|
23.12.2016 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 482/75 |
P7_TA(2014)0022
De fremtidige forbindelser EU-ASEAN
Europa-Parlamentets beslutning af 15. januar 2014 om de fremtidige forbindelser EU-ASEAN (2013/2148(INI))
(2016/C 482/11)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til den overordnede retlige ramme for forbindelserne med ASEAN, nemlig samarbejdsaftalen ASEAN-EØF, undertegnet i marts 1980 (1), |
|
— |
der henviser til de igangværende forhandlinger om og/eller indgåelsen af syv partnerskabs- og samarbejdsaftaler mellem Den Europæiske Union og ASEAN-medlemsstaterne, henholdsvis Brunei Darussalam, Indonesien, Malaysia, Filippinerne, Singapore, Thailand og Vietnam, |
|
— |
der henviser til forhandlingerne om frihandelsaftaler med Malaysia, Thailand og Vietnam og indgåelsen af frihandelsaftalen EU-Singapore, |
|
— |
der henviser til EU's strategi »Et nyt partnerskab med Sydøstasien« fra juli 2003 (COM(2003)0399), som udpeger styrkelse af de regionale handels- og investeringsforbindelser med ASEAN samt dialog om specifikke politikområder som de centrale områder, |
|
— |
der henviser til det syvende parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa (ASEP) og det 22. ASEAN-topmøde, |
|
— |
der henviser til Nürnberg-erklæringen om et forstærket partnerskab mellem EU og ASEAN fra marts 2007 og handlingsplanen herfor fra november 2007, |
|
— |
der henviser til Bandar Seri Begawan-handlingsplanen til styrkelse af ASEAN-EU-partnerskabet (2013-2017), vedtaget i Brunei Darussalam den 27. april 2012, |
|
— |
der henviser til Den Europæiske Unions tiltrædelse af traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien (TAC) i Phnom Penh den 12. juli 2012 (2), |
|
— |
der henviser til det niende asiatisk-europæiske topmøde (ASEM) i Vientiane, Laos, i november 2012, |
|
— |
der henviser til Asien-Europa-Fonden (ASEF), oprettet i februar 1997 som et forum for ikke-statslig dialog, |
|
— |
der henviser til ASEAN-EU Programme for Regional Integration Support (APRIS), ASEAN Regional Integration Support programme (ARISE) og Regional EU-ASEAN Dialogue Instrument (READI) til støtte for harmoniseringen af politikker og regler inden for ikke-handelsrelaterede sektorer, |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring fra EU og USA om Asien og Stillehavsregionen af 12. juli 2012, |
|
— |
der henviser til oprettelsen af Sammenslutningen af Stater i Sydøstasien (ASEAN) den 8. august 1967, |
|
— |
der henviser til ASEAN Economic Community Blueprint fra 2007 og ASEAN-chartret, vedtaget i 2008, |
|
— |
der henviser til den første ASEAN-menneskerettighedserklæring af 18. november 2012, oprettelsen af ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission (AICHR) og den første dialog mellem AICHR og EU's for nylig indførte særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, den 8. maj 2013, |
|
— |
der henviser til det 14. ASEAN-topmøde i 2009 og fastlæggelsen af en køreplan for ASEAN's Økonomiske Fællesskab med et indre marked, ASEAN's Politiske og Sikkerhedsmæssige Fællesskab og ASEAN's Sociokulturelle Fællesskab, |
|
— |
der henviser til det 22. ASEAN-topmøde i Brunei den 24.-25. april 2013, |
|
— |
der henviser til det syvende østasiatiske topmøde (EAS) i Phnom Penh den 20. november 2012 med deltagelse af ledere fra 17 lande i ASEAN, Kina, Japan, Sydkorea (ASEAN+3), Indien, Australien og New Zealand (ASEAN+6) samt USA, |
|
— |
der henviser til ASEAN-aftalen om katastrofehåndtering og beredskab (AADMER), |
|
— |
