<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.12-->
  <head>
    <title>2025-01-202501C116202303460-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0346-23-202407171-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="13/01/2025 14:38:36" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="bFI5fWfpDT63viCI2LFL2CaCbLYFj+Lnj5oJ0t6bJOEJlB4geJwlyPyI7gE90EbUR0moMqiFXIlesopAf1ExOQUTOkMIXIVRwnHuGot5sbvLGKHt30Ebtkrh1KsUYYcMjYrV4bkUaNt6AiL1d/s8K1oIrYzumCDjoVYj8lWMc5A=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0346" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 16-09-24 16:44:32" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="28b1da20b77043ddbdeace6ea50b3d5b" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0346" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Medina – sag C-346/23</div>
      <div id="rId21" style="default">Banco Santander (Individuelle forbrugeres søgsmålskompetence)</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      L. MEDINA
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 5. september 2024  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-346/23
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      Banco Santander SA, efterfølger til Banco Banif SA
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      Asociación de Consumidores y Usuarios de Servicios Generales Auge, som repræsentant for sine medlemmer: Andrea og Alberto
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – markeder for finansielle instrumenter – direktiv 2004/39/EF – søgsmål i forbrugernes interesse – artikel 52, stk. 2 – forbrugerorganisationers søgsmålskompetence til at repræsentere individuelle forbrugere – investorer/forbrugere – gratis retshjælp til forbrugerorganisationer – fritagelse for betaling af modpartens sagsomkostninger – risiko for misbrug af adgangen til at indbringe sager«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I. Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den foreliggende sag vedrører fortolkningen af reglerne om forbrugerorganisationers søgsmålskompetence til at anlægge søgsmål i forbrugernes interesse i forbindelse med markeder for finansielle instrumenter i henhold til artikel 52, stk. 2, i direktiv 2004/39/EF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-2" href="#t-2">2</a>
</span>) (herefter »MiFID I-direktivet«). Det vigtigste spørgsmål, der rejses, er, om det er muligt at acceptere begrænsninger i søgsmålskompetencen for en forbrugerorganisation, der indbringer en sag på vegne af individuelle investorer, der kan betegnes som forbrugere, på baggrund af karakteren og værdien af de finansielle produkter, som sidstnævnte har investeret i. Domstolen vil således få lejlighed til at undersøge krydsfeltet mellem investorbeskyttelse, forbrugerbeskyttelse og de ordninger til bilæggelse af tvister, der er til rådighed i forbrugernes interesse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">II. Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">a) EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">MiFID I-direktivet</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">MiFID I-direktivets artikel 52 med overskriften »Klageadgang« havde følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-3">
      »1. Medlemsstaterne sikrer, at enhver afgørelse, der træffes i henhold til love eller administrative bestemmelser, der er vedtaget i overensstemmelse med dette direktiv, er begrundet og kan prøves ved domstolene. Retten til at indbringe en afgørelse for domstolene gælder også, hvis der ikke er truffet en afgørelse senest seks måneder efter indgivelsen af en ansøgning om tilladelse, der indeholder alle de i henhold til gældende bestemmelser krævede oplysninger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-3">
      2. Medlemsstaterne foreskriver, at et eller flere af nedennævnte organer, som fastsat i national lovgivning, i forbrugernes interesse og i overensstemmelse med national lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller de kompetente administrative organer for at sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser til dette direktiv finder anvendelse:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-19" title="page-3">
      a) offentlige organer og disses repræsentanter
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-20" title="page-3">
      b) forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-21" title="page-4">
      c) faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres medlemmer.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">MiFID I-direktivets artikel 53 med overskriften »Udenretslig ordning for investorklager« havde følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-23" title="page-4">
      »1. Medlemsstaterne tilskynder til indførelse af effektive procedurer for klager og bilæggelse af tvister med henblik på udenretslig afgørelse af forbrugertvister om investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser, der er leveret af investeringsselskaber, og kan med henblik herpå eventuelt gøre brug af eksisterende organer.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-24" title="page-4">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv 2014/65/EU (MiFID II)</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 74, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT 2014, L 173, s. 349) (herefter »MiFID II-direktivet«) har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-27" title="page-4">
      »2. Medlemsstaterne sørger for, at et eller flere af nedennævnte organer, som fastsat i national lovgivning, i forbrugernes interesse og i overensstemmelse med national lovgivning også kan indbringe en sag for domstolene eller de kompetente administrative organer for at sikre, at [Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT 2014, L 173, s. 84)] og de nationale bestemmelser vedtaget til gennemførelse af dette direktiv finder anvendelse:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-28" title="page-4">
      a) offentlige organer og disses repræsentanter
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-29" title="page-4">
      b) forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-30" title="page-4">
      c) faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres medlemmer.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">b) Spansk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 11, stk. 1, i Ley de Enjuiciamiento Civil (den civile retsplejelov) af 7. januar 2000 (BOE nr. 7 af 8.1.2000, s. 575) bestemmer, at uagtet de skadelidte personers individuelle søgsmålskompetence har de lovligt oprettede forbruger- og brugerorganisationer søgsmålskompetence i henseende til at forsvare deres medlemmers og organisationens rettigheder og interesser, samt forbruger- og brugerinteresser i almindelighed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til anden tillægsbestemmelse til Ley 1/1996, de 10 de enero, de asistencia jurídica gratuita (lov nr. 1/1996 om gratis retshjælp) af 10. januar 1996 (BOE nr. 11 af 12.1.1996, s. 793, herefter »lov nr. 1/1996«) har forbrugerorganisationer ret til at anlægge søgsmål uden at betale sagsomkostninger, når de anlagte søgsmål »har direkte sammenhæng med produkter eller ydelser til offentlig, almindelig og generel brug«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til artikel 36, stk. 2, i lov nr. 1/1996 skal organisationen, hvis den taber sagen, ikke betale modpartens omkostninger, uanset hvor stor sagens værdi er, og de konkrete medlemmer, som denne organisation repræsenterer i sagen, skal heller ikke betale disse omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bilag I, litra c), nr. 13, til Real Decreto 1507/2000 por el que se actualizan los catálogos de productos y servicios de uso o consumo común, ordinario y generalizado y de bienes de naturaleza duradera, a efectos de lo dispuesto, respectivamente, en los artículos 2, apartado 2, y 11, apartados 2 y 5, de la Ley General para la Defensa de los Consumidores y Usuarios y normas concordantes [(kongeligt dekret nr. 1507/2000 af 1.9.2000 om ajourføring af lister over produkter til offentlig, almindelig og generel brug og varige forbrugsgoder til de formål, der er fastsat i bestemmelserne i henholdsvis artikel 2, stk. 2, og artikel 11, stk. 2 og 5, i den generelle lov om beskyttelse af forbrugere og brugere og anden tilknyttet lovgivning)] af 1. september 2000 (BOE nr. 219 af 12.9.2000, s. 31349) inkluderer bankserviceydelser og finansielle ydelser i almindelighed blandt disse produkter til offentlig, almindelig og generel brug.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Både artikel 11, stk. 2, i Ley Orgánica del Poder Judicial (lov om retternes kompetence) af 1. juli 1985 (BOE nr. 158 af 2.7.1985, s. 20632) og den civile retsplejelovs artikel 247, stk. 2, bestemmer med samme formulering, at retterne ved begrundet afgørelse skal afvise enhver påstand, indsigelse eller formalitetsindsigelse, der fremsættes ved åbenbart misbrug af rettigheder, eller som udgør omgåelse af de processuelle regler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">III. De faktiske omstændigheder, proceduren og det præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Mellem maj 2007 og marts 2009 afgav de to fysiske personer Alberto og Andrea fem ordrer om køb af fem finansielle produkter til Banco Banif S.A. (nu Banco Santander S.A. (herefter »Banco Santander«)) til beløb på mellem 150 000 EUR og 300 000 EUR og til en samlet værdi af 900 000 EUR.