<!DOCTYPE html PUBLIC "yes" "xhtml1-strict.dtd">
<html xmlns="http://www.w3.org/1999/xhtml">
<!--GENDOC2XHTML # converter_version: 1.2.15-->
  <head>
    <title>2025-07-202507C103202401140-00-TRA-DOC-DA-ARRET-C-0114-24-202505424-07_00</title>
    <meta content="text/html; charset=utf-8" http-equiv="Content-Type"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGeneratedDate"/>
    <meta content="da-DK" name="Gendoc_Lang"/>
    <meta content="" name="Gendoc_GenerationDate"/>
    <meta content="" name="IsFlattened"/>
    <meta content="1" name="NumProc"/>
    <meta content="Final" name="Gendoc_EditionType"/>
    <meta content="0001" name="Gendoc_CaseNumberSuite"/>
    <meta content="14/07/2025 08:04:32" name="Gendoc_LastVerificationDate"/>
    <meta content="" name="Gendoc_ProcedureNumber"/>
    <meta content="da" name="Gendoc_LangCode"/>
    <meta content="ARR" name="TypeDoc"/>
    <meta content="M8GmBeKdkhicTJFenSmexw14r3hVigdgt7nlgblalSo+FkCpt4RwGC7O/Lb6siDzoWBVIPoV9Obg1iIlzxLH2TUbvMlNc0HCU+fxXM23FXTsrPz8x22ew1WLK/21dEdIOCX9eUBPYRGiCRre4zn7v9Ia8gNiDs3RGoljwRJEvdQ=" name="GenDocUID"/>
    <meta content="P" name="TypeProc"/>
    <meta content="" name="CreateCustomParts"/>
    <meta content="OK" name="ReadyToPublish"/>
    <meta content="oebritt" name="Gendoc_User"/>
    <meta content="" name="EP_Mode"/>
    <meta content="" name="Gendoc_DGTGenerated"/>
    <meta content="" name="Gendoc_Vademecum"/>
    <meta content="0114" name="NumeroOrdre"/>
    <meta content="2024" name="Annee"/>
    <meta content="P" name="Gendoc_ProcedureType"/>
    <meta content="" name="EP_Version"/>
    <meta content="DA" name="Langue"/>
    <meta content="oebritt" name="Gendoc_DGTGeneratedUser"/>
    <meta content="FAST_document_go_ok" name="Gendoc_LastVerificationStatus"/>
    <meta content="ARR_C" name="Gendoc_GendocTemplateType"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlockFlatP"/>
    <meta content="GenDoc 24-06-25 20:30:52" name="Created"/>
    <meta content="" name="Canevas3_Vademecum"/>
    <meta content="TRUE" name="WithoutAuthorBlock"/>
    <meta content="" name="Gendoc_CaseYear"/>
    <meta content="false" name="Generation_In_Progress"/>
    <meta content="C" name="Juridiction"/>
    <meta content="3c53f86c723e4617a0e272dd5f0ffead" name="DocumentIdentifier"/>
    <meta content="0114" name="Gendoc_CaseNumber"/>
    <meta content="ImportedWithoutSource" name="SdlIdentifier"/>
    <meta content="PV" name="NatureAff"/>
    <meta content="PV" name="Gendoc_CaseNature"/>
    <meta content="0001" name="NumSuite"/>
    <meta content="C" name="Gendoc_Juridiction"/>
  </head>
  <body>
    <div style="header">
      <div id="rId24" style="first"/>
      <div id="rId20" style="even">Dom af 3.7.2025 – sag C-114/24 P</div>
      <div id="rId21" style="default">Glonatech mod REA</div>
    </div>
    <p class="C19Centre" id="para-1" title="page-1">
      DOMSTOLENS DOM (Fjerde Afdeling)
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-2" title="page-1">
      3. juli 2025  (<span class="note footnote notemarker">
<a id="c-1" href="#t-1">*</a>
</span>)
    </p>
    <p class="C71Indicateur" id="para-3" title="page-1">
      »Appel – voldgiftsbestemmelse – syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013) – SANAD-projektet – personaleomkostninger – støtteberettigede omkostninger – anmodning om tilbagebetaling – debetnota – artikel 41 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder – princippet om god forvaltning – ændring af begrundelsen – artikel 47 i chartret om grundlæggende rettigheder – ret til en effektiv domstolsbeskyttelse – bevisbyrde – proportionalitet« 
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-4" title="page-1">
      I sag C-114/24 P,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-5" title="page-1">
      angående appel i henhold til artikel 56 i statutten for Den Europæiske Unions Domstol, iværksat den 13. februar 2024,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-6" title="page-1">
      Global Nanotechnologies AE schediasmou anaptyxis paraskevis kai emporias ylikon nanotechnologias (Glonatech), Lamía (Grækenland), ved dikigoros N. Scandamis,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-7" title="page-1">
      appellant,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-8" title="page-1">
      den anden part i appelsagen:
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-9" title="page-1">
      Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA) ved V. Canetti og S. Payan-Lagrou, som befuldmægtigede, bistået af avocat M. Le Berre,
    </p>
    <p class="C72Alineadroite" id="para-10" title="page-1">
      sagsøgt i første instans,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-11" title="page-1">
      har
    </p>
    <p class="C19Centre" id="para-12" title="page-1">
      DOMSTOLEN (Fjerde Afdeling),
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-13" title="page-1">
      sammensat af afdelingsformanden, I. Jarukaitis, og dommerne N. Jääskinen, A. Arabadjiev, M. Condinanzi (refererende dommer) og R. Frendo,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-14" title="page-1">
      generaladvokat: J. Kokott,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-15" title="page-1">
      justitssekretær: A. Calot Escobar,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-16" title="page-1">
      på grundlag af den skriftlige forhandling,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-17" title="page-1">
      og idet Domstolen efter at have hørt generaladvokaten har besluttet, at sagen skal pådømmes uden forslag til afgørelse,
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-18" title="page-1">
      afsagt følgende
    </p>
    <p class="C75Debutdesmotifs" id="para-19" title="page-1">
      Dom
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Global Nanotechnologies AE schediasmou anaptyxis paraskevis kai emporias ylikon nanotechnologias (Glonatech) har med appellen nedlagt påstand om ophævelse af Den Europæiske Unions Rets dom af 13. december 2023, Glonatech mod REA (T-409/22, herefter »den appellerede dom«, EU:T:2023:802), hvorved Retten frifandt Det Europæiske Forvaltningsorgan for Forskning (REA) i det søgsmål, som Glonatech havde anlagt i henhold til artikel 272 TEUF med påstand om dels, at det blev fastslået, at selskabet havde opfyldt sine kontraktlige forpligtelser korrekt og til fulde havde krav på betaling af de omkostninger, der var blevet anmeldt i forbindelse med projektet »Synthesis of Advanced top Nano-coatings with improved Aerodynamic and De-icing behavior« (SANAD), dels at debetnota nr. 3242113938 af 22. december 2021 udstedt af REA med krav om, at Glonatech betalte 202 883,48 EUR, blev annulleret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retsforskrifter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">EU-retten</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 125 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) 2018/1046 af 18. juli 2018 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget, om ændring af forordning (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014 og afgørelse nr. 541/2014/EU og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 (EUT 2018, L 193, s. 1, berigtiget i EUT 2020, L 191, s. 10, herefter »finansforordningen af 2018«) med overskriften »Former for EU-bidrag« bestemte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-24" title="page-1">
      »1. EU-bidrag ved direkte, delt og indirekte forvaltning skal hjælpe til at nå et af de mål, der er fastsat for Unionens politik, og de nærmere angivne resultater, og bidragene kan tage følgende form:
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-25" title="page-2">
      a) finansiering, som ikke er knyttet til de pågældende transaktioners omkostninger, og som baseres på:
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-26" title="page-2">
      i) opfyldelse af betingelser i sektorspecifikke regler eller [Europa-]Kommissionens afgørelser eller
    </p>
    <p class="C11Marge1avecretrait" id="para-27" title="page-2">
      ii) opnåelse af resultater målt i forhold til tidligere fastsatte milepæle eller ved hjælp af resultatindikatorer
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-28" title="page-2">
      b) godtgørelse af faktisk afholdte støtteberettigede udgifter
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-29" title="page-2">
      c) enhedsomkostninger, som dækker alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd med henvisning til et beløb pr. enhed
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-30" title="page-2">
      d) faste beløb, som samlet set dækker alle eller visse specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-31" title="page-2">
      e) finansiering efter fast takst, som dækker specifikke kategorier af støtteberettigede omkostninger, som er klart fastlagt på forhånd med henvisning til en procentsats
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-32" title="page-2">
      f) en kombination af de i litra a)-e) omhandlede former.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-33" title="page-2">
      EU-bidrag efter litra a) fastsættes ved direkte og indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 181, sektorspecifikke regler eller en kommissionsafgørelse og ved delt forvaltning i overensstemmelse med sektorspecifikke regler. EU-bidrag efter litra c), d) og e) fastsættes ved direkte og indirekte forvaltning i overensstemmelse med artikel 181 eller sektorspecifikke regler og ved delt forvaltning i overensstemmelse med sektorspecifikke regler.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-34" title="page-2">
      2. Ved fastlæggelsen af passende bidragsform tages der i videst mulige omfang hensyn til de potentielle modtageres interesser og regnskabsmetoder.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-35" title="page-2">
      3. Den ansvarlige anvisningsberettigede rapporterer i den årsberetning, der er omhandlet i artikel 74, stk. 9, om finansiering, der ikke er knyttet til omkostninger i medfør af nærværende artikels stk. 1, første afsnit, litra a) og f).«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">3</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 181 i finansforordningen af 2018 med overskriften »Faste beløb, enhedsomkostninger og finansiering efter fast takst« har følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-37" title="page-2">
      »1. Når tilskud har form af faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering efter fast takst som omhandlet i artikel 125, stk. 1, første afsnit, litra c), d) eller e), finder dette afsnit anvendelse, med undtagelse af de bestemmelser eller dele af bestemmelser, der vedrører verificering af faktisk afholdte støtteberettigede omkostninger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-38" title="page-3">
      2. Faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster skal, når dette er muligt og hensigtsmæssigt, fastlægges på en sådan måde, at de udbetales, efter at konkrete output og/eller resultater er opnået.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-39" title="page-3">
      3. Medmindre andet er fastsat i basisretsakten, godkendes anvendelse af faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering efter fast takst ved en afgørelse fra den ansvarlige anvisningsberettigede, der handler i overensstemmelse med den pågældende EU-institutions interne regler.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-40" title="page-3">
      [...]«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">4</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 182 i finansforordningen af 2018 med overskriften »Faste engangsbeløb« var affattet som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-42" title="page-3">
      »1. Et fast beløb som omhandlet i artikel 125, stk. 1, første afsnit, litra d), kan dække de samlede støtteberettigede omkostninger ved en foranstaltning eller et arbejdsprogram (»fast engangsbeløb«).
