Angående
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning K(2008) 6524 af 29. oktober 2008, hvorved den i sag COMP/39510 pålagde Laboratoire Champagnat Desmoulins Philippakis samt alle de enheder, dette direkte eller indirekte kontrollerer, at lade sig underkaste en kontrolundersøgelse i henhold til artikel 20, stk. 4, i Rådets forordning nr. 1/2003 af 16. december 2002 om gennemførelse af konkurrencereglerne i artikel 81 [EF] og 82 [EF] (EFT 2003 L 1, s. 1).
Konklusion
1) Europa-Kommissionen frifindes, idet søgsmålet er åbenbart retligt ubegrundet.
2) Biocaps bærer sine egne omkostninger og betaler Kommissionens omkostninger.