|
Den Europæiske Unions |
DA C-udgaven |
|
C/2025/6325 |
3.12.2025 |
Forslag til Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse — Europæisk forsvarsberedskab 2030
(C/2025/6325)
|
I. ANBEFALEDE ÆNDRINGER
COM(2025) 122 final
Forslag til Rådets forordning om oprettelse af instrumentet for sikkerhedstiltag (SAFE-instrumentet)
Anbefalet ændring 1
Betragtning 19
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
For at sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter hidrørende fra EDTIB og fremskynde tilpasningen af denne til de strukturelle ændringer og dermed styrke effektiviteten af den finansielle støtte, der ydes, er det vigtigt at fastsætte minimumsbetingelser for så vidt angår den værdi, der skabes i Unionen. I fælles indkøbskontrakter bør det derfor være en betingelse, at omkostningerne til komponenter med oprindelse i Unionen , EØS-EFTA-lande eller Ukraine ikke udgør mindre end 65 % af de anslåede omkostninger til det færdige produkt. |
For at sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af forsvarsprodukter hidrørende fra EDTIB og fremskynde tilpasningen af denne til de strukturelle ændringer og dermed styrke effektiviteten af den finansielle støtte, der ydes, er det vigtigt at fastsætte minimumsbetingelser for så vidt angår den værdi, der skabes i Unionen. I fælles indkøbskontrakter bør det derfor være en betingelse, at omkostningerne til komponenter med oprindelse i Unionen eller Ukraine ikke udgør mindre end 70 % af de anslåede omkostninger til det færdige produkt. |
Begrundelse
Hensigten med forordningen er at styrke den europæiske forsvarsindustri og desuden bidrage med støtte til Ukraine. På den baggrund er det derfor kun EU's medlemsstater og Ukraine, der bør medtages i beregningen af den europæiske værdi af en fælles indkøbskontrakt.
Anbefalet ændring 2
Betragtning 22
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Medlemsstater, der ønsker finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet, bør indgive en anmodning til Kommissionen ledsaget af en investeringsplan vedrørende den europæiske forsvarsindustri. For at lette udarbejdelsen af investeringsplanerne bør der finde udvekslinger sted mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på fastsættelse af en foreløbig fordeling af lånebeløbene. Kommissionen bør vurdere alle anmodninger, der indgives af medlemsstaterne. Ved vurdering af de nationale investeringsplaner bør Kommissionen trække på EDA's eller EU's Militærstabs ekspertise, hvor det er relevant. Kommissionen bør tildele lånebeløbene til de pågældende medlemsstater under anvendelse af principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed, navnlig hvis summen af de lånebeløb, der anmodes om, overstiger det samlede maksimumsbeløb for den finansielle støtte, der er til rådighed i henhold til SAFE-instrumentet. Lånene bør fordeles mellem de medlemsstater, der har ansøgt om lån, i overensstemmelse med principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed. Investeringsplanerne vedrørende den europæiske forsvarsindustri bør indeholde en beskrivelse af foranstaltningerne til styrkelse af modstandsdygtigheden i den europæiske forsvarsindustri ved at lette adgangen til markedet for forsvarsmateriel for SMV'er, midcapselskaber og nye forsvarsaktører. |
Medlemsstater, der ønsker finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet, bør indgive en anmodning til Kommissionen ledsaget af en investeringsplan vedrørende den europæiske forsvarsindustri. For at lette udarbejdelsen af investeringsplanerne bør der finde udvekslinger sted mellem Kommissionen og medlemsstaterne med henblik på fastsættelse af en foreløbig fordeling af lånebeløbene. Kommissionen bør vurdere alle anmodninger, der indgives af medlemsstaterne. Ved vurdering af de nationale investeringsplaner bør Kommissionen trække på EDA's eller EU's Militærstabs ekspertise, hvor det er relevant. Kommissionen bør tildele lånebeløbene til de pågældende medlemsstater under anvendelse af principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed, navnlig hvis summen af de lånebeløb, der anmodes om, overstiger det samlede maksimumsbeløb for den finansielle støtte, der er til rådighed i henhold til SAFE-instrumentet. Investeringsplanerne vedrørende den europæiske forsvarsindustri bør indeholde en beskrivelse af foranstaltningerne til styrkelse af modstandsdygtigheden i den europæiske forsvarsindustri ved at lette adgangen til markedet for forsvarsmateriel for SMV'er, midcapselskaber og nye forsvarsaktører. For at sikre at også SMV'er omfattes, og at midlerne til EDTIB's industrielle økosystem fordeles bredt, bør SAFE-instrumentet prioritere projekter, som mindst to SMV'er fra medlemsstaterne deltager i. |
Begrundelse
Overflødig tekst er slettet.
