<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.55-20141201.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C‑439/13 P</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62013CC0439</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2416">EU:C:2014:2416</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>13</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>13</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT JÄÄSKINEN – SAG C-439/13 P</P><P>ELITALIANA MOD EULEX KOSOVO</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">N. Jääskinen</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20141204">4. december 2014</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: fransk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-439/13 P</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Elitaliana SpA</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">mod</HT></P><P><HT TYPE="BOLD">Eulex Kosovo</HT></P></STI></TITLE><INDEX><KEYWORD>Appel</KEYWORD><KEYWORD>fælles aktion 2008/124/FUSP</KEYWORD><KEYWORD>udbud om helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo</KEYWORD><KEYWORD>beslutning om at tildele kontrakten til en anden tilbudsgiver end sagsøgeren</KEYWORD><KEYWORD>annullationssøgsmål og påstand om erstatning</KEYWORD><KEYWORD><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>Unionens organer, kontorer og agenturer<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/> som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF</KEYWORD><KEYWORD>identifikation af den korrekte sagsøgte i forbindelse med beslutninger truffet af missionschefen</KEYWORD><KEYWORD>Den Europæiske Unions Rets afvisning af søgsmålet</KEYWORD><KEYWORD>undskyldelig vildfarelse</KEYWORD><KEYWORD>artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder</KEYWORD><KEYWORD>princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse</KEYWORD></INDEX><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>I –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Indledning</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20080204">4. februar 2008</DATE> vedtog Rådet for Den Europæiske Union fælles aktion 2008/124/FUSP om Den Europæiske Unions <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>retsstatsmission<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/> i Kosovo, Eulex Kosovo<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="042" PAGE.FIRST="92" DATE.PUB="2008">EUT L 42, s. 92</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>I forbindelse med denne mission blev der offentliggjort en bekendtgørelse af et begrænset udbud, der vedrørte et projekt med titlen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/>, og som havde til formål at indgå en tjenesteydelseskontrakt. Elitaliana SpA (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>Elitaliana<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>) deltog i denne udbudsprocedure. Selskabets bud blev placeret som nummer to. Missionschefen for Eulex Kosovo tildelte den pågældende kontrakt til den bydende, hvis bud blev placeret som nummer 1.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>Elitaliana anlagde et søgsmål mod Eulex Kosovo ved Den Europæiske Unions Ret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>Under sagen for Retten fremsatte Eulex Kosovo en formalitetsindsigelse for det første støttet på en påstand om, at Eulex Kosovo ikke kan anses for at have status som sagsøgt, og for det andet på Rettens manglende kompetence for så vidt angår retsakter om den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Ved kendelse af <DATE ISO="20130604">4. juni 2013</DATE>, Elitaliana mod Eulex Kosovo<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>T-213/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2013:292">EU:T:2013:292</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>den appellerede kendelse<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>), afviste Retten søgsmålet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>Med den foreliggende appel har Elitaliana nedlagt påstand om annullation af den appellerede kendelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="2"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>I forbindelse med denne appel anmodes Domstolen om at tage stilling til spørgsmålet, om Eulex Kosovo er juridisk ansvarlig for de beslutninger, som chefen for denne mission træffer, og nærmere bestemt om der kan anlægges et annullationssøgsmål mod Eulex Kosovo i medfør af artikel 263 TEUF, et spørgsmål, der ser ud til at være nyt. Domstolen skal ligeledes tage stilling til Elitalianas påstande om, at den grundlæggende ret til en effektiv domstolsprøvelse er blevet tilsidesat, og om, at der er tale om en undskyldelig vildfarelse med hensyn til identifikationen af sagsøgte i sagen for Retten.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>II –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Retsforskrifter</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 1, stk. 1, i fælles aktion 2008/124, at Eulex Kosovo blev oprettet af Den Europæiske Union som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>retsstatsmission<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/> i Kosovo.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Det fremgår af artikel 2, stk. 1, i fælles aktion 2008/124, at Eulex Kosovo bistår Kosovo-institutionerne, de retlige myndigheder og de retshåndhævende myndigheder med at gøre fremskridt i retning af bæredygtighed og ansvarlighed og med yderligere at udvikle og styrke et uafhængigt multietnisk retssystem og et multietnisk politi og toldvæsen, idet den sikrer, at disse institutioner er fri for politisk indblanding og overholder internationalt anerkendte standarder og bedste europæiske praksis.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>I artikel 6 i fælles aktion 2008/124 fastsættes Eulex Kosovos struktur. Det fremgår af denne artikels stk. 1, at Eulex Kosovo skal være en enhedsmission under den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP) i Kosovo. I henhold til artiklens stk. 2 skal Eulex Kosovo oprette et centralt hovedkvarter, regionale og lokale kontorer, der dækker Kosovo, en støtteenhed i Bruxelles (Belgien) og de fornødne forbindelseskontorer. Ifølge samme artikels stk. 3 skal Eulex Kosovo bestå af en missionschef og medarbejdere samt en politikomponent, en retskomponent og en toldkomponent.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 7, stk. 1 og 2, i fælles aktion 2008/124 er direktøren for den civile kapacitet til planlægning og gennemførelse den øverstbefalende for den civile operation Eulex Kosovo, der under politisk kontrol og strategisk ledelse af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og under Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitiks overordnede myndighed udøver kommandoen og kontrollen på strategisk niveau i forbindelse med Eulex Kosovo. Det fremgår af samme artikels stk. 3, at den øverstbefalende for den civile operation skal sikre en korrekt og effektiv gennemførelse af Rådets afgørelser samt PSC’s afgørelser, herunder ved om nødvendigt at give missionschefen instrukser på strategisk niveau og yde vedkommende rådgivning og teknisk støtte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>I artikel 11 i fælles aktion 2008/124 fastsættes kommandovejen for Eulex Kosovo. I henhold til samme artikels stk. 2 udøver PSC med referat til Rådet og den højtstående repræsentant den politiske kontrol med og den strategiske styring af Eulex Kosovo. Det fremgår af denne artikels stk. 3 og 4, at den øverstbefalende for den civile operation, der er den øverstbefalende for Eulex Kosovo på strategisk niveau, aflægger rapport til Rådet via den højtstående repræsentant. Det fremgår af denne artikels stk. 5, at missionschefen har kommando over og kontrol med Eulex Kosovo i indsatsområdet og er direkte ansvarlig over for den øverstbefalende for den civile operation.