31990R0112

Rådets forordning (EØF) nr. 112/90 af 16. januar 1990 om indførelse af en endelig antidumpingtold på importen af visse CD-afspillere med oprindelse i Japan og Republikken Korea og om endelig opkrævning af den midlertidige told

EF-Tidende nr. L 013 af 17/01/1990 s. 0021 - 0033


*****

RAADETS FORORDNING (EOEF) Nr. 112/90

af 16. januar 1990

om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af visse CD-afspillere med oprindelse i Japan og Republikken Korea og om endelig opkraevning af den midlertidige told

RAADET FOR DE EUROPAEISKE

FAELLESSKABER HAR -

under henvisning til Traktaten om Oprettelse af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab,

under henvisning til Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (1), saerlig artikel 9 og 12,

under henvisning til forslag fra Kommissionen forelagt efter konsultation i det raadgivende udvalg, der er nedsat i henhold til naevnte forordning, og

ud fra foelgende betragtninger:

A. MIDLERTIDIGE FORANSTALTNINGER

(1) Kommissionen indfoerte ved forordning (EOEF) nr. 2140/89 (2), i det foelgende benaevnt kommissionsforordningen, en midlertidig antidumpingtold paa importen af visse CD-afspillere med oprindelse i Japan og Republikken Korea. Ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3444/89 (3) forlaengedes gyldighedsperioden for denne told med hoejst to maaneder.

B. EFTERFOELGENDE PROCEDURE

(2) Efter indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold fik de japanske og koreanske eksportoerer, der anmodede om det, lejlighed til at blive hoert mundtligt af Kommissionen. De indgav ogsaa skriftlige redegoerelser for deres synspunkter vedroerende resultaterne af undersoegelsen.

(3) Nogle japanske eksportoerer, som havde medvirket i undersoegelsen, fremlagde ekstra krav, som kraevede yderligere undersoegelser. Der blev foretaget undersoegelser af disse ekstra krav paa stedet hos nogle japanske eksportoerer, hvor det ansaas for muligt inden for den fastsatte frist mellem indfoerelsen af den midlertidige og den endelige told.

(4) Nogle importoerer og eksportoerer, som ikke gav sig til kende over for Kommissionen inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om indledning af proceduren, anmodede om at blive hoert i henhold til artikel 2 i kommissionsforordningen. Der blev fuldt ud taget hensyn til deres synspunkter, men der kunne ikke inden for de fastsatte frister foretages en fuldstaendig undersoegelse for nogen af de paagaeldende eksportoerer. Der maatte ses bort fra de nye og ikke-efterproevede data, som de fremlagde.

(5) Paa anmodning blev parterne ogsaa underrettet om de vigtigste kendsgerninger og betragtninger, paa grundlag af hvilke det paataenktes at anbefale indfoerelse af endelig told og endelig opkraevning af de beloeb, for hvilke der var stillet sikkerhed i form af midlertidig told. De indroemmedes ogsaa en frist, inden for hvilken de kunne fremsaette bemaerkninger.

(6) Parternes mundtlige og skriftlige indlaeg blev taget op til vurdering, og resultaterne af Kommissionens undersoegelse aendrede i paakommende tilfaelde for at tage hensyn hertil.

(7) Som foelge af procedurens indviklede karakter, navnlig hvad angaar den detaljerede efterproevning af de fremlagte data, og paa grund af antallet af eksportoerer, der var omfattet af undersoegelsen, og de mange bemaerkninger, der blev fremsat, kunne undersoegelsen ikke afsluttes inden for den tidsfrist, der er fastsat i artikel 7, stk. 9, litra a), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

C. DEN UNDERSOEGTE VARE, SAMME VARE OG ERHVERVSGREN I FAELLESSKABET

(8) Kommissionen fastslog i sin foreloebige undersoegelse, at alle faellesskabsproducerede autonome CD-afspillere, som defineret i betragtning 7-12 i kommissionsforordningen, er samme vare som alle autonome CD-afspillere, der eksporteres fra Korea og Japan, og at faellesskabsproducenterne Philips, Grundig og Bang & Olufsen udgoer den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet som omhandlet i artikel 4, stk. 5, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Selv om nogle eksportoerer fortsat gjorde gaeldende, at deres modeller ikke burde anses for at vaere samme vare paa grund af forskelle i tekniske specifikationer og mere avancerede features fremfoerte eksportoererne ikke nye argumenter mod disse konklusioner, og de bekraeftes derfor af Raadet.

D. EKSPORTPRIS

a) Salg til uafhaengige importoerer

(9) Med hensyn til de japanske og koreanske eksportoerers eksportsalg direkte til uafhaengige importoerer i Faellesskabet blev priserne fastlagt paa grundlag af den pris, der faktisk var betalt eller skulle betales for alle varer, der solgtes til eksport, med fradrag af alle afgifter, rabatter og afslag, der faktisk indroemmedes, og som havde direkte tilknytning til de paagaeldende salg.

b) Salg til forbundne importoerer

(10) I de tilfaelde, hvor der fandt eksport sted til datterselskaber, som indfoerte varerne i Faellesskabet, ansaas det i betragtning af forbindelsen mellem eksportoer og importoer for paakraevet at beregne eksportpriserne paa grundlag af de priser med fradrag af rabatter og afslag, hvortil den importerede vare foerste gang videresolgtes til en uafhaengig koeber. Rabatter, afslag og vaerdien af gratis varer, som var direkte knyttet til det paagaeldende salg, blev trukket fra prisen til den uafhaengige koeber, og der blev foretaget en passende justering for at tage hensyn til samtlige omkostninger, der paaloeb mellem import og videresalg, herunder told og afgifter.

(11) For nogle datterselskabers vedkommende blev nogle omkostninger, hovedsagelig i forbindelse med reklame og markedsundersoegelser samt visse driftsomkostninger, godtgjort af det eksporterende datterselskab, og de opfoertes foelgelig som indtaegter i datterselskabets regnskab. Disse omkostninger ansaas imidlertid for at vaere paaloebet i datterselskaberne, og omkostninger af denne art baeres normalt af de importerende datterselskaber, hvorfor de maa betragtes som en del af sidstnaevntes omkostninger.

(12) To eksportoerer betalte i Japan reklameudgifter, som i virkeligheden vedroerte Europa; der var tale om litteratur, salgskampagner og varemaerkereklame, som udelukkende eller delvis fandt sted i Europa, helt eller delvis vedroerende den paagaeldende vare. For saa vidt angaar de medlemsstater i Faellesskabet, hvor den paagaeldende eksportoer har importerende datterselskaber, blev det fastslaaet, at disse udgifter i det omfang, de vedroerte medlemsstaten og den paagaeldende vare, skulle anses for at vaere udgifter, der normalt afholdes af datterselskaberne, og de blev lagt til omkostningerne for disse datterselskaber, medmindre det paagaeldende selskab kunne paavise, at der var tale om omkostninger, der normalt baeres af eksportoeren. Enhver anden behandling af saadanne omkostninger ville faktisk give anledning til forskelsbehandling mellem naevnte eksportoerer og de eksportoerer, hvis datterselskaber direkte betalte alle saadanne normalt paaloebne omkostninger.

(13) For et selskabs vedkommende konstateredes det, at de oplysninger om cif-priserne, der indgik i de edb-udskrifter, som blev fremlagt af datterselskaberne i Europa, var ukorrekte. Selskabet har erklaeret sig indforstaaet med, at Kommissionen med henblik paa de paagaeldende beregninger benytter de priser, der var indeholdt i selskabets skriftlige redegoerelse.

(14) En eksportoer anmodede Kommissionen om at udelukke 34 % af datterseskabets videresalg i Faellesskabet for saa vidt angaar tre ud af fem modeller, som selskabet solgte i undersoegelsesperioden, med den begrundelse, at der var tale om lagersalg, da de paagaeldende modeller ikke blev produceret i undersoegelsesperioden. I overensstemmelse med forordning (EOEF) nr. 2423/88 og tidligere praksis fandt Kommissionen, at det ikke er produktions- men salgstidspunktet, der er afgoerende. Denne anmodning kunne foelgelig ikke imoedekommes.