Anbefalet ændring 3
Betragtning 25
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Fælles indkøb bør omfatte mindst to deltagende lande, som er medlemsstater , EØS-EFTA-lande eller Ukraine, hvoraf mindst ét bør være en medlemsstat, der modtager lånestøtte i henhold til SAFE-instrumentet . Desuden bør tiltrædende lande, andre kandidatlande og potentielle kandidatlande samt andre tredjelande, som Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med, have mulighed for at deltage i fælles indkøb med en medlemsstat, der modtager finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet. Medtagelsen af EØS-EFTA-lande og Ukraine blandt de lande, der kan medregnes i det påkrævede antal for fælles indkøb, er begrundet i henholdsvis disse landes tætte partnerskab med Unionen inden for forsvarsindustriel produktion og det forhold, at Ukraine står direkte over for Ruslands igangværende angrebskrig. Medlemsstaterne opfordres også til at støtte Ukraine yderligere med det udstyr, der indkøbes med finansiel støtte fra SAFE-instrumentet. Disse tredjelandes deltagelse i fælles indkøb til EDTIB eller Ukraines eller EØS-EFTA-landenes forsvarsteknologiske og -industrielle base bør forstærke den efterspørgselsaggregering, der er nødvendig for at opnå en opskalering af den industrielle kapacitet og understøtte interoperabiliteten mellem de systemer og produkter, der anvendes af Unionens nærmeste partnere inden for det pågældende felt, samtidig med at de medlemsstater, der deltager i disse indkøb, potentielt får mulighed for at opnå bedre priser. |
Fælles indkøb bør omfatte mindst to deltagende lande, som er medlemsstater. Desuden bør EØS-EFTA-lande, Ukraine, tiltrædende lande, andre kandidatlande og potentielle kandidatlande samt andre tredjelande, som Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med, have mulighed for at deltage i fælles indkøb med en medlemsstat, der modtager finansiel støtte i henhold til SAFE-instrumentet. Medlemsstaterne opfordres også til at støtte Ukraine yderligere med det udstyr, der indkøbes med finansiel støtte fra SAFE-instrumentet. |
Begrundelse
Formålet med EU-instrumentet er at garantere EU's forsvarsberedskab senest i 2030 ved at styrke EU's forsvarsforsyningskæde. Hensigten er at skabe incitamenter til fælles EU-indkøb på forsvarsområdet. For at realisere dette i praksis bør mindst to medlemsstater deltage og ikke blot én. EU-dimensionen bør være klar.
