Bruxelles, den 14.10.2024

COM(2024) 482 final

2024/0265(NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan


2024/0265 (NLE)

Forslag til

RÅDETS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE

om ændring af gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/241 af 12. februar 2021 om oprettelse af genopretnings- og resiliensfaciliteten 1 , særlig artikel 20, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Efter indgivelsen af Nederlandenes nationale genopretnings- og resiliensplan den 8. juli 2022 forelagde Kommissionen sit forslag til positiv vurdering for Rådet. Rådet godkendte den positive vurdering ved Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 2 . Rådets gennemførelsesafgørelse blev ændret den 17. oktober 2023 3 .

(2)Den 16. september 2024 fremsatte Nederlandene en begrundet anmodning til Kommissionen om at fremsætte et forslag om ændring af Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 i overensstemmelse med artikel 21, stk. 1, i forordning (EU) 2021/241 ud fra den betragtning, at genopretnings- og resiliensplanen delvis ikke længere kan opfyldes på grund af objektive omstændigheder. På dette grundlag har Nederlandene indgivet en ændret genopretnings- og resiliensplan.

Ændringer baseret på artikel 21 i forordning 2021/241

(3)De ændringer af genopretnings- og resiliensplanen, som Nederlandene har indgivet på grund af objektive omstændigheder, vedrører 16 foranstaltninger.

(4)Nederlandene har forklaret, at fire foranstaltninger er blevet ændret med henblik på at gennemføre bedre alternativer for at nå foranstaltningens oprindelige ambition. Dette vedrører mål 62, foranstaltningsbetegnelse og -beskrivelse for investering C2.3 I1 (Banebrydende IT (GrIT)) under komponent 2 (Fremskyndelse af den digitale omstilling), milepæl 72 og foranstaltningsbeskrivelse for reform C3.1 R3-4 (Centraliseret planlægning for at øge boligudbuddet) under komponent 3 (Forbedre boligmarkedet og gøre fast ejendom mere
energieffektiv), mål 104 og foranstaltningsbeskrivelse for investering C4.2 I2-1 (Støtte til nytilkomne for at forebygge læringstab) under komponent 4 (Styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsorienteret uddannelse) samt milepæl 117 og foranstaltningsbeskrivelse for reform C6.1 R1-1 (Nederlandsk skattepolitik) under komponent 6 (Bekæmpelse af aggressiv skatteplanlægning og hvidvaskning af penge) og de indledende bestemmelser under komponent 6. På dette grundlag har Nederlandene anmodet om en ændring af beskrivelserne for foranstaltning C2.3 I1, foranstaltning C4.2 I2-1 og det tilhørende mål 104 og for foranstaltning C6.1 R1-1 og den tilhørende milepæl 117. Desuden har Nederlandene anmodet om en forlængelse af tidsplanen for gennemførelsen af milepæl 72 og en ændring af beskrivelsen af denne milepæl uden at sænke ambitionsniveauet. Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 bør derfor ændres.

(5)Nederlandene har forklaret, at 11 foranstaltninger er blevet ændret for at gennemføre et bedre alternativ, der gør det muligt at mindske den administrative byrde, samtidig med at målene for de respektive foranstaltninger stadig nås. Dette vedrører milepæl 1 og foranstaltningsbeskrivelsen for investering C1.1 R1-1 (Reform af energibeskatningen), milepæl 6 og foranstaltningsbeskrivelsen for reform C1.1 R4-1 (Reform af bilbeskatningen), mål 23 og foranstaltningsbeskrivelsen for investering C1.1 I2-3 (Grøn effekt af brint) under komponent 1 (Fremme af den grønne omstilling), milepæl 36 for investering C2.1 I1-2 (Quantum Delta NL), mål 40 for investering C2.1 I2-4 (AI-baserede og anvendte AI-læringsfællesskaber), foranstaltningsbeskrivelsen for investering C2.2 I3-2 (Intelligente vejsidestationer (iWKS)), milepæl 65 og foranstaltningsbeskrivelsen for investering C2.3 I2-1 (Digitalisering af strafferetskæden) under komponent 2 (Fremskyndelse af den digitale omstilling), mål 77 og foranstaltningsbeskrivelsen for investering C3.1 I1-3 (Frigørelse af nye byggeprojekter) og mål 83 og foranstaltningsbeskrivelsen for investering C3.2 I2 (Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser) under komponent 3 (Forbedre boligmarkedet og gøre fast ejendom mere energieffektiv), mål 85 og foranstaltningsbeskrivelsen for reform C4.1 R2-1 (Invalideforsikring for selvstændige erhvervsdrivende) under komponent 4 (Styrkelse af arbejdsmarkedet, pensioner og fremtidsorienteret uddannelse) samt milepæl 128, 129 og 130 og foranstaltningsbeskrivelsen for investering C8-I1 (Investeringstilskud til bæredygtig energi og energibesparelser) under komponent 8 (REPowerEU) og de indledende bestemmelser i REPowerEU-kapitlet. Nederlandene har på dette grundlag anmodet om en fjernelse af unødvendige baggrundsoplysninger eller proceduremæssige elementer, der ikke bidrager til foranstaltningernes mål, for at præcisere, at visse elementer vedrører foranstaltningernes mål eller kontekst, og en forenkling af beskrivelserne for foranstaltninger eller milepæle og mål, der medfører en uberettiget administrativ byrde i forhold til at nå målene for de respektive foranstaltninger. Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 bør derfor ændres.

