EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.8.2024
COM(2024) 325 final
2024/0212(BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig i forbindelse med seks naturkatastrofer i 2023
BEGRUNDELSE
1.Baggrund for forslaget
Denne afgørelse vedrører anvendelsen af et beløb på 1 028 541 689 EUR fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond (i det følgende benævnt "EUSF") i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 (i det følgende benævnt "EUSF-forordningen") med henblik på at yde bistand til Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig i forbindelse med de naturkatastrofer (oversvømmelser), der fandt sted i disse lande i 2023.
Afgørelsen om anvendelsen af disse midler ledsages af bevillingsoverførsel nr. DEC 08/2024, hvori det foreslås at overføre et beløb på 796 760 300 EUR fra den europæiske solidaritetsreserves reservepost til EUSF's aktionspost i såvel forpligtelses- som betalingsbevillinger. Ud over de overførte bevillinger fra den europæiske solidaritetsreserves reservepost finansieres anvendelsen ved hjælp af et beløb på 37 073 004 EUR i forpligtelses- og betalingsbevillinger, der allerede er opført på EU's almindelige budget for 2024, og 194 708 385 EUR fra bevillinger på EU's almindelige budget for 2023, som allerede er blevet udbetalt som forskud i henhold til EUSF-forordningens artikel 4a.
2.Oplysninger og betingelser
2.1Italien – større katastrofe: oversvømmelse i regionen Emilia-Romagna
Mellem den 1. og den 17. maj 2023 oplevede regionen Emilia-Romagna i Italien ekstremt kraftige regnskyl, som medførte oversvømmelser.
Efterfølgende ansøgte Italien om finansiel støtte fra EUSF.
(1)Den 24. juli 2023 rettede Italien ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter oversvømmelserne i maj 2023.
(2)Italien rettede ansøgning om et bidrag fra EUSF inden udløbet af fristen på 12 uger efter, at den første skade i forbindelse med katastrofen skete den 1. maj 2023. Ansøgningen indeholder alle de fornødne oplysninger i henhold til EUSF-forordningens artikel 4.
(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under EUSF's anvendelsesområde.
(4)De italienske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 8,5 mia. EUR. Dette beløb overstiger tærsklen for en "større naturkatastrofe" for Italien, der for 2023 blev fastsat til 3,8 mia. EUR. Katastrofen kan derfor betragtes som en "større naturkatastrofe" i henhold til EUSF-forordningens artikel 2, stk. 2.
(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregningen af det finansielle bidrag fra EUSF. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i EUSF-forordningens artikel 3.
(6)Italien anmodede om udbetaling af et forskud på det forventede bidrag i henhold til EUSF-forordningens artikel 4a. På grundlag af den foreløbige vurdering konkluderede Kommissionen, at betingelserne for udbetaling af et forskud fra EUSF var opfyldt. Der blev derfor tildelt et forskud på 94 708 385 EUR ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2023) 7823 af 13. november 2023. Forskuddet blev udbetalt til Italien den 29. november 2023.
(7)Mellem den 1. og den 17. maj 2023 blev regionen Emilia-Romagna i Italien ramt af kraftige regnskyl og deraf følgende oversvømmelser. Begivenheden berørte syv provinser i den centrale og østlige del af regionen, og der blev registreret ekstremt kraftige regnskyl og store samlede regnmængder, navnlig i bakkede og bjergrige områder. Den samlede målte regnmængde under hele begivenheden var på mellem 200 og 500 mm. Konsekvenserne af de efterfølgende oversvømmelser var dramatiske. Ud over de omfattende økonomiske tab på grund af ødelæggelsen af infrastruktur og skader på både offentlige og private aktiver mistede 14 mennesker livet. Den ekstreme meteorologiske tilstand udløste mere end 1500 jordskred, som forårsagede omfattende skader på veje og bygninger, netinfrastruktur og vandløb.
(8)De italienske myndigheder anmodede om bistand inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Italien anmodede om fire pumpemoduler med høj kapacitet. Efter aktiveringen af EU-civilbeskyttelsesmekanismen ydede Slovakiet, Slovenien, Frankrig og Belgien støtte i de oversvømmede områder. De europæiske Copernicus-beredskabssystemer til kortlægning i tilknytning til risici og genopretning og det nationale ASI-COSMO-Skymed-system blev aktiveret for at identificere de berørte områder.
