<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-04.cj-20080212.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="ECRCJ1990DAA.0400156701.case.xml"><NO.CASE>C-132/88</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>61988C0132</NO.CELEX><NO.SEQ>0002.0002</NO.SEQ><PAGE.FIRST>1576</PAGE.FIRST><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST>1587</PAGE.LAST><PAGE.TOTAL>12</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><LEFT>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT MISCHO — SAG C-132/88</LEFT><RIGHT>KOMMISSIONEN / GRÆKENLAND</RIGHT></CURR.TITLE><CONTENTS.CONCLUSION><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">Jean Mischo</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="19900222">22. februar 1990</DATE><NOTE NOTE.ID="E0001" NUMBERING="STAR"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI></TITLE><P>Høje Domstol.</P><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Kommissionen har nedlagt påstand om,</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0001" REF.END="QE0001" CODE="00BB"/>at det statueres, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EØF-Traktatens artikel 95, stk. 1, idet den gennem opkrævning af en særlig forbrugsafgift og en særlig supplerende enheds-afgift har indført og opretholdt en afgiftsordning, som indebærer forskelsbehandling af nye og brugte motorkøretøjer med et cylindervolumen på over <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT><QUOT.END ID="QE0001" REF.START="QS0001" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Da den omtvistede ordning er beskrevet indgående i retsmøderapporten, skal jeg her kun omtale den i det omfang, det er nødvendigt for forståelsen af min argumentation.</TXT></NP><NP><NO.P>3.</NO.P><TXT>Til støtte for søgsmålet har Kommissionen navnlig henvist til dommen af <DATE ISO="19850509">9. maj 1985</DATE>, Humblot (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="112/84" YEAR="1985" PAGE.ECR="1367">112/84, Sml. 1985, s. 1367</REF.DOC.ECR>); denne sag drejede sig om en fransk særskat, der hvert år skulle betales for biler med en vis afgiftspligtig motorkraft, og som var næsten fem gange højere end den højeste progressive afgift, der skulle betales for biler, hvis afgiftspligtige motorkraft var mindre.</TXT></NP><NP><NO.P>4.</NO.P><TXT>I dommen fremhævede Domstolen først,</TXT><P><QUOT.START ID="QS0002" REF.END="QE0002" CODE="00BB"/>at medlemsstaterne på fællesskabsrettens nuværende udviklingstrin stadig frit for produkter som biler kan indføre en afgiftsordning, hvis satser stiger progressivt efter et objektivt kriterium som f. eks. den afgiftspligtige motorkraft, som kan bestemmes på forskellige måder. Et sådant internt afgiftssystem er dog kun lovligt i henhold til artikel 95, såfremt det ikke har nogen diskriminatorisk eller beskyttende virkning<QUOT.END ID="QE0002" REF.START="QS0002" CODE="00AB"/> (præmis 12 og 13).</P><P>Domstolen fastslog derefter:</P><P><QUOT.START ID="QS0003" REF.END="QE0003" CODE="00BB"/>Hvis man antog, at den særlige afgifts størrelse ikke blev taget i betragtning, ville den forbruger, der søgte en bil, anstille sammenligninger bl. a. med hensyn til størrelse, komfort, reel motorkraft, vedligeholdelsesudgifter, levetid, energiforbrug og pris, og naturligvis være i stand til at vælge mellem biler, som ligger under og biler, som ligger over den afgørende grænse for afgiftspligtig motorkraft, som er fastsat i den franske lov. Imidlertid betyder pålæggelse af den særlige afgift en forøgelse af beskatningen, som er langt betydeligere end den, der følger af overgang fra en kategori biler til en anden i et progressivt afgiftssystem med afbalancerede<?PAGE NO="I-1577"?> afgiftstrin, som den differentierede afgift<QUOT.END ID="QE0003" REF.START="QS0003" CODE="00AB"/> (præmis 15).</P></NP><NP><NO.P>5.</NO.P><TXT>Domstolen konkluderede, at artikel 95 forbyder, at der pålægges en sådan afgift, når forholdet som i den pågældende sag var det, at det kun var importerede køretøjer, navnlig fra andre medlemsstater, der ramtes af særskatten.</TXT></NP><NP><NO.P>6.</NO.P><TXT>I dom af <DATE ISO="19870917">17. september 1987</DATE>, Feldain (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="433/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="3521">433/85, Sml. 1987, s. 3521</REF.DOC.ECR>) fastslog Domstolen, at bestemmelser, hvorefter afgifts-grupperne er ordnet på en sådan måde, at kun dyre, indenlandsk fremstillede biler er beskyttet mod afgiftens normale progression, er diskriminatorisk eller beskyttende i den i Traktatens artikel 95 forudsatte betydning til fordel for sådanne biler.</TXT></NP><NP><NO.P>7.</NO.P><TXT>I de to sager havde de nationale retsinstanser forelagt spørgsmål om, hvorvidt de pågældende afgiftsordninger var forenelige med artikel 95 som helhed, og Domstolen besvarede spørgsmålene på det grundlag. I den foreliggende sag har Kommissionen imidlertid nedlagt påstand om, at det statueres, at der foreligger en tilsidesættelse af artikel 95, stk. 1. Den har navnlig anført, at</TXT><P><QUOT.START ID="QS0004" REF.END="QE0004" CODE="00BB"/>personbiler, uanset cylindervolumen, er lignende varer<QUOT.END ID="QE0004" REF.START="QS0004" CODE="00AB"/> (åbningsskrivelsen, jfr. stævningens afsnit 1.2).</P></NP><NP><NO.P>8.</NO.P><TXT>Jeg er ikke enig i det synspunkt. Ifølge Domstolens faste praksis er sådanne varer lignende,</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0005" REF.END="QE0005" CODE="00BB"/>der... over for forbrugerne frembyder ensartede egenskaber og tjener samme behov<QUOT.END ID="QE0005" REF.START="QS0005" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0002" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se navnlig dom af <DATE ISO="19760217">17. februar 1976</DATE>, Rewe mod HZA Landau, pramis 12 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="45/75" YEAR="1976" PAGE.ECR="181">45/75, Sml. 1976, s. 181</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Efter min opfattelse kan man ikke hævde, at dette er tilfældet for på den ene side helt små biler (f. eks. biler, hvis længde er mindre end 3,7 m, og som har en motor på mindre end 1 liter) og på den anden side dyre biler (der er længere end 4,7 m, og hvis cylindervolumen er på <FT TYPE="NUMBER">2500</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> eller derover).</P></NP><NP><NO.P>9.</NO.P><TXT>Derimod kan man meget vel forestille sig, at der på begge sider af en given afgifts-grænse for et cylindervolumen, som f. eks. i sagen her på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, findes biler, som uanset en ikke ubetydelig forskel i cylindervolumen, ligner hinanden så meget <QUOT.START ID="QS0006" REF.END="QE0006" CODE="00BB"/>bl. a. med hensyn til størrelse, komfort, reel motorkraft osv.<QUOT.END ID="QE0006" REF.START="QS0006" CODE="00AB"/> (jfr. dommen i Humblot-sagen), at det må antages, at de opfylder ovennævnte kriterium. Navnlig kan forholdet være det, at prisen excl. afgifter for de nævnte biler er næsten den samme, uanset forskellen i cylindervolumen. Kommissionen har derfor med rette kunnet støtte søgsmålet på artikel 95, stk. 1, i det omfang sagen vedrører afgiften på biler, hvis cylindervolumen er ca. <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</TXT></NP><NP><NO.P>10.