifikke uddannelsesbehov. Der ydes finansiering til UWV til finansiering af uddannelsesprogrammer for at bistå personer i denne målgruppe med opkvalificering og omskoling. Investeringen skal yde finansiel støtte til mindst 8 000 uddannelsesprogrammer til opkvalificering og omskoling af personer fra denne målgruppe for at lette deres beskæftigelse.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Investering C4.2 I1: Det nationale uddannelseslaboratorium AI
Det overordnede mål med denne investering om at forbedre uddannelsen ved at drøfte og foreslå skalerbare
løsninger med kunstig intelligens (AI) til læringsprocessen på primær- og/eller sekundærtrinnet. Udvælgelsen af projekter foretages af styringskomitéen for det nationale uddannelseslaboratorium AI.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)mindst 20 projekter til forbedring af kvaliteten af uddannelse på primær- og/eller sekundærtrinnet gennem digital innovation, som udvælges af styringskomitéen for det nationale uddannelseslaboratorium AI
b)blandt de udvalgte projekter skal afslutningen af mindst 10 projekter bidrage til mindst et af følgende mål: i) styrkelse af skræddersyet uddannelse II) levering af uddannelsesprodukter og/eller -tjenester, der har potentiale til at øge de studerendes motivation
III) at øge lærernes eller de studerendes viden eller kompetencer eller IV) at øge den tid, lærerne har til rådighed til at støtte de studerende og
c)de udvalgte projekter skal resultere i mindst to produkter, der fremmer innovative digitale uddannelsesløsninger, der har nået teknologisk modenhedsniveau (TRL) 6 (slutfasen af TRL før markedsfasen).
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025. Investering C4.2 I2: Støtte til nytilkomne for at forebygge læringstab
Formålet med denne investering er at forebygge læringstab for nytilkomne som følge af covid-19-pandemien, f.eks. som følge af skolelukninger. Primær- og gymnasiebestyrelser modtager støtte, der sætter dem i stand til at yde støtte til elever på sekundærtrinnet med indvandrerbaggrund, som har boet i Nederlandene i mindre end to år, eller elever i grundskolen med indvandrerbaggrund, som har opholdt sig i Nederlandene i mindre end fire år.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023. Investering C4.2 I3: Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet
Formålet med denne investering er at yde yderligere støtte til elever i deres sidste år af sekundærtrinnet for at afbøde læringstab som følge af covid-19-pandemien, f.eks. som følge af skolelukninger. Investeringen består i, at ministeriet for uddannelse, kultur og videnskab lancerer en onlineplatform med undervisningsmateriale for at støtte eleverne med deres afsluttende eksamen på sekundærtrinnet og yderligere finansiering til skolebestyrelser på sekundærtrinnet, således at skolerne kan yde ekstra støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet. Skolebestyrelser i skoler med dårligt stillede elever modtager yderligere finansiel støtte.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2022.
Investering C4.2 I4: Bærbare computere og tablets til online- og hybridundervisning for at bekæmpe og afbøde læringstab
Investeringen har til formål at støtte skoler i at organisere hybrid- og onlineundervisning for at bekæmpe og afbøde læringstab som følge af covid-19-pandemien, f.eks. som følge af skolelukninger. Investeringerne skal bestå i at stille 75 000 enheder (bærbare computere og tablets) til rådighed for udvalgte skoler for at lette online- og hybridundervisning for elever på primærtrinnet, sekundærtrinnet og erhvervsrettet uddannelse på sekundærtrinnet.
Gennemførelsen af investeringen skulle være afsluttet senest den 31. december 2021.
4.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
84 |
C4.1 R1-1 |
Milepæl |
Ikrafttræden af loven om nedsættelse af skattefradraget for selvstændige erhvervsdrivende |
Bestemmelse i loven |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
Ikrafttræden af loven om nedsættelse af |
|||
|
med henblik på |
årligt skattefradrag for selvstændige erhvervsdrivende |
|||||||||
|
Nedsættelse af |
ikrafttræden |
fra 6 310 EUR i 2022 til 5 660 EUR eller derunder i |
||||||||
|
selvstændige |
2 023,5010 EUR eller derunder i 2 024,4360 EUR eller |
|||||||||
|
personer" |
mindre i 2025 og 3 710 EUR eller derunder i 2026. Den |
|||||||||
|
fradrag |
loven skal mindske den forskellige skattemæssige behandling |
|||||||||
|
mellem ansatte og selvstændige. |
||||||||||
|
85 |
C4.1 R2-1 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende |
Milepæl |
Offentliggørelse i EU-Tidende af loven om obligatorisk invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende |
Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Offentliggørelse i EU-Tidende af loven om obligatorisk invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende. Loven har til formål at bidrage til mere lige vilkår for arbejdstagere og selvstændige. Loven definerer gruppen af forsikrede og de forvaltningsorganer, der skal gennemføre forsikringen, og fastsætter, hvordan forsikringen skal finansieres. Loven kan fastsætte en rimelig overgangsperiode for den effektive anvendelse af forsikringen. |
|||
|
Gennemførelsesinstrukser, der kræver, at de berørte forvaltningsorganer forbereder indførelsen af obligatorisk invaliditetsforsikring for selvstændige, udstedes af Social- og Beskæftigelsesministeriet og finder anvendelse ved lovens offentliggørelse. |
||||||||||
|
86 |
C4.1 R2-2 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende |
Milepæl |
Skrivelse til Parlamentet om status for gennemførelsen af den obligatoriske handicapforsikring |
Skrivelse til Parlamentet |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
Et brev fra social- og beskæftigelsesministeren til parlamentet skal indeholde en detaljeret beskrivelse af de foranstaltninger, som de bemyndigede forvaltningsorganer har truffet med henblik på gennemførelsen af den obligatoriske invaliditetsforsikring, og en beskrivelse af de næste skridt til sikre fuld operationalisering af forsikringen i |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
i overensstemmelse med loven om obligatorisk invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende. |
||||||||||
|
87 |
C4.1 R3-1 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Milepæl |
Ikrafttræden af loven om reform af pensionssystemets anden søjle |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
Ikrafttræden af loven om reform af pensionssystemets anden søjle. Loven skal afskaffe den systemiske omfordeling mellem forskellige aldersgrupper (doorsneesystematiek), fastsætte en aldersuafhængig pensionsbidragssats med optjente pensionsrettigheder, der svarer til bidraget, og fastsætte regler for nye pensionskontrakter baseret på optjening af kapital. Loven finder straks anvendelse på pensionsaftaler, der indgås efter lovens ikrafttræden. Loven kan fastsætte en rimelig overgangsperiode for eksisterende pensionsaftaler. Pensionsaftaler med progressiv bidragssats kan undtages fra den nye lov. |
|||
|
88 |
C4.1 R3-2 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Milepæl |
Planer for overgangen til et nyt pensionssystem færdiggjort og offentliggjort |
Offentliggørelse af overgangsplaner på pensionsfondes websteder |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Pensionskasserne offentliggør endelige overgangsplaner for pensionskontrakter, som de forvalter, på deres websteder. Disse ordninger skal specificere aftalen mellem repræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere (dvs. arbejdsmarkedets parter) om betingelserne i de nye pensionskontrakter og overgangen af pensionsaktiver til det nye pensionssystem. |
|||
|
89 |
C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Milepæl |
Gennemførelsesplaner for pensionsfonde afsluttet og offentliggjort |
Forelæggelse af gennemførelsesplanen for den tilsynsførende og offentliggørelse på pensionsfondenes websteder |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2026 |
Pensionsfondene udarbejder gennemførelsesplaner for de omstillingsplaner, der er nævnt i milepæl 88. Disse gennemførelsesplaner skal beskrive, hvordan de nye pensionskontrakter, der er nævnt i milepæl 88, skal gennemføres, og hvordan overgangen til det nye pensionssystem skal gennemføres. Gennemførelsesplanerne forelægges for tilsynsmyndigheden for pensionskasser og offentliggøres på pensionskassernes websteder. |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
89a) a |
C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Målet |
Godkendte afgørelser om overførsel af forsikringstageres pensionsaktiver til det nye pensionssystem |
Procentdel af forsikringstagere |
0 |
66 % |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Pensionskasser skal træffe bindende afgørelser(invaarbesluiten), dvs. godkendt af tilsynsmyndigheden, om overførsel til det nye pensionssystem af pensionsaktiver fra mindst 66 % af forsikringstagerne i pensionssystemet under anden søjle. Disse afgørelser skal indeholde en overførselsdato senest den 1. januar 2027. |
|
|
90 |
C4.1 R4-1 Bekæmpelse af proformaselvstændig beskæftigelse |
Milepæl |
Handlingsplan til reduktion af proformaselvstændige — forelagt Parlamentet |
Skrivelse til Parlamentet med en detaljeret beskrivelse af handlingsplanen |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Den nederlandske regering sender en skrivelse til parlamentet, hvori der redegøres nærmere for de planlagte foranstaltninger til reduktion af proformaselvstændighed. Den skal beskrive a) de skridt, der skal tages for at afskaffe gennemførelsesmoratoriet for loven om deregulering af vurderingen af ansættelsesforhold, b) foranstaltningerne til at intensivere den offentlige håndhævelse af denne lov og øge de relevante gennemførelsesorganers kapacitet og c) forebyggende foranstaltninger mod proformaselvstændighed. |
|||
|
91 |
C4.1 R4-2 Bekæmpelse af proformaselvstændig beskæftigelse |
Milepæl |
Offentliggørelse i EU-Tidende af en lov om ændring af definitionen af ansættelsesforhold |
Offentliggørelse af loven i EU-Tidende |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Offentliggørelse i EU-Tidende af den lov, der ændrer definitionen af et ansættelsesforhold. Loven træder i kraft og finder fuld anvendelse senest den 1. januar 2026. |
|||
|
92 |
C4.1 R4-3 Bekæmpelse af proformaselvstændig beskæftigelse |
Milepæl |
Moratorium for håndhævelse af loven om deregulering af vurderingen af ansættelsesforhold afskaffet |
