–

NT ved advogados A. Côrte-Real Neves, C. Vieira Peres og J. Vieira Peres,

–

den portugisiske regering ved P. Barros da Costa, A. Rodrigues og N. Vitorino, som befuldmægtigede,

–

Europa-Kommissionen ved G. Braga da Cruz og G. Luengo, som befuldmægtigede,

1

Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 2 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/278 af 26. februar 2016 om ophævelse af den endelige antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, udvidet til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varerne er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT 2016, L 52, s. 24, herefter »ophævelsesforordningen«).

2

Denne anmodning er blevet indgivet i forbindelse med en tvist mellem Autoridade Tributária e Aduaneira (skatte-, afgifts- og toldmyndigheden, Portugal, »herefter toldmyndigheden«) og NT vedrørende efteropkrævningen af antidumpingtold, bunden told, bundne afgifter og merværdiafgift (moms), med tillæg af udligningsrenter for importen af visse skruer, bolte, møtrikker stål i Den Europæiske Union.

Retsforskrifter

3

Ved Rådets afgørelse 94/800/EF af 22. december 1994 om indgåelse på Det Europæiske Fællesskabs vegne af de aftaler, der er resultatet af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (1986-1994), for så vidt angår de områder, der hører under Fællesskabets kompetence (EFT 1994, L 336, s. 1), godkendte Rådet for Den Europæiske Union overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som blev undertegnet i Marrakesh den 15. april 1994, samt de aftaler, der er opført i bilag 1, 2 og 3 til denne overenskomst, iblandt hvilke indgår den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (EFT 1994, L 336, s. 11) og aftalen om anvendelsen af artikel VI i den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel af 1994 (EFT 1994, L 336, s. 103, herefter »WTO’s antidumpingaftale«).

4

Den 26. januar 2009 vedtog Rådet forordning (EF) nr. 91/2009 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina (EUT 2009, L 29, s. 1).

5

Rådet vedtog den 18. juli 2011 gennemførelsesforordning (EU) nr. 723/2011 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der er indført ved [forordning nr. 91/2009], til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern og stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia eller ej (EUT 2011, L 194, s. 6), som senere blev ændret ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 693/2012 af 25. juli 2012 (EUT 2012, L 203, s. 23).

6

Den 28. juli 2011 godkendte WTO’s Tvistbilæggelsesorgan (herefter »tvistbilæggelsesorganet«) rapporten fra appelorganet og panelrapporten som ændret ved appelorganets rapport i sagen »European Communities – Definitive Anti-Dumping Measures on Certain Iron or Steel Fasteners from China« (WT/DS 397) (De Europæiske Fællesskaber – endelige antidumpingforanstaltninger på visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Kina, WT/DS 397) (herefter »tvistbilæggelsesorganets afgørelse af 28. juli 2011«). I rapporterne blev det bl.a. konstateret, at Unionen havde handlet i strid med visse bestemmelser i WTO-antidumpingaftalen.

7

Efter afgørelsen af 28. juli 2011 fra tvistbilæggelsesorganet vedtog Rådet den 4. oktober 2012 gennemførelsesforordning nr. 924/2012 om ændring af forordning nr. 91/2009 (EUT 2012, L 275, s. 1) ved bl.a. at nedsætte den antidumpingtold, der var fastsat i denne sidstnævnte forordning.

8

Efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30. november 2009 om beskyttelse mod subsidieret indførsel fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT 2009, L 343, s. 51), vedtog Europa-Kommissionen gennemførelsesforordning (EU) 2015/519 af 26. marts 2015 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål med oprindelse i Folkerepublikken Kina, som udvidet til også at omfatte importen af visse skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af jern eller stål afsendt fra Malaysia, uanset om varen er angivet med oprindelse i Malaysia, efter en udløbsundersøgelse i henhold til artikel 11, stk. 2, i forordning nr. 1225/2009 (EUT 2015, L 82, s. 78), hvorved den for en yderligere periode på fem år opretholdt antidumpingtolden på importen af de omhandlede produkter som indført og ændret henholdsvis ved forordning nr. 91/2009 og gennemførelsesforordning nr. 924/2012.

