<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><JUDGMENT xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.JUDGMENT><REF.CASE FILE="ECRCJ1982DAA.0900353501.case.xml"><NO.CASE>250/81</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61981J0250</NO.CELEX><NO.SEQ>0013.0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST>3535</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>2</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>3542</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>8</PAGE.TOTAL><AUTHOR>CJ</AUTHOR></BIB.JUDGMENT><CURR.TITLE><LEFT>DOM AFSAGT <DATE ISO="19821007">7. 10. 1982</DATE> — SAG 250/81</LEFT><RIGHT>GREEK CANNERS / KOMMISSIONEN</RIGHT></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><IE/></P></TI></TITLE><JUDGMENT.INIT><P>I sag 250/81</P></JUDGMENT.INIT><PARTIES><PLAINTIFS><P>Greek Canners Association (de græske konservesfabrikanters sammenslutning),</P><P>Asteris SA,</P><P>Adelcan Kananaris Bros., alle med hjemsted i Athen,</P><P>ved advokaterne Christoforos Argyropoulos og Emmanuel Kaldellis, Athen, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat André Elvinger, 15, Côte d'Eich,</P><PARTY.STATUS>sagsøgere,</PARTY.STATUS></PLAINTIFS><?PAGE NO="3536"?><AGAINST>mod</AGAINST><DEFENDANTS><P>Kommissionen for De europæiske Fællesskaber, ved Richard Wainwright, som befuldmægtiget, bistået af François Lamoureux, begge ansat i Kommissionens juridiske tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg hos Oreste Montako, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,</P><PARTY.STATUS>sagsøgt,</PARTY.STATUS></DEFENDANTS></PARTIES><P>angående en påstand om annullation af Kommissionens forordning nr. 1962/81 af <DATE ISO="19810710">10. juli 1981</DATE>, der blandt andet for produktionsåret 1981/1982 fastsætter de koefficienter, der skal anvendes ved beregningen af producentstøtten for tomatkoncentrat (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="192" DATE.PUB="1981" PAGE.FIRST="13">EFT L 192, s. 13</REF.DOC.OJ>),</P><P>har</P><PREAMBLE><PREAMBLE.INIT><P>DOMSTOLEN (første afdeling)</P><P>sammensat af afdelingsformanden A. O'Keeffe, dommerne G. Bosco og T. Koopmans,</P><P>generaladvokat: Sir Gordon Slynn</P><P>justitssekretær: P. Heim</P></PREAMBLE.INIT><PREAMBLE.FINAL>afsagt følgende</PREAMBLE.FINAL></PREAMBLE><CONTENTS.JUDGMENT><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><P>DOM</P></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Sagsfremstilling</P></TI></TITLE><P>De faktiske omstændigheder samt parternes påstande og argumenter under skriftvekslingen kan sammenfattes således:</P><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>I —</NO.P><TXT>Faktiske omstændigheder og skriftveksling</TXT></NP></TI></TITLE><P>Rådets forordning nr. 1152/78 af <DATE ISO="19780530">30. maj 1978</DATE> om ændring af forordning nr. 516/77 om den fælles markedsordning for produkter forarbejdet på basis af frugt og grønsager (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="144" DATE.PUB="1978" PAGE.FIRST="1">EFT L 144, s. 1</REF.DOC.OJ>) indførte en producentstøtteordning for blandt andet tomatkoncentrat. Støtten udbetales til forarbejdningsvirksomheden på visse nærmere betingelser; navnlig kræves det, at der betales en minimumspris til producenten i henhold til en kontrakt. For hvert produktionsår (1. juli — 30. juni) fastsætter Kommissionen<?PAGE NO="3537"?> støttebeløbet og minimumsprisen inden for rammerne af forvaltningskomiteens fremgangsmåde.</P><P>De kriterier, der skal anvendes, er nærmere angivet i artikel 3a og 3b i forordning nr. 516/77. Artikel 103 i Akt vedrørende vilkårene for Den hellenske Republiks tiltrædelse af Fællesskaberne angiver de kriterier, der med hensyn til Grækenland skal lægges til grund vedrørende deri i artikel 3a i forordning nr. 516/77 fastsatte støtteordning.