*****

KOMMISSIONENS BESLUTNING

af 12. januar 1983

om en stoetteordning til fordel for tekstil- og beklaedningsindustrien i Frankrig

(Den franske tekst er den eneste autentiske)

(83/245/EOEF)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab, saerlig artikel 93, stk. 2, foerste afsnit,

efter at have givet de interesserede parter en frist til at fremsaette deres bemaerkninnger, jf. bestemmelserne i foernaevnte artikel, under henvisning til disse bemaerkninger, og

ud fra foelgende betragtninger:

I

Den 19. februar 1982 gav den franske regering Kommissionen meddelelse om et forslag til en »ordonnance« om indfoerelse af en stoetteordning for tekstil- og beklaedningsindustrien; ordningen indebaerer, at staten overtager en del af arbejdsgiverbidragene til social sikring; de af den franske regering bebudede gennemfoerelsesbestemmelser vedroerende naevnte ordning blev anmeldt den 16. april 1982;

foernaevnte stoetteordning traadte dog i kraft ved »ordonnance no 204« af 1. marts 1982, og gennemfoerelsesbestemmelserne traadte i kraft den 16. april 1982 ved »décret no 82340«, som blev offentliggjort i Journal officiel de la République française af 17. april 1982; herved har den franske regering undladt at opfylde de forpligtelser, som paahviler den i henhold til artikel 93, stk. 3;

den omhandlede stoetteordning bestaar, i at staten, saafremt de paagaeldende virksomheder forpligter sig til at opretholde beskaeftigelsesniveauet og til at foretage et vist minimum af investeringer, overtager en del af de sikringsbidrag, der svarer til 10 % af den samlede loensum, som inden for maksimumsgraensen tjener som grundlag for beregningen af de socialsikringsbidrag, som arbejdsgiverne inden for tekstil- og beklaedningsindustrien er forpligtede til at betale; denne procentdel forhoejes til 12 %, hvis den paagaeldende virksomhed desuden forpligter sig til at oprette nye arbejdspladser;

de virksomheder, hvis vanskeligheder kunne taenkes at ville paavirke den oekonomiske og sociale balance i en region, kan opnaa en lempelse svarende til 8 % uden at vaere underlagt disse bestemmelser vedroerende arbejdskraft og investeringer, saafremt der forelaegges en af den paagaeldende administrative myndighed godkendt plan til modernisering og tilpasning af virksomheden og til bevarelse af beskaeftigelsen;

overtagelsen af socialsikringsbidragene er betinget af, at staten og den beroerte arbejdsgiver indgaar en étaarig aftale, som kan fornys for en ny étaarig periode;

Kommissionen fandt efter en foerste gennemgang, at den paagaeldende ordning ikke var forenelig med faellesmarkedet, og besluttede foelgelig at indlede den i EOEF-traktatens artikel 93, stk. 2, foerste punktum, fastsatte procedure over for denne ordning; i den anledning har den ved skrivelse af 14. maj 1982 givet den franske regering en frist til at fremsaette sine bemaerkninger;

II

den franske regering har efter indledningen af den i artikel 93, stk. 2, fastsatte procedure fremsendt sine bemaerkninger ved skrivelse af 16. juli 1982;

i naevnte skrivelse understregede den franske regering, at tekstil- og beklaedningsindustrien i Frankrig havde store problemer som foelge af tab af arbejdspladser, produktionsnedgang og foroegelse af importens markedsandel, og at disse vanskeligheder sandsynligvis ville blive yderligere forstaerket i tilfaelde af Spaniens og Portugals tiltraedelse af Det europaeiske oekonomiske Faellesskab; som begrundelse for at indfoere de nye stoetteforanstaltninger har den franske regering anfoert, at arbejdsgiverbidragene til social sikring er hoejere i Frankrig end i de oevrige medlemsstater; den understregede isaer, at det drejede sig om en undtagelsesforanstaltning, som tog sigte paa at fremme investeringslysten og opretholde beskaeftigelsen; den kunne ikke tilslutte sig Kommissionens synspunkt, hvorefter der var tale om driftsstoette;