der henviser til den fælles erklæring fra det ottende møde mellem ASEAN-landenes social- og udviklingsministre, som blev vedtaget den 6. september 2013 i Phnom Penh som forberedelse til det planlagte ASEAN-topmøde i oktober 2013, og til udtalelsen heri om, at adgang til sociale sikkerhedsydelser er en grundlæggende menneskeret, |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om ASEAN-medlemsstater, navnlig sin beslutning af 11. september 2013 om forhandlingerne om en partnerskabs- og samarbejdsaftale mellem EU og Malaysia (3), sin beslutning af 13. juni 2013 om rohingya-muslimernes situation (4), sin beslutning af 11. juni 2013 om organiseret kriminalitet, korruption og hvidvaskning af penge (5), sin beslutning af 18. april 2013 om Vietnam, navnlig for så vidt angår ytringsfrihed (6), og sin beslutning af 7. februar 2013 om Laos: sagen om Sombath Somphone (7), |
|
— |
der henviser til sine tidligere beslutninger om ASEAN-medlemsstater, navnlig sin beslutning af 17. februar 2011 om grænsesammenstødene mellem Thailand og Cambodja (8), sin beslutning af 7. juli 2011 om Indonesien, herunder angreb mod minoriteter (9), sin beslutning af 25. november 2010 om Burma: valgets forløb og løsladelsen af oppositionsleder Aung San Suu Kyi (10), sin beslutning af 20. maj 2010 om situationen i Burma/Myanmar (11), sin beslutning af 20. maj 2010 om Thailand (12), sin beslutning af 26. november 2009 om situationen i Laos og Vietnam (13), og sin beslutning af 5. februar 2009 om situationen for de burmesiske flygtninge i Thailand (14), |
|
— |
der henviser til »FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder: gennemførelse af FN's ramme for beskyttelse, overholdelse og afhjælpning«, der blev vedtaget af FN's Menneskerettighedsråd den 16. juni 2011, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 48, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udviklingsudvalget (A7-0441/2013), |
|
A. |
der henviser til, at ASEAN på nuværende tidspunkt er en af de vigtigste nye regionale organisationer i verden, både hvad angår økonomisk udvikling og geopolitisk dynamik; |
|
B. |
der henviser til, at ASEAN-chartret, undertegnet i november 2007, fastsætter status som juridisk person samt en retlig og institutionel ramme for ASEAN, som omfatter oprettelsen af en komité af faste repræsentanter til at støtte og samordne ASEAN's arbejde; |
|
C. |
der henviser til, at ASEAN's Økonomiske Fællesskab stiler mod at skabe et indre marked for 600 mio. mennesker i 2015, hvilket vil gøre ASEAN med dets konkurrencedygtige økonomiske aktører og hastigt voksende interne efterspørgsel sammenlignelig med andre store markeder i verden såsom EU, De Forenede Stater, Kina, Japan og Indien og derfor en stærk økonomisk partner på det regionale og internationale marked; der henviser til, at nogle ASEAN-lande vil stå over for udfordringer i denne proces for så vidt angår konkurrenceevne, social stabilitet og styrkelse og videreudvikling af de sociale elementer i integrationsprocessen; |
|
D. |
der henviser til, at ASEAN's medlemsstaters økonomiske omstruktureringsindsats efter den asiatiske finanskrise i 1997 har hjulpet dem til at kunne vise en generel god modstandskraft over for den aktuelle globale økonomiske krise; |
|
E. |
der henviser til, at ASEAN Regional Forum blev oprettet i 1993 for at fremme dialog og høring om politiske og sikkerhedsmæssige emner og bidrage til tillidsopbygning og forebyggende diplomati i Asien og Stillehavsregionen; |
|
F. |
der henviser til, at det seneste ASEAN-topmøde slog til lyd for atomafrustning af Den Koreanske Halvø og tilskyndede kernevåbenstater til at tiltræde protokollen til traktaten om en sydøstasiatisk atomvåbenfri zone; der henviser til, at topmødet desuden diskuterede Østtimors mulige fremtidige deltagelse i ASEAN; |
|
G. |
