19.1.2006   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 14/14


KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 84/2006

af 18. januar 2006

om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo

KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER HAR —

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab,

under henvisning til ændring af Rådets forordning (EF) nr. 1183/2005 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod personer, der bryder våbenembargoen over for Den Demokratiske Republik Congo (1), særlig artikel 9, stk. 1, litra a), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 indeholder en liste over fysiske og juridiske personer, enheder eller organer, der ifølge forordningen er omfattet af indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer.

(2)

Den 14. december 2005 ændrede sanktionskomitéen under FN’s Sikkerhedsråd listen over de fysiske og juridiske personer, enheder og organer, over for hvem indefrysningen af pengemidler og økonomiske ressourcer skal gælde. Bilag I bør derfor ændres i overensstemmelse hermed —

UDSTEDT FØLGENDE FORORDNING:

Artikel 1

Bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 ændres som anført i bilaget til nærværende forordning.

Artikel 2

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den 18. januar 2006.

På Kommissionens vegne

Eneko LANDÁBURU

Generaldirektør for eksterne forbindelser


(1)   EUT L 193 af 23.7.2005, s. 1. Senest ændret ved forordning (EF) nr. 1824/2005 (EUT L 294 af 10.11.2005, s. 3).


BILAG

I bilag I til forordning (EF) nr. 1183/2005 foretages følgende ændringer:

Punktet »Dr Ignace Murwanashy-Aka (alias Ignace). Nationalitet: Rwandisk. Andre oplysninger: Formand for FDLR. Bosiddende i Tyskland« affattes således:

Dr. Ignace Murwanashyaka (alias Ignace). Fødselsdato: 14.5.1963. Fødested: Butera, Rwanda. Nationalitet: Rwandisk. Andre oplysninger: Formand for FDLR. Bosiddende i Tyskland.