(9)De italienske myndigheder anslog omkostningerne ved de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til EUSF-forordningens artikel 3, stk. 2, til 681,8 mio. EUR og fremlagde dem opdelt på type af tiltag. Den største andel af omkostningerne ved nødhjælpstiltag vedrører sikring af forebyggende infrastruktur og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven og beløber sig til mere end 293,7 mio. EUR. Den næststørste andel af omkostningerne vedrører udbedring af infrastruktur og anlæg inden for energi, vand, spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse til et beløb af 220,5 mio. EUR. Den tredjestørste andel af omkostningerne vedrører rensning af det katastroferamte område og beløber sig til 85,7 mio. EUR. Den fjerdestørste andel af omkostningerne vedrører midlertidig indkvartering og redningstjenester og beløber sig til 82,0 mio. EUR.
(10)Italien har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF af 23. oktober 2007 om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser ("direktiv 2007/60/EF") ved lovdekret nr. 49 af 23. februar 2010. Af lovdekret nr. 49/2010 fremgår det, at der skal vedtages kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse for områder, der er udpeget i henhold til nævnte retsakt.
(11)På datoen for indgivelse af ansøgningen var Italien ikke genstand for en overtrædelsesprocedure vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art.
(12)Ifølge de italienske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.
2.2Slovenien – større katastrofe: oversvømmelse
Mellem den 3. og den 6. august 2023 blev Slovenien ramt af kraftige regnskyl, som medførte oversvømmelser i hele landet.
Efterfølgende ansøgte Slovenien om finansiel støtte fra EUSF.
(1)Den 20. oktober 2023 rettede Slovenien ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter oversvømmelserne i august 2023.
(2)Slovenien rettede ansøgning om et bidrag fra EUSF inden udløbet af fristen på 12 uger efter, at den første skade i forbindelse med katastrofen skete den 4. august 2023. Ansøgningen indeholder alle de fornødne oplysninger i henhold til EUSF-forordningens artikel 4.
(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under EUSF's anvendelsesområde.
(4)De slovenske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til tæt på 10,0 mia. EUR. Kommissionen accepterede 7,3 mia. EUR som sandsynligt samlet direkte skadeomfang. Dette beløb overstiger tærsklen for en "større naturkatastrofe" for Slovenien på 0,6 % af landets bruttonationalindkomst, som i 2023 svarede til 308,8 mio. EUR. Katastrofen kan derfor betragtes som en "større naturkatastrofe" i henhold til EUSF-forordningens artikel 2, stk. 2.
(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregningen af det finansielle bidrag fra EUSF. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i EUSF-forordningens artikel 3.
(6)Slovenien anmodede om udbetaling af et forskud på det forventede bidrag i henhold til EUSF-forordningens artikel 4a. På grundlag af den foreløbige vurdering konkluderede Kommissionen, at betingelserne for udbetaling af et forskud fra EUSF var opfyldt. Der blev derfor tildelt et forskud på 100 mio. EUR ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2023) 8168 af 23. november 2023. Forskuddet blev udbetalt til Slovenien den 11. december 2023.
(7)Mellem den 3. og den 6. august 2023 forårsagede et stærkt lavtrykssystem omfattende regnskyl. Kraftig regn og voldsomme skybrud udløste omfattende oversvømmelser, jordskred og mudderskred. Den største nedbør blev målt i den nordlige del af Slovenien, der fik op til 150-200 mm regn. Oversvømmelsen var usædvanlig, da den involverede de tre største slovenske floder. Højvandet ødelagde veje, broer, vandforsyningsinfrastruktur, kloakering, elektricitet, talrige huse og byområder samt landbrugsjord.
(8)De slovenske myndigheder anmodede om bistand inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen, Katastrofeberedskabskoordinationscentret (ERCC) og NATO gennem Det Euro-atlantiske Koordinationscenter for Katastrofebistand (EADRCC). Der blev ydet bistand af 12 EU-medlemsstater og en række tredjelande.
(9)De slovenske myndigheder anslog omkostningerne ved de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til EUSF-forordningens artikel 3, stk. 2, til 6 786,0 mio. EUR og fremlagde dem opdelt på type af tiltag. Den største andel af omkostningerne vedrører udbedring af infrastruktur og anlæg inden for vand, spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse til et beløb af 5 089,0 mio. EUR. Den næststørste andel af omkostningerne ved nødhjælpstiltag vedrører rensning af det katastroferamte område og beløber sig til 853,2 mio. EUR. Den tredjestørste andel af omkostningerne vedrører sikring af forebyggende infrastruktur og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven og beløber sig til 816,2 mio. EUR. Den fjerdestørste andel af omkostningerne vedrører midlertidig indkvartering og redningstjenester og beløber sig til 27,2 mio. EUR.