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Alle købene blev foretaget i henhold til MiFID I-direktivet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Asociación de Consumidores y Usuarios de Servicios Generales (herefter »Auge«) anlagde som repræsentant for sine medlemmer Alberto og Andrea søgsmål mod banken. Organisationen nedlagde påstand om, at aftalerne om køb af de førnævnte finansielle produkter skulle erklæres ugyldige på grund af formmangler ved samtykket. Organisationen nedlagde desuden påstand om, at et beløb på 481 634,14 EUR med tillæg af provision, omkostninger og renter skulle betales tilbage til investorerne. Dette søgsmål blev delvist taget til følge i første instans for så vidt angår visse købsordrer. Som følge heraf blev bankinstituttet tilpligtet at betale 462 515,74 EUR tilbage til sagsøgerne med tillæg af lovbestemte renter fra datoen for de respektive ugyldige investeringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det sagsøgte bankinstitut appellerede førsteinstansdommen til Audiencia Provincial de Granada (den regionale domstol i Granada, Spanien). Den pågældende domstol stadfæstede førsteinstansdommen med den begrundelse, at sagsøgte ikke havde taget hensyn til kundernes investeringsprofil og ikke før aftalens indgåelse havde givet dem klare og fuldstændige oplysninger om risiciene ved de produkter, som de indgik aftale om at investere i.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det sagsøgte bankinstitut har iværksat ekstraordinær appel på grund af en procedurefejl og kassationsappel. Bankinstituttet har gjort gældende, at Auge savner søgsmålskompetence til at anlægge søgsmål på vegne af sine medlemmer, eftersom de produkter, som var genstand for aftalen, ikke er til offentlig og generel brug, men snarere er spekulative finansielle produkter af høj økonomisk værdi, som går ud over almindelige forbrugsprodukter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tribunal Supremo (øverste domstol) har anført, at den generelt har anerkendt, at forbrugerorganisationer har søgsmålskompetence til at repræsentere deres medlemmer ved anlæggelse af søgsmål, som er omfattet af anvendelsesområdet for MiFID I-direktivet, herunder i forbindelse med sager, hvori Auge har været part.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Imidlertid har Tribunal Supremo (øverste domstol) i to konkrete sager fastslået, at Auge som forbrugerorganisation ikke havde søgsmålskompetence til at forsvare forbrugernes individuelle interesser i forbindelse med investeringer i spekulative finansielle produkter af høj økonomisk værdi, i det omfang de pågældende produkter ikke var til offentlig, almindelig og generel brug. I denne forbindelse fastslog Tribunal Supremo (øverste domstol), at forbruger- og brugerorganisationers søgsmålskompetence i henhold til spansk lovgivning er knyttet til forsvaret af disses rettigheder, når de har direkte sammenhæng med goder eller ydelser til offentlig, almindelig og generel brug.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I disse domme fastslog Tribunal Supremo (øverste domstol), at der findes finansielle ydelser, der som følge af deres natur og omstændigheder – henset til de høje beløb, de vedrører, og deres spekulative karakter – går ud over begrebet »ydelser til offentlig, almindelig og generel brug«. Dette indebærer ikke, at disse konkrete skadelidte investorer ikke selv kan anlægge søgsmål for at forsvare deres rettigheder, men de er ikke berettiget til at gøre det gennem en forbrugerorganisation med henblik på ikke at betale de retsafgifter, der er nødvendige for at anlægge søgsmålet og for at undgå risikoen ved at blive tilpligtet at betale sagsomkostningerne i de lavere instanser og i kassationsinstansen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det drejer sig om at undgå svigagtig brug og misbrug af denne særlige søgsmålskompetence for forbrugerorganisationer i sager, hvor egenskaben af forbruger udvandes, henset til sagens kendetegn og værdi. Den forelæggende ret har anført, at det ellers er muligt at nyde godt af den gratis retshjælp, som loven indrømmer disse organisationer, når de anlægger søgsmål til forsvar af deres medlemmers interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig har Tribunal Supremo (øverste domstol) anført, at den i sin retspraksis ikke har afvist, at investorer, som virker med gevinst for øje og opererer inden for et område uden forbindelse med erhvervsmæssig virksomhed, har egenskab af forbrugere, selv om deres investeringer har været komplekse og vedrørt store beløb. Tribunal Supremo (øverste domstol) har blot rejst tvivl om en forbrugerorganisations søgsmålskompetence i visse konkrete sager, hvor der under hensyntagen til sagens omstændigheder muligvis kunne foreligge en omgåelse af de processuelle regler. Denne omgåelse har form af unddragelse fra betalingen af retsafgifter og fra konsekvenserne af at blive tilpligtet at betale modpartens sagsomkostninger, idet søgsmålet ikke blev anlagt personligt, men gennem en forbrugerorganisation til skade for både modparten og statens budget.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund har Tribunal Supremo (øverste domstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-49" title="page-7">
      »Henset til, at forbrugerorganisationer har søgsmålskompetence til at repræsentere investorer/forbrugere i retssager, når disse rejser krav mod et investeringsydelsesselskab for manglende opfyldelse af selskabets forpligtelser i forbindelse med markedsføringen af komplekse finansielle produkter, kan denne beføjelse da ekstraordinært begrænses af de nationale retter, når der i forbindelse med et individuelt krav er tale om investorer med høj finansiel kapacitet, som gennemfører transaktioner, der ikke kan anses for at være almindelige og generelle, og som anlægger søgsmål med bistand fra forbrugerorganisationen med den konsekvens, at de kan nyde godt af en mulig fritagelse for sagsomkostningerne i en retssag af særdeles høj værdi, idet de undgår at betale [retsafgifter] og at betale modpartens sagsomkostninger i tilfælde af ugrundede eller uberettigede påstande?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der er indgivet skriftlige indlæg fra Auge, Banco Santander, den spanske regering og Europa-Kommissionen. Disse parter har afgivet mundtlige indlæg ved retsmødet den 8. maj 2024 og besvaret spørgsmål fra Domstolen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">IV. Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det præjudicielle spørgsmål ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, skal fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for en national retspraksis, der undtagelsesvis begrænser forbrugerorganisationers søgsmålskompetence til at repræsentere de individuelle interesser for visse kategorier af investorer, der har egenskab af forbrugere, på grundlag af værdien og karakteren af de finansielle produkter, som de har investeret i. Den forelæggende ret ønsker desuden en præcisering af relevansen af den omstændighed, at forbrugerorganisationer i sådanne situationer nyder godt af gratis retshjælp, og at de personer, som de repræsenterer, undgår at skulle betale retsafgifter og modpartens omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende rets spørgsmål udspringer af to specifikke aspekter af spansk ret. Det første aspekt er, at forbrugerorganisationer ikke kun har søgsmålskompetence til at forsvare »forbrugerinteresser i almindelighed«, men også »deres medlemmers rettigheder og interesser«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">3</a>
</span>). Det andet aspekt er, at forbrugerorganisationer har ret til gratis retshjælp, når de anlagte søgsmål »har direkte sammenhæng med produkter eller ydelser til offentlig, almindelig og generel brug eller forbrug«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">4</a>
</span>). I sådanne sager skal organisationen, hvis den taber sagen, ikke betale modpartens omkostninger, og de konkrete medlemmer, som denne organisation repræsenterer i sagen, skal heller ikke betale disse omkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende rets tvivl omhandler foreneligheden med MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, af en retslig fortolkning, der sætter begrænsninger for en forbrugerorganisations søgsmålskompetence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har forklaret, at investorer i henhold til den forelæggende rets retspraksis kan betegnes som forbrugere, når de opererer inden for et område uden forbindelse med deres erhvervsmæssige virksomhed (herefter »investorer/forbrugere«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">5</a>
</span>). Den forelæggende ret har ligeledes anerkendt, at forbrugerorganisationer generelt har søgsmålskompetence til at forsvare investorer/forbrugere. Den forelæggende ret er imidlertid i tvivl om, hvorvidt søgsmålskompetencen for forbrugerorganisationer som Auge kan begrænses, når de handler på vegne af deres medlemmers individuelle interesser, på baggrund af karakteren og værdien af de foretagne investeringer, som ikke kan anses for produkter til offentlig, almindelig og generel brug eller forbrug. Den forelæggende ret har forklaret, at henset til den retshjælpsordning, der finder anvendelse på forbrugerorganisationer, kan anerkendelsen af, at forbrugerorganisationer under sådanne omstændigheder har søgsmålskompetence, føre til en omgåelse af de processuelle regler bestående i, at man undgår at betale retsafgifter og sagsomkostninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Inden den forelæggende rets spørgsmål behandles, skal det indledningsvis fastslås, hvilken bestemmelse der finder anvendelse i hovedsagen ratione temporis.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">a) Indledende bemærkninger om den bestemmelse, der finder anvendelse ratione temporis</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">MiFID I-direktivet blev ophævet med virkning fra den 3. januar 2017, hvor MiFID II-direktivet trådte i kraft  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">6</a>
