European flag

Den Europæiske Unions
Tidende

DA

C-udgaven


C/2024/7426

10.12.2024

Bekendtgørelse til de enkeltpersoner, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse 2014/450/FUSP og Rådets forordning (EU) nr. 747/2014 om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sudan

(C/2024/7426)

Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de enkeltpersoner, der er opført i bilaget til Rådets afgørelse 2014/450/FUSP (1) som gennemført ved Rådets afgørelse (FUSP) 2024/3113 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) nr. 747/2014 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2024/3114 (4) om restriktive foranstaltninger på baggrund af situationen i Sudan.

Den 8. november 2024 tilføjede De Forenede Nationers Sikkerhedsråds komité, der er nedsat i medfør af Sikkerhedsrådets resolution 1591 (2005), to personer på listen over personer og enheder, der er omfattet af restriktive foranstaltninger.

De berørte enkeltpersoner kan til enhver tid til den FN-komité, der er nedsat i medfør af Sikkerhedsrådets resolution 1591 (2005), med tilhørende dokumentation indgive en anmodning om, at beslutningen om at opføre dem på FN's liste tages op til fornyet overvejelse. Anmodningen stiles til følgende adresse:

Focal Point for De-listing

Security Council Subsidiary Organs Branch

Room DC2 2034

United Nations

New York, N.Y. 10017

United States of America

Tel.: +1 917 367 9448

Fax: +1 917 367 0460

E-mail: delisting@un.org

Yderligere oplysninger: https://www.un.org/securitycouncil/sanctions/2653.

I forlængelse af FN's beslutning har Rådet for Den Europæiske Union besluttet, at de enkeltpersoner, der er udpeget af FN, skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af restriktive foranstaltninger, i afgørelse 2014/450/FUSP som gennemført ved afgørelse (FUSP) 2024/3113 og i forordning (EU) nr. 747/2014 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/3114. Begrundelsen for opførelse af de berørte enkeltpersoner på listerne gives i de relevante afsnit i bilaget til afgørelsen og i bilag I til forordningen.

De berørte enkeltpersoner gøres opmærksom på muligheden for at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er anført i bilag II til forordning (EU) nr. 747/2014 som gennemført ved gennemførelsesforordning (EU) 2024/3114 med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler i forbindelse med basale behov eller specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 6).

De berørte personer kan til følgende adresse med den fornødne dokumentation rette anmodning til Rådet om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse.

Rådet for Den Europæiske Union

Generalsekretariatet

RELEX.1

Rue de la Loi/Wetstraat 175

1048 Bruxelles/Brussel

BELGIQUE/BELGIË

E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

De berørte enkeltpersoner gøres ligeledes opmærksom på muligheden for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


(1)   EUT L 203 af 11.07.2014, s. 106.

(2)   EUT L, 2024/3113, 10.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec/2024/3113/oj.

(3)   EUT L 203 af 11.07.2014, s. 1.

(4)   EUT L, 2024/3114, 10.12.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2024/3114/oj.


ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2024/7426/oj

ISSN 1977-0871 (electronic edition)