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-43" title="page-3">
      2. I overensstemmelse med artikel 181, stk. 4, kan faste engangsbeløb fastsættes på grundlag af budgetoverslaget for foranstaltningen elle[r] arbejdsprogrammet. Et sådant budgetoverslag skal overholde principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet. Efterlevelsen af disse principper skal verificeres på forhånd på det tidspunkt, hvor tilskudsansøgningen evalueres.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-44" title="page-3">
      3. Den ansvarlige anvisningsberettigede skal overholde artikel 181, når vedkommende giver sin bemyndigelse til et fast engangsbeløb.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">5</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 183 i finansforordningen af 2018 med overskriften »Tjek og kontrol af tilskudsmodtagere i forbindelse med faste beløb, enhedsomkostninger og faste takster« fastsatte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-46" title="page-3">
      »1. Senest inden saldoen betales, tjekker den ansvarlige anvisningsberettigede opfyldelsen af de betingelser, som udløser betaling af faste beløb, enhedsomkostninger eller fast takst, herunder om fornødent opnåelse af output og/eller resultater. Opfyldelsen af disse betingelser kan derudover kontrolleres efterfølgende.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-47" title="page-3">
      Størrelsen af faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering efter fast takst, der fastsættes forudgående ved anvendelse af den metode, som den ansvarlige anvisningsberettigede eller Kommissionen har godkendt efter artikel 181, kan ikke anfægtes af en efterfølgende kontrol. Dette berører ikke den ansvarlige anvisningsberettigedes ret til at kontrollere, at de betingelser, der udløser betaling som omhandlet i dette stykkes første afsnit, er opfyldt, og til at nedsætte tilskuddet i overensstemmelse med artikel 131, stk. 4, hvis disse betingelser ikke er opfyldt, eller i tilfælde af uregelmæssigheder, svig eller brud på andre forpligtelser. Når faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster fastlægges ud fra tilskudsmodtagerens sædvanlige praksis for omkostningsberegning, finder artikel 185, stk. 2, anvendelse.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-48" title="page-4">
      2. Hyppigheden og omfanget af tjek og kontroller kan [bl.a.] afhænge af foranstaltningens art eller tilskudsmodtageren, herunder tidligere uregelmæssigheder eller svig, som kan tilskrives den pågældende tilskudsmodtager.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-49" title="page-4">
      3. De betingelser, som udløser betaling af faste beløb, enhedsomkostninger eller faste takster, må ikke pålægge tilskudsmodtageren at indberette sine faktisk afholdte omkostninger.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-50" title="page-4">
      4. Udbetaling af tilskuddet på grundlag af faste beløb, enhedsomkostninger eller finansiering efter fast takst må ikke påvirke tilskudsmodtagernes ret til adgang til lovpligtige registre til de formål, der er omhandlet i artikel 129 og 184.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-51" title="page-4">
      5. Med henblik på de tjek og kontroller, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, finder artikel 186, stk. 3, litra a) og b), anvendelse.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Belgisk ret</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">6</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med hensyn til belgisk ret anførte Retten i den appellerede doms præmis 32, at man måtte henholde sig til den belgiske civillovbog i den affattelse, der var i kraft på tidspunktet for indgåelsen og gennemførelsen af tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">7</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den belgiske civillovbogs artikel 1134 bestemte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-55" title="page-4">
      »Lovligt indgåede aftaler er juridisk bindende for kontrahenterne.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-56" title="page-4">
      De kan kun ophæves ved fælles overenskomst eller af lovbestemte årsager.
    </p>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-57" title="page-4">
      De skal opfyldes i god tro.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">8</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne lovbogs artikel 1161 fastsatte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-59" title="page-4">
      »Alle aftalebestemmelser skal fortolkes på baggrund af de øvrige bestemmelser, idet hver enkelt bestemmelse skal tillægges den betydning, der følger af helheden.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">9</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Lovbogens artikel 1162 havde følgende ordlyd:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-61" title="page-4">
      »I tvivlstilfælde fortolkes aftalen mod den, der har fastsat bestemmelserne, og til fordel for den, der har påtaget sig forpligtelsen.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">10</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Artikel 1163 bestemte følgende:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C02AlineaAltA" id="para-63" title="page-4">
      »Uanset hvor generelt aftalevilkårene er fastsat, omfatter aftalen kun de forhold, hvorom det fremgår, at parterne har haft til hensigt at indgå aftale.«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">11</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den belgiske civillovbogs artikel 1315 fastsatte, at »[d]en, der kræver opfyldelse af en forpligtelse, skal bevise, at forpligtelsen består«, og at »[o]mvendt skal den, der hævder at have opfyldt sine forpligtelser, dokumentere betalingen eller den omstændighed, hvorved vedkommendes forpligtelse er bortfaldet«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagens baggrund</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">12</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagens baggrund er beskrevet i den appellerede doms præmis 3-24 som følger:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-67" title="page-5">
      »3 [Appellanten] er et græsk selskab, der driver virksomhed i nanoteknologisektoren.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-68" title="page-5">
      4 Den 20. december 2012 indgik [appellanten] i egenskab af koordinator for et konsortium tilskudsaftale nr. 324443 med REA vedrørende gennemførelsen af SANAD-projektet (herefter »tilskudsaftalen«) under det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013). Denne aftale, der trådte i kraft samme dag, fastsatte et maksimalt finansielt bidrag fra Den Europæiske Union til dette projekt på 2 872 668,87 EUR (artikel 5), idet projektet skulle gennemføres i løbet af en periode på 48 måneder fra den 1. januar 2013, opdelt i to indrapporteringsperioder på 24 måneder (artikel 3 og 4).
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-69" title="page-5">
      5 Formålet med SANAD-projektet var at forbedre lufttransportens effektivitet ved at lade forskere fra de deltagende organisationer teste overfladebehandlingsmidler, der var udvalgt for at optimere afisningen og mindske flyenes kondensstriber, gennem fremme af videnoverførsel mellem projektdeltagerne og samarbejde mellem akademikere og små og mellemstore virksomheder (SMV’er).
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-70" title="page-5">
      6 Den 7., 15., 17. og 28. januar 2013 tiltrådte fire andre deltagere i SANAD-projektet successivt tilskudsaftalen som tilskudsmodtagere, herunder et universitet, der skulle modtage udstationerede forskere (herefter »værtsuniversitetet«).
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-71" title="page-5">
      7 Den 31. december 2016 blev SANAD-projektet afsluttet.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-72" title="page-5">
      8 I henhold til tilskudsaftalen modtog tilskudsmodtagerne i SANAD-projektet en forfinansiering på 1 867 234,77 EUR og en mellemliggende betaling på 718 167,21 EUR fra EU, dvs. i alt 2 585 401,98 EUR.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-73" title="page-5">
      9 Den 8. oktober 2018 gjorde REA i forbindelse med den endelige betaling af EU’s bidrag til SANAD-projektet i en e-mail til [appellanten] opmærksom på, at der forelå en række uregelmæssigheder og mangler i den dokumentation, som selskabet havde fremlagt.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-74" title="page-6">
      10 Den 21. august 2019 meddelte REA [appellanten], at REA ville indlede en finansiel revision af tilskudsaftalen over for selskabet vedrørende perioden fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2016 med referencen RAIA 201901 (herefter »den finansielle revision«). REA fremlagde en detaljeret liste over data og dokumenter, der skulle stilles til rådighed med henblik på denne revision.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-75" title="page-6">
      11 Den finansielle revision blev gennemført mellem den 22. og den 24. oktober 2019.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-76" title="page-6">
      12 Den 22. juli 2020 tilsendte REA [appellanten] et udkast til revisionsberetning, der indeholdt resultaterne af den finansielle revision og omfattede de to indrapporteringsperioder for SANAD-projektet, nemlig den første fra den 1. januar 2013 til den 31. december 2014 og den anden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2016. I udkastet blev det bl.a. konkluderet, at visse kategorier af omkostninger, som [appellanten] havde afholdt i forbindelse med det nævnte projekt, skulle anses for ikke at være støtteberettigede i henhold til tilskudsaftalens bestemmelser, navnlig månedlige godtgørelser til forplejning på 177 074,80 EUR og befordring på 22 202,88 EUR vedrørende udstationering af forskere ved værtsuniversitetet.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-77" title="page-6">
      13 Den 23. september 2020 anfægtede [appellanten], efter en forlængelse af fristen for at fremsætte bemærkninger, konklusionerne i udkastet til revisionsberetning.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-78" title="page-6">
      14 Den 30. marts 2021 meddelte REA [appellanten] den endelige revisionsberetning (herefter »den endelige revisionsberetning«), hvoraf det fremgik, at selskabet havde anmodet om 224 463,00 EUR for meget henset til tilskudsaftalens bestemmelser. Det blev i denne forbindelse præciseret, at selv om et beløb på 33 129,76 EUR for forvaltning skulle anses for at være støtteberettiget, skulle følgende omkostninger derimod afvises: 177 074,80 EUR til den månedlige godtgørelse til forplejning, 22 202,88 EUR til den månedlige godtgørelse til befordring, 36 840,00 EUR til bidraget til »udgifter i forbindelse med programmet for forskning/uddannelse/videnoverførsel«, 1 069,35 EUR til forvaltning og 20 405,73 EUR til bidragene til de generelle omkostninger.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-79" title="page-6">
      15 I den endelige revisionsberetning fastholdt REA således konklusionerne i udkastet til revisionsberetning hvad navnlig angår de »månedlige godtgørelser til forplejning og befordring, der var ansøgt om til udstationeringer«, og som vedrørte fire forskere, der var udstationeret af [appellanten] ved værtsuniversitetet, og ligeledes konklusionerne vedrørende de »udgifter i forbindelse med programmet for forskning/uddannelse/videnoverførsel«, der vedrørte udstationeringen af tre forskere fra værtsuniversitetet hos [appellanten]. REA anførte ligeledes, at den finansielle revision blev anset for afsluttet, og at de deri nævnte justeringer ville blive gennemført, herunder pålægget om tilbagebetaling af de for meget udbetalte beløb og beregningen af erstatningen i henhold til artikel II.24 i tilskudsaftalens almindelige betingelser.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-80" title="page-7">
      16 Den 22. april 2021 vedtog REA resultatevalueringsrapporten vedrørende SANAD-projektets anden indrapporteringsperiode (2015 og 2016).
