Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »bæredygtig genanvendelse, udnyttelse af sekundære råstoffer og retfærdig omstilling i den europæiske industri for jernholdige og ikkejernholdige metaller«

(initiativudtalelse)

(2023/C 140/01)

Ordfører:	Anastasis YIAPANIS
Medordfører:	Michal PINTÉR

Plenarforsamlingens beslutning	20.1.2022
Retsgrundlag	Forretningsordenens artikel 52, stk. 2
	Initiativudtalelse
Kompetence Den Rådgivende	Kommission for Industrielle Ændringer
Vedtaget i sektionen	9.12.2022
Vedtaget på plenarforsamlingen	24.1.2023
Plenarforsamling nr.	575
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	183/0/2

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU bemærker, at manglen på sekundære råstoffer af høj kvalitet og priser, der ikke er konkurrencedygtige, forhindrer en større udbredelse af sekundære råstoffer, og opfordrer til passende politikker og finansieringsmuligheder med henblik på at opføre helt nye genanvendelsesanlæg og opgradere eksisterende anlæg med hensyn til deres teknologi. Udvalget mener, at der bør indføres skattefordele og skattemæssige incitamenter i hele værdikæden for genanvendelse og for nye cirkulære forretningsmodeller med særlig vægt på den vigtige rolle, som SMV'er og nyetablerede virksomheder spiller i omstillingsforløbet.

1.2.

EØSU efterlyser yderligere politikker, der støtter og finansierer FoU i processen med at udskifte kritiske råmaterialer, reducere ressourceforbruget, forbedre produkteffektiviteten og styrke EU's overvågning, risikostyring og forvaltning, når det gælder kritiske råmaterialer.

1.3.

Udvalget glæder sig over lanceringen af den globale alliance om cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet (1) (GACERE) i februar 2021 og mener, at medlemskabet af organisationen bør udvides.

1.4.

EØSU mener, at der bør videreudvikles på målrettede politikker og offentlige investeringer i alle medlemsstater for at fremme bæredygtig udvikling og en retfærdig omstilling.

1.5.

EØSU understreger, at der er et øget behov for arbejdstagere, der er specialiseret i genanvendelse, design og fremstilling af produkter med lang levetid, affaldshåndtering og avanceret sortering. Arbejdsmarkedets parter og industriens civilsamfundsorganisationer spiller en yderst vigtig rolle i gennemførelsen og overvågningen af mekanismen for retfærdig omstilling, og udvalget opfordrer til en mere intens dialog og et tættere samarbejde mellem europæiske og nationale offentlige myndigheder og industrielle interessenter.

1.6.

EØSU mener, at de relevante kriterier i affaldsrammedirektivet for at nå de ambitiøse mål i den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi bør fastlægges og efterfølgende harmoniseres på EU-plan.

1.7.

Eksport af affald bør kun tillades, når miljømæssige og sociale standarder overholdes fuldt ud i bestemmelseslandet med pålidelige og effektive revisionsprocedurer, der omfatter arbejdsmarkedets parter og relevante NGO'er. Udvalget opfordrer til, at der føres nøje tilsyn med klassifikationsspørgsmål, og at der indføres passende og effektive beskyttelsesprocedurer for at suspendere eksporten, i tilfælde af at de nødvendige betingelser ikke er opfyldt. EØSU opfordrer desuden Europa-Parlamentet og Rådet til at anvende de samme strenge kriterier for miljøforpligtelser vedrørende eksporteret affald til både OECD-lande og ikke-OECD-lande.

1.8.

Udvalget noterer sig problemet med ulovlig eksport af skrot fra Europa og den mistænkelige genimport af varer, der er fremstillet uden for EU, og opfordrer til strengere grænsekontrol.

1.9.

EØSU mener, at hurtigere procedurer for internt overført affald vil føre til bedre cirkularitet af jernholdige og ikkejernholdige materialer, hvilket vil gøre dem mere konkurrencedygtige og reducere deres drivhusgasemissioner.

1.10.

Da design af produkters genanvendelighed er afgørende for at øge cirkulariteten og tilgængeligheden af sekundære råstoffer af høj kvalitet, opfordrer EØSU til, at anvendelsen af genvundne råstoffer og biprodukter anerkendes i henhold til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter. En forlængelse af produkters levetid vil få stadig større betydning for den europæiske industris konkurrenceevne.

