I sag 92/78
SIMMENTHAL, S.P.A., med hjemsted i Aprilia (Italien), repræsenteret af advokaterne Emilio Cappelli og Paolo De Caterini, Rom, og med valgt adresse i Luxembourg på advokat Charles Turk's kontor, 4, rue Nicolas Welter,
støttet af
DEN ITALIENSKE REPUBLIKS REGERING, repræsenteret af ambassadør Adolfo Maresca som befuldmægtiget, bistået af Ivo Maria Braguglia, vice-avvocato delle Stato, og med valgt adresse på Italiens ambassade i Luxembourg,
intervenient,
KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER, repræsenteret af sin juridiske konsulent Peter Kalbe som befuldmægtiget, bistået af Guido Berardis, medlem af den juridiske tjeneste, og med valgt adresse i Luxembourg hos sin juridiske rådgiver Mario Cervino, Jean Monnet-bygningen, Kirchberg,
angående ophævelse af Kommissionens beslutning 78/258 af
afsiger
DOMSTOLEN
sammensat af præsidenten H. Kutscher, afdelingsformændene J. Mertens de Wilmars og Mackenzie Stuart, dommerne A. M. Donner, P. Pescatore, M. Sørensen, A. O'Keeffe, G. Bosco og A. Touffait,
generaladvokat: G. Reischl
justitssekretær: A. Van Houtte
følgende
De faktiske omstændigheder, retsforhandlingernes forløb, samt parternes søgsmålsgrunde, indsigelser og øvrige anbringender kan sammenfattes således:
Rådets forordning nr. 805/68 af
Imidlertid underlagde forordningens artikel 14, stk. 1, frosset kød bestemt til forarbejdning (for fjerdinger og udbenede eller ikke-udbenede dele) en speciel indførselsordning bestående i en hel eller delvis suspension af importafgiften. Fuldstændig suspension af importafgiften var i artikel 14, stk. 3, litra a), hjemlet for kød bestemt til fremstilling af konserves, som henhører under den fælles toldtarifs position
Den
I betragtning dels af, at markedssituationen for oksekød, der gennem flere år havde været præget af knaphed i forbindelse med prisstigninger, siden ændrede sig til en situation med faldende markedspriser, hvilket forværredes ved massiv import, samt dels af, at det var nødvendigt at tilpasse importordningen for at undgå, at lignende situationer kunne gentage sig, anså Rådet det for nødvendigt at tilpasse visse særordninger for at tage hensyn til udbud og efterspørgsel i Fællesskabet; dette skulle ske i forbindelse med årlige skønsmæssige opgørelser. Rådet ændrede derfor navnlig artikel 14 i forordning nr. 805/68 således, at frosset kød bestemt til forarbejdning, der kunne importeres under total suspension af importafgiften, herefter kun var omfattet af fritagelsen på nye betingelser:
Gennemførelsesbestemmelserne i henhold til Rådets forordning nr. 425/77 blev udstedt af Kommissionen ved forordning nr. 858/77 af
For at blive omfattet af den fuldstændige suspension af importafgiften krævedes det ifølge disse betingelser, at den licensansøgning eller de licensansøgninger, der er indgivet af én og samme person, skal omfatte en samlet mængde svarende til mindst 5 tons ikke-udbenet kød og højst 10 % af den mængde, der er fastsat af Kommissionen i henhold til den nye artikel 14 i forordning nr. 805/68 for det kvartal, hvori licensansøgningen eller licensansøgningerne er indgivet (artikel 3 i forordning nr. 1384/77).
For øvrigt kan ansøgningerne kun tages i betragtning, såfremt de hidrører fra fysisk eller juridisk person, som i mindst 12 måneder har udøvet erhvervsvirksomhed inden for husdyrbrugs- og kødsektoren, og som er officielt registreret i en medlemsstat (artikel 1 i forordning nr. 2901/77).
