31998R2374

Kommissionens forordning (EF) nr. 2374/98 af 3. november 1998 om tilladelse til anvendelse af nye tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

EF-Tidende nr. L 295 af 04/11/1998 s. 0003 - 0006


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 2374/98 af 3. november 1998 om tilladelse til anvendelse af nye tilsætningsstoffer i foderstoffer (EØS-relevant tekst)

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til Rådets direktiv 70/524/EØF af 23. november 1970 om tilsætningsstoffer til foderstoffer (1), senest ændret ved Kommissionens direktiv 98/19/EF (2), særlig artikel 9j og artikel 3, og

ud fra følgende betragtninger:

Ifølge direktiv 70/524/EØF kan der gives tilladelse til anvendelse af nye tilsætningsstoffer og til nye anvendelser af tilsætningsstoffer på baggrund af udviklingen i den videnskabelige og tekniske viden;

ved Rådets direktiv 93/113/EF (3), senest ændret ved direktiv 97/40/EF (4), blev medlemsstaterne som undtagelse fra direktiv 70/524/EØF bemyndiget til midlertidigt at tillade anvendelse og afsætning af enzymer, mikroorganismer og præparater heraf i foderstoffer;

gennemgangen af de dossierer, som medlemsstaterne har indgivet efter artikel 3 i direktiv 93/113/EF, viser, at en række stoffer, der tilhører grupperne af enzymer og mikroorganismer, midlertidigt kan godkendes;

Den Videnskabelige Komité for Foder har afgivet positiv udtalelse om disse stoffers uskadelighed;

de i denne forordning fastsatte foranstaltninger er i overensstemmelse med udtalelse fra Den Stående Foderstofkomité -

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

De stoffer, der tilhører gruppen af enzymer, og som er opregnet i bilaget til nærværende forordning, kan i henhold til direktiv 70/524/EØF tillades anvendt som tilsætningsstoffer i foderstoffer på de i nævnte bilag fastsatte betingelser.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Den anvendes fra den 1. juli 1999.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 3. november 1998.

På Kommissionens vegne

Franz FISCHLER

Medlem af Kommissionen

(1) EFT L 270 af 14. 12. 1970, s. 1.

(2) EFT L 96 af 28. 3. 1998, s. 39.

(3) EFT L 334 af 31. 12. 1993, s. 17.

(4) EFT L 180 af 9. 7. 1997, s. 21.

BILAG

>TABELPOSITION>