Anbefalet ændring 4
Betragtning 27
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Med henblik herpå bør det gøres lettere at tildele kontrakter i forbindelse med fælles indkøb, der omfatter mindst én medlemsstat, som støttes finansielt i henhold til SAFE-instrumentet. Medlemsstater, der gennemfører fælles indkøb ved hjælp af den støtte, der ydes i henhold til SAFE-instrumentet, bør derfor anses for at befinde sig i en nødsituation, som skyldes en krise, hvilket berettiger anvendelsen af et udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse som fastsat i direktiv 2009/81/EF. For at beskytte sikkerhedsinteresserne hos de medlemsstater, der deltager i fælles indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, er det desuden nødvendigt at give mulighed for deltagelse i en eksisterende rammeaftale eller kontrakt, så også ordregivende myndigheder i medlemsstater, som ikke oprindeligt var parter i den pågældende aftale, kan deltage heri, også selv om der i denne ikke oprindeligt var fastsat en sådan mulighed, forudsat at der indhentes forudgående samtykke hos den virksomhed, der har indgået rammeaftalen. |
Med henblik herpå bør det gøres lettere at tildele kontrakter i forbindelse med fælles indkøb, der omfatter mindst to medlemsstat er , som støttes finansielt i henhold til SAFE-instrumentet. Medlemsstater, der gennemfører fælles indkøb ved hjælp af den støtte, der ydes i henhold til SAFE-instrumentet, bør derfor anses for at befinde sig i en nødsituation, som skyldes en krise, hvilket berettiger anvendelsen af et udbud med forhandling uden offentliggørelse af en udbudsbekendtgørelse som fastsat i direktiv 2009/81/EF. For at beskytte sikkerhedsinteresserne hos de medlemsstater, der deltager i fælles indkøb, der støttes gennem SAFE-instrumentet, er det desuden nødvendigt at give mulighed for deltagelse i en eksisterende rammeaftale eller kontrakt, så også ordregivende myndigheder i medlemsstater, som ikke oprindeligt var parter i den pågældende aftale, kan deltage heri, også selv om der i denne ikke oprindeligt var fastsat en sådan mulighed, forudsat at der indhentes forudgående samtykke hos den virksomhed, der har indgået rammeaftalen. |
Begrundelse
Se tidligere begrundelse.
Anbefalet ændring 5
Artikel 2, stk. 3
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
»fælles indkøb«: proceduren for indkøb af forsvarsmateriel eller andre produkter til forsvarsformål og de deraf følgende kontrakter, der gennemføres af mindst én medlemsstat, der modtager finansiel støtte i henhold til dette instrument, og en anden medlemsstat eller et medlem af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, som er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-EFTA-landene«), eller Ukraine . Fælles indkøb kan desuden omfatte deltagelse fra tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt andre tredjelande, med hvilke Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab (ikkebindende instrument). |
»fælles indkøb«: proceduren for indkøb af forsvarsmateriel eller andre produkter til forsvarsformål og de deraf følgende kontrakter, der gennemføres af mindst én medlemsstat, der modtager finansiel støtte i henhold til dette instrument, og en anden medlemsstat. Fælles indkøb kan desuden omfatte deltagelse fra medlemmer af Den Europæiske Frihandelssammenslutning, der også er medlemmer af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (»EØS-EFTA-lande«), Ukraine, tiltrædende lande, kandidatlande og potentielle kandidatlande samt andre tredjelande, med hvilke Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab (ikkebindende instrument). |
Begrundelse
Mindst to EU-medlemsstater bør deltage i fælles indkøb, for at disse lån kan skabe merværdi og fordele for EU.
Anbefalet ændring 6
Artikel 4, stk. 3
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Uanset stk. 1 kan udbud, der gennemføres af en medlemsstat, være støtteberettigede i henhold til SAFE-instrumentet i 12 måneder efter forordningens ikrafttræden. Hvis en medlemsstat medtager et sådant udbud i den plan, der er omhandlet i artikel 7, stk. 2, skal den aktivt træffe alle nødvendige foranstaltninger for at lade mindst én yderligere medlemsstat eller ét EØS-EFTA-land eller Ukraine samt et eventuelt interesseret tiltrædende land, kandidatland, potentielt kandidatland eller andet tredjeland, som Unionen har indgået et sikkerheds- og forsvarspartnerskab med, drage fordel af den pågældende kontrakt. Betingelserne for støtteberettigelse i artikel 16, stk. 2-12, finder tilsvarende anvendelse. |
|
Begrundelse
Se tidligere begrundelse.