9

Ved afgørelse af 12. februar 2016 vedtog tvistbilæggelsesorganet yderligere rapporter, hvori det blev konkluderet, at de af EU vedtagne foranstaltninger ved gennemførelsesforordning nr. 924/2012 ikke var i overensstemmelse med visse af bestemmelserne i WTO’s antidumpingaftale (herefter »tvistbilæggelsesorganets afgørelse af 12. februar 2016«).

10

Efter tvistbilæggelsesorganets afgørelse af 12. februar 2016 vedtog Kommissionen den 26. februar 2016 ophævelsesforordningen.

11

Ifølge ophævelsesforordningens artikel 1 blev den antidumpingtold, der blev indført ved forordning nr. 91/2009, som ændret ved gennemførelsesforordning nr. 924/2012 og opretholdt ved gennemførelsesforordning 2015/519, ophævet.

12

I henhold til ophævelsesforordningens artikel 2 fik ophævelsen af den i dennes artikel 1 omhandlede antidumpingtold virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning og tjente ikke som grundlag for tilbagebetaling af told, der var opkrævet før denne dato. I overensstemmelse med den nævnte forordnings artikel 3 trådte denne forordning i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, dvs. den 28. februar 2016.

13

Ophævelsesforordningen blev vedtaget på grundlag af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/476 af 11. marts 2015 om de foranstaltninger, Unionen kan træffe på grundlag af en rapport vedtaget af WTO’s Tvistbilæggelsesorgan vedrørende antidumping- og antisubsidieforanstaltninger (EUT 2015, L 83, s. 6).

14

Denne sidstnævnte forordnings artikel 1, stk. 1, fastsætter, at hver gang tvistbilæggelsesorganet vedtager en rapport om en EU-foranstaltning, der er truffet i henhold til dens antidumpingforordning, kan Kommissionen, alt efter hvad den finder hensigtsmæssigt, ophæve eller ændre den omtvistede foranstaltning eller vedtage enhver anden særlig foranstaltning, som skønnes hensigtsmæssig efter omstændighederne.

15

Det bestemmes i den nævnte forordnings artikel 3, at »[e]ventuelle foranstaltninger, der træffes i henhold til denne forordning, får virkning fra datoen for deres ikrafttrædelse og tjener ikke som grundlag for tilbagebetaling af told, der er opkrævet før denne dato, medmindre andet fastsættes«.

Tvisten i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål

16

Efter en undersøgelse, som Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og de malaysiske myndigheder havde gennemført efter anmodning fra OLAF om omladningen via Malaysia af varer med oprindelse i Kina for at undgå betaling af antidumpingtolden ((OLAF CASE OF/2010/0697, AAA 2010/016-(2012)S01)), hvilket blev meddelt medlemsstaterne inden for rammerne af mekanismen for gensidig bistand, blev det konstateret, at visse varer, nemlig skruer, bolte, møtrikker og lignende varer af stål, der blev eksporteret til Unionen den 3. og den 24. april 2010, havde ikke-præferenceoprindelse i Kina.

17

Det portugisiske selskab Inemer Lda. blev identificeret som modtageren (importøren) af de nævnte varer. NT, sagsøgte i hovedsagen, havde indgivet de pågældende importangivelser, dateret den 12. maj og den 9. juni 2010, i henhold til fremgangsmåden med indirekte repræsentation for Inemers regning som bruger af proceduren.

18

I disse angivelser, som blev fremlagt for toldmyndigheden i Leixões (Portugal), blev det anført, at de importerede varer var af malaysisk oprindelse, selv om der ikke blev opkrævet nogen told på dette tidspunkt.

