|
12.8.2017 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 209/1 |
KOMMISSIONENS DELEGEREDE FORORDNING (EU) 2017/1464
af 2. juni 2017
om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 for så vidt angår handelsindrømmelser til Kosovo (*1) efter ikrafttrædelsen af stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Rådets forordning (EF) nr. 1215/2009 af 30. november 2009 om exceptionelle handelsforanstaltninger for lande og territorier, der deltager i eller er knyttet til Den Europæiske Unions stabiliserings- og associeringsproces (1), særlig artikel 7, litra a) og b), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
I henhold til forordning (EF) nr. 1215/2009 indrømmes der ubegrænset toldfri adgang til EU-markedet for næsten alle varer med oprindelse i de lande og territorier, der nyder fordel af stabiliserings- og associeringsprocessen i det omfang og indtil det tidspunkt, hvor der bliver indgået bilaterale aftaler med disse lande og territorier. |
|
(2) |
Den sidste af disse bilaterale aftaler, stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union og Det Europæiske Atomenergifællesskab på den ene side og Kosovo på den anden side, er blevet undertegnet (2) og indgået (3). Den trådte i kraft den 1. april 2016. |
|
(3) |
Stabiliserings- og associeringsaftalen fastlægger en aftalebaseret handelsordning mellem Unionen og Kosovo. De bilaterale handelsindrømmelser på Unionens side er sammenlignelige med de unilaterale præferencer, der blev tildelt ved forordning (EF) nr. 1215/2009. |
|
(4) |
I henhold til artikel 7 i forordning (EF) nr. 1215/2009 har Kommissionen beføjelser til at vedtage delegerede retsakter, der kan indføre de nødvendige ændringer og tekniske tilpasninger af bilag I og II til nævnte forordning, som følge af ændringer af koderne i den kombinerede nomenklatur og Taric-underopdelingerne, samt de nødvendige tilpasninger som følge af tildeling af handelspræferencer under andre aftaler mellem Unionen og de lande og territorier, der er omhandlet i nævnte forordning. |
|
(5) |
Videreførelsen af den unilaterale præference, der er tildelt alle de vestbalkanske lande og territorier i form af en toldsuspension for varer, der er omfattet af kapitel 7 og 8 i den kombinerede nomenklatur og deres adgang til det globale toldkontingent for vin på 30 000 hl, bør sikres. Eftersom det toldkontingent for spædkalveprodukter, der er tildelt Kosovo, indgår i stabiliserings- og associeringsaftalen med Kosovo, bør forordning (EF) nr. 1215/2009 ændres i overensstemmelse hermed. |
|
(6) |
Ved Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 (4) blev der desuden foretaget ændringer af den kombinerede nomenklatur for visse vin- og fiskeriprodukter, der er omfattet af forordning (EF) nr. 1215/2009, og derfor bør bilag I til nævnte forordning ændres og tilpasses i overensstemmelse hermed af klarhedshensyn. |
|
(7) |
Forordning (EF) nr. 1215/2009 bør derfor ændres i overensstemmelse hermed — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
I forordning (EF) nr. 1215/2009 foretages følgende ændringer:
|
1) |
Artikel 1 affattes således: »Artikel 1 Præferenceordninger 1. Varer med oprindelse i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovos toldområde, Montenegro eller Serbien, der er omfattet af kapitel 7 og 8 i den kombinerede nomenklatur, kan indføres i Unionen uden kvantitative restriktioner eller foranstaltninger med tilsvarende virkning og er fritaget for told og afgifter med tilsvarende virkning. 2. Varer med oprindelse i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, Kosovos toldområde, Montenegro eller Serbien skal fortsat være omfattet af bestemmelserne i denne forordning, hvor dette er angivet. Sådanne varer skal også være omfattet af enhver indrømmelse, der er fastsat i denne forordning, og som er mere favorabel end den, der er fastsat i bilaterale aftaler mellem Unionen og disse tredjelande.« |
|
2) |
I artikel 3, stk. 2, første afsnit, erstattes »475 tons« af »0 tons«. |
|
3) |
Bilag I affattes som anført i bilaget til denne forordning. |
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 2. juni 2017.
På Kommissionens vegne
Jean-Claude JUNCKER
Formand
(*1) Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring.
(1) EUT L 328 af 15.12.2009, s. 1. Senest ændret ved forordning (EU) 2015/2423 (EUT L 341 af 24.12.2015, s. 18).
(2) EUT L 290 af 6.11.2015, s. 4.
(3) EUT L 71 af 16.3.2016, s. 1.
(4) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1821 af 6. oktober 2016 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 294 af 28.10.2016, s. 1).
BILAG
»BILAG I
TOLDKONTINGENTER OMHANDLET I ARTIKEL 3, STK. 1
Uanset reglerne for fortolkningen af den kombinerede nomenklatur (KN), har varebeskrivelsen kun vejledende karakter, og præferenceordningen i dette bilag afgøres efter dækningen af KN-koderne. Hvor der er angivet ex KN-koder, fastlægges præferenceordningen ved den kombinerede anvendelse af KN-koden og den tilsvarende varebeskrivelse.