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>Endelig fremgår det af artikel 12, stk. 1, i fælles aktion 2008/124, at PSC med referat til Rådet udøver den politiske kontrol med og den strategiske styring af Eulex Kosovo.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="3"?><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>III –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">De</HT> <HT TYPE="BOLD"><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>omtvistede foranstaltninger</HT><HT TYPE="BOLD"><QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/>, retsforhandlingerne ved Retten, den appellerede kendelse og retsforhandlingerne ved Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">De omtvistede foranstaltninger</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Vedtagelsen af de omtvistede foranstaltninger beskrives således i den appellerede kendelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>2</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20111018">18. oktober 2011</DATE> offentliggjordes i Supplement til <HT TYPE="ITALIC">Den Europæiske Unions Tidende</HT> (EUT 2011/S 200-324817) en begrænset udbudsbekendtgørelse under referencen EuropeAid/131516/D/SER/XK, der vedrørte et projekt med titlen <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>Helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/>, og som havde til formål at indgå en tjenesteydelseskontrakt. Følgende fremgik bl.a. af bekendtgørelsen: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Ordregivende myndighed: chefen for Eulex Kosovo, Pristina, Kosovo<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>3</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20111223">23. december 2011</DATE>, der var vedlagt en vejledning til tilbudsgivere, opfordrede chefen for Eulex Kosovo sagsøgeren, Elitaliana […], der er et italiensk selskab, som tilbyder helikoptertjenester til offentlige organer, til at deltage i den begrænsede udbudsprocedure.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4</NO.P><TXT>Sagsøgeren afgav et bud inden for rammerne af den ovennævnte procedure.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>5</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20120329">29. marts 2012</DATE> gav Eulex Kosovos direktør for administration og støttetjenester sagsøgeren meddelelse om, at sagsøgerens bud var blevet placeret som nummer to.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>6</NO.P><TXT>Ved skrivelse af <DATE ISO="20120402">2. april 2012</DATE> anmodede sagsøgeren Eulex Kosovo om indsigt i visse af de dokumenter, som var fremsendt af den tilbudsgiver, der var blevet placeret som nummer et. Ved skrivelse af <DATE ISO="20120417">17. april 2012</DATE> afslog chefen for Eulex Kosovo at give aktindsigt i disse dokumenter.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>7</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20120424">24. april 2012</DATE> tildelte chefen for Eulex Kosovo den pågældende kontrakt til den tilbudsgiver, der var blevet placeret som nummer et.<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Retsforhandlingerne ved Retten</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Retsforhandlingerne ved Retten kan, for så vidt som det er relevant for den foreliggende appel, sammenfattes således.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Ved stævning indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20120523">23. maj 2012</DATE> anlagde Elitaliana sag mod Eulex Kosovo med følgende påstande:</TXT><P><LIST TYPE="DASH"><ITEM><P>De foranstaltninger, som Eulex Kosovo vedtog i forbindelse med tildelingen af en offentlig kontrakt med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>EuropeAid/131516/D/SER/XK – Helikopterstøtte til Eulex-missionen i Kosovo (PROC/272/11)<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/> til en anden tilbudsgiver, som Eulex Kosovo gav sagsøgeren meddelelse om ved skrivelse af <DATE ISO="20120329">29. marts 2012</DATE>, og enhver anden retsakt, som har sammenhæng hermed, i særdeleshed meddelelse af <DATE ISO="20120417">17. april 2012</DATE>, hvorved Eulex Kosovo ikke gav sagsøgeren aktindsigt i de ønskede dokumenter, annulleres.</P></ITEM><ITEM><P>Eulex Kosovo tilpligtes at betale sagsøgeren erstatning for den skade, som selskabet har lidt som følge af, at det ikke fik tildelt den pågældende kontrakt.</P></ITEM><ITEM><P>Eulex Kosovo tilpligtes at betale sagens omkostninger.</P></ITEM></LIST></P></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>Ved særskilt dokument indleveret til Rettens Justitskontor den <DATE ISO="20120914">14. september 2012</DATE> fremsatte Eulex Kosovo en formalitetsindsigelse i henhold til artikel 114, stk. 1, i Rettens procesreglement. Eulex Kosovo har nedlagt påstand om, at sagen afvises, og at sagsøgeren tilpligtes at betale samtlige sagsomkostninger.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Elitaliana har indleveret bemærkninger til formalitetsindsigelsen den <DATE ISO="20121128">28. november 2012</DATE> med påstand om, at formalitetsindsigelsen forkastes, og om, at stævningen under alle omstændigheder forkyndes over for den institution, som må anses for at være sagsøgt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Den appellerede kendelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Ved den appellerede kendelse afviste Retten søgsmålet på grundlag af den første afvisningsgrund, som sagsøgte havde fremsat.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Retten undersøgte for det første den af Eulex Kosovo fremsatte formalitetsindsigelse, hvorved Eulex Kosovo gjorde gældende, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>Eulex Kosovo ikke kan anses for at have status som sagsøgt i det foreliggende tilfælde, idet Eulex Kosovo ikke er et selvstændigt organ<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/> (den appellerede kendelse, præmis 18-37).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Retten indledte sin undersøgelse med spørgsmålet, om Eulex Kosovo havde status som sagsøgt, nærmere bestemt, om Eulex Kosovo var et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF (den appellerede kendelse, præmis 19-21).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Retten konkluderede på grundlag af en undersøgelse af ordlyden af artikel 1, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1 og 2, og artikel 11 i fælles aktion 2008/124 følgende (den appellerede kendelse, præmis 26):</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>Henset til ovennævnte bestemmelser har Eulex Kosovo ikke status som juridisk person, og det fremgår ikke af disse bestemmelser, at Eulex Kosovo kan optræde som part i en sag for Unionens retsinstanser.