Anbefalet ændring 7
Artikel 8, stk. 4
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Når Kommissionen vedtager en gennemførelsesafgørelse i medfør af stk. 2, tager den hensyn til den anmodende medlemsstats eksisterende og forventede finansieringsbehov samt til anmodninger om finansiel støtte i henhold til denne forordning, som andre medlemsstater allerede har indgivet eller har planlagt at indgive, samtidig med at principperne om ligebehandling, solidaritet, proportionalitet og gennemsigtighed anvendes. |
|
Anbefalet ændring 8
Artikel 16, stk. 7 og 8
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, som tilhører de kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, og som anvendes med henblik på det fælles indkøb, skal være beliggende på en medlemsstats , et EØS-EFTA-lands eller Ukraines område. Hvis kontrahenter eller underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, ikke råder over umiddelbart tilgængelige alternativer eller relevant infrastruktur samt relevante faciliteter, aktiver og ressourcer på en medlemsstats , et EØS-EFTA-lands eller Ukraines område, kan de anvende infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, som befinder sig eller opbevares uden for disse områder, forudsat at en sådan anvendelse ikke er i strid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. |
Infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, som tilhører de kontrahenter og underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, og som anvendes med henblik på det fælles indkøb, skal være beliggende på en medlemsstats eller Ukraines område. Hvis kontrahenter eller underkontrahenter, der er involveret i fælles indkøb, ikke råder over umiddelbart tilgængelige alternativer eller relevant infrastruktur samt relevante faciliteter, aktiver og ressourcer på en medlemsstats eller Ukraines område, kan de anvende infrastruktur, faciliteter, aktiver og ressourcer, som befinder sig eller opbevares uden for disse områder, forudsat at en sådan anvendelse ikke er i strid med Unionens og dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. |
|
Omkostningerne til komponenter med oprindelse i Unionen , EØS-EFTA-lande eller Ukraine må ikke udgøre mindre end 65 % af de anslåede omkostninger til det færdige produkt. Ingen komponent må komme fra et andet tredjeland, som handler imod Unionens eller dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. |
Omkostningerne til komponenter med oprindelse i Unionen eller Ukraine må ikke udgøre mindre end 70 % af de anslåede omkostninger til det færdige produkt. Ingen komponent må komme fra et andet tredjeland, som handler imod Unionens eller dens medlemsstaters sikkerheds- og forsvarsinteresser. |
Begrundelse
SAFE bør først og fremmest bidrage til at styrke EU's forsvarsforsyningskæde og hjælpe Ukraine, ikke til at finansiere forsvarsindustri i lande uden for EU.
Anbefalet ændring 9
Ny artikel 18
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
||
|
|
Udelukkelseskriterier |
||
|
|
Lande, som ikke respekterer EU's retsstatsprincip, dvs. medlemsstater, over for hvilke der er indledt en procedure i henhold til artikel 7 i TEU, og tredjelande, herunder kandidatlande og potentielle kandidatlande, er udelukket fra at kunne anmode om midler, hvis de: |
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
|
||
|
|
For så vidt angår kandidatlande og potentielle kandidatlande er Kommissionens årlige rapporter om udvidelse og retsstatssituationen gode fingerpeg om status på disse områder. |
Begrundelse
Midler fra EU-budgettet bør ikke gå til at støtte forsvarsindustrien i lande, som ikke respekterer EU's retsstatsprincip, menneskerettighederne og frihedsrettighederne, da disse lande potentielt kan udgøre en trussel mod EU's sikkerhed i fremtiden.