</span>). MiFID II-direktivets artikel 74, stk. 2, regulerer den ret, som de deri nævnte organer har til at anlægge søgsmål i forbrugernes interesse. Bestemmelsens ordlyd er næsten identisk med ordlyden i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2. MiFID II-direktivets artikel 74, stk. 2, første punktum, indeholder adverbiet »også«, hvilket tydeliggør, at retten til at anlægge søgsmål for de organer, der er opregnet deri, supplerer den klageadgang, der er fastsat i artikel 74, stk. 1.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er den forelæggende rets opfattelse, at den bestemmelse, der finder anvendelse ratione temporis i hovedsagen, er MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, for så vidt som de pågældende finansielle transaktioner alle blev indgået, da dette direktiv var i kraft.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I retsmødet anmodede Domstolen Kommissionen om at oplyse, hvorvidt den relevante bestemmelse, der regulerer retten til at anlægge søgsmål, er materiel eller processuel i forbindelse med afgørelsen af, hvilket direktiv der finder anvendelse ratione temporis. Kommissionen var af den opfattelse, at bestemmelsen er af processuel karakter, og at spørgsmålet om, hvorvidt MiFID I-direktivet eller MiFID II-direktivet fandt anvendelse, skulle afgøres på grundlag af tidspunktet for anlæggelsen af søgsmålet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende vil jeg indledningsvis nævne, at processuelle regler i henhold til fast retspraksis almindeligvis antages at finde anvendelse fra deres ikrafttrædelsestidspunkt, mens materielle regler normalt fortolkes således, at de kun omfatter forhold, som ligger forud for ikrafttrædelsen, såfremt det af ordlyden, bestemmelsernes formål eller opbygning klart fremgår, at dette har været meningen  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">7</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Auge har i retsmødet gjort gældende, at organisationen anlagde søgsmålet i 2015. Det fremgår af Domstolens sagsakter, at søgsmålet blev anlagt før 2017.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som det af Auge anlagte søgsmål blev anlagt, før MiFID II-direktivet trådte i kraft, hvilket det tilkommer den forelæggende ret at tage stilling til, er det MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, der finder anvendelse ratione temporis. Det forekommer derfor ikke nødvendigt at afgøre, om artikel MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, og MiFID II-direktivets artikel 74, stk. 2, fastsætter processuelle eller materielle regler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom ordlyden af MiFID II-direktivets artikel 74, stk. 2, er næsten identisk med ordlyden af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, gælder det under alle omstændigheder som fremført af Kommissionen under retsmødet, at enhver fortolkning, der er vedtaget i forhold til sidstnævnte bestemmelse, også gælder for førstnævnte bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenstående hviler min analyse på den forudsætning, at den bestemmelse, der finder anvendelse ratione temporis, er MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">b) Anvendelsesområde for søgsmålet i »forbrugernes interesse« i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2: kollektive interesser eller tillige individuelle interesser?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Banco Santander og den spanske regering har i det væsentlige gjort gældende, at det spørgsmål, der er rejst i hovedsagen, ikke er omfattet af EU-rettens anvendelsesområde, og at Domstolen ikke har kompetence til at besvare det forelagte spørgsmål. Efter deres opfattelse regulerer MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, udelukkende forbrugerorganisationers ret til at anlægge søgsmål i forbrugernes kollektive interesse i modsætning til disses individuelle interesse. Ifølge dem vedrører det rejste spørgsmål således fortolkningen af spansk ret, som giver forbrugerorganisationer søgsmålskompetence med henblik på at forsvare ikke blot kollektive interesser, men også individuelle interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som Banco Santander og den spanske regering har bestridt Domstolens kompetence, er det tilstrækkeligt at bemærke, at den forelæggende ret med dette spørgsmål efterspørger vejledning om fortolkningen af en EU-retlig bestemmelse. Det skal i den forbindelse påpeges, at selv om det under en sag anlagt i henhold til artikel 267 TEUF tilkommer retterne i medlemsstaterne, i modsætning til Domstolen, at fortolke de nationale lovbestemmelser, og Domstolen ikke har kompetence til at tage stilling til, om nationale bestemmelser er forenelige med EU-retten, har Domstolen kompetence til at forsyne den nationale ret med alle de EU-retlige fortolkningselementer, som kan sætte den nationale ret i stand til at bedømme, om nationale bestemmelser er forenelige med EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">8</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag kræver den forelæggende rets spørgsmål en fastlæggelse af rækkevidden af begrebet »forbrugernes interesse« i forbindelse med et søgsmål anlagt i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2. Dette vedrører det materielle anvendelsesområde for den pågældende bestemmelse. Det følger heraf, at Domstolen har kompetence til at besvare spørgsmålet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til spørgsmålets realitet skal det anføres, at MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, pålægger medlemsstaterne at fastlægge, at et eller flere af de deri opregnede organer som fastsat i national lovgivning kan indbringe en sag for domstolene eller de kompetente administrative myndigheder i forbrugernes interesse og i overensstemmelse med national lovgivning for at sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser til det pågældende direktiv anvendes. Følgende organer er opregnet i bestemmelsen: a) offentlige organer og disses repræsentanter, (b) forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne, og (c) faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres medlemmer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de grunde, som jeg vil redegøre for i det nedenstående, er det min opfattelse, at udtrykket »forbrugernes interesser«, der anvendes i den pågældende bestemmelse, er tilstrækkeligt bredt og overlader medlemsstaterne en skønsmæssig beføjelse til at fastlægge den nøjagtige rækkevidde af disse interesser, der kan være kollektive såvel som individuelle.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nærmere bestemt skal det påpeges, at ordet »forbrugere« i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, er angivet i flertal. Anvendelsen af flertal viser, at det omhandlede søgsmål har en kollektiv dimension. Medlemsstaterne bør indføre en mekanisme, der giver et eller flere af de organer, der er opregnet deri, søgsmålskompetence til at forsvare en flerhed af forbrugere og deres interesser inden for finansielle tjenesteydelser og investeringsservice.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 52, stk. 2, præciserer ikke i øvrigt den nøjagtige rækkevidde af de pågældende forbrugeres interesser, eller nærmere bestemt om de organer, der har søgsmålskompetence, udelukkende har ret til at forsvare forbrugernes kollektive interesser, forstået som forbrugerinteresser i almindelighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">9</a>
</span>), eller ligeledes en bestemt gruppe forbrugeres individuelle interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er derefter op til den enkelte medlemsstats interne retsorden at fastlægge den nøjagtige rækkevidde af eventuelle søgsmål i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, med hensyn til de forbrugerinteresser, som disse søgsmål har til formål at beskytte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, er nemlig formuleret i generelle vendinger og udgør ikke en udtømmende harmonisering af de nationale bestemmelser, der regulerer de søgsmål, som kan anlægges af de organer, der er opregnet deri, herunder af forbrugerorganisationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende følger det af anden betragtning dertil, at MiFID I-direktivet sikrer »den grad af harmonisering, der er nødvendig for at give investorer en udstrakt beskyttelse«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">10</a>
</span>). Selv om dette direktiv i henhold til femte betragtning hertil indfører en »omfattende reguleringsordning« på visse områder af de finansielle markeder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">11</a>
</span>), er midlerne til at håndhæve dets bestemmelser ikke genstand for en udtømmende harmonisering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette fremgår af ordlyden af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, hvori der to gange henvises til national lovgivning. For det første fastsætter den nationale lovgivning, hvilke af de organer, som er opregnet deri, der har søgsmålskompetence. For det andet udøves disse organers ret til at indbringe sager »i overensstemmelse med national lovgivning«. Ved at henvise til national lovgivning har EU-lovgiver således overladt det til hver enkelt medlemsstats skøn at udpege de organer, der kan indbringe sager, og at fastlægge håndhævelsesmodellen, ordningerne til bilæggelse af tvister, omfanget af de beskyttede forbrugerinteresser og betingelserne for anlæggelse af søgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De forskellige kategorier af organer, som er opregnet i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, og som afhængigt af den nationale lovgivning kan anlægge søgsmål med henblik på at beskytte forbrugerinteresser på området for finansielle tjenesteydelser, afspejler medlemsstaternes forskellige tilgange og traditioner med hensyn til hovedansvaret for håndhævelsen af regler, der beskytter forbrugerinteresser. Sondringen består i vid udstrækning i, om hovedansvaret for håndhævelsen ligger hos offentlige myndigheder (offentlig håndhævelse) eller hos forbrugerorganisationer og erhvervsorganisationer (privat håndhævelse) eller en blanding af de to  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">12</a>