<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Efter at Retten efterfølgende fastslog, at Elitaliana havde nedlagt påstand om annullation af de foranstaltninger, som Eulex Kosovo havde truffet i forbindelse med tildelingen af en kontrakt, efterprøvede den, hvem den pågældende beslutning kunne tilskrives, og nåede frem til følgende konklusion (den appellerede kendelse, præmis 34): <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>Det må under disse omstændigheder fastslås, at de retsakter, som chefen for Eulex Kosovo vedtog inden for rammerne af proceduren om tildeling af den omhandlede kontrakt, må tilskrives Kommissionen, der kan optræde som sagsøgt i henhold til artikel 263, stk. 1, TEUF. Disse retsakter kan derfor underlægges domstolskontrol i overensstemmelse med de almindelige principper, som sagsøgeren har henvist til, og hvorefter enhver retsakt udstedt af en af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, som har til formål at have retsvirkninger i forhold til tredjemand, bør kunne underlægges domstolskontrol.<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> Retten tilføjede (den appellerede kendelse, præmis 35), at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>Eulex Kosovo kan derfor ikke anses for at have status som sagsøgt<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Elitaliana havde for det andet subsidiært nedlagt påstand om, at Retten, såfremt Eulex Kosovo ikke kunne anses for at være sagsøgt, skulle identificere den part, som sagen kunne anlægges mod (den appellerede kendelse, præmis 38).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Retten fastslog imidlertid, at angivelsen af Eulex Kosovo i stævningen ikke var en fejl fra Elitalianas side. Det fremgår tværtimod klart af stævningen, at Elitaliana udtrykkeligt ønskede at anlægge sag mod Eulex Kosovo, der ifølge Elitaliana er et af Unionens organer, kontorer elle agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF, hvilket Elitaliana i øvrigt også havde bekræftet i sine skriftlige bemærkninger til formalitetsindsigelsen (den appellerede kendelse, præmis 39).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Elitaliana havde for det andet nedlagt påstand om, at Retten fastslog, at der var tale om en undskyldelig fejl, og henviste i denne henseende til retspraksis, hvoraf fremgår, at der kan foreligge en sådan fejl, når den berørte institution har udvist en adfærd, der i sig selv eller i afgørende omfang kan fremkalde en vildfarelse hos den berørte person i god tro, og som udviser en sådan agtpågivenhed, der kræves af en normalt påpasselig person (den appellerede kendelse, præmis 40).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>Retten bemærkede i denne forbindelse, at det følger af den retspraksis, som sagsøgeren har henvist til, at en undskyldelig fejl kun kan indebære, at et søgsmål ikke afvises som følge af, at det er anlagt for sent. I det foreliggende tilfælde er det imidlertid ubestridt, at sagsøgeren har overholdt søgsmålsfristen (den appellerede kendelse, præmis 42).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>Retten bemærkede endvidere, at Elitaliana ikke på noget tidspunkt tillige havde anlagt sag mod andre parter end Eulex Kosovo, idet Elitaliana alene havde begrænset sig til at anmode Retten om at identificere den part, som søgsmålet skulle rettes mod for ikke at blive afvist (den appellerede kendelse, præmis 42).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>I den appellerede kendelses præmis 45 afsluttede Retten sin analyse således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>Det følger derfor af samtlige de foregående betragtninger, at eftersom Eulex Kosovo ikke kan optræde som sagsøgt, kan det søgsmål, der er anlagt mod Eulex Kosovo, ikke antages til realitetsbehandling, hverken for så vidt angår annullationspåstanden eller erstatningspåstanden, der er tæt forbundet med annullationspåstanden (jf. i denne retning Domstolens dom [<REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Bossi mod Kommissionen</NAME.CASE>, <NO.CASE>346/87</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1989:59">EU:C:1989:59</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>, og kendelse Elti mod <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Den Europæiske Unions delegation i Montenegro</NAME.CASE>, [sag <NO.CASE>T-395/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2012:274">EU:T:2012:274</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>] […], præmis 74 og den deri nævnte retspraksis]). Det er således ufornødent at tage stilling til Rettens påståede manglende kompetence for så vidt angår de retsakter, der er vedtaget på grundlag af bestemmelser i EU-traktaten vedrørende FUSP.<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>D –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Retsforhandlingerne ved Domstolen</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Elitaliana har med sin appel nedlagt påstand om, at Domstolen annullerer den appellerede kendelse og tager påstandene fremsat i første instans til følge, eller at sagen, såfremt Domstolen mener, at tvisten ikke er moden til påkendelse, hjemvises til Retten.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Eulex Kosovo har nedlagt påstand om, at appellen afvises, og om, at Elitaliana tilpligtes at betale sagens omkostninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>IV –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Appelanbringenderne</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>Elitaliana har til støtte for appellen fremsat tre anbringender:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>1)</NO.P><TXT>Retten begik en fejl ved ikke at anerkende [Eulex Kosovo] som et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263 TEUF. Tilsidesættelse af princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse forstået som en fuldstændig beskyttelse af retten til forsvar og dermed af det mere generelle lighedsprincip<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Appelskriftets punkt 19-32.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>2)</NO.P><TXT>Retten begik en fejl ved at sidestille [Eulex Kosovo] med delegationerne. Tilsidesættelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse forstået som en fuldstændig beskyttelse af retten til forsvar og dermed af det mere generelle lighedsprincip<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Appelskriftets punkt 33-39.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="6"?><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>3)</NO.P><TXT>Retten begik en fejl med hensyn til det påståede fravær af en undskyldelig fejl. Tilsidesættelse af princippet om effektiv domstolsbeskyttelse forstået som en fuldstændig beskyttelse af retten til forsvar og dermed af det mere generelle lighedsprincip<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Appelskriftets punkt 40-47.</P></NOTE>.</TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Forud for fremsættelsen af de tre anbringender findes der et afsnit med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>Præmis<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Appelskriftets punkt 16-18.