<?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?><CONCLUSION NNC="YES" xmlns:fmx="http://opoce" xmlns:xsi="http://www.w3.org/2001/XMLSchema-instance" xsi:noNamespaceSchemaLocation="http://formex.publications.europa.eu/schema/formex-05.58-20161101.xd"><BIB.CONCLUSION><REF.CASE FILE="n.a."><NO.CASE>C-646/15</NO.CASE></REF.CASE><NO.CELEX>62015CC0646</NO.CELEX><NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2016:1000">EU:C:2016:1000</NO.ECLI><NO.SEQ>0001</NO.SEQ><PAGE.FIRST.ECR>1</PAGE.FIRST.ECR><PAGE.SEQ>1</PAGE.SEQ><PAGE.LAST.ECR>14</PAGE.LAST.ECR><PAGE.TOTAL>14</PAGE.TOTAL></BIB.CONCLUSION><CURR.TITLE><PAGE.HEADER><P>FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT KOKOTT – SAG C-646/15</P><P>TRUSTEES OF THE P PANAYI ACCUMULATION &amp; MAINTENANCE SETTLEMENTS</P></PAGE.HEADER></CURR.TITLE><TITLE><TI><P><HT TYPE="UC">Forslag til afgørelse fra generaladvokat</HT></P><P><HT TYPE="UC">J. Kokott</HT></P><P>fremsat den <DATE ISO="20161221">21. december 2016</DATE><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0001"><P>Originalsprog: tysk.</P></NOTE></P></TI><STI><P><HT TYPE="BOLD">Sag C-646/15</HT></P><P>Trustees of the P Panayi Accumulation &amp; Maintenance Settlements</P><P>mod</P><P>Commissioners for Her Majesty’s Revenue and Customs</P><P><HT TYPE="NORMAL">(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter), Det Forenede Kongerige))</HT></P></STI></TITLE><INTERMEDIATE><INDEX IDX.CLOSE="«" SEPARATOR=" – " IDX.OPEN="»"><KEYWORD>Skattelovgivning</KEYWORD><KEYWORD>direkte skatter</KEYWORD><KEYWORD>exitbeskatning</KEYWORD><KEYWORD>anvendelse af de grundlæggende friheder på en trust, der ikke har status som selvstændig juridisk person</KEYWORD><KEYWORD>forholdsmæssigheden af en exitbeskatning på trods af fortsat bestående beskatningsmulighed</KEYWORD><KEYWORD>manglende mulighed for henstand</KEYWORD><KEYWORD>relevans af senere værdiændringer</KEYWORD><KEYWORD>hensyntagen til en senere beskatningsmulighed</KEYWORD></INDEX></INTERMEDIATE><CONTENTS.CONCLUSION><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">I –</HT></NO.P><TXT>Indledning</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0001"><NO.P>1.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal Domstolen bl.a. tage stilling til, om en trust (en organisationsform, der navnlig optræder i Det Forenede Kongerige) kan påberåbe sig de grundlæggende frihedsrettigheder i EUF-traktaten. Indtil videre er det kun EFTA-Domstolen, der har taget stilling til dette spørgsmål – i en sag med andre omstændigheder<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0002"><P>EFTA-Domstolens dom af <DATE ISO="20140709">9.7.2014</DATE>, Fred. Olsen (E-3/13, E-20/13, <HT TYPE="ITALIC">EFTA Court Reports</HT> 2014, 400).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0002"><NO.P>2.</NO.P><TXT>Dette spørgsmål er blevet rejst i forbindelse med beskatningen af urealiserede kapitalgevinster (såkaldte skjulte reserver) ved en særlig form for exitbeskatning. Denne beskatning udløses, når flertallet af trustens trustees flytter til udlandet, eller der udpeges trustees, hvoraf flertallet har bopæl i udlandet. Der foreligger på nuværende tidspunkt en omfattende retspraksis vedrørende exitbeskatning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0003"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140123">23.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>DMC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-164/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:20">EU:C:2014:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060907">7.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>N</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-470/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:525">EU:C:2006:525</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Denne beskatning er principielt lovlig. En sådan flytning betyder ikke, at oprindelsesmedlemsstaten skal give afkald på sin ret til at beskatte kapitalgevinster, der er opstået inden for rammerne af dens beskatningskompetence før nævnte flytning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0004"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Det samme må gælde for retten til at korrigere en skattelettelse, der hidtil er indrømmet i form af afskrivninger, såfremt denne ligeledes har medført, at der er opstået skjulte reserver. I tidens løb er der dog i retspraksis blevet opstillet visse krav til exitbeskatningen. EU-lovgiver har også støttet sig på denne retspraksis, da der<?PAGE NO="2"?> for nylig i artikel 5 i direktiv (EU) 2016/1164<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0005"><P>Rådets direktiv af <DATE ISO="20160712">12.7.2016</DATE> om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion – <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="193" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 193, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE> – der imidlertid ikke finder anvendelse i den foreliggende sag – endog indførtes en forpligtelse til exitbeskatning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0006"><P>Artikel 5 i direktiv (EU) 2016/1164 har følgende ordlyd: <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0001" REF.END="QE0001"/>Et skattesubjekt er skattepligtigt af et beløb svarende til markedsværdien af de overførte aktiver på aktivernes udflytningstidspunkt, minus deres skattemæssige værdi, hvis en af følgende betingelser er opfyldt: […] c) et skattesubjekt flytter sit skattemæssige hjemsted til en anden medlemsstat […].<QUOT.END REF.START="QS0001" CODE="00AB" ID="QE0001"/></P></NOTE>. Sidstnævnte viser tydeligt, at der over tid er sket en ændring i retsbevidstheden, der også kan påvirke den retlige bedømmelse ex post<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0007"><P>Jf. allerede Karl Doehring, <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0002" REF.END="QE0002"/>Die Wirkung des Zeitablaufs auf den Bestand völkerrechtlicher Regeln<QUOT.END REF.START="QS0002" CODE="00AB" ID="QE0002"/>, <HT TYPE="ITALIC">Jahrbuch der Max-Planck-Gesellschaft zur Förderung der Wissenschaften e.V</HT>., Generalverwaltung der Max-Planck-Gesellschaft, München, 1964, s. 70-89.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0003"><NO.P>3.</NO.P><TXT>I den foreliggende sag skal Domstolen tage stilling til, om der også foreligger en beskatningsret, når exitstaten på trods af flytningen fortsat har en vis beskatningsmulighed. Der skal ligeledes tages stilling til, om en frivillig realisering af skjulte reserver, der finder sted efter skatteansættelsen, men før den skyldige skat forfalder til betaling, kan have betydning for denne vurdering.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">II –</HT></NO.P><TXT>Retsforskrifter</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT>EU-retten</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0004"><NO.P>4.</NO.P><TXT>De relevante retsregler i EU-retten er de grundlæggende friheder i henhold til artikel 49, 56, 63 og artikel 54 TEUF (tidligere artikel 43, 49, 56 og 48 EF)<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0008"><P>Tidsmæssigt finder bestemmelserne i EF-traktaterne anvendelse. Da bestemmelsernes indhold er identisk, anvendes i det følgende for nemheds skyld den aktuelle nummerering.</P></NOTE>. Artikel 54 TEUF regulerer i denne forbindelse anvendelsen af etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser (sammenholdt med artikel 62 TEUF) på selskaber:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0003" REF.END="QE0003"/>Selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige hjemsted, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Unionen, ligestilles, for så vidt angår anvendelsen af bestemmelserne i dette kapitel, med personer, der er statsborgere i medlemsstaterne.</P><P>Ved selskaber forstås privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten, med undtagelse af selskaber, som ikke arbejder med gevinst for øje.<QUOT.END REF.START="QS0003" CODE="00AB" ID="QE0003"/></P></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT>National ret</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0005"><NO.P>5.</NO.P><TXT>Ifølge den forelæggende rets redegørelse reguleres beskatningen af kapitalgevinster i Det Forenede Kongerige hovedsageligt af Taxation of Chargeable Gains Act 1992 (lov om beskatning af skattepligtige gevinster af 1992, herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0004" REF.END="QE0004"/>TCGA<QUOT.END REF.START="QS0004" CODE="00AB" ID="QE0004"/>). I henhold til section 2(1) i TCGA<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0009"><P>I den affattelse, som var gældende på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen.