<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-03-202503C127202302170-00-TRA-DOC-DA-CONCL-C-0217-23-202407570-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="17/10/2025 13:06:10" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="CNC" name="TypeDoc"/>
    <meta content="uarzQLWr50WC5REtgoS3Esuc/rV7EOQxHYnlhsYsWLWBRPbiplRYLN3atYcYxY5xwI9tW5clCKI0tBZxS/GVs99nCmzZh4xCCghq13/PIpabm+2VxYT/odF57kaL7YW73mIb1OJEGRutGfBfSwgq+HPCgNYidcn5Cge/sBli39s=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="" name="HasGenDocEndNote"/>
    <meta content="0217" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2023" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="rormali" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="CNC_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 22-08-24 14:43:57" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="f0be8b644f9f4f27a90e458567dc6679" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0217" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="RP" name="NatureAff"/>
    <meta content="RP" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId25" style="first"/>
      <div id="rId21" style="even">Forslag til afgørelse fra generaladvokat Richard de la Tour – sag C-217/23</div>
      <div id="rId22" style="default">Laghman</div>
    </div>
    <p class="C36Centre" id="para-1" title="page-1">
      FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-2" title="page-1">
      J. RICHARD DE LA TOUR
    </p>
    <p class="C36Centre" id="para-3" title="page-1">
      fremsat den 5. september 2024  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">1</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C38Centregrasgrandespacement" id="para-4" title="page-1">
      Sag C-217/23 [Laghman] (<span class="note endnote notemarker">
<a id="ec-2" href="#e-2">i</a>
</span>)
      
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-5" title="page-1">
      Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-6" title="page-1">
      mod
    </p>
    <p class="C37Centregras" id="para-7" title="page-1">
      A N
    </p>
    <p class="C39Centreespacement" id="para-8" title="page-1">
      (anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig))
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-9" title="page-1">
      »Præjudiciel forelæggelse – område med frihed, sikkerhed og retfærdighed – fælles asylpolitik – direktiv 2011/95/EU – betingelser for anerkendelse som person med international beskyttelse eller subsidiær beskyttelse – flygtningestatus – artikel 2, litra d) – grunde til forfølgelsen – artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led – begrebet tilhørsforhold til en »bestemt social gruppe« – begrebet »særskilt identitet« i hjemlandet – det omgivende samfunds opfattelse af en gruppe som værende anderledes – bedømmelseskriterier – ansøger om international beskyttelse, der er medlem af en familie, der er involveret i en blodfejde i hjemlandet«
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-10" title="page-2">
      
        <br/>
      
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">I.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledning</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Kan en ansøger om international beskyttelse, som er medlem af en familie, der er involveret i en blodfejde (vendetta)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-3" href="#t-3">2</a>
</span>) i hjemlandet, anses for at være udsat for forfølgelse på grund af sit tilhørsforhold til en »bestemt social gruppe« som omhandlet i artikel 2, litra d), og artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, i direktiv 2011/95/EU  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-4" href="#t-4">3</a>
</span>)?</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Svaret på dette spørgsmål er ikke umiddelbart indlysende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En besvarelse kræver, at der sondres mellem grove handlinger eller trusler, der følger af en blodfejde efter principperne i den sædvaneret, der er anerkendt og tilladt i visse traditionelle samfund, og som medlemmerne af en familie er udsat for fra generation til generation på grund af ansvar, som andre medlemmer af denne familie anses for at have pådraget sig, og strengt personlige handlinger eller trusler af andre grunde som følge af lovovertrædelser begået af almindelige kriminelle eller af mafiaen. Selv om FN’s flygtningehøjkommissariat (HCR)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-5" href="#t-5">4</a>
</span>) og Den Europæiske Unions Asylagentur (EUAA)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-6" href="#t-6">5</a>
</span>) har udstedt anbefalinger vedrørende dette emne, må det konstateres, at de nationale myndigheder benytter forskellige tilgange, når de skal fastslå en sådan ansøgers tilhørsforhold til en bestemt social gruppe  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-7" href="#t-7">6</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I EU-retten kræves det nemlig ikke blot, at det i en ansøgning om international beskyttelse baseret på tilhørsforhold til »bestemt social gruppe« godtgøres, at medlemmerne af den pågældende gruppe har samme medfødte karakteristiske træk eller en fælles baggrund, der ikke kan ændres, eller er fælles om et karakteristisk træk eller en tro, der er grundlæggende for deres identitet eller samvittighed (første betingelse for identifikation opstillet i artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, første led, i direktiv 2011/95), det kræves også, at det godtgøres, at den pågældende gruppe har en »særskilt identitet i det relevante land, fordi den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund« (anden betingelse for identifikation opstillet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Domstolen allerede har haft lejlighed til at præcisere rækkevidden af begrundelsen om forfølgelse baseret på tilhørsforhold til en bestemt social gruppe i forbindelse med homoseksuelle, og senest kvinder, der er ofre for vold i hjemmet, eller som identificerer sig med den grundlæggende værdi om ligestilling mellem kvinder og mænd  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-8" href="#t-8">7</a>
</span>), giver den foreliggende sag den lejlighed til at fremkomme med yderligere præciseringer af den anden betingelse for identifikation vedrørende opfattelsen af den sociale opfattelse af den pågældende gruppe i hjemlandet i den særlige sammenhæng, som en blodfejde udgør.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I første omgang vil jeg i mit ræsonnement først redegøre for, at begrebet »omgivende samfund« som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95 henviser til det menneskelige og sociale samfund, i hvilket den pågældende gruppe lever, således at den pågældende gruppes »særskilte identitet« skal vurderes ikke blot i lyset af opfattelsen hos forfølgeren, men også i lyset af den fælles opfattelse i dette samfund som helhed. Dernæst vil jeg præcisere, at den kompetente nationale myndighed som led i en vurdering skal tage hensyn til det omgivende samfunds opfattelse af eller mening om den pågældende gruppe og det omfang, i hvilket den holdning eller anskuelse, der er forbundet hermed, adskiller gruppen fra resten af dette samfund. I denne sammenhæng kan den adfærd, de handlinger eller de tiltag, der gennemføres som følge af denne opfattelse, udgøre relevante indikationer af, at den pågældende gruppe opfattes som anderledes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I anden omgang vil jeg efter at have vurderet blodfejden i forhold til det juridiske system og den tradition, i hvilken fænomenet indgår, foreslå Domstolen, at den fastslår, at et medlem af en familie, der er involveret i en blodfejde i hjemlandet, afhængigt af de fremherskende vilkår i dette land, kan anses for at tilhøre en »bestemt social gruppe« som grund til forfølgelse, der kan resultere i anerkendelse af flygtningestatus.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">II.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 2 i direktiv 2011/95 med overskriften »Definitioner« bestemmer følgende i litra d):</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-21" title="page-5">
      »I dette direktiv forstås ved:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-22" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-23" title="page-5">
      d) »flygtning«: en tredjelandsstatsborger, som i kraft af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe opholder sig uden for det land, hvor den pågældende er statsborger, og som ikke kan eller, på grund af en sådan frygt, ikke vil påberåbe sig dette lands beskyttelse [...], og som ikke er omfattet af artikel 12.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Samme direktivs artikel 4 med overskriften »Vurdering af kendsgerninger og omstændigheder« bestemmer i stk. 3:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-25" title="page-5">
      »Vurderingen af en ansøgning om international beskyttelse foretages ud fra det specifikke sagsforhold, og der tages herunder hensyn til:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-26" title="page-5">
      a) alle relevante kendsgerninger vedrørende hjemlandet på det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om ansøgningen, herunder hjemlandets love og andre bestemmelser og den måde, hvorpå de anvendes
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-27" title="page-5">
      b) relevante forklaringer og dokumentation forelagt af ansøgeren, herunder oplysninger om, hvorvidt ansøgeren har været eller kan blive udsat for forfølgelse eller alvorlig overlast
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-28" title="page-5">
      c) ansøgerens personlige stilling og forhold, herunder faktorer som baggrund, køn og alder, for på grundlag af ansøgerens personlige forhold at vurdere, om de handlinger, som vedkommende har været eller kan blive udsat for, kan udgøre forfølgelse eller alvorlig overlast
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-29" title="page-5">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Nævnte direktivs artikel 10 med overskriften »Grundene til forfølgelse« bestemmer i stk. 1, litra d), første afsnit:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-31" title="page-5">
      »Ved vurderingen af grundene til forfølgelse tager medlemsstaterne hensyn til følgende elementer:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-5">
      [...]