</P></NOTE>, hvori der henvises til <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse [...], der i dag er knæsat i artikel 6 og 13 i [den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, underskrevet i Rom den <DATE ISO="19501104">4. november 1950</DATE> (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>EMRK<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>)]<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>, som Domstolen skal anerkende <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>ved at tage følgende anbringender til følge<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>Undersøgelsen bør indledes med denne præmis.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC"><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>Præmissen</HT><HT TYPE="ITALIC"><QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/></HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Elitaliana redegør for dette princip på følgende måde:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>17</NO.P><TXT>Princippet om en effektiv domstolsbeskyttelse udgør nu et hovedprincip[…] i Fællesskabets retssystem, der i dag er knæsat i artikel 6 og 13 i EMRK, og som sikrer enhver ret til at få adgang til en domstol, som skal træffe afgørelse i alle tvivlsspørgsmål vedrørende personens rettigheder og forpligtelser, idet domstolsadgangen for at være effektiv skal sikre enhver en klar og effektiv mulighed for at bestride en retsakt, der berører personens retlige forhold. Eventuelle begrænsninger er kun forenelige med de pågældende regler, hvis de ikke berører en persons muligheder for at få adgang, således at der gøres indgreb i rettens kerne.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>18</NO.P><TXT>Den appellerede kendelse, der dels har fastslået, at Eulex ikke har status som juridisk person (hvilket i øvrigt er alt andet end indlysende og ikke kan gennemskues af en normalt påpasselig tredjemand, for det er aldrig blevet oplyst), dels har afvist, at der er tale om en undskyldelig fejl (uanset den omstændighed, at Retten havde anført betingelserne herfor), og reelt har gjort det umuligt for Elitaliana at anvende retsmidlet ved at nægte dette retten til et forsvar, hvilket vi håber, at Domstolen vil anerkende ved at tage følgende anbringender til følge.<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Eulex Kosovo har gjort gældende, at Elitaliana har fremsat dette argument subsidiært, såfremt Domstolen mener, at den har kompetence, hvilket Eulex Kosovo bestrider. Under alle omstændigheder mener sagsøgte, at Retten ikke har tilsidesat EMRK’s artikel 6 og 13.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Bedømmelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>Elitaliana har anført, at Retten har tilsidesat EMRK’s artikel 6 og 13 ved at fastslå, at Eulex Kosovo ikke har status som juridisk person, og ved at afvise, at der er tale om en undskyldelig fejl for så vidt angår den sagsøgte parts identitet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Det skal først og fremmest præciseres, at principperne i EMRK’s artikel 6 og 13 svarer til de principper, der nu er knæsat i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>chartret<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>), der i princippet skal finde anvendelse i den foreliggende sag. En tilsidesættelse af chartrets artikel 47 kan imidlertid kun gøres gældende i den foreliggende sag, hvis søgsmål, der er anlagt mod institutioner, der sandsynligvis har kompetence, afvises af andre årsager end proceduremæssige årsager, og hvis sagsøgeren i dette tilfælde ikke har nogen effektiv domstolsadgang<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Jeg bemærker, at Retten i kendelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>H mod Rådet m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-271/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:702">EU:T:2014:702</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) fastslog, at der fandtes en klageadgang, i dette tilfælde ved de nationale myndigheder.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Søgsmålet ved Retten blev anlagt mod en part, som efter Rettens opfattelse ikke var den korrekte sagsøgte. Det fremgår af appelskriftet, at Elitaliana er af den opfattelse, at denne konstatering svarer til en tilsidesættelse af selskabets grundlæggende rettigheder, der i dette tilfælde er sikret ved chartrets artikel 47.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Jeg skal bemærke, at konstateringen af, at Eulex Kosovo ikke er den korrekte sagsøgte, enten fordi Eulex Kosovo ikke kan optræde som part i en retssag, eller af andre årsager, ikke gør det muligt at konkludere, at der ikke findes nogen domstolsbeskyttelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Problematikken omkring chartrets artikel 47 er tydeligvis blevet rejst for tidligt. Såfremt søgsmålet anlægges mod en part, som ikke er den korrekte sagsøgte, kan der ikke alene af denne grund være tale om en tilsidesættelse af denne artikel. Elitalianas situation kan kun bedømmes på grundlag af denne bestemmelse, såfremt et søgsmål mod den korrekte sagsøgte anlægges ved den kompetente ret, som fastslår, at der ikke findes nogen adgang til retsmidler.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Elitalianas argumentation er således uvirksom. I forbindelse med det tredje anbringende vil jeg vende tilbage til påstanden om, at det var vanskeligt for Elitaliana at identificere den sagsøgte, der skulle anlægges sag mod ved Retten.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det første anbringende om manglende anerkendelse af Eulex Kosovo som et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Elitaliana hævder med sit første anbringende, at Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>Eulex Kosovo ikke [har] status som juridisk person, og [...] at Eulex Kosovo [ikke] kan optræde som part i en sag for Unionens retsinstanser<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> (den appellerede kendelse, præmis 26). Elitaliana hævder, at Eulex Kosovo besidder alle de karakteristika, der kræves for at kunne blive betragtet som et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Eulex Kosovo har nedlagt påstand om, at anbringendet forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><?PAGE NO="8"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Bedømmelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>Det skal bemærkes, at domstolskontrolmekanismen i artikel 263 TEUF i henhold til Domstolens faste retspraksis finder anvendelse på de af Unionens organer, kontorer eller agenturer, som er bemyndigede til at vedtage retsakter, der er bindende for fysiske og juridiske personer på bestemte områder, som f.eks. Det Europæiske Luftfartssikkerhedsagentur (EASA), Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA), EF-Sortsmyndigheden (EPVO) og Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (KHIM)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>Jf. domme <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Det Forenede Kongerige mod Parlamentet og Rådet</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-270/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:18">EU:C:2014:18</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0081">81</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>) og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Liivimaa Lihaveis</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-562/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:2229">EU:C:2014:2229</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Når der skal tages stilling til, om et organ, et kontor eller et agentur er omfattet af definitionen i artikel 263 TEUF, skal det instrument, hvormed den pågældende enhed blev oprettet, undersøges. Der kan i denne henseende udledes mindst to kriterier<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Liivimaa Lihaveis</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-562/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:155">EU:C:2014:155</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR>-<REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> af retspraksis, som Eulex Kosovo ikke ser ud til at opfylde.