31996D0705

96/705/EF, EKSF, Euratom: Rådets Afgørelse af 6. december 1996 om ændring af afgørelse 93/731/EF om aktindsigt i Rådets dokumenter

EF-Tidende nr. L 325 af 14/12/1996 s. 0019 - 0019


RÅDETS AFGØRELSE af 6. december 1996 om ændring af afgørelse 93/731/EF om aktindsigt i Rådets dokumenter (96/705/Euratom, EKSF, EF)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 151, stk. 3,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, særlig artikel 30, stk. 2,

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, særlig artikel 121, stk. 2,

under henvisning til Rådets forretningsorden, særlig artikel 22, og

ud fra følgende betragtninger:

Erfaringerne viser, at der er behov for visse ændringer i Rådets afgørelse 93/731/EF af 20. december 1993 om aktindsigt i Rådets dokumenter (1);

der skal være mulighed for en vis fleksibilitet hvad angår fristerne for Generalsekretariatets besvarelse af begæringer om aktindsigt i Rådets dokumenter og Rådets besvarelse af bekræftede begæringer, men denne mulighed bør kun anvendes undtagelsesvis;

artikel 9 i afgørelse 93/731/EF er blevet irrelevant og bør udskiftes -

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Afgørelse 93/731/EF ændres således:

i) I artikel 2, stk. 1, fodnote 1), ændres »Rue de la Loi 170« til »Rue de la Loi 175«.

ii) I artikel 7 tilføjes følgende stykke:

»5. Generalsekretæren kan undtagelsesvis efter forudgående underretning af den pågældende forlænge de frister, der er nævnt i denne artikels stk. 1, første punktum, og stk. 3, med en måned.«

iii) Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Generalsekretæren aflægger i 1996 og derefter hvert andet år rapport om gennemførelsen af denne afgørelse.«

Artikel 2

Denne afgørelse får virkning fra dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Udfærdiget i Bruxelles, den 6. december 1996.

På Rådets vegne

D. SPRING

Formand

(1) EFT nr. L 340 af 31. 12. 1993, s. 43.