</P></NOTE> skal en person betale kapitalgevinstskat af skattepligtige gevinster i et skatteår, hvor han på noget tidspunkt havde bopæl i Det Forenede Kongerige eller havde sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige, dvs. at han sædvanligvis opholdt sig dér. I henhold til section 69 i TCGA i den affattelse, der fandt anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, skal trustees betragtes som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0005" REF.END="QE0005"/>et samlet og varigt organ bestående af personer<QUOT.END REF.START="QS0005" CODE="00AB" ID="QE0005"/>, der adskiller sig fra de personer, der fra tid til anden kan være trustees. Den samme bestemmelse fastsætter, at <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0006" REF.END="QE0006"/>dette organ skal betragtes som om, at det har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige, medmindre den generelle administration af trusterne finder sted uden for Det Forenede Kongerige, og trustees eller flertallet af dem ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige<QUOT.END REF.START="QS0006" CODE="00AB" ID="QE0006"/>.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="3"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0006"><NO.P>6.</NO.P><TXT>I henhold til section 15(2) i TCGA defineres alle gevinster som skattepligtige gevinster hvad angår kapitalgevinstbeskatningen. Aktiverne, der er genstand for beskatningen, omfatter alle former for immaterielle goder herunder aktier i selskaber (section 21(1)).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0007"><NO.P>7.</NO.P><TXT>I henhold til section 80 i TCGA er der tale om en afhændelse, såfremt flertallet af trustees i en trust på noget tidspunkt ophører med at have bopæl eller sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige. Under sådanne omstændigheder bliver de anset for umiddelbart forud for dette tidspunkt at have afhændet og straks generhvervet visse <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0007" REF.END="QE0007"/>definerede aktiver<QUOT.END REF.START="QS0007" CODE="00AB" ID="QE0007"/> i trusten til markedsværdi. Forfaldsdatoen for betalingen af skatten er den 31. januar i det følgende år. Trustees har ikke mulighed for at udskyde skattebetalingen til efter denne dato eller for at foretage afdragsvis betaling.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0008"><NO.P>8.</NO.P><TXT>Section 87 i TCGA bestemmer ifølge den forelæggende ret, at kapitalgevinster, der realiseres af trustees, der ikke har bopæl eller sædvanligt opholdssted i Det Forenede Kongerige, skal tilskrives de begunstigede, i det omfang der foretages kapitalbetalinger til de begunstigede. I denne sammenhæng behandles kapitalgevinster, der realiseres af ikke-hjemmehørende trustees, som om, trustees havde bopæl i Det Forenede Kongerige. Disse kapitalgevinster tilskrives dernæst de begunstigede, der modtager kapitalbetalinger fra trustees. De begunstigede, som har bopæl i Det Forenede Kongerige, skal beskattes af den del af deres tilskrevne kapitalgevinster, der svarer til kapitaludlodningen.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">III –</HT></NO.P><TXT>Tvisten i hovedsagen</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0009"><NO.P>9.</NO.P><TXT>Hovedsagen omhandler fire truster, der oprindeligt blev etableret med trustees, der havde bopæl i Det Forenede Kongerige, men som efterfølgende blev delvist udskiftet med nye trustees, hvorefter flertallet af trustees havde bopæl på Cypern. Appellanterne er de nuværende trustees – med bopæl på Cypern – i de fire truster.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0010"><NO.P>10.</NO.P><TXT>Fire truster blev oprettet af Panico Panayi (født på Cypern) i 1992, til fordel for hans tre børn og andre familiemedlemmer (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0008" REF.END="QE0008"/>de begunstigede<QUOT.END REF.START="QS0008" CODE="00AB" ID="QE0008"/>). Panico Panayi er ikke begunstiget i nogle af trusterne, hvilket hans kone heller ikke er, så længe han er i live. Imidlertid forbliver han kompetent til som <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0009" REF.END="QE0009"/>protektor<QUOT.END REF.START="QS0009" CODE="00AB" ID="QE0009"/> at udpege nye eller yderligere trustees til trusterne. De begunstigede har ikke kompetence til at udpege trustees.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0011"><NO.P>11.</NO.P><TXT>På tidspunktet for Panico Panayis oprettelse af trusten i 1992 havde han og hans kone og deres børn alle sammen bopæl i Det Forenede Kongerige.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0012"><NO.P>12.</NO.P><TXT>Panico Panayi havde ind da opbygget et vellykket forretningsforetagende (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0010" REF.END="QE0010"/>Cambos<QUOT.END REF.START="QS0010" CODE="00AB" ID="QE0010"/>) i Det Forenede Kongerige. Ved etableringen af trusterne overførte han 40% af aktierne i dette forretningsforetagendes holdingselskab til trusterne. De oprindelige trustees i trusterne var Panico Panayi og et trust-selskab, der var hjemmehørende i Det Forenede Kongerige, KSL Trustees Ltd. (herefter <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0011" REF.END="QE0011"/>KSL<QUOT.END REF.START="QS0011" CODE="00AB" ID="QE0011"/>). Panico Panayis kone blev tilføjet som trustee i 2003.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0013"><NO.P>13.</NO.P><TXT>I begyndelsen af 2004 besluttede Panico Panayi og hans kone sig for at forlade Det Forenede Kongerige for at vende permanent tilbage til Cypern. De trådte begge tilbage som trustees i trusterne den <DATE ISO="20040819">19. august 2004</DATE>, selv om dette ikke var et krav efter loven. Den samme dato udpegede Panico Panayi tre nye trustees, der alle havde bopæl på Cypern. Herefter blev administrationen af trusterne flyttet til Cypern. Eftersom flertallet af trustees i de pågældende fire truster ophørte med at have bopæl i Det Forenede Kongerige den <DATE ISO="20040819">19. august 2004</DATE>, fandt [den fiktive] afhændelse[n] i henhold til section 80 sted på denne dato. Denne ændring gav anledning til kapitalgevinstbeskatning af stigningen af aktivernes værdi i de fire trusters trustfond frem til den <DATE ISO="20040819">19. august 2004</DATE>. Følgelig opstod der en skattepligtig kapitalgevinst for skatteåret 2004/2005. Forfaldsdatoen for betalingen af skatten var den <DATE ISO="20060131">31. januar 2006</DATE>. Som det fremgår, var det ikke muligt for trustees at udskyde skattebetalingen til efter denne dato eller for at foretage afdragsvis betaling.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="4"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0014"><NO.P>14.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20040901">1. september 2004</DATE> forlod Panico Panayis kone Det Forenede Kongerige og flyttede til Cypern sammen med deres yngste barn. De to ældste børn (der begge var begunstigede i trusterne) forblev i første omgang i Det Forenede Kongerige med henblik på at fuldføre deres universitetsuddannelser. Først derefter flyttede de til Cypern. Panico Panayi fulgte efter dem den <DATE ISO="20050323">23. marts 2005</DATE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0015"><NO.P>15.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20051214">14. december 2005</DATE> trådte KSL tilbage som trustee i de fire truster. Den <DATE ISO="20051219">19. december 2005</DATE> solgte trustees trusternes aktier i Cambos. Deres samlede andel af nettoprovenuet ved salget var ca. 30 mio. GBP.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0016"><NO.P>16.</NO.P><TXT>Den <DATE ISO="20060511">11. maj 2006</DATE> blev Panico Panayi og hans kone genudpeget som trustees i trusterne. Alle de nuværende trustees havde herefter bopæl på Cypern.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">IV –</HT></NO.P><TXT>Retsforhandlingerne ved Domstolen</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0017"><NO.P>17.</NO.P><TXT>First-tier Tribunal (Tax Chamber) (ret i første instans (afdelingen for sager om skatter og afgifter)) i Det Forenede Kongerige, ved hvilken sagen er anlagt, har den <DATE ISO="20151203">3. december 2015</DATE> forelagt Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål i henhold til artikel 267 TEUF:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0012" REF.END="QE0012"/>1)</NO.P><TXT>Er det foreneligt med etableringsfriheden, de frie kapitalbevægelser og den frie udveksling af tjenesteydelser, at en medlemsstat indfører og opretholder lovgivning såsom section 80 i Taxation of Chargeable Gains Act 1992, hvorefter der sker beskatning af urealiserede gevinster på værdien af aktiver i en trust[…], såfremt trustees i en trust på noget tidspunkt ophører med at have bopæl eller sædvanligt opholdssted i medlemsstaten?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Forudsat at en sådan beskatning begrænser udøvelsen af den relevante frihed, kan en sådan beskatning da begrundes i en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen, og er en sådan beskatning da forholdsmæssig, såfremt lovgivningen hverken giver trustees mulighed for at udskyde beskatningen eller at foretage afdragsvis betaling eller tager hensyn til et efterfølgende fald i værdien af trustens aktiver?</TXT></NP></ITEM></LIST><P>Navnlig forelægges Domstolen følgende spørgsmål:</P><LIST TYPE="ARAB"><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Er det i strid med nogle af de grundlæggende friheder, at en medlemsstat beskatter urealiserede kapitalgevinster på værdistigningen af aktiverne i en trust på det tidspunkt, hvor flertallet af trustees ophører med at have bopæl eller sædvanligt opholdssted i medlemsstaten?