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-33" title="page-6">
      d) en gruppe betragtes som udgørende en bestemt social gruppe, navnlig når:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">medlemmerne af den pågældende gruppe har samme medfødte karakteristiske træk eller en fælles baggrund, der ikke kan ændres, eller er fælles om et karakteristisk træk eller en tro, der er så grundlæggende for deres identitet eller samvittighed, at ingen mennesker bør tvinges til at give afkald derpå og</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">den pågældende gruppe har en særskilt identitet i det relevante land, fordi den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund.«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">III.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">De faktiske omstændigheder i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">A N, som er en afghansk statsborger, der tilhører den etniske gruppe pashtunerne, indgav den 4. november 2015 en ansøgning om international beskyttelse i Østrig. A N har til støtte for denne ansøgning anført, at han er udsat for en risiko for forfølgelse, hvis han vender tilbage til sit hjemland, med den begrundelse, at hans familie har været involveret i en blodfejde siden mordet på hans far og hans bror som følge af et stridsspørgsmål i forbindelse med ejendomsrettigheder mellem hans fars fætre.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om Bundesamt für Fremdenwesen und Asyl (direktoratet for migration og asyl, herefter »Bundesamt«) gav afslag på denne ansøgning ved afgørelse af 21. juni 2017, tog Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager, Østrig) derimod den klage, der var indgivet mod denne afgørelse, til følge og fastslog ved dom af 26. juli 2022, at A N skulle tildeles flygtningestatus. Bundesverwaltungsgericht (forbundsdomstol i forvaltningsretlige sager) anerkendte eksistensen og alvoren af de risici, som den berørte person løber ved en tilbagevenden til hjemlandet som følge af dennes tilhørsforhold til familien, samt de afghanske myndigheders manglende evne til at beskytte ham mod de risici, som denne blodfejde medfører. Hvad angår mulighederne for beskyttelse i hjemlandet fandt den pågældende domstol desuden, at selv hvis det antages, at A N ikke er truet i andre regioner af Afghanistan, ville han risikere ikke at kunne opfylde sine basale livsfornødenheder.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bundesamt har iværksat en revisionsappel til prøvelse af denne afgørelse ved Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig), som er den forelæggende ret. Bundesamt har gjort gældende, at den pågældende afgørelse fejlagtigt var støttet på den forudsætning, at en familie kan betragtes som en »bestemt social gruppe« som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95, uden at det er blevet afgjort, om en sådan familie opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund, hvilket er i strid med denne bestemmelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge den forelæggende ret er det »centrale spørgsmål« i en løsning af hovedsagen, »om de familiemedlemmer, der er truet af blodfejden alene som følge af deres tilhørsforhold til en familie, hvis ene medlem er [eller var] involveret [...] i det stridsspørgsmål, der var årsagen til blodfejden, skal betragtes som en social gruppe«, jf. artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95. Med henblik herpå ønsker den nærmere bestemt en tydeliggørelse af indholdet og rækkevidden af den anden betingelse for identifikation, hvorpå eksistensen af en »bestemt social gruppe«, der er omhandlet i denne bestemmelses første afsnit, andet led, er baseret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret tvivler på, at A N’s familie i den foreliggende sag kan opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund på grund af dens involvering i en blodfejde, eftersom dette samfund er en del af den pashtunske tradition, der indebærer, at visse familiestridigheder løses via en blodfejde, og som er veletableret i det mindste på en stor dels af det afghanske territorium.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder har Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-43" title="page-7">
      »1) Skal formuleringen »den pågældende gruppe har en særskilt identitet i det relevante land, fordi den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund« i artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95[...] fortolkes således, at en gruppe kun har en særskilt identitet i det relevante land, hvis den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund, eller kræves det, at der skal foretages en selvstændig prøvelse af, om der foreligger en »særskilt identitet«, løsrevet fra spørgsmålet om, hvorvidt gruppen opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-44" title="page-7">
      2) Såfremt der ifølge besvarelsen af det første spørgsmål skal foretages en selvstændig prøvelse af, om der foreligger en »særskilt identitet«: Ud fra hvilke kriterier skal det prøves, om der foreligger en »særskilt identitet« som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-45" title="page-7">
      3) Uafhængigt af besvarelsen af det første og det andet spørgsmål: Skal der ved bedømmelsen af, om en gruppe som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95 opfattes som værende anderledes »af det omgivende samfund« tages udgangspunkt i opfattelsen hos forfølgeren, hos samfundet som helhed eller en væsentlig del af samfundet i et land eller en del af landet?