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-81" title="page-7">
      17 Den 5. maj 2021 fremsendte REA en forudgående underretningsskrivelse til [appellanten], hvoraf det fremgik, at REA godkendte den endelige revisionsberetning, og at det ville foretage inddrivelse med hensyn til resultatet af den finansielle revision vedrørende de udgifter, der var forbundet med tilskudsaftalen, og beløbet på 224 463,00 EUR blev bekræftet som den fordring, der skulle inddrives hos [appellanten]. REA opfordrede ligeledes [appellanten] til skriftligt og inden for en frist på to måneder at meddele det enhver indsigelse vedrørende konklusionerne efter denne revision.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-82" title="page-7">
      18 Den 17. maj 2021 anfægtede [appellanten] den endelige revisionsberetning.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-83" title="page-7">
      19 Den 18. maj 2021 fremsendte REA et svar til [appellanten].
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-84" title="page-7">
      20 Den 28. maj 2021 skrev [appellanten] igen til REA for at tilkendegive sin uenighed i den endelige revisionsberetning og redegjorde for grundene til, at selskabet mente at have opfyldt sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-85" title="page-7">
      21 Den 1. juli 2021 skrev [appellanten] til REA for dels på ny at anfægte konklusionerne i den endelige revisionsberetning, dels at gentage sit standpunkt om, at kravene i tilskudsaftalen var blevet opfyldt, og at de fremlagte beviser vedrørende de anfægtede omkostninger var tilstrækkelige og afgørende.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-86" title="page-7">
      22 Den 22. december 2021 skrev REA til [appellanten] for at besvare argumenterne i selskabets skrivelser af 17. og 28. maj og 1. juli 2021 og forklare, at disse ikke kunne ændre konklusionerne i den endelige revisionsberetning. REA vedlagde sin skrivelse vedrørende den finansielle revision debetnota nr. 3242113938, der ligeledes var dateret den 22. december 2021, og hvorved der blev krævet betaling af et samlet beløb på 681 364,81 EUR vedrørende SANAD-projektet fra deltagerne i det dette projekt, hvoraf 224 463,0[0] EUR skulle betales af [appellanten].
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-87" title="page-7">
      23 Den 22. juni 2022 underrettede [appellanten] REA om en ajourføring af fordelingen af den samlede fordring på 681 364,81 EUR, der skulle inddrives hos de forskellige deltagere i SANAD-projektet. Selskabet fastholdt sin principielle anfægtelse af beløbet, men anførte samtidig, at dets andel var 202 883,48 EUR og de to andre deltageres andel henholdsvis 211 855,32 EUR og 266 626,01 EUR.
    </p>
    <p class="C09Marge0avecretrait" id="para-88" title="page-8">
      24 Den 29. september 2022 meddelte REA [appellanten] dels kreditnota nr. 3234220185 på et samlet beløb på 681 364,81 EUR, hvorved bl.a. debetnota nr. 3242113938 blev annulleret, og der blev taget højde for fordelingen af REA’s fordring mellem de forskellige deltagere i SANAD-projektet i overensstemmelse med [appellantens] skrivelse af 22. juni 2022, dels den nye debetnota, der var specifik for REA’s fordring mod [appellanten].«
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagen for Retten og den appellerede dom</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">13</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 30. juni 2022 anlagde appellanten sag ved Retten på grundlag af artikel 272 TEUF med påstand om, at det i det væsentlige blev fastslået, at selskabet havde opfyldt sine kontraktlige forpligtelser korrekt, og at det derfor ikke skulle betale det beløb, der var nævnt i debetnota nr. 3242113938, og at denne debetnota blev annulleret.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">14</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Til støtte for søgsmålet fremsatte appellanten fire anbringender, der i det væsentlige vedrørte for det første en tilsidesættelse af tilskudsaftalens anvendelsesområde, for det andet en tilsidesættelse af reglerne for kontrol af udgifterne, for det tredje en tilsidesættelse af princippet om god tro, der var med til at vende bevisrækkefølgen om, og for det fjerde en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">15</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den 13. december 2023 afsagde Retten den appellerede dom. Ved denne dom frifandt den for det første REA og gav for det andet dette organ medhold i det modkrav, som det havde fremsat, med henblik på at dets fordring mod appellanten blev fastslået i overensstemmelse med tilskudsaftalen og gjort eksigibel, således at selskabet blev pålagt at betale REA 202 883,48 EUR i overensstemmelse med dets påstand herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">16</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Indledningsvis anførte Retten i den appellerede doms præmis 28-32, at den skulle træffe afgørelse i tvisten på grundlag af den materielle ret, der fandt anvendelse på tilskudsaftalen. Retten fremhævede, at i den foreliggende sag var tilskudsaftalen i overensstemmelse med dens artikel 9, stk. 1, underlagt bestemmelserne i selve aftalen, EU-retsakterne vedrørende det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-2013), finansforordningen vedrørende EU’s almindelige budget og gennemførelsesbestemmelserne hertil, de øvrige EU-retlige bestemmelser og subsidiært belgisk ret. Retten tilføjede, at de materielle regler, der regulerede tilskudsaftalen, var fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 966/2012 af 25. oktober 2012 om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ophævelse af forordning (EU, Euratom) nr. 1605/2002 (EUT 2012, L 298, s. 1), og at de proceduremæssige regler for finansiel revision fulgte af finansforordningen af 2018. Hvad angår belgisk ret anførte Retten, at man måtte henholde sig til den belgiske civillovbog i den affattelse, der var i kraft på tidspunktet for indgåelsen og gennemførelsen af tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">17</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår spørgsmålet, om der var grundlag for søgsmålet, undersøgte og forkastede Retten for det første i den appellerede doms præmis 35-54 appellantens første anbringende, hvorved det i det væsentlige blev gjort gældende, at REA med urette havde udarbejdet en endelig revisionsberetning, der ikke var omfattet af tilskudsaftalens anvendelsesområde, med hensyn til en finansiering efter fast takst, som derfor ikke burde have været underlagt en efterfølgende kontrol.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">18</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastslog Retten i den appellerede doms præmis 42, at henset til tilskudsaftalens bestemmelser – navnlig artikel II.17 og artikel II.21 i dens almindelige betingelser – havde dækningen efter fast takst af de støtteberettigede omkostninger, navnlig udstationeringsomkostningerne, ingen konsekvenser for REA’s eller Kommissionens mulighed for at gennemføre en finansiel revision og i denne forbindelse at anmode appellanten som tilskudsmodtager om at fremlægge dokumentation for rigtigheden af de afholdte udgifter med henblik på at efterprøve, at »[denne aftale] forvaltes korrekt, og [at] dens bestemmelser overholdes med hensyn til dens gennemførelse«, således som fastsat i artikel II.21, stk. 2, i aftalens almindelige betingelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">19</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog således i den appellerede doms præmis 43, at anmodningen om denne dokumentation, som i den foreliggende sag ikke kunne antages at være indgivet for sent, i modsætning til hvad appellanten havde gjort gældende, ikke herved svarede til at rejse tvivl om den faste karakter af dækningen af de pågældende omkostninger, men alene havde til formål at godtgøre, at disse omkostninger, navnlig omkostningerne vedrørende udstationeringen af forskere, faktisk var blevet afholdt, hvilket gav ret til dækning heraf efter fast takst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">20</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten forkastede dernæst i den appellerede doms præmis 44-53 de argumenter, hvormed appellanten søgte at anfægte denne tilgang, og fastslog bl.a. i den appellerede doms præmis 50-52, at den omstændighed, at SANAD-projektet kunne afsluttes med succes, ikke kunne rejse tvivl om REA’s gennemførelse af den finansielle revision eller omstændighederne i forbindelse hermed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">21</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet undersøgte og forkastede Retten i den appellerede doms præmis 55-66 det andet anbringende, der i det væsentlige vedrørte REA’s tilsidesættelse af reglerne for kontrol af de udgifter, som appellanten havde afholdt, for så vidt som REA med henblik på at supplere de beviser, som selskabet oprindeligt havde fremlagt, anmodede det om yderligere beviser, såsom boardingkort og kvitteringer for opholdsudgifter for de forskere, der var involveret i projektet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">22</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende anførte Retten i den appellerede doms præmis 59, at tilskudsaftalen i henhold til bestemmelserne i artikel II.21.2 i dens almindelige betingelser og den ret til revision, der fulgte af aftalen, krævede af tilskudsmodtageren, at denne var i stand til at fremlægge »alle detaljerede oplysninger og data« med henblik på at godtgøre omkostningerne og aktiviteterne og disses overensstemmelse med aftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">23</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Rettens betragtninger i den appellerede doms præmis 60 og 61 havde REA imidlertid, eftersom den finansielle revision havde afsløret visse mangler eller endog uoverensstemmelser i anmodningen om dækning af omkostningerne til de omtvistede udstationeringer, pligt til at anmode om dokumentation, der hvad angår bevis for rejser til værtsuniversitetet kunne fremlægges i form af bl.a. billetter og boardingkort, og hvad angår ophold på stedet i form af bl.a. kvitteringer for opholdsudgifter.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">24</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fremhævede Retten i den appellerede doms præmis 62, at det følger af et grundlæggende princip, der gælder for finansiel EU-støtte, at EU kun kan tildele støtte til faktisk afholdte udgifter. Det følger af dette princip, at støttemodtageren ikke som begrundelse for tildeling af en bestemt støtte kan nøjes med at dokumentere, at et projekt er blevet gennemført. Modtageren skal desuden føre bevis for, at vedkommende har afholdt de anmeldte udgifter i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for tildeling af det pågældende tilskud eller den pågældende støtte, idet alene behørigt dokumenterede udgifter kan anses for støtteberettigede. Støttemodtagerens forpligtelse til at overholde de fastsatte finansielle betingelser udgør et afgørende tilsagn og er derfor en forudsætning for tildeling af EU-støtten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">25</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det tredje undersøgte og forkastede Retten i den appellerede doms præmis 67-96 det tredje anbringende, der i det væsentlige vedrørte en tilsidesættelse fra REA’s side af princippet om god tro, for så vidt som appellanten under alle omstændigheder rettidigt havde fremsendt alle de ønskede dokumenter, og at afslaget på dækning af udstationeringsomkostningerne i forbindelse med en efterfølgende kontrol var i strid med dette princip.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">26</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende fastslog Retten i den appellerede doms præmis 78 og 79, at der i forbindelse med finansiering efter fast takst kan foretages kontroller efterfølgende i forbindelse med en finansiel revision i overensstemmelse med artikel 183 i finansforordningen af 2018.