|
10.7.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
L 221/64 |
KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESFORORDNING (EU) 2020/991
af 13. maj 2020
om åbning og forvaltning af toldkontingenter for import af ris med oprindelse i Den Socialistiske Republik Vietnam
EUROPA-KOMMISSIONEN HAR —
under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,
under henvisning til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 af 17. december 2013 om en fælles markedsordning for landbrugsprodukter og om ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 922/72, (EØF) nr. 234/79, (EF) nr. 1037/2001 og (EF) nr. 1234/2007 (1), særlig artikel 187, stk. 1, litra a)-d), og
ud fra følgende betragtninger:
|
(1) |
Frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (»aftalen«) blev godkendt ved Rådets afgørelse (EU) 2020/753 (2). I aftalens artikel 2.7 fastsættes navnlig bestemmelser om nedsættelse eller afskaffelse af told på varer med oprindelse i den anden part i overensstemmelse med planerne i bilag 2-A til aftalen. |
|
(2) |
I overensstemmelse med afsnit B, underafsnit 1, punkt 5-10, i bilag 2-A til aftalen skal Unionen åbne toldkontingenter for import af 80 000 ton ris med oprindelse i Vietnam. |
|
(3) |
Der bør derfor åbnes toldkontingenter for import af ris med oprindelse i Vietnam. For at sikre at disse kontingenter forvaltes korrekt, bør det fastsættes, at import sker mod udstedelse af importlicenser, for hvilke der bør stilles sikkerhed. Kommissionen bør forvalte disse toldkontingenter efter den metode, der er nævnt i artikel 184, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013. Desuden finder Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 (3) og (EF) nr. 1342/2003 (4) samt Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 (5) anvendelse, medmindre andet er fastsat i nærværende forordning. |
|
(4) |
For at undgå at import i forbindelse med disse toldkontingenter forstyrrer den normale afsætning af EU-ris, bør kontingentperioden opdeles i delperioder for hvert særskilte kontingent, og importen bør fordeles på disse delperioder, så de bedre kan absorberes af EU-markedet. |
|
(5) |
For at sikre at disse kontingenter forvaltes korrekt, bør der fastsættes frister for indgivelse af ansøgning om importlicens og bestemmelser om, hvilke oplysninger ansøgningerne og licenserne skal indeholde. Produktvægt for afskallet og sleben ris bør angives særskilt for at overholde kravene i aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris (6), som blev indgået ved Rådets afgørelse 2005/476/EF (7), samt i aftalen i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Thailand i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994 (8), som blev godkendt ved Rådets afgørelse 2005/953/EF (9). |
|
(6) |
Ansøgninger om importlicenser og medlemsstaternes meddelelser om, hvilke mængder der er omfattet af de pågældende ansøgninger, bør indeholde en angivelse af den reelle vægt i kilogram. Kommissionen omregner de meddelte mængder til den type ækvivalent, der angives for hvert kontingent, som er enten ækvivalent afskallet ris eller ækvivalent sleben ris, med henblik på at kontrollere, om de overstiger kontingentet, og beregner i givet fald fordelingskoefficienten. |
|
(7) |
Protokol nr. 1 til aftalen, som vedrører definitionen af begrebet »produkter med oprindelsesstatus« og metoderne for administrativt samarbejde, indeholder de bestemmelser, der skal gælde for så vidt angår oprindelsesbevis. Der bør derfor fastsættes bestemmelser om fremlæggelse af oprindelsesbevis i overensstemmelse med protokollen. |
|
(8) |
I forbindelse med meddelelser til Kommissionen bør medlemsstaterne af hensyn til administrativ effektivitet anvende de informationssystemer, der er omhandlet i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 (10). |
|
(9) |
Nærværende forordning bør finde anvendelse fra datoen for aftalens ikrafttræden. |
|
(10) |
Foranstaltningerne i denne forordning er i overensstemmelse med udtalelse fra Komitéen for den Fælles Markedsordning for Landbrugsprodukter — |
VEDTAGET DENNE FORORDNING:
Artikel 1
Åbning og forvaltning af toldkontingenter
1. Hvert år i perioden fra den 1. januar til den 31. december åbnes følgende toldkontingenter for import af ris med oprindelse i Vietnam:
|
a) |
20 000 metriske ton udtrykt i ækvivalent afskallet ris omfattet af HS-underposition ex1006 10 eller 1006 20. Kontingentet har løbenummer 09.4729 |
|
b) |
30 000 metriske ton udtrykt i ækvivalent sleben ris omfattet af HS-underposition 1006 30. Kontingentet har løbenummer 09.4730 |
|
c) |
30 000 metriske ton udtrykt i ækvivalent sleben ris omfattet af HS-underposition ex1006 10, 1006 20 eller 1006 30 og tilhørende en af de sorter af aromatisk ris, der er opført i bilag I. Kontingentets løbenummer er 09.4731. |
Alle de kontingentmængder, der er omhandlet i første afsnit, skal fordeles på delperioder, jf. bilag I.