der henviser til, at Kina har udbygget sine økonomiske bånd til de sydøstasiatiske lande; der henviser til, at visse ASEAN-lande har styrket samarbejdet med USA om sikkerhed til søs; der henviser til, at Rusland anser Asien som en vigtig del af landets internationale strategi; der henviser til, at ASEAN-landene fortsat spiller en vigtig rolle med hensyn til at bevare fred og stabilitet i regionen; der henviser til, at EU og ASEAN deler en fælles bekymring om de uløste territoriale tvister i Det Sydkinesiske Hav og har en betydelig interesse i at opretholde fred, stabilitet og overholdelse af folkeretten, og navnlig FN-pagten og FN's havretskonvention af 1982; støtter »Six-Points Principles« af juli 2012 om Det Sydkinesiske hav samt retningslinjerne for gennemførelse af erklæringen om parternes adfærd i Det Sydkinesiske Hav af 2011, der søger at fremme en fredelig løsning; |
|
H. |
der henviser til, at ASEAN-menneskerettighedserklæringen fastholder de forskellige staters ret til selv at etablere deres egne juridiske instrumenter til beskyttelse af menneskerettighederne, selv om de giver regionen en generel fælles ramme til forsvar heraf; |
|
I. |
der henviser til, at tyfonen Haiyan den 8. november 2013 hærgede Filippinerne, hvor den ødelagde hele byer og efterlod et stadig ukendt antal mennesker — måske tusinder — døde og millioner hjemmeløse; der henviser til, at denne storm, som er den stærkeste nogensinde registreret, kan være udtryk for den alvorlige fare for en stadig hyppigere forekomst af ekstreme vejrforhold; |
|
J. |
der henviser til, at den voldsomme røgforurening som følge af de store skovbrande i regionen har meget alvorlige konsekvenser for miljøet og risikerer at komme til at udgøre en ikkekonventionel sikkerhedstrussel; |
|
K. |
der henviser til, at EU og ASEAN deler de politiske mål om at fremme trivsel, samarbejde og fred i deres respektive regioner og på verdensplan; |
|
L. |
der henviser til, at Bandar Seri Begawan-handlingsplanen fra 2012 mellem EU og ASEAN tilsigter et mere strategisk fokus på samarbejde om ASEAN's tre søjler samt på kulturelt og udviklingsmæssigt samarbejde, og at der som led heri afholdes regelmæssige møder på ministerielt plan og højtstående embedsmandsplan; |
|
M. |
der henviser til, at det i lyset af de igangværende forhandlinger om frihandelsaftaler mellem EU og Malaysia, Thailand og Vietnam samt indgåelsen af frihandelsaftalen mellem EU og Singapore og det langsigtede mål om en frihandelsaftale mellem regioner er mere presserende end nogensinde før at udvikle en mere omfattende politisk ramme med ASEAN-partnerne; |
|
1. |
mener, at ASEAN, der er en betydelig regional og global økonomisk aktør, kan spille en vigtig rolle for fremme af en fredelig og multilateral verdensorden; ønsker at se ASEAN's institutionelle, økonomiske og politiske kapacitet udviklet yderligere; |
|
2. |
tilskynder kraftigt ASEAN til at fortsætte sine politiske og økonomiske integrationsbestræbelser, især den ambitiøse ASEAN-plan for et økonomisk fællesskab i 2015, hvori indgår liberalisering af områdets interne arbejdsmarked, hvilket vil være til stor fordel for alle involverede lande; |
|
3. |
lykønsker ASEAN-lederne med de betydelige fremskridt, der er opnået i den regionale integrationsproces, og som er mest synlige med den kommende oprettelse af ASEAN's Økonomiske Fællesskab; mener, at denne positive udvikling bør følges op med en styrkelse af dens parlamentariske dimension, og opfordrer ASEAN-lederne til at overveje en formel charteranerkendelse af ASEAN's Interparlamentariske Forsamlings rolle (AIPA) som en integreret del af selve ASEAN; |
|
4. |