Skrivelse til Parlamentet om afskaffelse af moratoriet for håndhævelse |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Gennemførelsesmoratoriet for loven om afregulering af vurderingen af ansættelsesforhold (Wet deregulering beoordelingarbeidsrel3) ophæves. |
|||
|
93 |
C4.1 I1-1 Nederlandene lærer fortsat |
Målet |
Karriererådgivning til støtte for enkeltpersoner |
Antal personer, der modtager karriererådgivning |
0 |
68 705 |
FØRSTE KVARTAL 3 |
2020 |
68 705 personer skal modtage faglig udviklingsrådgivning med henblik på at omlægge deres karriere, som ydes af kvalificerede karriererådgivere. |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
94 |
C4.1 I1-2 Nederlandene lærer fortsat |
Målet |
Uddannelse i færdigheder for at støtte enkeltpersoner |
Antal personer, der modtager færdigheder træning |
0 |
119 000 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
119 000 enkeltpersoner skal deltage i gratis uddannelses- og læringsaktiviteter til støtte for udvikling af færdigheder. |
|
|
95 |
C4.1 I1-3 Nederlandene lærer fortsat |
Målet |
Skræddersyede sektorforløb til støtte for overgangen til beskæftigelse |
Antal skræddersyede forløb, der er oprettet |
0 |
21 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2023 |
21 der skal etableres skræddersyede sektorforløb. Disse veje skal indeholde mindst ét af følgende elementer: karriererådgivning (dvs. med fokus på det nuværende job, færdigheder og karriereforløb), karrierevejledning (dvs. med fokus på karriereskift og/eller nye færdigheder og job), kompetenceuddannelse og anerkendelse af erhvervede kompetencer. |
|
|
96 |
C4.1 I1-4 Nederlandene lærer fortsat |
Milepæl |
Uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "Nederlandene" lærer fortsat" |
Uafhængig evaluering afsluttet og rapport offentliggjort |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Der foretages en uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "Nederlandene lærer fortsat". Evalueringsrapporten skal indeholde oplysninger om mulighederne for at forbedre de politiske processer, der ligger til grund for udformningen og gennemførelsen af ordningerne. I evalueringsrapporten lægges der særlig vægt på støtteordningernes indvirkning på sårbare grupper, herunder grupper med et erhvervsuddannelsesniveau eller lavere. Rapporten skal indeholde politiske oplysninger om de socioøkonomiske og langsigtede virkninger af tilskudsordningerne. Evalueringsrapporten offentliggøres online. |
|||
|
97a) a |
C4.1 I3-1 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse |
Milepæl |
Ikrafttræden af en budgetlov |
Bestemmelse i loven om en finansiel ramme |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
Ikrafttræden af en budgetlov, der fastsætter en finansiel ramme, hvorigennem der stilles et strukturelt budget til rådighed til opkvalificering og omskoling af personer, der modtager midlertidige arbejdsløshedsydelser, og som har en svag stilling på arbejdsmarkedet. |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
98a) a |
C4.1 I3-2 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse |
Målet |
Finansiering af uddannelsesprogrammer for opkvalificering og omskoling af arbejdsløse |
Antal uddannelsesprogrammer |
0 |
8 000 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Der finansieres mindst 8 000 uddannelsesprogrammer i perioden 2023-2025 til opkvalificering og omskoling af personer, der modtager midlertidige arbejdsløshedsydelser, og som har en svag stilling på arbejdsmarkedet. |
|
|
101 |
C4.2 I1-1 Det nationale uddannelseslaboratorium AI |
Målet |
Projekter udvalgt til fremme af innovative digitale uddannelsesløsninger |
Antal projekter |
0 |
20 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2024 |
Styringskomitéen for det nationale uddannelsesudvalg vedrørende kunstig intelligens udvælger mindst 20 projekter til forbedring af kvaliteten af primær- og/eller sekundæruddannelse gennem digital innovation. |
|
|
102 |
C4.2 I1-2 Det nationale uddannelseslaboratorium AI |
Målet |
Afsluttede projekter til fremme af innovative digitale uddannelsesløsninger |
Antal projekter |
0 |
10 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Blandt de udvalgte projekter skal der gennemføres mindst 10 projekter, der har bidraget til mindst et af følgende mål: i) styrkelse af skræddersyet uddannelse II) levering af uddannelsesprodukter og/eller -tjenester, der har potentiale til at øge de studerendes motivation III) at øge lærernes eller de studerendes viden eller kompetencer IV) at øge den tid, lærerne har til rådighed til at støtte de studerende. |
|
|
103 |
C4.2 I1-3 Det nationale uddannelseslaboratorium AI |
Målet |
Levering af to produkter med teknologisk modenhedsniveau 6 |
Antal produkter |
0 |
2 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
De udvalgte projekter skal resultere i mindst to produkter, der fremmer innovative digitale uddannelsesløsninger, der har nået teknologisk modenhedsniveau 6. |
|
|
104 |
C4.2 I2-1 Støtte til nytilkomne for at forebygge læringstab |
Målet |
Støtte til skoler på primær- og sekundærtrinnet med henblik på at yde ekstra støtte til nyankomne |
Antal skoler på primær- og sekundærtrinnet, der modtager finansiering gennem deres skolebestyrelser |
0 |
2 198 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
Skolebestyrelserne i mindst 1 800 grundskoler og 398 sekundærskoler modtager finansiering, der sætter dem i stand til at yde støtte til nyankomne med henblik på at forebygge læringstab som følge af covid-19-pandemien. |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
105 |
C4.2 I3-1 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet |
Milepæl |
Lancering af en onlineplatform til støtte for elever i det sidste år af sekundærtrinnet |
Lancering af en onlineplatform |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2021 |
Ministeriet for uddannelse, kultur og videnskab lancerer en onlineplatform for at støtte elever i det sidste år af sekundærtrinnet med deres afsluttende eksamen. Platformen skal indeholde webinarer, opgaver og instruktionsvideoer om undersøgelsesemner. |
|||
|
106 |
C4.2 I3-2 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet |
Målet |
Støtte til skolebestyrelser med henblik på at yde ekstra støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet |
Antal skolebestyrelser, der modtager støtte |
0 |
300 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Mindst 300 skolebestyrelser skal modtage finansiering, der sætter dem i stand til at støtte elever i det sidste år af sekundærtrinnet med henblik på at afbøde læringstab som følge af covid-19-pandemien. Skolebestyrelser i skoler med dårligt stillede elever modtager yderligere finansiel støtte. |
|
|
107 |
C4.2 I4-1 Bærbare computere og tablets til online- og hybridundervisning for at bekæmpe og afbøde læringstab |
Målet |
Antal leverede digitale enheder |
Antal digitale enheder |
0 |
75 000 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2021 |
75 000 der skal stilles digitalt udstyr til rådighed for skoler til støtte for online- og hybridundervisning for elever på primærtrinnet, sekundærtrinnet og erhvervsuddannelse (MBO). |
|
E.KOMPONENT 5: STRENGTHENING AF DET OFFENTLIGE SUNDHEDSVÆSEN OG PANDEMIBEREDSKAB
Denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan fokuserer på at styrke den offentlige sundhedssektor og pandemiberedskabet i det nederlandske sundhedssystem. Den omfatter fire investeringer, der skal mindske manglen på menneskelige ressourcer i sundhedssektoren i en tid med sundhedskrise og øge kapaciteten på intensivafdelinger. Desuden har foranstaltningerne i komponenten til formål at muliggøre fjernsundhedsydelser gennem brug af e-tjenester og styrke dataudvekslingen mellem sundhedsinstitutioner.
Komponenten har til formål at bidrage til de landespecifikke henstillinger, der er rettet til Nederlandene, navnlig at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at styrke sundhedssystemets modstandsdygtighed, herunder ved at afhjælpe manglen på sundhedspersonale i en tid med en sundhedskrise og intensivere anvendelsen af relevante e-sundhedsværktøjer (landespecifik henstilling 1 i 2020).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
5.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Investering C5.1 I1: Midlertidig supplerende personalekapacitet til pleje i krisetider
Formålet med denne investering er at sikre tilstrækkelig menneskelig kapacitet til pleje i krisetider. Investeringen har til formål at tilbyde uddannelse og "jobtræning" for personer i det første år af sundhedsvæsenet på mellemniveau og videregående niveau ("mbo" og "hbo") og at oprette en national sundhedsreserve af tidligere sundhedspersonale, hvorfra sundhedsinstitutioner kan ansætte yderligere personale i krisetider.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)erhvervsuddannelse og "jobtræning" i sundhedssektoren
b)kommunikationskampagner, uddannelse og matchning af tidligere sundhedspersoner med sundhedsorganisationer, hvilket skal føre til oprettelse af en reserve på 2 500 tidligere sundhedspersoner, der kan ansættes af sundhedsinstitutioner i nødsituationer, f.eks. under en fremtidig sundhedskrise.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2025. Investering C5.1 I2: Udvidelse af intensiv pleje
Formålet med denne investering er at øge hospitalernes kapacitet til at pleje patienter, navnlig med covid-19. Investeringen har til formål at forbedre både de menneskelige ressourcer og infrastrukturen på hospitalerne for at gøre dem i stand til at tage sig af covid-19-patienter under og efter covid-19-krisen. Hospitalerne kan vedligeholde eller fjerne de faciliteter (hovedsagelig hospitalsrenoveringer, der har til formål at udvide intensivafdelinger), som øgede kapaciteten i intensivafdelinger under covid-19-pandemien efter udløbet af tilskudsordningen. Det uddannede personale kan regelmæssigt indsættes eller permanent rekrutteres af hospitaler med henblik på at bidrage til at mindske manglen på arbejdskraft i denne sektor.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)51 hospitaler til at tilpasse faciliteterne for at øge antallet af faste og fleksible sengepladser til intensivafdelinger og
b)67 hospitaler til at uddanne og uddanne deres personale til at øge kapaciteten i intensivafdelinger og kliniske behandlingsenheder.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023. Investering C5.1 I3: SÆT COVID-19
Formålet med denne investering (Stimulating e-health at home — Stimulering E-health Thuis, SET) er at støtte pleje af personer, der bor i hjemmet, navnlig ældre og personer med et sårbart helbred. Der skal ydes yderligere pleje og støtte til disse to kategorier af sårbare personer gennem e-sundhedsløsninger under covid-19-pandemien.