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">27</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten gentog endvidere i den appellerede doms præmis 80, at det ikke var tilstrækkeligt, at der inden for rammerne af SANAD-projektet var opnået konkrete output eller resultater på videnskabeligt eller teknisk plan, i overensstemmelse med, hvad der var fastsat i tilskudsaftalen, for at der automatisk kunne udbetales fast finansiel EU-støtte eller for at overflødiggøre en finansiel revision, der – som i den foreliggende sag – ikke havde til formål at efterprøve gennemførelsen af de konkrete mål, der var fastsat for det nævnte projekt, men rigtigheden af de oplysninger, der gav ret til udbetaling af støtten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">28</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten fastslog ligeledes i den appellerede doms præmis 83 og 84, at forholdet mellem parterne primært var reguleret af tilskudsaftalens bestemmelser, hvis artikel II.21, stk. 2 og 3, i de almindelige betingelser gav REA eller Kommissionen mulighed for i forbindelse med gennemførelsen af en finansiel revision indtil udløbet af en frist på fem år efter afslutningen af SANAD-projektet at anmode appellanten som tilskudsmodtager om at fremlægge dokumentation for rigtigheden af de afholdte udgifter. Ifølge Retten havde REA aldrig haft til hensigt at ændre de rettigheder, som det havde i henhold til tilskudsaftalen, eller at give afkald på en del af disse for så vidt angår den mulighed, som det havde for at kræve fremlæggelse af dokumentation fra appellanten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">29</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det fjerde og sidste undersøgte og forkastede Retten i den appellerede doms præmis 97-104 det fjerde anbringende, hvorved det i det væsentlige blev gjort gældende, at REA havde tilsidesat proportionalitetsprincippet i forbindelse med sin vurdering af beviset for de omkostninger, som appellanten havde anmeldt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">30</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne forbindelse anførte Retten i den appellerede doms præmis 99, at der ikke foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, når en anvisningsberettiget for udgifter i form af finansiel støtte fra EU finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at modtageren af en sådan støtte med henblik på at begrunde tildelingen heraf dokumenterer, at et projekt er blevet gennemført, og kræver, at den pågældende modtager fører bevis for, at de anmeldte omkostninger er blevet afholdt i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for tildeling af den pågældende støtte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">31</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge Rettens konstateringer i den appellerede doms præmis 100 havde REA med rette fundet, at de beviser, som appellanten oprindeligt havde fremlagt, og som vedrørte rejse- og opholdsudgifter for flere udstationerede forskere, ikke opfyldte kravene i tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">32</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at som fastslået af Retten i den appellerede doms præmis 101 og 102, havde REA, henset til de forpligtelser, der påhvilede organet som anvisningsberettiget, ikke andet valg end at anmode appellanten om tilbagebetaling af en del af den uretmæssigt modtagne finansielle støtte, og at REA ikke kunne foreholdes en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, når det blot overholdt sin forpligtelse til at kræve tilbagebetaling af den finansielle støtte, der var tildelt appellanten, i forhold til dennes tilsidesættelse af sine kontraktlige forpligtelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes påstande i appelsagen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">33</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Den appellerede dom ophæves helt eller delvist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA’s debetnota nr. 3242113938, dateret den 22. december 2021, med krav om, at appellanten betaler et beløb, som revideret, på 202 833,48 EUR, erklæres frakendt gyldighed og retsvirkninger.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet afgørelse i overensstemmelse med påstandene for Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA tilpligtes under alle omstændigheder at betale appellantens sagsomkostninger og andre udgifter i forbindelse med denne appelsag og den tidligere sag for Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">34</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA har nedlagt følgende påstande:</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes i sin helhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten tilpligtes at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Om appellen</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">35</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har til støtte for appellen fremsat fem anbringender, hvoraf det første vedrører en tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse, det andet en retlig fejl begået af Retten ved fortolkningen af EU-retten i forbindelse med finansiering efter fast takst, det tredje en fejlagtig fortolkning af tilskudsaftalen og belgisk ret, det fjerde en urigtig gengivelse af beviserne og det femte en omvending af bevisbyrden og en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">36</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende er rettet mod den appellerede doms præmis 34 og 53 og vedrører en tilsidesættelse af retten til en effektiv domstolsbeskyttelse som omhandlet i artikel 47 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder (herefter »chartret«), for så vidt som Retten ikke tog det ulige forhold mellem parterne i tilskudsaftalen i betragtning og afviste at anvende princippet om god forvaltning som fastsat i chartrets artikel 41.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">37</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette anbringende består af to led.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">38</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første anbringendes første led har appellanten gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 53 at fastslå, at en tilsidesættelse af chartrets artikel 41 principielt ikke gyldigt kan gøres gældende i en tvist, der er af kontraktlig art, og som hører under gennemførelsen af artikel 272 TEUF, med den begrundelse, at appellanten kun ville kunne gøre tilsidesættelser af kontraktbestemmelser eller af den ret, der finder anvendelse på kontrakten, gældende, når der – som i den foreliggende sag – ikke samtidig er anlagt et annullationssøgsmål for Retten i henhold til artikel 263 TEUF til prøvelse af en afgørelse fra Kommissionen, der kan tvangsfuldbyrdes, og som formaliserer en kontraktmæssig fordring. Det var i denne henseende med urette, at Retten henviste til dom af 16. juli 2020, ADR Center mod Kommissionen (C-584/17 P, EU:C:2020:576, præmis 88), der skulle finde analog anvendelse. Desuden fastslog Retten ifølge appellanten ligeledes med urette i den appellerede doms præmis 34, at uanset anvendelsen af en terminologi, der er karakteristisk for søgsmål anlagt på grundlag af artikel 263 TEUF, skulle stævningen anses for at være støttet på artikel 272 TEUF og for at være en kontraktretlig tvist.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">39</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten er af den opfattelse, at en sådan vurdering tilsidesætter retten til en effektiv domstolsbeskyttelse som omhandlet i chartrets artikel 47, og har gjort gældende, at Domstolen i dom af 16. juli 2020, Inclusion Alliance for Europe mod Kommissionen (C-378/16 P, EU:C:2020:575, præmis 81), præciserede, at hvis parterne i deres kontrakt i henhold til en voldgiftsbestemmelse beslutter at tillægge Unionens retsinstanser kompetence til at påkende tvister vedrørende denne kontrakt, har disse retsinstanser kompetence til at tage stilling til eventuelle tilsidesættelser af chartret og de generelle principper i EU-retten, uanset hvilken lov der i henhold til den nævnte kontrakt finder anvendelse herpå.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">40</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA har indledningsvis gjort gældende, at den appellerede doms præmis 34 og 53 ikke tilsidesætter retten til en effektiv domstolsbeskyttelse som omhandlet i chartrets artikel 47, for så vidt som dommens præmis 53 for det første angiver grundene til, at Retten fandt, at en tilsidesættelse af chartrets artikel 41 principielt ikke kan gøres gældende i forbindelse med et søgsmål anlagt på grundlag af artikel 272 TEUF, og dommens præmis 34 for det andet præciserer rækkevidden af appellantens påstand i første instans. Dette anbringende skal derfor forkastes som irrelevant.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">41</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Subsidiært har REA gjort gældende, at dette led er ugrundet, for så vidt som den appellerede doms præmis 34 for det første hører under Rettens indledende bemærkninger med henblik på at fastslå, at søgsmålet, der var støttet på artikel 272 TEUF og ikke på artikel 263 TEUF, kunne antages til realitetsbehandling, og at appellantens indsigelser som omhandlet i den appellerede doms præmis 54 ikke er støttet af noget argument.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">42</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at princippet om god forvaltningsskik indebærer en forpligtelse for den kompetente institution til omhyggeligt og upartisk at undersøge alle relevante forhold i den konkrete sag (dom af 29.3.2012, Kommissionen mod Estland, C-505/09 P, EU:C:2012:179, præmis 95, og af 8.10.2020, Union des industries de la protection des plantes, C-514/19, EU:C:2020:803, præmis 50 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">43</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer handler inden for rammerne af opfyldelsen af en kontrakt, hvis vilkår de har fastsat, henhører denne situation under EU-retten og dermed under chartrets anvendelsesområde som omhandlet i chartrets artikel 51.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">44</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Domstolen allerede har fastslået, er EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer, når de gennemfører en kontrakt, således fortsat underlagt de forpligtelser, der påhviler dem i henhold til chartret og de generelle principper i EU-retten. Den omstændighed, at den lovgivning, der finder anvendelse på den pågældende kontrakt, ikke sikrer de samme garantier som dem, der følger af chartret og af de generelle principper i EU-retten, fritager følgelig ikke EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer for at sikre overholdelsen heraf i forhold til deres kontrahenter (domme af 16.7.2020, Inclusion Alliance for Europe mod Kommissionen, C-378/16 P, EU:C:2020:575, præmis 82, og ADR Center mod Kommissionen, C-584/17 P, EU:C:2020:576, præmis 86).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">45</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvis parterne i deres kontrakt ved en voldgiftsbestemmelse beslutter at tillægge Unionens retsinstanser kompetence til at påkende tvister vedrørende denne kontrakt, har disse retsinstanser desuden kompetence til at tage stilling til tilsidesættelser af chartret og de generelle principper i EU-retten, uanset hvilken lov der i henhold til den nævnte kontrakt finder anvendelse herpå (dom af 16.7.2020, Inclusion Alliance for Europe mod Kommissionen, C-378/16 P, EU:C:2020:575, præmis 81).