(15) Efter offentligoerelsen af kommissionsforordningen forlangte en eksportoer, at der anvendtes et andet grundlag for fordeling af reklameomkostninger end det, der var benyttet i forbindelse med de oprindelige data, der var efterproevet af Kommissionen. Det kunne ikke accepteres at aendre fordelingsmetoden for en enkelt omkostningskategori paa et saa sent tidspunkt i undersoegelsen. Omkostningerne blev fordelt paa grundlag af den samlede omsaetning.

c) Kategorier af kunder

(16) Raadet bekraefter resultaterne af Kommissionens undersoegelse vedroerende eksportpriserne som anfoert i betragtning 19-22 i kommissionsforordningen og for saa vidt angaar alle eksportoerer undtagen nedennaevnte.

(17) Fire eksportoerer, Yamaha, Sanyo, Pioneer og Matsushita, anfoerte igen, at deres eksportsalg gik til kategorier af kunder (forhandlere), som var forskellige fra de kundekategorier, hvortil der solgtes paa hjemmemarkedet (almindeligvis en blanding af distributoerer og detailhandlere og i visse tilfaelde endelige forbrugere), og at der skulle tages hensyn hertil.

(18) Kommissionen undersoegte derfor omhyggeligt kundernes funktioner, og om disse funktioner for saa vidt angaar markedet og den paagaeldende vare klart afspejledes i de solgte maengder og i prismoenstret. Den konkluderede, at eksportsalget faktisk gik til forhandlere.

E. NORMAL VAERDI

a) Hjemmemarkedspriser

(19) For de fleste af de producenter/eksportoerer, der var omfattet af undersoegelsen, blev den normale vaerdi, som det var tilfaeldet i den foreloebige undersoegelse, fastsat paa grundlag af de vejede gennemsnitlige priser paa hjemmemarkedet for alt salg til uafhaengige kunder efter fradrag af alle rabatter og afslag, der havde direkte tilknytning til salget af CD-afspillere.

(20) En eksportoer anfoerte, at der ved fastsaettelsen af den normale vaerdi for de af ham solgte varer paa hjemmemarkedet skulle tages hensyn til indkoebsvaerdien af visse CD-plader, som ifoelge det anfoerte blev givet som en form for rabat paa den pris, der betaltes for den paagaeldende vare. Det blev fastslaaet, at disse rabatter i form af naturalier havde direkte tilknytning til de paagaeldende salg. Eksportoeren gjorde gaeldende, at den faktiske koebspris for disse varer skulle traekkes fra salgspriserne paa hjemmemarkedet. Det konstateredes, at disse varer var indkoebt af eksportoeren flere aar forud for undersoegelsesperioden, og der blev hverken fremlagt oplysninger om prisen herpaa, hvis de paagaeldende varer var blevet indkoebt i undersoegelsesperioden, eller en vurdering af disse varers indvirkning paa markedsprisen for CD-afspillere. Kommissionen anslog derfor virkningen heraf som svarende til prisen for tilsvarende varer indkoebt i undersoegelsesperioden af den samme eksportoer; disse omkostninger blev trukket fra salgspriserne paa hjemmemarkedet.

(21) En koreansk eksportoer gjorde gaeldende, at hans salg paa hjemmemarkedet ikke burde anvendes som grundlag for fastsaettelse af den normale vaerdi, fordi de solgte maengder var meget smaa maalt i absolutte tal og salgspriserne meget hoeje, og de skulle foelgelig ikke anses for at afspejle den »generelle prissituation«. Raadet godtager Kommissionens synspunkter vedroerende den absolutte salgsvaerdi som anfoert i betragtning 27 i kommissionsforordningen. Kommissionen har godtgjort, at den paagaeldende eksportoer har opnaaet disse priser i normal handel. Foelgelig kan anmodningen ikke imoedekommes.

b) Kategorier af kunder

i) Selektive normale vaerdier - OEM-selskaber

(22) Der fastsattes saerskilte normale vaerdier for salg til OEM-selskaber, fordi det blev godtaget, at disse kunder havde funktioner, der var klart forskellige fra dem, der udoevedes af andre kategorier af uafhaengige koebere, og at disse forskellige funktioner for saa vidt angaar det paagaeldende marked klart afspejledes i de solgte maengder og i prismoenstret.

ii) Selektiv normal vaerdi - salg under eget varemaerke

(23) Raadet bekraefter af Kommissionens undersoegelse vedroerende fastsaettelse af den normale vaerdi for Sony paa grundlag af dette selskabs salg til uafhaengige forhandlere, som omhandlet i betragtning 29 - 31 i kommissionsforordningen.

(24) De fire eksportoerer, der er naevnt i betragtning 17, gjorde gaeldende, at der skulle sondres mellem forskellige kategorier af deres foerste uafhaengige koebere. De paastod navnlig, at saerlige kategorier af uafhaengige kunder havde funktioner, der var klart adskilt fra de funktioner, der udoevedes af andre kategorier af uafhaengige kunder, og at disse forskellige funktioner klart afspejledes i omfanget af de solgte maengder, i prispolitikken og i prismoenstret paa markedet. De gjorde gaeldende, at disse saerlige kategorier af kunder udgjorde det bedst egnede handelsled som grundlag for sammenligning med eksportsalget, og at den normale vaerdi for disse eksportoerer derfor burde fastsaettes selektivt paa grundlag af de vejede gennemsnitlige hjemmemarkedspriser for salg til disse kategorier af uafhaengige kunder.

(25) Kommissionen foretog yderligere undersoegelser paa stedet. For to af de paagaeldende eksportoerer, Yamaha og Sony, konstateredes det, at de paagaeldende saerlige kategorier af uafhaengige kunder (dvs. uafhaengige forhandlere for Sanyo og uafhaengige detailhandlere for Yamaha) havde funktioner, der var forskellige fra alle andre kategorier af uafhaengige kunder, for saa vidt som disse saerlige kategorier kun solgte til de oevrige kategorier af kunder, dvs. til detailhandlere og endelige brugere for Sanyo's vedkommende og til endelige brugere for Yamaha. Pioneer og Matsushita gjorde krav paa, at der anvendtes selektive normale vaerdier paa grundlag af deres salg til saerlige kategorier af kunder, som, efter hvad eksportoererne paastod, var selskaber, der ved koeb gennem deres centraliserede indkoebsafdeling optraadte som forhandlere, medens de optraadte som detailhandlere, naar de videresolgte gennem deres forhandlernet. Det konstateredes, at for saa vidt angaar den paagaeldende vare havde disse kunders indkoebsafdelinger funktioner, som adskilte sig fra de funktioner, der udoevedes af andre kategorier af uafhaengige kunder, for saa vidt som de i deres forbindelser med eksportoeren/producenten varetog forhandlerfunktioner.

(26) Kommissionen sammenlignede ogsaa de solgte maengder, prispolitikken og de priser, der beregnedes over for disse saerlige kategorier af kunder, med priserne til andre kategorier af uafhaengige kunder. Af resultaterne af sammenligningen fremgik det for tre af de paagaeldende eksportoerer, at der var tale om en klar forskel i de solgte maengder og i prispolitikken, og et konsekvent prismoenster, som afspejlede disse kunders saerlige funktioner sammenlignet med andre uafhaengige kunders funktioner. For den fjerde eksportoer, Sanyo, kunne der konstateres en forskel for nogle kunders vedkommende med hensyn til maengder og ogsaa i prispolitikken, men der var ikke i undersoegelsesperioden tale om et konsekvent prismoenster. Sanyo syntes til enhver tid at foere en konsekvent prispolitik for saa vidt angaar lavere priser til aufhaengige forhandlere for den paagaeldende vare sammenlignet med andre kategorier af uafhaengige kunder. Prisfaldet paa de paagaeldende modeller i undersoegelsesperioden og det stoerre salg til andre kunder end forhandlere mod beslutningen af denne periode mere end opvejede virkningen af Sanyo's prispolitik. Set som et gennemsnit for undersoegelsesperioden var priserne til uafhaengige forhandlere saaledes hoejere end gennemsnitspriserne til alle kunder.

(27) I betragtning heraf godtog Kommissionen, at for saa vidt Yamaha, Pioneer og Matsushita fandt salget til de paagaeldende saerlige kategorier af kunder sted i et handelsled, der var forskelligt fra det, som vedroerte salget til andre kundekategorier. Kommissionen godtog endvidere, at hjemmemarkedssalget til disse saerlige kategorier af kunder fandt sted i et handelsled, som var det bedst egnede grundlag for sammenligning med eksportsalget, og at den normale vaerdi for disse eksportoerer foelgelig skulle fastsaettes selektivt paa grundlag af de vejede gennemsnitlige hjemmemarkedspriser for salget til disse kategorier af uafhaengige kunder. Hvad angaar Sanyo fastslog Kommissionen, at selv om der var tale om en forskel i handelsled mellem de uafhaengige forhandlere og de oevrige kundekategorier, havde denne forskel ikke til foelge, at der forelaa et klart prismoenster for den paagaeldende vare i undersoegelsesperioden. Denne forskel kan foelgelig ikke berettige, at den normale vaerdi for Sanyo fastsaettes paa et andet grundlag end de vejede gennemsnitlige priser paa hjemmemarkedet for salg til alle uafhaengige kunder.