</NO.P><TXT>Jeg vil herefter se på den differentiering, der sker efter den græske afgiftsordning, når cylindervolumenet passerer <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm'-grænsen. Den græske regering har gjort gældende, at en sådan differentiering er begrundet, idet biler, hvis cylindervolumen overstiger den nævnte grænse, er <QUOT.START ID="QS0007" REF.END="QE0007" CODE="00BB"/>luksusbiler<QUOT.END ID="QE0007" REF.START="QS0007" CODE="00AB"/>.</TXT></NP><NP><NO.P>11.</NO.P><TXT>Regeringen kan i den forbindelse påberåbe sig Domstolens dom af <DATE ISO="19861216">16. december 1986</DATE>, Kommissionen mod Italien (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="200/85" YEAR="1986" PAGE.ECR="3953">200/85, Sml. 1986, s. 3953</REF.DOC.ECR>), hvoraf det fremgår, at det hverken kan anses for vilkårligt eller urimeligt at betragte biler med et vist cylindervolumen som luksusvarer, og belægge dem med den højere momssats, der for sådanne varer er fastsat i henhold til en i en medlemsstat<?PAGE NO="I-1578"?> gældende afgiftsordning. Jeg er derfor også forbavset over, at Kommissionen så sent som i replikken (afsnit II.7) har gjort gældende, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0008" REF.END="QE0008" CODE="00BB"/>det er... vilkårligt at betegne en bil med et cylindervolumen på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> som en luksusbil, men ikke en bil, hvis cylindervolumen er på <FT TYPE="NUMBER">1799</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT><QUOT.END ID="QE0008" REF.START="QS0008" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Herved anfægter Kommissionen ikke alene den grænse, Den Hellenske Republik har valgt, men mere generelt <HT TYPE="ITALIC">selve princippet</HT> om at differentiere afgiften på grundlag af en grænse, der er valgt ud fra cylindervolumenet. Samme ræsonnement kunne således gennemføres med hensyn til en hvilken som helst grænse, f. eks. <FT TYPE="NUMBER">2000</FT> eller <FT TYPE="NUMBER">2500</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</P></NP><NP><NO.P>12.</NO.P><TXT>I sag 200/85 fastslog Domstolen imidlertid,</TXT><P><QUOT.START ID="QS0009" REF.END="QE0009" CODE="00BB"/>at anvendelsen af et bestemt slagvolumen som grænse mellem to forskellige afgiftssatser er et objektivt kriterium, der er uafhængigt af produkternes oprindelse<QUOT.END ID="QE0009" REF.START="QS0009" CODE="00AB"/> (præmis 10).</P><P>Dette udsagn er formuleret så generelt, at det efter min opfattelse er irrelevant, om biler, hvis cylindervolumen overstiger en vis grænse, eventuelt betegnes som luksusvarer.</P></NP><NP><NO.P>13.</NO.P><TXT>Lad mig også bemærke, at der for mig at se ikke synes at være grund til at begrænse betydningen af dommen i sag 200/85 for den foreliggende sag, navnlig ikke med hensyn til spørgsmålet om moms, således som Kommissionen vil gøre det (jfr. stævningens afsnit 16), specielt ikke fordi den relative forhøjelse af momssatsen i den italienske sag ved henholdsvis <FT TYPE="NUMBER">2000</FT>- og <FT TYPE="NUMBER">2500</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen var langt større end den, der er tale om for de græske afgifter, når cylindervolumenet overstiger <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</TXT></NP><NP><NO.P>14.</NO.P><TXT>Når Italien således kunne vælge et cylindervolumen på <FT TYPE="NUMBER">2000</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> (eller på <FT TYPE="NUMBER">2500</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> for biler med dieselmotor) som grænse for overgangen til den højeste afgiftskategori, er det vanskeligt at se, hvorfor Grækenland ikke gyldigt skulle kunne fastsætte en grænse på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Denne grænse er ikke fastsat på en sådan måde, at den kun lige overstiger cylindervolumenet for indenlandsk fremstillede biler, idet der ikke samles biler med et cylindervolumen på mellem <FT TYPE="NUMBER">1600</FT> og <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> i Grækenland. Selv så komfortable biler som Audi 100 med en motor på <FT TYPE="NUMBER">1781</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, BMW 518i (<FT TYPE="NUMBER">1795</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>), Opel Omega 1.8i (<FT TYPE="NUMBER">1796</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>), Peugeot 505 SX 1.8 (<FT TYPE="NUMBER">1796</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>), Renault 21 GTS (<FT TYPE="NUMBER">1721</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>) og VW Passat (<FT TYPE="NUMBER">1781</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>) er omfattet af den laveste afgiftskategori, for så vidt de udføres til Grækenland.</TXT></NP><NP><NO.P>15.</NO.P><TXT>Valget af den anden grænse er efter min opfattelse ikke vilkårlig eller urimelig, navnlig ikke fordi den indgår som led i den pågældende græske afgiftsordning som helhed, hvorefter der allerede gennemføres en første differentiering af afgiftssatsen, når cylindervolumenet passerer <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Den græske regering har forklaret, at de nævnte to grænser formodes at afspejle</TXT><P><QUOT.START ID="QS0010" REF.END="QE0010" CODE="00BB"/>de sociale forhold i Grækenland, og i et vist omfang også i Europa: Biler med et cylindervolumen på <FT TYPE="NUMBER">1.200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og derunder er beregnet for personer med beskedne indkomster, biler med et cylindervolumen på mellem <FT TYPE="NUMBER">1201</FT> og <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> købes af personer med mellemindkomster, mens biler, hvis cylindervolumen overstiger <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, er forbeholdt personer med meget betydelige indkomster, ikke mindst i Grækenland<QUOT.END ID="QE0010" REF.START="QS0010" CODE="00AB"/> (jfr. s. 1574 i retsmøderapporten).</P></NP><?PAGE NO="I-1579"?><NP><NO.P>16.</NO.P><TXT>Da Kommissionen ikke har bestridt, at der ud fra en grænse på <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<NOTE NOTE.ID="E0004" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se udover ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod Frankrig, præmis 7, bl. a. dom af <DATE ISO="19781010">10. oktober 1978</DATE>, Hansen und Balle mod Hauptzollamt Flensburg, præmis 16 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="148/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="1787">148/77, Sml. 1978, s. 1787</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> kan sondres mellem biler, der er bestemt for personer med beskedne indkomster, og biler, der er bestemt for personer med mellemindkomster, er det vanskeligt at forstå, hvorfor Kommissionen anfægter en grænse på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<NOTE NOTE.REF="E0004"><P>Se udover ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod Frankrig, præmis 7, bl. a. dom af <DATE ISO="19781010">10. oktober 1978</DATE>, Hansen und Balle mod Hauptzollamt Flensburg, præmis 16 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="148/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="1787">148/77, Sml. 1978, s. 1787</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> som skillegrænse mellem sidstnævnte biler og de biler, der er bestemt for personer med de højere indtægter.