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">46</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Denne retspraksis er senere, før afsigelsen af den appellerede dom, blevet bekræftet i en sammenhæng svarende til den, der foreligger i denne sag, nemlig i forbindelse med appel af en dom afsagt af Retten, der havde truffet afgørelse i et søgsmål på grundlag af artikel 272 TEUF, hvori sagsøgeren bl.a. havde gjort gældende, at Kommissionen havde tilsidesat princippet om god forvaltning som omhandlet i chartrets artikel 41 (dom af 14.7.2022, SGI Studio Galli Ingegneria mod Kommissionen, C-371/21 P, EU:C:2022:566, præmis 79, og af 29.9.2022, HIM mod Kommissionen, C-500/21 P, EU:C:2022:741, præmis 41).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">47</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det fastslås, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 53 at udelukke, at Unionens retsinstanser kan efterprøve en eventuel tilsidesættelse af princippet om god forvaltning som fastsat i chartrets artikel 41 i en tvist, der – som den foreliggende – hører under gennemførelsen af artikel 272 TEUF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">48</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes dog, at det følger af Domstolens faste praksis, at hvis begrundelsen i en dom afsagt af Retten indeholder en tilsidesættelse af EU-retten, men konklusionen er berettiget af andre retlige grunde, bevirker en sådan tilsidesættelse ikke, at denne dom skal ophæves, men at begrundelsen skal ændres og appellen forkastes (dom af 19.9.2024, Coppo Gavazzi m.fl. mod Parlamentet, C-725/20 P, EU:C:2024:766, præmis 114 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">49</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal derfor efterprøves, om forkastelsen af klagepunktet om en tilsidesættelse af retten til god forvaltning som sikret ved chartrets artikel 41 er berettiget af andre retlige grunde end dem, der er behæftet med den fejl, der er påpeget i denne doms præmis 47.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">50</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende bestemmer artikel 183, stk. 1, i finansforordningen af 2018 for det første, at den ansvarlige anvisningsberettigede, senest inden saldoen betales, bl.a. skal tjekke opfyldelsen af de betingelser, som udløser betaling af faste beløb, enhedsomkostninger eller fast takst, herunder om fornødent opnåelse af output og/eller resultater. Det er i denne bestemmelse præciseret, at opfyldelsen af disse betingelser derudover kan kontrolleres efterfølgende, og således udtrykkeligt anerkendt, at den ansvarlige anvisningsberettigede har ret til at tjekke, at de betingelser, der udløser betaling, er opfyldt, og til at nedsætte tilskuddet, hvis disse betingelser ikke er opfyldt, eller i tilfælde af uregelmæssigheder, svig eller brud på andre forpligtelser. Det skal i denne forbindelse fremhæves, at REA eller Kommissionen i overensstemmelse med bestemmelserne i den tilskudsaftale, der er indgået mellem parterne, og navnlig dennes artikel II.21, stk. 1, når som helst under projektets gennemførelse og indtil udløbet af en frist på fem år efter projektets afslutning kan lade foretage finansielle revisioner vedrørende den korrekte gennemførelse af tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">51</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet fastsætter denne aftales artikel II.21, stk. 3, at tilskudsmodtageren har pligt til at opbevare de originale udgaver eller i særlige tilfælde bekræftede kopier af de originale udgaver, herunder elektroniske kopier, af alle dokumenter vedrørende tilskudsaftalen i fem år efter projektets afslutning.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">52</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fremgår af Rettens konstateringer i den appellerede doms præmis 7-10, at SANAD-projektet blev afsluttet den 31. december 2016, og at REA informerede appellanten om indledningen af en revisionsprocedure den 21. august 2019, efter at organet havde sendt en e-mail den 8. oktober 2018, hvorved det allerede, i forbindelse med den endelige betaling af EU’s bidrag til SANAD-projektet og dermed inden betalingen af saldoen, havde anført, at der forelå en række uregelmæssigheder og mangler i de bilag, som appellanten havde fremlagt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">53</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I øvrigt anførte Retten i den appellerede doms præmis 46, at tilskudsaftalen fastsatte, at de finansielle revisioner kunne udføres af REA’s eller Kommissionens ansatte, og fastslog, at selv om appellanten gjorde gældende, at disse ikke var upartiske, havde appellanten ikke fremlagt det mindste bevis herfor.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">54</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund må det fastslås, at den omhandlede revision hverken blev gennemført for sent eller efter fremgangsmåder, der strider mod princippet om upartiskhed.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">55</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det ses således, at på trods af den retlige fejl, der er konstateret i denne doms præmis 47, var Glonatechs argument om en tilsidesættelse af retten til god forvaltning som fastsat i chartrets artikel 41 ugrundet og kunne derfor forkastes af Retten.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">56</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger af det ovenstående, at henset til den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 48, skal det første anbringendes første led forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet led</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">57</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det første anbringendes andet led har appellanten gjort gældende, at Retten ved at udelukke anvendelse i den foreliggende sag af princippet om god forvaltning som fastsat i chartrets artikel 41 begik en retlig fejl, idet den ikke tog det ulige forhold mellem parterne i tilskudsaftalen i betragtning. I denne sammenhæng opstår spørgsmålet, om Kommissionen både kan være dommer og part og således kumulere offentlige myndighedsbeføjelser. I denne henseende har appellanten anført, at chartrets artikel 41 er til hinder for anvendelse af offentligretlige beføjelser i forbindelse med udøvelse af rettigheder, der følger af kontraktforhold, inden for rammerne af hvilke parterne principielt skal være ligestillede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">58</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ved at se bort fra dette aspekt tilsidesatte Retten det grundlæggende princip, der er fastsat i den belgiske civillovbogs artikel 1161, nemlig nødvendigheden af en helhedsbaseret tilgang ved fortolkningen af en kontrakt, for så vidt som den i den foreliggende sag ikke tog hensyn til indvirkningen af finansieringen efter fast takst. Retten tilsidesatte ligeledes den belgiske civillovbogs artikel 1162, der bestemmer, at i tvivlstilfælde fortolkes aftalen mod den, der har fastsat bestemmelserne, og til fordel for den, der har påtaget sig forpligtelsen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">59</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA er af den opfattelse, at det første anbringendes andet led er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">60</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at i overensstemmelse med de krav, der følger af artikel 256 TEUF, af artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og af artikel 168, stk. 1, litra d), og artikel 169 i Domstolens procesreglement, skal et appelskrift præcist angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand, idet appellen eller det pågældende anbringende i modsat fald afvises (dom af 16.1.2025, Região Autónoma da Madeira mod Kommissionen (Frizone på Madeira), C-547/23 P, EU:C:2025:22, præmis 40 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">61</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger desuden af disse bestemmelser, at en appel skal afvises fra realitetsbehandling, hvis appelskriftet alene indeholder en gentagelse af de anbringender og argumenter, som allerede er blevet fremsat og fremført for Retten, herunder dem, som er baseret på faktiske omstændigheder, som denne ret udtrykkeligt har forkastet. En sådan appel har reelt kun til formål at opnå, at de i stævningen for Retten fremsatte påstande pådømmes endnu en gang, hvilket ligger uden for Domstolens kompetence i forbindelse med en appelsag (dom af 10.11.2016, DTS Distribuidora de Televisión Digital mod Kommissionen, C-449/14 P, EU:C:2016:848, præmis 28 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">62</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag skal det for det første fastslås, at appellantens argumentation som anført af REA ikke er rettet mod konstateringerne i den appellerede dom, men, således som det bl.a. fremgår af appellantens henvisning i appelskriftet til stævningen for Retten, snarere vedrører tvisten mellem parterne i tilskudsaftalen, som allerede har været genstand for sagen i første instans.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">63</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet bemærkes, at appellantens henvisninger til den belgiske civillovbogs artikel 1161 og 1162 hverken vedrører den appellerede doms præmis 34 og 53 eller nogen anden angivet del af den appellerede dom. Appellanten har således begrænset sig til at henvise til uenigheder mellem parterne i tilskudsaftalen og har i det væsentlige kritiseret, at dommen ikke tog de anbringender og argumenter, som appellanten fremførte i forbindelse med sagen i første instans, til følge, uden at påpege en retlig fejl eller en urigtig kvalificering af de faktiske omstændigheder fra Rettens side, som konkret kunne medføre en tilsidesættelse af chartrets artikel 41.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">64</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det første anbringendes andet led, henset til den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 60 og 61, afvises.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">65</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første anbringende skal følgelig delvis afvises, delvis forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">66</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende er rettet mod den appellerede doms præmis 40-47 og vedrører en retlig fejl, som Retten begik ved fortolkningen af EU-retten i forbindelse med finansiering efter fast takst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">67</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten er af den opfattelse, at den appellerede dom er behæftet med retlige fejl, for så vidt som Retten fastslog, at tilskudsaftalen først og fremmest var underlagt bestemmelserne i selve aftalen, og at den faste karakter af finansieringen af visse udgifter i henhold til denne aftale ikke var relevant for fastlæggelsen af, hvilke kontroller der kunne foretages efterfølgende i forbindelse med en finansiel revision. Appellanten har således anført, at dommen ikke tager hensyn til de relevante bestemmelser i EU-retten om finansiering efter fast takst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">68</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har i denne forbindelse gjort gældende, at Retten i den appellerede doms præmis 42 med urette fastslog, at »dækningen efter fast takst af de støtteberettigede omkostninger, navnlig udstationeringsomkostningerne, ingen konsekvenser har for REA’s eller Kommissionens mulighed for at gennemføre en finansiel revision og i denne forbindelse at anmode [appellanten] som tilskudsmodtager om at fremlægge dokumentation for rigtigheden af de afholdte udgifter«, og i dommens præmis 43, at »anmodningen om denne dokumentation [...] ikke svarer til at rejse tvivl om den faste karakter af dækningen af de pågældende omkostninger, men alene har til formål at godtgøre, at disse omkostninger, navnlig omkostningerne vedrørende udstationeringen af forskere, faktisk er blevet afholdt, hvilket gav ret til dækning heraf efter fast takst«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">69</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Herved fortolkede Retten de relevante EU-retlige bestemmelser om finansiering efter fast takst, navnlig artikel 181 og 183 i finansforordningen af 2018, forkert. Ifølge appellanten kan efterfølgende kontroller i forbindelse med en finansiering efter fast takst som den, der er omhandlet i den foreliggende sag, grundlæggende ikke rejse tvivl om størrelsen af den tildelte finansiering.