</P><P>Kommissionens forordning nr. 1963/81 af <DATE ISO="19810710">10. juli 1981</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="192" DATE.PUB="1981" PAGE.FIRST="16">EFT L 192, s. 16</REF.DOC.OJ>) fastsætter den minimumspris, der skal betales til producenten af tomater bestemt til fremstilling af tomatkoncentrat, samt producentstøttebeløbet. De beløb, der skal betales til de græske producenter og til producenterne i de øvrige medlemsstater, er ikke de samme.</P><P>Forordning nr. 1962/81 fastsætter de koefficienter, der skal anvendes ved beregningen af producentstøtten;.beregningen foretages på grundlag af tørstofindhold og emballagestørrelse.</P><P>Ved stævning, registreret på Domstolens justitskontor den <DATE ISO="19810915">15. september 1981</DATE>, har sagsøgerne i medfør af traktatens artikel 173 anlagt nærværende sag med påstand om annullation af forordning nr. 1962/81. Ved indlæg af <DATE ISO="19811016">16. oktober 1981</DATE> har Kommissionen påstået sagen afvist i medfør af artikel 91 i Domstolens procesreglement.</P><P>På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten, har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling vedrørende afvisningspåstanden uden yderligere bevisførelse, og Domstolen har i medfør af procesreglementets artikel 95, stk. 1 og 2, besluttet at henvise sagen til første afdeling.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>II —</NO.P><TXT>Parternes påstande</TXT></NP></TI></TITLE><P>Sagsøgerne har nedlagt følgende påstande :</P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>—</NO.P><TXT>Sagen antages til realitetsbehandling.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Den anfægtede forordning ophæves, for så vidt angår græsk tomatkoncentrat, og der udstedes en ny forordning i overensstemmelse med artikel 103, stk. 3, i traktaten vedrørende Den hellenske Republiks tiltrædelse af EØF og i overensstemmelse med de artikler, der er angivet i nærværende stævning<QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S><P>Sagsøgte har nedlagt følgende påstande:</P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="DASH"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>—</NO.P><TXT>Afvisning.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>—</NO.P><TXT>Sagsøgerne tilpligtes at betale sagens omkostninger<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>III —</NO.P><TXT>Parternes anbringender og argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><P>Der er tre <HT TYPE="ITALIC">sagsøgere:</HT> den første er en sammenslutning af græske konservesfabrikanter og de to øvrige er virksomheder, der producerer tomatkoncentrat. De har nedlagt påstand om annullation af forordning nr. 1962/81, idet de har gjort gældende, at den er i strid med artikel 103 i Akt vedrørende Den hellenske Republiks tiltrædelse, i det omfang der ikke er foretaget en sammenligning af forarbejdningsomkostningerne ved emballagestørrelser under 5 kg. For så vidt angår tabellen over koefficienter (i procent), som er grundlaget for beregningen af, hvilken støtte der skal ydes til Grækenland for de forskellige emballagestørrelser, burde der i forordningen ikke alene være taget hensyn til forarbejdningsomkostningerne ved emballager på 5 kg i Grækenland og i de øvrige medlemsstater, men også til forarbejdningsomkostningerne ved de forskellige emballagetyper.</P><?PAGE NO="3538"?><P>I særskilt indlæg har <HT TYPE="ITALIC">Kommissionen</HT> påstået sagen afvist.