</span>). Afhængigt af medlemsstaternes valg kan eneansvaret eller hovedansvaret for at indbringe sager i forbrugernes interesse med henblik på at sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser til MiFID I-direktivet anvendes, ligge hos offentlige organer eller deres repræsentanter [artikel 52, stk. 2, litra a)] (offentlig håndhævelsesmodel)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">13</a>
</span>). Medlemsstaterne kan også beslutte, at eneansvaret eller hovedansvaret ligger hos forbrugerorganisationer, der har en berettiget interesse i at beskytte forbrugerne, jf. artikel 52, stk. 2, litra b), og/eller faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres medlemmer, jf. artikel 52, stk. 2, litra c) (privat håndhævelsesmodel).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Valget af håndhævelsesmodel har betydning for rækkevidden af de beskyttede forbrugerinteresser. Offentlige organer beskytter den almene interesse. Forbrugerorganisationer beskytter også hovedsageligt forbrugerinteresser i almindelighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">14</a>
</span>). Det kan imidlertid ikke udelukkes, at forbrugerorganisationer i henhold til national lovgivning har mulighed for at indbringe sager for at forsvare individuelle interesser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">15</a>
</span>). Forsvaret af forbrugernes individuelle interesser (på området for finansielle tjenesteydelser og investeringer) synes at være særlig relevant for den håndhævelsesmulighed, der er omhandlet i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, litra c), i en sådan grad, at den henviser til »faglige organisationer, der har en berettiget interesse i at indbringe en sag for at beskytte deres medlemmer«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">16</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I en bredere sammenhæng er det vigtigt at tage højde for, at der på tidspunktet for vedtagelsen af MiFID I-direktivet (i 2004) var en ekstremt lav grad af harmonisering af midlerne til bilæggelse af tvister i EU med henblik på at beskytte forbrugerinteresser i almindelighed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">17</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kun nogle områder med relevans for forbrugerbeskyttelsen indeholdt en påbudsmekanisme, der skulle beskytte forbrugernes kollektive interesser, uden at ophæve eksisterende ordninger til bilæggelse af tvister, som beskyttede forbrugerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den vigtigste af disse bestemmelser, der stadig er gældende, er artikel 7, stk. 2, i direktiv 93/13/EØF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">18</a>
</span>). Den mekanisme, der er omhandlet i den pågældende bestemmelse, giver medlemsstaterne mulighed for at indføre en kontrol af de urimelige kontraktvilkår, der er indeholdt i standardkontrakter, ved et søgsmål med påstand om forbud, der anlægges i offentlighedens interesse af forbrugerbeskyttelsesorganisationer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">19</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved direktiv 98/27/EF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">20</a>
</span>) blev der foretaget en indbyrdes tilnærmelse af love og administrative bestemmelser vedrørende søgsmål med påstand om forbud til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser som omhandlet i de direktiver, der er opført i bilaget til direktivet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">21</a>
</span>). I henhold til anden betragtning til direktiv 98/27/EF skal forbrugernes »kollektive interesser« forstås som »interesser, som ikke er en akkumulering af interesser hos enkeltpersoner, der har lidt skade ved en overtrædelse«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I bilaget til direktiv 98/27/EF var der ikke medtaget en henvisning til MiFID I-direktivets forgænger, dvs. direktiv 93/22/EØF  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">22</a>
</span>). Dette forekommer hensigtsmæssigt, eftersom direktiv 93/22/EØF kun havde til formål at harmonisere kravene til meddelelse af tilladelse til investeringsselskaber samt udøvelsen af investeringsvirksomhed og ikke havde stor betydning for beskyttelsen af de forbrugere, der opererede på området for finansielle tjenesteydelser og investeringer  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">23</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Der blev ikke foretaget nogen ændring af bilaget til direktiv 98/27/EF, efter at MiFID I-direktivet trådte i kraft og på trods af henvisningen til »forbrugernes interesse« i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2. MiFID I-direktivet blev heller ikke medtaget i bilaget til direktiv 2009/22/EF om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">24</a>
</span>). Det, at MiFID I-direktivet var udeladt fra anvendelsesområdet for direktiv 2009/22/EF, tjener til yderligere at indikere, at harmoniseringen af ordningerne til bilæggelse af tvister med henblik på at beskytte forbrugernes interesser inden for MiFID I-direktivets område var og forblev på et lavt niveau.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv (EU) 2020/1828 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">25</a>
</span>) har foretaget en første og mere omfattende harmonisering af ordningerne til kollektiv bilæggelse af tvister på EU-plan  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">26</a>
</span>), som omfatter foranstaltninger om såvel påbud som bilæggelse af tvister. Direktivet definerer »forbrugernes kollektive interesser« som »forbrugeres generelle interesser og, navnlig med henblik på foranstaltninger om genopretning, en gruppe af forbrugeres interesser«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">27</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anvendelsesområdet for direktiv (EU) 2020/1828 er særligt bredt. Hensigten dermed er at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau inden for mange områder, der vedrører forbrugerinteresser, herunder inden for finansielle tjenesteydelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">28</a>
</span>). Bilaget dertil omhandler navnlig MiFID II-direktivets artikel 23-29, som fastsætter bestemmelser, der skal sikre investorbeskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nogle betragtninger til direktiv (EU) 2020/1828 viser de forskellige mekanismer til bilæggelse af tvister, der fandtes på tidspunktet for direktivets vedtagelse med henblik på at beskytte forbrugernes individuelle såvel som kollektive interesser, herunder på området for finansielle tjenesteydelser. Det fremgår nærmere bestemt af 13. betragtning, at der for at opnå et højt forbrugerbeskyttelsesniveau skal være krav om, at »områder som [...] finansielle tjenesteydelser [...] omfattes af [det pågældende direktiv] i tillæg til den almindelige forbrugerbeskyttelsesret«, og at »da der er øget efterspørgsel blandt forbrugerne efter finansielle tjenesteydelser og investeringstjenesteydelser, er det vigtigt at forbedre håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesretten på disse områder«. Det fremgår af 11. betragtning til direktiv (EU) 2020/1828, at direktivet »ikke [bør] erstatte eksisterende nationale processuelle ordninger til beskyttelse af forbrugernes kollektive eller individuelle interesser«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">29</a>
</span>). Endelig anføres følgende i 48. betragtning: »Medlemsstaterne bør fastlægge regler for koordinering af gruppesøgsmål, individuelle sager, der er indbragt af forbrugere, og eventuelle andre sager til beskyttelse af forbrugernes individuelle og kollektive interesser som fastsat i EU-retten og i national ret«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">30</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af alt det ovenstående, at rækkevidden af udtrykket »forbrugernes interesser« i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, skal forstås bredt, således at medlemsstaterne kan give mulighed for søgsmål, hvormed forbrugernes kollektive, men også individuelle interesser kan forsvares afhængigt af nationale traditioner, som kan variere betydeligt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis medlemsstaterne beslutter at give forbrugerorganisationer søgsmålskompetence i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, litra b), har de således en skønsmæssig beføjelse til at begrænse et søgsmål til at omhandle forsvaret af forbrugernes kollektive interesser. De har desuden en skønsmæssig beføjelse til, som det er tilfældet i Spanien, at anerkende, at forbrugerorganisationer ikke kun har søgsmålskompetence til at forsvare forbrugerinteresser i almindelighed, men også deres medlemmers rettigheder og interesser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som jeg vil redegøre for i det følgende afsnit, er medlemsstaternes skønsmæssige beføjelse til at bestemme rækkevidden af et søgsmål i denne henseende imidlertid underlagt begrænsninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">c) Grænserne for medlemsstaternes skønsmæssige beføjelser ved gennemførelsen af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, pålægger medlemsstaterne at fastlægge, at et eller flere af de organer, der er udpeget i den pågældende bestemmelse, i forbrugernes interesse og »i overensstemmelse med national lovgivning« kan indbringe en sag for at sikre, at