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">70</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA har anført, at det andet anbringende er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">71</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det andet anbringende er rettet mod den appellerede doms præmis 40-47 og vedrører en retlig fejl, som Retten begik ved fortolkningen af de relevante EU-retlige bestemmelser om finansiering efter fast takst, navnlig artikel 181 og 183 i finansforordningen af 2018. Appellanten er i det væsentlige af den opfattelse, at det i forbindelse med en finansiering efter fast takst som den, der er omhandlet i den foreliggende sag, ikke er muligt at foretage efterfølgende kontroller og således nedsætte det tildelte finansieringsbeløb.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">72</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal indledningsvis bemærkes, at som anført af REA kan Rettens konklusion i den appellerede doms præmis 40 om, at tilskudsaftalen »først og fremmest er underlagt bestemmelserne i selve aftalen«, ikke fortolkes således, at den betyder, at alene tilskudsaftalens bestemmelser skal anvendes, men snarere således, at den giver denne aftales bestemmelser forrang for andre bestemmelser, der, alt efter omstændighederne, kan finde anvendelse, således at appellantens argument herom udspringer af en fejlagtig læsning af dommen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">73</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten henviste særligt i den appellerede doms præmis 40 og 41 til bestemmelserne i tilskudsaftalens artikel II.17 og II.21 og fastslog herefter i dommens præmis 42, at »ved læsning af [denne aftales] bestemmelser kan det konstateres, at dækningen efter fast takst af de støtteberettigede omkostninger, navnlig udstationeringsomkostningerne, ingen konsekvenser har for REA’s eller Kommissionens mulighed for at gennemføre en finansiel revision og i denne forbindelse at anmode [appellanten] som tilskudsmodtager om at fremlægge dokumentation for rigtigheden af de afholdte udgifter med henblik på at efterprøve, at »[denne aftale] forvaltes korrekt, og [at] dens bestemmelser overholdes med hensyn til dens gennemførelse«, således som fastsat i artikel II.21, stk. 2, i aftalens almindelige betingelser«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">74</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal i denne forbindelse bemærkes, at Retten, i modsætning til hvad appellanten har gjort gældende, fortolkede artikel 181 og 183 i finansforordningen af 2018 korrekt i den appellerede dom, således som det bl.a. fremgår af dommens præmis 77-80. Det fremgår navnlig klart af disse bestemmelser, at der selv i forbindelse med finansiering efter fast takst kan foretages efterfølgende kontrol i forbindelse med en finansiel revision.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">75</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som allerede anført i denne doms præmis 50 bestemmer artikel 183, stk. 1, i finansforordningen af 2018, at den ansvarlige anvisningsberettigede, senest inden saldoen betales, skal tjekke opfyldelsen af de betingelser, som udløser betaling af faste beløb, enhedsomkostninger eller fast takst, herunder om fornødent opnåelse af output og/eller resultater. Det er i denne bestemmelse præciseret, at opfyldelsen af disse betingelser derudover kan kontrolleres efterfølgende, og således udtrykkeligt anerkendt, at den ansvarlige anvisningsberettigede har ret til at tjekke, at de betingelser, der udløser betaling, er opfyldt, og til at nedsætte tilskuddet, hvis disse betingelser ikke er opfyldt, eller i tilfælde af uregelmæssigheder, svig eller brud på andre forpligtelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">76</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Tilskudsaftalen fastsætter i øvrigt udtrykkeligt i artikel II.21, stk. 3, i de almindelige betingelser heri, under overskriften »Finansiel revision og kontrol«, hvis indhold bl.a. er gengivet i den appellerede doms præmis 41, en pligt for tilskudsmodtageren til at opbevare de originale udgaver eller i særlige tilfælde bekræftede kopier af de originale udgaver, herunder elektroniske kopier, af alle dokumenter vedrørende tilskudsaftalen i fem år efter projektets afslutning, og ligeledes en pligt for tilskudsmodtageren til at stille disse dokumenter til rådighed for REA eller Kommissionen under en revision i forbindelse med denne aftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">77</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det er derfor med urette, at appellanten har anført, at der ikke kan foretages efterfølgende kontroller i forbindelse med en finansiering efter fast takst som den, der er omhandlet i den foreliggende sag.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">78</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det andet anbringende forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">79</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det tredje anbringende er rettet mod den appellerede doms præmis 40-49, 57 og 91 og vedrører en retlig fejl, som Retten begik ved fortolkningen af flere bestemmelser i tilskudsaftalen, navnlig artikel II.17 og II.21 og bilag III hertil, samt den belgiske civillovbogs artikel 1161-1163.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">80</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl ved i den appellerede doms præmis 40 og 41 at henvise til tilskudsaftalens artikel II.17 og II.21 med henblik på at beskrive de betingelser, der udløser betalinger i forbindelse med finansiering efter fast takst, selv om disse er præcist fastsat i bilag III til denne aftale. Retten undlod derved at tage hensyn til pligten til at begrunde en sådan fortolkning og tilsidesatte bestemmelserne i finansforordningen af 2018, der går forud for bestemmelserne i tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">81</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanten tilsidesatte Retten desuden den belgiske civillovbogs artikel 1161-1163, idet den som begrundelse for, at REA kunne anmode om fremlæggelse af supplerende oplysninger, støttede sig på den generelle bestemmelse i tilskudsaftalens artikel II.21.3, der uden forskel angår alle former for finansiering uden hensyntagen til den særlige karakter af finansiering efter fast takst som beskrevet i finansforordningen af 2018 og i bilag III til denne aftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">82</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA har anført, at det tredje anbringende skal afvises, subsidiært forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">83</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det tredje anbringende har appellanten gjort gældende, at Retten begik retlige fejl ved fortolkningen af flere bestemmelser i tilskudsaftalen og den belgiske civillovbogs artikel 1161-1163.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">84</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes i denne henseende, at i henhold til Domstolens faste praksis kan den efterprøvelse, som Retten foretager af en aftalemæssig bestemmelse, såsom tilskudsaftalens bestemmelser, ikke anses for at være en fortolkning af retsregler, og den kan således ikke kontrolleres inden for rammerne af en appel, uden at der gribes ind i Rettens kompetence til at fastslå de faktiske omstændigheder (dom af 14.1.2021, ERCEA mod Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis, C-280/19 P, EU:C:2021:23, præmis 43 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">85</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">En sådan konklusion er ligeledes relevant for så vidt angår appellantens argument om, at Retten undlod at fortolke den manglende klarhed i tilskudsaftalen til fordel for appellanten i overensstemmelse med den belgiske civillovbogs artikel 1162. Herved anfægter appellanten reelt Rettens vurdering i den appellerede doms præmis 46, ifølge hvilken formuleringen af kontraktbestemmelserne var klar og utvetydig (jf. i denne retning dom af 16.11.2017, Ludwig-Bölkow-Systemtechnik mod Kommissionen, C-250/16 P, EU:C:2017:871, præmis 48 og 49).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">86</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes desuden, at Domstolen ligeledes har fastslået, at den for så vidt angår Rettens fortolkning af den nationale lovgivning, der finder anvendelse på kontrakter indgået af EU’s institutioner, organer, kontorer og agenturer, i forbindelse med en appelsag kun er kompetent til at efterprøve, om denne lovgivning er blevet gengivet urigtigt, hvilket skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og beviserne (dom af 18.1.2024, Jenkinson mod Rådet m.fl., C-46/22 P, EU:C:2024:50, præmis 107).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">87</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har appellanten ikke gjort gældende, at Retten begik en fejl som følge af en urigtig gengivelse af bestemmelserne i den belgiske civillovbog.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">88</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten kan heller ikke med føje gøre gældende, at Retten ved at henvise til bestemmelsen i artikel II.21, stk. 3, i tilskudsaftalens almindelige betingelser tilsidesatte bestemmelserne i finansforordningen af 2018, som går forud for bestemmelserne i denne aftale. Det fremgår nemlig af nærværende doms præmis 74-77, at de bestemmelser i tilskudsaftalen, der fastsætter en pligt til at opbevare dokumenterne vedrørende aftalen og stille dem til rådighed for REA eller Kommissionen i tilfælde af revision, er i overensstemmelse med bestemmelserne i finansforordningen af 2018, som tillader efterfølgende kontroller i forbindelse med en finansiel revision, herunder i tilfælde af finansiering efter fast takst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">89</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad endelig angår argumentet om, at Retten ikke gav en tilstrækkelig begrundelse for sin fortolkning af tilskudsaftalen, bemærkes, at Rettens fortolkning, hvorefter den faste karakter af dækningen ikke var uforenelig med anmodninger om dokumentation fremsat efterfølgende, følger af den indgående analyse af aftalens bestemmelser i den appellerede doms præmis 41, 42 og 46. Følgelig gav retten en tilstrækkelig begrundelse for sin vurdering i denne henseende.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">90</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det tredje anbringende delvis afvises, delvis forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">91</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringende er rettet mod den appellerede doms præmis 48, 55, 61, 62, 82-86 og 103 og vedrører for det første en retlig fejl, som Retten begik ved vurderingen af de beviser, som appellanten havde fremlagt vedrørende finansiering efter fast takst, og for det andet en urigtig gengivelse af disse beviser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">92</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Dette anbringende er opdelt i tre led med henblik på, at det fastslås, at Retten begik fejl vedrørende henholdsvis vurderingen af beviskravet for at godtgøre, at betalingerne kunne finansieres efter fast takst, afvisningen af de beviser, som appellanten havde fremlagt, og den urigtige gengivelse af disse beviser samt Rettens kvalifikation af REA’s beføjelse til at vurdere beviser under en revision.