2. Uanset stk. 1 åbnes kontingentperioden i det år, hvor denne forordning træder i kraft, fra datoen for forordningens ikrafttræden til den 31. december samme år.
3. For år 1 af hver af de i stk. 1 omhandlede toldkontingenter beregnes mængden af det pågældende toldkontingent ved at fratrække den mængde, der svarer til perioden fra den 1. januar til datoen for aftalens ikrafttræden.
4. Toldsatsen ved import under de toldkontingenter, der er omhandlet i stk. 1, fastsættes til 0 EUR pr. ton.
5. De omregningssatser mellem uafskallet ris, afskallet ris, delvis sleben ris og sleben ris, der er omhandlet i artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1312/2008 (11), finder anvendelse.
6. De toldkontingenter, der er omhandlet i stk. 1, forvaltes efter den metode, der er omhandlet i artikel 184, stk. 2, litra b), i forordning (EU) nr. 1308/2013.
7. Forordning (EF) nr. 1301/2006, (EF) nr. 1342/2003 og delegeret forordning (EU) 2016/1237 finder anvendelse, med forbehold af nærværende forordnings artikel 2, stk. 4.
Artikel 2
Ansøgninger om importlicenser
1. Ansøgninger om importlicenser indgives til medlemsstaternes kompetente myndigheder inden for de første syv kalenderdage af hver måned i toldkontingentperioden, undtagen i december, hvor der ikke kan indgives ansøgninger. Ansøgninger om importlicenser med gyldighed fra den 1. januar skal indgives mellem den 23. og den 30. november i det foregående år. Hver ansøgning om importlicens skal indeholde ét løbenummer og én KN-kode. Både rubrik 15 og 16 i licensansøgningen skal indeholde en henvisning til beskrivelsen af produkterne og deres KN-kode.
2. I hver ansøgning om importlicens skal der angives en mængde i produktvægt, der er specificeret for løbenummeret, jf. artikel 1, stk. 1, første afsnit. Dette angives i kilo rundet ned til nærmeste enhed for KN-koden.
3. I rubrik 8 i ansøgningen om importlicens angives »Viet Nam«, »Viet-Nam« eller »Vietnam«, og der sættes kryds i »ja«-rubrikken. Licenserne er kun gyldige for produkter med oprindelse i Vietnam. Overgang til fri omsætning forudsætter, at der forelægges et oprindelsesvis som defineret i artikel 15, stk. 2, i protokol 1 til aftalen.
4. Uanset artikel 6, stk. 1, i forordning (EF) nr. 1301/2006 kan ansøgere indgive højst 1 importlicensansøgning pr. måned for samme kontingentløbenummer.
5. Der stilles en sikkerhed på 30 EUR/ton i forbindelse med indgivelsen af ansøgningen om importlicens.
Artikel 3
Fordelingskoefficient og udstedelse af importlicens
1. Importlicenser udstedes for mængden i produktvægt for hvert løbenummer, jf. artikel 1, stk. 1, første afsnit, og med forbehold af stk. 2 og 3.