(28) Raadet bekraefter denne konklusion.

(29) To eksportoerer indgav foer indfoerelsen af midlertidig told en klage, hvori de gjorde gaeldende, at de normale vaerdier, der var fastsat for dem paa grundlag af alt salg paa hjemmemarkedet til uafhaengige kunder, ikke kunne sammenlignes med eksportpriserne paa grund af en forskel i handelsled. Der blev ikke fremlagt yderligere bevisligheder efter indfoerelsen af den midlertidige told. Raadet bekraefter derfor resultaterne at Kommissionens undersoegelse vedroerende disse eksportoerer og konklusionerne heraf som omhandlet i betragtning 33-35 i kommissionsforordningen.

c) Overfoerselspriser

(30) Det ansaas ikke for rimeligt i den foreliggende sag at tage hensyn til overfoerselspriser mellem forretningsmaessigt forbundne selskaber eller en eksportoers filialer ved fastsaettelse af den normale vaerdi paa grundlag af hjemmemarkedspriserne. De normale vaerdier blev derfor fastsat paa grundlag af de priser, som producenternes salgsafdelinger eller forbundne salgsselskaber opnaaede ved salg til uafhaengige koebere.

(31) En eksportoer gjorde fortsat gaeldende, at den normale vaerdi burde fastsaettes paa grundlag af overfoerselspriser, fordi produktionsselskabet og de dermed forbundne salgsdatterselskaber ikke udgjorde en oekonomisk enhed. Den samme eksportoer gjorde ogsaa fortsat gaeldende, at artikel 2, stk. 7, i forordning (EOEF) nr. 2423/88 skulle finde anvendelse for den paagaeldendes overfoerselspriser. Der blev imidlertid ikke fremlagt nye bevisligheder eller fremsat nye argumenter. Raadet bekraefter af de i betragtning 38-40 og 43-44 i kommissionsforordningen anfoerte grunde Kommissionens konklusioner som omhandlet i betragtning 41 og 45 i naevnte forordning.

F. BEREGNET VAERDI

(32) I de tilfaelde, hvor modeller, der var sammenlignelige med dem, der solgtes til eksport, slet ikke solgtes i undersoegelsesperioden, eller ikke solgtes i tilstraekkelige maengder, eller hvor salget ikke var fortjenstgivende, fastsatte Kommissionen den normale vaerdi paa grundlag af en beregnet vaerdi.

(33) Den beregnede vaerdi fastsattes ved sammenlaegning af alle omkostninger, baade faste og variable, i oprindelseslandet til materialer og fremstilling, plus salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt en rimelig fortjenstmargen. Var det noedvendigt at foretage en omkostningsfordeling, anvendtes som grundlag herfor den samlede omsaetning af CD-afspillere i henhold til eksportoerernes seneste reviderede regnskaber. Kun i de tilfaelde, hvor Kommissionen modtog tilstraekkelige beviser for, at en anden metode ville vaere bedre egnet, anvendtes en saadan metode.

(34) Var der intet salg paa hjemmemarkedet, eller var det utilstraekkeligt (dvs. under 5 % af den eksporterede maengde), blev salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger med henblik paa fastsaettelse af den beregnede vaerdi fastlagt paa grundlag af det vejeder gennemsnit af samme producents eller eksportoers omkostninger og fortjeneste ved salg af andre fortjenstgivende modeller paa hjemmemarkedet, eller, hvis der ikke var solgt andre modeller, paa grundlag af det vejede gennemsnit af alle andre producenters og eksportoerers omkostninger og fortjeneste ved salg paa hjemmemarkedet af fortjenestgivende modeller af CD-afspillere.

(1) EFT nr. L 209 af 2. 8. 1988, s. 1.

(2) EFT nr. L 205 af 18. 7. 1989, s. 5.

(3) EFT nr. L 331 af 16. 11. 1989, s. 45.

(35) I de tilfaelde, hvor en producents eller en eksportoers salg paa hjemmemarkedet ikke var fortjenstgivende, men hvor der solgtes tilstraekkelige maengder, var de salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, der blev taget hensyn til ved fastsaettelsen af den beregnede vaerdi, de omkostninger, der vedroerte salget paa hjemmemarkedet, medens fortjenesten var det vejede gennemsnit beregnet paa grundlag af den paagaeldende producents/eksportoers oevrige fortjenstgivende salg af andre modeller paa hjemmemarkedet, eller hvor der ikke forelaa et saadant fortjenstgivende salg af andre modeller, paa grundlag af det vejede gennemsnit af andre eksportoerers fortjeneste.

(36) De salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt den fortjeneste, der blev taget hensyn til ved fastsaettelsen af de beregnede normale vaerdier for de selskaber, for hvilke der anvendtes en selektiv normal vaerdi, blev fastlagt paa grundlag af de paagaeldendes salg til samme kundekategori, som benyttedes som grundlag for beregningen af den selektive normale vaerdi. To af disse eksportoerer fremlagde tal for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, som var beregnet paa grundlag af en anden fordelingsnoegle end den direkte omsaetning, uden at de foreslaaede metoder paa tilfredsstillende maade dokumenteredes over for Kommissionen. Kommissionen benyttede omsaetningen om fordelingsgrundlag for disse to eksportoerer.

(37) Den koreanske eksportoer, der er naevnt i betragtning 21, gjorde ogsaa gaeldende, at Kommissionen ved beregning af den normale vaerdi ikke burde anvende den gennemsnitlige fortjeneste, som denne eksportoer havde opnaaet af sit fortjenstgivende salg, fordi de paagaeldende maengder, omend de oversteg 5 % af eksportsalget, var forholdsvis smaa i absolutte tal, og den opnaaede fortjeneste var derfor ikke et paalideligt og egnet grundlag. Det blev imidlertid fastslaaet, at et lille salg i absolutte tal paa hjemmemarkedet i normal handel ikke i sig selv er en tilstraekkelig begrundelse for at afvige fra den generelle fremgangsmaade for beregning af fortjenesten som omhandlet i betragtning 35.

(38) En anden koreansk eksportoer anmodede om, at den paagaeldendes salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste i forbindelse med salg paa hjemmemarkedet af andre varer end CD-afspillere benyttedes ved fastsaettelse af den normale vaerdi, i stedet for gennemsnittet af alle andre koreanske eksportoerers salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger samt fortjeneste. En saadan fremgangsmaade ville ikke vaere i overensstemmelse med artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88, fordi der forelaa oplysninger om alle andre koreanske eksportoerers salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, og disse oplysninger var anvendelige.

(39) Samme to eksportoerer gjorde endvidere gaeldende, at anvendelsen af en fortjenstmargen paa 30 % af fortjenesten ved salg af eget maerke i forbindelse med beregningen af den normale vaerdi for OEM-salg ikke var i overensstemmelse med Kommissionens hidtidige praksis, hvor der var anvendt en fast margen paa 5 %. Kommissionen finder imidlertid, at der i den enkelte virksomhed noedvendigvis er en vis forbindelse mellem omkostninger og fortjeneste ved salg af modeller af eget maerke samt omkostninger og fortjeneste ved salg af OEM-modeller, jf. betragtning 40. Kommissionen var af den opfattelse, at en fortjenstmargen svarende til 30 % af fortjenesten ved salg af modeller af eget maerke var et skoen, som med rimelighed afspejlede de forskelle, der kunne vaere mellem priserne paa modeller af eget maerke og priserne ved OEM-salg, hvis sidstnaevnte havde fundet sted paa det koreanske marked. At Kommissionen i tidligere sager fandt det hensigtsmaessigt at anvende en fast procentsats er ikke i modstrid med en saerlig fremgangsmaade for en bestemt vare, som Kommissionen anser for mere noejagtig. Endvidere giver denne procentsats for det koreanske marked en fortjenstmargen som er gunstigere for de eksportoerer, der ikke havde noget salg paa hjemmemarkedet, end den faste sats, som Kommissionen har anvendt i tidligere sager.