|
Løbenummer |
KN-kode |
Varebeskrivelse |
Kontingentmængde om året (1) |
Modtager |
Toldsats |
|
09.1571 |
0301 91 00 0302 11 00 0303 14 00 0304 42 00 ex 0304 52 00 0304 82 00 ex 0304 99 21 ex 0305 10 00 ex 0305 39 90 0305 43 00 ex 0305 59 85 ex 0305 69 80 |
Ørred (Salmo trutta, Oncorhynchus mykiss, Oncorhynchus clarki, Oncorhynchus aguabonita, Oncorhynchus gilae, Oncorhynchus apache og Oncorhynchus chrysogaster): levende; fersk eller kølet; frosset; tørret, saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til konsum |
0 ton |
Kosovos toldområde (2) |
0 % |
|
09.1573 |
0301 93 00 0302 73 00 0303 25 00 ex 0304 39 00 ex 0304 51 00 ex 0304 69 00 ex 0304 93 90 ex 0305 10 00 ex 0305 31 00 ex 0305 44 90 ex 0305 52 00 ex 0305 64 00 |
Karper (Cyprinus-arter, Carassius-arter, Ctenopharyngodon idellus, Hypophthalmichthys-arter, Cirrhinus-arter, Mylopharyngodon piceus, Catla catla, Labeo-arter, Osteochilus hasselti, Leptobarbus hoeveni, Megalobrama-arter): levende; fersk eller kølet; frosset; tørret, saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til konsum |
0 ton |
Kosovos toldområde (2) |
0 % |
|
09.1575 |
ex 0301 99 85 0302 85 10 0303 89 50 ex 0304 49 90 ex 0304 59 90 ex 0304 89 90 ex 0304 99 99 ex 0305 10 00 ex 0305 39 90 ex 0305 49 80 ex 0305 59 85 ex 0305 69 80 |
Blankesten (Dentex dentex og Pagellus-arter): levende; fersk eller kølet; frosset; tørret, saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til konsum |
0 ton |
Kosovos toldområde (2) |
0 % |
|
09.1577 |
ex 0301 99 85 0302 84 10 0303 84 10 ex 0304 49 90 ex 0304 59 90 ex 0304 89 90 ex 0304 99 99 ex 0305 10 00 ex 0305 39 90 ex 0305 49 80 ex 0305 59 85 ex 0305 69 80 |
Havbars (Dicentrarchus labrax): levende; fersk eller kølet; frosset; tørret; saltet eller i saltlage, røget; filet og andet fiskekød; mel, pulver og pellets, egnet til konsum |
0 ton |
Kosovos toldområde (2) |
0 % |
|
09.1530 |
ex 2204 21 93 ex 2204 21 94 ex 2204 21 95 ex 2204 21 96 ex 2204 21 97 ex 2204 21 98 ex 2204 22 93 ex 2204 22 94 ex 2204 22 95 ex 2204 22 96 ex 2204 22 97 ex 2204 22 98 ex 2204 29 93 ex 2204 29 94 ex 2204 29 95 ex 2204 29 96 ex 2204 29 97 ex 2204 29 98 |
Vin af friske druer, med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 15 % vol., undtagen mousserende vin |
30 000 hl |
Albanien (3), Bosnien-Hercegovina (4), Kosovos toldområde (5), Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien (6), Montenegro (7), Serbien (8). |
Fritagelse |
|
09.1560 |
ex 2204 21 93 ex 2204 21 94 ex 2204 21 95 ex 2204 21 96 ex 2204 21 97 ex 2204 21 98 ex 2204 22 93 ex 2204 22 94 ex 2204 22 95 ex 2204 22 96 ex 2204 22 97 ex 2204 22 98 ex 2204 29 93 ex 2204 29 94 ex 2204 29 95 ex 2204 29 96 ex 2204 29 97 ex 2204 29 98 |
Vin af friske druer, med et virkeligt alkoholindhold på ikke over 15 % vol., undtagen mousserende vin |
0 hl |
Kosovos toldområde (2) |
0 % |
(1) En samlet mængde pr. toldkontingent for indførsel med oprindelse i de præferenceberettigede lande og territorier.
(2) Underlagt de importrestriktioner, der er anført i bilag IV eller protokol II til stabiliserings- og associeringsaftalen mellem Den Europæiske Union på den ene side og Kosovo (Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/1999 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring) på den anden side
(3) Adgang for vine med oprindelse i Albanien til dette globale toldkontingent er betinget af, at de individuelle toldkontingenter i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Albanien, er opbrugt. Dette individuelle toldkontingent er åbnet under løbenummer 09.1512 og 09.1513.
(4) Adgang for vine med oprindelse i Bosnien-Hercegovina til dette globale toldkontingent er betinget af, at begge de individuelle toldkontingenter i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Bosnien-Hercegovina, er opbrugt. Disse individuelle toldkontingenter er åbnet under løbenummer 09.1528 og 09.1529.
(5) Adgang for vine med oprindelse i Kosovo til dette globale toldkontingent er betinget af, at det individuelle toldkontingent i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Kosovo, er opbrugt. Disse individuelle toldkontingenter er åbnet under løbenummer 09.1570 og 09.1572.
(6) Adgang for vine med oprindelse i Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien til dette globale toldkontingent er betinget af, at begge de individuelle toldkontingenter i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien, er opbrugt. Disse individuelle toldkontingenter er åbnet under løbenummer 09.1558 og 09.1559.
(7) Adgang for vine med oprindelse i Montenegro til dette globale toldkontingent, for så vidt at der er tale om varer henhørende under KN-kode 2204 21, er betinget af, at det individuelle toldkontingent i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Montenegro, er opbrugt. Dette individuelle toldkontingent er åbnet under løbenummer 09.1514.
(8) Adgang for vine med oprindelse i Serbien til dette globale toldkontingent er betinget af, at det individuelle toldkontingent i henhold til tillægsprotokollen om vin, der er indgået med Serbien, er opbrugt. Disse individuelle toldkontingenter er åbnet under løbenummer 09.1526 og 09.1527.