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>4)</NO.P><TXT>Kan den restriktion af den frie bevægelighed, der opstår ved denne exitbeskatning, begrundes i hensynet til at sikre en afbalanceret fordeling af beskatningskompetencen under omstændigheder, hvor det var muligt, at kapitalgevinster i form af realiserede gevinster stadig kunne beskattes, men kun såfremt bestemte omstændigheder opstod i fremtiden?</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>5)</NO.P><TXT>Skal forholdsmæssigheden bestemmes ud fra de faktiske omstændigheder i den enkelte sag? Er den restriktion, der opstår ved en sådan beskatning, navnlig forholdsmæssig under omstændigheder, hvor:</TXT><P><LIST TYPE="alpha"><ITEM><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>lovgivningen ikke fastsætter en mulighed for at udskyde skattebetalingen eller for afdragsvis betaling, eller for at der kan tages hensyn til efterfølgende fald i værdien af trustens aktiver efter exit</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>men hvor, under de særlige omstændigheder ved den skatteansættelse, som er genstand for appel, aktiverne blev solgt, før skatten forfaldt, og de relevante aktiver ikke faldt i værdi mellem flytningen af trusten og salgsdatoen?<QUOT.END REF.START="QS0012" CODE="00AB" ID="QE0012"/></TXT></NP></ITEM></LIST></P></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR><?PAGE NO="5"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0018"><NO.P>18.</NO.P><TXT>Trustees i de fire truster, som blev oprettet af Panico Panayi, Republikken Østrig, EFTA-Tilsynsmyndigheden, den norske regering, Det Forenede Kongerige og Kommissionen har indgivet skriftlige indlæg vedrørende disse spørgsmål. Trustees i de fire truster, som blev oprettet af Panico Panayi, EFTA-Tilsynsmyndigheden, Det Forenede Kongerige og Kommissionen deltog i retsmødet den <DATE ISO="20161020">20. oktober 2016</DATE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">V –</HT></NO.P><TXT>Retlig bedømmelse</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>A –</NO.P><TXT>Formaliteten</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0019"><NO.P>19.</NO.P><TXT>Republikken Østrig har gjort gældende, at det femte spørgsmål, litra a), om hensyntagen til senere fald i værdien er hypotetisk, da en stor del af aktiverne i det konkrete tilfælde blev afhændet, og det ikke er blevet gjort gældende, at der indtrådte fald i værdien i mellemtiden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0020"><NO.P>20.</NO.P><TXT>Ifølge fast retspraksis er der formodning for, at de spørgsmål, der forelægges af den nationale ret, er relevante. Dette gælder i al fald, når den har forelagt spørgsmål om EU-rettens fortolkning på baggrund af de retlige og faktiske omstændigheder, som den har ansvaret for at fastlægge – og hvis rigtighed det ikke tilkommer Domstolen at efterprøve<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0010"><P>Jf. bl.a. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Domstolen kan kun afvise at træffe afgørelse om en anmodning fra en national ret, hvis det klart fremgår, at den ønskede fortolkning af EU-retten savner enhver forbindelse med realiteten i hovedsagen eller dennes genstand. Det samme gælder, såfremt problemet er af hypotetisk karakter, eller såfremt Domstolen ikke råder over de faktiske og retlige oplysninger, som er nødvendige for, at den kan give en hensigtsmæssig besvarelse af de forelagte spørgsmål<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0011"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0029">29</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150122">22.1.2015</DATE>, <NAME.CASE>Stanley International Betting og Stanleybet Malta</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-463/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:25">EU:C:2015:25</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0021"><NO.P>21.</NO.P><TXT>Den forelæggende ret spørger med det femte spørgsmål, litra a), om foranstaltningen (beskatning på exittidspunktet) er forholdsmæssig, når den lov, der ligger til grund for beskatningen, ikke indeholder en mulighed for at tage hensyn til senere fald i værdien. Det er imidlertid absolut muligt, at bedømmelsen af, om beskatningen på tidspunktet for skatteansættelsen er forholdsmæssig, inden for rammerne af skatteinddrivelsen skal ske på dette tidspunkt og dermed uafhængigt af omstændigheder, der indtræder efterfølgende. Dermed er den forelæggende rets spørgsmål i al fald ikke åbenbart af rent hypotetisk karakter.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="2"><TITLE><TI><NP><NO.P>B –</NO.P><TXT>Bedømmelse af de præjudicielle spørgsmåls indhold</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>1.</NO.P><TXT>Det første og det tredje præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Trust som anden juridisk person</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0022"><NO.P>22.</NO.P><TXT>Det første og det tredje præjudicielle spørgsmål, der skal behandles samlet, rejser for det første spørgsmålet om, hvorvidt en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0013" REF.END="QE0013"/>organisation<QUOT.END REF.START="QS0013" CODE="00AB" ID="QE0013"/> som en trust (oprettet efter Det Forenede Kongeriges ret) i den foreliggende sag kan påberåbe sig en af de grundlæggende friheder.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="6"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0023"><NO.P>23.</NO.P><TXT>Det afhænger af, om en trust er en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0014" REF.END="QE0014"/>anden juridisk person<QUOT.END REF.START="QS0014" CODE="00AB" ID="QE0014"/> som omhandlet i artikel 54 TEUF. Domstolen har endnu ikke taget stilling til dette spørgsmål. Derimod har EFTA-Domstolen bekræftet, at de grundlæggende friheder finder anvendelse på en trust oprettet i Liechtenstein, hvis <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0015" REF.END="QE0015"/>deltagere<QUOT.END REF.START="QS0015" CODE="00AB" ID="QE0015"/> blev beskattet i Norge<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0012"><P>EFTA-Domstolens dom af <DATE ISO="20140709">9.7.2014</DATE>, Fred. Olsen (E-3/13, E-20/13, <HT TYPE="ITALIC">EFTA Court Reports</HT> 2014, 400).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0024"><NO.P>24.</NO.P><TXT>Udgangspunktet for besvarelsen af spørgsmålet er, at artikel 54 TEUF udvider anvendelsesområdet for de pågældende grundlæggende friheder til andre aktører end fysiske personer. Navnlig ligestilles selskaber, som er oprettet i overensstemmelse med en medlemsstats lovgivning, og hvis vedtægtsmæssige formål, hovedkontor eller hovedvirksomhed er beliggende inden for Unionen, med personer, der er statsborgere i medlemsstaterne.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0025"><NO.P>25.</NO.P><TXT>Dermed kan både de fysiske personer, der anvender trusten, i deres egenskab af statsborgere i en medlemsstat, (iboende) og også trusten i sig selv komme i betragtning som berettigede. Sidstnævnte gælder dog kun, såfremt trusten kan anses for et selskab som omhandlet i artikel 54, første punktum, TEUF.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0026"><NO.P>26.</NO.P><TXT>Ved selskaber forstås i henhold til artikel 54, andet punktum, TEUF privatretlige selskaber, heri indbefattet kooperative selskaber, samt alle andre juridiske personer, der henhører under den offentlige ret eller privatretten. Det særegne ved en trust er, at den på grundlag af sin konstruktion <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0016" REF.END="QE0016"/>kun<QUOT.END REF.START="QS0016" CODE="00AB" ID="QE0016"/> består i at administrere andres aktiver til fordel for en tredjemand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0027"><NO.P>27.</NO.P><TXT>En rent aftalemæssig forpligtelse til at administrere andres aktiver (det såkaldte mandat) danner principielt ikke et tilstrækkeligt grundlag for et selskab som omhandlet i artikel 54 TEUF, der adskiller sig fra administratoren (trustee). Desuden har den i sagen omhandlede trust i henhold til national ret ikke status som selvstændig juridisk person, hvilket den forelæggende ret, Kommissionen og Norges regering samstemmende har gjort gældende.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0028"><NO.P>28.</NO.P><TXT>En status som selvstændig juridisk person er imidlertid ikke et krav i forbindelse med artikel 54 TEUF. Hvis dette var tilfældet, ville den enkelte nationale lovgiver frit kunne udvide eller indskrænke anvendelsesområdet for etableringsfriheden og den frie udveksling af tjenesteydelser ved at tildele eller inddrage en status som juridisk person. Det er under alle omstændigheder vanskeligt at fastslå, hvad forskellen på en status som selvstændig juridisk person og den <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0017" REF.END="QE0017"/>blotte<QUOT.END REF.START="QS0017" CODE="00AB" ID="QE0017"/> retsevne bør være<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0013"><P>Jf. f.eks. Bundesgerichtshofs (den tyske forbundsdomstol) dom af <DATE ISO="20010129">29.1.2001</DATE> – II ZR 331/00, NJW 2001, 1056 om tyske personselskabers <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0018" REF.END="QE0018"/>begrænsede retssubjektivitet<QUOT.END REF.START="QS0018" CODE="00AB" ID="QE0018"/>.