(40) En koreansk eksportoer gjorde gaeldende, at der med henblik paa fastsaettelse af de beregnede vaerdier for OEM-salg burde anvendes en fast margen paa 30 % af den gennemsnitlige fortjeneste for alle koreanske eksportoerers salg af modeller af eget maerke i stedet for 30 % af den paagaeldende eksportoers fortjeneste ved salg af eget maerke. Kommissionen finder, at det foerst boer fastslaas, om de foreligger en forbindelse mellem den enkelte eksportoers fortjeneste ved salg af eget maerke og OEM-salg, hvis den paagaeldende virksomhed har salg af modeller af eget maerke paa hjemmemarkedet. Det maa vaere normal forretningspraksis for en virksomhed, som kan levere til markedet med stor fortjeneste, at soege at udnytte denne mulighed i stedet for at levere til en OEM-kunde med meget lav fortjeneste, idet sidstnaevnte faktisk bliver en konkurrent. Under saadanne omstaendigheder er det kun, hvis en eksportoer ikke har noget salg paa hjemmemarkedet af modeller af eget maerke, muligt at anvende andre eksportoerers fortjeneste som grundlag, jf. artikel 2, stk. 3, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88.

G. SAMMENLIGNING

(41) For at foretage en rimelig sammenligning mellem den normale vaerdi og eksportpriserne blev der i form af justeringer af baade eksportprisen og den normale vaerdi taget behoerigt hensyn til forskelle, der paavirkede prisernes sammenlignelighed, i overensstemmelse med artikel 2, stk. 9 og 10, i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Der blev bl.a. taget hensyn til forskelle i fysiske egenskaber, i importafgifter og indirekte afgifter og i salgsomkostninger, hvor det paa tilfredsstillende maade kunne godtgoeres, at disse forskelle havde direkte tilknytning til de paagaeldende salg.

(42) Sony kraevede justeringer for loen til saelgere, der arbejdede i selskabets audio-salgsafdeling. Denne afdeling saelger kun CD-afspillere gennem to salgskanaler, nemlig uafhaengige forhandlere og salgsdatterselskaber. Sony gjorde gaeldende, at der ikke var behov for saelgere for at saelge til selskabets salgsdatterselskaber, og saelgerne i naevnte audio-salgsafdeling kan foelgelig kun saelge til de uafhaengige forhandlere. Imidlertid blev der ikke fremlagt beviser for Kommissionen, hvoraf det fremgik, at der var forskel paa de uafhaengige forhandlere og salgsdatterselskaberne for saa vidt angaar distributionsfunktionerne og driftsrelationerne til Sony, som kunne berettige det af Sony fremfoerte argument om, at der ikke var behov for saelgere for at saelge til salgsdatterselskaber, men de var noedvendige for at saelge til uafhaengige forhandlere. Dette krav kunne foelgelig ikke imoedekommes.

(43) For saa vidt angaar loen til saelgere, kraevede flere eksportoerer fortsat justering for saadanne salgsomkostninger sammen med omkostningerne for andet personale end saelgere, dvs. personale, som ikke fuldt ud var beskaeftiget med direkte salgsaktiviteter. Stoerrelsen af de justeringer, der indroemmedes, beregnedes derfor i hver enkelt tilfaelde paa grundlag af de foreliggende oplysninger.

(44) Sony kraevede en stoerre justering for udgifter vedroerende garanti og service, der ydedes af forbundne servicevirksomheder. Der kraevedes justering for det fulde omkostningsbeloeb for varer, som det fremgik af disse virksomheders driftsregnskab. Dette beloeb kunne ikke medregnes i dets helhed, fordi servicevirksomheden indkoebte reservedelene hos Sony. Generalomkostninger og fortjeneste og andre omkostninger, der ikke havde direkte tilknytning til salget af CD-afspillere, indgik derfor i den oenskede justering. Den accepteredes derfor ikke nogen yderligere justering ud over den, der allerede var indroemmet som led i den foreloebige undersoegelse.

(45) Funai kraevede justeringer for fragt, forsikring og kreditvilkaar beregnet paa et andet grundlag end det, der benyttedes for salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger, der var indregnet i produktionsomkostningerne, hvilket resulterede i justeringer, der oversteg de tilsvarende beloeb, der var indregnet i salgs- og administrationsomkostningerne og andre generalomkostninger. Beloebet for sidstnaevnte aendredes foelgelig for at afspejle samtlige disse omkostninger, hvorefter anmodningen om justering blev imoedekommet.

(46) TEAC's krav om justeringer blev afvist, fordi selskabet ikke var i stand til paa tilfredsstillende maade at kvantificere sit krav, saa det kunne anvendes som anfoert eller som grundlag for en beregning af det omkostningsbeloeb, for hvilket der anmodedes om justering.

H. DUMPINGMARGEN

(47) Den normale vaerdi blev sammenlignet med eksportpriserne paa grundlag af hver enkelt transaktion. Det fremgaar af undersoegelsen af de faktiske forhold, at der finder dumping sted i forbindelse med importen af CD-afspillere med oprindelse i Japan og Korea fra alle de af undersoegelsen omfattede eksportoerer, og at dumpingmargenen er lig med det beloeb, hvormed den fastsatte normale vaerdi overstiger eksportprisen til Faellesskabet.

(48) Dumpingmargerne var forskellige alt efter eksportoer, og de vejede gennemsnitlige margener udgjorde:

Japanske eksportoerer:

%

Nippon Columbia Co Ltd. (Denon)

Tokyo: 17,02

Funai Electric Trading Co Ltd., Osaka: 8,95

Kenwood Corporation, Tokyo: 23,34

Lux Corporation, Tokyo/Alpine Electronics'

Inc., Tokyo: 1,54

Marantz Japan Inc., Tokyo: 2,29

Matsushita Electric Industrial Co Ltd.,

Osaka: 26,31

Onkyo Corporation, Osaka: 8,57

Pioneer Electronic Corporation, Tokyo: 26,32

Sanyo Electric Co Ltd., Osaka: 26,58

Sony Corporation, Tokyo: 10,17

Teac Corporation, Tokyo: 18,34

Victor Company of Japan (JVC), Tokyo: 17,99

Nippon Gakki Corporation, Yamaha

Hamamatsu: 27,59

Koreanske eksportoerer:

Inkel Corporation, Seoul: 14,49

Goldstar Co Ltd., Seoul: 26,11

Samsung Electronics Co Ltd., Seoul: 10,73

Haitai Electronics Co Ltd., Seoul: 19,42

(49) Hvad angaar de selskaber, der ikke fuldt ud samarbejdede med Kommissionen under den foreloebige undersoegelse, dvs. Chou-Denki, Hitachi, NEC, Sharp og Toshiba, var omstaendighederne uforandrede indtil den endelige undersoegelse af de faktiske forhold, og Raadet bekraeftede derfor, at resultaterne af den endelige undersoegelse for disse selskaber skulle baseres paa de foreliggende oplysninger i overensstemmelse med artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88. Resultaterne af Kommissionens undersoegelse ansaas i den forbindelse for at vaere det bedst egnede grundlag for fastsaettelse af dupingmargenen.

(50) For Chou-Denki kunne der paa grundlag af oplysninger fremlagt af dette selskab og andre eksportoerer foretages en saerlig beregning af en dumpingmargen paa 17,82 %.

(51) For Toshiba og Sharp kunne der paa grundlag af oplysninger fremlagt af klagerne og af de beroerte parter foretages en saerlig beregning af dumpingmargenerne, som udgjorde:

Toshiba: 31,00 %

Sharp: 32,00 % .

(52) For Hitachi og NEC var de foreliggende oplysninger ikke tilstraekkelige til, at der kunne beregnes en saerlig dumpingmargen.

(53) Det var opfattelsen, at det som omhandlet i artikel 7, stk. 7, litra b), i forordning (EOEF) nr. 2423/88 kunne aabne mulighed for omgaaelse af tolden og ville vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje at antage, at dumpingmargenen for ovennaevnte to eksportoerer, for eksportoerer, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende og for de eksportoerer, der gav sig til kende efter indfoerelsen af den midlertidige told, var lavere end den hoejeste dumpingmargen, som var fastlagt for eksportoerer, der helt eller delvis havde medvirket i undersoegelsen. Det ansaas foelgelig for rimeligt at anvende en dumpingmargen paa 26,11 % for Korea og 32,00 % for Japan for disse kategorier af eksportoerer.