Den
I henhold til den nævnte forordnings artikel 1, stk. 1, er indførsel med fuld suspension af importafgiften betinget af, at der fremlægges en kontrakt om køb af frosset oksekød fra et interventionsorgan, indgået i overensstemmelse med forordningen. Stykke 2 i artikel 1 bestemmer, at salget finder sted ved licitation i overensstemmelse med artiklerne 6-14 i Kommissionens forordning nr. 16/69 af
I henhold til artikel 2 i forordning nr. 2900/77 afholder interventionsorganerne særlige kvartalsvise licitationer
Efter forordningens artikel 3 kan bud kun indgives for de ti første dage i hvert kvartal. Den første gang kan de dog kun indgives i perioden fra den
Med hjemmel navnlig i forordningerne nr. 216/69, 2900/77 og 2901/77 offentliggjorde Kommissionen den
I forbindelse med den nævnte almindelige licitationsbekendtgørelse offentliggjorde Kommissionen en række særlige licitationer, herunder licitationsbekendtgørelse nr. It P 1 — forordning (EØF) nr. 2900/77 over salg af frosset, ikke udbenet oksekød, som det italienske interventionsorgan ligger inde med (EFT C 11, s. 34).
Ifølge den særlige licitationsbekendtgørelse kunne det italienske interventionsorgan sælge ca.
Den
Den
Beslutningen fastsætter i artikel 1, stk. 1, i forbindelse med bilaget de mindstesalgspriser for det af interventionsorganeme oplagrede frosne oksekød, der skal tages i betragtning i forbindelse med licitationen i henhold til forodning nr. 2400/77, for hvilken fristen for indlevering af bud udløb den
For tidsrummet 1. januar-
Den
I medfør af EØF-traktatens artikel 173, stk. 2, har selskabet Simmenthal den
Samme dag, den
Ved kendelse af
Ved stævning af
Skriftvekslingen i hovedsagen er foregået forskriftsmæssigt.
På grundlag af den refererende dommers rapport og efter at have hørt generaladvokaten har Domstolen besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgående bevisførelse.
Den har imidlertid opfordret selskabet Simmenthal og Kommissionen til, inden indledningen af den mundtlige forhandling, skriftligt at besvare visse spørgsmål. Opfordringen er blevet imødekommet inden for de foreskrevne frister.
Under begæringen om foreløbige forholdsregler har
det statueres, at søgsmålet kan påkendes i realiteten;
det statueres i medfør af EØF-traktatens artikel 173 og 174, at Kommissionens beslutning 78/258 af
Kommissionen idømmes sagsomkostningerne.
sagen afvises, eller det statueres, at den ikke har fornødent grundlag;
sagsøgerne idømmes sagsomkostningerne.
Søgsmålet må derimod afvises, fordi sagsøgerne ikke har søgsmålsinteresse.
Hvad enten budene fra første kvartal af 1978 blev accepteret eller afslået, har de definitivt udtømt deres retsvirkninger. De accepterede bud skabte for de pågældende erhvervsdrivende rettigheder, der ikke kan annulleres med tilbagevirkende kraft. En annullation af den anfægtede beslutning kan overhovedet ikke få den ønskede virkning: kontrakterne er blevet indgået, licenserne udstedt og importen foretaget, hvorefter de afslåede bud bortfaldt. Beslutningen har udtømt samtlige retsvirkninger, og en eventuel annullation kan ikke give sagsøgerne nogen fordele.
Den anfægtede beslutning er ikke en typisk individuel beslutning, der pålægger eller forbyder en bestemt person at foretage eller undlade en handling; dens væsentligste funktion er på grundlag af objektive forhold at konstatere resultaterne af en velafgrænset licitationsprocedure, der førte til udelukkelse af sagsøgerne. En annullation af en sådan beslutning medfører med sikkerhed ikke, at sagsøgerne opnår det af dem ønskede resultat, ej heller, at der fratages tredjemænd det, som de opnåede ved at deltage i licitationen under de samme betingelser.
Sagsøgerne kan ikke påberåbe sig at ville forsvare forarbejdningsindustriens fælles interesse: et søgsmål om annullation af en beslutning skal baseres på en personlig søgsmålsinteresse med henblik på at opnå en retsafgørelse, der har konkrete og umiddelbare virkninger inden for sagsøgernes retlige sfære.