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0029"><NO.P>29.</NO.P><TXT>Den sondring mellem organisatoriske strukturer med eller uden status som juridisk person, som man undertiden finder i national ret, kan derfor – i modsætning til, hvad Det Forenede Kongerige har anført under retsmødet – ikke overføres på EU-retten. I overensstemmelse hermed har Domstolen tidligere betegnet et selskab, der ikke havde status som juridisk person efter national ret, som en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0019" REF.END="QE0019"/>privatretlig juridisk person<QUOT.END REF.START="QS0019" CODE="00AB" ID="QE0019"/><NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0014"><P>Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20090604">4.6.2009</DATE>, <NAME.CASE>SALIX Grundstücks-Vermietungsgesellschaft</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-102/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:345">EU:C:2009:345</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0074">74</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0030"><NO.P>30.</NO.P><TXT>Desuden skal artikel 54 TEUF og dermed også begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0020" REF.END="QE0020"/>andre juridiske personer<QUOT.END REF.START="QS0020" CODE="00AB" ID="QE0020"/> ikke fortolkes indskrænkende<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0015"><P>Tilsvarende EFTA-Domstolens dom af <DATE ISO="20140709">9.7.2014</DATE>, Fred. Olsen (E-3/13, E-20/13, <HT TYPE="ITALIC">EFTA Court Reports</HT> 2014, 400).</P></NOTE>. Ved også at lade de grundlæggende friheder gælde for selskaber tages der navnlig hensyn til den omstændighed, at væsentlige markedsaktører organiseres i form af selskaber. Det fremmer gennemførelsen af målet om det indre marked i artikel 26, stk. 2, TEUF. Dette formål taler for en inddragelse af organisationsformer som en trust. Ganske vist kan deltagerne i et selskab under alle omstændigheder påberåbe sig de grundlæggende friheder uden artikel 54 TEUF. Det ville dog være meget omstændeligt og medføre, at et selskab ganske vist kan handle direkte i retsforhold, men ikke kan gøre de grundlæggende friheder gældende som enhed, men kun indirekte via sine deltagere.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="7"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0031"><NO.P>31.</NO.P><TXT>Artikel 54 skal derfor sikre, at enkeltpersoner også kan forfølge de interesser, der er beskyttet ved de grundlæggende friheder, ved at stifte eller erhverve en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0021" REF.END="QE0021"/>anden juridisk person<QUOT.END REF.START="QS0021" CODE="00AB" ID="QE0021"/>. Dette fremmer en effektiv organisation af en erhvervsmæssig virksomhed og letter dermed udøvelsen af de grundlæggende friheder, idet det ikke er de personer, der handler via et selskab eller en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0022" REF.END="QE0022"/>anden juridisk person<QUOT.END REF.START="QS0022" CODE="00AB" ID="QE0022"/>, der skal påberåbe sig en tilsidesættelse af disse friheder, men derimod den økonomiske aktør, der primært berøres heraf.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0032"><NO.P>32.</NO.P><TXT>I modsætning til, hvad Norge har anført, skal begrebet <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0023" REF.END="QE0023"/>andre juridiske personer<QUOT.END REF.START="QS0023" CODE="00AB" ID="QE0023"/> som omhandlet i artikel 54 TEUF fortolkes selvstændigt i lyset af denne målsætning. Begrebet henviser ikke blot til selskaber med status som selvstændig juridisk person, der skal bedømmes på grundlag af de forskellige nationale retsordener.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0033"><NO.P>33.</NO.P><TXT>Derfor omfatter det EU-retlige begreb <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0024" REF.END="QE0024"/>andre juridiske personer<QUOT.END REF.START="QS0024" CODE="00AB" ID="QE0024"/> enhver organisatorisk enhed, ved hjælp af hvilken medlemmerne (dvs. de personer, der anvender enheden) kan optræde i retsforhold. For at den organisatoriske enhed (til forskel fra hvert enkelt medlem) kan være berørt som enhed, skal den imidlertid have en vis grad af selvstændighed, der gør det muligt for enheden at optræde i retsforhold <HT TYPE="ITALIC">som enhed</HT>. Enheden skal ligeledes kunne træffe samlede beslutninger og derved adskille sig fra de personer, der anvender den.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0034"><NO.P>34.</NO.P><TXT>For så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt sådanne markedsaktører adskiller sig fra de personer, der anvender dem, skal den enkelte nationale retsorden imidlertid inddrages. I det omfang den nationale ret indrømmer eller pålægger den enkelte enhed (her trusten) selvstændige rettigheder og pligter, handler enheden i så henseende <HT TYPE="ITALIC">som enhed</HT> i retsforhold. Dette spørgsmål er – som Det Forenede Kongerige gjorde gældende under retsmødet – et forudgående spørgsmål, som på EU-rettens nuværende udviklingstrin kun kan besvares i henhold til den gældende nationale lovgivning og ikke kan afgøres af Domstolen i hvert enkelt konkret tilfælde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0016"><P>Tilsvarende ved selskaber: Jf. dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0026">26</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I den foreliggende sag er der dog – som sagsøgeren, Kommissionen og Republikken Østrig også har anført – en del, der taler for, at trusten som enhed og ikke kun de pågældende trustees som enkeltpersoner handler i retsforhold, bl.a. på grundlag af formuleringen i section 69 i TCGA (fastsættelse af en bopæl for trustee-organet).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0035"><NO.P>35.</NO.P><TXT>Det tilkommer den nationale ret at afgøre, om trusten i det foreliggende tilfælde kan handle som enhed i retsforhold, eller om dette kun er muligt for de pågældende trustees, der er tillagt egne rettigheder og pligter. Handler trusten som enhed, skal denne også anses for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0025" REF.END="QE0025"/>anden juridisk person<QUOT.END REF.START="QS0025" CODE="00AB" ID="QE0025"/> som omhandlet i artikel 54, andet punktum, TEUF.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Etableringsfriheden</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0036"><NO.P>36.</NO.P><TXT>Desuden skal der tages stilling til, hvilken grundlæggende frihed enten trusten eller trustees kan påberåbe sig, såfremt en beskatning af urealiserede skjulte reserver kun finder sted af den grund, at trustens hovedsæde (eller flertallet af trustees’ bopæl eller sædvanlige opholdssted) i kraft af en fiktion i den nationale ret flyttes til en anden medlemsstat. Parterne har i denne sammenhæng anført de frie kapitalbevægelser, den frie udveksling af tjenesteydelser og etableringsfriheden.</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="8"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0037"><NO.P>37.</NO.P><TXT>I henhold til artikel 43 TEU (nu artikel 49 TEUF) indebærer etableringsfriheden, at statsborgere i en medlemsstat har adgang til at optage og udøve selvstændig erhvervsvirksomhed på en anden medlemsstats område<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0017"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040311">11.3.2004</DATE>, <NAME.CASE>de Lasteyrie du Saillant</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-9/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:138">EU:C:2004:138</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0040">40</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100121">21.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>SGI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:26">EU:C:2010:26</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0038">38</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Selv om traktatbestemmelserne om etableringsfriheden ifølge deres ordlyd skal sikre national behandling i værtsmedlemsstaten, indebærer de samtidig et forbud mod, at oprindelsesmedlemsstaten lægger hindringer i vejen for, at en af dens statsborgere etablerer sig i en anden medlemsstat, eller at et selskab, som er stiftet i overensstemmelse med dens lovgivning, gør det<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0018"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100121">21.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>SGI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:26">EU:C:2010:26</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051213">13.12.2005</DATE>, <NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0038"><NO.P>38.