COM(2025) 188 final
(Forslag til forordning om tilskyndelse til forsvarsrelaterede investeringer i EU-budgettet)
Anbefalet ændring 10
Betragtning 13
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1525 om støtte til produktion af ammunition (ASAP)8 blev vedtaget for finansielt at støtte den presserende styrkelse af EDTIB's reaktionsevne og evne til at sikre rettidig tilgængelighed og forsyning af jord-til-jord-ammunition og artilleriammunition samt missiler. Frivillige overførsler af midler, der er afsat til medlemsstaterne ved delt forvaltning, til ASAP-instrumentet samt yderligere frivillige bidrag fra medlemsstaterne eller andre relevante interessenter bør bidrage til at forfølge støtten til at øge Unionens produktionskapacitet efter den 30. juni 2025. Forordning (EU) 2023/1525 bør derfor ændres med henblik på indførelse af en sådan mulighed. Da nævnte forordning har vist sig at være nyttig til at udvikle ny produktionskapacitet for krudt/drivmiddel, sprængstoffer, granater, testkapacitet og missiler i hele Unionen, bør det sikres, at dens anvendelse forlænges indtil den 31. december 2026. |
|
Begrundelse
Det er fortsat kontroversielt at anvende midler fra samhørighedspolitikken til produktion af ammunition, og det er heller ikke i overensstemmelse med RU's holdning i RESOL-VII/006.
Anbefalet ændring 11
Ny betragtning 15
|
Kommissionens forslag |
RU's ændringsforslag |
|
|
Under samhørighedspolitikken kan der ydes støtte til forsvarsindustrien, forudsat at denne støtte er i overensstemmelse med politikkens kerneopgave, som er socioøkonomisk og territorial udvikling, og med dens overordnede mål som fastsat i TEUF om at mindske forskellene i udviklingsniveauerne i de forskellige områder og forbedre situationen for de mindst begunstigede regioner. |
II. POLITISKE ANBEFALINGER
|
1. |
Det Europæiske Regionsudvalg bakker op om Kommissionens bestræbelser på at garantere EU's forsvarsberedskab senest i 2030 gennem en styrkelse de europæiske forsvarsforsyningskæder, øgede investeringer fra medlemsstaternes side og fælles indkøb for at fremme interoperabilitet og stordriftsfordele. Samtidig tilskyndes medlemsstaterne til at samarbejde om at fjerne lovgivningsmæssige hindringer inden for EU, f.eks. vedrørende licenser og certificering, for at skabe et mere integreret forsvarsmarked og støtte førende virksomheder i industrien og især SMV'er, navnlig små, men meget højtydende og intelligente nichevirksomheder; |
|
2. |
glæder sig i denne forbindelse over offentliggørelsen af omnibuspakken om forsvarsberedskab, der har til formål at fjerne lovgivningsmæssige flaskehalse, og ser gerne, at pakken vedtages hurtigt for at fremme etableringen af et indre marked på forsvarsområdet i EU. Der er behov for en væsentlig forenkling af processer og fjernelse af lovgivningsmæssige og administrative byrder i alle sektorer for at fremskynde styrkelsen af den europæiske forsvarsindustri, og i den forbindelse skal der også tages hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder; |
|
3. |
minder om, at RU har nedsat en arbejdsgruppe om forsvar, og opfordrer andre institutioner til at samarbejde med arbejdsgruppen, idet det mere generelt understreger, at samarbejde og allianceopbygning er vigtigt, herunder og navnlig med det europæiske netværk af forsvarsrelaterede regioner; |
|
4. |
støtter et stærkt EU-forsvarsbudget, som er baseret på yderligere ressourcer, og som skal suppleres af et integreret forsvarsmarked og bedre koordinering af nationale ordrer. Udvalget bemærker, at samhørighedspolitikken kan støtte forsvarsindustrien, forudsat at industrien bidrager til jobskabelse og økonomisk vækst i regionerne i overensstemmelse med samhørighedspolitikkens kerneopgave , og foreslår, at synergierne mellem samhørighedspolitikken og forsvarsmålene styrkes yderligere; |
|
5. |