(54) Raadet droeftede ogsaa spoergsmaalet om selskaber, der paabegyndte eksport af CD-afspillere af egen produktion til Faellesskabet efter afslutningen af undersoegelsesperioden, eller som agtede at paabegynde en saadan eksport. Det naaede til den konklusion, at det ville aabne mulighed for omgaaelse af tolden, hvis der anvendes en lavere antidumpingtold end den hoejeste dumpingmargener, der er fastsat. Raadet noterer sig imidlertid, at Kommissionen er rede til omgaaende at indlede en fornyet undersoegelse, naar et eksportselskab over for Kommissionen kan paavise og med henblik herpaa fremlaegge tilstraekkelige beviser for, at det ikke eksporterede CD-afspillere til Faellesskabet i undersoegelsesperioden, at det foerst paabegyndte en saadan eksport efter afslutningen af naevnte periode, og at det ikke er forretningsmaessigt forbundet eller associeret med noget af de selskaber, der er omfattet af naervaerende undersoegelse.

I. SKADE

(55) Som resultat af den foreloebige undersoegelse konkluderede Kommissionen, at den erhvervsgren i Faellesskabet, der fremstiller CD-afspillere, var paafoert vaesentlig skade. Denne konstatering var hovedsagelig baseret paa stigningen i de japanske og koreanske eksportoerers markedsandel, prisunderbud og unormalt lave salgspriser, det pristryk, der var en foelge heraf, samt udviklingen i de klagende selskabers driftsresultater.

a) Udviklingen paa faellesskabsmarkedet og i markedsandelen for dumpingimporten

i) Stoerrelsen af markedet i Faellesskabet

(56) Stoerrelsen af faellesskabsmarkedet maalt paa salget til erhvervsdrivende blev opgjort ved at sammenlaegge den samlede import til Faellesskabet og den samlede produktion i Faellesskabet og derfra traekke tallet for den samlede eksport fra Faellesskabet.

(57) Yderligere oplysninger, som Kommissionen har faaet forelagt, bekraefter resultaterne af den foreloebige undersoegelse, nemlig en meget kraftig stigning af markedet i Faellesskabet for de CD-afspillere, der er omfattet af proceduren. Fra indeks 100 i 1984 var der tale om en stigning til 350 i 1985, 1 193 i 1986 og 1 337 i 1987.

(58) Nogle japanske eksportoerer gjorde gaeldende, at der i disse beregninger ogsaa burde tages hensyn til lagerbeholdningerne hos de paagaeldende eksportoerers forbundne importoerer og hos faellesskabsproducenterne. Det konstateredes imidlertid, at faellesskabsproducenternes lagre af den paagaeldende vare hovedsagelig befandt sig hos disse producenters salgsdatterselskaber i medlemsstaterne. Foelgelig betegner den i betragtning 56 skitserede metode for beregning af markedets stoerrelse et rimeligt skoen over markedets stoerrelse i det handelsled, hvor salg finder sted til forbundne og uafhaengige erhvervsdrivende (nationale forhandlere, store detailhandelsvirksomheder).

ii) Dumpingimporten fra Japan og Korea: omfang og markedsandele

I. Dumpingimporten fra Japan: Omfang og markedsandel

(59) I maengde udgjorde de CD-afspillere, der er omfattet af proceduren og er importeret fra Japan, 97 924 enheder i 1984, 528 912 enheder i 1985, ca. 1 467 400 enheder i 1986 og ca. 2 094 500 enheder i 1987. I undersoegelsesperioden (maj 1986 til juni 1987) var der tale om ca. 1 615 400 enheder.

(60) Da de japanske producenter paabegyndte eksporten af CD-afspillere til Faellesskabet i 1984 opnaaede de en markedsandel paa under 50 % i Faellesskabet. I 1985 naaede de en andel paa ca. 68 % og i 1987 ca. 70 % af det samlede marked i Faellesskabet.

II. Dumpingimporten fra Korea: Omfang og markedsandel

(61) Fra Korea importeredes der i 1984 12 enheder, i 1985 1 526 enheder, i 1986 33 934 enheder og i 1987 148 352 enheder. I undersoegelsesperioden var tallet 89 478 enheder.

(62) Da de koreanske producenter paabegyndte eksporten af CD-afspillere til Faellesskabet i 1985 opnaaede de en andel paa under 1 % af markedet i Faellesskabet. I 1986 oegedes denne andel til ca. 1,5 % og i 1987 naaede den op paa naesten 5 % af det samlede marked i Faellesskabet.

III. Den samlede dumpingimport fra Japan og Korea: Markedsandel

(63) Markedsandelen for samtlige beroerte eksportoerer var paa under 50 % i 1984, ca. 70 % i 1985 og ca. 80 % i 1987.

iii) Den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet: Produktionsomfang og markedsandel

(64) Antallet af CD-afspillere fremstillet i Faellesskabet steg fra indeks 100 i 1984 til indeks 789 i 1986 og faldt i 1987 til indeks 552. Denne stigning er langt lavere end foroegelsen af markedets stoerrelse (jf. betragtning 57).

(65) Paa grundlag af de solgte maengder beregnedes det, at markedsandelen faldt fra over 50 % i 1984 til under en tredjedel i 1985. I 1986 var der tale om en mindre stigning i markedsandelen sammenholdt med 1985. I 1987 medfoerte et betydeligt fald i markedsandelen for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, at andelen blev paa ca. 18 % af markedet i Faellesskabet.

iv) Produktionskapacitet, kapacitetsudnyttelse og lagre

(66) Kommissionen konstaterede, at den faktiske produktionskapacitet steg fra indeks 100 i 1984 til indeks 767 i 1987 med en kapacitetsudnyttelsesgrad, som faldt med ca. 25 % fra 1983 til 1987.

(67) Lagerbeholdningerne steg ogsaa, nemlig fra indeks 100 i 1984 til indeks 133 i 1985 og 1 633 i 1986. Faellesskabsproducenterne oegede ikke produktionskapaciteten i 1987. Alligevel faldt kapacitetsudnyttelsesgraden fra over 50 % i 1986 til under 40 % i 1987. En foroegelse af eksporten fra indeks 100 i 1984 til indeks 755 i 1987 var ikke tilstraekkelig til at vende nedgangslinjen for kapacitetsudnyttelsen.

b) Prisunderbud, unormalt lave salgspriser og pristryk

(68) Efter at have modtaget en klage fra en koreansk eksportoer vedroerende de konstaterede prisunderbud sammenlignede Kommissionen ogsaa faellesskabsproducenternes priser med den koreanske eksportoers priser i det handelsled, hvor der saelges til OEM-selskaber i Faellesskabet. Syv koreanske modeller sammenlignedes hver isaer med de naermest tilsvarende i Faellesskabet fremstillede OEM-modeller. Disse sammenligninger viste, at alle syv koreanske modeller solgtes til priser, der var fra 28,6-36 % lavere end priserne paa de tilsvarende faellesskabsmodeller. Sammenlignedes der med indikativpriserne, var der tale om underskud paa mellem 49,84 % og 55,04 %.

(69) En koreansk eksportoer gjorde gaeldende, at Kommissionen for at beregne underbuddets stoerrelse burde foretage justeringer for forskelle i fysiske egenskaber. Der blev imidlertid ikke fremlagt oplysninger vedroerende en kvantificering af saadanne forskelle. For denne eksportoer konstateredes der for saa vidt angaar eksporten til OEM-selskaber underbud paa 28,6 % og paa 49,84 % set i forhold til indikativprisen. For eksporten af maerkevarer var naevnte underbud henholdsvis 19,72 % og 44,51 %. Selv om der indroemmedes justering for hele forskellen i fremstillingsomkostninger, ville der for denne eksportoers vedkommende vaere tale om underbud paa 11,5 % og paa 37,83 % set i forhold til indikativprisen for eksporten til OEM-selskaber og henholdsvis 5,01 og 35,73 % for eksporten af maerkevarer.

(70) Der blev ikke fremlagt nye oplysninger eller fremsat nye argumenter vedroerende prisunderbud, de unormalt lave salgspriser og det pristryk, der var en foelge af dumpingimporten.

c) Fortjeneste og beskaeftigelse

(71) Kommissionen fastslog i sin forordning, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet led betydelige finansielle tab i referenceperioden (jf. betragtning 100 i kommissionsforordningen). Der blev ikke fremsat nye argumenter eller fremlagt nye oplysninger vedroerende resultaterne af Kommissionens undersoegelse af den paagaeldende faellesskabserhvervsgrens fortjeneste eller vedroerende beskaeftigelsen (jf. betragtning 101 i naevnte forordning) i Faellesskabet.

d) Konklusion

(72) Ovenstaaende i sammenhaeng med det i betragtning 83-101 i kommissionsforordningen anfoerte foranledigede Raadet til at fastslaa, at den paagaeldende faellesskabserhvervsgrens stilling paa markedet og finansielle resultater er inde i en negativ udvikling, og at der paafoeres denne erhvervsgren vaesentlig skade.