19

Da der i forbindelse med en kontrolprocedure blev konstateret urigtige angivelser vedrørende varernes oprindelse, der vedrørte Malaysia i stedet for Kina, fandt toldmyndigheden for det første, at den pågældende import ikke var omfattet af de præferencetoldforanstaltninger, der er fastsat i artikel 20, stk. 3, litra e), i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT 1992, L 302, s. 1), og, for det andet, at der bl.a. skulle foretages anvendelse af forordning nr. 91/2009, som på tidspunktet for antagelsen af de pågældende importangivelser fastsatte, at der skulle anvendes en endelig antidumpingtold på sådanne varer med oprindelse i Kina.

20

Ved en afgiftsmeddelelse af 20. marts 2018, som blev udstedt inden for rammerne af en efteropkrævningsprocedure, blev Inemer og NT følgelig pålagt solidarisk betaling af antidumpingtold, bunden told, moms og udligningsrenter til et beløb på i alt 106 997,60 EUR.

21

NT indgav en administrativ klage over denne afgiftsmeddelelse, idet det blev gjort gældende, at der efter ophævelsen af forordning nr. 91/2009, som foretaget ved ophævelsesforordningens artikel 1 og 2, ikke længere kunne pålægges antidumpingtold på grundlag af denne første forordning.

22

Eftersom der blev truffet afgørelse om afslag på denne klage, anlagde NT sag til prøvelse af denne afgørelse ved Tribunal Administrativo e Fiscal do Porto (domstolen i forvaltnings- og skatteretlige sager i Porto), som gav NT medhold ved dom af 17. december 2021.

23

Toldmyndigheden iværksatte appel til prøvelse af denne dom ved Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager, Portugal), som er den forelæggende ret, og påberåbte sig en retlig fejl, da det i den nævnte dom navnlig blev fastslået, at ophævelsesforordningen og dens ophævelsesvirkninger var blevet tilsidesat.

24

Toldmyndigheden har ved den forelæggende ret navnlig anført, at den ophævelse af forordning nr. 91/2009, der blev foretaget ved ophævelsesforordningen, ikke udgør en erklæring om ugyldighed på grund af ulovlighed, der medfører, at forordning nr. 91/2009 var ugyldig fra begyndelsen, men fik virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af ophævelsesforordningen, således at det var nødvendigt at opretholde den antidumpingtold, der opstod før denne dato, med henblik på at beskytte Unionens finansielle interesser.

25

NT har ved den forelæggende ret gjort gældende, at de portugisiske myndigheder siden ikrafttrædelsen af ophævelsesforordningen tværtimod ikke længere kunne opkræve antidumpingtold på grundlag af forordning nr. 91/2009, uanset tidspunktet for den pågældende import, da der ikke længere forelå noget retsgrundlag for denne told.

26

Det fremgår nemlig af betragtningerne til ophævelsesforordningen, at ophævelsen af forordning nr. 91/2009 var begrundet i dens manglende overensstemmelse, som konstateret af tvistbilæggelsesorganet, med visse af bestemmelserne i WTO’s antidumpingaftale, således at denne ophævelse har karakter af en annullation på grundlag af en konstatering af ugyldighed med virkninger fra begyndelsen.

27

Den forelæggende ret er af den opfattelse, at der skal foretages en fastlæggelse af anvendelsesområdet for og rækkevidden af de ophævelsesvirkninger, der følger af ophævelsesforordningen, dvs. afgøres, om den retlige ordning i forordning nr. 91/2009, der blev ophævet, dvs. den deri fastsatte antidumpingtold, finder anvendelse på import, der fandt sted i maj og juni 2010, hvor denne sidstnævnte forordning fortsat var gældende, men som først var genstand for en opkrævning, bl.a. med hensyn til antidumpingtold, i marts 2018, da den nævnte forordning var blevet ophævet, selv om ophævelsen foretaget ved denne forordning fik virkning den 28. februar 2016.