understreger dog, at muligheden for at overføre midler fra samhørighedspolitikken til at øge kapaciteten til at producere ammunition under ASAP ikke bør komme på tale, heller ikke selv om det er på frivillig basis, da det kunne føre til enorme forskelle i, hvor mange midler der er til rådighed til samhørighedspolitikken, og betyde, at forvaltningsmyndigheder og modtagere ikke har de nødvendige ressourcer til at opfylde deres langsigtede forpligtelser og mål; |
|
6. |
tilføjer, at det i forbindelse med skabelsen af et stærkt EU-forsvarsmarked er absolut nødvendigt at opretholde den regionale samhørighed og lokale stabilitet i de områder, hvor de førende nationale forsvarsindustrier og regionale klynger er beliggende; |
|
7. |
opfordrer til, at EU's forsvarsindsats udformes, så den supplerer og styrker NATO's strukturer og kapaciteter og dermed øger den overordnede sammenhæng og interoperabilitet i lyset af skiftende sikkerhedstrusler, og således at man undgår at overlappe NATO's funktioner og strukturer; |
|
8. |
insisterer på, at der er behov for at styrke vores nuværende forsvarsindustrielle aktiver, især de regionale klynger, og for at revitalisere de regionale klynger ved vores grænser i overensstemmelse med de prioriteter og kapacitetsmangler, der opregnes i den fælles hvidbog om europæisk forsvarsberedskab 2030; |
|
9. |
fremhæver regionernes vigtige rolle med hensyn til at skabe regionale forsvarsklynger og forsvarsrelaterede klynger og dermed skabe forbindelser mellem de lokale og regionale myndigheder og relevante interessenter på den ene side og myndighederne i medlemsstaterne og på EU-plan på den anden side, især hvad angår prioriteter, fremtidige behov og udfordringer; |
|
10. |
understreger, at det er vigtigt at udvide EU's forsvarsindustrielle økosystem med særlig vægt på små og mellemstore virksomheder og nystartede virksomheder og støtte deres specialisering for at sikre, at de europæiske forsvarsforsyningskæder er konkurrencedygtige. Udvalget minder i den forbindelse om den vigtige rolle, som regioner og byer kan spille med hensyn til at støtte virksomhederne i at udvikle deres teknologier, blive mere internationale og få bedre markedsadgang samt med hensyn til at fremme samarbejdet mellem europæiske regioner og skabe synergier i forhold til viden og kapacitet; |
|
11. |
mener, at der bør være særlig fokus på regionerne ved de ydre grænser, og er enig i, at initiativer som f.eks. det østlige grænseværn, der beskytter EU's grænser, bør forlænges. Udvalget opfordrer desuden til, at lokale og regionale myndigheder i grænseregioner, hvor der er risiko for aggression, modtager særlig støtte, herunder især særlige finansieringsinstrumenter, til at øge deres beredskab og tilpasse deres socioøkonomiske infrastrukturer og politikker; |
|
12. |
anerkender de lokale og regionale myndigheders vigtige rolle i at styrke det civile beredskab og øge EU's modstandsdygtighed over for hybride trusler. Udenlandsk informationsmanipulation og indblanding, cyberangreb og økonomisk pres er eksempler på de udfordringer, som de lokale og regionale myndigheder, især myndigheder ved EU's østlige grænse, i øjeblikket skal tackle. Da de er tæt på den lokale befolkning, bliver de bl.a. væsentlige aktører i at imødegå desinformation og oplyse befolkningen om civil beskyttelse og civilforsvar. Udvalget understreger derfor, at det er vigtigt også at inddrage det regionale niveau i udviklingen af nationale planer for civilt forsvar; |
|
13. |
fremhæver, at det er vigtigt at støtte teknologier med dobbelt anvendelse i forbindelse med forsvarsinvesteringer, så forsvarsindustrien styrkes, der skabes afsmittende fordele for civile sektorer, samarbejdet mellem den offentlige sektor, teknologivirksomheder og forskningscentre fremmes, opstartsvirksomheders disruptive udvikling udnyttes mest muligt, og innovation fremmes i regioner uden traditionelle forsvarsindustrier. Udvalget understreger endvidere, at det er vigtigt, at regionerne deler god praksis for kombineret anvendelse af forskellige samhørighedspolitiske værktøjer til teknologier med dobbelt anvendelse med henblik på at fremme den socioøkonomiske og territoriale udvikling. |