understreger det store økonomiske potentiale i ASEAN-regionen og opfordrer ASEAN-landene og nationale og udenlandske virksomheder, der opererer i ASEAN-landene, til at handle i overensstemmelse med principperne om virksomhedernes sociale ansvar, aktivt at respektere de grundlæggende ILO-arbejdstagerrettigheder og FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, at fremme en passende jobbeskyttelse og adgang til anstændige arbejdsforhold og at etablere et miljø, der er mere befordrende for udviklingen af fagforeninger og deres aktiviteter; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at bidrage til at udvikle foranstaltninger, der kan øge den internationale og lokale retshåndhævelseskapacitet; |
|
5. |
vurderer, at ASEAN-landene bør bevæge sig i retning af en ny fase med inklusiv økonomisk og social udvikling og i den forbindelse lægge særlig vægt på fremme af menneskerettighederne samt de sociale, arbejdsmæssige og økonomiske rettigheder for deres befolkninger med henblik på at sikre mere lige og retfærdige samfund; finder det derfor nødvendigt, at deres forøgede økonomiske velstand udnyttes til at styrke deres sociale sikkerheds- og beskyttelsesnetværk; opfordrer ligeledes indtrængende EU til at øge samarbejdet på menneskerettighedsområdet for at bidrage til at sætte ASEAN's mellemstatslige menneskerettighedskommission i stand til effektivt at fremme og beskytte menneskerettighederne; |
|
6. |
understreger, at EU og ASEAN har fælles værdier såvel som fælles politiske og økonomiske interesser, hvis fortsatte udvikling bør tillægges høj prioritet og opgraderes til et strategisk partnerskabsniveau; glæder sig over, at EU-Udenrigstjenesten i anerkendelse af betydningen af dette forhold aktivt overvejer at udnævne en EU-delegationsleder for ASEAN; forventer, at dette vil føre til øget koordinering mellem EU's delegationschefer i ASEAN-landene og EU-medlemsstaternes ambassader og styrke EU's politiske troværdighed og synlighed; opfordrer næstformanden i Kommissionen/den højtstående repræsentant og Kommissionen til at forelægge en ny og mere omfattende strategi for Sydøstasien; |
|
7. |
mener, at EU og dens medlemsstater bør arbejde på en fælles og sammenhængende tilgang til ASEAN-regionen og støtte og supplere hinanden og dermed sætte EU i stand til at udvikle en stærkere økonomisk og politisk tilstedeværelse i regionen; mener, at det er vigtigt at øge EU's og medlemsstaternes repræsentanters tilstedeværelse på alle niveauer i ASEAN's regionale og nationale fora; |
|
8. |
foreslår, at EU bestræber sig på at gøre offentligheden i disse lande opmærksom på, at EU på det udenrigspolitiske område opfører sig som en normgivende magt, der tilstræber at fremme den regionale integration ved hjælp af politisk dialog, præferencehandelsaftaler og associeringsaftaler; |
|
9. |
støtter varmt forhandlingerne om syv partnerskabs- og samarbejdsaftaler mellem EU og syv individuelle ASEAN-medlemsstater, som vil blive en hjørnesten for uddybelsen af gensidige forbindelser, og understreger behovet for at fremskynde forhandlingerne med de øvrige ASEAN-medlemmer; opfordrer til en hurtig ratificering af de eksisterende partnerskabs- og samarbejdsaftaler; mener imidlertid ikke, at partnerskabs- og samarbejdsaftaler med individuelle lande bør udgøre en hindring for det generelle forhold mellem EU og ASEAN; |
|
10. |
går ind for en styrkelse af forbindelsens parlamentariske dimension; mener, at oprettelsen af en formel interparlamentarisk forsamling EU-ASEAN vil kunne opgradere EU's forbindelser med ASEAN-medlemsstaterne yderligere, når omstændighederne muliggør en sådan, og skabe et forum for multilateral udveksling, der kan behandle globale problemer på en mere omfattende måde; foreslår desuden, at der oprettes forbindelser mellem Parlamentets Underudvalg om Menneskerettigheder og ASEAN's mellemstatslige udvalg om menneskerettigheder; mener, at Kontoret for Fremme af Parlamentarisk Demokrati vil kunne yde kapacitetsopbygningsbistand til ASEAN's Interparlamentariske Forsamling og dermed styrke de nationale parlamenters og AIPA's rolle inden for ASEAN; |