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-46" title="page-7">
      4) Ud fra hvilke kriterier skal det bedømmes, om en gruppe opfattes som værende »anderledes« som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), i direktiv 2011/95?«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">A N, den østrigske, den tyske og den nederlandske regering samt Europa-Kommissionen har indgivet skriftlige bemærkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">IV.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Bedømmelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med sine præjudicielle spørgsmål, som jeg foreslår behandlet samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at et medlem af en familie, der er involveret i en blodfejde i hjemlandet, på grund af de fremherskende vilkår i dette land kan anses for at tilhøre en »bestemt social gruppe« som grund til forfølgelse, der kan føre til anerkendelse af flygtningestatus.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med henblik herpå ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt en præcisering af betydningen og rækkevidden af den anden betingelse for identifikation af tilhørsforhold til en »bestemt social gruppe«, der er omhandlet i direktivets artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis skal det anføres, at en flygtning i henhold til nævnte direktivs artikel 2, litra d), bl.a. er en tredjelandsstatsborger, som opholder sig uden for det land, hvor den pågældende er statsborger, i kraft af en velbegrundet frygt for forfølgelse på grund af race, religion, nationalitet, politisk anskuelse eller tilhørsforhold til en bestemt social gruppe, og som ikke kan, eller på grund af en sådan frygt ikke vil, påberåbe sig dette lands beskyttelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den pågældende statsborger skal altså på grund af forholdene i sit hjemland og forfølgerens adfærd være stillet over for en velbegrundet frygt for personlig forfølgelse af mindst én af de fem grunde, der er opstillet i artikel 10, stk. 1, i direktiv 2011/95, herunder vedkommendes tilhørsforhold til en »bestemt social gruppe« i dette land.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-lovgiver har defineret dette begreb i direktivets artikel 10, stk. 1, litra d), idet denne har vedtaget en mærkbart anderledes tilgang end den, som HCR går ind for  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-9" href="#t-9">8</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal medlemmerne af den pågældende gruppe have samme »medfødte karakteristiske træk« eller en »fælles baggrund, der ikke kan ændres« eller »være fælles om et karakteristisk træk eller en tro, »der er så grundlæggende for deres identitet eller samvittighed, at ingen mennesker bør tvinges til at give afkald derpå«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag er det ubestridt i hovedsagen, at denne betingelse er opfyldt. Medlemmer af en familie har netop som følge af deres slægtskabsforhold, uanset om der er tale om f.eks. en blodlinje, adoption eller ægteskab, medfødte karakteristiske træk, der også er afgørende for deres identitet, og/eller en fælles baggrund, der ikke kan ændres  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-10" href="#t-10">9</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal tilføjes, at medlemmerne af en familie i henhold til Domstolens praksis kan have et yderligere fælles træk, som f.eks. et andet medfødt karakteristisk træk eller en fælles historie, der ikke kan ændres, såsom en særlig familiesituation  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-11" href="#t-11">10</a>
</span>). I denne sammenhæng er den omstændighed, at medlemmerne af en familie, særlig mænd og drenge i denne familie, på grund af deres slægtskab er udsat for en blodfejde med den begrundelse, at denne videreføres fra generation til generation på faderens side, »en fælles historie, der ikke kan ændres«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lyset af disse faktorer opfylder medlemmer af en familie, der er involveret i en blodfejde i hjemlandet, særlig familiens mænd og drenge, uden problemer den første betingelse for identifikation af en »bestemt social gruppe«, jf. artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, første led, i direktiv 2011/95.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet skal den pågældende gruppe have en særskilt identitet i det pågældende land, »fordi den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med sit første spørgsmål ønsker den forelæggende ret oplyst, om gruppens »særskilte identitet« udgør en betingelse, der skal gøres til genstand for en særskilt og selvstændig prøvelse i forhold til det omgivende samfunds opfattelse. Den har således påpeget, at anvendelsen af udtrykket »da« i den tyske version af artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95 kan have en anden betydning end blot end årsagssammenhæng  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-12" href="#t-12">11</a>
</span>). Med sit andet spørgsmål ønsker den en præcisering af de elementer, der i givet fald skal ligge til grund for en prøvelse af en gruppes »særskilte identitet«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den tvivl, som den forelæggende ret nærer, kan efter min opfattelse nemt afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første fremgår det således af ordlyden af de forskellige sprogversioner af den pågældende bestemmelse, såsom den engelske version (»because«), den franske (»parce que«), eller den italienske (»perché«), at EU-lovgiver har ønsket at indføre en årsagssammenhæng mellem begrebet »særskilt identitet« og begrebet »omgivende samfund«. Gruppens »særskilte identitet« »i det pågældende land« følger af den omstændighed, at den pågældende gruppe »opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fremgår det af affattelsen af artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, i direktiv 2011/95, at EU-lovgiver havde til hensigt i denne bestemmelses første led at sondre mellem et medlem af den pågældende gruppes »individuelle identitet«, idet dette led bl.a. omhandler fysiske, kulturelle eller religiøse træk, som vedkommende har til fælles med alle medlemmerne af den pågældende gruppe, og i bestemmelsens andet led gruppens »fælles identitet« eller »sociale identitet«, for så vidt som den omhandler den måde, hvorpå denne gruppe opfattes af det omgivende samfund. Såfremt gruppens »særskilte identitet« i det pågældende land blev betragtet som adskilt fra det omgivende samfunds opfattelse, ville det betyde, at der blev set bort fra den sondring, som EU-lovgiver har ønsket at foretage mellem de individuelle faktorer og de sociale faktorer, der kendetegner medlemmerne af den pågældende gruppes identitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I lyset af disse faktorer udgør gruppens »særskilte identitet« som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95 følgelig en betingelse, der skal gøres til genstand ikke for en særskilt og selvstændig prøvelse i forhold til det omgivende samfunds opfattelse, men i tilknytning hertil  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-13" href="#t-13">12</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Under disse omstændigheder er det ufornødent at besvare det andet præjudicielle spørgsmål.