2. Hvis de oplysninger, som medlemsstaterne har givet i overensstemmelse med artikel 7, viser, at de mængder, der er omfattet af licensansøgningerne, overstiger de mængder, der er til rådighed i den pågældende importkontingentdelperiode, fastsætter Kommissionen en fordelingskoefficient i henhold til artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 1301/2006. Med henblik herpå omregner Kommissionen de mængder i produktvægt, som medlemsstaterne har givet meddelelse om, til mængder af den type ækvivalent, som angives for hvert løbenummer, jf. denne forordnings artikel 1, stk. 1, første afsnit.
Fordelingskoefficienten offentliggøres på en passende måde på internettet senest den 22. dag i hver måned. Kommissionen offentliggør samtidig de mængder, der er til rådighed i den næstfølgende delperiode. Hvis ansøgningen blev indgivet mellem den 23. og den 30. november, offentliggøres fordelingskoefficienten senest den 14. december.
3. Importlicenser udstedes for de mængder i produktvægt, som angives for hvert løbenummer, jf. artikel 1, stk. 1, første afsnit, og som fremkommer ved at multiplicere mængderne i importlicensansøgningerne med fordelingskoefficienten. Den mængde, der fremkommer ved anvendelse af fordelingskoefficienten, rundes ned til nærmeste enhed.
4. Importlicenserne udstedes, efter at Kommissionen har offentliggjort fordelingskoefficienten og inden månedens udgang.
5. Importlicenser, der gælder fra den 1. januar, udstedes i perioden fra den 15. til den 31. december det foregående år.
Artikel 4
Importlicensers gyldighed
1. Importlicenser er gyldige:
|
a) |
fra den første kalenderdag i måneden efter indgivelsen af en ansøgning for ansøgninger indgivet i toldkontingentperioden |
|
b) |
fra den 1. januar det følgende år for ansøgninger indgivet mellem den 23. og 30. november i det foregående år. |
2. Toldkontingentmængderne fordeles på delperioderne, og de licenser, der udstedes hver måned, er gyldige i fire måneder, men udløber dog ikke senere end ved toldkontingentperiodens udgang.
3. Forlænges gyldighedsperioden for en importlicens for de toldkontingenter, som er omhandlet i artikel 1, stk. 1, på grund af force majeure, jf. artikel 16 i Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 (12), må forlængelsen ikke strække sig ud over toldkontingentperioden.
Artikel 5
Ægthedscertifikat
1. Ægthedscertifikatet, der udstedes af et kompetent organ i Vietnam opført i bilag II, og hvoraf det fremgår, at risen tilhører en af de specifikke sorter af aromatisk ris, der er nævnt i bilag I, skal udformes i overensstemmelse med modellen i bilag III.
Formularerne skal trykkes og udfyldes på engelsk.
2. Alle ægthedscertifikater forsynes i rubrikken øverst til højre med et løbenummer. Kopierne har samme løbenummer som originalen.
3. Ægthedscertifikatet er gyldigt i 120 dage fra udstedelsesdatoen.
Det er kun gyldigt, hvis rubrikkerne er behørigt udfyldt, og det er undertegnet.
Ægthedscertifikatet er behørigt underskrevet, når det angiver dato og sted for udstedelsen og er forsynet med det udstedende organs stempel samt er underskrevet af den eller de personer, der er beføjet dertil.
4. Ægthedscertifikatet skal forelægges for toldmyndighederne for at kontrollere, at betingelserne for at udnytte toldkontingentet med løbenummer 09.4731 er opfyldt.
Det kompetente organ i Vietnam, som er opført i bilag II, giver Kommissionen alle relevante oplysninger, som kan bidrage til kontrollen af ægthedscertifikatets oplysninger, navnlig aftryk af de stempler, som det har anvendt.
Artikel 6
Oprindelsesbevis
Produkternes overgang til fri omsætning i Unionen er betinget af, at Unionens toldmyndigheder forelægges et oprindelsesbevis, jf. artikel 15, stk. 2, i protokol 1 til aftalen. Oprindelsesbeviset skal være et oprindelsescertifikat eller en erklæring på en faktura, følgeseddel eller et andet handelsdokument, som beskriver de pågældende produkter tilstrækkeligt detaljeret til, at de kan identificeres.