Investeringen skal yde finansiel støtte i form af tilskud til brug af forskellige e-sundhedsapplikationer (online sundhedsydelser via videoforbindelse, diagnosticering via en applikation og lægemiddeldispensere) fra sundhedstjenesteydere inden for almen lægebehandling, fjernpleje, mental sundhedspleje og social bistand.
Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2022. Investering C5.1 I4: Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI)
Formålet med denne investering er at stimulere innovation inden for biovidenskab og sundhedssektoren ved at standardisere og forbinde data mellem konsortiet for sundhedsforskningsinfrastrukturer. Investeringen har til formål at udvikle en integreret national infrastruktur for sundhedsdata, fjerne sociale og organisatoriske hindringer gennem aftale mellem offentlige og private interessenter og skabe et centralt punkt for udstedelse af data.
Investeringen skal yde finansiel støtte til:
a)udvikling og operationalisering af et støttesystem for forskere bestående af en servicedesk på regionalt plan og en central servicedesk på nationalt plan
b)vedtagelse af en køreplan for sekundær anvendelse af sundhedsdata, som skal præcisere de skridt, som lægecentre på universiteterne skal tage for at sikre, at deres sundhedsdata kan lokaliseres, tilgås, udveksles og genanvendes og
c)operationalisering af en første version af dataportalen til lokalisering af og adgang til sundhedsdata. Investeringen skal være gennemført senest den 31. december 2023.
5.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
108a) a |
C5.1 I1-1 Midlertidig supplerende personalekapacitet til pleje i krisetider |
Milepæl |
Finansiel ramme for uddannelse i sundhedssektoren |
Vedtagelse af en finansiel ramme, der strukturelt integrerer uddannelse i sundhedspleje i et arbejdsmarkedsprogram for sektoren |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Vedtagelse af en finansiel ramme, der strukturelt integrerer uddannelse i sundhedspleje i et arbejdsmarkedsprogram for sektoren ("TAZ" -programmet for arbejdsmarkedspleje og trivsel) |
|||
|
109a) a |
C5.1 I1-2 Midlertidig supplerende personalekapacitet til pleje i krisetider |
Målet |
Antal personer, der deltager i erhvervsuddannelses- og jobuddannelsesprogrammet |
Antal beskæftigede |
0 |
8 325 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Mindst 8 325 personer skal have deltaget i erhvervsuddannelse og programmet for jobtræning i det første år af sundhedsvæsenet på mellemniveau og højere niveau i det akademiske år 2023/2024 ("mbo" og "hbo"). |
|
|
110 |
C5.1 I1-3 Midlertidig supplerende personalekapacitet til pleje i krisetider |
Målet |
Den nationale reserve til sundhedspleje er oprettet |
Antal reserver af tidligere sundhedspersonale |
0 |
2 500 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Gennem kommunikationskampagner og uddannelse og matchning af tidligere sundhedspersoner med sundhedsorganisationer oprettes der en reserve på mindst 2 500 tidligere sundhedspersoner, hvorfra sundhedsinstitutionerne kan rekruttere midlertidig hjælp i nødsituationer, f.eks. under en fremtidig sundhedskrise. |
|
|
111 |
C5.1 I2-1 Udvidelse af |
Målet |
Antal hospitaler |
Antal hospitaler |
0 |
51 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
Mindst 51 hospitaler skal tilpasse deres faciliteter for at øge antallet af faste og fleksible intensivafdelinger. |
|
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
Intensiv pleje |
færdiggjort tilpasning af anlæg til eksisterende faste senge og fleksible senge |
senge. |
||||||||
|
112 |
C5.1 I2-2 Udvidelse af intensiv pleje |
Målet |
Uddannelse af hospitalspersonale |
Antal hospitaler |
0 |
67 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
Mindst 67 hospitaler skal uddanne og uddanne deres personale i at øge kapaciteten i intensivafdelinger og kliniske behandlingsenheder. |
|
|
113 |
C5.1 I3-1 SÆT COVID-19 |
Målet |
Antal tilskud, der er tildelt |
Nummer |
0 |
1 000 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Der ydes mindst 1 000 stipendier til sundhedstjenesteydere til brug for forskellige e-sundhedsapplikationer (f.eks. onlinesundhedsydelser via videoforbindelse, diagnosticering via en applikation og medicinalautomater) inden for almen lægebehandling, fjernpleje, pleje i nærmiljøet, mental sundhedspleje og social bistand. |
|
|
114 |
C5.1 I4-1 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI) |
Milepæl |
Støttesystem for forskere i drift — servicekontorer |
Regionale og nationale servicekontorer er operationelle |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Der skal udvikles et støttesystem for forskere bestående af en servicedesk på regionalt plan og en central servicedesk på nationalt plan, som skal være operationelt. |
|||
|
115 |
C5.1 I4-2 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI) |
Milepæl |
Fair data (idet det sikres, at data kan findes, være tilgængelige, interoperable og genanvendelige) køreplan |
Der er vedtaget en køreplan for FAIR-dataoprettelse |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
En køreplan for søgbar, tilgængelig, interoperabel og genanvendelig (FAIR) sekundær anvendelse af sundhedsdata skal udarbejdes af konsortiet for sundhedsforskningsinfrastruktur og vedtages af medicinske universitetscentre (UMC). Køreplanen skal angive de skridt, som UMC skal tage for at sikre, at deres sundhedsdata kan lokaliseres, tilgås, udveksles og genanvendes. |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for færdiggørelse Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
vedtaget |
||||||||||
|
116 |
C5.1 I4-3 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI) |
Milepæl |
Portal for operationelle data |
Dataportal til lokalisering af og adgang til forskningsdata er operationel |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2023 |
Den første version af dataportalen til lokalisering af og adgang til sundhedsdata skal være operationel, hvilket betyder, at universitetsmedicinske centre (UMC) er blevet tilsluttet den nationale datainfrastruktur. |
|||
F.KOMPONENT 6: DERANMODER OM AGGRESSIV SKATTEPLANLÆGNING OG HVIDVASKNING AF PENGE
Formålet med denne komponent i den nederlandske genopretnings- og resiliensplan er at bekæmpe aggressiv skatteplanlægning og hvidvask af penge i Nederlandene mere effektivt. Komponenten består af fem reformer vedrørende aggressiv skatteplanlægning og en reform vedrørende hvidvaskning af penge.
Komponenten bidrager til at bekæmpe skatteundgåelse ved i) at indføre en betinget kildeskat af udbytte, der udbetales til lavskattejurisdiktioner, og i situationer, der udgør skattemisbrug i henhold til de nederlandske regler om bekæmpelse af misbrug, ii) at indføre en lov om bekæmpelse af mismatch i forbindelse med anvendelsen af armslængdeprincippet, iii) at forhindre en skattefritagelse gennem en specifik begrænsning af rentefradrag, iv) at begrænse likvidations- og ophørsaftaler og v) at begrænse underskudslempelse. Nederlandene planlægger også at overvåge udviklingen i bekæmpelsen af skatteundgåelse.
Udfordringerne i forbindelse med hvidvaskning af penge håndteres ved hjælp af en strategi, der har til formål i) at øge den finansielle efterretningsenheds personalekapacitet med 20 fuldtidsækvivalenter og ii) at indføre en grænse for kontantbetalinger. På denne måde har komponenten til formål at øge hindringerne for kriminelle for at hvidvaske penge og styrke efterforsknings- og retsforfølgningskapaciteten.
Komponenten bidrager til at efterkomme de landespecifikke henstillinger om aggressiv skatteplanlægning (landespecifik henstilling 1 i 2019 og 4 i 2020) og om hvidvaskning af penge (landespecifik henstilling 4 i 2020).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
6.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Reform C6.1 R1: Nederlandsk skattepolitik
Formålet med reformen er at begrænse mulighederne for aggressiv skatteplanlægning og reducere midlerne fra Nederlandene til jurisdiktioner med lav beskatning. Kildeskatten på udbytte har til formål at gøre det muligt for Nederlandene at beskatte sådanne betalinger til lande, der kun opkræver ringe eller slet ingen skat.
Reformen skal bestå i indførelse af kildeskat på udbytte, der udbetales til jurisdiktioner med lav beskatning, og i situationer, der udgør skattemisbrug i henhold til de nederlandske regler om bekæmpelse af misbrug. Den skal også omfatte en overvågningsrapport om virkningerne af politikkerne til bekæmpelse af skatteundgåelse under denne komponent.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
Reform C6.1 R2: Håndtering af mismatch i forbindelse med anvendelsen af armslængdeprincippet
Formålet med denne reform er at afhjælpe uoverensstemmelser, der opstår som følge af en anden anvendelse eller fortolkning af armslængdeprincippet i selskabsbeskatningen. I internationale situationer kan sådanne mismatch navnlig medføre, at en del af et multinationalt selskabs overskud ikke medregnes i en skat, der opkræves af overskuddet. Formålet med reformen er at neutralisere interne afregningspriser eller kapitalgevinster og -tab for at undgå situationer med dobbelt ikkebeskatning og gøre det nederlandske skattesystem mere gennemsigtigt på internationalt plan.
Reformen skal bestå i ikrafttrædelsen af en lov om håndtering af uoverensstemmelser i forbindelse med anvendelsen af
armslængdeprincippet.
Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022.