de nationale gennemførelsesbestemmelser til det pågældende direktiv anvendes. Når medlemsstaterne udøver den skønsmæssige beføjelse, som de er tillagt i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, skal de, som Kommissionen i det væsentlige har bemærket, imidlertid gøre brug af deres skønsmæssige beføjelse inden for de grænser, der er fastsat i den pågældende bestemmelse. Nærmere bestemt må den relevante regulering ved national lovgivning ikke skade den effektive virkning af den pågældende bestemmelse, idet der tages hensyn til formålene med direktivet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">31</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad nærmere bestemt angår det materielle anvendelsesområde for søgsmålet i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, følger det af denne bestemmelse, at den dækker den korrekte anvendelse af de nationale bestemmelser til gennemførelse af det pågældende direktiv i forbrugernes interesse uden at udelukke investorer, der kan betegnes som forbrugere  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">32</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrebet »forbruger« er ikke defineret i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, eller i nogen anden bestemmelse deri. I MiFID I-direktivets artikel 4 defineres derimod begrebet »kunde« og de to kundekategorier (detailkunder og professionelle kunder)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">33</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som det med rette er anført i den juridiske litteratur, findes der ingen entydig definition af begrebet »forbruger« på tværs af EU-retten  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">34</a>
</span>). Hvert direktiv definerer sit anvendelsesområde og indeholder sin egen definition af den »forbruger«, der er relevant for den pågældende retsakt. I MiFID I-direktivet defineres det imidlertid ikke, hvad der udgør en »forbruger«. I denne henseende skal der, for at sikre såvel respekten for de mål, som EU-lovgiver forfølger på området for forbrugeraftaler, som sammenhængen i EU-retten, særligt tages hensyn til begrebet »forbruger« indeholdt i andre EU-retlige bestemmelser  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">35</a>
</span>). De retlige instrumenter, der var relevante for beskyttelsen af forbrugerinteresser på tidspunktet for vedtagelsen af MiFID I-direktivet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">36</a>
</span>), viser konvergens med hensyn til visse centrale elementer i definitionen af begrebet »forbruger«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">37</a>
</span>). Forbrugeren er en fysisk person, der handler uden for og uafhængigt af erhvervsmæssig aktivitet eller erhvervsmæssigt formål udelukkende med henblik på at opfylde sine egne individuelle private forbrugsbehov.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne forståelse af begrebet forbruger, som er baseret på kriteriet om den fysiske person, der handler uden for rammerne af sin erhvervsmæssige virksomhed, er objektiv i sin natur  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">38</a>
</span>). Der er ingen oplysninger i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, om, at det i forbindelse med at betegne en investor som en »forbruger« som omhandlet i denne bestemmelse er relevant at tage hensyn til den pågældende persons finansielle situation på det tidspunkt, hvor han eller hun foretog investeringen, samt karakteren og værdien af de finansielle instrumenter, der blev investeret i.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Henvisningen til »forbrugernes interesser« i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, indikerer, at investorer, der kan betegnes som forbrugere, bærer to »kasketter«, nemlig forbrugerens og investorens. MiFID I-direktivets artikel 53 underbygger denne dobbeltstatus. Som det fremgår af den pågældende bestemmelses overskrift, regulerer den den udenretslige ordning for investorklager. Ifølge bestemmelsen skal medlemsstaterne tilskynde til indførelse af effektive procedurer for klager og bilæggelse af tvister med henblik på udenretslig afgørelse af »forbrugertvister om investeringsservice og accessoriske tjenesteydelser«. Det følger af denne bestemmelse, at der findes investortvister, der kan betegnes som forbrugertvister  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">39</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Investorer/forbrugeres dobbeltstatus bekræftes i MiFID II-direktivet, idet der i betragtningerne dertil henvises til investor- og forbrugerbeskyttelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">40</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Direktiv (EU) 2020/1828 underbygger også denne dobbeltstatus. Det følger af 14. betragtning, at direktivet omfatter overtrædelser af de EU-retlige bestemmelser, der er omhandlet i bilag I, herunder MiFID II-direktivet, i det omfang disse bestemmelser beskytter forbrugernes interesser, »uanset om disse forbrugere benævnes forbrugere, [...] kunder, detailinvestorer, detailkunder, [...] eller andet« (min fremhævelse).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at begreberne investor og forbruger i forbindelse med MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, sameksisterer og danner et »sammensat begreb«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-41" href="#t-41">41</a>
</span>) i form af »investor/forbruger«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sameksistensen omfatter ingen grænseværdi med hensyn til finansielle midler eller værdien af finansielle instrumenter for så vidt angår den søgsmålskompetence, der er fastsat i MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2. I bestemmelsens betydning fratager den måde, hvorpå forbrugeren optræder som investor, og navnlig det beløb, som han eller hun har investeret, eller instrumenternes kompleksitet eller værdi, således ikke personen egenskaben af forbruger, for så vidt som den pågældende opererer uden for sin erhvervsmæssige virksomhed  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-42" href="#t-42">42</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sådanne faktorer er som en naturlig følge af det foregående ikke nødvendigvis relevante for fastsættelsen af den søgsmålskompetence, som de deri opregnede organer har til at anlægge søgsmål i investorernes/forbrugernes interesse. Med andre ord kan søgsmålskompetencen i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, ikke adskilles fra investorernes egenskab af forbrugere.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En udelukkelse af de pågældende organers, og navnlig forbrugerorganisationers, søgsmålskompetence med hensyn til visse investorer, der betegnes som forbrugere, ville indirekte svække denne egenskab, selv om den rent faktisk ikke er underlagt nogen begrænsninger eller forbehold. Desuden vil en udelukkelse af denne kompetence skade den effektive virkning af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, som består i at fastsætte en søgsmålskompetence til at anlægge søgsmål i alle investorer/forbrugeres interesse, uden at der sondres mellem forskellige niveauer af denne kompetence ud fra investeringens størrelse eller karakter. I den henseende skal der også tages højde for, at formålet med MiFID I-direktivet ifølge 2. og 31. betragtning dertil er at give investorer en udstrakt beskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag er det ubestridt, at spansk ret tillægger forbrugerorganisationer søgsmålskompetence til at repræsentere deres medlemmers rettigheder og interesser samt forbrugerinteresser i almindelighed. Den forelæggende ret har anført, at de fysiske personer, der er involveret i hovedsagen, er forbrugere, og at deres egenskab af forbrugere er fastslået. Den forelæggende ret har desuden anført, at den generelt har anerkendt forbrugerorganisationers søgsmålskompetence til at forsvare deres medlemmer i tvister, som er omfattet af MiFID I-direktivet. Den forelæggende ret er dog af den opfattelse, at forbrugerorganisationerne bør have en begrænset søgsmålskompetence, når de repræsenterer interesser hos forbrugere, som har investeret i komplekse finansielle produkter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Af de grunde, der er anført i ovenstående punkt 69-71, kan en sådan retslig fortolkning, som begrænser disse organisationers søgsmålskompetence på baggrund af værdien eller karakteren af det finansielle produkt, imidlertid skade den effektive virkning af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at selv om medlemsstaterne i forbindelse med gennemførelsen af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, har en skønsmæssig beføjelse til at beslutte, om forbrugerorganisationer har søgsmålskompetence til at forsvare forbrugernes kollektive interesser eller tillige deres medlemmers individuelle interesser, er denne søgsmålskompetence forbundet med de pågældende investorers egenskab af forbrugere. Typen af produkter eller størrelsen af den investering, som de pågældende investorer/forbrugere har foretaget, er ikke afgørende i den henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">d) Søgsmålskompetence og procedurefordrejning, henset til den gældende retshjælpsordning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret har anført, at forbrugerorganisationer i henhold til spansk lovgivning har ret til gratis retshjælp, når de anlagte søgsmål »har direkte sammenhæng med produkter eller ydelser til offentlig, almindelig og generel brug eller forbrug«. Dette betyder i henhold til gældende national ret  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-43" href="#t-43">43</a>