Artikel 7
Meddelelse om mængder til Kommissionen
1. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de samlede mængder for hver KN-kode, der er omfattet af ansøgninger om importlicens, for hvert af de i artikel 1, stk. 1, nævnte toldkontingenter:
|
a) |
inden den 14. dag i en måned, hvis en licensansøgning indgives i løbet af de første syv kalenderdage af en måned |
|
b) |
inden den 6. december, hvis en licensansøgning indgives mellem den 23. og den 30. november. |
2. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de mængder for hver KN-kode, der er omfattet af importlicenser, som de har udstedt for hvert af de i artikel 1, stk. 1, omhandlede toldkontingenter:
|
a) |
inden den sidste dag i måneden, hvis en licensansøgning for et toldkontingent indgives i løbet af de første syv kalenderdage af måneden |
|
b) |
inden den 31. december, hvis en licensansøgning for et toldkontingent indgives mellem den 23. og den 30. november. |
3. Medlemsstaterne giver Kommissionen meddelelse om de uudnyttede mængder, der er omfattet af de udstedte importlicenser, inden for fire måneder efter udløbet af de pågældende licensers gyldighedsperiode. De uudnyttede mængder skal svare til forskellen mellem de mængder, der er anført på importlicensernes bagside, og de mængder, for hvilke disse licenser er udstedt.
4. I den sidste delperiode skal de uudnyttede mængder meddeles sammen med den meddelelse, der er omhandlet i stk. 1, litra a).
5. Mængderne angives i kilo produktvægt og opdeles efter løbenummer og oprindelse, hvis det er relevant.
6. Uudnyttede mængder skal lægges til de mængder, der er til rådighed i den næste delperiode. Ved udgangen af den årlige kontingentperiode overføres ingen uudnyttet mængde til den efterfølgende årlige kontingentperiode.
7. Artikel 3 i gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 finder anvendelse på de perioder og frister, der er fastsat i denne artikel.
Artikel 8
Ikrafttræden og anvendelse
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.
Den anvendes fra den 1. august 2020.
Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.
Udfærdiget i Bruxelles, den 13. maj 2020.
På Kommissionens vegne
Ursula VON DER LEYEN
Formand
(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671.
(2) Rådets afgørelse (EU) 2020/753 af 30. marts 2020 om indgåelse af frihandelsaftalen mellem Den Europæiske Union og Den Socialistiske Republik Vietnam (EUT L 186 af 12.6.2020, s. 1).
(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1301/2006 af 31. august 2006 om fælles regler for administration af toldkontingenter for import af landbrugsprodukter på grundlag af en importlicensordning (EUT L 238 af 1.9.2006, s. 13).
(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 1342/2003 af 28. juli 2003 om særlige gennemførelsesbestemmelser for ordningen med import- og eksportlicenser for korn og ris (EUT L 189 af 29.7.2003, s. 12).
(5) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2016/1237 af 18. maj 2016 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår bestemmelserne for anvendelse af ordningen med import- og eksportlicenser og om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1306/2013 for så vidt angår bestemmelserne om frigivelse og fortabelse af sikkerhed, der er stillet for sådanne licenser, om ændring af Kommissionens forordning (EF) nr. 2535/2001, (EF) nr. 1342/2003, (EF) nr. 2336/2003, (EF) nr. 951/2006, (EF) nr. 341/2007 og (EF) nr. 382/2008 og om ophævelse af Kommissionens forordning (EF) nr. 2390/98, (EF) nr. 1345/2005, (EF) nr. 376/2008 og (EF) nr. 507/2008 (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 1).
(6) EUT L 170 af 1.7.2005, s. 67.
(7) Rådets afgørelse 2005/476/EF af 21. juni 2005 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Amerikas Forenede Stater om metoden for beregning af toldsatserne for afskallet ris og om ændring af afgørelse 2004/617/EF, 2004/618/EF og 2004/619/EF (EUT L 170 af 1.7.2005, s. 67).
