15.1.2020   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 13/21


Anmeldelse af en planlagt fusion

(Sag M.9594 — CMA CGM/CIMC Neocontainer/JV)

Behandles eventuelt efter den forenklede procedure

(EØS-relevant tekst)

(2020/C 13/09)

1.   

Den 7. januar 2020 modtog Kommissionen i overensstemmelse med artikel 4 i Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) anmeldelse af en planlagt fusion.

Anmeldelsen vedrører følgende virksomheder:

—

CMA CGM S.A. (»CMA CGM«, Frankrig)

—

China International Marine Containers Neocontainer Logistics

Limited (»CIMC Neocontainer«, Kina).

CMA CGM og CIMC Neocontainer erhverver fælles kontrol, jf. fusionsforordningens artikel 3, stk. 1, litra b), og artikel 3, stk. 4, over et nystiftet joint venture (»JV«).

Den planlagte fusion gennemføres gennem opkøb af aktier i et nystiftet joint venture.

2.   

De deltagende virksomheder er aktive på følgende områder:

—

CMA CGM: aktiv på området for containerskibsfart og havneterminaltjenester. CMA CGM er også aktiv på markedet for spedition og kontraktlogistiktjenester gennem sit helejede datterselskab CEVA Logistics og udbyder en begrænset række supplerende tjenester inden for styring af forsyningskæder gennem sit helejede datterselskab CMA CGM Inland Services

—

CIMC Neocontainer: en logistikvirksomhed ejet af CIMC-gruppen, som udbyder omfattende logistiktjenester og drift af logistisk udstyr

—

JV: udbyder tjenester inden for styring af oplagring, håndtering og reparation af containere, udelukkende i Tianjin Havn i Kina.

3.   

Efter en foreløbig gennemgang af sagen finder Kommissionen, at den anmeldte fusion muligvis er omfattet af fusionsforordningen. Den har dog endnu ikke taget endelig stilling hertil.

Det bemærkes, at denne sag eventuelt vil blive behandlet efter den forenklede procedure i overensstemmelse med meddelelse fra Kommissionen om en forenklet procedure for behandling af bestemte fusioner efter Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (2).

4.   

Kommissionen opfordrer alle interesserede tredjeparter til at fremsætte eventuelle bemærkninger til den planlagte fusion.

Alle bemærkninger skal være Kommissionen i hænde senest 10 dage efter offentliggørelsen af denne meddelelse. Angiv altid referencen:

M.9594 — CMA CGM/CIMC Neocontainer/JV

Bemærkningerne kan sendes til Kommissionen pr. e-mail, fax eller brev. Benyt venligst følgende kontaktoplysninger:

E-mail: COMP-MERGER-REGISTRY@ec.europa.eu

Fax +32 22964301

Postadresse:

Europa-Kommissionen

Generaldirektoratet for Konkurrence

Registreringskontoret for fusioner

1049 Bruxelles/Brussel

BELGIEN


(1)  EUT L 24 af 29.1.2004, s. 1 (»fusionsforordningen«).

(2)  EUT C 366 af 14.12.2013, s. 5.