J. DUMPINGIMPORTENS SKADELIGE VIRKNINGER

(73) Kommissionen fastslog i betragtning 104 og 105 i sin forordning, at virkningerne af den enkelte eksportoers eksport og virkningerne af importen fra henholdsvis Japan og Korea maatte vurderes paa et kumulativt grundlag, og i betragtning 106-120 fastslog den, at dumpingimporten af CD-afspillere med oprindelse i Japan og Korea saerskilt betragtet maatte anses for at have paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

a) Kumulation

(74) Flere koreanske eksportoerer gjorde fortsat gaeldende, at virkningerne af den koreanske eksport ikke burde kumuleres med virkningerne af den japanske eksport. Eftersom de koreanske og japanske CD-afspillere konkurrerer med hinanden og med de i Faellesskabet fremstillede maskiner, og da den koreanske eksport ikke er ubetydelig, baade hvad angaar maengde og markedsandel, og i oevrigt af de grunde, der er omhandlet i betragtning 105 i kommissionsforordningen, bekraefter Raadet Kommissionens konklusioner vedroerende dette spoergsmaal.

(75) En raekke eksportoerer gjorde fortsat gaeldende, at Kommissionen havde undladt at paavise de specifikke skadelige virkninger af dumpingimporten, som kunne tilskrives den enkelte eksportoer. Raadet kan imidlertid ikke godtage disse argumenter. I overensstemmelse med Raadets holdning i tidligere sager og med Domstolens retspraksis finder Raadet, at de skadelige virkninger af de enkelte eksportoerers dumpingimport maa vurderes under ét.

b) Dumpingpriser, markedsandele og fortjeneste

(76) Der blev ikke fremsat nye argumenter, som kunne anfaegte Kommissionens konklusioner vedroerende forbindelsen mellem dumpingpriser, markedsandele og fortjeneste for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

c) Andre faktorer

(77) En eksportoer gjorde fortsat gaeldende, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet traf forkerte forretningsmaessige dispositioner, naar den saenkede markedspriserne til et niveau, der ikke gav daekning for omkostningerne, og akkumulerede langt stoerre lagre end de japanske konkurrenter.

(78) Faellesskabsproducenterne soegte gennem deres prispolitik at fastholde deres markedsandele som en reaktion paa et pristryk, der var en foelge af dumpingimporten. En saadan prispolitik kan ikke anses for at vaere en forkert forretningsdisposition. Hvad angaar lagerbeholdningerne, gjorde den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet gaeldende, at foroegelsen af lagerbeholdningerne var en foelge af dumpingimporten fra Japan, som paavirkede faellesskabsproducenternes salg og markedsandele. Foelgelig kan en saadan foroegelse af lagerbeholdningerne ikke tilskrives forkerte forretningsdispositioner.

(79) Nogle eksportoerer gjorde gaeldende, at nedgangen i den paagaeldende faellesskabserhvervsgrens markedsandel, skyldes den tendens, der er observeret paa markedet, hvor kunderne koeber hi-fi-udstyr, inklusive CD-afspiller, som en pakkeloesning, der indeholder alle de oenskede features og kan klare de funktioner, som er noedvendige i et lydanlaeg. En stor andel af kunderne siges at koebe individuelle hi-fi-produkter af samme maerke, som de har i forvejen, selv om de maaske ikke koeber en fuldstaendig »stack« paa én gang. Der ville foelgelig, haevdedes det, vaere en tendens til, at markedsandelen for CD-afspillere naaede samme niveau som markedsandelen for andre hi-fi-produkter, og faellesskabsproducenternes markedsandel for CD-afspillere burde mindskes til fordel for de producenter, der har en staerk position inden for hele sortimentet af hi-fi-produkter.

(80) En af disse eksportoerer anfoerte, at de trykkede eksportpriser paa de japanske varer ikke skyldtes dumping, men lavere fremstillingsomkostninger for CD-afspillere, og eksportoeren fremlagde visse bevisligheder for at paavise, at hans egne eksportpriser var nedsat med et beloeb, der var lavere end nedgangen i fremstillingsomkostningerne.

(81) For saa vidt angaar argumenterne vedroerende prisudviklingen og kundernes adfaerd, er det klart, at det generelle prisniveau paa et komplekst marked som markedet for CD-afspillere i Faellesskabet kan falde hurtigt af andre grunde end dumping (jf. betragtning 83 i kommissionsforordningen), og udviklingen i markedsandele er en foelge af komplicerede overvejelser, som kunderne goer sig, og som ikke noedvendigvis kun vedroerer prisen (betragtning 108 i kommissionsforordningen).

(82) Spoergsmaalet er imidlertid, om den normale markedsudvikling paavirkedes af de japanske og koreanske eksportoerers dumpingpraksis paa en saadan maade, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet paafoertes skade. I saa henseende er der ifoelge resultaterne af Kommissionens undersoegelse en klar parallel mellem stigningen i dumpingimporten og nedgangen i faellesskabserhvervsgrenens markedsandel, kapacitetsudnyttelse og fortjeneste.

(83) Kommissionen har endvidere paa grundlag af bevisligheder fremlagt af den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vedroerende prisudviklingen konstateret, at priserne paa japanske modeller i april/maj 1986 faldt kraftigere end gennemsnitsprisen for de i Faellesskabet fremstillede modeller. Faellesskabsproducenterne har delvis reageret paa nedgangen i markedsandelen ved at saenke deres priser, og denne prisnedgang bragte i de fleste tilfaelde salgspriserne ned paa et niveau, der var lavere end produktionsomkostningerne og gav anledning til tab. Der blev ikke fremlagt oplysninger eller fremsat argumenter, der kunne anfaegte denne konklusion.

(84) Hvad angaar oplysningerne om forbindelsen mellem den enkelte eksportoers eksportpriser og fremstillingsomkostninger, finder Raadet, at denne forbindelse for saa vidt angaar den enkelte eksportoer ikke i den foreliggende sag kan betragtes som et tilstraekkeligt bevis for de faktorer, der foraarsagede det generelle pristryk, som er omhandlet i det foregaaende. Endvidere indeholder de af den paagaeldende eksportoer fremlagte bevisligheder ingen forklaring paa den kraftigere nedgang i de japanske eksportpriser i april/maj 1986.

d) Konklusion

(85) Raadet er af den opfattelse, at selv om det skulle vaere korrekt, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet er inde i vanskeligheder, som tildels kan tilskrives andre faktorer end dumping, maa de vanskeligheder, der er en foelge af dumpingimporten, saerskilt betragtes anses for at have medfoert vaesentlig skade.

(86) Raadet bekraefter derfor resultaterne af Kommissionens undersoegelse, ifoelge hvilken dumpingimportens omfang og markedsandel og de priser, hvortil de importerede CD-afspillere er blevet solgt i Faellesskabet, har paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vaesentlig skade.

K. FAELLESSKABETS INTERESSER

(87) Som led i den foreloebige undersoegelse undersoegte Kommissionen Faellesskabets generelle interesser, faellesskabsindustriens interesser, forbrugernes og de endelige brugeres interesser og endvidere andre industriers og aktivitetsomraaders, dvs. CD-producenter, musikere, kunstnere osv. Af de grunde, der er anfoert i betragtning 121-137 i kommissionsforordningen konkluderede den, at det af hensyn til Faellesskabets interesser alt tagen i betragtning er paakraevet at yde den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet beskyttelse.

(88) Ud over resultaterne af Kommissionens undersoegelse vedroerende forbrugernes interesser, som omhandlet i betragtning 134-136 i kommissionsforordningen, bekraeftes det paa grundlag af oplysninger, som Kommissionen er i besiddelse af, at indfoerelsen af told ikke i vaesentligt omfang vil beroere udvalget af og priserne paa CD-afspillere, der er til raadighed for forbrugeren, saa meget mere som mindst otte af de japanske selskaber, som medvirkede i undersoegelsen, og som i undersoegelsesperioden repraesenterede 89,95 % af den samlede eksport fra alle japanske selskaber, der samarbejde, allerede giver sig af med produktion af CD-afspillere paa fabrikker i Faellesskabet eller har bebudet, at de har planer om at goere det.