|
11. |
understreger fordelene ved at øge de fælles møder på højt plan og gensidigt samarbejde og forståelse i multilaterale fora såsom De Forenede Nationer og dets særorganer, IMF og WTO; |
|
12. |
understreger, at det asiatisk-europæiske topmøde (ASEM) og det parlamentariske partnerskab mellem Asien og Europa (ASEP) som eksisterende dialogfora mellem EU og ASEAN på statsligt og parlamentarisk plan bør opgraderes og udbygges; |
|
13. |
støtter ASEAN i udviklingen af dets eget område inden for de modsætningsfyldte økonomiske og sikkerhedsmæssige interesser, der præger forholdet mellem Kina, Japan og USA; ønsker, at EU bliver en aktiv partner for ASEAN i bestræbelserne på at finde fredelige løsninger på vigtige sikkerhedsmæssige og geostrategiske udfordringer ved at dele EU's erfaring med forebyggelse og løsning af konflikter og tvistbilæggelse i forbindelse med forvaltning af grænsestridigheder og territoriale stridigheder og på at styrke fred og regional sikkerhed; |
|
14. |
er bekymret over den seneste udvikling i Det Sydkinesiske Hav og glæder sig over arbejdet i arbejdsgruppen om gennemførelsen af erklæringen om parternes adfærd i Det Sydkinesiske Hav, der har til formål at finde en fredelig løsning, som er til gavn for alle, på søgrænsestriden i området; |
|
15. |
opfordrer indtrængende Unionen til at medvirke til at mindske de regionale geopolitiske spændinger ved hjælp af nære forbindelser til ASEAN, som indebærer en styrkelse af konfliktløsningsmekanismerne; |
|
16. |
bemærker ASEAN-landenes indsats med foranstaltninger til bekæmpelse af piratkopiering og glæder sig over de hidtidige positive indberetninger; understreger den afgørende og komplekse karakter af søtransportruterne i området for verdensøkonomien og deres sårbarhed; mener, at dette bør være et permanent anliggende i EU's indsats i regionen; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen og EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte med at yde bistand til kapacitetsopbygningsbestræbelser af ASEAN's sekretariat og institutioner og til at trække på erfaringer i EU; mener, at der fortsat bør ydes en sådan bistand via den regionale integrationsstøtte til ASEAN under EU-programmet ARISE; |
|
18. |
tilskynder til støtte af tværregionale besøg af kulturudøvere og opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme bredere dækning af ASEAN-regionen i statsdrevne medier og undervisning og til at øge deres tilstedeværelse i regionen gennem kulturinstitutter eller på andre måder, som vil udvide og uddybe de kulturelle bånd med ASEAN-landene og forbedre og fremme gensidig kulturel viden og dialog; |
|
19. |
mener, at det er værd at overveje et kulturår med skiftende emner hvert år, hvor et EU-land kunne præsenteres i ASEAN-medlemsstaterne og et ASEAN-land tilsvarende præsenteres i Europa; |
|
20. |
glæder sig over, at EU nu er den største videnskabelige samarbejdspartner for de fleste ASEAN-medlemsstater, og foreslår, at Kommissionens forsknings- og innovationsprogram Horisont 2020 promoveres mere aktivt over for forskningsinstitutioner i regionen; |
|
21. |
understreger betydningen af udvekslingsprogrammer til fremme af unges mobilitet, såsom Erasmus, for tværkulturelle studerende og forskningssamarbejde mellem videregående uddannelsesinstitutioner i EU og ASEAN-landene; foreslår, at der oprettes centre for ASEAN-studier på europæiske universiteter og centre for EU-studier på universiteter i ASEAN, og at mulighederne for fælles uddannelsesforløb udvides; mener, at EU bør tilbyde flere universitetsprogrammer på engelsk for at lette adgangen for asiatiske studerende til europæiske universiteter, og at der bør være støtte til EU-forskere, der ønsker at deltage i forskningsprogrammer i Asien, herunder i samarbejde med ASEAN University Network (AUN); |