</span>), at forbrugerorganisationer ikke er forpligtet til at betale modpartens omkostninger, selv om de taber. Desuden er forbrugerorganisationerne ikke forpligtet til at betale de advokatsalærer, der er forbundet med søgsmålet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret er af den opfattelse, at der i situationer, hvor en forbrugerorganisation anlægger et søgsmål, som ikke »har direkte sammenhæng med produkter eller ydelser til offentlig, almindelig og generel brug eller forbrug« såsom komplekse finansielle produkter, der er omfattet af MiFID I-direktivet, er en risiko for svigagtig brug og misbrug af søgsmålskompetence. Et sådant misbrug består i, at forbrugerorganisationen drager uberettiget nytte af den »privilegerede« retshjælpsordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse skal det for det første anføres, at det tilkommer den forelæggende ret at fortolke de betingelser i den nationale lovgivning, der berettiger en forbrugerorganisation til retshjælp. Det tilkommer nærmere bestemt den nationale ret at afgøre, om komplekse finansielle produkter af stor værdi skal betragtes som omfattet af betegnelsen »produkter eller ydelser til offentlig, almindelig og generel brug eller forbrug« eller ej. Det tilkommer også den nationale ret at fastlægge konsekvenserne af klassificeringen af sådanne produkter med hensyn til anvendelsen af den nationale retshjælpsordning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal der klart sondres mellem forbrugerorganisationers søgsmålskompetence inden for rammerne af MiFID I-direktivet og spørgsmålet om retshjælp eller eventuel procedurefordrejning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det synspunkt, som jeg indtager i dette forslag til afgørelse, nemlig at forbrugerorganisationers søgsmålskompetence efter MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, ikke kan begrænses på baggrund af værdien eller arten af de pågældende finansielle produkter, berører ikke spørgsmålet om, hvorvidt man kan begrænse retshjælpen til disse organisationer på baggrund af et sådant kriterium.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende skal det nævnes, at MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2 (eller enhver anden EU-lovgivning, som var i kraft på det pågældende tidspunkt), ikke indeholder nogen bestemmelser, der regulerer retshjælp til de organer, der har søgsmålskompetence. Det følger heraf, at idet der ikke findes EU-retlige bestemmelser vedrørende tildeling af retshjælp til forbrugerorganisationer, når de anlægger søgsmål i forbrugernes interesse i sammenhæng med MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, tilkommer det i medfør af princippet om procesautonomi hver enkelt medlemsstat i sin interne retsorden at fastsætte sådanne bestemmelser, dog på den betingelse, at disse ikke må være mindre gunstige end dem, som regulerer tilsvarende situationer, der er underlagt den nationale ret (ækvivalensprincippet), og at de i praksis ikke umuliggør eller uforholdsmæssigt vanskeliggør udøvelsen af rettigheder, der er tillagt forbrugerne ved EU-retten (effektivitetsprincippet)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-44" href="#t-44">44</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår ækvivalensprincippet vil jeg påpege, at Domstolen ikke råder over nogen oplysninger, der kan give anledning til tvivl om de i hovedsagen omhandlede processuelle reglers forenelighed med dette princip.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med forbehold for den undersøgelse, som skal foretages af den forelæggende ret, fremgår det af anden tillægsbestemmelse til lov nr. 1/1996, at reglen om, at forbrugerorganisationer har ret til retshjælp, når de anlagte søgsmål har direkte sammenhæng med produkter eller ydelser til offentlig, almindelig og generel brug eller forbrug, finder anvendelse på alle relevante søgsmål, uanset om de støttes på EU-retten eller national ret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår effektivitetsprincippet har Domstolen allerede fastslået, at hvert enkelt tilfælde, hvor der opstår spørgsmål om, hvorvidt en national processuel bestemmelse gør det umuligt eller uforholdsmæssigt vanskeligt at anvende EU-retten, skal bedømmes under hensyn til, hvilken stilling bestemmelsen indtager i den samlede procedure, herunder dens forløb og dens særlige kendetegn, for de forskellige nationale instanser. Under denne synsvinkel skal der i givet fald tages hensyn til de principper, der ligger til grund for den nationale retspleje, bl.a. beskyttelsen af retten til forsvar, retssikkerhedsprincippet og princippet om en hensigtsmæssig sagsbehandling  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-45" href="#t-45">45</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nationale regler, der begrænser adgangen til retshjælp, kan have betydning for adgangen til domstolsprøvelse og for princippet om effektiv domstolsbeskyttelse som fastslået i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-46" href="#t-46">46</a>
</span>). Denne adgang indebærer, at der ydes retshjælp til dem, der ikke har tilstrækkelige midler, hvis en sådan hjælp er nødvendig for at sikre effektiv adgang til domstolsprøvelse  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-47" href="#t-47">47</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den aktuelle sag forekommer det – med forbehold for den forelæggende rets prøvelse – at tildelingen af retshjælp til forbrugerorganisationer ikke afhænger af organisationens økonomiske situation, men udelukkende af arten af de af tvisten omfattede produkter eller tjenesteydelser. Det fremgår desuden, at den gældende nationale lovgivning har den effekt, at princippet om, at »taberen betaler«, sættes ud af kraft til fordel for forbrugerorganisationerne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-48" href="#t-48">48</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For så vidt som den nationale lovgivning indfører en ordning, der er gunstig for forbrugerorganisationer, og fraviger princippet om, at »taberen betaler«, synes de kriterier, der er fastsat i den nationale lovgivning for at være omfattet af denne ordning vedrørende varens art, således som de fortolkes af de nationale domstole, ikke at kunne tilsidesætte effektivitetsprincippet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-49" href="#t-49">49</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I det omfang MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, bekræfter retten til adgang til effektive retsmidler som fastsat i chartrets artikel 47  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-50" href="#t-50">50</a>
</span>), skal det i øvrigt nævnes, at den pågældende nationale ordning gør det muligt at bevilge retshjælp til forbrugerorganisationer uden at forlange dokumentation for, at de ikke har tilstrækkelige midler. Under sådanne omstændigheder forekommer denne særlige retshjælpsordning ikke at kunne påvirke forbrugerorganisationens ret til et effektive retsmidler.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal også tilføjes, som fremført af den spanske regering under retsmødet og med forbehold for den forelæggende rets prøvelse, at de kriterier, der er fastsat i den nationale lovgivning for, at forbrugerorganisationer kan nyde godt af den særlige retshjælpsordning, ikke berører retten for individuelle investorer, der har egenskab af forbrugere, til at anlægge et individuelt søgsmål og anmode om retshjælp, hvis de ikke har tilstrækkelige midler, i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i den nationale lovgivning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tilkommer ligeledes den nationale ret at anvende den nationale lovgivning til at sanktionere misbrug af adgangen til at indbringe sager og uberettigede krav  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-51" href="#t-51">51</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder skal det understreges, at den blotte omstændighed, at en forbrugerorganisation anlægger søgsmål på vegne af investorer/forbrugere, der har betydelige økonomiske midler og har investeret i komplekse produkter, ikke i sig selv udgør en procedurefordrejning, som fratager forbrugerorganisationen dens søgsmålskompetence.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til min analyse ovenfor  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-52" href="#t-52">52</a>
</span>) ville enhver anden fortolkning skade den effektive virkning af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af det ovenfor anførte må MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, fortolkes således, at bestemmelsen er til hinder for national retspraksis, der undtagelsesvis begrænser forbrugerorganisationers søgsmålskompetence til at repræsentere de individuelle interesser for visse kategorier af investorer, der har egenskab af forbrugere, på grundlag af værdien og karakteren af de finansielle produkter, som de har investeret i. Dette berører ikke spørgsmålet om, hvorvidt retshjælp og den dermed forbundne fritagelse for betaling for retsafgifter og modpartens omkostninger kan begrænses på grundlag af sådanne kriterier.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">V. Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg foreslår Domstolen at besvare det af Tribunal Supremo (øverste domstol, Spanien) forelagte præjudicielle spørgsmål således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-129" title="page-24">
      »Artikel 52, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-130" title="page-24">
      skal fortolkes således, at
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-131" title="page-24">
      bestemmelsen er til hinder for en national retspraksis, der undtagelsesvis begrænser forbrugerorganisationers søgsmålskompetence til at repræsentere de individuelle interesser for visse kategorier af investorer, der har egenskab af forbrugere, på grundlag af værdien og karakteren af de finansielle produkter, som de har investeret i. Dette berører ikke spørgsmålet om, hvorvidt retshjælp og den dermed forbundne fritagelse for betaling for retsafgifter og modpartens omkostninger kan begrænses på grundlag af sådanne kriterier.«