(89) Der er ikke fremsat nye argumenter vedroerende spoergsmaalet om Faellesskabets interesser. Raadet konkluderer derfor af ovenstaaende grund og af de i betragtning 121-137 i kommissionsforordning anfoerte, at det er i Faellesskabets altovervejende interesse, at den skade, der skyldes dumping, afhjaelpes, og at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet beskyttes mod dumpingimporten af CD-afspillere fra Japan og Korea.

L. TOLDSATS

a) Toldsats

(90) For at afhjaelpe den skade, der er paafoert faellesskabsproducenterne, boer tolden vaere tilstraekkelig til at goere det muligt for dem af opveje deres tab og opnaa et tilstraekkeligt overskud gennem en betydelig forhoejelse af deres salgspriser paa CD-afspillere af egen produktion, uden at de dermed mister markedsandele i Faellesskabet, eller saaledes at de maaske kan genvinde deres andel af markedet.

i) Beregningsmetode

(91) Beregningsmetoden forklaredes i betragtning 140-149 i kommissionsforordningen. Efter at have modtaget bemaerkninger fra de beroerte parter er tre elementer aendret. Efter en undersoegelse af faellesskabsproducenternes paastand om, at en fortjeneste paa 15 % var noedvendig for at sikre en konkurrencedygtig drift under hensyntagen til alle relevante oekonomiske faktorer, og en undersoegelse af de bevisligheder, der blev fremlagt til stoette for denne paastand, og da der ikke indgik vaesentlige bemaerkninger fra eksportoererne, blev det fastslaaet, at en fortjeneste paa 12 % kan anses for tilstraekkelig. For det andet udvidedes beregningen, som med henblik paa den midlertidige told begraensedes til kun at omfatte OEM-salg og det tyske marked for saa vidt angaar salg af maerkevarer, til ogsaa at omfatte salget af maerkevarer paa det franske og britiske marked. For det tredje accepterede Kommissionen efter at have modtaget et underbygget krav fra en eksportoer at forhoeje den paagaeldende eksportoers eksportpris til uafhaengige forhandlere med de faktiske beloeb i stedet for den gennemsnitlige forhoejelse paa 25,86 %, som anvendtes for andre eksportoerer.

ii) Argumenter fra den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet

(92) Den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet gjorde gaeldende, at det for at afhjaelpe skaden ikke er tilstraekkeligt at opveje tabene og genskabe rentabiliteten. Der boer ogsaa tages hensyn til de markedsandele, der er gaaet tabt, og de noedvendige udgifter til forskning og udvikling, reklame, distribution og investeringer ved beregning af den told, der er noedvendig for at afhjaelpe skaden. For at give daekning for disse yderligere aspekter anfoertes det, at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet burde opnaa en fortjeneste paa 25 %.

(93) Raadet godtager, at det i tilfaelde, hvor store markedsandele er gaaet tabt, som det har vaeret tilfaeldet for de producenter i Faellesskabet, der fremstiller CD-afspillere, kan vaere paakraevet for at afhjaelpe skaden at tage hensyn til de yderligere omkostninger, der for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet vil vaere noedvendige for at genvinde de tabte markedsandele. Paa baggrund af de saerlige omstaendigheder, der goer sig gaeldende i den foreliggende procedure og paa markedet for CD-afspillere i Faellesskabet, konkluderedes det imidlertid, at dette krav ikke kunne imoedekommes hovedsagelig af to grunde. For det foerste fremlagde den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet ikke saadanne tal for Kommissionen, som paa tilfredsstillende maade dokumenterede omfanget af saadanne yderligere omkostninger. For det andet var den skade, der var konstateret for den erhvervsgren i Faellesskabet, der fremstiller CD-afspillere, meget betydelig. Foelgelig viser resultaterne af disse beregninger for naensten alle betydende eksportoerer, at tolden boer fastsaettes til et beloeb svarende til de fastlagte dumpingmargener. En yderligere forhoejelse af faellesskabsproducenternes fortjeneste ville blot beroere nogle smaa producenter, der daekker specialiserede segmenter af markedet og kun forvolder begraenset skade. Det kan foelgelig ikke forventes, at en saadan forhoejelse vil medfoere en foroegelse af den paagaeldende erhvervsgrens markedsandel i Faellesskabet.

iii) Eksportoerernes argumenter

(94) Flere eksportoerer gjorde gaeldende, at eftersom nogle eller alle deres CD-modeller solgtes til priser, der var hoejere end de tilsvarende faellesskabsmodeller, forvoldte deres salg ikke skade for den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet.

(95) For at vurdere om disse paastande var berettigede, gennemgik Raadet resultaterne og konklusionerne af Kommissionens undersoegelse vedroerende forbindelserne mellem priserne paa importerede CD-modeller og priserne paa og markedsandelene for faellesskabsproducenternes modeller.

(96) Kommissionen har fastslaaet (betragtning 11 i kommissionsforordningen) at alle modeller af autonome CD-afspillere i meget betydeligt omfang kan erstatte hinanden ud fra et forbrugersynspunkt. Det fremgaar af betragtning 91, 92 og 143-145, at Kommissionens fandt, at denne indbyrdes ombyttelighed i saerlig hoej grad var acceptabel, naar de paagaeldende modellers fysiske egenskaber i tilstraekkelig grad svarede til hinanden. Kommissionen konstaterede med andre ord, at de skadelige virkninger, der kunne tilskrives den enkelte CD-model, som indfoertes til dumpingpriser, hovedsagelig var foelgelig for den eller de naermest tilsvarende faellesskabsmodeller, som den importerede model ifoelge forbrugernes opfattelse direkte konkurrerer med. Kommissionen fastslog endvidere i betragtning 108 og 109 og ogsaa i betragtning 115 og 116 i kommissionsforordningen, at der er en forbindelse mellem priserne paa og markedsandelene for direkte konkurrende modeller, og at den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet maatte forsvare sin markedsandel ikke alene mod prisunderbud, men ogsaa mod en generel saenkning af priserne paa direkte konkurrerende modeller. Raadet fandt, at de i betragtning 94 omhandlede eksportoerer ikke fremfoerte argumenter eller fremlagde bevisligheder, som kunne aendre resultaterne og konklusionerne af Kommissionens undersoegelse. Under disse omstaendigheder maa klagen afvises, fordi der ikke i denne tages hensyn til disse betragtninger.

(97) Flere eksportoerer gjorde gaeldende, at den gruppe af direkte konkurrerende modeller, der var fastsat af den i betragtning 92 i kommissionsforordningen naevnte ekspert, ikke var tilfredsstillende. Efter indfoerelsen af den midlertidige told og i nogle tilfaelde efter at Kommissionen havde meddelt, at den havde til hensigt at foreslaa indfoerelse af endelige foranstaltninger i henhold til artikel 7, stk. 4, i forordning (EOEF) nr. 2423/88, blev der foreslaaet nye kriterier og/eller en ny vaegtning af de af eksperten benyttede kriterier, og der blev foreslaaet andre grupper af modeller.

(98) Kommissionen erindrer for det foerste om, at eksperten blev udpeget i forstaaelse med alle de beroerte eksportoerer, at han for det andet har fastlagt modelsammenligningen paa grundlag af objektive kriterier, som derefter er anvendt for alle de af denne procedure omfattede selskaber, og for det tredje, at de beroerte eksportoerer fik rimelig lejlighed til at fremsaette bemaerkninger til disse kriterier og til vaegtningen heraf, og at der blev taget hensyn til saadanne bemaerkninger. Da modelsammenligningen er en kompliceret affaere, som indebaerer, at den eksterne ekspert inddrages, beregnede Kommissionen i de tilfaelde, hvor der blev foreslaaet alternative modelgrupper, foerst den deraf foelgende indvirkning paa tolden for den beroerte eksportoer. Hvis skadestaersklen paa grundlag af Kommissionens sammenligning var hoejere, hvis beregningen blev foretaget paa grundlag af den af eksportoeren foreslaaede modelsammenligning, fandt Kommissionen det ikke paakraevet at fastslaa, om det konkrete krav var berettiget eller ej. Kun i ét tilfaelde havde et saadant forslag indvirkning paa tolden, og i dette tilfaelde maatte det afvises, fordi den paagaeldende eksportoer foreslog en alternativ vaegtning af de af eksperten anvendte kriterier, uden at Kommissionen fik forelagt tilfredsstillende dokumentation herfor.