(6)Nederlandene har forklaret, at en foranstaltning delvis ikke længere kan opfyldes på grund af den seneste udvikling på markedet, som har resulteret i en lavere efterspørgsel end forventet. Dette vedrører mål 111 for investering C5.1 I2-1 (Udvidelse af
intensiv pleje) under komponent 5 (Styrkelse af sundhedssystemerne og pandemiberedskabet). På dette grundlag har Nederlandene anmodet om en reduktion af førnævnte mål. Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 bør derfor ændres.

(7)Det er Kommissionens opfattelse, at den begrundelse, som Nederlandene har fremført, berettiger ændringerne i henhold til artikel 21, stk. 2, i forordning (EU) 2021/241, og Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 bør derfor ændres.

Fordeling af milepæle og mål

(8)Fordelingen af milepæle og mål på trancher bør ændres for at tage hensyn til ændringerne af planen og den vejledende tidsplan, som Nederlandene har forelagt. Dette omfatter navnlig fremme af gennemførelsen af milepæl 6 for reform C1.1 R4-1 (Reform af bilbeskatningen) under komponent 1 (Fremme af den grønne omstilling) fra tredje tranche til anden tranche af ikketilbagebetalingspligtig støtte.

Rettelse af skrivefejl

(9)Der er konstateret en skrivefejl i teksten til Rådets gennemførelsesafgørelse, som berører et mål og en foranstaltning under én komponent. Rådets gennemførelsesafgørelse bør ændres for at rette denne skrivefejl, der ikke afspejler indholdet af den genopretnings- og resiliensplan, der blev indgivet til Kommissionen den 8. juli 2022, jf. aftale mellem Kommissionen og Nederlandene. Denne skrivefejl vedrører betegnelsen og beskrivelsen for mål 133 for reform C8-R1 (Reformpakken for energimarkedet) under komponent 8 (REPowerEU). Denne rettelse påvirker ikke gennemførelsen af den pågældende foranstaltning.

Kommissionens vurdering

(10)Kommissionen mener ikke, at de ændringer, som Nederlandene har foreslået, påvirker den positive vurdering af genopretnings- og resiliensplanen, der er fastsat i Rådets gennemførelsesafgørelse (ST 12275/22 INIT, ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan for så vidt angår genopretnings- og resiliensplanens relevans, virkningsfuldhed, effektivitet, og sammenhæng i forhold til vurderingskriterierne i artikel 19, stk. 3, litra a), b), c), d), da), db), e), f), g), h), i), j) og k).

Positiv vurdering

(11)Eftersom Kommissionens vurdering af den ændrede genopretnings- og resiliensplan er positiv, idet den konstaterer, at planen på tilfredsstillende vis opfylder vurderingskriterierne i forordning (EU) 2021/241, bør det i denne afgørelse i henhold til nævnte forordnings artikel 20, stk. 2, og bilag V til samme forordning fastsættes, hvilke reformer og investeringsprojekter der er nødvendige for gennemførelsen af den ændrede genopretnings- og resiliensplan, herunder de relevante milepæle, mål og indikatorer samt det beløb, der stilles til rådighed fra Unionen til gennemførelse af den ændrede plan i form af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte.

Finansiel modydelse

(12)De anslåede samlede omkostninger i Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan er 5 443 293 000 EUR. Da de anslåede samlede omkostninger ved den ændrede genopretnings- og resiliensplan er højere end det maksimale finansielle bidrag på 5 441 423 046 EUR, der er til rådighed for Nederlandene, bør det finansielle bidrag, der fastsættes i overensstemmelse med artikel 20, stk. 4, og som er tildelt Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan, svare til hele det maksimale finansielle bidrag, der er til rådighed for Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan. Dette beløb svarer til 5 441 423 046 EUR.

(13)Rådets gennemførelsesafgørelse (EU) (ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1) af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan bør derfor ændres. Af klarhedshensyn bør bilaget til nævnte gennemførelsesafgørelse fra Rådet erstattes fuldstændigt —

VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:

Artikel 1

I Rådets gennemførelsesafgørelse af 4. oktober 2022 om godkendelse af vurderingen af Nederlandenes genopretnings- og resiliensplan foretages følgende ændringer:

1) Artikel 1 affattes således:

"Artikel 1

Godkendelse af vurderingen af genopretnings- og resiliensplanen

Vurderingen af Nederlandenes ændrede genopretnings- og resiliensplan på grundlag af kriterierne i artikel 19, stk. 3, i forordning (EU) 2021/241 godkendes. Reformerne og investeringsprojekterne i genopretnings- og resiliensplanen, ordningerne og tidsplanen for overvågning og gennemførelse af genopretnings- og resiliensplanen, herunder de relevante milepæle og mål samt de yderligere milepæle og mål vedrørende betalingen af ikketilbagebetalingspligtig finansiel støtte og af lånet, de relevante indikatorer vedrørende opfyldelsen af de planlagte milepæle og mål og ordningerne for Kommissionens fulde adgang til de underliggende relevante data er fastlagt i bilaget til denne afgørelse."

2) Bilaget erstattes af teksten i bilaget til denne afgørelse.

Artikel 2
Adressat

Denne afgørelse er rettet til Kongeriget Nederlandene.

Udfærdiget i Bruxelles, den .

   På Rådets vegne

   Formand

(1)    EUT L 57 af 18.2.2021, s. 17.
(2)    ST 12275/22 INIT; ST 12275/22 INIT ADD 1.
(3)    ST 13613/1/23; 13613/23 REV 1 (en), ST 13613/1/23 ADD1 REV1.