</TXT></NP><NP><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ganske vist er forholdet det, at i modsætning til, hvad der er tilfældet i kategorien af biler med cylindervolumen på mere end <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<NOTE NOTE.REF="E0004"><P>Se udover ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod Frankrig, præmis 7, bl. a. dom af <DATE ISO="19781010">10. oktober 1978</DATE>, Hansen und Balle mod Hauptzollamt Flensburg, præmis 16 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="148/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="1787">148/77, Sml. 1978, s. 1787</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, fremstilles der biler i Grækenland med et cylindervolumen på mere end <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<NOTE NOTE.REF="E0004"><P>Se udover ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod Frankrig, præmis 7, bl. a. dom af <DATE ISO="19781010">10. oktober 1978</DATE>, Hansen und Balle mod Hauptzollamt Flensburg, præmis 16 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="148/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="1787">148/77, Sml. 1978, s. 1787</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Den omstændighed alene kan imidlertid ikke være afgørende. Således fremgår det af Domstolens faste praksis<NOTE NOTE.ID="E0003" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se bl. a. dom af <DATE ISO="19860304">4. marts 1986</DATE>, Kommissionen mod Danmark, præmis 20 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="106/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="833">106/84, Sml. 1986, s. 833</REF.DOC.ECR>), og dom af <DATE ISO="19870407">7. april 1987</DATE>, Kommissionen mod Frankrig, præmis 6 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="196/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="1597">196/85, Sml. 1987, s. 1597</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0011" REF.END="QE0011" CODE="00BB"/>fællesskabsretten... ikke på sit nuværende udviklingstrin begrænser den enkelte medlemsstats frihed til at indføre en differentieret afgiftsordning for visse produkter, også <HT TYPE="ITALIC">selv om disse må anses som lignende varer, jfr. artikel 95, stk. 1,</HT> når dette sker efter objektive kriterier, såsom arten af de benyttede råvarer eller den anvendte fremstillingsmetode. Sådanne afgiftsforskelle er forenelige med fællesskabsretten, hvis de forfølger formål i den økonomiske politik, der også er forenelige med kravene i Traktaten og i afledt ret, og hvis den pågældende afgiftsordning er udformet således, at der ikke sker nogen form for direkte eller indirekte forskelsbehandling af varer indført fra andre medlemsstater eller nogen form for beskyttelse af konkurrerende, indenlandsk fremstillede varer<QUOT.END ID="QE0011" REF.START="QS0011" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>18.</NO.P><TXT>Det fremgår af Domstolens praksis, at en sådan differentiering også er retmæssig, hvis de indrømmede fiskale fordele i form af fritagelse for eller nedsættelse af afgifter skyldes velbegrundede sociale hensyn<NOTE NOTE.REF="E0004"><P>Se udover ovennævnte dom i sagen Kommissionen mod Frankrig, præmis 7, bl. a. dom af <DATE ISO="19781010">10. oktober 1978</DATE>, Hansen und Balle mod Hauptzollamt Flensburg, præmis 16 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="148/77" YEAR="1978" PAGE.ECR="1787">148/77, Sml. 1978, s. 1787</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>19.</NO.P><TXT>Medlemsstaterne ville blive afskåret fra at udøve en sådan frihed, hvis man antog, at en sådan objektiv differentiering bliver uforenelig med artikel 95, blot fordi den højeste afgift reelt kun rammer indførte varer.</TXT></NP><NP><NO.P>20.</NO.P><TXT>Det er i den forbindelse relevant at hæfte sig ved, at i langt de fleste af de tilfælde, hvor Domstolen har fundet, at en differentieret afgiftsordning er i strid med artikel 95, havde den fastslået, at differentieringskriteriet var af en sådan art, at det <QUOT.START ID="QS0012" REF.END="QE0012" CODE="00BB"/>på forhånd<QUOT.END ID="QE0012" REF.START="QS0012" CODE="00AB"/> udelukkede, enten at indførte varer kunne omfattes af en gunstigere afgiftssats, eller at indenlandsk fremstillede varer blev underlagt den højeste afgift<NOTE NOTE.ID="E0005" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se dom af <DATE ISO="19810507">7. maj 1981</DATE>, Rumhaus Hansen mod Hauptzollamt Flensburg (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="153/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="1165">153/80, Sml. 1981, s. 1165</REF.DOC.ECR>), dom af <DATE ISO="19810527">27. maj 1981</DATE>, Amministrazione delle finanze dello Stato mod Essevi og Salcngo (forenede sager <REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="142/80+143/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="1413">142/80 og 143/80, Sml. 1981, s. 1413</REF.DOC.ECR>), dom af <DATE ISO="19830315">15. marts 1983</DATE>, Kommissionen mod Italien, <QUOT.START ID="QS0013" REF.END="QE0013" CODE="00BB"/>spiritusafgifter<QUOT.END ID="QE0013" REF.START="QS0013" CODE="00AB"/> (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="319/81" YEAR="1983" PAGE.ECR="601">319/81, Sml. 1983, s. 601</REF.DOC.ECR>), dom af <DATE ISO="19850711">11. juli 1985</DATE>, Kommissionen mod Italien, <QUOT.START ID="QS0014" REF.END="QE0014" CODE="00BB"/>moms — beskatning af mousserende vine<QUOT.END ID="QE0014" REF.START="QS0014" CODE="00AB"/> (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="278/83" YEAR="1985" PAGE.ECR="2503">278/83, Sml. 1985, s. 2503</REF.DOC.ECR>), dom af <DATE ISO="19860304">4. marts 1986</DATE>, Kommissionen mod Danmark (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="106/84" YEAR="1986" PAGE.ECR="833">106/84, Sml. 1986, s. 833</REF.DOC.ECR>), og dom af <DATE ISO="19870407">7. april 1987</DATE>, Kommissionen mod Frankrig (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="196/85" YEAR="1987" PAGE.ECR="1597">196/85, Sml. 1987, s. 1597</REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP><NP><NO.P>21.</NO.P><TXT>Jeg mener derfor, at en afgiftsmæssig differentiering, der foretages på grundlag af et kriterium, der er anerkendt som værende objektivt, ikke pludselig ophører med at være objektiv og bliver uforeneligt med artikel 95, blot fordi der ikke faktisk findes indenlandsk fremstillede varer, som opfylder betingelserne for at blive pålagt en højere afgift, og de indførte varer ikke <QUOT.START ID="QS0015" REF.END="QE0015" CODE="00BB"/>pr. definition<QUOT.END ID="QE0015" REF.START="QS0015" CODE="00AB"/>, <QUOT.START ID="QS0016" REF.END="QE0016" CODE="00BB"/>teoretisk<QUOT.END ID="QE0016" REF.START="QS0016" CODE="00AB"/> eller <QUOT.START ID="QS0017" REF.END="QE0017" CODE="00BB"/>efter deres art<QUOT.END ID="QE0017" REF.START="QS0017" CODE="00AB"/> er de eneste, der kan opfylde de nævnte betingelser.</TXT></NP><NP><NO.P>22.</NO.P><TXT>Domstolen har udtrykkeligt lagt det ovenfor anførte til grund i dommene af <DATE ISO="19810114">14.<?PAGE NO="I-1580"?