(10)Slovenien har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF ved den slovenske vandlov i 2008 (artikel 1, stk. 4, nr. 4)).
(11)På datoen for indgivelse af ansøgningen var Slovenien ikke genstand for en overtrædelsesprocedure vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art.
(12)De slovenske myndigheder anførte, at op til 4,7 % af de anslåede skader skønnes at kunne dækkes af forsikringen.
2.3Østrig – katastrofe i et naboland: oversvømmelse
Mellem den 3. og den 6. august 2023 blev Østrig ramt af kraftige regnskyl, som medførte oversvømmelser i de sydlige af landets regioner.
Efterfølgende ansøgte Østrig om finansiel støtte fra EUSF.
(1)Den 19. oktober 2023 rettede Østrig ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter oversvømmelserne i august 2023.
(2)Østrig rettede ansøgning om et bidrag fra EUSF inden udløbet af fristen på 12 uger efter, at den første skade i forbindelse med katastrofen skete den 3. august 2023. Ansøgningen indeholder alle de fornødne oplysninger i henhold til EUSF-forordningens artikel 4.
(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under EUSF's anvendelsesområde.
(4)De østrigske myndigheder rettede ansøgning i henhold til kriteriet om "katastrofe i et naboland", jf. EUSF-forordningens artikel 2, stk. 4, hvori det fastsættes, at der også kan frigøres midler fra EUSF til sådanne naturkatastrofer i en støtteberettiget stat, der også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat. Østrig har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 208,0 mio. EUR. Da den samme naturkatastrofe udgør en "større naturkatastrofe" i Slovenien, en støtteberettiget nabostat, er ansøgningen fra Østrig berettiget til et bidrag fra EUSF i henhold til EUSF-forordningens artikel 2, stk. 4.
(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregningen af det finansielle bidrag fra EUSF. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i EUSF-forordningens artikel 3.
(6)Østrig har ikke anmodet om udbetaling af et forskud i henhold til EUSF-forordningens artikel 4a.
(7)Mellem den 3. og den 6. august 2023 forårsagede kraftig regn talrige skader på offentlig og privat infrastruktur i det sydlige Østrig, navnlig i Unterkärnten og Steiermark. Regnen oversvømmede bygninger, kældre, garager, skove og marker og udløste over 900 mudderskred og jordskred. Mere end 120 lokalsamfund blev ramt af stormskader, herunder enkeltstående strømafbrydelser som følge af højt grundvand. Der blev rapporteret om yderligere skader i tilgrænsende delstater som Salzburg og Burgenland.
(8)Østrig anmodede ikke om bistand gennem Katastrofeberedskabskoordineringscenteret.
(9)Østrig anslog omkostningerne ved de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til EUSF-forordningens artikel 3, stk. 2, til 76,5 mio. EUR og fremlagde dem opdelt på type af tiltag. Den største andel af omkostningerne vedrører udbedring af infrastruktur og anlæg inden for energi, vand, spildevand og transport og beløber sig til 65,6 mio. EUR. Den næststørste andel af omkostningerne ved nødhjælpstiltag vedrører sikring af forebyggende infrastruktur og beløber sig til 9,7 mio. EUR. Den tredjestørste andel af omkostningerne vedrører midlertidig indkvartering og redningstjenester og beløber sig til 0,8 mio. EUR. Den fjerdestørste andel af omkostningerne vedrører rensning af det katastroferamte område og beløber sig til 0,4 mio. EUR.
(10)Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF blev gennemført i østrigsk ret ved ændringen af vandloven i 2011 (Østrigs lovtidende I nr. 14/2011).
(11)På datoen for indsendelse af ansøgningen var Østrig ikke genstand for en overtrædelsesprocedure vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art.
(12)Ifølge de østrigske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.
2.4Grækenland – større katastrofe: cyklon
Mellem den 4. og den 11. september 2023 blev Grækenland ramt af middelhavsstormen "Daniel", som forårsagede kraftige regnskyl og oversvømmelser flere steder i det centrale Grækenland, navnlig i regionen Thessalien.
Efterfølgende ansøgte Grækenland om finansiel støtte fra EUSF.
(1)Den 20. november 2023 rettede Grækenland ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter oversvømmelserne i september 2023.
(2)Grækenland rettede ansøgning om et bidrag fra EUSF inden udløbet af fristen på 12 uger efter, at den første skade i forbindelse med katastrofen skete den 4. september 2023 Ansøgningen indeholder alle de fornødne oplysninger i henhold til EUSF-forordningens artikel 4.
(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under EUSF's anvendelsesområde.