</NO.P><TXT>Administrationen af andres aktiver, der forestås af en trust eller dennes trustees, er en selvstændig virksomhed. Kravet om deltagelse i det økonomiske liv er ligeledes opfyldt, idet en aktiv administration af aktiver i så henseende er tilstrækkelig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0019"><P>Jf. også dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060914">14.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>Centro di Musicologia Walter Stauffer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-386/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:568">EU:C:2006:568</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0039"><NO.P>39.</NO.P><TXT>Selv om den aktive administration af andres aktiver eventuelt ikke hører ind under momslovgivningens anvendelsesområde<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0020"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19960620">20.6.1996</DATE>, <NAME.CASE>Wellcome Trust</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-155/94</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1996:243">EU:C:1996:243</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>, er den alligevel en selvstændig økonomisk virksomhed. I modsætning til det af den norske regering anførte, skal momslovgivningens principper for, hvornår der foreligger afgiftspligt, ikke inddrages ved bedømmelsen af den selvstændige økonomiske virksomhed som betingelse for etableringsfriheden. Dette gælder allerede af den grund, at de grundlæggende friheder med afviklingen af hindringer på det indre marked og momslovgivningen med beskatningen af slutforbrugeren forfølger forskellige mål. Et rent holdingselskab (såkaldt finansielt holdingselskab) anses efter Domstolens faste retspraksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0021"><P>Jf. i denne retning dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19910620">20.6.1991</DATE>, <NAME.CASE>Polysar Investments Netherlands</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-60/90</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1991:268">EU:C:1991:268</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0013">13</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20001114">14.11.2000</DATE>, <NAME.CASE>Floridienne og Berginvest</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-142/99</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2000:623">EU:C:2000:623</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0017">17</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20010927">27.9.2001</DATE>, <NAME.CASE>Cibo Participations</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-16/00</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2001:495">EU:C:2001:495</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0019">19</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130530">30.5.2013</DATE>, <NAME.CASE>X</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-651/11</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:346">EU:C:2013:346</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> ganske vist ikke for afgiftspligtigt som omhandlet i artikel 9 i Rådets direktiv 2006/112/EF af <DATE ISO="20061128">28. november 2006</DATE> om det fælles merværdiafgiftssystem<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0022"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="347" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2006">EUT 2006, L 347, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>. Alligevel kan et sådant selskab i forbindelse med afkastbeskatningen som følge af en flytning af sit hjemsted påberåbe sig etableringsfriheden<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0023"><P>Jf. også Domstolens dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060110">10.1.2006</DATE>, <NAME.CASE>Cassa di Risparmio di Firenze m.fl.</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-222/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:8">EU:C:2006:8</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0107">107</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), om et holdingselskabs udøvelse af økonomisk aktivitet inden for statsstøtteretten, der muligvis ikke var blevet anset for afgiftspligtig inden for momsretten.</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0040"><NO.P>40.</NO.P><TXT>Etableringsfriheden er imidlertid betinget af, at der rent faktisk udøves erhvervsmæssig virksomhed ved hjælp af en etablering i form af en fast indretning i værtsmedlemsstaten i et ikke nærmere angivet tidsrum<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0024"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060912">12.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>Cadbury Schweppes og Cadbury Schweppes Overseas</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-196/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:544">EU:C:2006:544</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. I den foreliggende sag er der under retsforhandlingerne for Domstolen ikke fremkommet nogen holdepunkter for, at trustens eller trustees’ aktiviteter fortsat alene er begrænset til Det Forenede Kongerige, og at der ikke udøvedes eller udøves aktiviteter på Cypern. Det tilkommer dog den forelæggende ret at undersøge sidstnævnte forhold<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0025"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20120712">12.7.2012</DATE>, <NAME.CASE>VALE</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-378/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2012:440">EU:C:2012:440</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0041"><NO.P>41.</NO.P><TXT>Såfremt der rent faktisk udøves erhvervsmæssig virksomhed på Cypern, er det i denne forbindelse ikke nødvendigt at tage stilling til, om princippet om frie kapitalbevægelser for trusten eller for de af beskatningen berørte trustees eller muligvis andre grundlæggende friheder også kan finde anvendelse. En afklaring af et sådant konkurrenceforhold vil kun påvirke afgørelsen af sagen, hvis den vedrører tredjelande, således at det udvidede anvendelsesområde for princippet om frie kapitalbevægelser får betydning. I konstellationer, der udelukkende vedrører forhold inden for Fællesskabet, som i den<?PAGE NO="9"?> foreliggende sag, er det ikke nødvendigt at tage stilling til spørgsmålet om forholdet mellem princippet om etableringsfrihed og de frie kapitalbevægelser og også den frie udveksling af tjenesteydelser, da bedømmelsen i henhold til de grundlæggende friheder i vidt omfang er identisk<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0026"><P>Generaladvokat Kokotts forslag til afgørelse <REF.DOC.ECR><NAME.CASE>SGI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2009:545">EU:C:2009:545</NO.ECLI>, punkt <REF.NP.ECR REF="NP0037">37</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.). Domstolen bekræftede kun etableringsfriheden – dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100121">21.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>SGI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:26">EU:C:2010:26</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0036">36</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>c)</NO.P><TXT>Restriktion for etableringsfriheden</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0042"><NO.P>42.</NO.P><TXT>Hvis trusten (eller trustees) som følge af administrationen af aktiverne til fordel for de begunstigede driver erhvervsvirksomhed på Cypern, skal der tages stilling til, om beskatningen af beskatningen af urealiserede gevinster (dvs. beskatningen af skjulte reserver) i forbindelse med flytningen af hjemstedet udgør en restriktion for etableringsfriheden.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0043"><NO.P>43.</NO.P><TXT>Restriktioner for etableringsfriheden er ifølge fast retspraksis alle foranstaltninger, som forbyder, medfører ulemper for eller gør udøvelsen af etableringsfriheden mindre attraktiv<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0027"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0034">34</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150416">16.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-591/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:230">EU:C:2015:230</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Domstolen har flere gange fastslået, at beskatning af skjulte reserver ved flytning af hjemstedet udgør en restriktion for etableringsfriheden, såfremt en sådan beskatning af urealiserede overskud i en indenlandsk situation (dvs. ved en flytning inden for landets grænser) ikke finder sted<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0028"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20040311">11.3.2004</DATE>, <NAME.CASE>de Lasteyrie du Saillant</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-9/02</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2004:138">EU:C:2004:138</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0033">33</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060907">7.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>N</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-470/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:525">EU:C:2006:525</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0044"><NO.P>44.