> januar 1981</DATE>, <QUOT.START ID="QS0018" REF.END="QE0018" CODE="00BB"/>beskatning af denatureret alkohol<QUOT.END ID="QE0018" REF.START="QS0018" CODE="00AB"/>, Chemial Farmaceutici mod DAF (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="140/79" YEAR="1981" PAGE.ECR="1">140/79, Sml. 1981, s. 1</REF.DOC.ECR>), og Vinal mod Orbat (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="46/80" YEAR="1981" PAGE.ECR="77">46/80, Sml. 1981, s. 77</REF.DOC.ECR>), idet Domstolen her kendte følgende for ret:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0019" REF.END="QE0019" CODE="00BB"/>Anvendelsen af en sådan afgiftsordning [hvorefter denatureret syntetisk alkohol belægges med en højere afgift end denatureret alkohol fremstillet ved gæring] kan ikke anses for at være en indirekte beskyttelse af den indenlandske produktion af alkohol fremstillet ved gæring, jfr. EØF-Traktatens artikel 95, stk. 2, alene fordi den medfører, at det produkt, der pålægges den højeste afgift, faktisk er et produkt, der udelukkende indføres fra de øvrige medlemsstater i Fællesskabet, idet en rentabel produktion af dette produkt, syntetisk alkohol, ikke har kunnet udvikles på det nationale område på grund af beskatningen af syntetisk alkohol.<QUOT.END ID="QE0019" REF.START="QS0019" CODE="00AB"/></P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>23.</NO.P><TXT>I samme forbindelse kan det også nævnes, således som professor Everling har gjort det<NOTE NOTE.ID="E0006" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Professor Dr. Ulrich Everling: <QUOT.START ID="QS0020" REF.END="QE0020" CODE="00BB"/>Aktuelle Fragen der europäischen Steuergerichtsbarkeit<QUOT.END ID="QE0020" REF.START="QS0020" CODE="00AB"/>, i Die Steuerberatung, Bonn, September 1988, s. 281 og 286.</P></NOTE>, at det også fremgår af dommen af <DATE ISO="19880303">3. marts 1988</DATE>, Bergandi (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="252/86" YEAR="1988" PAGE.ECR="1343">252/86, Sml. 1988, s. 1343</REF.DOC.ECR>), at en afgiftsordning, der er differentieret på grundlag af de forskellige kategorier af spilleautomater, og som tjener legitime sociale formål, ikke er diskriminerende eller beskyttende, blot fordi næsten alle de hårdest beskattede varer er indførte varer.</TXT></NP><NP><NO.P>24.</NO.P><TXT>Hvis dette havde været tilfældet, ville Domstolen som svar på et præjudicielt spørgsmål, hvormed det ønskedes oplyst, om den omstændighed, at en medlemsstat pålægger i det væsentlige udenlandske spilleautomater en afgift, der er tre gange så høj som den afgift, der pålægges lignende, i overvejende grad indenlandsk fremstillede automater, er forbudt i henhold til Traktatens artikel 95, blot have kunnet henvise til dommen af <DATE ISO="19800227">27. februar 1980</DATE>, Kommissionen mod Danmark, <QUOT.START ID="QS0021" REF.END="QE0021" CODE="00BB"/>spiritusafgifter<QUOT.END ID="QE0021" REF.START="QS0021" CODE="00AB"/>, navnlig præmis 36 (<REF.DOC.ECR EDITION="GEN" NO.CASE="171/78" YEAR="1980" PAGE.ECR="447">171/78, Sml. 1980, s. 447</REF.DOC.ECR>), hvorefter en sådan afgiftsordning indeholder umiskendelige diskriminerende eller beskyttende træk, selv om det kun er små mængder af de indførte varer, der er omfattet af den laveste afgiftssats, og en vis del af den indenlandske produktion henhører under den samme afgiftsmæssige kategori som de indførte varer. Domstolen henviste imidlertid ikke kun til den dom (præmis 28), men også til sin praksis med hensyn til <QUOT.START ID="QS0022" REF.END="QE0022" CODE="00BB"/>differentieret afgiftsordning<QUOT.END ID="QE0022" REF.START="QS0022" CODE="00AB"/>, idet den udtalte, at</TXT><P><QUOT.START ID="QS0023" REF.END="QE0023" CODE="00BB"/>Domstolen [udtalte] <HT TYPE="ITALIC">imidlertid</HT> også, at fællesskabsretten på sit nuværende udviklingstrin samt under hensyn til, at de pågældende bestemmelser ikke er gjort ensartet eller blevet tilnærmet, ikke forbyder, at medlemsstaterne indfører et system med forskellige afgifter for forskellige produktkategorier, såfremt de afgiftsfordele, der indrømmes, tjener legitime økonomiske eller sociale formål<QUOT.END ID="QE0023" REF.START="QS0023" CODE="00AB"/> (præmis 29).</P><P>Domstolen tilføjede videre (præmis 31), at</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0024" REF.END="QE0024" CODE="00BB"/>for så vidt angår det forhold, at produkterne er inddelt i progressivt beskattede kategorier<QUOT.END ID="QE0024" REF.START="QS0024" CODE="00AB"/>,</P></QUOT.S></P><P>det vil sige kategorier, som er fastsat ud fra sådanne formål,</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0025" REF.END="QE0025" CODE="00BB"/>[kan] medlemsstaterne ... principielt frit for visse produkter ... indføre en afgiftsordning, hvorefter afgiften stiger progressivt på grundlag af et objektivt kriterium, forudsat at ordningen ikke har nogen diskriminerende eller beskyttende virkning<QUOT.END ID="QE0025" REF.START="QS0025" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P></NP><?PAGE NO="I-1581"?><NP><NO.P>25.</NO.P><TXT>På dette stadium skal jeg således konkludere, at i det omfang den græske afgiftsordning for biler er baseret på cylindervolumenet som grundlag for en differentiering af afgiftssatserne og den grænse, hvorfra der pålægges den højeste afgift, er fastsat til <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, principielt ikke er uforenelig med Traktatens artikel 95, stk. 1, selv om situationen faktisk er den, at det kun er indførte biler, der er omfattet af den hårdest beskattede gruppe af biler.</TXT></NP><NP><NO.P>26.</NO.P><TXT>En betingelse for, at en sådan afgiftsordning er lovlig i henhold til artikel 95, er dog, at den <QUOT.START ID="QS0026" REF.END="QE0026" CODE="00BB"/>ikke har nogen diskriminatorisk eller beskyttende virkning<QUOT.END ID="QE0026" REF.START="QS0026" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0007" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se dommen i Humblot-sagen, præmis 13 (Sml. 1985, s. 1378), dommen i Fcldain-sagen, præmis 11 (Sml. 1987, s. 3540), og dommen i Ecrgandi-sagcn, præmis 31 (Sml. 1988, s. 1375).</P></NOTE>. Det fremgår af ovennævnte domme i Humblot- og Feldain-sagerne, at der er tale om sådanne virkninger ved en <QUOT.START ID="QS0027" REF.END="QE0027" CODE="00BB"/>særskat<QUOT.END ID="QE0027" REF.START="QS0027" CODE="00AB"/>, som medfører</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0028" REF.END="QE0028" CODE="00BB"/>en forøgelse af beskatningen, som er langt betydeligere end den, der følger af overgang fra én kategori til en anden i et progressivt afgiftssystem med afbalancerede afgifts-trin<QUOT.END ID="QE0028" REF.START="QS0028" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0008" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Se dommen i Humblot-sagen, præmis 15 (Sml. 1985, s. 1379), og dommen i Feldain-sagcn, præmis 11 (Sml. 1987, s. 3540).</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P><P>Som jeg bemærkede i mit forslag til afgørelse i sag 200/85, er en differentieret afgiftsordning, hvorefter den højeste afgift udelukkende rammer varer, der indføres fra andre medlemsstater, med andre ord kun diskriminerende (eller beskyttende), hvis den pågældende sats er væsentlig højere og</P><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0029" REF.END="QE0029" CODE="00BB"/>bryder med eller ikke ligger i forlængelse af den generelle afgiftsordning, der gælder for den pågældende varegruppe<QUOT.END ID="QE0029" REF.START="QS0029" CODE="00AB"/><NOTE NOTE.ID="E0009" NUMBERING.CONTINUED="YES"><P>Sml. 1986, s. 3966 (hojre spalle).