Reform C6.1 R3: Ændring af den specifikke begrænsning af rentefradraget for at forhindre skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater
Formålet med reformen er at undgå, at begrænsningen af rentefradrag for misbrug i selskabsskatteloven (artikel 10a) fører til uberettigede skattefritagelser.
Reformen består i ikrafttrædelsen af ændringer af selskabsskatteloven for at undgå anvendelse af den specifikke begrænsning af rentefradrag, når den fører til fritagelse for skat på negative renter og positive valutaresultater.
Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2021. Reform C6.1 R4: Begrænsning af fradrag af tab ved likvidation og ophør
Formålet med reformen er at begrænse fradragsretten for en enheds endelige underskud (likvidationstab) og et fast driftssteds endelige tab (tab ved ophør) i selskabsskatten.
Denne reform skal ændre selskabsskatteloven for at begrænse fradragsretten for tab ved likvidation og ophør ved at indføre tre nødvendige betingelser for, at disse tab kan fradrages:
a)tidsmæssig betingelse: tab ved likvidation eller ophør er kun fradragsberettigede, hvis likvidationen eller ophøret er afsluttet inden for tre år efter det kalenderår, hvor forretningsaktiviteterne ophørte, eller det kalenderår, hvor beslutningen herom blev truffet
b)territorial tilstand: tab ved likvidation eller ophør tages kun i betragtning med henblik på skattefradrag, hvis den opløste enhed eller det opløste faste driftssted var etableret i Nederlandene, Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller tredjelande, med hvilke Den Europæiske Union har en kvalificeret associeringsaftale og
c)kvantitativ tilstand: fradrag for likvidationstab er kun mulig, hvis der er en bestemmende indflydelse (bestemmende indflydelse), hvilket betyder, at skattesubjektet har beføjelse til at bestemme den likviderede enheds aktiviteter.
De territoriale og kvantitative betingelser finder kun anvendelse på tab, der overstiger 5 000 000 EUR. Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2021.
Reform C6.1 R5: Begrænsning af udligning af underskud
Formålet med reformen er at begrænse muligheden for at modregne overskud i underskud fra andre år. Reformen har til formål at forhindre, at virksomheder med rentable aktiviteter i Nederlandene omgår betaling af selskabsskat.
Denne reform ændrer selskabsskatteloven, som begrænser fradrag af underskud i selskabsskatten. Der er kun mulighed for udligning af underskud på op til 50 % af den skattepligtige fortjeneste, der overstiger 1 000 EUR, kombineret med en ubegrænset fremførsel af underskud (tidligere op til seks år). Hvis det skattepligtige overskud er under eller op til 1 000 000 EUR, kan underskud fradrages fuldt ud.
Reformen skulle være gennemført senest den 31. marts 2022. Reform C6.1 R6: Politik til bekæmpelse af hvidvaskning af penge
Formålet med reformen er at styrke Nederlandenes ramme for bekæmpelse af hvidvaskning af penge og bekæmpe kriminelles misbrug af det nederlandske finansielle system.
Reformen består af:
a)styrkelse af den finansielle efterretningsenhed (FIU), som er ansvarlig for forebyggelse og afsløring af hvidvaskning af penge, bekæmpelse af svig og sporing af finansiering af kriminalitet, ved at ansætte yderligere 20 fuldtidsækvivalenter og
b)ikrafttrædelsen af en lov, der indfører en grænse for kontantbetalinger. Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. marts 2025.
6.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller Investeringer) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
117 |
C6.1 R1-1 Nederlandsk skattepolitik |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om kildeskat |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2024 |
Ikrafttræden fra den 1. januar 2024 af en lov om kildeskat af udbytte, der udbetales til jurisdiktioner med lav beskatning, og i situationer, der udgør skattemisbrug i henhold til de nederlandske regler om bekæmpelse af misbrug. |
|||
|
118 |
C6.1 R1-2 Nederlandsk skattepolitik |
Milepæl |
Skrivelse til Parlamentet om overvågning af virkningerne af ændringerne i skattepolitikken |
Overvågningsskrivelse fra kabinettet til Parlamentet |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Kabinettet sender et brev til Parlamentet om overvågning af virkningerne af politikker til bekæmpelse af skatteundgåelse og gøres offentligt tilgængeligt online. Brevet skal omfatte tidlig overvågning af finansielle strømme (udbytte, renter og royalties) fra og til Nederlandene på grundlag af uafhængige data indberettet af den nederlandske centralbank (De Nederlandsche Bank). |
|||
|
119 |
C6.1 R2-1 Håndtering af mismatch i forbindelse med anvendelsen af armslængdeprincippet |
Milepæl |
Ikrafttræden af loven om håndtering af mismatch i forbindelse med anvendelsen af armslængdeprincippet |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2022 |
Ikrafttræden af loven om håndtering af mismatch i forbindelse med anvendelsen af armslængdeprincippet. Loven skal fjerne mismatch, der vedrører forskelle i interne afregningspriser eller værdiansættelsen af erhvervede aktiver, som fører til dobbelt ikkebeskatning. |
|||
|
120 |
C6.1 R3-1 Ændring af det specifikke rentefradrag |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer til selskabsskatteloven for at afskaffe skat |
Bestemmelse i loven om ændring af selskabsskatteloven, der fastsætter dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2021 |
Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven (artikel 10a), som skal ændre den specifikke begrænsning af rentefradrag i selskabsskatteloven, således at anvendelsen af denne regel om bekæmpelse af misbrug ikke må føre til en urimelig |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
begrænsning for at forhindre skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater |
undtagelser for negative renter og positive valutaresultater |
fritagelse for at betale skat på negative renter og positive valutaresultater. |
||||||||
|
121 |
C6.1 R4-1 Begrænsning af skattefradrag som følge af tab ved likvidation og ophør |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at begrænse fritagelsen for skatter som følge af likvidation og ophør af tab |
Bestemmelse i loven om ændring af selskabsskatteloven, der fastsætter dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2021 |
Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven, der begrænser fradragsretten for tab ved likvidation og ophør. Ændringerne indfører tre nødvendige betingelser for, at tab i forbindelse med likvidation og ophør kan være fradragsberettigede: a)Tidsmæssig betingelse: tab ved likvidation og ophør er kun fradragsberettigede, hvis likvidationen eller ophøret er afsluttet inden for tre år efter det kalenderår, hvor forretningsaktiviteterne ophørte, eller det kalenderår, hvor beslutningen herom blev truffet. b)Territorial tilstand: tab ved likvidation og ophør er kun fradragsberettigede, hvis enheden eller det faste driftssted var etableret i Nederlandene, Den Europæiske Union, Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde eller et tredjeland, med hvilket Den Europæiske Union har en kvalificeret associeringsaftale. c)Kvantitativ tilstand: skattefradrag for likvidationstab er kun mulig, hvis der er en bestemmende indflydelse (bestemmende indflydelse), hvilket betyder, at skattesubjektet har beføjelse til at bestemme den likviderede enheds aktiviteter. De territoriale og kvantitative betingelser finder kun anvendelse, når tabene overstiger 5 000 000 EUR. |
|||
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Vejledende tidsplan for gennemførelse |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
122 |
C6.1 R5-1 Begrænsning af udligning af underskud |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at begrænse underskudslempelse |
Bestemmelse i loven om ændring af selskabsskatteloven, der fastsætter dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2022 |
Ikrafttræden af ændringer til selskabsskatteloven med henblik på at reducere underskudslempelse i selskabsbeskatningen som følger: der er kun adgang til underskudsudligning på op til 50 % af den skattepligtige fortjeneste, der overstiger 1 000 000 EUR, kombineret med en ubegrænset periode for fremførsel af underskud (tidligere op til seks år). For skattepligtige overskud på under eller op til 1 000 000 EUR kan underskud fradrages fuldt ud. |
|||
|
123 |
C6.2 R6-1 Politik til bekæmpelse af hvidvaskning af penge |
Målet |
Stigning i antallet af fuldtidsækvivalenter i den finansielle efterretningsenhed |
Nummer |
82 |
102 |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2024 |
Personalet i den finansielle efterretningsenhed (FIU) øges med 20 fuldtidsækvivalenter i forhold til januar 2022, hvis hovedopgave er at afsløre hvidvaskning af penge, bekæmpe svig og spore finansiering af kriminalitet. |
|
|
124 |
C6.2 R6-2 Politik til bekæmpelse af hvidvaskning af penge |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov, der indfører en grænse for kontantbetalinger |
Bestemmelse i loven om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2025 |
Ikrafttræden af en lov, der indfører en grænse for kontantbetalinger. |
|||
G.ENREDIGERING OG C-KONTROL
7.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
For at beskytte Unionens finansielle interesser effektivt skal der være indført et centralt datalagringssystem til registrering og lagring af alle relevante data vedrørende gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen — som minimum omfattende opnåelsen af milepæle og mål, data om endelige modtagere, kontrahenter, underleverandører og reelle ejere — og systemet skal være operationelt, inden den første betalingsanmodning indgives. Nederlandene forelægger inden den første betalingsanmodning en særlig revisionsrapport, der bekræfter eksistensen af datalagringssystemets funktionaliteter.
Desuden skal de relevante retlige mandater og opgaver til de myndigheder, der er involveret i koordinering, overvågning, kontrol og revision af gennemførelsen af den nederlandske genopretnings- og resiliensplan, vedtages i overensstemmelse med den nationale lovgivning, inden den første betalingsanmodning indgives.