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg vil nu gå over til at behandle den forelæggende rets tredje og fjerde præjudicielle spørgsmål, hvormed den ønsker en præcisering af, hvordan der skal gennemføres en prøvelse af, om en gruppe »opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første udgør begrebet »omgivende samfund« en referenceramme for bestemmelse af den pågældende gruppes »særskilte identitet«. Artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95 henviser klart til et offentligt rum, dvs. det menneskelige og sociale samfund, i hvilket medlemmerne af den pågældende gruppe lever. Derfor er det omgivende samfunds opfattelse en fælles opfattelse, og med henblik på at svare den forelæggende ret er jeg enig i det synspunkt, som den østrigske regering har fremført i sine indlæg, hvorefter den ikke kan forveksles med den isolerede opfattelse hos forfølgeren, som omhandlet i direktivets artikel 6, eller endog alene ud fra den berørte persons umiddelbare omgivelsers perspektiv.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den forelæggende ret ønsker en præcisering af dette »samfunds« geografiske udstrækning, men EU-lovgiver har udtrykkeligt præciseret, at der er tale om det »omgivende« samfund. Dette samfund svarer dermed til de omgivelser, i hvilke medlemmerne af den pågældende gruppe lever. Disse omgivelser udgøres af strukturer og omfatter moralske, kulturelle, sociale, økonomiske, politiske, religiøse og særlige retlige normer, hvis funktion skal klarlægges med henblik på en vurdering af ansøgningen. Der er efter min opfattelse ingen grund til at præcisere denne geografiske udstrækning yderligere, medmindre der ønskes en afgrænsning uden hensyntagen til det pågældende samfunds sociopolitiske organisation og forholdene i dette samfund, uanset om der er tale om kulturelle, etniske, sproglige eller religiøse forhold. Som Domstolen har anerkendt i sin faste praksis, tilkommer det den kompetente nationale myndighed at bestemme det »omgivende samfund«, der er relevant i forbindelse med vurderingen af, om der findes en bestemt social gruppe, idet dette samfund kan være hele ansøgeren om international beskyttelses hjemland eller mere afgrænset, f.eks. til en del af dette tredjelands territorium eller befolkning  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-14" href="#t-14">13</a>
</span>). En social gruppe, der er identificeret som havende en »særskilt identitet« i et bestemt land som omhandlet i artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95, betragtes således ikke nødvendigvis som en »social gruppe« i andre lande.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet indebærer anerkendelse af gruppens »særskilte identitet« i ansøgerens hjemland, at denne »opfattes« som værende »anderledes« af det omgivende samfund.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal umiddelbart anføres, at EU-lovgiver har henvist til begrebet »social opfattelse«, der adskiller sig fra begrebet »social adfærd«. »Opfattelse« er netop en organismes evne til at styre sine handlinger og kende sine omgivelser på grundlag af de oplysninger, som den får gennem sanserne  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-15" href="#t-15">14</a>
</span>). Begrebet »social opfattelse« omfatter dermed i dets normale betydning, den mentale proces, hvormed individer organiserer og fortolker deres indtryk, således at deres omgivelser giver mening, uafhængigt af de handlinger, som de måtte foretage  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-16" href="#t-16">15</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Begrebet »anderledeshed«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-17" href="#t-17">16</a>
</span>) defineres som »det træk (en forskel) eller en række træk (forskellen), der adskiller en ting fra en anden og et levende væsen fra et andet«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-18" href="#t-18">17</a>
</span>). Anderledeshed står således i modsætning til lighed med andre. Anderledeshed forudsætter tydeligvis forskellighed mellem de personer eller elementer, mellem hvilke den fastsættes eller konstateres  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-19" href="#t-19">18</a>
</span>). Hverken arten af denne forskel, der dermed kan ligge i en række træk ved medlemmerne af den pågældende gruppe, eller betydningen af denne præciseres i artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95, således at den »forskel«, som EU-lovgiver har henvist til, ikke nødvendigvis omfatter en værdiskala.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg udleder heraf, at betingelsen om en gruppes »særskilte identitet« på baggrund af artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95 forudsætter, at den kompetente nationale myndighed i forbindelse med vurderingen af ansøgningen vurderer det omfang, i hvilket det omgivende samfund har en opfattelse af eller mening om den pågældende gruppe, der er forbundet med en holdning eller en anskuelse, der adskiller denne gruppe fra resten af samfundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne vurdering skal i medfør af artikel 4, stk. 3, i direktiv 2011/95 gennemføres på baggrund af alle de oplysninger, som den nationale myndighed er i besiddelse af. Den sociale opfattelse er subjektiv og afhænger af en lang række faktorer vedrørende såvel den pågældende gruppes træk (såsom udseende, fysiske kendetegn, køn, social baggrund eller sociale roller, adfærd, holdninger, meninger eller endog evner osv.) som de normer, der er gældende i referencesamfundet (uanset om der er tale om moralske, sociale eller retlige normer, eller kulturelle, økonomiske, politiske eller religiøse normer) og kombinationen af dem på et givent tidspunkt. Det er indlysende, at de samme kvaliteter og de samme træk kan medføre forskellige opfattelser afhængigt af omstændighederne og det miljø, i hvilket den pågældende persongruppe lever  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-20" href="#t-20">19</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Selv om EU-lovgiver med henblik på denne vurdering ikke kræver, at det godtgøres, at den pågældende gruppe behandles anderledes, men kun at den opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund, kan enhver adfærd, enhver handling eller enhver foranstaltning, der vedtages på grund af den sociale opfattelse af gruppen, imidlertid udgøre nyttige indikationer med henblik på påvisning af den pågældende gruppes »særskilte identitet« i hjemlandet. Dette kan udledes af Domstolens praksis. Det fremgår netop af denne praksis, at mens »tilhørsforhold til en bestemt social gruppe skal fastslås uafhængigt af de forfølgelseshandlinger, jf. [...] artikel 9 [i direktiv 2011/95], som medlemmerne af denne gruppe kan være ofre for i hjemlandet«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-21" href="#t-21">20</a>
</span>), »forholder [det] sig ikke desto mindre således, at forskelsbehandling eller forfølgelse af personer, der deler et fælles kendetegn, kan udgøre en relevant faktor, når det [...] skal vurderes, om den omhandlede gruppe fremstår som særskilt i henhold til de sociale, moralske eller retlige normer i det pågældende hjemland«  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-22" href="#t-22">21</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Eftersom lighed er reglen, og ikke-forskelsbehandling er princippet, kan anderledeshed således resultere i en tilsidesættelse af ligheden og i diskriminerende handlinger, foranstaltninger eller praksisser over for den pågældende gruppe. Domstolen har således fastslået, at kvinder afhængigt af de fremherskende omstændigheder i hjemlandet kan opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund og kan blive tillagt en særskilt identitet i dette samfund på grund af navnlig sociale, moralske eller retlige normer i hjemlandet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-23" href="#t-23">22</a>