</P></NOTE>.</P></QUOT.S></P></NP><NP><NO.P>27.</NO.P><TXT>For at afgøre, om dette er tilfældet med hensyn til den påtalte græske ordning, vil jeg se på de pågældende to afgifter hver for sig.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>A —</NO.P><TXT>Den særlige forbrugsafgift</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>28.</NO.P><TXT>Den særlige forbrugsafgift har to dele. Den første er udelukkende fastsat på grundlag af bilens cylindervolumen. Den beregnes på følgende måde: 20 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> for biler med et cylindervolumen på mellem 600 og <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, 26 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> for biler med et cylindervolumen på mellem <FT TYPE="NUMBER">1201</FT> og <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og 38 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> for biler med et cylindervolumen på over <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Den første del af afgiften kan ikke overstige <FT TYPE="NUMBER">100000</FT> DR.</TXT></NP><NP><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den anden del af afgiften fremkommer på grundlag af følgende beregning:</TXT><P><FORMULA.S><EXPR><EXPR>første del x 4 x V</EXPR><OVER/>100000,</EXPR></FORMULA.S></P><P>hvor V er bilens salgspris ekskl. afgifter og med fradrag af <FT TYPE="NUMBER">25000</FT> DR.</P></NP><NP><NO.P>30.</NO.P><TXT>Summen af de to dele af afgiften giver beløb, der udgør en vis procentdel af bilens salgspris excl. afgifter. På grund af den første del af afgiften varierer procenten fra cm<HT TYPE="SUP">3</HT> til cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Det laveste afgiftsniveau er 48%, nemlig for en bil med et cylindervolumen på 600 cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, mens det højeste er 400%, nemlig for biler med et cylindervolumen på <FT TYPE="NUMBER">2632</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og derover.</TXT></NP><NP><NO.P>31.</NO.P><TXT>For at forenkle problemstillingen har Kommissionen foretaget sammenligninger for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Ifølge Kommissionen er progressionen med hensyn til den særlige forbrugsafgift ikke afbalanceret. Til og med et volumen på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> andrager stigningen i gennemsnit kun 11,6%-points for hver<?PAGE NO="I-1582"?> 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT>; ved <FT TYPE="NUMBER">1801</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> springer den pludselig til 86,5%-points, hvorefter den stiger med gennemsnitligt 15,2%-point for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</TXT></NP><NP><NO.P>32.</NO.P><TXT>En sådan fremstilling af afgiftens progression er efter min opfattelse ikke uden videre rimelig, idet man herved ser bort fra, at den græske ordning også indeholder en grænse ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Ser man nærmere på de således fastsatte tre kategorier af biler, er progressionen følgende :</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>48% for en bil på 600 cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, hvorefter den stiger med 8%-points for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> til 96% ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT></P></ITEM><ITEM><P>ved denne første grænse stiger den pludselig med 28,9%-points ved <FT TYPE="NUMBER">1201</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>; ved <FT TYPE="NUMBER">1300</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> andrager den 135,2%, hvorefter den stiger regelmæssigt med 10,4%-points for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og andrager 187,2% ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>;</P></ITEM><ITEM><P>ved denne anden grænse stiger den pludselig, som også angivet af Kommissionen (86,5%-points); den udgør 288,8% ved <FT TYPE="NUMBER">1900</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, stiger derefter med 15,2%-points for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og når endelig sit højeste niveau på 400% ved <FT TYPE="NUMBER">2632</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</P></ITEM></LIST></P></NP><NP><NO.P>33.</NO.P><TXT>Når der er en så betydelig stigning ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> og <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, skyldes det (som Kommissionen første gang nævnte så sent som i replikken — afsnit II.3), at koefficienterne på henholdsvis 26 og 38 anvendes på hele bilens cylindervolumen, det vil sige også på den del af cylindervolumenet, der er omfattet af den ene eller begge de to lavere kategorier. Efter Kommissionens opfattelse er der tale om et <QUOT.START ID="QS0030" REF.END="QE0030" CODE="00BB"/>brud på progressiviteten<QUOT.END ID="QE0030" REF.START="QS0030" CODE="00AB"/>, som ikke ville foreligge efter en ordning, hvor de høje koefficienter kun anvendes på den del af cylindervolumenet, der ligger over de pågældende grænser, og hvor den del af volumenet, der ligger under de nævnte grænser, fortsat ville blive ramt af de lavere afgifter, der normalt anvendes der.</TXT></NP><NP><NO.P>34.</NO.P><TXT>Dette fremgår af nedenstående oversigt, som indeholder en sammenligning mellem satserne efter denne anden mere <QUOT.START ID="QS0031" REF.END="QE0031" CODE="00BB"/>afbalancerede<QUOT.END ID="QE0031" REF.START="QS0031" CODE="00AB"/> metode, som Kommissionen har foreslået, og satserne efter den nuværende ordning.</TXT><P><TBL NO.SEQ="001" COLS="5"><CORPUS><ROW TYPE="HEADER"><CELL COL="1" TYPE="HEADER">Cylinder-volumen (i cm<HT TYPE="SUP">3</HT>)</CELL><CELL COL="2" TYPE="HEADER">Nuværende ordning</CELL><CELL COL="3" TYPE="HEADER">*</CELL><CELL COL="4" TYPE="HEADER">Anden ordning</CELL><CELL COL="5" TYPE="HEADER">*</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1100</FT></CELL><CELL COL="2">88 %</CELL><CELL COL="3">+ 8</CELL><CELL COL="4">88 %</CELL><CELL COL="5">+ 8</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1200</FT></CELL><CELL COL="2">96 %</CELL><CELL COL="3">+ 39,2</CELL><CELL COL="4">96 %</CELL><CELL COL="5">+ 10,4</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1300</FT></CELL><CELL COL="2">135,2 %</CELL><CELL COL="3">+ 10,4</CELL><CELL COL="4">106,4 %</CELL><CELL COL="5">+ 10,4</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1400</FT></CELL><CELL COL="2">145,6 %</CELL><CELL COL="3">+ 10,4</CELL><CELL COL="4">116,8 %</CELL><CELL COL="5">+ 10,4</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1500</FT></CELL><CELL COL="2">156 %</CELL><CELL COL="3">+ 10,4</CELL><CELL COL="4">127,2 %</CELL><CELL COL="5">+ 10,4</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1600</FT></CELL><CELL COL="2">166,4 %</CELL><CELL COL="3">+ 10,4</CELL><CELL COL="4">137,6 %</CELL><CELL COL="5">+ 10,4</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1700</FT></CELL><CELL COL="2">176,8 %</CELL><CELL COL="3">+ 10,4</CELL><CELL COL="4">148 %</CELL><CELL COL="5">+ 10,4</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1800</FT></CELL><CELL COL="2">187,2 %</CELL><CELL COL="3">+ 101,6</CELL><CELL COL="4">158,4 %</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">1900</FT></CELL><CELL COL="2">288,8 %</CELL><CELL COL="3">+ 