EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.2.2019
COM(2019) 151 final
2019/0056(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
EUROPA-KOMMISSIONEN
Bruxelles, den 27.2.2019
COM(2019) 151 final
2019/0056(NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
BEGRUNDELSE
1.BAGGRUND FOR FORSLAGET
I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde foreskrives det, at medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politikker og beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet. Det er fastsat i traktaten, at Rådet skal vedtage retningslinjer for beskæftigelsespolitikker (artikel 148), og det præciseres, at disse skal være i overensstemmelse med de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik (artikel 121).
De overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker er ikke begrænset til en bestemt periode, mens retningslinjerne for beskæftigelsen skal fastlægges hvert år. Retningslinjerne blev for første gang vedtaget samlet (som en "integreret pakke") i 2010, hvilket understøttede Europa 2020-strategien. I 2018 blev de bragt i overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder, der blev proklameret i november 2017 af Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen, med henblik på at fremme reformer på nationalt plan og tjene som kompas i forbindelse med en fornyet konvergensproces i hele Europa.
Sammen med de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker fremlægges retningslinjerne for beskæftigelsen i form af en rådsafgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (del II i de integrerede retningslinjer), og de udgør retsgrundlaget for de landespecifikke henstillinger.
De overordnede mål og prioriteter i retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne gælder fortsat. I medfør af artikel 148, stk. 2, i TEUF skal gyldigheden af beskæftigelsesretningslinjerne for 2019 bekræftes af en rådsafgørelse efter høring af Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, Regionsudvalget og Beskæftigelsesudvalget. Retningslinjerne for beskæftigelsen blev vedtaget den 16. juli 2018 med henblik på at sikre fokus på politikgennemførelsen.
2.RESULTATER AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER
Ikke relevant.
3.JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET
EUT L 224 af 5.9.2018, s. 4.
2019/0056 (NLE)
Forslag til
RÅDETS AFGØRELSE
om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 148, stk. 2,
under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,
under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet 1 ,
under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 2 ,
under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget 3 ,
under henvisning til udtalelse fra Beskæftigelsesudvalget 4 , og
ud fra følgende betragtninger:
Medlemsstaterne og Unionen skal arbejde hen imod udviklingen af en samordnet strategi for beskæftigelse og særligt for fremme af en velkvalificeret, veluddannet og smidig arbejdsstyrke samt arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske forandringer, med henblik på at nå de mål om fuld beskæftigelse og fremskridt på det sociale område, der er fastsat i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union.
(2)I overensstemmelse med traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) har Unionen udarbejdet og gennemført politikinstrumenter til samordning af de finanspolitiske, makroøkonomiske og strukturelle politikker. Som led i disse instrumenter udgør nærværende retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker sammen med de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Unionens økonomiske politikker, der er fastsat i Rådets henstilling (EU) 2015/1184 5 , de integrerede retningslinjer for gennemførelse af Europa 2020-strategien. Disse integrerede retningslinjer skal være retningsgivende for gennemførelsen af politikkerne både i medlemsstaterne og i Unionen, hvilket er udtryk for den indbyrdes afhængighed medlemsstaterne imellem. Det således fremkomne sæt koordinerede nationale og europæiske politikker og reformer skal tilsammen udgøre en passende overordnet sammensætning af økonomiske og sociale politikker, hvilket bør afføde positive afsmittende virkninger.
(3)Under det europæiske semester samles de forskellige instrumenter i en overordnet ramme for integreret multilateralt tilsyn med økonomiske og budgetmæssige politikker samt beskæftigelses-, social- og arbejdsmarkedspolitikker og tager sigte på at nå Europa 2020-målene, herunder med hensyn til beskæftigelse, uddannelse og fattigdomsnedbringelse, som fastsat i Rådets afgørelse 2010/707/EU 6 . Samtidig med at de politiske mål om investeringsfremme, fortsatte strukturreformer og sikring af ansvarlige finanspolitikker er blevet fremmet, er det europæiske semester løbende blevet styrket og strømlinet siden 2015. Især er dets beskæftigelsesmæssige og sociale fokus blevet styrket, og dialogen med medlemsstaterne, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet er blevet uddybet.
(4)I november 2017 underskrev Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen en interinstitutionel proklamation om den europæiske søjle for sociale rettigheder, der hviler på 20 principper og rettigheder til støtte for velfungerende og retfærdige arbejdsmarkeder og velfærdssystemer. Søljen fungerer som referenceramme for overvågning af medlemsstaternes resultater på beskæftigelsesområdet og det sociale område, for fremme af reformer på nationalt plan samt for at tjene som kompas i forbindelse med en fornyet konvergensproces i hele Europa.
(5) De integrerede retningslinjer bør danne grundlag for landespecifikke henstillinger, som Rådet eventuelt måtte rette til medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør fuldt ud gøre brug af Den Europæiske Socialfond og andre EU-fonde, når de gennemfører retningslinjerne for beskæftigelsen. Selv om de integrerede retningslinjer er rettet til medlemsstaterne og Unionen, bør retningslinjerne gennemføres i partnerskab med alle nationale, regionale og lokale myndigheder og i tæt samarbejde med parlamenter, arbejdsmarkedets parter og repræsentanter for civilsamfundet.
(6)Beskæftigelsesudvalget og Udvalget for Social Beskyttelse bør overvåge, hvordan de relevante politikker gennemføres i lyset af beskæftigelsesretningslinjerne i overensstemmelse med deres respektive traktatbaserede mandater. Disse udvalg og andre af Rådets forberedende organer, der er involveret i samordningen af de økonomiske og sociale politikker, bør arbejde tæt sammen. Den politiske dialog mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bør opretholdes, navnlig hvad angår retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker.
(7)Udvalget for Social Beskyttelse blev hørt.
(8)De retningslinjer for beskæftigelsen, der blev vedtaget i 2018, bør forblive stabile, således at der kan fokuseres på gennemførelsen af dem. På grundlag af en vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet og den sociale situation siden vedtagelsen af beskæftigelsesretningslinjerne i 2018 er en ajourføring ikke nødvendig. Begrundelsen for deres vedtagelse i 2018 gælder fortsat, og retningslinjerne bør derfor opretholdes —
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Artikel 1
Retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som fastsat i bilaget til afgørelse (EU) 2018/1215 7 , opretholdes for 2019, og medlemsstaterne tager hensyn til dem i deres beskæftigelsespolitikker og reformprogrammer.
Artikel 2
Denne afgørelse er rettet til medlemsstaterne.
Udfærdiget i Bruxelles, den […].
På Rådets vegne
Formand