1.11.

EØSU tror på, at indførelsen af mindstekrav til miljømæssig bæredygtighed og sociale krav i byggevareforordningen kombineret med mærkning og markedsincitamenter vil skabe lige vilkår for bæredygtige produkter.

1.12.

Efter EØSU's opfattelse er det afgørende at inddrage eksperter fra industrien og andre relevante interessenter for at sikre, at der findes cirkularitetsprincipper på alle produktudformningsniveauer, samtidig med at investeringer i forskning og udvikling og offentlig-private partnerskaber bør styrkes og ydes økonomisk støtte.

1.13.

EØSU mener, at grønne offentlige indkøb spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremskynde mønstre i retning af cirkulær økonomi og fremme bæredygtighed, og er overbevist om, at en harmoniseret EU-standardisering af byggevarer vil skabe en sammenhængende ramme og mindske fragmenteringen på tværs af medlemsstaterne.

1.14.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen agter at fremme en række lovgivningsforslag om forbedring af mulighederne for at få repareret produkter og for at genanvende dem samt om forlængelse af produkternes livscyklus, indførelse af energimærkning og tilvejebringelse af tilgængelige reparationstjenester til forbrugerne.

1.15.

Udvalget mener, at genanvendelighed af emballagematerialer bør overvejes i ordninger for udvidet producentansvar ved hjælp af miljømodulerede gebyrer.

2.   Indledende bemærkninger

2.1.

I sin meddelelse om Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020: Opbygning af et stærkere indre marked til fremme af Europas genopretning (2) har Kommissionen understreget, at energiintensive industrier er uundværlige for Europas økonomi, og at de skal støttes for at skabe nye markeder for klimaneutrale og cirkulære produkter såsom stål. Den har også slået fast, at EU's omstilling til klimaneutralitet kan ændre den nuværende afhængighed af fossile brændstoffer til en afhængighed af råstoffer fra udlandet.

2.2.

Covid-19-pandemien har tydeligt vist de europæiske forsyningskæders skrøbelighed og afhængigheden af tredjelande med hensyn til strategiske råstoffer. Der er stadig mangler, og EU synes ikke at være i stand til at gøre værdikæderne mere modstandsdygtige og bedre forberedte på eventuelle fremtidige chok i den dobbelte omstilling.

2.3.

Ifølge Det Internationale Energiagentur vil efterspørgslen efter mineralinput være seksdoblet i 2050. Da primære råstoffer er begrænsede og ofte ikke tilgængelige i EU, skal der fokuseres på at forbedre genanvendelseskapaciteten og skabe et reelt marked for sekundære råstoffer.

2.4.

Samtidig med at EU, medlemsstaterne og industrielle interessenter tilstræber at nå de mål, der er fastsat i den europæiske grønne pagt, skal de sikre, at industriens konkurrenceevne, dens værdikæder, arbejdstagerne og samfundet som helhed ikke er truet. Derfor skal den europæiske genanvendelseskæde fra affald til nye slutprodukter ajourføres og fokusere på effektiv og bæredygtig genanvendelse, herunder ved at fremme metoden for industriel symbiose.

3.   Cirkularitet, genbrug og genanvendelse og tilgængeligheden af sekundære råstoffer

3.1.

EU presser på for at omdanne økonomien til en mere bæredygtig og cirkulær økonomi med potentiale til at skabe yderligere 700 000 arbejdspladser (3). Selv om resultaterne når deres grænse for visse materialer som jern, zink eller platin er bidraget fra kritiske råstoffer for sjældne jordarter såsom gallium eller iridium temmelig marginalt. Det anslås, at hvert ton genanvendt stål forhindrer, at 1,5 ton CO2-emissioner sendes ud i atmosfæren. EØSU bemærker, at det er manglen på sekundære råstoffer af høj kvalitet, den generelle mangel på tilgængelighed og priser, der ikke er konkurrencedygtige, der forhindrer en større udbredelse af sekundære råstoffer.

3.2.