</span>). I dom af 7. november 2013, X m.fl.  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-24" href="#t-24">23</a>
</span>), fastslog Domstolen desuden, at det på grundlag af en straffelovgivning, som specifikt omhandler homoseksuelle, kan fastslås, at disse personer udgør en særskilt gruppe, der af det omgivende samfund opfattes som værende anderledes  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-25" href="#t-25">24</a>
</span>). På samme måde kan de kompetente nationale myndigheder konstatere, at en gruppe opfattes som værende anderledes på grund af stigmatiserende foranstaltninger eller endog udelukkelse af dens medlemmer, f.eks. stigmatiserende foranstaltninger over for unge kvinder, der nægter at lade sig omskære i et samfund, hvor en sådan praksis er normen. Derimod er jeg af den opfattelse, at det ikke er nødvendigt at fastslå, at medlemmerne af den pågældende gruppe udstødes eller udelukkes fra det omgivende samfund, eftersom begrebet »forskel« ikke indebærer, at denne gruppe ikke indgår i det samfund, hvori den lever  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-26" href="#t-26">25</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har den forelæggende ret givet udtryk for tvivl om, hvorvidt et medlem af en familie, der er truet af en blodfejde, tilhører en bestemt social gruppe. Disse personer opfattes således ikke som værende anderledes af det omgivende samfund, dels fordi det kun er forfølgeren – dvs. den »hævnende« familie – samt familiemedlemmer og nære bekendte til den familie, som hævnen går ud over, der har kendskab til den blodfejde, som denne er offer for, dels fordi det er i overensstemmelse med »Pashtunwali«-traditionen i den berørte persons oprindelsesregion, at stridigheder løses gennem en blodfejde. Med andre ord er blodfejden en central og udbredt mekanisme til bilæggelse af stridigheder i det traditionelle »Pashtunwali«-retssystem.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Jeg finder ikke disse argumenter overbevisende, fordi man med denne tilgang risikerer at udelukke anerkendelse af tilhørsforhold til en bestemt social gruppe for ansøgere om international beskyttelse udelukkende med den begrundelse, at den traditionelle kodeks eller praksis, som de er underlagt, er udbredt i deres hjemland eller oprindelsesregion  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-27" href="#t-27">26</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan bedømmelse kræver tydeligvis, at der i overensstemmelse med artikel 4, stk. 3, i direktiv 2011/95 foretages en vurdering af ansøgningen om international beskyttelse fra et truet familiemedlem  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-28" href="#t-28">27</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne sammenhæng er det vigtigt at anbringe blodfejden i det retssystem og den tradition, i hvilken den indgår, og at adskille den fra almindelige forbrydelser eller organiseret kriminalitet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Blodfejden, der betyder at »tage (eller tilbagetage) blod« eller »hævn«, er defineret som et sekulært fænomen, der er omfattet af en anerkendt sædvaneret og tilladt i visse traditionelle samfund som en ret, der findes parallelt med det gældende retssystem  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-29" href="#t-29">28</a>
</span>). Det er således anerkendt, at blodfejder udgør en integrerende del af de pashtunske sædvanelove i landdistrikterne i Afghanistan (»Pashtunwali«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-30" href="#t-30">29</a>
</span>), men også i samfund i bjergregioner i det nordlige Albanien (»Kanun«)  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-31" href="#t-31">30</a>
</span>), eller det sydøstlige Tyrkiet. I sin landerapport om Afghanistan offentliggjort i maj 2024 sondrer EUAA mellem blodfejden og et simpelt stridsspørgsmål i forbindelse med ejendomsrettigheder, som den kan have sit udspring i  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-32" href="#t-32">31</a>
</span>). Blodfejden dikterer således en metode til løsning af stridsspørgsmål, der indgår i en kollektiv handling, i henhold til hvilken afstraffelsen i tilknytning til et mord eller en æreskrænkelse ikke henhører under statens retssystem, men tilkommer den familie, klan, stamme eller etniske gruppe, som den skadelidte part tilhører  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-33" href="#t-33">32</a>
</span>). Blodfejden kan følge strenge regler, eftersom den kan fastsætte de omfattede overtrædelser og de kategorier af ofre, der skal hævnes. I hvor høj grad hævnen sker via voldelige handlinger eller ej, er forskellig for de enkelte kodekser, afhængigt af de regioner eller stammer, som kodekserne finder anvendelse på, og afhængigt af oprindelsen til blodfejden. I henhold til »Pashtunwali« er hævn således ikke blot en ret, men også en pligt, en social pligt, og manglende opfyldelse af den kan for den person, der undslår sig den eller ser bort fra den, medføre vanære eller endog skade på dennes person. Retten til hævn kan gå videre fra generation til generation  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-34" href="#t-34">33</a>
</span>). Traditionelt udøves den på alle mænd i familien på faderens side, idet der tages hensyn til den status og det ansvar, som vedkommende har i familien  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-35" href="#t-35">34</a>
</span>). I denne sammenhæng er forfølgelse af en mand og hans sønner helt fra hans ungdom med den begrundelse, at vedkommende tilhører den samme familie som farfaderen, efter min opfattelse lige så vilkårlig som forfølgelse på grund af race eller religion.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig kan en blodfejde på grund af principperne i den sædvaneret, som den er baseret på, indebære isolering eller frivillig husarrest af den forfulgte familie, hvis varighed eller grovhed varierer fra sag til sag  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-36" href="#t-36">35</a>
</span>). I de mest alvorlige tilfælde kan disse foranstaltninger resultere i, at de yngste, særlig drengene, tages ud af skolen, og i, at familien fratages sine indtægter  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-37" href="#t-37">36</a>
</span>), idet enhver støtte til den kan betragtes som en fornærmelse mod den anden familie med den risiko for, at der udløses en blodfejde, som dette kan medføre.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår heraf, at selv i et samfund, hvor blodfejden udgør en mekanisme til løsning af konflikter, der endnu er udbredt, er der intet til hinder for, at medlemmer af en familie, der er involveret i en blodfejde, særlig mandlige medlemmer, på grund af de sociale og moralske normer, som dette samfund er baseret på, kan opfattes som værende anderledes af dette samfund, enten fordi de er tvunget til at lukke sig inde og isolere sig fra det selv samme samfund med henblik på at undslippe hævnen, eller fordi de nægter at redde familiens ære og omdømme ved at udøve en ret til hævn, som denne sædvaneret pålægger dem. Nogle nationale myndigheder er i øvrigt i besiddelse af databaser med en oversigt over blodfejder og de involverede familier, hvilket vidner om denne gruppes synlighed i samfundet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-38" href="#t-38">37</a>