</P><P>Kommissionen har anført, at i henhold til traktatens artikel 173 kan Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne indbringe spørgsmålet om lovligheden af Rådets og Kommissionens retsakter for Domstolen, mens private kun kan anfægte de beslutninger, der er rettet til dem. De kan dog anfægte enhver beslutning, som skønt den er udfærdiget i form at en forordning, berører dem umiddelbart og individuelt. Sagsøgerne bør derfor for det første bevise, at den pågældende foranstaltning i virkeligheden er en beslutning; for det andet, at den berører dem umiddelbart, og for det tredje, at den berører dem individuelt. Hver enkelt af disse betingelser skal være opfyldt, for at søgsmålet kan antages til realitetsbehandling. Ifølge Kommissionen er den pågældende foranstaltning materielt en forordning i den i traktatens artikel 189 forudsatte betydning: den fastsætter almengyldige regler og berører ikke sagsøgerne <QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>individuelt<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/>.</P><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Almengyldige regler</P></TI></TITLE><P>Forordning nr. 1962/81 fastsætter de koefficienter, der skal anvendes ved beregningen af den støtte, der ydes for en given mængde tomatkoncentrat, alt efter kvaliteten og indpakningen. Koefficienterne gælder uden forskel for alle producenter af tomatkoncentrat. Den omstændighed, at antallet af producenter kan fastlægges, er ikke i sig selv til hinder for, at den retsakt, som fastsætter koefficienterne, er en forordning. Kommissionen havde ingen oplysninger om de enkelte firmaers identitet. Følgelig kunne Kommissionen ikke vurdere den betydning, som de i forordning nr. 1962/81 fastsatte koefficienter kunne have for et bestemt firma, ligesom koefficienterne i øvrigt var beregnet på grundlag af objektive kriterier såsom <QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>indhold af tørekstrakt<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>primæremballage<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/>.</P><P>Det ovenfor anførte taler klart for, <HT TYPE="ITALIC">at</HT> forordning nr. 1962/81 virkelig er en generel retsakt, <HT TYPE="ITALIC">at</HT> de regler, den indeholder, er almengyldige, og at de omfatter enhver, som producerer tomatkoncentrat, og <HT TYPE="ITALIC">at</HT> deres indhold ikke er fastsat ud fra subjektive hensyn.</P></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Berøres sagsøgerne umiddelbart og individuelt?</P></TI></TITLE><P>Kommissionen har ikke bestridt, at sagsøgerne — bortset fra den første, de græske konservesfabrikanters sammenslutning — berøres umiddelbart af forordning nr. 1962/81, i det omfang de i forordningen fastsatte koefficienter ikke overlader de nationale myndigheder noget skøn. Kommissionen har imidlertid bestridt, at sagsøgerne berøres individuelt af forordningen.</P><P>Forordningen berører alle de forarbejdsningsvirksomheder inden for Fællesskabet, der producerer tomatkoncentrat, uden nogen form for begrænsning. Dette argument underbygges yderligere af, at forordningen ikke alene berører de virksomheder, der foretager forarbejdning ved forordningens udstedelsestidspunkt, men også enhver virksomhed, som på et senere tidspunkt i produktionsåret 1981/1982 kommer til at foretage forarbejdning, og som opfylder betingelserne for at kunne få udbetalt støtten. Sagsøgerne kan derfor ikke hævde, at de berøres <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>umiddelbart og individuelt<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> i den i traktatens artikel 173 forudsatte betydning.</P></GR.SEQ><?PAGE NO="3539"?><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><P>Den første sagsøgers søgsmålskompetence</P></TI></TITLE><P>Den første sagsøger, de græske konservesfabrikanters sammenslutning, er en faglig sammenslutning, som ifølge sagsøgeren <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>varetager de græske konservesfabrikanters interesser<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</P><P>Kommissionen har anført, at ifølge artikel 173 kan en faglig sammenslutning kun anlægge et annullationssøgsmål til forsvar af sine egne interesser betragtet som sammenslutning, men ikke til forsvar af dens medlemmers individuelle eller kollektive interesser (dom af 18. 3. 