|
22. |
foreslår navnlig, at det nye partnerskabsinstrument anvendes til at intensivere regelmæssige udvekslinger og gensidige læringsprocesser, f.eks. om multikulturelle samfund og demokratiske statsstrukturer i det 21. århundrede; understreger behovet for at inkludere mindretalsrettigheder og fremme ligestilling og kvinders muligheder samt for at forbedre livet for piger og kvinder, de sociale og arbejdsmarkedsrelaterede standarder, bl.a. ved at afskaffe tvangsarbejde og børnearbejde, fremme passende jobbeskyttelse og adgang til ordentlige arbejdsforhold ved at udvikle bæredygtige og omfattende offentlige velfærdssystemer, rets- og sikkerhedssystemer, det økonomiske samarbejde og andre hensigtsmæssige foranstaltninger; |
|
23. |
understreger betydningen af at udvikle mellemfolkelige kontakter og roser arbejdet i Asien-Europa-Fonden (ASEF), hvis centrale funktion det er at udvikle forbindelser mellem civilsamfundene i begge regioner; opfordrer EU til at spille en mere aktiv og fremtrædende rolle og ikke nøjes med at være menigt medlem; |
|
24. |
slår til lyd for, at der lanceres et venskabsbyinitiativ for at skabe forbindelser mellem regioner i Europa og Asien, som indtil nu kun har haft få udvekslinger; |
|
25. |
foreslår, at EU øger sit interregionale samarbejde med ASEAN om krise- og katastrofeforebyggelse og -styring, om store udfordringer såsom bæredygtig udvikling inden for fødevaresikkerhed, ressourceforvaltning (herunder udnyttelse af vand og marine ressourcer, bl.a. i Mekong-subregionen), investeringer i landbruget, støtte til små landbrugere, urbanisering, konnektivitet og transport samt klimaændringer, vedvarende energi, energieffektivitet og energiomstilling, turisme, forskning og innovation; |
|
26. |
bemærker, at fattigdom fortsat er et problem i ASEAN-landene, og at den især rammer kvinder, personer med et lavt uddannelsesniveau, landdistrikterne samt etniske eller religiøse minoriteter; finder derfor, at det er nødvendigt med en bedre fordeling af velstanden samt fremme af social retfærdighed på alle niveauer, og mener, at det fortsat er nødvendigt med en ny EU-strategi til fremme af udvikling og bekæmpelse af uligheden i disse lande, bl.a. ved at give adgang til finansiering gennem mikrokreditter; mener, at en sådan strategi navnlig bør baseres på følgende principper: udviklingsvenlig politikkohærens, bistandens effektivitet på lang sigt, prioritering af basale sociale behov og deltagelse af de nationale aktører, herunder de nationale parlamenter, lokale myndigheder, ngo'er for udvikling og civilsamfundet; |
|
27. |
fremhæver, at EU bør yde ASEAN's mellemstatslige udvalg om menneskerettigheder bistand til kapacitetsopbygning og ASEAN's udvalg om kvinder og børn teknisk bistand; |
|
28. |
ser frem til et forstærket samarbejde om gensidig tilnærmelse vedrørende menneskerettighedsspørgsmål såsom ytrings- og mediefrihed, forsamlings- og foreningsfrihed, herunder for fagforeninger, og mener, at både EU og ASEAN har deres egne områder, hvor der er plads til forbedringer, f.eks. med hensyn til behandlingen af migranter og minoriteter; |
|
29. |