7.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
125 |
C7-1 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet |
Milepæl |
Registersystem for revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten |
Revisionsrapport, der bekræfter datalagringssystemets funktioner |
FØRSTE KVARTAL 1 |
2023 |
Et centralt datalagringssystem til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten skal være på plads og operationelt. Systemet omfatter som minimum følgende funktioner: (a)indsamling af data og overvågning af opfyldelsen af milepæle og mål, (b)indsamling, lagring og sikring af adgang til de data, der kræves i henhold til artikel 22, stk. 2, litra d), nr. i) -iii), i forordning (EU) 2021/241 (forordningen om genopretnings- og resiliensfaciliteten). |
|||
|
126 |
C7-2 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet |
Milepæl |
Ikrafttræden af det ministerielle dekret om ændring af revisionsorganets vedtægter ("Auditdienst rijk") |
Bestemmelse i det ministerielle dekret med angivelse af dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Det ministerielle dekret om ændring af revisionsorganets vedtægter ("Auditdienst Rijk") omfatter mandat til at indføre og gennemføre systemrevisioner og substanstest i forbindelse med Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan. Finansministeriet giver det nederlandske revisionsorgan ("Auditdienst Rijk") den relevante opgave med at indføre og udføre systemrevisioner og substanstest i forbindelse med Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan. |
|||
|
127 |
C7-3 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet |
Milepæl |
Ikrafttræden af et ministerielt dekret om ændring af den organisatoriske afgørelse ("organisatiebesluit"), der fastlægger mandatet for programdirektoratet for genopretnings- og resiliensplanen |
Bestemmelse i det ministerielle dekret om ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Programdirektoratet for finansministeriets genopretnings- og resiliensfacilitet får officielt mandat via ikrafttrædelsen af et ministerielt dekret om ændring af finansministeriets organisatoriske afgørelse ("organisatiebesluit Ministry of Finance") som koordineringsorgan for gennemførelsen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan. |
|||
H.REPowerEU
REPowerEU-komponenten bidrager til at tackle udfordringen med at mindske afhængigheden af fossile brændstoffer. Formålet med komponenten er at forbedre energieffektiviteten i bygninger, lette investeringer i elnettet, bidrage til at afhjælpe overbelastning af nettet og fremskynde de retlige procedurer for projekter vedrørende vedvarende energi. Alle disse mål har til formål at bidrage til det bredere mål om at øge andelen af vedvarende energikilder i Nederlandenes energimiks. Foranstaltningerne i denne komponent har en grænseoverskridende eller flerlandedimension, da de bidrager til at sikre energiforsyningen i Unionen som helhed.
REPowerEU-komponenten bidrager til at imødekomme landespecifikke henstillinger om at fokusere investeringsrelateret økonomisk politik på vedvarende energi, energieffektivitet og strategier for reduktion af drivhusgasemissioner (landespecifik henstilling 3 i 2019), fokusere investeringer på den grønne og den digitale omstilling (landespecifik henstilling 3 i 2020) og mindske den samlede afhængighed af fossile brændstoffer ved at fremskynde udbredelsen af vedvarende energi, navnlig ved at fremme supplerende investeringer i netinfrastruktur og yderligere strømline tilladelsesprocedurerne og forbedre energieffektiviteten, navnlig i bygninger (landespecifik henstilling 4 i 2022).
Det forventes, at ingen foranstaltning i denne komponent gør væsentlig skade på miljømål, jf. artikel 17 i forordning (EU) 2020/852, under hensyntagen til beskrivelsen af foranstaltningerne og de afbødende skridt, der er fastsat i genopretnings- og resiliensplanen, i overensstemmelse med den tekniske vejledning "Ingen væsentlig skade" (2021/C58/01).
8.1.Beskrivelse af reformer og investeringer i ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte
Investering C8 I1 (opstartsforanstaltning): Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser
Formålet med denne foranstaltning er at opskalere C3.2 I2 "Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser" under komponent 3 (Forbedring af boligmarkedet og mere energieffektive ejendomme). Den opskalerede del af investeringen skal øge antallet af interventioner senest i 355 600 og skal støtte de støtteberettigede interventioner, der er anført i beskrivelsen af investering C3.2 I2 "Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser". De yderligere interventioner skal have til formål i gennemsnit at opnå en reduktion af primærenergiefterspørgslen på mindst 30 %.
Investeringen skal være gennemført senest den 30. juni 2026. Reform C8 R1: Reformpakke for energimarkedet
Denne reform har til formål at tackle en række udfordringer i forbindelse med energimarkederne, som Nederlandene står over for.
Reformen skal omfatte følgende elementer:
9 hvis den støttede aktivitet opnår forventede drivhusgasemissioner, der ikke er væsentligt lavere end de relevante benchmarks, skal der gives en redegørelse for årsagerne til, at dette ikke er muligt. De benchmarks, der er fastsat med henblik på gratistildeling til aktiviteter, der er omfattet af emissionshandelssystemet, er fastsat i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2021/447.
a.Foranstaltninger, der har til formål at mindske overbelastningen af det nederlandske elnet, og som omfatter i) ikrafttrædelsen af en afgørelse truffet af forbruger- og markedsmyndigheden om ændring af elnetreglerne med henblik på at stille yderligere instrumenter til rådighed for netoperatører til fleksibel brug af nettet, når nettet er overbelastet, samt incitamenter til reduktion af efterspørgslen og omfordeling af netkapacitet til netbrugerne og ii) vedtagelse af de 12 "regionale flerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur 2.0" (provinciale Meerjarenprogramma's Infrastructuur Energie en Klimaat, pMIEK).
b.Ikrafttræden af et ministerielt dekret, der fastlægger de prioriterede rammer for transmissions- og distributionssystemoperatørers investeringer i elnettet. Rammen skal sikre, at investeringer, der indgår i de nationale og regionale flerårige energi- og klimainfrastrukturprogrammer (Meerjarenprogramma's Infrastructuur Energie en Klimaat, MIEK), prioriteres.
c.Ikrafttræden af en lov om ændring af miljø- og planlægningsloven (Omgevingswet). Ændringsretsakten fremskynder tilladelsesprocedurerne for projekter vedrørende vedvarende energi. Omfanget af projekter for vedvarende energi, der skal nyde godt af fremskyndelsen, fastlægges i et underordnet dekret.
Gennemførelsen af reformen skal være afsluttet senest den 31. december 2025.
8.2.Milepæle, mål, indikatorer og tidsplan for overvågning og gennemførelse af den ikketilbagebetalingspligtige støtte
|
Nummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
Kvalitative indikatorer (for milepæle) |
Kvantitative indikatorer (for mål) |
Tid |
Beskrivelse af hver milepæl og hvert mål |
|||
|
Enhed |
Baseline |
Mål |
Kvartal |
År |
||||||
|
128 |
C8-I1 |
Målet |
Bæredygtigt |
Antal blandt |
0 |
134 050 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2024 |
Mindst 134 050 interventioner under |
|
|
Investering |
energi og |
subsidieret |
investeringstilskud til bæredygtige |
|||||||
|
tilskud til |
energibesparelser |
interventioner |
energi og energibesparelser (solenergi) |
|||||||
|
bæredygtigt |
interventioner |
kedler, termiske tilslutninger |
||||||||
|
energi og |
subsidieret |
isolering, varmepumper og |
||||||||
|
energi |
2023 og fremefter, elektrisk madlavning |
|||||||||
|
besparelser |
der ydes støtte til anlæg). Den |
|||||||||
|
interventionerne skal have til formål |
||||||||||
|
med henblik på i gennemsnit at opnå mindst en |
||||||||||
|
30 % efterspørgsel efter primærenergi |
||||||||||
|
nedsættelse. Dette krav skal henvise til de samlede interventioner, der støttes under mål 128. |
||||||||||
|
129 |
C8-I1 |
Målet |
Bæredygtigt |
Antal blandt |
134 050 |
231 985 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2025 |
Mindst yderligere 97 935 |
|
|
Investering |
energi og |
subsidieret |
interventioner under investeringen |
|||||||
|
tilskud til |
energibesparelser |
interventioner |
støtte til bæredygtig energi og |
|||||||
|
bæredygtigt |
interventioner |
energibesparelser (solkedler, varme |
||||||||
|
energi og |
subsidieret |
tilslutninger, isolering, varmepumper |
||||||||
|
energi |
og fra 2023 og fremefter |
|||||||||
|
besparelser |
madlavningsanlæg) skal være |
|||||||||
|
subsidieret støtte. Interventionerne skal |
||||||||||
|
har til formål at opnå |
||||||||||
|
gennemsnitlig primærenergi på mindst 30 % |
||||||||||
|
reduktion af efterspørgslen. Dette krav vedrører de samlede interventioner, der støttes under mål 128 og 129. |
||||||||||
|
130 |
C8-I1 |
Målet |
Bæredygtigt |
Antal blandt |
456 985 |
580 600 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2026 |
Mindst yderligere 123 615 |
|
|
Investering |
energi og |
subsidieret |
interventioner under investeringen |
|||||||
|
tilskud til |
energibesparelser |
interventioner |
støtte til bæredygtig energi og |
|||||||
|
bæredygtigt |
interventioner |
energibesparelser (solkedler, varme |
||||||||
|
energi og |
subsidieret |
tilslutninger, isolering, varmepumper |
||||||||
|
energi |
og fra 2023 og fremefter |
|||||||||
|
besparelser |
madlavningsanlæg) skal være |
|||||||||
|
subsidieret støtte. Interventionerne skal |
||||||||||
|
have som mål i gennemsnit at opnå mindst 30 % primærenergi reduktion af efterspørgslen. Dette krav vedrører de samlede interventioner, der støttes under mål 83, 128, 129 og 130. |
||||||||||
|
131 |
C8-R1 Reformpakke for energimarkedet |
Milepæl |
Ikrafttræden af en afgørelse truffet af forbruger- og markedsmyndigheden om ændring af elnetkodeksen |
Bestemmelse i forbruger- og markedsmyndighedens afgørelse om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2022 |
Ikrafttræden af en afgørelse truffet af forbruger- og markedsmyndigheden om ændring af elnetkodeksen. Afgørelsen skal give netoperatørerne yderligere instrumenter til fleksibel brug af nettet, når nettet er overbelastet. Den skal også skabe incitamenter til reduktion af efterspørgslen og til omfordeling af netkapacitet til brugere af nettet. |
|||
|
132 |
C8-R1 Reformpakke for energimarkedet |
Milepæl |
Ikrafttræden af et ministerielt dekret om fastlæggelse af den prioriterede ramme for investeringer i elnettet |
Bestemmelse i det ministerielle dekret om dets ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2023 |
Ikrafttræden af et ministerielt dekret, der fastlægger den prioriterede ramme for transmissions- og distributionssystemoperatørers investeringer i elnet. Rammen skal sikre, at investeringer, der er en del af de nationale og regionale flerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur (MIEK), er prioriteret. |
|||
|
133 |
C8-R1 Reformpakke for energimarkedet |
Målet |
Vedtagelse af 12 "Regionale flerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur 2.0" |
Antal vedtagne programmer |
0 |
12 |
FØRSTE KVARTAL 2 |
2025 |
Der vedtages i alt 12 "regionale flerårige programmer for energi- og klimainfrastruktur (pMIEK) 2.0" (et for hver provins). Disse programmer skal prioritere netoperatørers energiinfrastrukturprojekter i forbindelse med udvidelsen af elnettet i provinsen. færdigheder. |
|
|
134 |
C8-R1 Reform af energimarkedet pakke |
Milepæl |
Ikrafttræden af en retsakt om ændring af miljøet og lov om planlægning |
Bestemmelse i lov om ændring af lov om miljø og planlægning om dens ikrafttræden |
FØRSTE KVARTAL 4 |
2025 |
Ikrafttræden af en lov om ændring af lov om miljø og planlægning. Ændringsretsakten indfører følgende ændringer i tilladelsen: procedurer for projekter vedrørende vedvarende energi: a)Alle administrative retssager skal føres ved statsrådet; b)Appel af afgørelser truffet af statsrådet skal indgives inden for en frist på 6 måneder. c)Appel af afgørelser truffet af statsrådet skal begrundes af den part, der indgiver klagen, inden for den frist, inden for hvilken der kan indgives en klage. Omfanget af projekter for vedvarende energi, der skal drage fordel af denne fremskyndelse, skal defineres i en underordnet dekret. |
|||
2.Genopretnings- og resiliensplanens anslåede samlede omkostninger
De anslåede samlede omkostninger i Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan beløber sig til 5 443 293 000 EUR.