    </p>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: engelsk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-2" href="#c-2">2</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21.4.2004 om markeder for finansielle instrumenter, om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF, og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 93/22/EØF (EUT 2004, L 145, s. 1). Direktivet er almindeligt kendt som »MiFID I«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">3</a>
</span>) – Artikel 11, stk. 1, i den civile retsplejelov. Jf. punkt 5 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">4</a>
</span>) – Anden supplerende bestemmelse i lov 1/1996. Jf. punkt 6 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">5</a>
</span>) – Jeg undersøger begrebet investorer/forbrugere nedenfor i punkt 65 ff. i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">6</a>
</span>) – På de betingelser, der er fastsat i MiFID II-direktivets artikel 93, stk. 1.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">7</a>
</span>) – Jf. dom af 3.6.2021, Jumbocarry Trading (C-39/20, EU:C:2018:388, præmis 28).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">8</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 8.5.2024, Asociaţia »Forumul Judecătorilor din România« (Sammenslutninger af dommere og anklagere) (C-53/23, EU:C:2024:388, præmis 14), og af 21.6.2022, Ligue des droits humains (C-817/19, EU:C:2022:491, præmis 240).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">9</a>
</span>) – Definitionen af kollektive interesser har været genstand for diskussion i den juridiske litteratur. Jf. L. Boré, La défense des intérêts collectifs par les associations devant les juridictions administratives et judiciaires, LGDJ, Paris, 1997, s. 3, som påpeger, at den kollektive interesse involverer mindst to personer, uden at det er vigtigt, om det drejer sig om to personer eller to milliarder personer, fordi dette er »ordets bogstavelige betydning; det er klart og enkelt« (»c’est un intérêt qui concerne au moins deux personnes. Qu’il en concerne deux ou deux milliards, peu importe, cela reste un intérêt collectif. Tel est le sens littéral du mot; il est clair et simple«). Med hensyn til den juridiske definition af kollektiv interesse anerkender samme forfatter derimod, at den er »uklar og genstand for debat« (»son sens juridique, au contraire, est obscure et discuté’«). Jf. J. Calais-Auloy, H. Temple og M. Depincé, Droit de la consommation, 10. udg., Paris, Dalloz, 2020, s. 719, der definerer den kollektive interesse som en »interesse, der befinder sig midt imellem nogle forbrugeres individuelle interesser og alle borgeres generelle interesse« (»interêt qui se trouve à mi-chemin entre les intérêts individuels de quelques consommateurs et l’intérêt général de tous les citoyens«). Jf. punkt 48 ff. nedenfor i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">10</a>
</span>) – Min fremhævelse. Jf. generaladvokat Campos Sánchez-Bordonas forslag til afgørelse Khorassani (C-678/15, EU:C:2017:100, fodnote 21).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">11</a>
</span>) – Jf. L. Daams, Private enforcement im Kapitalmarktrecht – Das Verhältnis von Aufsichts- und Zivilrecht nach der MiFID II, Verlag Dr. Kovač, Hamborg, 2021, s. 96, som henviser til en »områdespecifik maksimal harmonisering« (»bereichsspezifische Vollharmonisierung«). Følgende ordlyd fremgår af syvende betragtning til MiFID II-direktivet: »Da [MiFID II-direktivets] hovedformål og genstand er at harmonisere de nationale bestemmelser på de nævnte områder, bør det baseres på artikel 53, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF)«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">12</a>
</span>) – Jf. generelt F. Cafaggi og H.W. Micklitz, New Frontiers of Consumer Protection: The Interplay between Private and Public Enforcement, Intersentia, Antwerpen, 2009, D. Fairgrieve og E. Lein, Extraterritoriality and Collective Redress, Oxford University Press, Oxford, 2012, og C. Hodges, The Reform of Class and Representative Actions in European Legal Systems: A New Framework for Collective Redress in Europe, Hart, Oxford, 2008, s. 15 ff.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">13</a>
</span>) – Retten til at indbringe sager i henhold til MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, berører ikke de kompetente myndigheders beføjelse til at kræve ophør af enhver praksis, der er i strid med de bestemmelser, der er vedtaget i forbindelse med gennemførelsen af MiFID I-direktivet, jf. direktivets artikel 50, stk. 2, litra e), og beføjelsen til at vedtage administrative sanktioner i overensstemmelse med MiFID I-direktivets artikel 51.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">14</a>
</span>) – Jf. C. Hodges, The Reform of Class and Representative Actions in European Legal Systems, nævnt ovenfor i fodnote 12, s. 15, som påpeger, at »sagens genstand, som den private enhed, en forbrugerorganisation, kan indbringe sager om, traditionelt har været begrænset til søgsmål med påstand om forbud for at beskytte forbrugerinteresser i almindelighed snarere end for at forfølge individuelle interesser eller tab«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">15</a>
</span>) – Dette synes at være tilfældet i det spanske retssystem ud fra det, som den forelæggende ret har beskrevet. Den franske forbrugerlovgivning indeholder ligeledes eksempler på sager, der vedrører en forbrugergruppes individuelle interesser. Et eksempel er action de groupe simplifiée (forenklet gruppesøgsmål), som er omhandlet i artikel L. 623-14 i code de la consommation (forbrugerloven). Denne bestemmelse giver forbrugerorganisationer mulighed for at anlægge søgsmål, når forbrugernes identitet og antal er kendt, og når forbrugerne har lidt samme skade. Et andet eksempel er action en représentation conjointe (søgsmål med fælles repræsentation), som er omhandlet i artikel L 622-1 i forbrugerloven. Denne bestemmelse giver enhver forbrugerorganisation, der er anerkendt som landsdækkende, ret til at anlægge erstatningssag, når flere identificerede forbrugere har lidt et personligt tab med fælles oprindelse som følge af en og samme persons handlinger, hvis mindst to af de berørte forbrugere har givet bemyndigelse hertil. Den juridiske litteratur fremhæver det særprægede ved denne handling »gennemført i Frankrig«, for så vidt som den er adskilt fra kollektive forbrugerinteresser, og idet den har til formål at forsvare en »samling af individuelle interesser«, jf. E. Poillot, »L’action des associations en de la syntese« i N. Sauphanor-Brouillaud m.fl., Les Contrats de Consommation. Règles Communes, Traité de Droit Civil sous la direction de Jacques Ghestin, LGDJ, 2011, s. 1075 (min fremhævelse).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">16</a>
</span>) – Min fremhævelse. I Frankrig giver artikel L. 452-2 i code monétaire et financier (lov om monetære og finansielle anliggender) udpegede investorsammenslutninger søgsmålskompetence til, hvis de bemyndiges dertil af mindst to af de berørte investorer, at anlægge erstatningssøgsmål på vegne af disse investorer under omstændigheder, hvor flere identificerede investorer har lidt et personligt tab med en fælles oprindelse som følge af en og samme persons handlinger.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">17</a>
</span>) – Jf. C. Hodges og S. Voet, Delivering Collective Redress: New Technologies, Oxford, Hart, 2018, s. 12, som bemærker, at »Europa for mange år siden havde svært ved at indtage et tydeligt standpunkt hvad angik kollektiv bilæggelse af tvister og udarbejde en sammenhængende retlig ramme«. Jf. også L.S. Mullenix, »For the Defense: 28 Shades of European Class Actions«, i A. Uzelac og S. Voet (red.), Class Actions in Europe, Holy Grail or Wrong Trail?, Springer, 2021, s. 43-69.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">18</a>
</span>) – Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT 1993, L 95, s. 29).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">19</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 4.7.2024, Caixabank m.fl. (Kontrol af gennemsigtigheden i forbindelse med et kollektivt søgsmål) (C-450/22, EU:C:2024:577, præmis 26 og den deri nævnte retspraksis). </p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">20</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/27/EF af 19.5.1998 om søgsmål med påstand om forbud på området beskyttelse af forbrugernes interesser (EFT 1998, L 166, s. 51).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">21</a>
</span>)– Jf. det kritiske synspunkt i C. Hodges, The Reform of Class and Representative Actions in European Legal Systems, nævnt ovenfor i fodnote 12, s. 10, hvori det bemærkes, at »det er en fejl at tro, at EU-foranstaltninger, navnlig direktiv 98/27/EF om søgsmål med påstand om forbud, harmoniserer en stor del af de allerede eksisterende nationale kollektive mekanismer. Man kan endda sige, at direktivets virkning er at tilsløre snarere end at harmonisere eller forenkle den overordnede situation«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">22</a>
</span>) – Rådets direktiv 93/22/EØF af 10.5.1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT 1993, L 141, s. 27).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">23</a>