1975, sag <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="72/74" YEAR="1975" PAGE.ECR="401">72/74, Union Syndicale mod Rådet, Sml. s. 401</REF.DOC.ECR>).</P><P>Sagsøgerne har i deres indlæg vedrørende Kommissionens afvisningspåstand gjort gældende, at den anfægtede forordning berører dem umiddelbart og individuelt. Selskaberne Asteris SA og Adelcan Kanakaris Bros. er begge industrivirksomheder, der producerer tomatkoncentrat, og som producerer tomatkoncentrat i emballager på mindre end 5 kg, hvorfor de må have krav på at få udbetalt støtte til den konkrete produktion, et krav, som dog berøves dem ved forordningen. De to virksomheder er derfor ikke blevet behandlet retfærdigt og lige i forhold til virksomhederne i de øvrige ni EØF-medlemsstater, og denne illoyale konkurrence vil føre til virksomhedernes fallit.</P></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV —</NO.P><TXT>Mundtlig forhandling</TXT></NP></TI></TITLE><P>Parterne har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den <DATE ISO="19820701">1. juli 1982</DATE>.</P><P>Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den <DATE ISO="19820715">15. juli 1982</DATE>.</P></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Præmisser</P></TI></TITLE><NP><NO.P>1</NO.P><TXT>Ved stævning, indgivet til Domstolens justitskontor den <DATE ISO="19810915">15. september 1981</DATE>, har de græske konservesfabrikanters sammenslutning samt virksomhederne Asteris SA og Adelcan Kanakaris Bros., der producerer tomatkoncentrat, i medfør af EØF-traktatens artikel 173 anlagt sag med påstand om annullation — for så vidt angår tomatkoncentrat produceret i Grækenland — af Kommissionens forordning nr. 1962/81 af <DATE ISO="19810710">10. juli 1981</DATE>, der bl.a. for produktionsåret 1981/1982 fastsætter de koefficienter, der skal anvendes ved beregningen af producentstøtten for tomatkoncentrat (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="192" DATE.PUB="1981" PAGE.FIRST="13">EFT L 192, s. 13</REF.DOC.OJ>).</TXT></NP><NP><NO.P>2</NO.P><TXT>Sagsøgerne har gjort gældende, at den anfægtede forordning er i strid med artikel 103, stk. 3, i Akt vedrørende Den hellenske Republiks tiltrædelse, i det omfang forordningen ikke tager rimeligt hensyn til forarbejdningsomkostningerne ved de forskellige emballagetyper, der anvendes i Grækenland.</TXT></NP><?PAGE NO="3540"?><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Ved indlæg af <DATE ISO="19811016">16. oktober 1981</DATE> har Kommissionen for De europæiske Fællesskaber påstået sagen afvist i medfør af artikel 91 i Domstolens procesreglement.</TXT></NP><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Ifølge Kommissionen er forordning nr. 1962/81 en generel retsakt, og dens bestemmelser er almengyldige, idet de omfatter enhver, som producerer tomatkoncentrat; desuden er forordningens bestemmelser ikke fastsat ud fra subjektive hensyn, men på grundlag af objektive kriterier såsom <QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>indhold af tørekstrakt<QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/> og <QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>primæremballage<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Heraf følger, at de pågældende bestemmelser er en forordning i henhold til traktatens artikel 189, idet de er almengyldige og omfatter alle producenter af tomatkoncentrat inden for Fællesskabet, og ikke en beslutning, som skønt den er udfærdiget i form af en forordning, berører sagsøgerne umiddelbart og individuelt. Sagsøgerne kan derfor ikke påstå forordning annulleret i medfør af traktatens artikel 173.</TXT></NP><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Sagsøgerne har gjort gældende, at den pågældende forordning berører dem umiddelbart og individuelt, idet Asteris SA og Adelcan Kanakaris Bros. er virksomheder, der producerer tomatkoncentrat, og som har produceret tomatkoncentrat i emballager på mindre end 5 kg.