forventer, at revisionen af mandatet for ASEAN's mellemstatslige udvalg om menneskerettigheder vil blive en lejlighed til at styrke dets rolle; opfordrer ASEAN til at udvikle standarder og regler, der letter gennemførelsen af dets menneskerettighedserklæring; understreger, at ASEAN-medlemsstaternes forpligtelser i henhold til international lovgivning har forrang over modstridende bestemmelser i denne erklæring; foreslår, at der også i fremtiden oprettes regionale ordninger for tvistbilæggelse og sanktioner i forbindelse med krænkelser af menneskerettighederne i stil med allerede eksisterende ordninger i andre regioner, såsom Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol; går ind for øget samarbejde om fælles bekymringer vedrørende menneskerettighedsspørgsmål; |
|
30. |
opfordrer indtrængende EU til at opgradere sin bistand og sit samarbejde vedrørende bekæmpelse af korruption, blandt andet ved at tilskynde til ratificering og gennemførelse af FN's konvention mod korruption; |
|
31. |
opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at hjælpe ASEAN-landene med fortsat at reducere de indbyrdes forskelle landene imellem og bistå dem i forbindelse med den politiske, økonomiske og institutionelle integration på regionalt plan og i denne forbindelse være særlig opmærksom på de mindst udviklede lande (Cambodja, Laos og Myanmar); |
|
32. |
opfordrer indtrængende til, at EU's retningslinjer fra 2004 for støtte til jordpolitik og jordreformer til bekæmpelse af ulovlig tilegnelse af jordområder, anvendes; understreger især, at donorerne bør involvere sig i jordpolitik, der har til formål at forsvare og styrke små familielandbrug; |
|
33. |
påskønner ASEAN-medlemsstaternes beslutning om at erklære ASEAN for atomvåbenfrit område og mener, at andre bør følge deres eksempel; |
|
34. |
udtrykker bekymring over den førte miljøpolitik, især omfanget af ulovlig skovhugst, afbrænding og den deraf følgende smog, som også har betydelige negative indvirkninger ud over ASEAN's grænser; beklager, at EU's biobrændstofpolitik medvirker til den hastige ekspansion i palmeolieproduktionen, hvilket fører til, at den fattige landbefolkning mister deres jordrettigheder og/eller på uhensigtsmæssig vis inddrages i oliepalmeavl; finder det derfor afgørende inden for rammerne af udviklingsbistanden at støtte de fattiges ret til jordressourcer i udviklingslandene; opfordrer til, at der gøres en større indsats for beskyttelse af miljøet og biodiversiteten, fremhæver det arbejde, der gøres af ASEAN's center for biodiversitet og ser frem til et tættere samarbejde mellem EU og ASEAN om modvirkning af og tilpasning til klimaændringer; |
|
35. |
opfordrer indtrængende ASEAN-medlemsstaterne til at indgå en aftale om koordinerede foranstaltninger til forebyggelse og bekæmpelse af store brande, der er ødelæggende for miljøet; opfordrer indtrængende Indonesien til at ratificere aftalen fra 2002 om brande og forurening i regionen; |
|
36. |
understreger, at EU endvidere bør intensivere den politiske dialog og samarbejdet om spørgsmål, som f.eks. grundlæggende rettigheder, herunder etniske og religiøse minoriteters rettigheder, og ligeledes, samtidig med at ytringsfrihed og fri informationsudveksling beskyttes, om spørgsmål af fælles interesse inden for retsstats- og sikkerhedsforhold, såsom bekæmpelse af kriminalitet på tværs af grænserne, korruption, skatteunddragelse, hvidvaskning af penge og handel med mennesker og narkotika, terrorbekæmpelse, ikke-spredning, afvæbning, sikkerhed til søs og cybersikkerhed; |
|
37. |
er bekymret over de udviklingsmæssige udfordringer i byerne, som ASEAN-landene står over for som følge af den økonomiske vækst, herunder forvaltning af migrationsstrømme fra land til by, byplanlægning og tilvejebringelse af infrastruktur og basale tjenesteydelser, foranstaltninger til at forebygge udbredelsen af slumkvarterer og hensigtsmæssigheden af at anvende rene og vedvarende energikilder for at nedbringe forureningen; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med ASEAN-landene om strategier til håndtering af disse problemer; |