Instrumentet for sikkerhedstiltag for Europa (SAFE)
|
14. |
Det Europæiske Regionsudvalg mener, at de 150 mia. EUR i lån, som kan ydes over EU-budgettet til at styrke EU's forsvarsindustri, først og fremmest skal gå til EU's medlemsstater og Ukraine, og at mindst to medlemsstater skal være omfattet af dette finansielle EU-instrument; |
|
15. |
mener endvidere af hensyn til ånden i SAFE og det endelige mål med EU's forsvarsberedskabspakke om at rejse op til 800 mia. EUR til EU's forsvar, at europæisk præference skal være et mere fremtrædende kriterium i SAFE. Det bør være et krav, at komponenter med oprindelse i EU udgør mindst 70 % af omkostningerne i det endelige slutprodukt, og at designmyndigheden ligger i EU; |
|
16. |
mener også, at kontrahenters og underkontrahenters infrastrukturer, faciliteter og ressourcer skal være beliggende i EU eller Ukraine, og at andre områder kun kan komme i betragtning efter en vurdering foretaget af Kommissionen, når der ikke er andre alternativer; |
|
17. |
understreger, at EU-finansiering skal være betinget af fuld respekt for retsstatsprincippet, demokrati og menneskerettighederne. Det gælder både medlemsstaterne og tredjelande, der modtager støtte; |
|
18. |
efterlyser klarhed om, hvordan Kommissionen vil håndtere overtegning og prioritere projekter, der styrker EU's forsvarsberedskab. I den forbindelse bør der tages hensyn til komponenter med oprindelse i EU, kontrahenters geografiske placering, deltagelse af SMV'er og støtte til regionale forsvarsklynger for at sikre, at de lokale økonomier ikke destabiliseres, og at eksisterende industrielle aktiver bevares. |
Mulighed for at øge forsvarsudgifterne inden for rammerne af stabilitets- og vækstpagten
|
19. |
Det Europæiske Regionsudvalg bemærker, at mange medlemsstater står over for finanspolitiske begrænsninger og ikke kan sætte sig yderligere i gæld uden at bringe holdbarheden i fare. Det kræver en differentieret anvendelse af undtagelsesklausulen og rejser tvivl om effektiviteten, da kun 16 lande indtil videre har aktiveret den; |
|
20. |
er bekymret for, at den fastsatte tidshorisont – fire år – er for kort til, at medlemsstaterne vil kunne integrere forsvarsudgifter strukturelt i deres budgetter og dermed undgå den såkaldte finanspolitiske afgrund (»fiscal cliff«); |
|
21. |
opfordrer til en tidshorisont med to perioder (frem til 2032) for at hjælpe medlemsstaterne med at integrere forsvar i deres almindelige budget og skabe den nødvendige forudsigelighed for EU's forsvarsindustri. Disse yderligere fire år bør medlemsstaterne anvende til gradvist at integrere forsvarsudgifter i deres nationale budget; |
|
22. |
bemærker, at både SAFE og aktiveringen af undtagelsesklausulen går ud på at skabe incitamenter til at stifte national gæld for at finansiere vores sikkerhed, hvilket kan forværre de regionale forskelle og yderligere fragmentere det europæiske forsvarsmarked. I den forbindelse skal EU udvikle et europæisk finansieringsinstrument til at fremme investeringer og kapaciteter inden for sikkerhed og forsvar på kort sigt gennem fælles europæisk gæld; |
|
23. |
mener, at EU også må gøre sig overvejelser om sit forsvar og sin sikkerhed på længere sigt med en tidshorisont frem mod 2050, og at gæld som struktureret finansiering af vores sikkerhed ikke er en holdbar løsning. Udvalget foreslår derfor, at der indføres en ny ordning for egentlige egne indtægter for at sikre EU's evne til at reagere effektivt på sikkerhedsudfordringer i fremtiden. |
Bruxelles, den 15. oktober 2025.
Kata TÜTTŐ
Formand
for Det Europæiske Regionsudvalg
ELI: http://data.europa.eu/eli/C/2025/6325/oj
ISSN 1977-0871 (electronic edition)