Ruslands invasion af Ukraine har øget presset på forsyningen af råstoffer til EU's industri, og støtte til genanvendelse vil ikke være nok til at dække den fremtidige efterspørgsel efter råstoffer. EØSU opfordrer derfor til, at der træffes yderligere hasteforanstaltninger for at støtte og finansiere FoU i forbindelse med udskiftning af kritiske råstoffer, reduktion af ressourceforbruget, forbedring af produkteffektiviteten osv. EØSU glæder sig over den samlede tilgang i Kommissionens forslag til en europæisk retsakt om råstoffer af kritisk betydning og mener, at det er nødvendigt at forbedre EU's overvågning, risikostyring og forvaltning på området for kritiske råstoffer. Udvalget mener endvidere, at EU's eksterne foranstaltninger vedrørende råstoffer af kritisk betydning bør styrkes gennem målrettede strategiske partnerskaber med tredjelande, bilaterale/regionale handelsaftaler og -forhandlinger, sektoraftaler, udviklingssamarbejde og multilaterale initiativer.

3.3.

EU bør som førende i kampen mod klimaændringerne kunne håndtere det affald, der produceres på EU's område, i stedet for at eksportere det. Eksporten af jernholdigt metalaffald (jern- og stålskrot) er imidlertid steget med 113 % i 2021 i forhold til 2015-niveauet, idet det nåede op på 19,5 mio. ton, og tegner sig for mere end halvdelen (59 %) af al affaldseksport fra EU. EØSU bemærker problemet med ulovlig eksport af skrot fra Europa og den mistænkelige genimport af varer, der er fremstillet uden for EU.

3.4.

I lyset af de stigende priser på energi og råstoffer understreger EØSU, at genanvendelse sammenlignet med udvindingsprocessen for råstoffer indebærer en betydelig reduktion af energi- og drivhusgasemissionerne. Udvalget ser gerne, at der vedtages politikker til opførelse af nye genanvendelsesanlæg og teknologisk opgradering af de eksisterende anlæg, herunder gennem de nationale genopretnings- og resiliensplaner. EØSU mener, at der bør indføres skattefordele og skattemæssige incitamenter for nye cirkulære forretningsmodeller på tværs af værdikæderne, samtidig med at der lægges særlig vægt på den vigtige rolle, som SMV'er og nyetablerede virksomheder spiller i omstillingsforløbet.

3.5.

Udvalget glæder sig over lanceringen af den globale alliance om cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet i februar 2021 som en alliance af regeringer, der vil samarbejde om at forbedre cirkulariteten og sikre en retfærdig omstilling. EØSU mener, at medlemskabet af institutionen bør udvides, da der er behov for en øget global indsats for at sikre en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne.

4.   Retfærdig omstilling

4.1.

Samtidig med at vores økonomier omdannes til grønne og digitale økonomier, er der også specifikke socioøkonomiske vanskeligheder for visse regioner og sektorer samt beskæftigelses- og færdighedsudfordringer for metalindustrien. EU's virksomheder og arbejdstagere har behov for øget støtte for at kunne opfylde kravene i nye forretningsmodeller og være bedre forberedt på fremtidige udfordringer og muligheder. Hertil kommer, at den cirkulære omstilling skal forhindre enhver forvridning af arbejdsvilkårene. Udvalget mener, at der bør videreudvikles på målrettede politikker og offentlige investeringer i alle medlemsstater for at fremme bæredygtig udvikling og en retfærdig omstilling.

4.2.

EØSU har støttet vedtagelsen af mekanismen for retfærdig omstilling som en del af investeringsplanen for den europæiske grønne pagt og anser den for at være et vigtigt redskab til at sikre, at ingen lades i stikken i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi. Vedtagelsen af Fonden for Retfærdig Omstilling (den første søjle i mekanismen for retfærdig omstilling) er et betydeligt fremskridt.

4.3.

EØSU mener, at arbejdsmarkedets parter, civilsamfundet og industriorganisationerne spiller en yderst vigtig rolle i gennemførelsen og overvågningen af mekanismen for retfærdig omstilling og med hensyn til at øge bevidstheden blandt de offentlige myndigheder om borgernes og virksomhedernes særlige behov. Udvalget ser derfor gerne, at dialogen og samarbejdet intensiveres mellem europæiske og nationale offentlige myndigheder, industrielle aktører og relevante industrisammenslutninger.

4.4.