15,2</CELL><CELL COL="4">173,6 %</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2000</FT></CELL><CELL COL="2">304 %</CELL><CELL COL="3">+ 15,2</CELL><CELL COL="4">188,8 %</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2100</FT></CELL><CELL COL="2">319,2 %</CELL><CELL COL="3">+ 15,2</CELL><CELL COL="4">204 %</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2200</FT></CELL><CELL COL="2">334,4 %</CELL><CELL COL="3">+ 15,2</CELL><CELL COL="4">219,2 %</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2300</FT></CELL><CELL COL="2">349,6%</CELL><CELL COL="3">+ 15,2</CELL><CELL COL="4">234,4 %</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2400</FT></CELL><CELL COL="2">364,8%</CELL><CELL COL="3">+ 15,2</CELL><CELL COL="4">249,6%</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2500</FT></CELL><CELL COL="2">380 %</CELL><CELL COL="3">+ 15,2</CELL><CELL COL="4">264,8%</CELL><CELL COL="5">+ 15,2</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2600</FT></CELL><CELL COL="2">395,2 %</CELL><CELL COL="3">/</CELL><CELL COL="4">280 %</CELL><CELL COL="5">/</CELL></ROW><ROW><CELL COL="1"><FT TYPE="NUMBER">2632</FT></CELL><CELL COL="2">400 %</CELL><CELL COL="3"><IE/></CELL><CELL COL="4">284,8 %</CELL><CELL COL="5"><IE/></CELL></ROW></CORPUS></TBL></P></NP><NP><NO.P>35.</NO.P><TXT>En sammenligning af de to kolonner, der er markeret med en asterisk, og som angiver stigningen i afgiftssatsen for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, viser, at stigningen er den samme efter de to ordninger, bortset fra overgangen fra <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> til <FT TYPE="NUMBER">1300</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og fra <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> til <FT TYPE="NUMBER">1900</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> efter den ordning, Kommissionen har<?PAGE NO="I-1583"?> foreslået, er stigningen ved de nævnte to grænser nøjagtig lige så stor som den, der er angivet for hver af de øvrige 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> i den pågældende kategori. Det springer i øjnene, at progressionen som helhed derved ville blive mere afbalanceret.</TXT></NP><NP><NO.P>36.</NO.P><TXT>Er dette nok til, at en ordning, hvorefter afgiftssatsen pludselig stiger ved to forskellige grænser, nødvendigvis i sig selv må antages at være uforenelig med Traktatens artikel 95, stk. 1?</TXT></NP><NP><NO.P>37.</NO.P><TXT>Lad mig hertil først bemærke, at Hum-blot-sagen drejede sig om en <QUOT.START ID="QS0032" REF.END="QE0032" CODE="00BB"/>særskat<QUOT.END ID="QE0032" REF.START="QS0032" CODE="00AB"/>, og at det var pålæggelsen af denne særskat, som medførte et <QUOT.START ID="QS0033" REF.END="QE0033" CODE="00BB"/>brud<QUOT.END ID="QE0033" REF.START="QS0033" CODE="00AB"/> i forhold til den i øvrigt gældende afgiftsordning. I mit forslag til afgørelse i sag 200/85 anførte jeg, at</TXT><P><QUOT.START ID="QS0034" REF.END="QE0034" CODE="00BB"/>den franske afgift (som kun ramte indførte biler) lå — kunne man sige — uden for den normale afgiftsordning for biler, som hjemlede en progressivt stigende afgift efter bilernes afgiftspligtige motorydelse<QUOT.END ID="QE0034" REF.START="QS0034" CODE="00AB"/> (Sml. 1986, s. 3966, sidste afsnit).</P><P>I den foreliggende sag ligger forhøjelsen af afgiften ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> hvor den kun rammer indførte biler, i logisk forlængelse af den græske ordning, som allerede ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> indeholder en grænse, som medfører en tilsvarende forhøjelse, og som også rammer græske biler.</P></NP><NP><NO.P>38.</NO.P><TXT>Som den græske regering har understreget, er situationen også den, at forholdet mellem gennemsnittene i tredje (337%) og i anden kategori (156%), nemlig 2,16, er identisk med forholdet mellem gennemsnittene i anden og i første kategori (72%).</TXT></NP><NP><NO.P>39.</NO.P><TXT>Endelig skal jeg endnu engang tillade mig at understrege, at differentieringen af afgiften ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> ikke udelukkende er til fordel for græske biler med et lavere cylindervolumen, men også til fordel for indførte biler, navnlig biler med et cylindervolumen på mere end <FT TYPE="NUMBER">1600</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, men mindre end <FT TYPE="NUMBER">1801</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, som der ikke på nuværende tidspunkt er nogen produktion af i Grækenland.</TXT></NP><NP><NO.P>40.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse kan den blotte omstændighed, at der findes to afgiftsgrænser, ikke anfægtes. I modsætning til, hvad der var tilfældet i Feldain-sagen, giver det niveau, som de to grænser er fastsat til, ikke grundlag for at antage, at de er valgt på en sådan måde, at de begunstiger indenlandsk fremstillede biler.</TXT></NP><NP><NO.P>41.</NO.P><TXT>Tilbage står det spørgsmål, om man kan sige det samme med hensyn til den procentuelle afgift, som rammer de tre kategorier af biler. På det punkt gav den ordning, der var omtvistet i Feldain-sagen, ikke anledning til kritik. Men i den foreliggende sag må man fastslå følgende: Den afgift, der rammer biler på <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, er på 96%, og den, der rammer biler på <FT TYPE="NUMBER">1201</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, er på 124,9%; dette svarer til forholdet 1: 1,30. Den afgift, der rammer biler på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, er på 187,2%, og den, der rammer biler <FT TYPE="NUMBER">1801</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, er på 273,7%. I sidstnævnte tilfælde er forholdet 1: 1,46. Denne forskel er en følge af den progression i afgiften, udtrykt i DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, som gælder for de tre kategorier af biler (første del af afgiften). Lad mig her minde om, at for biler med et<?PAGE NO="I-1584"?> cylindervolumen på indtil <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> skal der betales 20 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. For biler på indtil <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> er afgiften 26 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, og for biler på <FT TYPE="NUMBER">1801</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og derover er afgiften 38 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Forholdet mellem de nævnte beløb er det samme som det, der kunne fastslås med hensyn til afgiften som helhed, nemlig henholdsvis 1:1,46 (38/26) og 1:1,30 (26/20). Hvis man også for anden og tredje kategori anvendte et forhold på 1:1,30, skulle beløbet for tredje kategori være 33,8 DR og ikke 38 DR. I så fald ville <QUOT.START ID="QS0035" REF.END="QE0035" CODE="00BB"/>springet<QUOT.END ID="QE0035" REF.START="QS0035" CODE="00AB"/> ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen ikke længere være 86,5%-points, men kun 56,2%-points, og afgiften ville derefter stige med 13,52%-points for hver yderligere 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og ikke 15,2%-points.</TXT></NP><NP><NO.P>42.