28

På denne baggrund har Supremo Tribunal Administrativo (øverste domstol i forvaltningsretlige sager) besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

Om de præjudicielle spørgsmål

29

Med spørgsmålene, som skal behandles samlet, ønsker den forelæggende ret nærmere bestemt oplyst, om ophævelsesforordningens artikel 2 skal fortolkes således, at den ophævelse af antidumpingtolden, der foretages deri, er til hinder for, at der i forbindelse med en efteropkrævning, som er foretaget efter datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning, foretages en opkrævning af denne antidumpingtold og, i givet fald, anden dertil knyttet told, i forhold til import foretaget forud for dette tidspunkt af varer, som er omfattet af den nævnte antidumpingtold. Den forelæggende ret ønsker endvidere oplyst, om svaret på dette spørgsmål forholder sig anderledes, hvis efteropkrævningen udspringer af et dokument, der er indhentet fra sagsakterne vedrørende en strafferetlig efterforskning, hvor beviser tilvejebragt af OLAF er blevet lagt til grund.

30

Med henblik på at besvare disse spørgsmål skal det indledningsvis bemærkes, at det fremgår af artikel 201, stk. 1 og 2, i forordning nr. 2913/92, at toldskyld ved indførsel bl.a. opstår, når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning, idet toldskylden opstår på tidspunktet for antagelsen af den pågældende toldangivelse.

31

I den foreliggende sag skal det bemærkes, at som det fremgår af forelæggelsesafgørelsen, blev der foretaget import af de i hovedsagen omhandlede skruer, bolte, møtrikker og lignende varer, som derefter blev angivet i løbet af maj og juni 2010 og derfor på et tidspunkt, hvor forordning nr. 91/2009 om indførelse af den pågældende antidumpingtold fandt anvendelse på denne import.

32

Det er derfor ubestridt, at den antidumpingtold, der blev indført ved forordning nr. 91/2009, og anden dertil knyttet told var skyldig, selv om denne told oprindeligt ikke blev pålagt og opkrævet på grund af de oplysninger i toldangivelserne, som viste sig at være ukorrekte med hensyn til de importerede varers oprindelse.

33

Den forelæggende ret ønsker med disse spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om den ved ophævelsesforordningens artikel 2 foretagne ophævelse af den antidumpingtold, der blev indført ved forordning nr. 91/2009, har den virkning, at denne antidumpingtold ikke længere kan opkræves i forbindelse med en efteropkrævning.

34

Det skal i denne henseende indledningsvis bemærkes, at i henhold til ophævelsesforordningens artikel 2 fik ophævelsen af den i dennes artikel 1 omhandlede antidumpingtold, herunder den, der blev indført ved forordning nr. 91/2009, virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af samme forordning og tjener ikke som grundlag for tilbagebetaling af told, der var opkrævet før denne dato.

35

Det fremgår imidlertid på ingen måde af denne ordlyd, at den i denne forordnings artikel 1 fastsatte ophævelse af antidumpingtolden finder anvendelse med tilbagevirkende kraft. Som Domstolen allerede har haft lejlighed til at fastslå, fastsætter ophævelsesforordningens artikel 2 tværtimod, at den nævnte told i henhold hertil udløber fra dens ikrafttrædelsesdato og udelukker enhver tilbagevirkende kraft (dom af 18.10.2018, Internacional de Productos Metálicos mod Kommissionen, C-145/17 P, EU:C:2018:839, præmis 57).

36

I modsætning til det af NT anførte kan præciseringen i denne artikel 2 om, at ophævelsen af den pågældende antidumpingtold ikke tjener som grundlag for tilbagebetaling af told, der var opkrævet før denne forordnings ikrafttræden, navnlig ikke forstås således, at den udgør en enkeltstående undtagelse til denne ophævelses tilbagevirkende kraft. Denne præcisering bekræfter nemlig den manglende tilbagevirkende kraft.

