|
Den Europæiske Unions |
DA L-udgaven |
|
2026/2246 |
13.10.2026 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2026/2246
af 12. oktober 2026
om fornyelse af godkendelsen af saltsyre til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012
(EØS-relevant tekst)
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 af 22. maj 2012 om tilgængeliggørelse på markedet og anvendelse af biocidholdige produkter (1), særlig artikel 14, stk. 4, litra a), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Saltsyre blev optaget i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF (2) som et aktivstof til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 (desinfektionsmidler til privat brug og brug i det offentlige sundhedsvæsen og andre biocidholdige produkter). I henhold til artikel 86 i forordning (EU) nr. 528/2012 anses det derfor for at være godkendt i henhold til samme forordning med forbehold for de krav, der er fastsat i bilag I til direktiv 98/8/EF. Denne godkendelse skulle udløbe den 30. april 2024. Ved Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2619 blev godkendelsen forlænget til den 31. oktober 2026 (3). |
|
(2) |
Der blev den 26. oktober 2022 i overensstemmelse med artikel 13, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 indgivet en ansøgning om fornyelse af godkendelsen af saltsyre til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 (»ansøgningen«). Ansøgningen blev vurderet af Letlands kompetente myndighed (»den kompetente vurderingsmyndighed«). |
|
(3) |
Den 10. juni 2025 fremlagde den kompetente vurderingsmyndighed i henhold til artikel 14, stk. 2, første afsnit, i forordning (EU) nr. 528/2012 en anbefaling om fornyelse af godkendelsen af saltsyre for Det Europæiske Kemikalieagentur (»agenturet«). |
|
(4) |
I overensstemmelse med artikel 75, stk. 1, andet afsnit, litra a), i forordning (EU) nr. 528/2012 udarbejder Udvalget for Biocidholdige Produkter agenturets udtalelse vedrørende ansøgninger om fornyelse af godkendelsen af aktivstoffer. Dette udvalg vedtog agenturets udtalelse den 25. februar 2026 (4) under hensyntagen til den kompetente vurderingsmyndigheds konklusioner. |
|
(5) |
Agenturet konkluderede i sin udtalelse, at biocidholdige produkter af produkttype 2, som indeholder saltsyre, kan forventes stadig at opfylde kriterierne i artikel 19, stk. 1, litra b), i forordning (EU) nr. 528/2012, forudsat at visse betingelser vedrørende deres anvendelse er opfyldt. Betingelserne for fornyelse i artikel 12, stk. 1, i forordning (EU) nr. 528/2012 sammenholdt med samme forordnings artikel 4, stk. 1, anses derfor for at være opfyldt. |
|
(6) |
Godkendelsen af saltsyre til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 bør derfor fornyes, forudsat at visse betingelser er opfyldt. |
|
(7) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Det Stående Udvalg for Biocidholdige Produkter – |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Godkendelsen af saltsyre til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2 fornyes, under forudsætning af at betingelserne i bilaget overholdes.
Artikel 2
Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 12. oktober 2026.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 167 af 27.6.2012, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2012/528/oj.
(2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/8/EF af 16. februar 1998 om markedsføring af biocidholdige produkter (EFT L 123 af 24.4.1998, s. 1, ELI: http://data.europa.eu/eli/dir/1998/8/oj).
(3) Kommissionens gennemførelsesafgørelse (EU) 2023/2619 af 24. november 2023 om forlængelse af godkendelsen af saltsyre til anvendelse i biocidholdige produkter af produkttype 2, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 528/2012 (EUT L, 2023/2619, 27.11.2023, ELI: http://data.europa.eu/eli/dec_impl/2023/2619/oj).
(4) Udvalget for Biocidholdige Produkter: Opinion on the application for renewal of the approval of the active substance: Hydrochloric acid, Product type: 2, ECHA/BPC/523/2026, vedtaget den 25. februar 2026.
BILAG
|
Almindeligt anvendt navn |
IUPAC-navn Identifikationsnr. |
Aktivstoffets minimumsrenhedsgrad (1) |
Udløbsdato for godkendelsen |
Produkttype |
Særlige betingelser |
||||
|
Saltsyre |
Hydrogenchlorid EF-nr.: 231-595-7 CAS-nr.: 7647-01-0 |
99,9 % |
30. september 2041 |
2 |
Godkendelsen af biocidholdige produkter, der anvender saltsyre som aktivstof, er underlagt følgende betingelser:
|
||||
|
(1) Renheden angivet i denne kolonne var minimumsrenhedsgraden af det vurderede aktivstof. Aktivstoffet i det produkt, som er gjort tilgængeligt på markedet, kan have samme eller en anden renhedsgrad, hvis der er påvist teknisk ækvivalens med det vurderede aktivstof. |
|||||||||
ELI: http://data.europa.eu/eli/reg_impl/2026/2246/oj
ISSN 1977-0634 (electronic edition)