i forbindelse med proceduren har fem medlemsstater fremsendt deres bemaerkninger og fremhaevet, at den paagaeldende franske stoette kan sammenlaegges med stoette i medfoer af allerede eksisterende ordninger, og at den hverken opfylder kravene om en egentlig strukturomlaegning eller tilgodeser Faellesskabets interesse, ligesom den ved sin stoerrelse og form kan bevirke, at vanskelighederne overfoeres til andre medlemsstater uden for saa vidt at fremme den strukturelle sanering af den franske industri;

i forbindelse med samme procedure har tre sammenslutninger understreget, at de franske foranstaltninger, som tager sigte paa at oege investeringerne og beskaeftigelsen, uden at dette sker paa et selektivt grundlag, noedvendigvis maa foere til en kunstig foroegelse af produktionskapaciteten til skade for de oevrige medlemsstaters virksomheder, som er inde i tilsvarende eller endnu stoerre vanskeligheder end den franske tekstil- og beklaedningsindustri;

III

en ordning, der indebaerer, at staten overtager virksomhedernes socialsikringsbidrag, er, saafremt den udelukkende kommer visse sektorer til gode, en form for sektorstoette, som bevirker en tilsvarende formindskelse af de byrder, som normalt paahviler virksomhederne; der kan ikke herske tvivl om, at stoette, som ydes til tekstil- og beklaedningsindustrien, dvs. til en sektor, som befinder sig i en vanskelig situation i hele Faellesskabet, og som er praeget af meget haard konkurrence mellem medlemsstaterne, vil kunne paavirke samhandelen mellem medlemsstaterne og fordreje eller true med at fordreje konkurrencen, jf. EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, ved at begunstige de franske virksomheder eller deres produktion;

i henhold til EOEF-traktatens artikel 92, stk. 1, er stoetteforanstaltninger, som opfylder de i denne artikel opregnede kriterier, principielt uforenelige med faellesmarkedet; de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, fastsatte undtagelser, som er de eneste undtagelser, der kommer i betragtning i det foreliggende tilfaelde, vedroerer maal, der forfoelges i Faellesskabets interesse og ikke blot i de paagaeldende nationale sektorers interesse; disse undtagelsesbestemmelser skal fortolkes snaevert ved behandlingen af ethvert stoetteprogram til fordel for en region eller en sektor og i forbindelse med enhver konkret anvendelse af generelle stoetteordninger, og de kan kun anvendes i tilfaelde, hvor Kommissionen kan fastslaa, at markedsmekanismerne ikke i sig selv kunne foraarsage, at de virksomheder, der modtager stoette, udviser en adfaerd, der kan bidrage til gennemfoerelsen af en af de i naevnte bestemmelser naevnte maalsaetninger;

anvendes naevnte undtagelsesbestemmelser paa stoetteforanstaltninger, som ikke indebaerer en saadan modydelse, men som medfoerer uberettigede fordele for visse medlemsstater, paavirkes samhandelen og fordrejes konkurrencen, uden at dette paa nogen maade er begrundet i hensynet til Faellesskabets interesse;

naar Kommissionen undersoeger stoetteordninger paa grundlag af ovennaevnte principper, skal den sikre sig, at der af de modtagende virksomheder praesteres en modydelse, som berettiger til stoette, saaledes at forstaa, at stoetten er noedvendig for at virkeliggoere et af de i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, opregnede maal; kan dette ikke paavises, er det klart, at stoetten ikke bidrager til at virkeliggoere de i de paagaeldende undtagelsesbestemmelser fastsatte maal, men at den bidrager til at forbedre de paagaeldende virksomheders finansielle situation;

i det foreliggende tilfaelde kan det ikke paavises, at stoetteordningen indebaerer en modydelse fra de modtagende virksomheder;

den franske regering har nemlig ikke kunnet give - og Kommissionen har heller ikke kunnet finde - noget gyldigt grundlag for at fastslaa, at den paagaeldende stoette opfylder betingelserne for at falde ind under undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3;

