|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/6359 |
24.11.2025 |
RÅDETS AFGØRELSE
af 17. november 2025
om vedtagelse af Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3 for regnskabsåret 2025
(C/2025/6359)
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 314, sammenholdt med traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 106A,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2024/2509 af 23. september 2024 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget (omarbejdning) (1), særlig artikel 44, og
ud fra følgende betragtninger:
|
– |
Unionens budget for regnskabsåret 2025 blev endeligt vedtaget den 27. november 2024 (2). |
|
– |
Kommissionen forelagde den 3. oktober 2025 et forslag til ændringsbudget nr. 3 til det almindelige budget for regnskabsåret 2025, som den 5. november 2025 blev suppleret af Kommissionen med de endelige tal for tilpasningen af vederlagene i 2025. |
|
– |
Rådet er nødt til straks at vedtage sin holdning til forslag til ændringsbudget nr. 3 til det almindelige budget for 2025 med henblik på hurtigt a) at forhøje betalingsbevillingerne (BB) til Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU), Den Europæiske Socialfond Plus (ESF+) og instrumentet for grænseforvaltning og visa (IGFV), da disse beløb ikke kunne medtages i de omfordelinger, der blev foreslået i »den samlede overførsel« (DEC nr. 15/2025), som blev forelagt Europa-Parlamentet og Rådet den 3. oktober 2025, b) at ajourføre behovene for så vidt angår partnerskabsaftalerne om bæredygtigt fiskeri og annullere de beløb i reserven, som der ikke vil være behov for i 2025, c) at nedsætte forpligtelsesbevillingerne (FB) og BB til instrumentet for toldkontroludstyr som følge af forsinkelser i gennemførelsen i medlemsstaterne, d) at nedsætte FB til instrumentet for teknisk støtte som følge af effektivitetsgevinster ved konkurrenceprægede udbudsprocedurer, d) at nedsætte BB til Ukrainefaciliteten, da betalingsprofilen for 2025 er blevet påvirket af ændringer i antagelserne, f.eks. med hensyn til tempoet i gennemførelsen af reformer og investeringer, datoen for undertegnelse af garanti- og blandingsaftaler og tidsplanen for betalingen af subsidier til låneomkostninger, e) at tilpasse EU's bidrag til Myndigheden for Bekæmpelse af Hvidvask af Penge (AMLA), Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA), Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), EU's Asylagentur (EUAA), Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) og Det Europæiske Miljøagentur (EEA), Det Europæiske Agentur for Søfartssikkerhed (EMSA) og Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) i forbindelse med gennemførelse eller af andre specifikke årsager, f) at integrere den endelige ajourføring af vederlagene for 2025 og g) at ajourføre indtægtssiden af budgettet tilsvarende. Der bør derfor ske fravigelse af den periode på otte uger, der er omhandlet i artikel 4 i protokol nr. 1 om de nationale parlamenters rolle i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union, traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab – |
VEDTAGET DENNE AFGØRELSE:
Eneste artikel
Rådets holdning til forslag til Den Europæiske Unions ændringsbudget nr. 3 for regnskabsåret 2025 blev vedtaget den 17. november 2025.
Den fuldstændige tekst (3) kan læses eller hentes på Rådets websted: https://www.consilium.europa.eu/da/documents/public-register/public-register-search/.
Udfærdiget i Bruxelles, den 17. november 2025.
På Rådets vegne
Formand
(1) EUT L, 2024/2509, 26.9.2024, ELI: http://data.europa.eu/eli/reg/2024/2509/oj.
(2) EUT L, 2025/31, 27.2.2025, ELI: http://data.europa.eu/eli/budget/2025/31/oj.
(3) Dok. 14878/25 + ADD 1.
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/6359/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)