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det første led</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">93</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det fjerde anbringendes første led er rettet mod den appellerede doms præmis 48-62.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">94</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellanten har gjort gældende, at Retten ved i den appellerede doms præmis 62 at fastslå, at »det følger af et grundlæggende princip, der gælder for finansiel EU-støtte, at EU kun kan tildele støtte til faktisk afholdte udgifter«, ikke tog de sondringer i betragtning, der er fastsat i artikel 125, stk. 1, og artikel 181 og 182 i finansforordningen af 2018 vedrørende de betingelser, der udløser betalinger efter de pågældende finansieringsformer, hvilket fik Retten til at se bort fra de særlige karakteristika ved finansieringer efter fast takst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">95</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten begik endvidere en fejl i den appellerede doms præmis 48 ved at forkaste appellantens argument vedrørende i det væsentlige den omstændighed, at »alle de udgifter, der dækkes efter fast takst, er begrundede, for så vidt som [appellanten] har gennemført SANAD-projektet«, og endda den omstændighed, at det ville have været umuligt at afslutte dette projekt, hvis udstationeringerne aldrig havde fundet sted eller kun havde fundet sted i meget begrænset omfang. Ifølge appellanten er opnåelsen af de forventede resultater inden for rammerne af dette projekt, henset til den omstændighed, at den blotte udstationering af forskere var en betingelse for, at der kunne udløses betaling af de omkostninger, der var knyttet til finansieringen efter fast takst, allerede et bevis, der i sig selv kunne godtgøre, at sådanne udstationeringer faktisk fandt sted. I den foreliggende sag var der nemlig tale om et projekt, der udelukkende skulle gennemføres ved hjælp af »videndeling og tværsektoriel mobilitet«. Hvis udstationeringen ikke havde fundet sted, ville der med andre ord ikke være opnået noget resultat.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">96</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA har anført, at dette led ikke kan antages til realitetsbehandling, og at det under alle omstændigheder er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">97</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal fremhæves, at det var med føje, at Retten i den appellerede doms præmis 52 fastslog, at den omstændighed, at SANAD-projektet kunne afsluttes med succes, ikke kan rejse tvivl om REA’s gennemførelse af den finansielle revision eller omstændighederne i forbindelse hermed. Som Retten fremhævede i dommens præmis 50, er det nemlig ikke tilstrækkeligt til, at appellanten har ret til den fastsatte finansielle støtte, at det pågældende projekt blev gennemført korrekt på det tekniske plan og i overensstemmelse med bestemmelserne i tilskudsaftalen. Det kræves ligeledes, at appellanten opfyldte sine forpligtelser i henhold til tilskudsaftalen korrekt, således at REA i overensstemmelse med artikel II.21 i aftalens almindelige betingelser, bl.a. i forbindelse med en finansiel revision, kunne kontrollere, at de anmeldte omkostninger var støtteberettigede og begrundede. Med henblik herpå er det navnlig vigtigt, at tilskudsmodtageren er i stand til at bevise, at de anmeldte omkostninger rent faktisk er blevet afholdt med henblik på at gennemføre det pågældende projekt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">98</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Følgelig, og som Retten med føje bemærkede i dommens præmis 51, mister modtageren af den finansielle støtte i tilfælde af tilsidesættelse af de finansielle forpligtelser, der er fastsat i tilskudsaftalen, retten til udbetaling af tilskuddene, og dermed får appellantens medkontrahent i henhold til artikel II.21, stk. 6, i denne aftales almindelige betingelser pligt til at træffe alle passende foranstaltninger i denne henseende, herunder hel eller delvis tilbagesøgning af tilskuddet, uanset at SANAD-projektet blev gennemført korrekt på det tekniske plan.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">99</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det følger heraf, at tilskudsmodtageren kun erhverver en endelig ret til betaling af EU’s finansielle bidrag, hvis alle de betingelser, der gælder for tildelingen af tilskuddet, er opfyldt. Det er ikke tilstrækkeligt, at tilskudsmodtageren godtgør, at et projekt er blevet gennemført, som begrundelse for, at et bestemt tilskud skal tildeles, eftersom det påhviler den pågældende at føre bevis for, at de anmeldte omkostninger er blevet afholdt i overensstemmelse med de betingelser for tildeling af de pågældende tilskud, der bl.a. er fastsat i tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">100</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det fjerde anbringendes første led forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Andet og tredje led</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">101</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det fjerde anbringendes andet led, der er rettet mod den appellerede doms præmis 55 og 61, har appellanten for det første gjort gældende, at Retten begik en fejl ved i dommens præmis 55 at fastslå, at det kontrolsystem, der kendes under navnet »Reporting and Participants Portal« (rapporterings- og deltagerportal), som REA havde oprettet og selv forvaltede med henblik på at opfylde væsentlige funktionelle behov, ikke var troværdigt og ikke havde tilstrækkelig bevisværdi. I denne forbindelse er Rettens afvisning af, at REA var forpligtet til at anerkende dette kontrolsystem som et tilstrækkeligt parallelt bevis for udstationeringerne, uberettiget og i strid med den belgiske civillovbogs artikel 1162.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">102</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har hverken Retten eller REA givet nogen begrundelse for, at en hævdet tilsidesættelse af modtagerens forpligtelse til i dette kontrolsystem at registrere den ydelse, som en udstationeret fra sendeorganisationen leverer i modtagerens lokaler, kan rejse tvivl om, hvorvidt denne udstationerede faktisk var til stede. Retten nøjedes med i den appellerede doms præmis 61 at fastslå, at registreringerne i det kontrolsystem, der skulle anvendes i det foreliggende tilfælde, var »baseret på simple tro og love-erklæringer fra deltagerne i SANAD-projektet«, uden yderligere præcisering. Ifølge appellanten blev beviserne således gengivet urigtigt, således at der blev kastet mistanke på alle tilskudsmodtagerne, der skulle have handlet i hemmelig forståelse, hvilket på intet tidspunkt var tilfældet og under alle omstændigheder i strid med konklusionerne fra Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">103</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Med det fjerde anbringendes tredje led, der er rettet mod den appellerede doms præmis 82-86 og 103, har appellanten i det væsentlige gjort gældende, at REA ved sin e-mail af 8. oktober 2018 ændrede tilskudsaftalens ordlyd, og at organet skabte en berettiget forventning hos appellanten om, at forskernes rejseudgifter, der udgjorde et fast bidrag, ikke skulle kontrolleres med hensyn til deres rigtighed. Det følger heraf, at appellanten ikke kunne forvente, at REA, ved skrivelsen af 21. august 2019, ville indlede en finansiel revision af tilskudsaftalen. Projektets tilskudsmodtagere, herunder appellanten, havde således lagt afgørende vægt på REA’s e-mail af 8. oktober 2018, inden de efter skrivelsen af 21. august 2019 pludselig stod over for en lang liste over oplysninger, der skulle fremlægges, og dette på et tidspunkt, hvor revisionen allerede var indledt.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">104</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende begik Retten en fejl, da den i den appellerede doms præmis 86 fastslog, at »det ikke er muligt at lægge til grund, at ordlyden af REA’s [e-mail] af 8. oktober 2018 er i modstrid med ordlyden af bl.a. REA’s efterfølgende skrivelse af 21. august 2019«, og at »det på ingen måde er udelukket, at de krævede dokumenter gør det muligt at kontrollere de faktiske datoer for udstationeringerne«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">105</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanten bevirkede e-mailen af 8. oktober 2018 desuden, at selskabet blev bestyrket i rigtigheden af sin eventuelle praksis om ikke at opbevare rejsedokumenter vedrørende udstationeringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">106</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA har anført, at det fjerde anbringendes andet og tredje led ikke kan antages til realitetsbehandling, og at det under alle omstændigheder er ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">–</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">107</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det bemærkes, at Domstolen gentagne gange har fastslået, at det alene er Retten, der har kompetence til at fastlægge de faktiske omstændigheder i sagen, når bortses fra tilfælde, hvor den indholdsmæssige urigtighed af dens konstateringer følger af akterne i den sag, den har behandlet, og til at tage stilling til beviserne. Fastlæggelsen af de faktiske omstændigheder og vurderingen af beviserne udgør derfor ikke et retsspørgsmål, der som sådan er undergivet Domstolens prøvelsesret, medmindre de er gengivet urigtigt (dom af 29.10.2015, Kommissionen mod ANKO, C-78/14 P, EU:C:2015:732, præmis 22, og af 14.1.2021, ERCEA mod Aristoteleio Panepistimio Thessalonikis, C-280/19 P, EU:C:2021:23, præmis 45 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">108</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Når en appellant under en appelsag gør gældende, at Retten har gengivet de faktiske omstændigheder eller beviserne forkert, skal appellanten i henhold til artikel 256 TEUF, artikel 58, stk. 1, i statutten for Den Europæiske Unions Domstol og artikel 168, stk. 1, litra d), i Domstolens procesreglement præcist angive, hvilke beviser der er blevet urigtigt gengivet af Retten, og påvise de fejl i undersøgelsen, der efter appellantens opfattelse har foranlediget Retten til at foretage denne urigtige gengivelse. Det følger i øvrigt af Domstolens faste praksis, at en urigtig gengivelse af omstændighederne skal fremgå på åbenbar vis af sagsakterne, uden at det skal være fornødent at foretage en fornyet vurdering af de faktiske omstændigheder og beviserne (dom af 6.6.2024, Ryanair mod Kommissionen, C-441/21 P, EU:C:2024:477, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">109</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det skal bemærkes, at Rettens bedømmelse af bevisværdien af sagsakterne, bortset fra tilfælde, hvor reglerne om bevisbyrde og bevisførelse ikke er blevet overholdt, og hvor sagsakterne er blevet gengivet urigtigt, ikke kan anfægtes under en appelsag for Domstolen (dom af 14.7.2022, SGI Studio Galli Ingegneria mod Kommissionen, C-371/21 P, EU:C:2022:566, præmis 55 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">110</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag skal det hvad angår det fjerde anbringendes andet led konstateres dels, at Retten, således som REA har gjort gældende, i den appellerede doms præmis 55 begrænsede sig til at sammenfatte appellantens andet anbringende i søgsmålet i første instans og ikke foretog nogen vurdering i denne henseende, dels at den konklusion, som Retten nåede frem til i dommens præmis 61, udgør en vurdering af de faktiske omstændigheder og beviserne i forbindelse med dette søgsmål. Appellanten har ikke forklaret, på hvilken måde denne vurdering skulle hidrøre fra en urigtig gengivelse af disse beviser fra Rettens side.