</NO.P><TXT>Efter min opfattelse vil en ordning med to grænser, hvor afgiften pludselig stiger, kun være lovlig, hvis den progression, der er ved den anden grænse, som kun omfatter indførte biler, ikke er højere end den, der både rammer indførte og indenlandsk fremstillede varer. Hvis man nemlig kunne acceptere et forhold på 1:1,46, hvorfor så ikke også et forhold på 1:2 eller 1:3 eller 1:5, som var omtvistet i Humblot-sagen?</TXT></NP><NP><NO.P>43.</NO.P><TXT>En sådan ordning må være sammenhængende hele vejen igennem, det vil sige, den må indeholde en intern logisk opbygning, som overholdes på alle afgiftsniveauer.</TXT></NP><NP><NO.P>44.</NO.P><TXT>Da forholdet i den foreliggende sag er det, at den sats, hvor den procentuelle stigning i den afgift, der opkræves ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen, ikke er identisk med den, der gælder ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen, skal jeg foreslå, at det statueres, at den særlige forbrugsafgift er uforenelig med Traktatens artikel 95, stk. 1.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>B —</NO.P><TXT>Den særlige supplerende enhedsafgift</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>45.</NO.P><TXT>Jeg vil herefter se på, hvorledes forholdet er for den <HT TYPE="ITALIC">særlige supplerende enhedsafgift,</HT> som skal betales, når bilen første gang registreres.</TXT></NP><NP><NO.P>46.</NO.P><TXT>For biler med et cylindervolumen på <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> eller derunder andrager afgiften 100 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> den stiger med <FT TYPE="NUMBER">10000</FT> DR for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og udgør således <FT TYPE="NUMBER">120000</FT> DR ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen. For biler med et cylindervolumen på mellem 1201 og <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> udgør afgiften 100 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> for de første <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og 200 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> i intervallet <FT TYPE="NUMBER">1201</FT>-<FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>; den andrager således <FT TYPE="NUMBER">140000</FT> DR ved <FT TYPE="NUMBER">1300</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og stiger med <FT TYPE="NUMBER">20000</FT> DR for hver 100 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> til <FT TYPE="NUMBER">240000</FT> DR ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen. Under den grænse og på den anden side af 1200 cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen stiger den særlige supplerende enhedsafgift således regelmæssigt, nemlig med henholdsvis 100 og 200 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Det fremgår endvidere af mine tidligere bemærkninger, at en sådan differentiering af afgiften, der foretages på grundlag af et objektivt kriterium, nemlig cylindervolumenet, ville være fuldt ud lovlig i relation til Traktatens artikel 95, stk. 1, selv om der i Grækenland ikke blev fremstillet biler, der rammes af den højeste afgift.</TXT></NP><NP><NO.P>47.</NO.P><TXT>Men som det er tilfældet for den særlige forbrugsafgift, foretages der i Den Hellenske Republik endnu en differentiering af den særlige supplerende enhedsafgift ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen; for biler med et cylindervolumen på over <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> udgør afgiften<?PAGE NO="I-1585"?> 150 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> for de første <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og 300 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> ud over <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Mens den udgør <FT TYPE="NUMBER">240000</FT> DR ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, stiger den således til <FT TYPE="NUMBER">360300</FT> DR ved <FT TYPE="NUMBER">1801</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og derefter med 300 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</TXT></NP><NP><NO.P>48.</NO.P><TXT>På den ene side er forholdet således det, at progressionen, ganske som det er tilfældet under og over <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen, er helt regelmæssig fra <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og opefter. Den omstændighed, at den andrager 300 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og således er højere end den afgift, der opkræves, når cylindervolumenet ikke overstiger <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, er også en differentiering, der foretages på grundlag af et objektivt kriterium, og kan ikke i sig selv give anledning til kritik, navnlig ikke fordi stigningen i afgiften pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> efter <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, hvor der jo kun findes indførte biler, er helt identisk med stigningen ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen, hvor der også findes græske biler, og progressionen i afgiften pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen endda er lavere (1:1,5) end progressionen ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen (1:2).</TXT></NP><NP><NO.P>49.</NO.P><TXT>På den anden side må det imidlertid fastslås, at for biler med et cylindervolumen på over <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> er reglerne om beregning af afgiften ikke de samme som dem, der gælder fra <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen og opefter. Mens der for en bil med et cylindervolumen på over <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> (men på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> eller derunder) kun skal betales den højeste afgift, nemlig 200 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, for den del af cylindervolumenet, der ligger over den nævnte grænse, er forholdet for en bil med et cylindervolumen på over <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, at afgiften på 300 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> ikke alene skal betales af den del af cylindervolumenet, der overstiger <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, men også for den del, der ligger mellem <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> og <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>. Oven i købet er afgiften for den del af cylindervolumenet, der ikke overstiger <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, ikke 100 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, således som det er tilfældet for biler med et cylindervolumen på mindre end <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> (uanset om deres samlede cylindervolumen er højere eller lavere end <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>), men 150 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</TXT></NP><NP><NO.P>50.