</NO.P><TXT>Restriktionen for etableringsfriheden ligger i denne forbindelse allerede i den skatteansættelse, der finder sted, selv om der ikke foreligger konkrete, realiserede kapitalgevinster. Som følge af skatteansættelsen skylder den skattepligtige allerede skatten og belastes heraf, selv om skatten endnu ikke er forfalden til betaling. Skatteinddrivelsen er i så henseende blot den endelige gennemførelse af restriktionen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0045"><NO.P>45.</NO.P><TXT>I hovedsagen lider trusten (eller trustees), der ønsker at flytte sit hjemsted fra Det Forenede Kongerige (eller som i henhold til national ret anses for flyttet i forbindelse med flertallet af trustees’ <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0026" REF.END="QE0026"/>exit<QUOT.END REF.START="QS0026" CODE="00AB" ID="QE0026"/>), i forhold til lignende aktører, der lader deres faktiske hjemsted forblive i Det Forenede Kongerige, et likviditetstab. I henhold til den nationale ordning, der er omtvistet i hovedsagen, medfører flytningen af trustens hjemsted til en anden medlemsstat nemlig en øjeblikkelig beskatning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0029"><P>I modsætning til den opfattelse, som Det Forenede Kongerige har givet udtryk for, kan den omstændighed, at denne skat i Det Forenede Kongerige først forfalder til betaling den 31.1. i det efterfølgende år, ikke føre til en anden bedømmelse, da denne betalingsfrist også ville gælde ved en beskatning af realiserede skjulte reserver (dvs. i en indenlandsk situation), hvorfor der kun i den grænseoverskridende situation ikke tages hensyn til den manglende likviditet.</P></NOTE> af de urealiserede kapitalgevinster i forbindelse med visse aktiver. Heroverfor beskattes sådanne kapitalgevinster ikke, hvis en trust flytter sit hjemsted inden for Det Forenede Kongerige. Her sker der først en beskatning, når de skjulte reserver realiseres. Denne forskelsbehandling (øjeblikkelig beskatning af urealiserede gevinster ved exit) kan afholde en trust (eller dennes trustees) fra at flytte sit hjemsted til en anden medlemsstat. Dette gør sig gældende, selv om trusten råder over tilstrækkelige likvide midler til at kunne betale skatten uden at realisere de skjulte reserver.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0046"><NO.P>46.</NO.P><TXT>Det første og det tredje spørgsmål skal derfor besvares med, at etableringsfriheden begrænses, såfremt en trust (eller dens trustees) beskattes på tidspunktet for flytningen af hjemstedet til en anden medlemsstat, mens dette ikke sker ved en flytning af hjemstedet inden for landets grænser.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ><?PAGE NO="10"?><GR.SEQ LEVEL="3"><TITLE><TI><NP><NO.P>2.</NO.P><TXT>Det andet, det fjerde og det femte præjudicielle spørgsmål</TXT></NP></TI></TITLE><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>a)</NO.P><TXT>Begrundelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0047"><NO.P>47.</NO.P><TXT>En restriktion for etableringsfriheden kan kun være begrundet i tvingende almene hensyn. Desuden kræves det, at restriktionen er egnet til at sikre virkeliggørelsen af det pågældende mål og ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå det<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0030"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0042">42</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060912">12.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>Cadbury Schweppes og Cadbury Schweppes Overseas</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-196/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:544">EU:C:2006:544</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051213">13.12.2005</DATE>, <NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0035">35</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0048"><NO.P>48.</NO.P><TXT>Domstolen har allerede flere gange fastslået, at en medlemsstat i overensstemmelse med territorialitetsprincippet på skatteområdet, som er forbundet med en tidsmæssig komponent, nemlig den skattepligtiges skattemæssige hjemsted på det nationale område i den periode, hvor de latente kapitalgevinster er konstateret, har ret til at beskatte disse kapitalgevinster på det tidspunkt, hvor de udflyttes<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0031"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140123">23.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>DMC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-164/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:20">EU:C:2014:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0053">53</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0044">44</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060907">7.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>N</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-470/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:525">EU:C:2006:525</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0046">46</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. En sådan foranstaltning har til formål at hindre situationer, som kan gøre indgreb i oprindelsesmedlemsstatens ret til at udøve sin beskatningskompetence med hensyn til virksomhed, der udøves på dens område, og kan således begrundes i hensynet til at opretholde fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0032"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051213">13.12.2005</DATE>, <NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0047">47</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20100121">21.1.2010</DATE>, <NAME.CASE>SGI</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-311/08</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2010:26">EU:C:2010:26</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0049"><NO.P>49.</NO.P><TXT>Det er imidlertid en betingelse, at denne udflytning også rent faktisk bringer exitstatens beskatningskompetence i fare. Dette er under alle omstændigheder tilfældet, hvis beskatningskompetencen ophører med at eksistere<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0033"><P>Herom udtrykkeligt: dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0048">48</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20130425">25.4.2013</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Spanien</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-64/11</NO.CASE>, ikke trykt i Sml., <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2013:264">EU:C:2013:264</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0031">31</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140123">23.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>DMC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-164/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:20">EU:C:2014:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0060">60</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. Sagsøgerne har dog rejst tvivl om, hvorvidt Det Forenede Kongerige mister beskatningsretten, idet der i henhold til national ret fortsat finder en beskatning sted, såfremt de begunstigede stadig bor i Det Forenede Kongerige, og i det omfang de modtager betaling gennem trusten (henholdsvis trustees).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0050"><NO.P>50.</NO.P><TXT>Med hensyn til Det Forenede Kongeriges fortsatte beskatningskompetence efter flytning af trustens hjemsted gør der sig dog det særlige forhold gældende, at kompetencen alene afhænger af trustens og/eller de begunstigedes beslutninger. Kommissionen og Det Forenede Kongerige har også anført dette under retsmødet. Såfremt trusten ikke foretager udbetalinger til begunstigede med bopæl i Det Forenede Kongerige eller de begunstigede, som i det foreliggende tilfælde, er flyttet fra Det Forenede Kongerige, er dets fortsatte beskatningskompetence uden praktisk betydning. Medlemsstaten er således ikke længere herre over, om der vil blive udøvet en beskatningsbeføjelse. Denne situation kan sidestilles med en situation, hvor medlemsstaten som følge af flytningen af hjemstedet slet ikke har nogen selvstændig beskatningskompetence længere.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0051"><NO.P>51.</NO.P><TXT>Den første del af det andet spørgsmål og det fjerde spørgsmål skal derfor besvares med, at en exitbeskatning som den i sagen omtvistede principielt er tilladt med henblik på at opretholde fordelingen af beskatningskompetencen, selv om der stadig kan være mulighed for en delvis beskatning under visse omstændigheder, som medlemsstaten imidlertid ikke længere er herre over.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0052"><NO.P>52.</NO.P><TXT>Den kendsgerning, at der under visse omstændigheder stadig kan være mulighed for en beskatning, kan imidlertid have betydning for, om en beskatning er forholdsmæssig. I så henseende foreligger der nemlig risiko for dobbeltbeskatning alene fra exitstatens side. Den urealiserede gevinst beskattes allerede i fuldt omfang ved exit, og yderligere gevinster kan beskattes ved udbetaling til modtagerne.<?PAGE NO="11"?