(8) EUT L 346 af 29.12.2005, s. 26.
(9) Rådets afgørelse 2005/953/EF af 20. december 2005 om indgåelse af en aftale i form af brevveksling mellem Det Europæiske Fællesskab og Thailand i henhold til artikel XXVIII i GATT 1994 om ændring af indrømmelser for ris i EF-liste CXL, der er knyttet som bilag til GATT 1994 (EUT L 346 af 29.12.2005, s. 24).
(10) Kommissionens delegerede forordning (EU) 2017/1183 af 20. april 2017 om supplering af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1307/2013 og (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår formidling til Kommissionen af oplysninger og dokumenter (EUT L 171 af 4.7.2017, s. 100).
(11) Kommissionens forordning (EF) nr. 1312/2008 af 19. december 2008 om fastsættelse af omregningssatser, forarbejdningsomkostninger og værdi af biprodukter for de forskellige forarbejdningstrin for ris (EUT L 344 af 20.12.2008, s. 56).
(12) Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2016/1239 af 18. maj 2016 om gennemførelsesbestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 for så vidt angår ordningen for import- og eksportlicenser (EUT L 206 af 30.7.2016, s. 44).
BILAG I
|
a) |
Importtoldkontingent på 20 000 metriske ton udtrykt i ækvivalent afskallet ris tariferet under følgende KN-koder, jf. artikel 1, stk. 1, litra a):
|
Kontingentet fordeles på følgende delperioder:
|
Mængde (i ton) |
Løbenummer |
Delperioder (mængder i ton) |
|||
|
1. januar-31. marts |
1. april-30. juni |
1. juli-30. september: |
1. oktober-31. december |
||
|
20 000 |
09.4729 |
10 000 |
5 000 |
5 000 |
— |
|
b) |
Importtoldkontingent på 30 000 metriske ton udtrykt i ækvivalent poleret ris tariferet under følgende KN-koder, jf. artikel 1, stk. 1, litra b):
|
Kontingentet fordeles på følgende delperioder:
|
Mængde (i ton) |
Løbenummer |
Delperioder (mængder i ton) |
|||
|
1. januar-31. marts |
1. april-30. juni |
1. juli-31. september |
1. oktober-31. december |
||
|
30 000 |
09.4730 |
15 000 |
7 500 |
7 500 |
— |
|
c) |
Importtoldkontingent på 30 000 metriske ton udtrykt i ækvivalent poleret ris tariferet under følgende KN-koder, jf. artikel 1, stk. 1, litra c):
|
Sorter af aromatisk ris med oprindelse i Vietnam, der er omfattet af det i artikel 1, stk. 1, litra c), omhandlede importtoldkontingent:
Jasmine 85
ST 5
ST 20
Nang Hoa 9 (NàngHoa 9)
VD 20
RVT
OM 4900
OM 5451
Tai nguyen Cho Dao (Tàinguyên Cho Dào)
Kontingentet fordeles på følgende delperioder:
|
Mængde (i ton) |
Løbenummer |
Delperioder (mængder i ton) |
|||
|
1. januar-31. marts |
1. april-30. juni |
1. juli-30. september: |
1. oktober-31. december |
||
|
30 000 |
09.4731 |
15 000 |
7 500 |
7 500 |
— |
BILAG II
Organer, der er kompetente til at udstede de i artikel 5 omhandlede ægthedscertifikater
Ministeriet for landbrug og udvikling af landdistrikter i Vietnam
BILAG III
Model til ægthedscertifikatet, jf. artikel 5
|
CERTIFICATE OF AUTHENTICITY for export to the European Union |
|||||
|
No |
ORIGINAL |
||||
|
issued by (Name and full address of issuing body) |
||||||
|
|
|
|||||
|
||||||
|
||||||
|
|
|||||
|
||||||
|
||||||
|
Place and date: |
Signature: |
|||||
|
||||||
|
Place and date: |
Signature: |
Stamp: |
||||
|
||||||