for saa vidt angaar undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra a) og c), vedroerende stoette til fremme af udviklingen i visse regioner, kan det konstateres, at levestandarden i Frankrig ikke er unormalt lav, og at der ikke er alvorlig underbeskaeftigelse som omhandlet i litra a); den paagaeldende stoetteordning, som omfatter samtlige virksomheder i en given branche uden hensyn til deres beliggenhed, tager sigte paa udviklingen af regioner i den litra c) naevnte forstand; for saa vidt angaar undtagelsesbestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra b), er det aabenlyst, at den paagaeldende ordning ikke kan fremme virkeliggoerelsen af et vigtigt projekt af faelleseuropaeisk interesse eller afhjaelpe en alvorlig forstyrrelse i den franske oekonomi; de disponible sociooekonomiske oplysninger vedroerende Frankrig indeholder i oevrigt ikke noget element, der kan give holdepunkt for den antagelse, at der i den franske oekonomi skulle herske en alvorlig forstyrrelse som omhandlet i artikel 92, stk. 3, litra b);

statens overtagelse af de socialsikringsbidrag, som virksomhederne i en bestemt industrigren er forpligtede til at udrede, svarer i realiteten til, at de beroerte virksomheder faar tildelt driftsstoette af rent bevarende karakter; generelt har Kommissionen altid modsat sig ydelse af driftsstoette, da saadan stoette saedvanligvis ikke i sig selv opfylder betingelserne for at kunne omfattes af undtagelsesbestemmelsen i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c), saadan at forstaa, at den ikke er i stand til, saaledes som det er fastsat i denne bestemmelse, at fremme »udviklingen« af den paagaeldende erhvervsgren; dens karakter af stoette, som kan sidestilles med driftsstoette, er saa meget mere ioejnefaldende, som mindskelsen af de sociale byrder omfatter samtlige loenmodtagere og ikke blot eventuelle indehavere af nyoprettede stillinger;

saadanne stoetteforanstaltninger ville kun kunne miste deres karakter af driftsstoette og dermed omfattes af undtagelsen fra bestemmelsen om stoetteforanstaltningernes principielle uforenelighed med det faelles marked, hvis Kommissionen under hensyntagen til de naermere retningslinjer og kriterier for ydelsen af stoetten var i stand til at paavise en form for modydelse fra modtagervirksomhedernes side, saaledes at forstaa, at statens overtagelse af socialsikringsbidragene blev gjort betinget af en saerlig indsats fra virksomhedens side, som stemte overens med Faellesskabets interesse;

for saa vidt angaar tekstil- og beklaedningsindustrien, har Kommissionen i forbindelse med EF-rammebestemmelserne vedroerende stoette til denne sektor, hvorom der blev indgaaet aftale med medlemsstaterne i 1971 og 1977, defineret de maal, der skal forfoelges i Faellesskabets interesse; disse bestemmelser tager bl. a. sigte paa en selektiv sanering af virksomhederne inden for denne sektor, ikke-foroegelse af produktionskapaciteten i de delsektorer, som allerede udviser et strukturelt overskud, ekstern og intern omstilling inden for sektoren og en gradvis nedsaettelse af stoettebeloebene; de udelukker enhver stoette af rent bevarende karakter, som kun ville overfoere vanskelighederne fra en medlemsstat til en anden;

den franske stoetteordning til fordel for tekstil- og beklaedningsindustrien, som bestaar i, at staten overtager de socialsikringsbidrag, som virksomhederne skal betale, omfatter alle tekstil- og beklaedningsvirksomheder, som ivaerksaetter et moderniserings- og tilpasningsprogram; stoetten, som er baseret paa aftaler mellem arbejdsgiverne og staten, ydes, hvis blot virksomheden forpligter sig til at opretholde eller foroege beskaeftigelses- og investeringsniveauet; der kraeves ikke nogen anden modydelse fra virksomhedernes side, hverken i form af strukturomlaegning eller i form af en reduktion af produktionskapaciteten i de delsektorer, som allerede har overskudsproduktion paa faellesskabsplan, eller inden for hvilke den franske industri er saerligt produktiv; der er ikke fastsat nogen selektivitet med hensyn til arten af investeringerne, som foelgelig kan bestaa i en simpel udskiftning af eksisterende udstyr og anlaeg, og der er heller ikke planer om at udvaelge modtagerne paa grundlag af deres finansielle levedygtighed paa laengere sigt; der er ingen direkte forbindelse mellem antallet af opretholdte eller nyoprettede arbejdspladser og stoettens stoerrelse, eftersom stoetten udbetales paa grundlag af hele arbejdsstyrken uafhaengigt af antallet af opretholdte eller nyoprettede stillinger; endelig er der ikke fastsat nogen gradvis nedsaettelse i den periode, hvori stoetten ydes, og den kan i oevrigt kumuleres med allerede eksisterende sektorstoette eller generel stoette; det er derfor indlysende, at den paagaeldende stoetteordning ikke er i overensstemmelse med de maal, der er fastsat i EF-rammebestemmelserne for stoette til tekstil- og beklaedningsindustrien, og at de krav, der stilles til virksomhederne med hensyn til modydelse, er utilstraekkelige;