</span>). Desuden har visse lande vedtaget en særlig straffelovgivning, idet de anerkender den skærpende karakter, som mord, der er begået som led i en blodfejde, har, og de forsøger i øvrigt at dæmme op for dette fænomen med forebyggelsesforanstaltninger og med oprettelse af udvalg for forsoning mellem familier i konflikt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med forbehold for en vurdering af de faktiske forhold og omstændigheder i hver enkelt sag ser jeg ikke noget til hinder for, at en kompetent national myndighed anser et medlem, særlig et mandligt medlem, af en familie, der er involveret i en blodfejde i sit hjemland, for at tilhøre en gruppe med en »særskilt identitet« i dette land på grund af de regler, som denne er underlagt i henhold til en sædvanekodeks. I modsætning til den frygt, som Kommissionen har givet udtryk for i sine indlæg, er jeg af den opfattelse, at en sådan social gruppe identificeres af den forfølgelseshandling, som familiemedlemmet er udsat for i hjemlandet  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-39" href="#t-39">38</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne sociale gruppe er således identificeret ved anvendelsen af en sædvaneret på den, der er begrundet i blodsbeslægtethed, og som ikke blot indebærer, at medlemmerne af denne gruppe underlægger sig særlige regler, der styrer deres liv i samfundet, men også, at de udsættes for en risiko for grove trusler mod deres person  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-40" href="#t-40">39</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund er jeg af den opfattelse, at artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, i direktiv 2011/95 skal fortolkes således, at et medlem af en familie, der er involveret i en blodfejde i hjemlandet, afhængigt af de fremherskende forhold i dette land, kan anses for at tilhøre en »bestemt social gruppe« som en grund til forfølgelse, der kan resultere i anerkendelse af flygtningestatus.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Anerkendelse af denne status kræver endvidere, at det påvises, at de handlinger, som personen risikerer at blive udsat for i sit hjemland, skyldes ikke-statslige aktører, jf. artikel 6, litra c), i direktiv 2011/95, hvilket indebærer, at det godtgøres, at de aktører, der yder beskyttelse som omhandlet i direktivets artikel 7, herunder bl.a. staten, ikke kan eller ikke vil yde en effektiv beskyttelse mod sådanne handlinger  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-41" href="#t-41">40</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden forudsætter anerkendelse af nævnte status i henhold til direktivets artikel 9, stk. 3, i direktiv 2011/95, sammenholdt med dettes artikel 6, litra c), og artikel 7, stk. 1, og sammenholdt med 29. betragtning til nævnte direktiv, at der er en sammenhæng mellem de i direktivets artikel 10, stk. 1, litra d), nævnte grunde til forfølgelse og forfølgelsen som omhandlet i samme direktivs artikel 9, stk. 1 og 2, eller mellem disse grunde til forfølgelse og den manglende beskyttelse mod sådanne forfølgelseshandlinger begået af ikke-statslige aktører  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-42" href="#t-42">41</a>
</span>).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Endelig kræver anerkendelse af flygtningestatus, at det sikres, at der ikke findes nogen grund til at udelukke den pågældende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">V.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Forslag til afgørelse</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57.</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På baggrund af alle de ovenstående betragtninger foreslår jeg, at Domstolen besvarer de af Verwaltungsgerichtshof (forvaltningsdomstol, Østrig) forelagte præjudicielle spørgsmål således:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-90" title="page-18">
      »Artikel 10, stk. 1, litra d), første afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-91" title="page-18">
      skal fortolkes således, at:
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den pågældende gruppes »særskilte status« er en betingelse, der skal behandles i lyset af det omgivende samfunds opfattelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det »omgivende samfund« defineres som det menneskelige og sociale samfund, i hvilket gruppen lever, som den kompetente nationale myndighed finder relevant med henblik på sin vurdering af ansøgningen om international beskyttelse. Det omgivende samfunds opfattelse henviser ikke til den isolerede opfattelse hos den aktør, der står bag forfølgelsen, men til en fælles opfattelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den omstændighed, at gruppen opfattes som værende anderledes af det omgivende samfund, skal undersøges i lyset af dette samfunds opfattelse af eller mening om den pågældende gruppe, der kan hænge sammen med en holdning eller en anskuelse, der adskiller gruppen fra resten af samfundet. Den adfærd, de handlinger eller endog de foranstaltninger, der gennemføres på grund af denne opfattelse, kan med henblik herpå udgøre relevante indikationer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Et medlem af en familie, der er involveret i en blodfejde i hjemlandet, kan, afhængigt af de fremherskende forhold i dette land, anses for at tilhøre en »bestemt social gruppe« som en grund til forfølgelse, der kan resultere i anerkendelse af flygtningestatus.«</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">1</a>
</span>) – Originalsprog: fransk.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-3" href="#c-3">2</a>
</span>) – I henhold til ordbogen La Langue française, stammer ordet »vendetta« fra italiensk »vendetta«, på latin »vindicta«, og det har to betydninger. Det betyder nedarvet og morderisk fjendtlighed mellem to familier typisk i Middelshavsregionen og på Balkan, der er begrundet i ønsket om at hævne fornærmelser eller forbrydelser, der udøves mellem disse to familier, eller en personlig eller kollektiv hævn, der skal rette op på en oplevet uretfærdighed eller en skade, der er lidt.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-4" href="#c-4">3</a>
</span>) – Europa-Parlamentets og Rådets direktiv af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT 2011, L 337, s. 9).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-5" href="#c-5">4</a>
</span>) – Jf. UNHCR’s holdning vedrørende ansøgninger om flygtningestatus inden for rammerne af konventionen (om flygtninges retsstilling, undertegnet i Genève den 28.7.1951, som trådte i kraft den 22.4.1954, United Nations Treaty Series, bind 189, nr. 2545, 1954, s. 150, herefter »Genèvekonventionen«) baseret på en frygt for forfølgelse som følge af en persons tilhørsforhold til en familie eller en klan, der er involveret i en blodfejde, af 17.3.2006 (herefter »HCR’s holdning vedrørende en persons tilhørsforhold til en familie eller en klan, der er involveret i en blodfejde«).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-6" href="#c-6">5</a>
</span>) – Jf. EUAA, Country guidance: Afghanistan, maj 2024, punkt 3.18 med overskriften »Personer, der er involveret i blodfejder og stridsspørgsmål i forbindelse med ejendomsrettigheder« (fri oversættelse).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-7" href="#c-7">6</a>