37

I øvrigt skal det af NT anførte om, at ophævelsen af den pågældende antidumpingtold i virkeligheden har karakter af en erklæring om ugyldighed på grund af ulovlighed, der medfører ugyldighed fra begyndelsen, henset til forordning nr. 91/2009’s manglende overensstemmelse med WTO-aftalerne, således som konstateret ved Tvistbilæggelsesorganets afgørelse af 28. juli 2011 og 12. februar 2016, forkastes. Det skal nemlig for det første bemærkes, at Domstolen allerede har haft lejlighed til at fastslå, at gyldigheden af forordning nr. 91/2009 ikke kan vurderes i lyset af de aftaler, der er opført i bilag 1-3 til overenskomsten om oprettelse af WTO, nærmere bestemt i henseende til disse afgørelser fra tvistbilæggelsesorganet (jf. i denne retning dom af 18.10.2018, Rotho Blaas, C-207/17, EU:C:2018:840, præmis 56, og af 11.1.2024, Eurobolt m.fl. mod Kommissionen og Stafa Group, C-517/22 P, EU:C:2024:9, præmis 88 og den deri nævnte retspraksis).

38

For det andet har Domstolen allerede fastslået, at det forhold, at ophavsmanden til en EU-retsakt ophæver denne retsakt, således som det blev foretaget ved ophævelsesforordningen for så vidt angår forordning nr. 91/2009, ikke kan sidestilles med konstateringen af denne retsakts ulovlighed, der har virkning med tilbagevirkende kraft, eftersom en sådan ophævelse kun skaber virkninger for fremtiden (jf. i denne retning dom af 11.1.2024, Eurobolt m.fl. mod Kommissionen og Stafa Group, C-517/22 P, EU:C:2024:9, præmis 88 og 89).

39

Det følger heraf, at ophævelsen, således som den er fastsat i ophævelsesforordningens artikel 1 og 2, af den antidumpingtold, der navnlig blev indført ved forordning nr. 91/2009, ikke kan fortolkes som en erklæring om ugyldighed på grund af ulovlighed, der påvirker gyldigheden af denne sidstnævnte forordning, og som på den baggrund kan have indvirkning på anvendelsen heraf på import som den i hovedsagen omhandlede, der ligger forud for denne ophævelse.

40

Idet ophævelsen af forordning nr. 91/2009 kun har virkninger i forhold til import foretaget fra tidspunktet for ikrafttrædelsen af ophævelsesforordningen, kan den derfor hverken påvirke, at der opstår en toldskyld vedrørende antidumpingtold og anden dertil knyttet told for import foretaget forud for dette tidspunkt i henhold til forordning nr. 91/2009, eller efteropkrævningen af denne told, uanset den omstændighed, at denne sidstnævnte forordning ikke er i kraft på tidspunktet for denne efteropkrævning.

41

Det følger af ovenstående betragtninger, at for det første den omstændighed, at efteropkrævningen sker på grundlag af et dokument, der er indhentet fra sagsakterne vedrørende en strafferetlig efterforskning, og for det andet spørgsmålet om, hvorfra det bevismateriale, som er anvendt i forbindelse med denne efterforskning, stammer, som sådanne er irrelevante hvad angår de tidsmæssige virkninger af ophævelsen af den i hovedsagen omhandlede antidumpingtold, særlig for så vidt angår opkrævningen af denne inden for rammerne af en efteropkrævning foretaget efter denne ophævelse.

42

Det følger af samtlige ovenstående betragtninger, at de forelagte spørgsmål skal besvares med, at ophævelsesforordningens artikel 2 skal fortolkes således, at den ophævelse af antidumpingtolden, der foretages deri, ikke er til hinder for, at der i forbindelse med en efteropkrævning, som er foretaget efter datoen for ikrafttrædelsen af denne forordning, foretages en opkrævning af denne antidumpingtold og, i givet fald, anden dertil knyttet told, i forhold til import foretaget forud for dette tidspunkt af varer, som er omfattet af den nævnte antidumpingtold. Den omstændighed, at efteropkrævningen udspringer af et dokument, der er indhentet fra sagsakterne vedrørende en strafferetlig efterforskning, hvor beviser tilvejebragt af OLAF er blevet lagt til grund, har ingen betydning i denne henseende.

Sagsomkostninger

43

Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagsomkostningerne. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.