Arbejdsmarkedets parter på alle niveauer spiller en meget vigtig rolle i forhandlingerne om strategier for retfærdig omstilling i samarbejdsudvalg eller andre relevante organer for social dialog. De er bedst placerede til at kortlægge skabelse og tab af job samt analysere og forudse de fremtidige behov for uddannelse og opkvalificering af arbejdsstyrken. Lige nu er der størst behov for arbejdstagere, der er specialiseret i genanvendelse, design og fremstilling af produkter med lang levetid, affaldshåndtering og avanceret sortering.

5.   Affald, affaldsrammedirektivet og forordningen om overførsel af affald

5.1.

Affald har en høj værdi med hensyn til nyttiggørelse af sekundære råstoffer og bidrager dermed til EU's cirkulære økonomi og den europæiske grønne pagt, mindsker afhængigheden af visse primære råstoffer og sparer naturressourcer, samtidig med at det energiforbrug, der er nødvendigt for at udvinde og forarbejde primære råstoffer i Europa, mindskes, og CO2-emissionerne i jernindustrien og industrien for ikkejernholdige metaller reduceres.

5.2.

Den kommende revision af EU's affaldsrammedirektiv med det formål at øge beskyttelsen af miljøet og folkesundheden mod virkningerne af affaldshåndtering, reducere affaldsmængden, øge genanvendelsen og forbedre sorteringen for at tilskynde til forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af høj kvalitet er vigtig for både private husholdninger og industrien.

5.3.

EØSU mener, at de relevante kriterier i affaldsrammedirektivet for at nå de ambitiøse mål i den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi bør fastlægges og efterfølgende harmoniseres på EU-plan. Udvalget mener, at der er behov for sammenhæng med anden lovgivning, navnlig forordningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter og EU-medlemsstaternes lovgivning, for at undgå tvetydigheder, dobbeltarbejde og overlapninger.

5.4.

Øgede mængder af internt overført affald og hurtigere procedurer vil føre til øget indenlandsk genanvendelse af jernholdige og ikkejernholdige materialer, hvilket vil gøre dem mere konkurrencedygtige og bidrage til at reducere deres drivhusgasemissioner. Desuden har Kommissionen anslået, at der vil blive skabt mellem 9 000 og 23 000 nye arbejdspladser i genanvendelses- og genbrugssektoren.

5.5.

EØSU har allerede konkluderet, at »eksport af genanvendeligt affald af høj kvalitet er skadelig for EU's bæredygtighed og underminerer EU's globale konkurrenceevne ved at stille værdifulde ressourcer til rådighed for eksterne konkurrenter« (4). For fuldt ud at udnytte de øgede mængder af internt affald opfordrer udvalget til, at der skabes finansieringsmuligheder for forskning og udvikling i forbindelse med opdagelse af banebrydende teknologier til genbrug og genanvendelse og til udvikling af avancerede affaldsbehandlings- og genanvendelsesanlæg.

5.6.

Eksport af affald fra EU bør kun tillades, når miljømæssige og sociale standarder svarer til dem i EU og overholdes fuldt ud i bestemmelseslandet. Skrotlækage skal forebygges ved at skærpe kontrollen ved EU's grænser, mens eksporteret affald bør være underlagt strengere gennemsigtighedsregler, og relaterede oplysninger om dets håndtering og overholdelse af standarder bør gøres offentligt tilgængelige. EØSU bifalder Kommissionens forslag om tredjepartsaudit af eksterne affaldsanlæg og på nationalt plan og har allerede opfordret til, at »arbejdsmarkedets parter og relevante NGO'er indgår i auditprocedurerne« (5).

5.7.

Udvalget mener, at der bør føres særlig streng kontrol med klassifikationsspørgsmålene i tilfælde af, at eksportører af affald forsøger at omklassificere deres nuværende eksport af affald som eksport af affald ved affaldsfasens ophør. En sådan risiko kan fuldstændigt underminere hele den reform, som Kommissionen har foreslået for eksport af affald.

5.8.

Forudgående overvågning eller effektiv efterfølgende kontrol af lokale affaldsbehandlingsbetingelser og -bestemmelser bør prioriteres og gennemføres. EØSU opfordrer til, at der indføres passende og effektive beskyttelsesprocedurer med henblik på at suspendere eksporten, hvis de nødvendige betingelser ikke er opfyldt.