</span>) – Jf. eksempelvis en afgørelse om afslag på en ansøgning om flygtningestatus og anerkendelse af subsidiær beskyttelse truffet af Helsingin hallinto-oikeus (forvaltningsdomstolen i Helsinki, Finland), af 3.9.2013 (Hehao 13/1012/3); afgørelser fra Cour nationale du droit d’asile (national domstol i asylretlige sager, Frankrig), af 17.12.2009, T. (641626/09000446), og af 21.12.2009, K. (644277/09003107). Jf. vedrørende anerkendelse af flygtningestatus dom afsagt af Conseil du contentieux des étrangers (domstol i udlændingeretlige sager, Belgien) af 9.1.2014, X, X og X/I (nr. 116 642), og af 26.8.2021, X/V (nr. 259 620), som dom afsagt af Upper Tribunal (Immigration and Asylum Chamber) (appeldomstol (afdelingen for sager om indvandring og asyl), Det Forenede Kongerige), EH (blood feuds) Albanien CG [2012] UKUT 00348 (IAC), af 16.10.2012 (navnlig præmis 6 og 7), og Mohammed [N], af 25.9.2020 (PA/04415/2019).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-8" href="#c-8">7</a>
</span>) – Jf. i henholdsvis dom af 7.11.2013, X m.fl. (C-199/12 – C-201/12, EU:C:2013:720); af 16.1.2024, Intervyuirasht organ na DAB pri MS (Kvinder, der er ofre for vold i hjemmet) (C-621/21, EU:C:2024:47), og af 11.6.2024, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Kvinder, der identificerer sig med den grundlæggende værdi om ligestilling mellem kvinder og mænd) (C-646/21, EU:C:2024:487).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-9" href="#c-9">8</a>
</span>) – Mens mindst to betingelser for identifikation i henhold til EU-retten nødvendigvis skal være opfyldt, er blot en af disse betingelser derimod tilstrækkelig i henhold til retningslinjer for international beskyttelse nr. 2: »Tilhørsforhold til en bestemt social gruppe« inden for rammerne af artikel 1 A(2) i [Genèvekonventionen] og/eller protokol hertil af 1967 vedrørende flygtninges retsstilling, af 8.7.2008 (punkt 11-13). Hvad angår retslitteraturen, jf. G.S. Goodwin-Gill og J. McAdam, The Refugee in International Law, 3. udg., Oxford University Press, Oxford, 2007, s. 73; J.C. Hathaway, og M. Foster, »Membership of a Particular Social Group: Discussion Paper no 4 Advanced Refugee Law Workshop International Association of Refugee Law Judges Auckland, New Zeland, oktober 2002«, International Journal of Refugee Law, bind 15, nr. 3, Oxford University Press, Oxford, 2003, s. 477-491; T.A. Aleinikoff, »Protected characterstics and social perceptions: an analysis of the meaning of »membership of a particular social group««, Refugee Protection in International Law: UNHCR’s Global Consultations on International Protection, Cambridge University Press, Cambridge, 2003, s. 263-311, og T. D. Parish, »Membership in a Particular Social Group under the Refugee Act of 1980: Social Identity and the Legal Concept of the Refugee«, Columbia Law Review, nr. 4, Columbia Law Review Association, New York, 1992, s. 923-953.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-10" href="#c-10">9</a>
</span>) – EUAA deler denne holdning i Guidance on membership of a particular social group, marts 2020, s. 13, og af HCR i dets holdning vedrørende en persons tilhørsforhold til en familie eller en klan, der er involveret i en blodfejde, punkt 18.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-11" href="#c-11">10</a>
</span>) – Jf. analogt dom af 11.6.2024, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Kvinder, der identificerer sig med den grundlæggende værdi om ligestilling mellem kvinder og mænd) (C-646/21, EU:C:2024:487, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-12" href="#c-12">11</a>
</span>) – Den tyske version er affattet således: »die Gruppe in dem betreffenden Land eine deutlich abgegrenzte Identität hat, da sie von der sie umgebenden Gesellschaft als andersartig betrachtet wird« (min fremhævning).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-13" href="#c-13">12</a>
</span>) – Jf. i denne henseende EUAA, Guidance on membership of a particular social group, marts 2020, særlig delen med overskriften »Legal analysis«, afsnit C, om »[d]istict identity«, s. 14.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-14" href="#c-14">13</a>
</span>) – Jf. dom af 11.6.2024, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Kvinder, der identificerer sig med den grundlæggende værdi om ligestilling mellem kvinder og mænd) (C-646/21, EU:C:2024:487, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-15" href="#c-15">14</a>
</span>) – Jf. C. Bonnet, »Les trois étapes de la perception«, Le cerveau et la pensée: le nouvel âge des sciences cognitives, Éditions Sciences Humaines, Auxerre, 2014, s. 213-221.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-16" href="#c-16">15</a>
</span>) – Jf. F. Girandola, C. Demarque, og G. Lo Monaco, »La perception sociale: formation d’impression, stéréotypes, préjugés et discrimination«, i Psychologie sociale, Armand Colin, Paris, 2019, s. 198-219.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-17" href="#c-17">16</a>
</span>) – Begrebet »anderledeshed« anvendes ikke i den tyske affattelse af artikel 10, srk. 1, litra d), første afsnit, andet led, i direktiv 2011/95, hvori det angives, at gruppen af det omgivende samfund anses for at være anderledes (»von der sie umgebenden Gesellschaft als andersartig betrachtet wird«), hvilket dog svarer til »anderledeshed«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-18" href="#c-18">17</a>
</span>) – Jf. ordbogen Le Robert.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-19" href="#c-19">18</a>
</span>) – Ifølge ordbogen Trésor de la Langue Française, gør ordet »anden« »det muligt at adskille eller sondre mellem en eller flere personer eller et eller flere træk hos den anden part i forhold til en første given eller kendt part [...], der tjener som referencepunkt«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-20" href="#c-20">19</a>
</span>) – Det skal præciseres, at forfølgelse afhængigt af omstændighederne også kan ses i lyset af en anden grund til forfølgelsen, der er omhandlet i artikel 10 i direktiv 2011/95, såsom religion eller politisk anskuelse.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-21" href="#c-21">20</a>
</span>) – Jf. dom af 16.1.2024, Intervyuirasht organ na DAB pri MS (Kvinder, der er ofre for vold i hjemmet) (C-621/21, EU:C:2024:47, præmis 55).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-22" href="#c-22">21</a>
</span>) – Jf. dom af 16.1.2024, Intervyuirasht organ na DAB pri MS (Kvinder, der er ofre for vold i hjemmet) (C-621/21, EU:C:2024:47, præmis 56).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-23" href="#c-23">22</a>
</span>) – Jf. dom af 11.6.2024, Staatssecretaris van Justitie en Veiligheid (Kvinder, der identificerer sig med den grundlæggende værdi om ligestilling mellem kvinder og mænd) (C-646/21, EU:C:2024:487, præmis 49 og den deri nævnte retspraksis).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-24" href="#c-24">23</a>
</span>) – C-199/12 – C-201/12 (EU:C:2013:720).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-25" href="#c-25">24</a>
</span>) – Jf. dom af 7.11.2013, X m.fl. (C-199/12 – C-201/12, EU:C:2013:720, præmis 48).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-26" href="#c-26">25</a>
</span>) – G.S. Goodwin-Gill og J. McAdam., op.cit., s. 85.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-27" href="#c-27">26</a>
</span>) – Jeg tænker f.eks. på kvinder og unge piger, der er udsat for kvindelig kønslemlæstelse, der er en meget udbredt praksis i visse lande eller regioner.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-28" href="#c-28">27</a>
</span>) – Et eksempel på en vurdering fra sag til sag ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol er afgørelse om afvisning af 20.9.2007, Elezaj mod Sverige (CE:ECHR:2007:0920DEC001765405), vedrørende lovligheden af de svenske myndigheders udvisning af albanske statsborgere, der var involveret i en familieblodfejde, der havde sit udspring tilbage i 1950’erne.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-29" href="#c-29">28</a>