De anslåede samlede omkostninger til REPowerEU-kapitlet er på 735 000 000 EUR.
AFSNIT 2: TILSKUD
1.Finansielle tilskud
De i artikel 2, stk. 2, omhandlede rater tilrettelægges på følgende måde:
1.1.Første tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
|
3 |
C1.1 R2-1 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov indførelse af en industriel CO2-afgift |
|
4 |
C1.1 R2-2 Indførelse og stramning af CO2-afgiften for industrien |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om skærpelse af den industrielle CO2 afgift |
|
5 |
C1.1 R3-1 Forhøjelse af flyrejseafgiften (ATT) |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om forhøjelse af flyrejseafgiften for flypassagerer, der afrejser fra en lufthavn i Nederlandene |
|
35 |
C2.1 I1-1 Kvantedelta NL |
Milepæl |
Kvantedelta NL's oprettelse |
|
46 |
C2.2 I1-1 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
Milepæl |
ERTMS-planlægningsundersøgelse Kijfhoek-belgisk grænse afsluttet |
|
58 |
C2.3 R1-1 Forvaltning af offentlig information (lov om åben forvaltning) |
Milepæl |
Ikrafttrædelsen af loven om åben forvaltning |
|
59 |
C2.3 R1-2 Forvaltning af offentlig information (lov om åben forvaltning) |
Milepæl |
Offentliggørelse af ajourførte foranstaltninger planer for forbedring af informationsstyringen |
|
67 |
C3.1 R1-1 Forøgelse af besiddelsesværdien for ledige |
Milepæl |
Ikrafttræden af lovgivning, der øger antallet af ledige besiddelsesværdiforhold |
|
69 |
C3.1 R3-1 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet |
Milepæl |
Aftaler mellem den nationale regering og provinserne om gennemførelsen af 900 000 nye boliger |
|
73 |
C3.1 R4-1 Øge indkomstafhængigheden af husleje |
Milepæl |
Ikrafttræden af lovgivning med henblik på at øge den maksimale årlige huslejestigning for mellemhøj til høj indkomst lejere, der bor på det sociale område bolig |
|
74 |
C3.1 R5-1 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger |
Milepæl |
Skrivelse til Parlamentet om flaskehalse i planlægningsprocessen med angivelse af mulige løsninger udgivet |
|
81 |
C3.2 I1-1 Tilskudsordning for bæredygtighed af fast ejendom i den offentlige sektor |
Milepæl |
Ikrafttræden af forordningen om oprettelse af ordning for tilskud til renovering |
|
84 |
C4.1 R1-1 Nedsættelse af fradraget for selvstændige erhvervsdrivende |
Milepæl |
Lovens ikrafttræden nedsættelse af skattefradraget for selvstændige erhvervsdrivende |
|
87 |
C4.1 R3-1 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Milepæl |
Ikrafttræden af loven om reform af den anden søjle i pensionssystemet |
|
90 |
C4.1 R4-1 Bekæmpelse af proformaselvstændighed |
Milepæl |
Handlingsplan til reduktion af falsk indhold selvstændig erhvervsvirksomhed forelagt Parlamentet |
|
93 |
C4.1 I1-1 Nederlandene lærer fortsat |
Målet |
Karriererådgivning til støtte for enkeltpersoner |
|
94 |
C4.1 I1-2 Nederlandene lærer fortsat |
Målet |
Uddannelse i færdigheder til støtte for enkeltpersoner |
|
105 |
C4.2 I3-1 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet |
Milepæl |
Lancering af en onlineplatform til støtte for elever i den sidste skoleår på sekundærtrinnet |
|
106 |
C4.2 I3-2 Støtte til elever i det sidste år af sekundærtrinnet |
Målet |
Støtte til skolebestyrelser med henblik på at yde ekstra støtte til elever i det sidste år af uddannelse på sekundærniveau |
|
107 |
C4.2 I4-1 Bærbare computere og tablets til online- og hybridundervisning til bekæmpelse og mindske læringstab |
Målet |
Antal leverede digitale enheder |
|
113 |
C5.1 I3-1 SÆT COVID-19 |
Målet |
Antal tilskud, der er tildelt |
|
114 |
C5.1 I4-1 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI) |
Milepæl |
Det operationelle støttesystem for forskere — Serviceskranker |
|
119 |
C6.1 R2-1 Håndtering af misforhold i anvendelse af armslængdeprincippet princip |
Milepæl |
Ikrafttræden af loven om håndtering af mismatch i forbindelse med anvendelsen af arvelader længdeprincippet |
|
120 |
C6.1 R3-1 Ændring af den specifikke begrænsning af rentefradraget for at forhindre skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at fjerne skattefritagelser for negative renter og positive valutaresultater |
|
121 |
C6.1 R4-1 Begrænsning af skattefradrag som følge af tab ved likvidation og ophør |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af virksomheden Indkomstskattelov med henblik på begrænsning af skattefritagelse som følge af likvidation og ophør tab |
|
122 |
C6.1 R5-1 Begrænsning af udligning af underskud |
Milepæl |
Ikrafttræden af ændringer af selskabsskatteloven for at begrænse tab lindring |
|
125 |
C7-1 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet |
Milepæl |
Registersystem for revision og kontrol: oplysninger til overvågning af gennemførelsen af genopretnings- og resiliensfaciliteten |
|
126 |
C7-2 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet |
Milepæl |
Ikrafttræden af det ministerielle dekret om ændring af revisionsorganets vedtægter ("Auditdienst rijk") |
|
127 |
C7-3 Revision og kontrol, gennemførelse og komplementaritet |
Milepæl |
Ikrafttræden af et ministerielt dekret om ændring af organisationsafgørelsen ("organisatiebesluit"), der fastlægger mandatet for programdirektoratet for genopretnings- og resiliensplan |
|
131 |
C8-R1 Reformpakke for energimarkedet |
Milepæl |
Ikrafttræden af en afgørelse truffet af forbruger- og markedsmyndigheden om ændring af elnettet kode |
|
Rate Beløb |
EUR 1 332 776 071 |
1.2.Anden tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
|
1 |
C1.1 R1-1 Reform af energibeskatningen |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om tilpasning af energiafgiftssatserne |
|
6 |
C1.1 R4-1 Reform af bilbeskatningen |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om udfasning af fritagelsen for afgift på køb af motorkøretøjer og motorcykler (BPM) for erhvervsvarevogne |
|
21 |
C1.1 I2-1 Grøn effekt af brint |
Milepæl |
Offentliggørelse af dagsordenen for menneskelig kapital for at øge udbuddet af færdigheder inden for grøn brint |
|
34 |
C1.2 I2-1 Støtteordning til rehabilitering af svinebedrifter |
Målet |
Antal nedlagte svineopdrætsanlæg |
|
47 |
C2.2 I1-2 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
Milepæl |
ERTMS-planlægningsundersøgelse i det nordlige Nederlandene afsluttet |
|
55 |
C2.2 I3-1 Intelligente vejsidestationer (iWKS) |
Målet |
Antal installerede intelligente vejsidestationer |
|
65 |
C2.3 I2-1 Digitalisering af strafferetskæden |
Milepæl |
Den digitale portal til formel kommunikation i straffesager er operationel |
|
66 |
C2.3 I2-2 Digitalisering af strafferetskæden |
Milepæl |
Digital behandling af hyppige kriminalitetssager operationel |
|
68 |
C3.1 R2-1 Udfasning af afgiftsfritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb |
Milepæl |
Ikrafttræden af lovgivning om udfasning af afgiftsfritagelsen for gaver til finansiering af boligkøb i to trin |
|
70 |
C3.1 R3-2 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet |
Milepæl |
Aftaler mellem provinser og kommuner om realisering af 900 000 nye boliger |
|
71 |
C3.1 R3-3 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet |
Milepæl |
Lancering af overvågningssystem til gennemførelse af aftaler med kommuner |
|
75 |
C3.1 R5-2 Fremskyndelse af processen og procedurerne for opførelse af boliger |
Milepæl |
Foranstaltninger til fremskyndelse af planlægningsprocessen for boligprojekter |
|
95 |
C4.1 I1-3 Nederlandene lærer fortsat |
Målet |
Skræddersyede sektorforløb til støtte for overgangen til beskæftigelse |
|
97a) a |
C4.1 I3-1 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse |
Milepæl |
Ikrafttræden af en budgetlov |
|
104 |
C4.2 I2-1 Støtte til nytilkomne for at forebygge læringstab |
Målet |
Støtte til skoler på primær- og sekundærtrinnet med henblik på at yde ekstra støtte til nyankomne |
|
111 |
C5.1 I2-1 Udvidelse af intensiv pleje |
Målet |
Antal hospitaler, der har gennemført tilpasninger af faciliteter til eksisterende faste senge og fleksible senge |
|
112 |
C5.1 I2-2 Udvidelse af intensiv pleje |
Målet |
Uddannelse af hospitalspersonale |
|
115 |
C5.1 I4-2 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI) |
Milepæl |
Fair data (for at sikre, at data kan findes, være tilgængelige, interoperable og genanvendelige), der er vedtaget |
|
116 |
C5.1 I4-3 Sundhedsforskningsinfrastruktur (HRI) |
Milepæl |
Portal for operationelle data |
|
117 |