under henvisning til stoettens form og i betragtning af, at der ikke praesteres nogen rimelig modydelse i Faellesskabets interesse, kan den paagaeldende stoette inden for en sektor, hvor der ydermere er en meget staerk konkurrence i Faellesskabet, foelgelig forringe samhandelen i et omfang, som strider imod Faellesskabets interesse; der er derfor intet element, som kan foranledige Kommissionen til at fritage den paagaeldende stoetteordning fra bestemmelsen om stoetteforanstaltningens uforenelighed med faellesmarkedet og lade den falde ind under undtagelsesbestemmelsen i EOEF-traktatens artikel 92, stk. 3, litra c);

de argumenter, som den franske regering har fremfoert i sine bemaerkninger, kan ikke aendre denne opfattelse; den tilbagegang, der har kunnet noteres inden for den franske tekstil- og beklaedningsindustri i de senere aar, skal nemlig ses i sammenhaeng med den generelle forvaerring af situationen i EF's tekstil- og beklaedningsindustri, og de oevrige medlemsstaters vanskeligheder er lige saa store, om ikke stoerre, end de franske virksomheders; dette gaelder baade de vigende afsaetningsmuligheder inden for Faellesskabet, importens andel af forbruget og nedgangen i antallet af arbejdspladser; er arbejdsgiverbidragene i Frankrig hoeje, er de franske loenninger inden for tekstil- og beklaedningsindustrien til gengaeld blandt de laveste i Faellesskabet, saaledes at de franske virksomheder med hensyn til de samlede loenomkostninger i oejeblikket er bedre stillet end de fleste andre virksomheder i Faelles skabet; selv om virksomhedernes generelle driftsvilkaar kan variere fra medlemsstat til medlemsstat, kan en enkelt medlemsstat dog under ingen omstaendigheder loesrive et bestemt element fra denne sammenhaeng og ved hjaelp af stoetteforanstaltninger skaffe deres virksomheder kompensation for den del af omkostningerne, der overstiger de konkurrerende EF-virksomheders omkostninger;

under hensyntagen til ovenstaaende er den franske stoetteordning til fordel for tekstil- og beklaedningsindustrien, som blev indfoert ved »ordonnance no 204« af 1. marts 1982 og »décret no 82340« af 16. april 1982, uforenelige med faellesmarkedet i henhold til EOEF-traktatens artikel 92 og boer foelgelig ophaeves; den franske regering boer derfor ikke indgaa nogen aftale i henhold til naevnte bestemmelser, men boer ophaeve de aftaler, som allerede er indgaaet med virksomhederne i strid med EOEF-traktatens artikel 93, stk. 3 -

VEDTAGET FOELGENDE BESLUTNING:

Artikel 1

Den franske Republik ophaever senest en maaned fra datoen for meddelelsen af denne beslutning den ved »ordonnance no 204« af 1. marts 1982 og ved gennemfoerelsesbestemmelserne i »décret no 82340« af 16. april 1982 indfoerte stoetteordning til fordel for tekstil- og beklaedningssektoren, som indebaerer, at staten overtager en del af de socialsikringsbidrag, der skal betales af arbejdsgiverne i naevnte sektor.

Endvidere bevilger Den franske Republik fra datoen for meddelelsen af denne beslutning ikke nogen form for stoette i henhold til den paagaeldende ordning.

Artikel 2

Den franske Republik meddeler Kommissionen, hvilke foranstaltninger den har truffet til at efterkomme denne beslutning, senest ved udloebet af den i artikel 1, stk. 1, fastsatte frist.

Artikel 3

Denne beslutning er rettet til Den franske Republik.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 12. januar 1983.

Paa Kommissionens vegne

Frans ANDRIESSEN

Medlem af Kommissionen