> Dette skal gælde, selv om det må antages, at tilflytningsstaten nu egentlig – begrundelsen for exitbeskatningen er fordelingen af beskatningskompetencen – har adgang til beskatning af disse gevinster. Her må det afgørende være, om der i forbindelse med adgangen til beskatning af modtagerne tages hensyn til exitbeskatningen. Dette spørgsmål er imidlertid ikke relevant i den foreliggende sag, idet de skjulte reserver allerede er blevet realiseret, og de begunstigede ikke længere har bopæl i Det Forenede Kongerige.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="4"><TITLE><TI><NP><NO.P>b)</NO.P><TXT>Forholdsmæssighed</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0053"><NO.P>53.</NO.P><TXT>Den forelæggende rets femte spørgsmål drejer sig om, hvordan forholdsmæssigheden af den omhandlede exitbeskatning skal bedømmes i det konkrete tilfælde. Det drejer sig dels om den manglende mulighed for at udskyde den skyldige skat [i) vedrørende det femte spørgsmål, litra a)] og dels om den omstændighed, at de skjulte reserver blev realiseret uden værdifald efter ansættelsen af den skyldige skat, men før dennes forfald [ii) vedrørende det femte spørgsmål, litra b)]. Derudover drejer det sig om den manglende hensyntagen til eventuelle fremtidige værdifald [iii) vedrørende det femte spørgsmål, litra a)] i forbindelse med exitbeskatningen.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0054"><NO.P>54.</NO.P><TXT>Det Forenede Kongeriges skattemyndighed har i denne sammenhæng navnlig påberåbt sig den særlige omstændighed, at den skattepligtige rent faktisk realiserede aktivernes værdi ved afhændelse, inden den skyldige skat forfaldt til betaling. Da overskuddet herfra var tilstrækkeligt til at betale den skyldige skat, der var fremkommet ved den fiktive realisering, er exitbeskatningen i det konkrete tilfælde forholdsmæssig.</TXT></NP.ECR><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>i)</NO.P><TXT>Manglende henstand</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0055"><NO.P>55.</NO.P><TXT>Domstolen har allerede flere gange fastslået, at den skattepligtige person bør gives muligheden for at vælge mellem på den ene side den øjeblikkelige betaling af den pågældende skat og på den anden side en udskudt betaling af nævnte skat, i givet fald med tillæg af renter i henhold til den gældende nationale lovgivning<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0034"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0049">49</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff., 58 og 62), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150416">16.4.2015</DATE>, <NAME.CASE>Kommissionen mod Tyskland</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-591/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:230">EU:C:2015:230</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0067">67</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> og den deri nævnte retspraksis).</P></NOTE>. I denne forbindelse har Domstolen anset en opkrævning af skatten på ikke-realiserede kapitalgevinster i rater over fem år i stedet for en umiddelbar beskatning for rimelig<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0035"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140123">23.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>DMC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-164/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:20">EU:C:2014:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. I Det Forenede Kongeriges nationale ret findes imidlertid slet ingen henstandsbestemmelse. Som følge heraf opstod den skyldige skat vedrørende urealiserede skjulte reserver med øjeblikkelig virkning. Dette er ifølge Domstolens retspraksis uforholdsmæssigt.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>ii)</NO.P><TXT>Realisering af de skjulte reserver efter skatteansættelsen, men før forfald</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0056"><NO.P>56.</NO.P><TXT>Selv om man i lighed med Det Forenede Kongeriges skattemyndighed lægger vægt på den omstændighed – som for den beskattende stat stort set er tilfældig – at de skjulte reserver er blevet realiseret med positivt resultat efter skatteansættelsen og inden den skyldige skats forfald, er beskatningen på exittidspunktet fortsat uforholdsmæssig. I så fald foreligger der fortsat en forskelsbehandling i forhold til en indenlandsk situation. Ved en realisering uden exit ville den samme skat nemlig først forfalde til betaling senere (regnet fra realiseringen: i dette tilfælde præcis et år senere)</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0057"><NO.P>57.</NO.P><TXT>Derudover må bedømmelsen af, om statslige handlinger er forholdsmæssige, i den foreliggende sag skatteansættelsen og den skyldige skats forfald, ikke afhænge af den beslutning, der træffes af den berørte – hvis rettigheder der netop er gjort indgreb i. I modsat fald ville kun en skattepligtig, der nægter at betale den forfaldne skat og derfor undlader at afhænde aktiverne med de oparbejdede<?PAGE NO="12"?> skjulte reserver, kunne påberåbe sig, at restriktionen for etableringsfriheden er uforholdsmæssig. En berørt part, der efterkommer det statslige betalingspåkrav og realiserer de skjulte reserver med henblik herpå, ville derimod være afskåret fra at påberåbe sig den uforholdsmæssige restriktion for sine grundlæggende friheder.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0058"><NO.P>58.</NO.P><TXT>Beskatningen i det foreliggende tilfælde forbliver derfor på trods af realiseringen af de skjulte reserver inden skattens forfald uforholdsmæssig, idet der ikke fandtes nogen mulighed for henstand på tidspunktet for skatteansættelsen. En sådan mulighed for henstand skal ikke nødvendigvis være af den varighed på fem år<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0036"><P>– Jf. herom også artikel 5, stk. 2, i direktiv (EU) 2016/1164, <REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="193" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 193, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, der er anført i Domstolens praksis<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0037"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140123">23.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>DMC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-164/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:20">EU:C:2014:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0064">64</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0052">52</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE>. Tværtimod har lovgiver i Det Forenede Kongerige også kunnet knytte denne mulighed for henstand sammen med realiseringen af de skjulte reserver før udløbet af denne frist (således som det nu også er tilfældet i artikel 5, stk. 4, i direktiv (EU) 2016/1164<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0038"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="193" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 193, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>).</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0059"><NO.P>59.</NO.P><TXT>Den forelæggende rets femte spørgsmål, litra b), skal derfor besvares med, at en foranstaltnings forholdsmæssighed skal bedømmes på grundlag af det konkrete tilfælde på det tidspunkt, hvor skatten ansættes. Dette sker, uanset om de berørte aktiver afhændes inden forfald og uden værdifald, såfremt den skyldige skat ville forfalde senere uden en exit, og der ikke findes en mulighed for henstand.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0060"><NO.P>60.</NO.P><TXT>Det tilkommer den forelæggende ret at undersøge, om ordningen i henhold til national skatteprocesret eventuelt kan anses for uforholdsmæssig ved at foretage en fortolkning af en ret til henstand, der er i overensstemmelse med EU-retten. Som sagsøgeren i hovedsagen har anført under retsmødet, ser det ud til, at der også i Det Forenede Kongerige er mulighed for at træffe en skønsmæssig afgørelse.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="5"><TITLE><TI><NP><NO.P>iii)</NO.P><TXT>Manglende hensyntagen til efterfølgende værdifald</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0061"><NO.P>61.</NO.P><TXT>Ifølge territorialitetsprincippet, der er et kriterium for fordelingen af beskatningskompetencen, medregnes overskud og underskud, der hidrører fra virksomhed i den pågældende stat, i beregningsgrundlaget for skatten<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0039"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20070215">15.2.2007</DATE>, <NAME.CASE>Centro Equestre</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-345/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2007:1425">EU:C:2007:1425</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0022">22</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20051213">13.12.2005</DATE>, <NAME.CASE>Marks &amp; Spencer</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-446/03</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2005:763">EU:C:2005:763</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0039">39</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="19970515">15.5.1997</DATE>, <NAME.CASE>Futura</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-250/95</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:1997:2471">EU:C:1997:2471</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0021">21</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>. Medregningen af både overskud og underskud i den pågældende stat er desuden i overensstemmelse med symmetriprincippet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0040"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff., 58 og 62).