</TXT></NP><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Det bemærkes, at Rådets forordning nr. 516/77 af <DATE ISO="19770314">14. marts 1977</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="073" DATE.PUB="1977" PAGE.FIRST="1">EFT L 73, s. 1</REF.DOC.OJ>), senest ændret ved Rådets forordning nr. 1118/81 af <DATE ISO="19810428">28. april 1981</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="118" DATE.PUB="1981" PAGE.FIRST="10">EFT L 118, s. 10</REF.DOC.OJ>), indførte en producentstøtteordning for tomatkoncentrat; støttebeløbet fastsættes under hensyntagen til den minimumspris, der skal betales til tomatproducenterne, og til forarbejdningsomkostningerne, og Kommissionen fastsætter for hvert produktionsår den pris, der skal betales til producenterne, samt støttebeløbet.</TXT></NP><NP><NO.P>8</NO.P><TXT>For så vidt angår Grækenland fremgår det af artikel 103 i tiltrædelsesakten, at den minimumspris, der skal betales, fastsættes på grundlag af de priser, der i Grækenland betales til producenterne af et til forarbejdning bestemt produkt, og som konstateres i en repræsentativ periode, der skal fastsættes. Beløbet for den støtte, der ydes Grækenland, fastsættes under hensyntagen til den minimumspris, der er fastsat for Grækenland, og forarbejdningsomkostningerne i Grækenland.</TXT></NP><?PAGE NO="3541"?><NP><NO.P>9</NO.P><TXT>Kommissionens forordning nr. 1963/81 af <DATE ISO="19810710">10. juli 1981</DATE> (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="192" DATE.PUB="1981" PAGE.FIRST="16">EFT L 192, s. 16</REF.DOC.OJ>) fastsætter den minimumspris, der skal betales til producenten for 100 kg tomater netto for Grækenlands vedkommende på den ene side og de øvrige medlemsstaters vedkommende på den anden side. Forordningen fastsætter den støtte, der skal ydes for tomatkoncentrat med en primæremballage på 1,5 kg og derover, idet den også på det punkt sondrer mellem Grækenland og de øvrige medlemsstater.</TXT></NP><NP><NO.P>10</NO.P><TXT>Forordning nr. 1962/81, som er genstand for annullationssøgsmålet, fastsætter de koefficienter, der skal anvendes ved beregningen af producentstøtten, på grundlag af tørstofindholdet og primæremballagen. Koefficienterne er de samme for Grækenland og de øvrige medlemsstater.</TXT></NP><NP><NO.P>11</NO.P><TXT>Heraf følger, at den anfægtede forordning er en forordning, som på grundlag af tørstofindholdet og de forskellige emballagestørrelser fastsætter de koefficienter, der i hele Fællesskabet skal finde anvendelse på alle producenter af tomatkoncentrat. En sådan forordning er en rent generel retsakt, og selv om den kan ramme sagsøgerne, berører den dem ikke umiddelbart og individuelt i den i traktatens artikel 173 forudsatte betydning. Annullationssøgsmålet vil derfor være at afvise.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><P>Sagens omkostninger</P></TI></TITLE><NP><NO.P>12</NO.P><TXT>Ifølge procesreglementets artikel 69, stk. 2, dømmes den part, der taber sagen, til at afholde sagens omkostninger.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><JURISDICTION><INTRO><P>På grundlag af disse præmisser</P><P>udtaler og bestemmer</P><P>DOMSTOLEN (første afdeling)</P></INTRO><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Sagen afvises.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="3542"?><ITEM><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Sagsøgerne afholder samtlige sagens omkostninger.</TXT></NP></ITEM></LIST></JURISDICTION></CONTENTS.JUDGMENT><SIGNATURE.CASE><P>O'Keeffe</P><P>Bosco</P><P>Koopmans</P><P>Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den <DATE ISO="19821007">7. oktober 1982</DATE>.</P><SIGNATORY><P>Justitssekretæren</P><P>efter bemyndigelse</P><P>H. A. Rühi</P><P>Ekspeditionssekretær</P></SIGNATORY><SIGNATORY><P>A. O'Keeffe</P><P>Formand for første afdeling</P></SIGNATORY></SIGNATURE.CASE></JUDGMENT>