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>For det første fremgår det ikke af fælles aktion 2008/124, at Eulex Kosovo er en juridisk person, hvilket ofte er tilfældet, f.eks. i forbindelse med retsakter om oprettelse af agenturer<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Jf. f.eks. artikel 100, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af <DATE ISO="20061218">18.12.2006</DATE> om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur [ECHA] og om ændring af direktiv 1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direktiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="396" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT L 396, s. 1</REF.DOC.OJ>, og berigtigelse i <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="136" PAGE.FIRST="3" DATE.PUB="2007">EUT 2007 L 136, s. 3</REF.DOC.OJ>, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>REACH-forordningen<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>), hvori det bestemmes, at det pågældende agentur er et organ i Det Europæiske Fællesskab og er en juridisk person. Endvidere behandles organer, som oprettes af Unionen, og som er en juridisk person, særskilt, jf. i denne retning COM(2012) 300 af <DATE ISO="20120525">25.5.2012</DATE> med overskriften <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>Draft General Budget of the European Commission for the Financial Year 2013. Working Document Part III. Bodies set up by the European Union and having legal personality<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/> (dokumentet foreligger på engelsk).</P></NOTE>, og end ikke har partsevne ved Unionens retsinstanser<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>Det er absolut muligt i privatret og offentlig ret, at en enhed, som ikke er en juridisk person, alligevel har partsevne i en sag ved domstolene. Vedrørende partsevne, jf. dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Überseering</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-208/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2002:632">EU:C:2002:632</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og mit forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>VALE Építési</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-378/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:841">EU:C:2011:841</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>For det andet indeholder retsakter om oprettelse af Unionens organer eller kontorer ofte en bestemmelse, hvori anføres den relevante artikel i traktaten, ligesom søgsmålets omfang defineres<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. f.eks. artikel 94, stk. 1, i REACH-forordningen, hvoraf det fremgår, at en sag kan indbringes for Retten eller Domstolen i henhold til artikel 263 TEUF for at anfægte en afgørelse truffet af Klageudvalget for ECHA eller i tilfælde, hvor den ikke kan påklages til udvalget, af agenturet.</P></NOTE>. En sådan bestemmelse findes imidlertid ikke i fælles aktion 2008/124.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Elitaliana har til støtte for sine påstande nævnt Rettens dom i sagen Sogelma mod AER<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P><REF.DOC.ECR><NO.CASE>T-411/06</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2008:419">EU:T:2008:419</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>.</P></NOTE>. I denne dom undersøgte Retten sin kompetence til at træffe afgørelse om et søgsmål anlagt på grundlag af artikel 230, stk. 4, EF (nu artikel 263 TEUF) mod en retsakt fra Det Europæiske Genopbygningsagentur (AER). Denne dom blev imidlertid afsagt i en helt anden sammenhæng, idet Retten netop fastslog, at AER var et fællesskabsorgan, som var en juridisk person, og at det af forordningen om oprettelse af agenturet udtrykkeligt fremgik, at Domstolen havde kompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Sogelma mod AER</NAME.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2008:419">EU:T:2008:419</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0050">50</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Den omstændighed, at retsakten om oprettelse udtrykkeligt nævner en klageadgang ved Domstolen, bekræfter denne forbindelse med artikel 263 TEUF. Den omstændighed, at der ikke findes en sådan bestemmelse, gør [det] efter min opfattelse ikke i sig selv muligt at fastslå, at der ikke findes en sådan forbindelse.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="9"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Selv om der ikke findes en bestemmelse, der udtrykkeligt giver den pågældende enhed status som juridisk person, mener jeg, at ordlyden af artikel 263, stk. 5, TEUF skaber en meget stærk formodning for, at der, når institutionerne opretter en enhed, der kan træffe beslutninger, som berører enkeltpersoner, skal findes en klageadgang. I en sådan situation kan denne formodning for en adgang til retsmidler anerkendes på meget strenge vilkår. En enhed, som har en særskilt identitet, som har sine egne retlige kompetencer, og som har fået tildelt opgaver af en bestemt art, vil kunne antages at have partsevne, eller vil kunne sagsøges ved Unionens retsinstanser, selv om der ikke findes en udtrykkelig bestemmelse herom<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Det skal dog bemærkes, at den foreliggende sag adskiller sig fra dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Les Verts mod Parlamentet</NAME.CASE> (<NO.CASE>294/83</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1986:166">EU:C:1986:166</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0023">23</REF.NP.ECR> og <REF.NP.ECR REF="NP0024">24</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Det fremgår af undersøgelsen af fælles aktion 2008/124, at der er tale om en fælles mission for Rådet og Kommissionen. Eulex Kosovo tildeles ikke status som en særskilt juridisk person i den pågældende fælles aktion. Det fremgår således af artikel 11 og 12 heri, at Rådet og PSC udøver den politiske kontrol med og den strategiske styring af Eulex Kosovo. I artikel 16 underlægges missionens finansielle aspekt endvidere Kommissionens kontrol.