(4)De græske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 2,3 mia. EUR. Dette beløb overstiger tærsklen for en "større naturkatastrofe" for Grækenland på 0,6 % af landets bruttonationalindkomst, som i 2023 svarede til 1,1 mia. EUR. Katastrofen kan derfor betragtes som en "større naturkatastrofe" i henhold til EUSF-forordningens artikel 2, stk. 2.
(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregningen af det finansielle bidrag fra EUSF. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i EUSF-forordningens artikel 3.
(6)Grækenland anmodede om udbetaling af et forskud på det forventede bidrag i henhold til EUSF-forordningens artikel 4a. På grundlag af den foreløbige vurdering konkluderede Kommissionen, at betingelserne for udbetaling af et forskud fra EUSF var opfyldt. Der blev derfor tildelt et forskud på 25 382 237 EUR ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2024) 505 af 23. januar 2024. Forskuddet blev udbetalt til Grækenland den 8. februar 2024.
(7)Mellem den 4. og den 11. september 2023 indtraf der en intens og omfattende meteorologisk og hydrologisk begivenhed med voldsomme og vedvarende regnskyl, som medførte katastrofale oversvømmelser flere steder i det centrale Grækenland, navnlig i regionen Thessalien. Den samlede målte regnmængde under hele begivenheden var på mellem 400 og 1000 mm. Under begivenheden modtog størstedelen af regionen en nedbørsmængde, der svarede til den gennemsnitlige samlede årlige nedbør. Den voldsomme regn forårsagede store oversvømmelser af vidtstrakte områder i det centrale Grækenland. Oversvømmelserne forårsagede massive ødelæggelser af infrastruktur, forvandlede gader til floder, ødelagde bygninger og broer og satte hele landsbyer under vand. Ud over de omfattende økonomiske tab på grund af ødelæggelsen af infrastruktur og skader på både offentlige og private aktiver mistede 17 mennesker livet.
(8)De græske myndigheder anmodede ikke om bistand inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen.
(9)Grækenland anslog omkostningerne ved de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til EUSF-forordningens artikel 3, stk. 2, til 1 941,0 mio. EUR og fremlagde dem opdelt på type af tiltag. Den største andel af omkostningerne vedrører udbedring af infrastruktur og anlæg inden for energi, vand, spildevand, telekommunikation, transport og uddannelse til et beløb af 1 657,0 mio. EUR. Den næststørste andel af omkostningerne ved nødhjælpstiltag vedrører rensning af det katastroferamte område og beløber sig til 230,6 mio. EUR. Den tredjestørste andel af omkostningerne vedrører midlertidig indkvartering og redningstjenester og beløber sig til 42,8 mio. EUR. Den fjerdestørste andel af omkostningerne vedrører sikring af forebyggende infrastruktur og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven og beløber sig til 11,4 mio. EUR.
(10)Grækenland har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF i den nationale lovgivning ved fælles ministerafgørelse ΚΥΑ 31822/1542/Ε130/2010 (Grækenlands statstidende Β΄ 1108 af 21.7.2010).
(11)På datoen for indgivelse af anmodningen var Grækenland genstand for to overtrædelsesprocedurer vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art. INFR(2021) 2254 vedrørende ajourføringen af kortene over faren for oversvømmelse og risikoen for oversvømmelse som krævet i direktiv 2007/60/EF blev afsluttet den 24. april 2024. INFR(2022) 2191 er den 13. marts 2024 blevet indbragt for Den Europæiske Unions Domstol på grund af manglende færdiggørelse af revisionen af landets vandområdeplaner som krævet i vandrammedirektivet (direktiv 2000/60/EF) og risikostyringsplaner for oversvømmelser som krævet i oversvømmelsesdirektivet (direktiv 2007/60/EF).
(12)Ifølge de græske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.
2.5Italien – regional katastrofe: oversvømmelser i regionen Toscana
Mellem den 25. oktober og den 10. november 2023 oplevede regionen Toscana i Italien kraftige regnskyl, som uundgåeligt medførte pludselige voldsomme oversvømmelser.
Efterfølgende ansøgte Italien om finansiel støtte fra EUSF.
(1)Den 19. januar 2024 rettede Italien ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter oversvømmelserne i oktober og november 2023 i regionen Toscana.
(2)Italien rettede ansøgning om et bidrag fra EUSF inden udløbet af fristen på 12 uger efter, at den første skade i forbindelse med katastrofen skete den 29. oktober 2023. Ansøgningen indeholder alle de fornødne oplysninger i henhold til EUSF-forordningens artikel 4.