</span>) – Jf. N. Rouland, Aux confins du droit, Anthropologie juridique de la modernité, Éditions Odile Jacob, Paris, 1991, særlig delen med overskriften »Le corset du droit de la vengeance«, s. 84 ff.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-30" href="#c-30">29</a>
</span>) – Jf. navnlig B. Acheson, The Pashtun Tribes in Afghanistan, Pen and Sword Books, Barnsley, 2023, og EUAA, Rapport d’information sur les pays d’origine: Afghanistan – Individus ciblés par les normes sociétales et juridiques, december 2017, punkt 7 »Vendettas et meurtres commis par vengeance«.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-31" href="#c-31">30</a>
</span>) – Jf. f.eks. EUAA Country of Origin Information Report: Albania – Country focus, november 2016, punkt 5.3.3; Office français de protection des réfugiés et apatrides (OFPRA), Rapport de mission en République d’Albanie du 3 au 13 juillet 2013, 2014, punkt 1, og K. Gjeloshaj Hysaj, »La »reprise du sang« chez les Albanais, Comment sortir du Moyen-Âge?«, Confluences Méditerranée, bind 3, nr. 62, Harmattan, Paris, 2007, s. 87-94.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-32" href="#c-32">31</a>
</span>) – EUAA, Country guidance: Afghanistan, op.cit., særlig punkt 3.18.1 med overskriften »Vendettas«: »F.eks. kan medlemmer af en familie, der er involveret i en blodfejde, have en begrundet frygt for forfølgelse som følge af deres tilhørsforhold til en bestemt social gruppe baseret på deres medfødte træk (dvs. at være medlem af deres familie) og som følge af, at familierne er kendt og kan have en særskilt identitet i det omgivende samfund« (fri oversættelse) (s. 90) og punkt 3.18.2 med overskriften »Stridsspørgsmål i forbindelse med ejendomsrettigheder«: »Det fremgår af de tilgængelige oplysninger, at der i tilfælde af vold udøvet som led i stridsspørgsmål i forbindelse med ejendomsrettigheder generelt ikke findes nogen forbindelse til en grund til forfølgelse som omhandlet i [Genève-]konventionen. Dette berører ikke individuelle sager, i hvilke der vil kunne etableres en forbindelse på grundlag af andre omstændigheder (f.eks. etnicitet, eftersom Taliban tager stilling på grundlag af personens etniske oprindelse, indebærer stridsspørgsmål i forbindelse med ejendomsrettigheder en blodfejde osv.)« (fri oversættelse) (s. 92).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-33" href="#c-33">32</a>
</span>) – Jf. H.F. Genbehandle, »La vendetta«, Revue internationale de criminologie et de police technique et scientifique, bind XXXIV, nr. 2, Polymedia, Morges, 1981, s. 125-142, særlig s. 125.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-34" href="#c-34">33</a>
</span>) – Jf. B. Acheson, op.cit., s. 88-93.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-35" href="#c-35">34</a>
</span>) – Jf. N. Bardhoshi, »De l’anthropologie de la vendetta en temps de »crise totale««, Ethnologie française, bind 47, nr. 2, Presses universitaires de France, Paris, 2017, s. 331-340. I sin holdning vedrørende en persons tilhørsforhold til en familie eller en klan, der er involveret i en blodfejde, har HCR ikke desto mindre påpeget, at der på det seneste »har været tegn på, at kvinder og børn også har været mål i forbindelse med blodfejder. De kan også blive dræbt eller såret i forbindelse med angreb på mandlige medlemmer af familien« (punkt 3).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-36" href="#c-36">35</a>
</span>) – Jf. EUAA, Country of Origin Information Report: Albania – Country focus, november 2016, punkt 5.3.3 med overskriften »Victims of blood feuds«: »En sekundær virkning af blodfejden er de truede familiers skæbne, idet de forbliver isolerede i en til tider ret lang periode for at undgå vold. Det berører også børnene, som ikke kan gå i skole. I 2013 var der 67 isolerede familier som følge af blodfejder, og 33 børn, heraf størstedelen i de nordlige regioner, kunne af denne grund ikke komme i skole« (fri oversættelse).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-37" href="#c-37">36</a>
</span>) – I sin holdning vedrørende en persons tilhørsforhold til en familie eller en klan, der er involveret i en blodfejde, påpegede HCR, at »børn kan holdes hjemme og tages ud af skolen i lange perioder, idet deres familier frygter, at de vil blive dræbt, overfaldet eller bortført. Hvis en voksen mand er hovedmålet for en blodfejde, kan de øvrige medlemmer af familien således være i livsfare, eller de kan blive udsat for krænkelser af menneskerettighederne« (punkt 3). Jf. i samme retning COI Focus – Albania, Blood Feud in contemporary Albania: Characterisation, Prevalence and Response by the State, fra Commissariat général aux réfugiés et aux apatrides (Belgien), af 29.6.2017.</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-38" href="#c-38">37</a>
</span>) – Jf. f.eks. den tredje periodiske beretning indgivet af Albanien i henhold til artikel 19 i [UN Convention against torture and other cruel, inhuman or degrading treatment or punishment (FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf), vedtaget af FN’s generalforsamling i New York den 10.12.1984, United Nations Treaty Series, nr. 24841, 1987, bind. 1465, s. 85], 19.7.2021, af FN’s Komité mod Tortur, hvori den albanske regering oplyste, at 75 familier var involveret i en blodfejde, der resulterede i, at 159 personer, heraf 25 børn, var i husarrest (punkt 194).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-39" href="#c-39">38</a>
</span>) – Det skal anføres, at tilhørsforhold til en bestemt social gruppe ifølge Domstolens praksis skal fastslås uafhængigt af de forfølgelseshandlinger, jf. artikel 9 i direktiv 2011/95, som medlemmerne af denne gruppe kan være ofre for i hjemlandet (jf. dom af 16.1.2024, Intervyuirasht organ na DAB pri MS (Kvinder, der er ofre for vold i hjemmet), C-621/21, EU:C:2024:47, præmis 55).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-40" href="#c-40">39</a>
</span>) – I sin holdning vedrørende en persons tilhørsforhold til en familie eller en klan, der er involveret i en blodfejde, påpegede HCR, at »[i] forbindelse med en blodfejde angribes en person ikke vilkårligt, tværtimod er vedkommende udvalgt, fordi han eller hun tilhører en bestemt familie, og på grundlag af en kodeks, der har eksisteret længe. Sammenlignet med andre situationer, hvor en person frygter at blive overfaldet eller endog dræbt, f.eks. hvis vedkommende skylder penge eller forfølges af mafiaen, er de personer, der forfølges i forbindelse med en blodfejde, ikke genstand for forfølgelse på grund af deres egne handlinger, men på grund af ansvar, som andre medlemmer af familien (levende eller døde) anses for at have pådraget sig. De er følgelig ikke blot ofre for en isoleret blodfejde, men for den kodeks, der ligger til grund for denne tradition for blodfejder« (punkt 14).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-41" href="#c-41">40</a>
</span>) – Jf. dom af 16.1.2024, Intervyuirasht organ na DAB pri MS (Kvinder, der er ofre for vold i hjemmet) (C-621/21, EU:C:2024:47, præmis 64 og 65).</p>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-42" href="#c-42">41</a>
</span>) – Jf. dom af 16.1.2024, Intervyuirasht organ na DAB pri MS (Kvinder, der er ofre for vold i hjemmet) (C-621/21, EU:C:2024:47, præmis 66-69).</p>
<hr class="note"/>
<p class="note endnote">(<span class="note endnote notemarker">
<a id="e-2" href="#ec-2">i</a>
</span>)–  • Der er indsat en fodnote 17 efter dommens offentliggørelse.</p>
</body>
</html>