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Disse elementer giver mig anledning til at fastslå, at Eulex Kosovo ikke er et organ, et kontor eller et agentur som omhandlet i artikel 263, stk. 1, TEUF. Der er snarere tale om en fælles mission for de to institutioner. Når det er sagt, er det efter min opfattelse i princippet ikke udelukket at give missionen status som juridisk person på grundlag af en funktionel tilgang<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Om den funktionelle tilgang, se Rådets afgørelse 2010/427/EU af <DATE ISO="20100726">26.7.2010</DATE> om, hvordan Tjenesten for EU’s Optræden Udadtil skal tilrettelægges og fungere (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="201" PAGE.FIRST="30" DATE.PUB="2010">EUT L 201, s. 30</REF.DOC.OJ>), hvori der i artikel 1 bestemmes, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0030" REF.END="QE0030"/>EU-Udenrigstjenesten [...] er et funktionelt autonomt EU-organ, der er adskilt fra Generalsekretariatet for Rådet [for Den Europæiske Union] og fra [Europa-]Kommissionen, <HT TYPE="ITALIC">med den rets- og handleevne, der er nødvendig for, at den kan løse sine opgaver og nå sine mål</HT><QUOT.END REF.START="QS0030" CODE="00AB" ID="QE0030"/> (min fremhævelse). Jf. ligeledes M. Gatti, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0031" REF.END="QE0031"/>Diplomats at the Bar: The European External Action Service before EU Courts<QUOT.END REF.START="QS0031" CODE="00AB" ID="QE0031"/>, <HT TYPE="ITALIC">European Law Review</HT>, 2014, s. 664.</P></NOTE>. Missionen blev oprettet ved en generel retsakt, og den kan f.eks. træffe beslutninger, der har retsvirkninger over for tredjemand. Det fremgår imidlertid af formuleringen af fælles aktion 2008/124, at der findes et ønske om at skabe et organisatorisk afhængighedsforhold mellem missionen og de to nævnte institutioner<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>I modsætning til EU-udenrigstjenesten, som i henhold til artikel 1, stk. 2, i afgørelse 2010/427/EU er et funktionelt autonomt EU-organ med en passiv legitimitet, har Eulex Kosovo ikke de samme karakteristika. De elementer, som Eulex Kosovo har fremført i sin replik, kan sammenfattes således: For det første har Eulex Kosovo snarere status som en kriseforvaltningsoperation under Rådet, som har oprettet den, og som varetager den politiske kontrol og den strategiske styring. For det andet understreges lovgivers ønske om, at missionerne betragtes som simple <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0032" REF.END="QE0032"/>operationer<QUOT.END REF.START="QS0032" CODE="00AB" ID="QE0032"/> og ikke som organer, af den omstændighed, at medlemsstaterne udstationerer personale til missionen, men at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0033" REF.END="QE0033"/>[d]en bidragydende stat eller EU-institution, der har udstationeret en medarbejder [til Eulex Kosovo], har ansvaret for at behandle klager fra eller vedrørende medarbejderen i forbindelse med udstationeringen. Den pågældende bidragydende stat eller EU-institution har ansvaret for eventuelt at anlægge sag mod den udstationerede<QUOT.END REF.START="QS0033" CODE="00AB" ID="QE0033"/> (jf. artikel 10, stk. 2, i fælles aktion 2008/124). For det tredje deltager tredjelande i Eulex Kosovos aktiviteter. For det fjerde har missionschefen for Eulex Kosovo indgået en kontrakt med Kommissionen om, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0034" REF.END="QE0034"/>Kommissionen benytter sig af Xavier Bout de Marnhacs tjenester i dennes egenskab af særlig rådgiver<QUOT.END REF.START="QS0034" CODE="00AB" ID="QE0034"/>, og han er således ikke ansat på grundlag af en udvælgelsesprøve i henhold til proceduren for de europæiske institutioners organer, men som en uafhængig rådgiver for en bestemt periode.</P></NOTE>. Generaladvokat Roemer har i sit forslag til afgørelse i sagen Ufficio imposte consumo mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P><REF.DOC.ECR><NAME.CASE>2/68-IMM</NAME.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1968:45">EU:C:1968:45</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>, s. 647.</P></NOTE> allerede undersøgt en tilsvarende situation vedrørende Kommissionen og Det Fælles Atomforskningscenter. Der er således i den foreliggende sag snarere tale om en midlertidig interinstitutionel samarbejdsstruktur end om en særskilt juridisk person.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Under disse omstændigheder mener jeg, at Eulex Kosovo ikke kan betragtes som en enhed, der kan anlægges et søgsmål mod på grundlag af artikel 263 TEUF. Retten har således med rette kunnet fastslå, at Eulex Kosovo ikke var et af Unionens organer, kontorer eller agenturer som omhandlet i den pågældende bestemmelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at det første klagepunkt forkastes som ugrundet.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="10"?><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>C –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det andet anbringende om fejlagtig sidestilling af Eulex Kosovo med Unionens delegationer</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Elitaliana hævder med det andet anbringende, at Retten fejlagtigt fandt, at Eulex Kosovo skulle behandles som en delegation under Kommissionen i henhold til Rettens retspraksis i forbindelse med EU’s delegation i Montenegro, og at Kommissionen således var den institution, som skulle give møde ved Unionens retsinstanser i forbindelse med den pågældende retsakt i medfør af artikel 263, stk. 1, TEUF (den appellerede kendelse, præmis 27-35).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Eulex Kosovo har nedlagt påstand om, at anbringendet forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Bedømmelse</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Sondringen mellem delegationer og missioner</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Hvad angår sondringen mellem en delegation og en mission skal der indledningsvis redegøres for to aspekter af Unionens tilstedeværelse uden for Unionens territorium.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Det første aspekt vedrører tilstedeværelsen og indsatsen udadtil i henhold til EF-traktaten. Dette omfatter også <HT TYPE="ITALIC">delegationer</HT> i tredjelande og ved internationale organisationer. Retspraksis, der for størstedelens vedkommende stammer fra Retten, er ret klar og efter min opfattelse korrekt. Domstolens kompetence er baseret på de sædvanlige bestemmelser i traktaten, som f.eks. bestemmelserne om annullationssøgsmål og erstatningssøgsmål. Det fremgår af Rettens praksis forud for ikrafttrædelsen af Lissabontraktaten og oprettelsen af EU-udenrigstjenesten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Jf. fodnote 17.