(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under EUSF's anvendelsesområde.
(4)I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf. EUSF-forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De italienske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 2,7 mia. EUR. Dette beløb udgør omtrent 2,4 % af regionen Toscanas BNP og overstiger den anførte gældende tærskel for en "regional katastrofe", som for regionen Toscana svarer til 1,7 mia. EUR i 2024.
(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregningen af det finansielle bidrag fra EUSF. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i EUSF-forordningens artikel 3.
(6)Italien har ikke anmodet om udbetaling af et forskud i henhold til EUSF-forordningens artikel 4a.
(7)Mellem den 25. oktober og den 10. november 2023 blev regionen Toscana i Italien ramt af ekstremt regnvejr inden for relativt kort tid, navnlig i provinserne Prato, Firenze, Pisa, Pistoia og Livorno. Regnen og den ledsagende kraftige vind medførte pludselige voldsomme oversvømmelser og jordskred. Konsekvenserne af de efterfølgende oversvømmelser var dramatiske. Begivenheden forårsagede betydelige økonomisk skade, dræbte syv mennesker og tvang tusindvis af beboere til at forlade deres hjem.
(8)De italienske myndigheder anmodede ikke om bistand inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Den italienske civilbeskyttelsestjeneste har imidlertid holdt ERCC under Europa-Kommissionens Generaldirektorat for Civilbeskyttelse og Humanitære Bistandsforanstaltninger på Europæisk Plan orienteret om udviklingen i katastrofehåndteringen.
(9)Italien anslog omkostningerne ved de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til EUSF-forordningens artikel 3, stk. 2, til 175,6 mio. EUR og fremlagde dem opdelt på type af tiltag. Den største andel af omkostningerne ved nødhjælpstiltag vedrører udbedring af infrastruktur og anlæg inden for energi, vand, spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse til et beløb af 74,3 mio. EUR. Den næststørste andel af omkostningerne vedrører midlertidig indkvartering og redningstjenester og beløber sig til 49,0 mio. EUR. Den tredjestørste andel af omkostningerne vedrører sikring af forebyggende infrastruktur og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven og beløber sig til 26,4 mio. EUR. Den fjerdestørste andel af omkostningerne vedrører rensning af det katastroferamte område og beløber sig til 26,0 mio. EUR.
(10)Italien har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF ved lovdekret nr. 49 af 23. februar 2010 om gennemførelse af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelser. Af lovdekret nr. 49/2010 fremgår det, at der skal vedtages kort over faren for oversvømmelse og kort over risikoen for oversvømmelse for områder, der er udpeget i henhold til nævnte retsakt.
(11)På datoen for indgivelse af ansøgningen var Italien ikke genstand for en overtrædelsesprocedure vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art.
(12)Ifølge de italienske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.
2.6Frankrig – regional katastrofe: oversvømmelse
Mellem den 2. og 9. november 2023 blev den tidligere region Nord-Pas-de-Calais i regionen Hauts-de-France i Frankrig ramt af kraftige regnskyl, der forårsagede oversvømmelser.
Efterfølgende ansøgte Frankrig om finansiel støtte fra EUSF.
(1)Den 24. januar 2024 rettede Frankrig ansøgning om et finansielt bidrag fra EUSF til finansiering af nødhjælps- og genopretningstiltag efter oversvømmelserne i november 2023.
(2)Frankrig rettede ansøgning om et bidrag fra EUSF inden udløbet af fristen på 12 uger efter, at den første skade i forbindelse med katastrofen skete den 2. november 2023. Ansøgningen indeholder alle de fornødne oplysninger i henhold til EUSF-forordningens artikel 4.
(3)Der er tale om en naturkatastrofe, og den henhører derfor under EUSF's anvendelsesområde.
(4)I ansøgningen blev begivenheden beskrevet som en "regional naturkatastrofe", jf. EUSF-forordningens artikel 2, stk. 3, der definerer en sådan naturkatastrofe som en naturkatastrofe, der i en region på NUTS 2-niveau i en støtteberettiget stat medfører direkte skade, der overstiger 1,5 % af regionens bruttonationalprodukt (BNP). De franske myndigheder har anslået det samlede direkte skadeomfang som følge af katastrofen til 1,9 mia. EUR. Dette beløb udgør omtrent 1,64 % af BNP for den tidligere region Nord-Pas-de-Calais og overstiger den anførte gældende tærskel for en "regional katastrofe", som for den tidligere region Nord-Pas-de-Calais svarer til 1,8 mia. EUR i 2024.