C6.1 R1-1 Nederlandsk skattepolitik |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om kildeskat |
|
132 |
C8-R1 Reformpakke for energimarkedet |
Milepæl |
Ikrafttræden af et ministerielt dekret om fastsættelse af prioritetsrammen for investeringer i elnettet |
|
Afdragsbeløb |
EUR 1 185 101 166 |
1.3.Tredje tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
|
2 |
C1.1 R1-2 Reform af energibeskatningen |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov om tilpasning af de strukturelle elementer af energiafgifter |
|
9 |
C1.1 R5-1 Energiloven |
Milepæl |
Energiens ikrafttræden Lov |
|
17 |
C1.1 I1-8 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshoreelforbindelse til landingssteder på land — forvaltningsaftaler for området investeringsplaner |
|
37 |
C2.1 I2-1 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
Tildeling af stipendier |
|
43 |
C2.1 I4-1 Digital infrastrukturlogistik |
Målet |
Grundlæggende datainfrastruktur udviklet |
|
48 |
C2.2 I1-3 Det fælles europæiske togkontrolsystem (ERTMS) |
Målet |
Antal GSM-jernbanemaster, der er i drift for ERTMS |
|
49 |
C2.2 I1-4 Europæisk jernbanetrafik Ledelsessystem (ERTMS) |
Milepæl |
Logistiksystemer tilpasset til ERTMS |
|
50 |
C2.2 I1-5 Det europæiske jernbanetrafikstyringssystem (ERTMS) |
Milepæl |
Det centrale sikkerhedssystem er operationelt |
|
51 |
C2.2 I2-1 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet |
Målet |
Intelligente trafikstyringsanordninger |
|
61 |
C2.3 I1-1 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Milepæl |
Forbedring af cybersikkerheden gennemførte aktioner |
|
62 |
C2.3 I1-2 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Målet |
Civilt personale under forsvarsministeriet, der arbejder på afstand gennem et sikkert netværk |
|
72 |
C3.1 R3-4 Centraliseret planlægning med henblik på at øge boligudbuddet |
Milepæl |
Ikrafttræden af lov om fastsættelse af yderligere foranstaltninger truffet af staten for at håndhæve aftaler om opførelse af nye boliger |
|
77 |
C3.1 I1-2 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Målet |
Bygge- og anlægsarbejder (afsnit 1) |
|
85 |
C4.1 R2-1 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende |
Milepæl |
Offentliggørelse i Den Europæiske Unions Tidende af loven om obligatorisk invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende |
|
88 |
C4.1 R3-2 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Milepæl |
Planer for overgangen til det nye pensionssystem afsluttet og offentliggjort |
|
91 |
C4.1 R4-2 Bekæmpelse af proformaselvstændig beskæftigelse |
Milepæl |
Offentliggørelse i EU-Tidende af en lov om ændring af definitionen af beskæftigelse forhold |
|
92 |
C4.1 R4-3 Bekæmpelse af proformaselvstændig beskæftigelse |
Milepæl |
Moratorium for håndhævelse af loven om deregulering af vurderingen af ansættelsesforhold afskaffet |
|
96 |
C4.1 I1-4 Nederlandene lærer fortsat |
Milepæl |
Uafhængig evaluering af de socioøkonomiske virkninger af tilskudsordningerne under "The Nederlandene lærer fortsat" |
|
101 |
C4.2 I1-1 Det nationale uddannelseslaboratorium AI |
Målet |
Projekter udvalgt til fremme af innovativ digital uddannelse løsninger |
|
108a) a |
C5.1 I1-1 Midlertidig supplerende personalekapacitet til pleje i krisetider |
Målet |
Finansiel ramme for uddannelse i sundhedssektoren |
|
110 |
C5.1 I1-3 Midlertidig ekstra menneskelig ressourcekapacitet til pleje i krisetider |
Målet |
Den nationale reserve til sundhedspleje er oprettet |
|
123 |
C6.2 R6-1 Politik til bekæmpelse af hvidvaskning af penge |
Målet |
Stigning i antallet af fuldtidsækvivalenter i den finansielle sektor Efterretningsenhed |
|
124 |
C6.2 R6-2 Politik til bekæmpelse af hvidvaskning af penge |
Milepæl |
Ikrafttræden af en lov, der indfører en grænse for kontanter betalinger |
|
128 |
C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser |
Målet |
Subsidierede interventioner inden for bæredygtig energi og energibesparelser |
|
Rate Beløb |
EUR 1 421 267 213 |
1.4.Fjerde tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
|
7 |
C1.1 R4-2 Reform af bilbeskatningen |
Milepæl |
Offentliggørelse af en lov i EU-Tidende om ændring af den eksisterende bilafgift på biler og varevogne |
|
11 |
C1.1 I1-2 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Sikring af skibsfartens sikkerhed — Offentliggørelse af udbud vedrørende indkøb af nødberedskab bugserbåde |
|
13 |
C1.1 I1-4 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Udvikling og gennemførelse af naturforbedring og arter beskyttelse |
|
14 |
C1.1 I1-5 Offshorevindenergi |
Målet |
Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — projekter, der bidrager til forbedring og/eller genopretning af naturen i og omkring Natura 2000-områder og beskyttede områder under havstrategien Rammedirektiv (havstrategirammedirektivet) |
|
19 |
C1.1 I1-10 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshore-strømtilslutning til landingssteder på land — Økologisk Impulse-pakke Vadehavet |
|
20 |
C1.1 I1-11 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshoreelforbindelse til landingssteder på land — Kompensation for og afbødning af forsaltning af landbrugsjord |
|
22 |
C1.1 I2-2 Grøn effekt af brint |
Målet |
Tilskudsaftaler undertegnet for demonstrationsfaciliteter til innovativ grøn brint teknologi |
|
23 |
C1.1 I2-3 Grøn effekt af brint |
Målet |
Underskrevne tilskudsaftaler for forskningsprojekter vedrørende grøn brint |
|
24 |
C1.1 I3-1 Energiomstilling ad indre vandveje, projekt ZES |
Målet |
Kilowatt-timer (kWh) elektricitet leveret ved hjælp af modulopbygget driftsenergi containere |
|
25 |
C1.1 I3-2 Energiomstilling ad indre vandveje, projekt ZES |
Målet |
Antal operationelle læssesteder |
|
26 |
C1.1 I3-3 Energiomstilling ad indre vandveje, projekt ZES |
Målet |
Samlet tonnage for skibe omregnet til nul emissioner |
|
27 |
C1.1 I4-1 Luftfart under omstilling |
Milepæl |
Detaljeret udformning af brint forbrændingsturbofan |
|
28 |
C1.1 I4-2 Luftfart under omstilling |
Milepæl |
Detaljeret udformning af brintbrændstof elektrisk cellefremdrift |
|
29 |
C1.1 I4-3 Luftfart under omstilling |
Milepæl |
Tænketank "flyvende vision" operationelt |
|
38 |
C2.1 I2-2 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
ELSA AI-forskningslaboratorier er operationelle |
|
39 |
C2.1 I2-3 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
Tildelte F & U-projekter |
|
41 |
C2.1 I3-1 Digital uddannelse — impuls |
Milepæl |
Fælles platform for adgang til digitalt læringsmateriale, der er skabt, og operationel og digital identitet løsning for elever i brug |
|
42 |
C2.1 I3-2 Digital uddannelse — impuls |
Målet |
Centre for undervisning og Praktisk læring |
|
44 |
C2.1 I4-2 Digital infrastrukturlogistik |
Målet |
Den digitale parathed er øget i logistiksektoren |
|
52 |
C2.2 I2-2 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet |
Målet |
Sikkerhedsprioriteter |
|
56 |
C2.2 I3-2 Intelligente vejsidestationer (iWKS) |
Målet |
Antal yderligere installerede intelligente vejsidestationer |
|
57 |
C2.2 I3-3 Intelligente vejsidestationer (iWKS) |
Målet |
Endeligt antal installerede intelligente vejsidestationer |
|
63 |
C2.3 I1-3 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Milepæl |
Nettene er blevet forbedret og migration til ny IT-infrastruktur afsluttet |
|
78 |
C3.1 I1-3 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Målet |
Bygge- og anlægsarbejder (afsnit 2) |
|
82 |
C3.2 I1-2 Tilskudsordning for bæredygtighed af fast ejendom i den offentlige sektor |
Målet |
Summen af den årlige reduktion af CO2-emissioner (i Kton) fra alle godkendte renoverings- og energieffektivitetsinterventioner tilskud under ordningen |
|
86 |
C4.1 R2-2 Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende |
Milepæl |
Skrivelse til Parlamentet om status for gennemførelsen af obligatorisk invaliditetsforsikring |
|
89 |
C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Milepæl |
Gennemførelse af pensionsfonde planer færdiggjort og offentliggjort |
|
102 |
C4.2 I1-2 Det nationale uddannelseslaboratorium AI |
Målet |
Projekter til fremme af innovative digitale uddannelsesløsninger afsluttet |
|
103 |
C4.2 I1-3 Det nationale uddannelseslaboratorium AI |
Målet |
Levering af to produkter med Teknologisk modenhedsniveau 6 |
|
109a) a |
C5.1 I1-2 Midlertidig yderligere kapacitet med hensyn til menneskelige ressourcer til pleje i krisetider |
Målet |
Antal personer, der deltager i erhvervsuddannelses- og jobuddannelsesprogrammet |
