95/31/EF: KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. februar 1995 om ændring af den fortegnelse over virksomheder i Fællesskabet, som indrømmes midlertidig, begrænset undtagelse fra de særlige EF-sundhedsbestemmelser for produktion og markedsføring af fersk kød, der blev opstillet ved Kommissionens beslutning 94/14/EF (Tekst af betydning for EØS)
EF-Tidende nr. L 042 af 24/02/1995 s. 0044 - 0047
KOMMISSIONENS BESLUTNING af 10. februar 1995 om ændring af den fortegnelse over virksomheder i Fællesskabet, som indrømmes midlertidig, begrænset undtagelse fra de særlige EF-sundhedsbestemmelser for produktion og markedsføring af fersk kød, der blev opstillet ved Kommissionens beslutning 94/14/EF (Tekst af betydning for EØS) (95/31/EF) KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR - under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, under henvisning til Rådets direktiv 91/498/EØF af 29. juli 1991 om betingelserne for indrømmelse af midlertidige og begrænsede undtagelser fra de særlige EF-sundhedsbestemmelser for produktion og markedsføring af fersk kød (1), særlig artikel 2, stk. 2, og ud fra følgende betragtninger: Medlemsstaterne har tilsendt Kommissionen fortegnelser over virksomheder, som de har til hensigt at indrømme undtagelser fra bestemte forskrifter i Rådets direktiv 64/433/EØF (2), om sundhedsmæssige betingelser for produktion og afsætning af fersk kød ændret og kodificeret ved direktiv 91/497/EØF (3); denne virksomhedsfortegnelse blev opstillet ved Kommissionens beslutning 94/14/EF (4); det er nødvendigt at tilføje bestemte virksomheder til denne fortegnelse; de i denne beslutning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Veterinærkomité - VEDTAGET FØLGENDE BESLUTNING: Artikel 1 Virksomhederne i bilaget tilføjes til den liste, der blev opstillet ved beslutning 94/14/EØF. Artikel 2 Denne beslutning er rettet til medlemsstaterne. Udfærdiget i Bruxelles, den 10. februar 1995. På Kommissionens vegne Franz FISCHLER Medlem af Kommissionen (1) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 105. (2) EFT nr. 121 af 29. 7. 1964, s. 2012/64. (3) EFT nr. L 268 af 24. 9. 1991, s. 69. (4) EFT nr. L 14 af 17. 1. 1994, s. 1. BILAG Fortegnelse over EF-virksomheder, der indrømmes midlertidig, begrænset undtagelse - Rådets direktiv 91/498/EØF >TABELPOSITION>