5.9.

EØSU opfordrer til en kortere overgangsperiode for anvendelsen af den reviderede forordning om overførsel af affald på to år. Den foreslåede frist på 30 dage for de kompetente transitmyndigheder til at gøre gyldige indsigelser mod en planlagt overførsel til nyttiggørelse bør reduceres til ti dage for at sikre den fortsatte drift og undgå unødvendige forsinkelser. EØSU stiller endvidere krav om, at disse myndigheder pålægges en klar begrænsning, så de ikke kan gøre indsigelse mod den samme overførsel mere end én gang.

5.10.

For at sikre den miljømæssige integritet opfordrer EØSU Europa-Parlamentet og Rådet til at anvende de samme strenge kriterier for miljøforpligtelser vedrørende eksporteret affald til både OECD-lande og ikke-OECD-lande.

5.11.

Manglerne i de eksisterende håndhævelsesprocedurer i forordningen om overførsel af affald har ført til øgede overførsler af ulovligt affald fra organiserede kriminelle grupper, som anslås til 30 % af alle overførsler af affald i EU (6). EØSU støtter håndhævelsen af inspektions- og undersøgelsesprocedurerne og opfordrer medlemsstaterne til fuldt ud at samarbejde med hinanden og med EU i overensstemmelse med EU's nye strategi for bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025 (7).

5.12.

Industrielle interessenter og NGO'er spiller en vigtig rolle i bekæmpelsen af ulovlige overførsler af affald. Ikkefortrolige data bør stilles til rådighed for alle interesserede parter, da øget gennemsigtighed vil bidrage til at reducere ulovlige overførsler af affald.

6.   Miljøvenligt design

6.1.

EØSU mener, at det er nødvendigt at styrke lovgivningen om miljøvenligt design af bæredygtige produkter for at nå EU's ambitiøse mål i den europæiske grønne pagt og handlingsplanen for den cirkulære økonomi. Forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter giver EU-producenterne mulighed for at differentiere deres produkter fra produkter, der klarer sig mindre godt, ved at anvende en fælles vurderingsmetode. Efter EØSU's opfattelse er det afgørende at inddrage eksperter fra industrien og andre relevante interessenter i værdikæden for at sikre, at der findes cirkularitet på alle produktudformningsniveauer med henblik på at medtage krav om affaldsforebyggelse og mindstekrav til genanvendt indhold.

6.2.

EØSU opfordrer til, at de sociale aspekter medtages i definitionen af bæredygtighed og ikke kun miljøkravene, som det er tilfældet nu. De sociale aspekter bør være i overensstemmelse med internationale arbejdsstandarder såsom respekt for den sociale dialog og kollektive overenskomstforhandlinger.

6.3.

Anvendelsen af sekundære råstoffer og biprodukter bør anerkendes i henhold til forordningen om miljøvenligt design for bæredygtige produkter, da de kan bidrage væsentligt til at nå EU's klimapolitiske mål. Ligeledes er design med henblik på genanvendelse af produkter og deres bestanddele afgørende for at øge cirkulariteten og tilgængeligheden af sekundære råstoffer af høj kvalitet.

6.4.

Det digitale produktpas er et vigtigt redskab til at give kunderne relevante oplysninger om produkters bæredygtighed samt beskytte producenternes intellektuelle ejendomsrettigheder, forhindre misbrug af data og undgå grønvask. En solid, pålidelig og omfattende database er afgørende for at tilvejebringe sådanne oplysninger om både det traditionelle marked og onlinemarkedet.

6.5.

Desuden vil en forlængelse af produkternes levetid få stadig større betydning for den europæiske industris konkurrenceevne, især fordi EU ofte er afhængig af tredjelande. EØSU mener, at investeringer i forskning og udvikling og offentlig-private partnerskaber skal styrkes og støttes finansielt.

7.   Byggevareforordningen

7.1.

I forbindelse med forslaget til forordning om miljøvenligt design for bæredygtige produkter giver revisionen af byggevareforordningen mulighed for at tilpasse produkters bæredygtighed til det samme ambitionsniveau på tværs af forskellige markedssektorer inden for bygge- og anlægssektoren. I forslaget til forordning anerkendes det, at det er vigtigt at anvende genanvendte materialer, men anvendelsen af biprodukter kan ligeledes bidrage til at mindske afhængigheden af primære naturressourcer og skal derfor tages i betragtning i kriterierne for produkters ydeevne.