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">111</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På samme måde skal det hvad angår det fjerde anbringendes tredje led fremhæves, at selv hvis det antages, at appellanten med sine argumenter søger at godtgøre, at Retten gengav e-mailen af 8. oktober 2018 urigtigt, skal den urigtige gengivelse som anført i denne doms præmis 108 fremgå på åbenbar vis af sagsakterne for Domstolen. I denne henseende er den kontrol, som Domstolen foretager ved vurderingen af et anbringende om en urigtig gengivelse af en faktisk omstændighed, i henhold til fast retspraksis begrænset til en efterprøvelse af, at Retten på grundlag af denne omstændighed ikke åbenbart overskred grænserne for en rimelig bedømmelse heraf, således at det ikke er tilstrækkeligt at godtgøre, at et dokument kan være genstand for en anden fortolkning end den, som Retten lagde til grund (dom af 14.7.2022, SGI Studio Galli Ingegneria mod Kommissionen, C-371/21 P, EU:C:2022:566, præmis 56 og den deri nævnte retspraksis).</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">112</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten overskred ikke åbenbart grænserne for en rimelig bedømmelse af de omhandlede dokumenter, og den gengav dem følgelig ikke urigtigt, da den i den appellerede doms præmis 86 fastslog, at »det ikke er muligt at lægge til grund, at ordlyden af REA’s [e-mail] af 8. oktober 2018 er i modstrid med ordlyden af bl.a. REA’s efterfølgende skrivelse af 21. august 2019«, og at »det på ingen måde er udelukket, at de krævede dokumenter gør det muligt at kontrollere de faktiske datoer for udstationeringerne«.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">113</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Som Retten med føje anførte i den appellerede doms præmis 86, er det, selv om det i e-mailen af 8. oktober 2018 var nævnt, at en kontrol ikke havde til formål at efterprøve de faktiske omkostninger i forbindelse med rejserne, eftersom omkostningerne hertil blev dækket efter fast takst, nemlig omvendt på ingen måde udelukket, at de krævede dokumenter ville gøre det muligt at kontrollere de faktiske datoer for udstationeringerne. I denne henseende gør kontrollen af datoerne for de udstationerede forskeres flyvninger, bl.a. ved hjælp af boardingkort, det muligt at verificere, at disse faktisk tog til værtsuniversitetet, og at udstationeringerne faktisk fandt sted i henhold til tilskudsaftalens bestemmelser.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">114</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag fremlagde appellanten som anført af Retten i den appellerede doms præmis 88 ganske vist ansættelseskontrakter, der var indgået med de pågældende forskere, men det kan ikke på grundlag af disse kontrakter fastslås, at disse forskere reelt blev udstationeret, navnlig på grund af den manglende overensstemmelse mellem datoerne for udstationeringerne og de datoer, som de nævnte kontrakter henviser til, således at fremlæggelsen af yderligere dokumenter, såsom boardingkort, forekom fuldt ud nødvendig for at godtgøre realiteten af disse udstationeringer.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">115</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I denne henseende har appellanten ved at gøre gældende, at Retten burde have konkluderet, at ordlyden af REA’s e-mail af 8. oktober 2018 var i modstrid med ordlyden af bl.a. REA’s efterfølgende skrivelse af 21. august 2019, hvorved REA indledte en finansiel revision af tilskudsaftalen, reelt anfægtet Rettens vurdering af bevisværdien af de beviser, som appellanten havde fremlagt. Sådanne argumenter kan i henhold til den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 109, ikke antages til realitetsbehandling under appellen, idet appellanten hverken har godtgjort en urigtig gengivelse af de omhandlede beviser eller fremført argumenter, der gør det muligt at fastslå, at Retten tilsidesatte reglerne om bevisbyrde og bevisførelse.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">116</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det fjerde appelanbringendes andet og tredje led delvis afvises, delvis forkastes som ugrundede.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det femte anbringende</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Parternes argumenter</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">117</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Det femte anbringende er rettet mod den appellerede doms præmis 64-69 og vedrører en retlig fejl begået af Retten, for så vidt som den vendte bevisbyrden og tilsidesatte proportionalitetsprincippet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">118</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den appellerede doms præmis 64 anførte Retten, at det følger af fast retspraksis, at det inden for rammerne af en aftale, der indeholder en voldgiftsbestemmelse som omhandlet i artikel 272 TEUF, påhviler den part, som med henblik på tildeling af et finansielt bidrag fra EU har indberettet omkostningerne til den enhed, der yder finansieringen, at føre bevis for, at disse omkostninger opfylder de finansielle betingelser i den gældende tilskudsaftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">119</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Desuden fastslog Retten i dommens præmis 69, at der ikke foreligger en tilsidesættelse af proportionalitetsprincippet, når en anvisningsberettiget for udgifter i form af finansiel støtte fra EU finder, at det ikke er tilstrækkeligt, at modtageren af en sådan støtte med henblik på at begrunde tildelingen heraf dokumenterer, at et projekt er blevet gennemført, og kræver, at den pågældende modtager fører bevis for, at de anmeldte omkostninger er blevet afholdt i overensstemmelse med de betingelser, der gælder for tildeling af den pågældende støtte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">120</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge appellanten er spørgsmålet, hvilke finansielle betingelser der fandt anvendelse på tilskudsaftalen, henset til deres oprindelige indhold og den måde, hvorpå de blev ændret under gennemførelsen af denne aftale. I den foreliggende sag opstod der tvivl efter projektets afslutning og i forlængelse af en finansiel revision, hvorunder appellanten måtte forholde sig til en uventet efterfølgende kontrol. Denne tvivl viste sig at være uberettiget med hensyn til dens systematiske karakter, således som det bl.a. følger af en undersøgelse foretaget af OLAF.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">121</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">REA er af den opfattelse, at det femte anbringende er grundløst.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Domstolens bemærkninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">122</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det første skal det med hensyn til den appellerede doms præmis 64 fastslås, at appellanten har anfægtet det deri fastsatte princip om, at modtageren af et finansielt bidrag fra EU skal føre bevis for, at de omkostninger, der er anmeldt til den enhed, der yder finansieringen, opfylder de finansielle betingelser i den gældende tilskudsaftale.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">123</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">For det andet har appellanten med hensyn til den appellerede doms præmis 99 anfægtet Rettens vurdering, hvorefter proportionalitetsprincippet ikke er tilsidesat, når modtageren af et finansielt bidrag fra EU er forpligtet til ikke alene at føre bevis for, at den aktivitet, der er genstand for finansieringen, er blevet gennemført, men også for, at de anmeldte omkostninger er blevet afholdt i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat for tildeling af den pågældende støtte.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">124</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag bemærkes, at den appellerede doms præmis 64 og 99 begge alt andet end underbygger, at bevisbyrden er blevet vendt som hævdet af appellanten, men snarere henviser til en fast retspraksis, som Retten med føje anvendte i dommen, med hensyn til fordelingen og omfanget af den bevisbyrde, der påhvilede modtageren af EU-finansieringen i henhold til tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">125</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Retten tilsidesatte derfor ikke proportionalitetsprincippet ved at henvise til tilskudsmodtagerens forpligtelse til at bevise, at omkostningerne faktisk var blevet afholdt i overensstemmelse med de gældende betingelser i tilskudsaftalen.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">126</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Hvad angår henvisningen til revisionen og OLAF’s undersøgelse skal det fastslås, at appellanten i realiteten har anmodet Domstolen om at foretage en fornyet vurdering af sagens faktiske omstændigheder i stedet for den, som Retten allerede har foretaget. En sådan anmodning skal derfor afvises i overensstemmelse med den retspraksis, der er nævnt i denne doms præmis 108.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">127</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">På denne baggrund skal det femte appelanbringende delvis afvises, delvis forkastes som ugrundet.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">128</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Da ingen af de anbringender, som appellanterne har gjort gældende, er blevet taget til følge, skal appellen forkastes i det hele.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count"/>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Sagsomkostninger</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">129</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I henhold til procesreglementets artikel 184, stk. 2, træffer Domstolen afgørelse om sagsomkostningerne, såfremt appellen ikke tages til følge.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">130</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Ifølge procesreglementets artikel 138, stk. 1, som i medfør af dets artikel 184, stk. 1, finder anvendelse i appelsager, pålægges det den tabende part at betale sagsomkostningerne, hvis der er nedlagt påstand herom.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">131</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">I den foreliggende sag har REA nedlagt påstand om, at Glonatech tilpligtes at betale sagsomkostningerne, og da Glonatech har tabt sagen, bør det pålægges dette selskab at betale sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <p class="C41DispositifIntroduction" id="para-241" title="page-27">
      På grundlag af disse præmisser udtaler og bestemmer Domstolen (Fjerde Afdeling):
    </p>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">1)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Appellen forkastes.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <table cellpadding="0" cellspacing="0" border="0" width="100%">
<col width="5%"/>
<col width="95%"/>
<tr>
<td valign="top">
<p class="count">2)</p>
</td>
<td valign="top">
<p class="normal">Global Nanotechnologies AE schediasmou anaptyxis paraskevis kai emporias ylikon nanotechnologias (Glonatech) betaler sagsomkostningerne.</p>
</td>
</tr>
</table>
    <div class="signatures">
<p class="C77Signatures" id="para-244" title="page-28">
<span class="signatory">Underskrifter</span>
</p>
</div>
    <div/>
  <hr class="note"/>
<p class="note footnote">(<span class="note footnote notemarker">
<a id="t-1" href="#c-1">*</a>
</span>) Processprog: engelsk.</p>
</body>
</html>