|
38. |
foreslår at støtte den regionale økonomiske integration, særlig med hensyn til den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser og investeringer samt faglærte arbejderes mobilitet, og yderligere at styrke samarbejdet om katastrofe- og krisehåndtering, sikkerhed, bekæmpelse af fattigdom og migrationsaspekter; |
|
39. |
erindrer, at det også er vigtigt at støtte den boomende private sektor ved at styrke dialogen mellem europæiske og asiatiske virksomheder og offentligt-privat samarbejde om finansielle, investeringsmæssige, økonomiske og handelsrelaterede forhold, herunder internationaliseringen af europæiske SMV'er og deres markedsadgang samt den aktuelle globale finanskrise; opfordrer til udveksling af bedste praksis mellem EU og ASEAN i denne henseende; |
|
40. |
bemærker, at tekstileksporten til EU er en vigtig sektor for flere ASEAN-medlemmer, og erindrer om, at indrømmelse af GSP- og GSP+-status er knyttet til opfyldelsen af grundlæggende arbejdsstandarder samt ILO-konventioner og andre internationale konventioner, der er afgørende for en bæredygtig udvikling; |
|
41. |
opfordrer lederne af ASEAN's medlemsstater til at støtte EU's mål om at deltage i fremtidige østasiatiske topmøder efter EU's tiltrædelse af traktaten om venskab og samarbejde i Sydøstasien; |
|
42. |
hilser fredsprocessen og de demokratiske reformer i Burma/Myanmar velkommen, som giver en historisk mulighed for væsentligt styrkede forbindelser mellem EU og ASEAN; er imidlertid stadig især bekymret over de etniske minoriteters situation; opfordrer indtrængende den burmesiske regering og dens ASEAN-naboer til, navnlig for så vidt angår Rohingya-folket, at gøre sit yderste for at forbedre deres levevilkår og borgerrettigheder; |
|
43. |
glæder sig over Cambodjas og Filippinernes ratificering af statutten for Den Internationale Straffedomstol og opfordrer alle ASEAN's medlemsstater til at gøre det samme; opfordrer ligeledes alle ASEAN's medlemsstater til at følge den verdensomspændende tendens til at afskaffe dødsstraffen; tilskynder ASEAN-medlemmerne til også at ratificere og gennemføre FN's konvention mod korruption; |
|
44. |
roser Indonesien og Filippinerne for deres aktive deltagelse i Open Government Partnership (OPG) og det engagement, de har vist med hensyn til at fremme større åbenhed i den offentlige forvaltning og offentlig integritet; foreslår, at de øvrige ASEAN-lande ansøger om medlemskab af OPG og udarbejder deres egne handlingsplaner i tæt og meningsfyldt samarbejde med det civile samfund og græsrodsorganisationer; |
|
45. |
udtrykker imidlertid bekymring over, at ulovlig tilegnelse af jordområder, ustraffethed for personer, der hører til den regerende elite, og korruption i mange ASEAN-lande bringer de enorme økonomiske og sociale fremskridt i ASEAN-regionen i fare; |
|
46. |
pålægger sin formand at sende denne beslutning til EU-Udenrigstjenesten, Rådet og Kommissionen, ASEAN's Interparlamentariske Forsamling (AIPA), ASEAN's sekretariat og ASEAN-medlemsstaternes regeringer og parlamenter. |
(1) EFT C 85 af 8.4.1980, s. 83.
(2) EUT L 154 af 15.6.2012, s. 1.
(3) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0367.
(4) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0286.
(5) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0245.
(6) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0189.
(7) Vedtagne tekster, P7_TA(2013)0058.
(8) EUT C 188 E af 28.6.2012, s. 57.
(9) EUT C 33 E af 5.2.2013, s. 201.
(10) EUT C 99 E af 3.4.2012, s. 120.
(11) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 154.
(12) EUT C 161 E af 31.5.2011, s. 152.
(13) EUT C 285 E af 21.10.2010, s. 76.
(14) EUT C 67 E af 18.3.2010, s. 144.