</P></NOTE>. Dertil kommer de administrative problemer, der er forbundet med beregningen af både værdiforøgelser og værdifald, når aktiverne ikke befinder sig på statens eget territorium, og de pågældende personer heller ikke har bopæl på dette. Dette udelukker faktisk, at der skal tages hensyn til senere værdifald i forbindelse med beskatningen på grund af beskatningskompetencens bortfald (exitbeskatning). Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af <DATE ISO="20160712">12. juli 2016</DATE> om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte indvirker på det indre markeds funktion<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0041"><P><REF.DOC.OJ COLL="L" NO.OJ="193" PAGE.FIRST="1" DATE.PUB="2016">EUT 2016, L 193, s. 1</REF.DOC.OJ>.</P></NOTE>, som tidsmæssigt dog ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, fastsætter heller ikke en sådan forpligtelse.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0062"><NO.P>62.</NO.P><TXT>Begrundelsen for den rimelige indbyrdes fordeling af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne beror nemlig i sidste ende på den fordeling af værdigevinster og værdifald, der ud fra territoriale kriterier er genereret før en bestemt skæringsdag. I så fald skal der imidlertid principielt heller ikke tages hensyn til senere værdigevinster og senere værdifald i exitstaten, men alene i etableringsstaten (dvs. i tilflytningsstaten).</TXT></NP.ECR><?PAGE NO="13"?><NP.ECR IDENTIFIER="NP0063"><NO.P>63.</NO.P><TXT>Denne tilgang – hvorefter der ikke gælder en pligt til at tage hensyn til tab – har Domstolen flere gange bekræftet i sine nyere domme i forbindelse med exitbeskatningen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0042"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>. Den eneste undtagelse var en afgørelse vedrørende exitbeskatningen af en fysisk persons private formue (i form af væsentlige andele af kapitalen i et selskab). I denne sag blev nødvendigheden af at tage hensyn til kurstab, der måtte indtræde efter fraflytningen, fremhævet<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0043"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060907">7.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>N</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-470/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:525">EU:C:2006:525</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0051">51</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE>. I den senere praksis vedrørende exitbeskatning af erhvervsdrivende enheder og deres formue har Domstolen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0044"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20150521">21.5.2015</DATE>, <NAME.CASE>Verder LabTec</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-657/13</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2015:331">EU:C:2015:331</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0043">43</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0056">56</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.), og af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20140123">23.1.2014</DATE>, <NAME.CASE>DMC</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-164/12</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2014:20">EU:C:2014:20</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0045">45</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR> ff.).</P></NOTE> ikke gentaget denne tilgang.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0064"><NO.P>64.</NO.P><TXT>Selv om den nyere retspraksis navnlig har omhandlet organisatoriske enheder med retsevne, er en sondring på grundlag af den skattepligtiges juridiske form ikke overbevisende. Dette fremgår særligt klart i det foreliggende tilfælde, hvor trusten afhængigt af udformningen af den nationale lovgivning anses for en <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0027" REF.END="QE0027"/>anden juridisk person<QUOT.END REF.START="QS0027" CODE="00AB" ID="QE0027"/> eller for en flerhed af fysiske personer. Domstolen har dog reelt i mindre grad sondret mellem hensyn til tab hos fysiske og juridiske personer og i højere grad mellem hensyn til tab vedrørende privat formue og virksomhedsformue<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0045"><P>Domstolens betragtninger i dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20111129">29.11.2011</DATE>, <NAME.CASE>National Grid Indus</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-371/10</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2011:785">EU:C:2011:785</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0057">57</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>), peger i denne retning.</P></NOTE>. Såfremt trusten driver erhvervsvirksomhed, er de aktiver, der beskattes, imidlertid virksomhedsformue. Dermed skal der ikke tages stilling til, om betragtningerne om hensyn til tab i <QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0028" REF.END="QE0028"/>N<QUOT.END REF.START="QS0028" CODE="00AB" ID="QE0028"/>-dommen<NOTE TYPE="FOOTNOTE" NUMBERING="ARAB" NUMBERING.CONTINUED="YES" NOTE.ID="E0046"><P>Dom af <REF.DOC.ECR><DATE ISO="20060907">7.9.2006</DATE>, <NAME.CASE>N</NAME.CASE> (<NO.CASE>C-470/04</NO.CASE>, <NO.ECLI ECLI="ECLI:EU:C:2006:525">EU:C:2006:525</NO.ECLI>, præmis <REF.NP.ECR REF="NP0054">54</REF.NP.ECR></REF.DOC.ECR>).</P></NOTE> skal opretholdes.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0065"><NO.P>65.</NO.P><TXT>Kun såfremt man når frem til den konklusion, at trustens aktivitet er en passiv forvaltning af aktiver og dermed ikke erhvervsvirksomhed, skal der træffes en afgørelse i overensstemmelse hermed. I så fald skal der tages hensyn til, at det med hensyn til begrundelsen for at opretholde fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne er irrelevant, om de pågældende aktiver er privat formue eller virksomhedsformue.</TXT></NP.ECR><NP.ECR IDENTIFIER="NP0066"><NO.P>66.</NO.P><TXT>Det femte spørgsmål, litra a), skal derfor besvares med, at proportionalitetsprincippet ikke forpligter exitstaten til at tage hensyn til senere værdifald.</TXT></NP.ECR></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ></GR.SEQ><GR.SEQ LEVEL="1"><TITLE><TI><NP><NO.P><HT TYPE="BOLD">VI –</HT></NO.P><TXT>Forslag til afgørelse</TXT></NP></TI></TITLE><NP.ECR IDENTIFIER="NP0067"><NO.P>67.</NO.P><TXT>Jeg foreslår derfor, at Domstolen besvarer de præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af Det Forenede Kongeriges First-tier Tribunal (Tax Chamber), således:</TXT><P><QUOT.S LEVEL="1"><LIST TYPE="OTHER"><ITEM><NP><NO.P><QUOT.START CODE="00BB" ID="QS0029" REF.END="QE0029"/>1)</NO.P><TXT>Det første og det tredje spørgsmål skal besvares med, at en trust kan påberåbe sig de grundlæggende friheder i henhold til artikel 54 TEUF, selv om trusten i henhold til national ret ikke har status som selvstændig juridisk person. Betingelsen er, at trusten som enhed kan handle i erhvervsmæssig sammenhæng, og at den i så henseende tillægges egne rettigheder og forpligtelser i henhold til den nationale retsorden. Beskatningen af en trusts (eller trustees’) urealiserede kapitalgevinster som følge af fiktionen i henhold til national ret om flytning af hjemsted til en anden medlemsstat udgør en restriktion for etableringsfriheden.</TXT></NP></ITEM><ITEM><NP><NO.P>2)</NO.P><TXT>Det andet og det fjerde spørgsmål skal besvares med, at denne restriktion for etableringsfriheden principielt kan være begrundet i hensynet til opretholdelsen af fordelingen af beskatningskompetencen mellem medlemsstaterne. Dette gælder også, når exitstaten ganske vist fortsat har en vis beskatningsmulighed, men denne ikke længere alene er undergivet medlemsstatens kontrol og i stedet i det væsentlige afhænger af den skattepligtiges beslutninger.</TXT></NP></ITEM><?PAGE NO="14"?><ITEM><NP><NO.P>3)</NO.P><TXT>Det andet og det femte spørgsmål skal besvares med, at forholdsmæssigheden af beskatningen af urealiserede kapitalgevinster skal bedømmes på grundlag af det konkrete tilfælde på tidspunktet for skatteansættelsen. Den er uforholdsmæssig, såfremt der ikke findes en mulighed for henstand, og den skyldige skat ville forfalde senere uden en exit. Dette gælder, uanset om de berørte aktiver blev afhændet inden forfald og uden værdifald. Proportionalitetsprincippet kræver ikke, at exitstaten tager hensyn til efterfølgende fald i værdien af virksomhedsformuen.<QUOT.END REF.START="QS0029" CODE="00AB" ID="QE0029"/></TXT></NP></ITEM></LIST></QUOT.S></P></NP.ECR></GR.SEQ></CONTENTS.CONCLUSION></CONCLUSION>