(5)Det samlede direkte skadeomfang danner grundlaget for beregningen af det finansielle bidrag fra EUSF. Det finansielle bidrag må udelukkende anvendes til påtrængende nødhjælps- og genopretningstiltag som omhandlet i EUSF-forordningens artikel 3.
(6)Frankrig anmodede om udbetaling af et forskud på det forventede bidrag i henhold til EUSF-forordningens artikel 4a. På grundlag af den foreløbige vurdering konkluderede Kommissionen, at betingelserne for udbetaling af et forskud fra EUSF var opfyldt. Der blev derfor tildelt et forskud på 11 690 767 EUR ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2024) 3873 af 6. juni 2024. Forskuddet blev udbetalt til Frankrig den 14. juni 2024.
(7)Mellem den 2. og 9. november 2023 blev den tidligere region Nord-Pas-de-Calais i regionen Hauts-de-France i Frankrig ramt af kraftig regn, idet der i nogle områder blev målt 271 mm. Dette medførte hurtige vandstandsstigninger i floderne og overløb af større floder. Konsekvenserne af begivenheden var alvorlige, idet den medførte talrige mudderskred og efterfølgende vejlukninger. Katastrofen forårsagede betydelig økonomisk skade og tvang tusindvis af beboere til at forlade deres hjem.
(8)De franske myndigheder anmodede ikke om bistand inden for rammerne af EU-civilbeskyttelsesmekanismen. Nederlandene tilbød bistand.
(9)Frankrig anslog omkostningerne ved de nødhjælps- og genopretningstiltag, der er støtteberettigede i henhold til EUSF-forordningens artikel 3, stk. 2, til 160,2 mio. EUR og fremlagde dem opdelt på type af tiltag. Den største andel af omkostningerne ved nødhjælpstiltag vedrører udbedring af infrastruktur og anlæg inden for energi, vand, spildevand, telekommunikation, transport, sundhed og uddannelse til et beløb af 120,1 mio. EUR. Den næststørste andel af omkostningerne vedrører rensning af det katastroferamte område og beløber sig til 19,3 mio. EUR. Den tredjestørste andel af omkostningerne vedrører sikring af forebyggende infrastruktur og foranstaltninger til beskyttelse af kulturarven og beløber sig til 10,8 mio. EUR. Den fjerdestørste andel af omkostningerne vedrører midlertidig indkvartering og redningstjenester og beløber sig til 10,0 mio. EUR.
(10)Frankrig har gennemført Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/60/EF ved lovdekret 2011-227 af 2. marts 2011 om gennemførelse af direktiv 2007/60/EF om vurdering og styring af risikoen for oversvømmelse.
(11)På datoen for indgivelse af ansøgningen var Frankrig ikke genstand for en overtrædelsesprocedure vedrørende EU-lovgivning med relation til denne naturkatastrofes art.
(12)Ifølge de franske myndigheder er der ikke nogen forsikringsdækning af de tilskudsberettigede omkostninger.
2.7Konklusion
I lyset af ovenstående betragtninger og efter en vurdering af de forelagte oplysninger konkluderer Kommissionen, at de katastrofer, der er omhandlet i ansøgningerne fra Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig, opfylder EUSF-forordningens betingelser for anvendelse af EUSF.
3.Finansiering
Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 (herefter "FFR-forordningen") giver mulighed for at anvende EUSF inden for rammerne af solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR). I punkt 10 i den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (IIA) samt om de nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, fastsættes de nærmere bestemmelser for anvendelse af EUSF inden for rammerne af SEAR.
Eftersom solidaritet var hovedbegrundelsen for at oprette EUSF, er Kommissionen af den opfattelse, at støtten bør være progressiv. Følgelig bør den del af skaderne, der overstiger tærsklen for anvendelse af EUSF i forbindelse med en "større naturkatastrofe" (dvs. i henhold til EUSF-forordningens artikel 2, stk. 2, enten 0,6 % af BNI eller 3 mia. EUR i 2011-priser, alt efter hvilket beløb der er lavest), medføre en højere støtteintensitet end den del af skaderne, der ligger under tærsklen. Det betyder, at støttebeløbet til et land, der er ramt af en katastrofe, og som opfylder betingelserne for en "større naturkatastrofe", beregnes ved at lægge to beløb sammen: 2,5 % af det samlede direkte skadeomfang under tærsklen og 6 % af den del af det samlede direkte skadeomfang, der ligger over tærskelværdien.