(99) Endelig gjorde nogle eksportoerer gaeldende, at der i beregningen af den told, der var noedvendig for at afhjaelpe skaden, skulle tages hensyn til justeringer for forskelle i fysiske egenskaber mellem faellesskabsmodellerne og de importerede modeller. (100) Det blev foerst fastslaaet, at denne gruppe af modeller var opstillet paa grundlag af de generelle kriterier og den vaegtning, der var anvendt af eksperten. For de eksportoerer, der eksporterede mange modeller til Faellesskabet, blev der, selv om der var betydelige forskelle i fysiske egenskaber mellem de sammenlignede modeller, ikke fremlagt bevisligheder, hvoraf det fremgik, at den generelle metode, der var anvendt, i gennemsnit resulterede i en vaesentlig over- eller undervurdering af de paagaeldende modellers features og kvalitet. Endvidere indebaerer den af Kommissionen benyttede metode, at saafremt justeringerne skulle faa nogen indvirkning paa den paa dette grundlag beregnede told, skulle justeringerne gaelde salgspriserne paa de importerede modeller. En saadan aendring af priserne ville blot paavirke grundlaget for beregningen af den procentuelle forhoejelse, der er omhandlet i betragtning 145 i kommissionensforordningen. Forskellen ville vaere ubetydelig og absolut ikke tilstraekkelig til at aendre stoerrelsen af den deraf foelgende told for alle de i betragtning 105 og 106 naevnte eksportoerer. Hvad endelig angaar de af de paagaeldende eksportoerer, som kraevede en alternativ modelsammenligning, med undtagelse af den i betragtning 98 omhandlede, resulterede Kommissionens beregning paa grundlag af den af disse eksportoerer foreslaaede modelsammenligning i en hoejere dumpingmargen end den, der ellers var fastsat.

(101) For de tre selskaber, der er naevnt i betragtning 50 og 51, var de fremlagte oplysninger ikke tilstraekkelige til at foretage en specifik beregning af den told, der var noedvendig for at afhjaelpe skaden. Det ansaas derfor for rimeligt at fastsaette tolden for disse eksportoerer til samme sats som dumpingmargenen.

c) Konklusion

(102) Raadet konkluderer, at paa grundlag af den beregningsmetode, der bygger paa fastsaettelse af skadestaersklen, og som er beskrevet i betragtning 145 - 148 i kommissionsforordningen, samt af ovennaevnte grunde, boer den told, der skal indfoeres, vaere lig med dumpingmargenen for alle de i betragtning 48 og 50 naevnte eksportoerer med undtagelse af Teac, Lux Corporation, Alpine Electronics Inc. og Marantz Japan Inc.

(103) For Teac boer tolden fastsaettes til samme niveau som skadestaersklen. For Lux Corporation, Tokyo, Alpine Electronics Inc., Tokyo og Marantz Japan Inc., Tokyo, var de paa dette grundlag fastsatte toldsatser ubetydelige, og de berettiger saaledes ikke til indfoerelse af beskyttelsesforanstaltninger.

(104) For andre selskaber, som hverken besvarede Kommissionens spoergeskema eller paa anden maade gav sig til kende, eller som ikke tillod fuld adgang til oplysninger, som Kommissionen ansaa for noedvendige for at efterproeve det paagaeldende selskabs optegnelser, finder Raadet det rimeligt at indfoere den hoejeste told, der er beregnet, dvs. 32 % for varer, der har oprindelse i Japan, og 26,11 % for varer med oprindelse i Korea. Det ville vaere en beloenning af manglende samarbejdsvilje at antage, at tolden for disse pdocuenter/eksportoerer skulle vaere lavere end den hoejeste antidumpingtold, der er fastlagt.

(105) Den told, der skal indfoeres, boer gaelde for alle CD-afspillere, som defineret i betragtning 8, med oprindelse i Japan og Korea.

M. TILSAGN

(106) Flere eksportoerer har afgivet pristilsagn. Det var imidlertid opfattelsen, at i betragtning af antallet af eksportoerer, antallet af modeller, som disse eksportoerer, eksporterer, antallet af mulige features paa de paagaeldende produkter og de hyppige modelskift, ville det vaere vanskeligt at anvende et tilsagn, og det ville kraeve betydelige ressourcer at foere kontrol med overholdelsen heraf. Efter konsultationer i Det Raadgivende Udvalg afvistes disse tilsagn derfor.

N. OPKRAEVNING AF MIDLERTIDIG TOLD

(107) I betragtning af de fastlagte dumpingmargener og den alvorlige skade, der er paafoert den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet, fandt Raadet det paakraevet, at beloeb, for hvilke der er stillet sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold, opkraeves endeligt med beloeb svarende til den endelige told, der indfoeres -

UDSTEDT FOELGENDE FORORDNING:

Artikel 1

1. Der indfoeres en endelig antidumpingtold paa importen af visse CD-afspillere, henhoerende under Taric-kode 8519 99 10*10 (1), dvs. autonome lydgengivere med et laseroptisk laesesystem, hvis ydre dimensioner er mindst 216 × 45 × 150 mm, ogsaa apparater, hvori der kan indlaegges hoejst 10 CD-plader, herunder lydgengivere, der kan indgaa i en saakaldt »rack«, men som kan fungere separat med egen stroemforsyning og betjening, beregnet til tilslutning til lysnet med normalt 110/120/220/240V vekselstroem og ikke i stand til at fungere med en stroemforsyning paa DC12V og derunder, med oprindelse i Japan og Republikken Korea.

2. Tolden fastsaettes til 32 % for varer med oprindelse i Japan (Taric-tillaegskode: 8279) og til 26,1 % for varer med oprindelse i Korea (Taric-tillaegskode: 8285) af prisen, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet, med undtagelse af import af de i stk. 1 omhandlede varer, som fremstilles eller saelges til eksport af foelgende selskaber, for hvilke tolden fastsaettes til:

1.2.3 // Japanske eksportoerer: // // // // Toldsats % // Taric- tillaegskode // Nippon Columbia Co Ltd. (Denon) Tokyo: // 17,0 // 8267 // Funai Electric Trading Co Ltd., Osaka: // 8,9 // 8268 // Kenwood Corporation, Tokyo: // 23,3 // 8269 // Matsushita Electric Industrial Co Ltd., Osaka: // 26,3 // 8270 // Onkyo Corporation, Osaka: // 8,5 // 8271 // Pioneer Electronic Corporation, Tokyo: // 26,3 // 8272 // Sanyo Electric Co Ltd., Osaka: // 26,5 // 8273 // Sony Corporation, Tokyo: // 10,1 // 8274 // Teac Corporation, Tokyo: // 12,7 // 8275 // Victor Company of Japan (JVC), Tokyo: // 17,9 // 8276 // Nippon Gakki Corporation, Yamaha Hamamatsu: // 27,5 // 8277 // Sharp Corporation, Osaka: // 32,0 // 8280 // Toshiba Corporation, Tokyo: // 31,0 // 8287 // Chou-Denki Co Ltd., Saitama: // 17,8 // 8288 // Koreanske eksportoerer: // // // Inkel Corporation, Seoul: // 14,4 // 8281 // Goldstar Co Ltd., Seoul: // 26,1 // 8282 // Samsung Electronics Co Ltd., Seoul: // 10,7 // 8283 // Haitai Electronics Co ltd., Seoul: // 19,4 // 8284

af prisen, netto, frit Faellesskabets graense, ufortoldet. Er det eksporterende selskab ikke det samme som det producerende selskab, er det tolden for det producerende selskab, der finder anvendelse.

3. Tolden finder ikke anvendelse paa importen af de i stk. 1 omhandlede varer, der fremstilles af Lux Corporation, Tokyo, Alpine Electronics Inc., Tokyo, og Marantz Japan Inc., Tokyo (Taric-tillaegskode: 8278)

4. Gaeldende bestemmelser for told finder anvendelse.

Artikel 2

De beloeb, der er opkraevet eller stillet som sikkerhed i form af midlertidig antidumpingtold i henhold til forordning (EOEF) nr. 2140/89, opkraeves med en sats svarende til den endelige told, hvor den endelige told er lavere end den midlertidige antidumpingtold, og i alle oevrige tilfaelde med en sats svarende til den midlertidige told. Beloeb, der er stillet som sikkerhed, og som ikke modsvares af satsen for den endelige told, frigives.

Artikel 3

Denne forordning traeder i kraft paa dagen for offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gaelder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfaerdiget i Bruxelles, den 16. januar 1990.

Paa Raadets vegne

M. O'KENNEDY

Formand

(1) Den anfoerte Taric-kode er den, der er gaeldende paa dagen for denne forordnings ikrafttraeden.