|
118 |
C6.1 R1-2 Nederlandsk skattepolitik |
Milepæl |
Brev om overvågning af virkningerne af de skattepolitiske ændringer sendt til Parlamentet |
|
129 |
C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser |
Målet |
Subsidierede interventioner inden for bæredygtig energi og energibesparelser |
|
133 |
C8-R1 Reformpakke for energimarkedet |
Målet |
Vedtagelse af 12 "Regionale flerårige programmer for energi og klima" Infrastruktur 2.0" |
|
134 |
C8-R1 Reform af energimarkedet |
Milepæl |
Ikrafttræden af en retsakt om ændring af miljøet og Planlægningsloven |
|
Rate Beløb |
EUR 751 139 298 |
1.5.Femte tranche (ikketilbagebetalingspligtig støtte):
|
Løbenummer |
Relateret foranstaltning (reform eller investering) |
Milepæl/mål |
Navn |
|
8 |
C1.1 R4-3 Reform af bilbeskatningen |
Milepæl |
Skrivelse til Parlamentet om status for gennemførelsen af loven om ændring af skattegrundlaget til biler og varevogne |
|
10 |
C1.1 I1-1 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Sikring af skibsfartens sikkerhed — Undertegnede kontrakter om køb af nye afgifter punkter til søs og i kajen |
|
12 |
C1.1 I1-3 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Sikring af skibsfartens sikkerhed — underskrevet (e) kontrakt (er) om indkøb af nødsituationer indsatsbugserbåde |
|
15 |
C1.1 I1-6 Offshorevindenergi |
Målet |
Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — havvindmølleøkologi Program (WOZEP) |
|
16 |
C1.1 I1-7 Offshorevindenergi |
Målet |
Styrkelse og beskyttelse af Nordsøøkosystemet — Digitalisering af Nordsøen Overvågningsstationer |
|
18 |
C1.1 I1-9 Offshorevindenergi |
Milepæl |
Offshore-strømtilslutning til landingssteder på land — Administrative aftaler om arealinvesteringsplaner |
|
30 |
C1.2 I1-1 Naturprogram |
Målet |
Kvalitetsforbedringstiltag i og omkring Natura 2000 gennemførte områder |
|
31 |
C1.2 I1-2 Naturprogram |
Målet |
Fremskyndet naturgenopretning af arealforvaltningsorganisationer |
|
32 |
C1.2 I1-3 Naturprogram |
Målet |
Kvalitetsforbedring af flod- og vejsiden ledelse |
|
33 |
C1.2 I1-4 Naturprogram |
Målet |
Aktioner, der bidrager til overvågning og udvikling af viden grundlag for naturprogrammet |
|
36 |
C2.1 I1-2 Kvantedelta NL |
Milepæl |
Kvantedelta NL |
|
40 |
C2.1 I2-4 Ned og anvendt AI-læringsfællesskaber inden for kunstig intelligens |
Målet |
Gennemførelse af AI-læringsfællesskaber |
|
45 |
C2.1 I4-3 Digital infrastrukturlogistik |
Målet |
Levende laboratorier afsluttet |
|
53 |
C2.2 I2-3 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet |
Målet |
Digital infrastruktur til Fremtidig modstandsdygtig mobilitet (DITM) |
|
54 |
C2.2 I2-4 Sikker, intelligent og bæredygtig mobilitet |
Målet |
Datasæt, der er tilgængelige på Nationalt adgangspunkt for mobilitetsdata |
|
60 |
C2.3 R1-3 Forvaltning af offentlig information (Lov om åben forvaltning) |
Målet |
Dokumenter, der er tilgængelige på Platform Åben forvaltning Oplysninger |
|
64 |
C2.3 I1-4 Fornyelse af IT-infrastrukturen i Forsvarsministeriet |
Målet |
Civilt personale i forsvarsministeriet med adgang til yderligere sikre fjernarbejdsfaciliteter |
|
79 |
C3.1 I1-4 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Målet |
Bygge- og anlægsarbejder (afsnit 3) |
|
80 |
C3.1 I1-5 Frigørelse af nye byggeprojekter |
Milepæl |
Tilpasning til klimaændringer gennemførte aktioner |
|
83 |
C3.2 I2-1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser (ISDE) |
Målet |
Tiltag vedrørende bæredygtig energi og energibesparelser subsidieret støtte. |
|
89a) a |
C4.1 R3-3 Reform af pensionssystemets anden søjle |
Målet |
Godkendte afgørelser om overførsel af forsikringstageres pensionsaktiver til den nye pensionssystem |
|
98a) a |
C4.1 I3-2 Opkvalificerings- og omskolingsbudget for arbejdsløse |
Målet |
Finansiering af uddannelsesprogrammer for opkvalificering og omskoling af arbejdsløse personer |
|
130 |
C8-I1 Investeringsstøtte til bæredygtig energi og energibesparelser |
Målet |
Bæredygtig energi og energi tilskud til opsparingsinterventioner |
|
Rate Beløb |
EUR 751 139 298 |
AFSNIT 3: YDERLIGERE ORDNINGER
1.Ordninger for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen
Overvågningen og gennemførelsen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan finder sted i overensstemmelse med følgende ordninger:
·Programdirektoratet for genopretnings- og resiliensfaciliteten i finansministeriet har det overordnede ansvar ("systeemverantwoordelijk") for overvågningen og gennemførelsen af planen og beskyttelsen af Unionens finansielle interesser.
·Politikdirektoraterne i de relevante ministerier, agenturer og konsortier sikrer rapportering og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanens foranstaltninger, mens direktoraterne for finansielle økonomiske anliggender i de relevante ministerier (FEZ) fører tilsyn med og overvåger de politiske direktorater og navnlig overvåger fremskridtene hen imod opfyldelsen af milepæle og mål.
·Programdirektoratet for genopretnings- og resiliensfaciliteten i finansministeriet udarbejder generelle retningslinjer, som fastlægger, hvordan milepæle og mål skal indberettes og ledsages af yderligere dokumentation. Disse retningslinjer skal indgå i regeringens budgetregulativ, som ajourføres hvert år. Gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen integreres i den interne planlægnings- og kontrolcyklus i de forskellige ministerier, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen, og medtages i deres årlige rapporter. Gennemførelsesorganerne skal via mellemliggende erklæringer (dvs. forvaltningserklæringer på gennemførelsesorganernes niveau) bekræfte beskyttelsen af Unionens finansielle interesser og bekræfte gyldigheden af de indberettede data om delmål og mål. Disse mellemliggende erklæringer kontrolleres og underskrives af direktoraterne for finansielle økonomiske anliggender (FEZ direktoraterne) i de ministerier, der er involveret i gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen.
·Revisionsmyndigheden "Auditdienst Rijk", som er en uafhængig tjeneste i finansministeriet, foretager regelmæssige revisioner af forvaltnings- og kontrolsystemerne, herunder substanstest. Den udarbejder også et sammendrag af de udførte revisioner, som skal indgå i betalingsanmodningerne. Ved revisionerne af forvaltnings- og kontrolsystemerne vurderes det, om overvågnings- og gennemførelsesordningerne giver fuldstændige og pålidelige data om de indikatorer, der er defineret i genopretnings- og resiliensplanen, og om gennemførelsessystemet sikrer, at midlerne forvaltes i overensstemmelse med reglerne og er i stand til at forebygge, opdage og korrigere svig, interessekonflikter, korruption og dobbeltfinansiering.
2.Ordninger for Kommissionens fulde adgang til de underliggende data
For at give Kommissionen fuld adgang til de underliggende relevante data skal Nederlandene have indført følgende ordninger:
·Programdirektoratetfor genopretnings- og resiliensfaciliteten i finansministeriet fungerer som koordineringsorgan. Det er også ansvarligt for indgivelse af betalingsanmodninger og for udarbejdelse af forvaltningserklæringer. Alle oplysninger vedrørende planens gennemførelse og overvågning lagres i et centralt datalagringssystem, der skal udvikles med henblik på gennemførelsen af genopretnings- og resiliensplanen. Gennemførelsesorganerne indsamler og lagrer alle de data, der er omhandlet i artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241. Oplysningerne lagres i afdelingernes IT-systemer i de forskellige ministerier og deles med koordineringsorganet. Det centrale registersystem, der skal udvikles, skal indeholde oplysninger vedrørende milepæle og mål og indsamle,lagre og sikre adgang til dataene i overensstemmelse med artikel 22, stk. 2, litra d), i forordning (EU) 2021/241.
·I overensstemmelse med artikel 24, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241 forelægger Nederlandene efter opfyldelsen af de relevante aftalte milepæle og mål i dette bilags afsnit 2.1 Kommissionen en behørigt begrundet anmodning om betaling af det finansielle bidrag. Nederlandene sikrer, at Kommissionen efter anmodning har fuld adgang til de underliggende relevante data, der understøtter den behørige begrundelse for betalingsanmodningen, både med henblik på vurderingen af betalingsanmodningen i overensstemmelse med artikel 24, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 og med henblik på revision og kontrol.