7.2.

EØSU tror på, at indførelsen af mindstekrav til miljømæssig bæredygtighed og sociale krav kombineret med mærkning og markedsincitamenter vil skabe lige vilkår for bæredygtige produkter og sikre, at de bliver ordentligt anerkendt.

7.3.

Kriterierne for grønne offentlige indkøb bør anvende de resultattærskler, der er fastsat i byggevareforordningen. EØSU mener, at grønne offentlige indkøb spiller en afgørende rolle med hensyn til at fremskynde mønstre i retning af cirkulær økonomi, fremme bæredygtighed og skabe et EU-marked for bæredygtige produkter. EØSU er overbevist om, at en harmoniseret EU-standardisering af byggevarer vil skabe en sammenhængende ramme på tværs af medlemsstaterne og samtidig forbedre gennemsigtigheden med hensyn til holdbarhed, reparationsmuligheder, sikkerhed osv.

7.4.

EØSU understreger, at de vurderingsmetoder, der i øjeblikket anvendes i byggesektoren, ikke er fuldt harmoniserede og kan føre til forskellige resultater i forskellige dele af EU og dermed til manglende sammenlignelighed. Det er en forudsætning at forbedre ensartetheden og sammenligneligheden af vurderingerne af byggevarers miljøpræstationer. Udvalget mener, at udviklingen i metoden (8) vedrørende miljøaftryk er positiv, hvilket kan bidrage til at nå disse mål.

7.5.

EØSU glæder sig over, at Kommissionen agter at fremme en række lovgivningsforslag om forbedring af mulighederne for at få repareret produkter, forlængelse af produkternes livscyklus, indførelse af energimærkning og tilvejebringelse af tilgængelige reparationstjenester til forbrugerne.

8.   Direktivet om emballage og emballageaffald

8.1.

Det er vigtigt at sikre, at alt emballagemateriale, der markedsføres, enten kan genanvendes eller genbruges. Ved udformningen af emballagens genanvendelighed bør der ikke blot tages hensyn til genanvendelsesprocenten, men også til materialernes evne til at blive genanvendt uden tab af iboende egenskaber og omfanget af substitution af primære råstoffer. Dette vil bidrage til at sikre genanvendelse af høj kvalitet, når produktet er udtjent. Genanvendelighed af emballagematerialer bør overvejes i ordninger for udvidet producentansvar ved hjælp af miljømodulerede gebyrer.

8.2.

Selv om genanvendt indhold spiller en rolle med hensyn til at stimulere efterspørgslen efter genanvendte materialer, er der for stålemballages vedkommende allerede et velfungerende marked for sekundære materialer, hvor genanvendelsesprocenten for stålemballage allerede overstiger 84 %. Derfor kan en forpligtelse til at øge det genanvendte indhold faktisk øge drivhusgasemissionerne, hvis skrot skal transporteres over store afstande og omdirigeres fra andre kildestrømme.

---

(1)  Global alliance om cirkulær økonomi og ressourceeffektivitet.

(2)  EUR-Lex, Kommissionens meddelelse COM(2021) 350 final om Ajourføring af den nye industristrategi fra 2020.

(3)  EUR-lex: En ny handlingsplan for den cirkulære økonomi — For et renere og mere konkurrencedygtigt Europa.

(4)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 (COM(2021) 709 final — 2021/0367 (COD)) (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 95).

(5)  Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om overførsel af affald og om ændring af forordning (EU) nr. 1257/2013 og (EU) 2020/1056 (COM(2021) 709 final — 2021/0367 (COD)) (EUT C 275 af 18.7.2022, s. 95).

(6)  Spørgsmål og svar om nye EU-regler om overførsel af affald.

(7)  EU-strategi til bekæmpelse af organiseret kriminalitet 2021-2025.

(8)  Kommissionens henstilling (EU) 2021/2279 af 15. december 2021 om anvendelsen af miljøaftryksmetoderne til at måle og formidle produkters og organisationers miljøpræstationer over hele deres livscyklus (EUT L 471 af 30.12.2021, s. 1).