</P></NOTE>, at Kommissionen i dette tilfælde kan optræde som sagsøgt. Delegationerne er tilknyttet Kommissionen, og alle søgsmål skal anlægges mod Kommissionen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Dom <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>IDT Biologika mod Kommissionen</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-503/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2012:575">EU:T:2012:575</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Retten har således fundet, at et søgsmål anlagt udelukkende mod en delegation ikke kan antages til realitetsbehandling<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P>Kendelse Tecnoprocess mod Kommissionen og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>EU-delegationen i Marokko</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-264/09 og T-264/09</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2011:319">EU:T:2011:319</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Det andet aspekt vedrører indsatsen udadtil inden for rammerne af FUSP. Der er navnlig tale om foranstaltninger til oprettelse af FUSP-<HT TYPE="ITALIC">missioner</HT> i tredjelande. Rettens retspraksis er begrænset. Der er kun blevet anlagt enkelte søgsmål, og de er senere blevet trukket tilbage og dermed blevet slettet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. eksempelvis kendelser <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Fucci mod MINUK</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-51/05</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2005:175">EU:T:2005:175</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) samt Unity OSG FZE mod Rådet og <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>EUPOL Afghanistan</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-511/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2010:138">EU:T:2010:138</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Blandt de få sager, som Retten har truffet afgørelse i, skal nævnes H mod Rådet m.fl. Retten henviser i den appellerede kendelse ligeledes til kendelse afsagt af Rettens præsident om foreløbige forholdsregler<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Jf. kendelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>H mod Rådet m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-271/10 R</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2010:315">EU:T:2010:315</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og den appellerede kendelse, præmis 26.</P></NOTE>. Hvad angår hovedsagen, H mod Rådet m.fl., afviste Retten søgsmålet, men en appelsag verserer i øjeblikket<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Jf. kendelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>H mod Rådet m.fl.</NAME.CASE> (<NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2014:702">EU:T:2014:702</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>) og den verserende sag for Domstolen, H mod Rådet m.fl. (C-455/14 P).</P></NOTE>. Denne sag vedrørte EU’s politimission i Bosnien-Hercegovina<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Jf. Rådets fælles aktion 2002/210/FUSP af <DATE ISO="20020311">11.3.2002</DATE> om Den Europæiske Unions politimission (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="070" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2002">EFT L 70, s. 1</REF.DOC.OJ>) og Rådets afgørelse 2009/906/FUSP af <DATE ISO="20091208">8.12.2009</DATE> om Den Europæiske Unions politimission (EUPM) i Bosnien-Hercegovina (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="322" PAGE.FIRST="22" DATE.PUB="2009">EUT L 322, s. 22</REF.DOC.OJ>).</P></NOTE>. Da Retten kun har truffet få afgørelser vedrørende FUSP-missioner, er det vigtigt at fastslå, at retspraksis på området langt fra er etableret.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Rettens retspraksis om EU-delegationer finder efter min mening ikke anvendelse på EU-missioner, selv om disse to former for strukturer helt klart har nogle fællestræk, som f.eks. manglende status som en selvstændig juridisk person. Da der ikke findes udtrykkelige bestemmelser, skal den reelle karakter af forbindelsen mellem missionerne og institutionerne efterprøves.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="11"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Det skal understreges, at Rettens ræsonnement i den appellerede kendelse ikke er baseret på en fuldstændig analogi mellem en delegations og en missions stilling. Retten nævner ganske vist en kendelse vedrørende Den Europæiske Unions delegation i Montenegro<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Kendelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>Elti mod Den Europæiske Unions delegation i Montenegro</NAME.CASE> (<NO.CASE>T-395/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:T:2012:274">EU:T:2012:274</NO.ECLI></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>, men formålet hermed er at understrege, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0035" REF.END="QE0035"/>retsakter, der vedtages i henhold til delegeret kompetence, normalt skal tilskrives den institution, der uddelegerer beføjelserne, som det påhviler at give møde vedrørende den pågældende retsakt<QUOT.END REF.START="QS0035" CODE="00AB" ID="QE0035"/> (den appellerede kendelse, præmis 33). Efter at have fastslået dette udtalte den i præmis 34 i den appellerede kendelse:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0036" REF.END="QE0036"/>Det må under disse omstændigheder fastslås, at de retsakter, som chefen for Eulex Kosovo vedtog inden for rammerne af proceduren om tildeling af den omhandlede kontrakt, må tilskrives Kommissionen, der kan optræde som sagsøgt i henhold til artikel 263, stk. 1, TEUF. Disse retsakter kan derfor underlægges domstolskontrol i overensstemmelse med de almindelige principper, som sagsøgeren har henvist til, og hvorefter enhver retsakt udstedt af en af Unionens institutioner, organer, kontorer eller agenturer, som har til formål at have retsvirkninger i forhold til tredjemand, bør kunne underlægges domstolskontrol.<QUOT.END REF.START="QS0036" CODE="00AB" ID="QE0036"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>I modsætning til, hvad Elitaliana har gjort gældende, har Retten således ikke sidestillet FUSP-missionerne med Kommissionens delegationer.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Forbindelsen mellem missionerne og institutionerne</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Hvad angår det første anbringende har jeg netop konstateret, at Eulex Kosovo ikke opfylder kravene for at kunne anses for at have partsevne for Domstolen inden for rammerne af artikel 263, stk. 1, TEUF. Jeg har ligeledes fastslået, at Eulex Kosovo-missionen ikke er tilknyttet Kommissionen som en delegation. Det skal herefter undersøges, hvilken forbindelse der da består mellem denne mission og institutionerne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Det fremgår af fælles aktion 2008/124, at Eulex Kosovo blev oprettet som en separat enhed, som er adskilt fra Rådet og Kommissionen. Det fremgår navnlig af elementerne i fælles aktion 2008/124 og af aftalen mellem missionschefen og Kommissionen, at forbindelserne til Kommissionen er meget tætte med hensyn til forvaltning og de finansielle aspekter. Retten mener, at alle disse elementer tilsammen udgør en delegering af beføjelser, der normalt udøves af Kommissionen, til Eulex Kosovo og dens missionschef. Den fastslog på dette grundlag, at retsakter vedtaget af Eulex Kosovo, herunder Eulex Kosovos chef, i sidste ende kan tilskrives Kommissionen (den appellerede kendelse, præmis 34). Rettens ræsonnement lyder som følger:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0037" REF.END="QE0037"/>30</NO.P><TXT>Det må konstateres, at de foranstaltninger, der er vedtaget inden for rammerne af proceduren om tildeling af den omhandlede offentlige kontrakt, vedrører Eulex Kosovos budget.