|
5.5.2023 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 161/23 |
P9_TA(2022)0379
Udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked ***I
Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning af 10. november 2022 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (COM(2021)0223 — C9-0167/2021 — 2021/0114(COD))
(Almindelig lovgivningsprocedure: førstebehandling)
(2023/C 161/06)
Europa-Parlamentet,
|
— |
der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (COM(2021)0223), |
|
— |
der henviser til artikel 294, stk. 2, artikel 207 og artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, på grundlag af hvilke Kommissionen har forelagt forslaget for Europa-Parlamentet (C9-0167/2021), |
|
— |
der henviser til udtalelse af 20. oktober 2021 fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (1), |
|
— |
der henviser til, at det kompetente udvalg har godkendt den foreløbige aftale i henhold til forretningsordenens artikel 74, stk. 4, og at Rådets repræsentant ved skrivelse af 13. juli 2022 forpligtede sig til at godkende Europa-Parlamentets holdning, jf. artikel 294, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, |
|
— |
der henviser til forretningsordenens artikel 59, |
|
— |
der henviser til udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget, |
|
— |
der henviser til betænkning fra Udvalget om International Handel (A9-0135/2022), |
|
1. |
vedtager nedenstående holdning ved førstebehandling (2); |
|
2. |
godkender Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende; |
|
3. |
noterer sig Kommissionens erklæringer, der er vedføjet som bilag til denne beslutning, og som vil blive offentliggjort i C-udgaven af Den Europæiske Unions Tidende; |
|
4. |
anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen erstatter, i væsentlig grad ændrer eller agter i væsentlig grad at ændre sit forslag; |
|
5. |
pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter. |
(1) EUT C 105 af 4.3.2022, s. 87.
(2) Denne holdning erstatter de ændringer, der blev vedtaget den 4. maj 2022 (Vedtagne tekster, P9_TA(2022)0143).
P9_TC1-COD(2021)0114
Europa-Parlamentets holdning fastlagt ved førstebehandlingen den 10. november 2022 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/… om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked
(Eftersom der var indgået en aftale mellem Parlamentet og Rådet, svarer Parlamentets holdning til den endelige retsakt, forordning (EU) 2022/2560.)
BILAG TIL DEN LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
Fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen
Unionen er fortsat engageret i et åbent og regelbaseret multilateralt handelssystem med et moderniseret WTO i centrum og i yderligere at øge effektiviteten af den multilaterale ramme for subsidier. Den bekræfter på ny sit tilsagn om at støtte modernisering af WTO-reglerne for at imødegå fordrejninger af samhandelen og konkurrencen. Unionen vil navnlig engagere sig i at modernisere reglerne om industrisubsidier for at forbedre den korrekte funktion af WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (SCM-aftalen) og for at fremme overholdelse og håndhævelse.
Erklæring fra Europa-Kommissionen om præciseringer med hensyn til anvendelsen af forordning (EU) 2022/2560 (1) i henhold til dennes artikel 46
Kommissionen giver tilsagn om at præcisere anvendelsen af artikel 4, stk. 1, i forordning (EU) 2022/2560 om forekomst af en fordrejning forårsaget af udenlandske subsidier på det indre marked, anvendelsen af afvejningstesten, jf. artikel 6 i denne forordning, og vurderingen af en fordrejning i en offentlig udbudsprocedure, jf. artikel 27, stk. 1, i denne forordning.
Kommissionen vil offentliggøre disse indledende præciseringer senest 12 måneder efter datoen for anvendelse af nævnte bestemmelser.
Retningslinjer udstedt i henhold til artikel 46 i forordning (EU) 2022/2560 kan erstatte disse indledende præciseringer.
Erklæring fra Europa-Kommissionen om multilaterale regler for at imødegå fordrejende udenlandske subsidier i forbindelse med vedtagelsen af forordning (EU) 2022/2560 (2)
Den 30. juni 2022 nåede Europa-Parlamentet, Rådet og Europa-Kommissionen til enighed om forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (3). Denne forordning supplerer de nuværende europæiske og internationale bestemmelser om subsidier og subsidiekontrol. Den omhandler fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier på Unionens indre marked.
Subsidier kan have negativ indvirkning på den internationale handel og føre til konkurrencefordrejning inden for både traditionelle sektorer og nye teknologier. I nogle tilfælde kan ukontrollerede subsidier også føre til overkapacitet på bekostning af en sund markedsdynamik. EU er nødt til fortsat at udnytte fordelene ved internationale muligheder og samtidig udvikle redskaber til at imødegå urimelig handelspraksis, både internt og eksternt (4). Denne forordning bør bidrage til at forbedre modstandsdygtigheden på EU's indre marked, navnlig når det drejer sig om at beskytte det mod fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier. På denne måde supplerer Unionen sin redskabskasse med henblik på at nå målene for Unionens åbne strategiske autonomi.
Med henblik på at imødegå de negative indvirkninger af subsidier og i erkendelse af, at WTO's regler måske ikke er tilstrækkeligt effektive til at imødegå de negative afsmittende virkninger af statslig indgriben i økonomien, herunder for visse industrisektorer, er Europa-Kommissionen fortsat engageret i yderligere at øge effektiviteten af den multilaterale ramme for subsidier og er fast besluttet på at presse kraftigt på for at opnå en retlig ramme, som er godt rustet til at imødegå fordrejninger af samhandelen og konkurrencen, og for lige konkurrencevilkår (5). Kommissionen er navnlig engageret i at modernisere reglerne om industrisubsidier for at forbedre den korrekte funktion af og fremme overholdelsen af WTO-aftalen om subsidier og udligningsforanstaltninger (SCM-aftalen). I denne forbindelse minder Europa-Kommissionen om sit igangværende trilaterale samarbejde med Japan og USA.
Regler om subsidier er navnlig fastsat i SCM-aftalen, som fastsætter forbud mod visse subsidier og foranstaltninger til imødegåelse af negative virkninger af subsidier i forbindelse med varehandel. For så vidt angår Unionen er disse regler, for så vidt som de vedrører udligningssubsidiering, gennemført ved forordning (EU) 2016/1037 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (6). Anvendelsesområdet for forordning (EU) 2016/1037 bestemmes af anvendelsesområdet for SCM-aftalen.
Forordningen om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, er i overensstemmelse med Unionens internationale forpligtelser, herunder navnlig dem, der følger af SCM-aftalen. Europa-Kommissionen vil sikre, at enhver foranstaltning, der træffes i forbindelse med anvendelsen af denne forordning, er i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser.
Kommissionen agter at gøre fuld brug af denne nye forordning for at imødegå fordrejninger forårsaget af udenlandske subsidier på det indre marked.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1).
(2) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2560 af 14. december 2022 om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked (EUT L 330 af 23.12.2022, s. 1).
(3) Europa-Kommissionen, Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om udenlandske subsidier, der fordrejer det indre marked, COM(2021)0223.
(4) Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021»Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik«, COM(2021)0066.
(5) Kommissionens meddelelse af 18. februar 2021»Gennemgang af handelspolitikken — en åben, bæredygtig og determineret handelspolitik«, COM(2021)0066.
(6) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1037 af 8. juni 2016 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Den Europæiske Union (EUT L 176 af 30.6.2016, s. 55).