</NO.P><TXT>Resultatet af denne forskel i beregningen af afgiften bliver, at mens afgiften for en bil på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og derunder stiger med 200 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> fra <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen, stiger den for en bil på over <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> med 300 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> efter at være steget brat fra <FT TYPE="NUMBER">240000</FT> DR til <FT TYPE="NUMBER">360000</FT> DR ved selve <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen. Situationen er med andre ord den, at der for en bil på <FT TYPE="NUMBER">1201</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> skal betales en afgift på <FT TYPE="NUMBER">120200</FT> DR, hvilket kun er 200 DR mere end afgiften for en bil på <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, mens der for en bil på <FT TYPE="NUMBER">1801</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> skal betales en afgift på <FT TYPE="NUMBER">360300</FT> DR, hvilket er <FT TYPE="NUMBER">120000</FT> + 300 DR mere end afgiften for en bil på <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>.</TXT></NP><NP><NO.P>51.</NO.P><TXT>Også med hensyn til den særlige supplerende enhedsafgift er der således ved <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen tale om et <QUOT.START ID="QS0036" REF.END="QE0036" CODE="00BB"/>brud på progressiviteten<QUOT.END ID="QE0036" REF.START="QS0036" CODE="00AB"/> i den forstand, at de beregningsregler, der er gældende fra denne grænse, medfører en forhøjelse af afgiften, som er langt større end den, der ville følge af en anvendelse ved den nævnte grænse, over hvilken der kun er indførte biler, af de beregningsregler, der gælder ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen, over hvilken der også er græske biler. Hvis man nemlig anvendte den samme beregningsmetode, det vil sige 100 DR for de første <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, 200 DR pr. cm<HT TYPE="SUP">3</HT> i intervallet <FT TYPE="NUMBER">1201</FT>-<FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, og 300 DR derudover, ville der for en bil på 1. 01 cm<HT TYPE="SUP">3</HT> kun skulle betales en afgift på <FT TYPE="NUMBER">240300</FT> DR og ikke <FT TYPE="NUMBER">360300</FT> DR. Dette pludselige <QUOT.START ID="QS0037" REF.END="QE0037" CODE="00BB"/>spring<QUOT.END ID="QE0037" REF.START="QS0037" CODE="00AB"/> i afgiftsniveauet, som ikke findes ved <FT TYPE="NUMBER">1200</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>-grænsen, er således et brud<?PAGE NO="I-1586"?> eller en manglende kontinuitet i forhold til den normale afgiftsordning. Da den højeste afgift udelukkende rammer biler, der indføres fra andre medlemsstater, kan det efter min opfattelse ikke antages, at afgiftsordningen <QUOT.START ID="QS0038" REF.END="QE0038" CODE="00BB"/>ikke har nogen diskriminatorisk eller beskyttende virkning<QUOT.END ID="QE0038" REF.START="QS0038" CODE="00AB"/> i henhold til dommene i Humblot- og Feldain-sagerne, og den kan derfor ikke anses for lovlig i relation til Traktatens artikel 95.</TXT></NP></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>C —</NO.P><TXT>Afgiften på brugte biler</TXT></NP></TI></TITLE><NP><NO.P>52.</NO.P><TXT>I stævningen har Kommissionen nedlagt påstand om, at det statueres, at den græske afgiftsordning er diskriminatorisk både for så vidt angår nye biler og <HT TYPE="ITALIC">brugte biler.</HT> Betyder dette, at Kommissionen med hensyn til afgiften på brugte biler fremfører de samme klagepunkter og argumenter som dem, jeg har behandlet ovenfor med hensyn til nye biler?</TXT></NP><NP><NO.P>53.</NO.P><TXT>Man kan i hvert fald sige, at på det punkt er Kommissionens bemærkninger langt fra Idare.</TXT></NP><NP><NO.P>54.</NO.P><TXT>I afsnit 22 i stævningen har Kommissionen ganske lakonisk anført, at</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START ID="QS0039" REF.END="QE0039" CODE="00BB"/>ovennævnte bemærkninger gælder mutatis mutandis også for brugte biler<QUOT.END ID="QE0039" REF.START="QS0039" CODE="00AB"/>.</P></QUOT.S></P><P>Man kunne have ønsket at vide, om det er nye, indenlandsk fremstillede biler eller disse biler som brugte, eller begge kategorier af biler, der efter Kommissionens opfattelse begunstiges i forhold til indførte, brugte biler. Her må det imidlertid fastslås, at da begge afgiftsordningerne indeholder samme inkonsekvens, nemlig en uforholdsmæssig stigning i afgiften fra <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT> og opefter, rammer denne inkonsekvens alle indførte biler.</P></NP><NP><NO.P>55.</NO.P><TXT>Endvidere må det fastslås, at Kommissionen under den administrative procedure også påtalte de regler, der finder anvendelse ved fastlæggelsen af den <HT TYPE="ITALIC">afgiftspligtige værdi,</HT> der lægges til grund ved beregningen af de <HT TYPE="ITALIC">særlige forbrugsafgift,</HT> som rammer brugte biler, når de indføres. Afgiften beregnes på den måde, at prisen på de tilsvarende nye biler nedsættes med 5% pr. år af bilens alder, idet der dog ikke ydes nedsættelse for mere end fire år; den samlede nedsættelse kan således ikke overstige 20%. Kommissionen anførte, at det følger af de nævnte regler, at den afgiftspligtige værdi for indførte, brugte biler</TXT><P><QUOT.START ID="QS0040" REF.END="QE0040" CODE="00BB"/>altid er højere end nettoværdien af den tilsvarende indenlandsk fremstillede bil, for hvilken der er betalt forbrugsafgift, da den var ny<QUOT.END ID="QE0040" REF.START="QS0040" CODE="00AB"/> [afsnit 2.3 i den begrundede udtalelse].</P><P>Dette medfører en højere afgift for indførte varer.</P></NP><NP><NO.P>56.</NO.P><TXT>Kommissionen har ikke udtrykkeligt gentaget dette klagepunkt, hverken i stævningen eller i replikken. Den har blot, nemlig i afsnit 22 i stævningen, fremsat den bemærkning, jeg netop har omtalt. Under den mundtlige forhandling henviste Kommissionens befuldmægtigede til den sætning og bekræftede dermed, at Kommissionen fastholdt klagepunktet.</TXT></NP><?PAGE NO="I-1587"?><NP><NO.P>57.</NO.P><TXT>Men <QUOT.START ID="QS0041" REF.END="QE0041" CODE="00BB"/>ovenstående bemærkninger<QUOT.END ID="QE0041" REF.START="QS0041" CODE="00AB"/> vedrører på ingen måde spørgsmålet om fastlæggelsen af den afgiftspligtige værdi for bilerne, men udelukkende de nærmere regler om beregning af de to afgifter. Derfor har Den Hellenske Republik, som under den administrative procedure bestred, at klagepunktet vedrørende den afgiftspligtige værdi var holdbart, med rette kunnet antage, at Kommissionen havde frafaldet det; dette kan i øvrigt forklare, at den græske regering hverken i svarskriftet eller i duplikken har taget stilling til spørgsmålet. Dette klagepunkt kan derfor ikke tages under påkendelse, da det kun har været fremført under den administrative procedure.</TXT></NP><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><P>Konklusion</P></TI></TITLE><NP><NO.P>58.</NO.P><TXT>Jeg skal herefter foreslå, at det statueres, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter EØF-Traktatens artikel 95, stk. 1, idet den gennem opkrævning af en særlig forbrugsafgift og en særlig supplerende enhedsafgift anvender en afgiftsordning, som indebærer forskelsbehandling for biler med et cylindervolumen på over <FT TYPE="NUMBER">1800</FT> cm<HT TYPE="SUP">3</HT>, som indføres fra de øvrige medlemsstater.</TXT></NP><NP><NO.P>59.</NO.P><TXT>Selv om Kommissionen med urette under den mundtlige forhandling fastholdt, at sagen også vedrørte beregningsmetoden for den afgiftspligtige værdi af indførte, brugte automobiler, finder jeg ikke, at dette bør have betydning ved afgørelsen vedrørende sagens omkostninger. Jeg skal derfor foreslå, at disse pålægges Den Hellenske Republik.</TXT></NP></GR.SEQ></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>