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>31</NO.P><TXT>Det fremgår imidlertid af artikel 16, stk. 2, i fælles aktion 2008/124, at alle udgifter skal forvaltes efter de fællesskabsretlige regler og procedurer, der gælder for EU’s almindelige budget. I henhold til den fælles aktions artikel 8, stk. 5, har missionschefen ansvaret for gennemførelsen af Eulex Kosovos budget og undertegner med henblik herpå en kontrakt med Europa-Kommissionen. Som det fremgår af sagsakterne, har missionschefen undertegnet en sådan kontrakt med Kommissionen. Kommissionen har således delegeret visse beføjelser vedrørende gennemførelsen af Eulex Kosovos budget til chefen for Eulex Kosovo, som det fremgår af artikel 54, stk. 2, litra d), i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af <DATE ISO="20020625">25. juni 2002</DATE> om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget (<REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="248" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2002">EFT L 248, s. 1</REF.DOC.OJ>), med senere ændringer.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="12"?><ITEM><NP><NO.P>32</NO.P><TXT>Denne delegering af beføjelser afspejles bl.a. i artikel 16, stk. 3 og 4, i fælles aktion 2008/124, der omhandler finansielle ordninger. Det fremgår således af artikel 16, stk. 3, at missionschefen kun med Kommissionens godkendelse kan indgå tekniske ordninger vedrørende udstyr, tjenesteydelser og lokaler til Eulex Kosovo. Det fremgår af artikel 16, stk. 4, at missionschefen refererer fuldt og helt til Kommissionen, som fører tilsyn med vedkommende for så vidt angår det arbejde, der udføres inden for rammerne af hans kontrakt.<QUOT.END REF.START="QS0037" CODE="00AB" ID="QE0037"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Dette ræsonnement, som jeg er enig i, er ikke behæftet med retlige fejl. Retten har med rette fastslået, at når der ikke forefindes nogen selvstændig retsevne, skal det undersøges, om der findes en tilknytning til de pågældende funktioner, i den foreliggende sag til budgetspørgsmålene, når det drejer sig om de foranstaltninger, der er truffet i forbindelse med udbudsproceduren. I modsætning til, hvad Elitaliana har gjort gældende, er Rettens ræsonnement ikke baseret på en sidestilling mellem Eulex Kosovo-missionen og Unionens delegationer, men på en funktionel tilgang til de pågældende opgaver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Det andet anbringende bør derfor forkastes i sin helhed.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>D –</NO.P><TXT><HT TYPE="ITALIC">Det tredje anbringende om det påståede fravær af en undskyldelig fejl</HT></TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Parternes argumenter</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0068"><NO.P>68.</NO.P><TXT>Elitaliana hævder med sit tredje anbringende, at Retten med urette har fastslået, at der ikke var tale om en undskyldelig fejl i forbindelse med identifikationen af den sagsøgte, idet Retten fandt, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0038" REF.END="QE0038"/>en undskyldelig fejl kun kan indebære, at et søgsmål ikke afvises som følge af, at det er anlagt for sent<QUOT.END REF.START="QS0038" CODE="00AB" ID="QE0038"/> (den appellerede kendelse, præmis 41 og 43). Elitaliana mener, at retspraksis vedrørende undskyldelige fejl også kan finde anvendelse på den sagsøgtes identitet, og anmoder Domstolen om eventuelt at identificere den korrekte sagsøgte.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0069"><NO.P>69.</NO.P><TXT>Eulex Kosovo har nedlagt påstand om, at anbringendet forkastes.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Bedømmelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0070"><NO.P>70.</NO.P><TXT>Jeg skal indledningsvis bemærke, at Retten har fastslået, at angivelsen af Eulex Kosovo i stævningen ikke var et udtryk for en fejl fra Elitalianas side (den appellerede kendelse, præmis 39). Retten har imidlertid i den appellerede kendelse medgivet, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0039" REF.END="QE0039"/>det uden tvivl [var] vanskeligt for [Elitaliana] at identificere den part, som de pågældende foranstaltninger måtte tilskrives, og som kunne optræde som sagsøgt<QUOT.END REF.START="QS0039" CODE="00AB" ID="QE0039"/> (præmis 41).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0071"><NO.P>71.</NO.P><TXT>Denne konstatering, som jeg mener er fuldt berettiget, er baseret på den præmis, som Retten er gået ud fra, og hvorefter søgsmålet burde have været anlagt mod Kommissionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0072"><NO.P>72.</NO.P><TXT>Jeg er enig i Rettens analyse, hvorefter retspraksis om undskyldelige fejl ikke kan lægges til grund for Elitalianas påstande. Denne retspraksis vedrører således processuelle frister<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Jf. den appellerede kendelse, præmis 40.</P></NOTE> og kan ikke gøres gældende i en situation, hvor sagsøgeren har taget fejl af den sagsøgtes identitet.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0073"><NO.P>73.</NO.P><TXT>Selv om man tillod en sådan fejl, ville den sagsøgte, som søgsmålet er blevet anlagt mod, ikke få retsevne og kunne svare derpå. En undskyldelig fejl kan således ikke gøres gældende i denne henseende. En undskyldelig fejl vil kun kunne finde anvendelse i en anden sag anlagt mod en anden part og gøres gældende som en begrundelse for en eventuel forsinkelse i anlæggelsen af annullationssøgsmålet og/eller erstatningssøgsmålet.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0074"><NO.P>74.</NO.P><TXT>Endelig bemærkes, at Retten ikke har taget udtrykkelig stilling til dens påståede manglende kompetence<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>Jf. præmis 45 i den appellerede kendelse, der er nævnt i punkt 29 i dette forslag til afgørelse. I øvrigt synes den appellerede kendelse at indeholde en slåfejl i præmis 45. I stedet for <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0040" REF.END="QE0040"/>retsakter, der er vedtaget på grundlag af bestemmelser i EUF-traktaten vedrørende FUSP<QUOT.END REF.START="QS0040" CODE="00AB" ID="QE0040"/>, skal der formentlig læses <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0041" REF.END="QE0041"/>retsakter, der er vedtaget på grundlag af bestemmelser i EU-traktaten vedrørende FUSP<QUOT.END REF.START="QS0041" CODE="00AB" ID="QE0041"/> Samme bemærkning gælder præmis 18 i den appellerede kendelse.</P></NOTE>, og at Elitaliana i sit appelskrift ikke har anfægtet den appellerede kendelse på dette punkt. Dette spørgsmål kan rejses i forbindelse med et andet søgsmål, og når Retten har truffet afgørelse, kan Domstolen i appelsagen undersøge, om Rettens afgørelse var velbegrundet. I den foreliggende sag har Retten imidlertid ikke truffet afgørelse, og det tilkommer derfor heller ikke Domstolen at træffe afgørelse på dette punkt.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0075"><NO.P>75.</NO.P><TXT>Retten begik således ikke en retlig fejl, da den i den appellerede kendelse undlod at tiltræde Elitalianas anbringende om en undskyldelig fejl.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0076"><NO.P>76.</NO.P><TXT>Da ingen af anbringenderne kan tages til følge, bør appellen forkastes i det hele.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P>V –</NO.P><TXT><HT TYPE="BOLD">Forslag til afgørelse</HT></TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0077"><NO.P>77.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor Domstolen, at appellen forkastes, og at Elitaliana SpA tilpligtes at betale sagens omkostninger.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>