Den sats, der anvendes til at fastlægge støttebeløbene for en "regional naturkatastrofe", som ligger under den nationale tærskel, er 2,5 % af det samlede direkte skadeomfang. I henhold til EUSF-forordningens artikel 2, stk. 4, kan der også frigøres midler fra EUSF til naturkatastrofer i en støtteberettiget stat, der også er en større naturkatastrofe i en støtteberettiget nabostat. Når der ansøges om EUSF-midler baseret på kriteriet om "katastrofe i et naboland", er der ingen tærskler for det samlede direkte skadeomfang. Den sats, der anvendes til at fastlægge et støttebeløb i henhold til kriteriet om "katastrofe i et naboland", er den samme som ved en "regional katastrofe", dvs. 2,5 % af det samlede direkte skadeomfang. Bidraget må ikke overstige de anslåede samlede omkostninger ved de støtteberettigede tiltag.
Metoden til beregning af støtten fra EUSF blev fastsat i EUSF's årsberetning for 2002-2003 og godkendt af Rådet og Europa-Parlamentet. Kommissionen foreslår derfor budgetmyndigheden at anvende følgende beløb i forbindelse med de seks anvendelser:
|
Katastrofe
|
Samlet direkte skadeomfang
(EUR)
|
Tærskel for katastrofer
(EUR)
|
2,5 % af samlet direkte skadeomfang
(EUR)
|
2,5 % af det samlede direkte skadeomfang op til tærsklen for større katastrofer
(EUR)
|
6 % af det samlede direkte skadeomfang over tærsklen for større katastrofer (EUR)
|
Foreslået støttebeløb fra EUSF
(EUR)
|
Forskud
(EUR)
|
Restbeløb, der skal betales
(EUR)
|
|
|
|
regional / større
|
regional katastrofe
|
støtteberegning i forbindelse med en større katastrofe
|
|
|
|
|
Italien (Emilia-Romagna) – oversvømmelse (større katastrofe)
|
8 533 315 251
|
3 804 725 000
|
Ikke relevant
|
95 118 125
|
283 715 415
|
378 833 540
|
94 708 385
|
284 125 155
|
|
Slovenien – oversvømmelse (større katastrofe)
|
7 320 232 816
|
308 826 000
|
Ikke relevant
|
7 720 650
|
420 684 409
|
428 405 059
|
100 000 000
|
328 405 059
|
|
Østrig – oversvømmelse (naboland)
|
207 969 814
|
Ikke relevant
|
5 199 245
|
Ikke relevant
|
Ikke relevant
|
5 199 245
|
Ikke relevant
|
5 199 245
|
|
Grækenland – oversvømmelse (større katastrofe)
|
2 325 232 656
|
1 085 286 000
|
Ikke relevant
|
27 132 150
|
74 396 799
|
101 528 949
|
25 382 237
|
76 146 712
|
|
Italien (Toscana) – oversvømmelse (regional katastrofe)
|
2 712 473 053
|
1 719 230 000
|
67 811 826
|
Ikke relevant
|
Ikke relevant
|
67 811 826
|
Ikke relevant
|
67 811 826
|
|
Frankrig – oversvømmelse (regional katastrofe)
|
1 870 522 773
|
1 839 110 000
|
46 763 069
|
Ikke relevant
|
Ikke relevant
|
46 763 069
|
11 690 767
|
35 072 302
|
|
I ALT
|
1 028 541 689
|
231 781 389
|
796 760 300
|
Ved Rådets forordning 2024/765 af 29. februar 2024 om ændring af forordning (EU, Euratom) 2020/2093 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027 opdeles solidaritets- og nødhjælpsreserven (SEAR) i to særskilte instrumenter: den europæiske solidaritetsreserve og nødhjælpsreserven. Den europæiske solidaritetsreserve med et årligt beløb på 1 016 mio. EUR (i 2018-priser, svarende til 1 144,2 mio. EUR i 2024-priser) anvendes til bistand til at reagere på katastrofesituationer, der er omfattet af EUSF.
For at undgå, at den årlige tildeling opbruges for tidligt, fastsættes det i EUSF-forordningens artikel 3, stk. 7, og i den ændrede FFR-forordnings artikel 9, stk. 2, andet afsnit, at 25 % af den årlige EUSF-tildeling (dvs. 286 mio. EUR for 2024) fortsat bør være til rådighed den 1. oktober hvert år.
Sluttelig er et beløb på 50 000 000 EUR i overensstemmelse med EUSF-forordningens artikel 4a, stk. 4, allerede opført på det EU's almindelige budget for 2024 (i forpligtelses- og betalingsbevillinger) med henblik på udbetaling af eventuelle forskud.