</span>) – Jf. anden betragtning til MiFID I-direktivet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">24</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 23.4.2009 (EUT 2009, L 110, s. 30).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">25</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2020/1828 af 25.11.2020 om adgang til anlæggelse af gruppesøgsmål til beskyttelse af forbrugernes kollektive interesser og om ophævelse af direktiv 2009/22/EF (EUT 2020, L 409, s. 1).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">26</a>
</span>) – Jf. G. Kodek, »Representative Actions – a Judge’s View«, Praefatio, Lex &amp; Forum, bind 1, 2024, s. 1, som påpeger, at direktiv (EU) 2020/1828 »afspejler den skeptiske og restriktive tilgang, som i forvejen har kendetegnet tidligere EU-initiativer«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">27</a>
</span>) – Artikel 3, stk. 3, i direktiv (EU) 2020/1828.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">28</a>
</span>) – Jf. 13. betragtning til direktiv (EU) 2020/1828, hvoraf følgende fremgår: »Navnlig da der er øget efterspørgsel blandt forbrugerne efter finansielle tjenesteydelser og investeringstjenesteydelser, er det vigtigt at forbedre håndhævelsen af forbrugerbeskyttelsesretten på disse områder.«</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">29</a>
</span>) – Min fremhævelse. Jf. desuden 15. betragtning, hvoraf det fremgår, at direktiv (EU) 2020/1828 »ikke [bør] berøre de retsakter, der er opført i bilag I, og derfor ikke [bør] [...] erstatte eventuelle håndhævelsesmekanismer, som de pågældende retsakter måtte indeholde«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">30</a>
</span>) – Min fremhævelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">31</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 11.1.2024, G (Gebyr for førtidig opsigelse) (C-371/22, EU:C:2024:21, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">32</a>
</span>) – Lovgivningsprocessen i forbindelse med tilblivelsen af MiFID I-direktivets artikel 52, stk. 2, viser, at lovgiver havde til hensigt at skabe et bredt anvendelsesområde for det deri omhandlede søgsmål. Artikel 48, stk. 2, i forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om investeringsservice og regulerede markeder og om ændring af Rådets direktiv 85/611/EØF og 93/6/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/12/EF (KOM/2002/0625 endelig udg.) blev indledt med følgende ordlyd: »Med hensyn til den i stk. 1 omhandlede klageret«. Forslaget etablerede således en direkte forbindelse mellem et af de deri opregnede organers søgsmålskompetence og retten til at indbringe enhver afgørelse, der er truffet i henhold til love eller administrative bestemmelser, som omhandlet i forslagets artikel 48, stk. 1, for domstolene. Den indledende ordlyd blev udeladt i den endelige tekst.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">33</a>
</span>) – En »kunde« defineres som enhver »fysisk eller juridisk person, til hvem et investeringsselskab yder investeringsservice og/eller accessoriske tjenester«. En »professionel kunde« defineres som en kunde, der opfylder kriterierne i bilag II, mens en »detailkunde« defineres negativt som en kunde, som ikke er professionel kunde.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">34</a>
</span>) – Jf. J. Stuyck, »La notion de consommateur en droit de l’Union européenne«, i M. Combet, Le droit européen de la consommation au XXIe siècle, État des lieux et perspectives, Bruylant, 2022, s. 25.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">35</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 2.5.2019, Pillar Securitisation (C-694/17, EU:C:2019:345, præmis 34 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">36</a>
</span>) – Jf. de direktiver, der er opregnet i bilag I til direktiv 2009/22/EF, hvori der fastsættes regler om beskyttelse af forbrugernes interesser. De direktiver, der forekommer at være af særlig relevans, er direktiv 93/13/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/65/EF af 23.9.2002 om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne og om ændring af Rådets direktiv 90/619/EØF samt direktiv 97/7/EF og 98/27/EF (EFT 2002, L 271, s. 16).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">37</a>
</span>) – Jf. I. Riassetto, »L’investisseur-consommateur à la croisée du droit financier et du droit de la consommation. The investor-consumer at the crossroads of financial and consumer law«, European Journal of Consumer Law – Revue Européenne du Droit de la Consommation, bind 2, 2023, s. 373.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">38</a>
</span>) – For så vidt angår den objektive forståelse af begrebet forbruger, jf. dom af 4.7.2024, Caixabank m.fl. (Kontrol af gennemsigtigheden i forbindelse med et kollektivt søgsmål) (C-450/22, EU:C:2024:577, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis), og af 3.10.2019, Petruchová (C-208/18, EU:C:2019:825, præmis 55). Jf. E. Poillot, »Clients et consommateurs en droit bancaire et financier: entre protection subjective et protection objective de la partie faible en droit européen«, Hors-série Banque &amp; Droit, februar 2023, s. 10, på s. 13; J. Prorok, »La distinction entre consommateur et investisseur. Commentaire CJUE, 4e chambre, 2 avril 2020, aff. C-500/18, AU c/ Reliantco Investments og Reliantco Investments Limassol Sucursala Bucureşti«, Banque &amp; Droit, maj-juni 2020, s. 48, på s. 49.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">39</a>
</span>) – I henhold til MiFID II-direktivet er den relevante bestemmelse om den udenretslige mekanisme artikel 75, og overskriften henviser udtrykkeligt til »forbrugerklager«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">40</a>
</span>) – Jf. 77., 156. og 166. betragtning til MiFID II-direktivet.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-41" href="#c-41">41</a>
</span>) – Jf. I. Riassetto, »L’investisseur-consommateur à la croisée du droit financier et du droit de la consommation. The investor-consumer at the crossroads of financial and consumer law«, nævnt ovenfor i fodnote 37, s. 369-386; I. Riassetto, »Prestations de services d’investissement et clauses abusives«, i X. Henry (red.), Des contrats civils et commerciaux aux contrats de consommation, Mélanges en l’honneur du Doyen Bernard Gross, Presses Universitaires de Nancy, 2009, s. 273. Jf. også E. Poillot, »Clients et consommateurs en droit bancaire et financier: entre protection subjective et protection objective de la partie faible en droit européen«, nævnt ovenfor i fodnote 38, s. 15, hvori det påpeges, at sameksistensen og forbindelsen mellem de to beskyttelsessystemer har deres oprindelse i artikel 12 TEUF.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-42" href="#c-42">42</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 3.10.2019, Petruchová (C-208/18, EU:C:2019:825, præmis 42), og af 2.4.2020, Reliantco Investments og Reliantco Investments Limassol Sucursala Bucureşti (C-500/18, EU:C:2020:264, præmis 53).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-43" href="#c-43">43</a>
</span>) – Jf. punkt 7 i dette forslag til afgørelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-44" href="#c-44">44</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 20.9.2018, EOS KSI Slovensko (C-448/17, EU:C:2018:745, præmis 36).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-45" href="#c-45">45</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 27.2.2014, POHOTOVOSŤ (C-470/12, EU:C:2014:101, præmis 51).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-46" href="#c-46">46</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 22.12.2010, DEB (C-279/09, EU:C:2010:811, præmis 29-31).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-47" href="#c-47">47</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 27.2.2014, POHOTOVOSŤ (C-470/12, EU:C:2014:101, præmis 53).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-48" href="#c-48">48</a>
</span>) – Om emnet finansiering af forbrugerorganisationer i sammenhæng med kollektive søgsmål, se C. Hodges, The Reform of Class and Representative Actions in European Legal Systems, nævnt ovenfor i fodnote 12, på s. 234, hvor det påpeges, at »beskyttelse i større eller mindre omfang af en NGO mod princippet om, at »taberen betaler« er en teoretisk mulighed, men [...] ikke en principiel mulighed«. Direktiv (EU) 2020/1828 godkender princippet om, at »taberen betaler« i gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning. Følgende fremgår af direktivets artikel 12: »Medlemsstaterne sikrer, at den tabende part i et gruppesøgsmål med henblik på foranstaltninger om genopretning forpligtes til at betale sagsomkostningerne for den vindende part i overensstemmelse med de betingelser og undtagelser, der er fastsat i de nationale bestemmelser, der gælder for retssager i almindelighed.«</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-49" href="#c-49">49</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 27.2.2014, POHOTOVOSŤ (C-470/12, EU:C:2014:101, præmis 54).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-50" href="#c-50">50</a>
</span>) – Jf. i denne retning dom af 13.9.2018, UBS Europe m.fl. (C-358/16, EU:C:2018:715, præmis 57).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-51" href="#c-51">51</a>
</span>) – Jeg bemærker, at direktiv (EU) 2020/1828 overlader det til medlemsstaterne at adressere spørgsmålet om misbrug af adgangen til at indbringe sager. Følgende fremgår af 39. betragtning til dette direktiv: »For at undgå misbrug af adgangen til at indbringe sager bør medlemsstaterne fastsætte nye regler eller anvende eksisterende regler i national ret, således at retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden kan beslutte at afvise åbenlyst ubegrundede sager, så snart retsinstansen eller forvaltningsmyndigheden har modtaget de nødvendige oplysninger til at begrunde afgørelsen.«</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-52" href="#c-52">52</a>
</span>) –  Jf. punkt 71 i dette forslag til afgørelse.</p>
</body>
</html>