Derfor er det maksimale beløb, der kan anvendes af EUSF fra tildelingen til den europæiske solidaritetsreserve for 2024 på nuværende tidspunkt 808 135 764 EUR, hvilket gør det muligt at dække betalingsbehovene i forbindelse med denne anvendelse.
|
Beløb, der er til rådighed inden for rammerne af EUSF i 2024:
|
|
|
Samlet årlig tildeling til EUSF for 2024
|
1 144 181 018
|
|
Tranche til rådighed efter den 1. oktober (−)
|
286 045 254
|
|
Forbeholdt forskudsbetalinger (−)
|
50 000 000
|
|
Beløb til rådighed før den 1. oktober (−)
|
808 135 764
|
|
Beløb i forbindelse med denne anvendelse
|
796 760 300
|
Til orientering har Kommissionen i 2024 ud af de 50 000 000 EUR, der allerede er opført på EU's almindelige budget for 2024 til forskudsbetalinger, allerede udbetalt et forskud til Grækenland vedrørende oversvømmelserne forårsaget af cyklonen "Daniel" på 25 382 237 EUR og et forskud til Frankrig vedrørende oversvømmelserne i den tidligere region Nord-Pas-de-Calais på 11 690 767 EUR. Det resterende disponible beløb til forskud er derfor på 12 926 996 EUR.
2024/0212 (BUD)
Forslag til
EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE
om anvendelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond med henblik på at yde bistand til Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig i forbindelse med seks naturkatastrofer i 2023
EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002 af 11. november 2002 om oprettelse af Den Europæiske Unions Solidaritetsfond, særlig artikel 4, stk. 3,
under henvisning til Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027, særlig artikel 9,
under henvisning til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2020 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning samt om nye egne indtægter, herunder en køreplan hen imod indførelse af nye egne indtægter, særlig punkt 10,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen, og
ud fra følgende betragtninger:
(1)Den Europæiske Unions Solidaritetsfond ("fonden") har til formål at gøre det muligt for Unionen at reagere hurtigt, effektivt og smidigt på katastrofesituationer for at udvise solidaritet med befolkningen i regioner, der rammes af større eller regionale naturkatastrofer eller større folkesundhedskriser.
(2)Fonden må ikke overstige de lofter, der er fastsat i artikel 9 i Rådets forordning (EU, Euratom) 2020/2093 som ændret ved forordning (EU, Euratom) 2024/765.
(3)Den 24. juli 2023 rettede Italien ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i Emilia-Romagna i maj 2023.
(4)Den 20. oktober 2023 rettede Slovenien ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i august 2023.
(5)Den 19. oktober 2023 rettede Østrig ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i august 2023.
(6)Den 20. november 2023 rettede Grækenland ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i september 2023.
(7)Den 19. januar 2024 rettede Italien ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i Toscana i oktober og november 2023.
(8)Den 24. januar 2024 rettede Frankrig ansøgning om anvendelse af fonden efter oversvømmelserne i november 2023.
(9)Ovennævnte ansøgninger opfylder betingelserne for at modtage et finansielt bidrag fra fonden, jf. artikel 4 i forordning (EF) nr. 2012/2002.
(10)Fonden bør derfor anvendes til at yde et finansielt bidrag til Italien, Slovenien, Østrig, Grækenland og Frankrig.
(11)For at minimere den tid, det tager at anvende fonden, bør denne afgørelse anvendes fra datoen for dens vedtagelse –
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Inden for rammerne af Den Europæiske Unions almindelige budget stilles der følgende beløb til rådighed i forpligtelses- og betalingsbevillinger fra Den Europæiske Unions Solidaritetsfond i forbindelse med naturkatastrofer:
a)et beløb på 378 833 540 EUR til Italien i forbindelse med oversvømmelserne i regionen Emilia-Romagna i maj 2023
b)et beløb på 428 405 059 EUR til Slovenien i forbindelse med oversvømmelsen i august 2023
c)et beløb på 5 199 245 EUR til Østrig i forbindelse med oversvømmelserne i august 2023
d)et beløb på 101 528 949 EUR til Grækenland i forbindelse med oversvømmelserne i september 2023
e)et beløb på 67 811 826 EUR til Italien i forbindelse med oversvømmelserne i regionen Toscana i oktober og november 2023
f)et beløb på 46 763 069 EUR til Frankrig i forbindelse med oversvømmelserne i den tidligere region Nord-Pas-de-Calais i november 2023.
Artikel 2
Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra… [datoen for dens vedtagelse].
Udfærdiget i Bruxelles, den .
På Europa-Parlamentets vegne
På Rådets vegne