For så vidt som formålet med sagsanlægget er at få statueret, at de forordninger, der er gundlaget for den anfægtede beslutning, ikke kan anvendes, og at det i konsekvens heraf anerkendes, at de er ugyldige og må ændres, tilsigter sagsøgerne, at Fællesskabet tvinges til at ændre det system med særlige betingelser for import, der er indført ved de pågældende forordninger, hvilket da enten skal ske med henvisning til overholdelsen af et almindeligt legalitetsprincip eller rent faktisk for at imødekomme deres egne opfattelser. Dette krav er klart et udtryk for en usaglig anvendelse af processuelle regler, hvilket åbenbart strider mod den af traktaten fastsatte søgsmålsordning.
Efter anlæggelse af en sag i henhold til artikel 173, hvorunder sagsøgerne tydeligvis påstår annullation af en retsakt, hvis hypotetiske virkning viser, at sagsøgerne totalt mangler søgsmålsinteresse, søger de via en ukorrekt brug af bestemmelserne i artikel 184 at anfægte de forordninger, der ligger til grund for den formelt anfægtede retsakt, og herved omgår de søgsmålsbetingelserne efter artikel 173.
Den virkelige mening med artikel 184 er at gøre det muligt, at man under en sag for Domstolen yderligere med henblik på afgørelsen i realiteten kan søge at påberåbe sig, at en forordning ikke kan finde anvendelse. Et søgsmål, der i medfør af artikel 173 er anlagt mod en bestemt retsakt, og som må afvises på grund af sagsøgerens manglende søgsmålsinteresse, kan ikke
For private står den præjudicielle fremgangsmåde efter artikel 177 til rådighed; den er ikke underlagt nogen frist og kan medføre de af sagsøgeren ønskede retsvirkninger. Hvis der under en sådan fremgangsmåde statueres ugyldighed, har det meget vigtigere virkninger set ud fra den hypotetiske nødvendighed af at ændre den som ulovlig erklærede retsakt.
Søgsmål efter artikel 173 skal beskytte privates rettigheder og ikke skabe et instrument, der kan anvendes til at pålægge Fællesskabets institutioner at vælge en bestemt økonomisk politik, der udelukkende er dikteret af denne eller hin privates særinteresser.
Hvad angår påstanden om sagsøgernes manglende søgsmålsinteresse, må det erindres, at de slet ikke kræver nogen ret til at importere kød med fritagelse af importafgiften og ikke ønsker nogen anden fordel; de mener,
I praksis vil Kommissionens opfattelse føre til, at alle eller næsten alle generelle retsakter fra Fællesskabets institutioner beskyttes mod enhver risiko for, at private kan anfægte dem.
Der kan ikke herske tvivl om, at sagsøgerne inden for rammerne af den særlige ordning for import af frosset oksekød bestemt til forarbejdning har en individuel retsposition eller en retligt beskyttet interesse, ikke i at importere bestemte mængder af det pågældende kød, men i at deltage med de øvrige konkurrenter i de specielle fremgangsmåder for udstedelse af de efter ordningen gældende importtilladelser på reelt lige, herunder administrative vilkår. Selv om sagsøgerne ikke kan opnå nogen fordel med tilbagevirkning af en eventuel annullation af den anfægtede retsakt, gælder det dog ikke desto mindre, at Kommissionen i en retsorden, der bygger på retsstatsprincipper, har pligt til at foretage de nødvendige ændringer i de retsakter, som Domstolen har statueret er ulovlige. Artikel 14 i forordning nr. 805/68 i affattelsen efter forordning nr. 425/77 giver Kommissionen kompetence men også pligt til ved forskrifter at regulere og forvalte den særlige importordning efter de kriterier, der opstilles i forordning nr. 805/68, under overholdelse af traktaten, Rådets basisforordninger og de almindelige principper, der ligger til grund for Fællesskabets retsorden.
Helbredelsen af de mangler, der muligvis befindes at foreligge i henhold til en dom fra Domstolen, genopretter den skade i den individuelle retsstilling, der for sagsøgernes vedkommende hidrører fra, at de deltog i proceduren med tildeling af importtilladelsen, dog med forbehold af spørgsmålet om eventuel erstatning for den faktisk lidte skade.
Den indeholder intet som helst, der kan gøre de pågældende og Domstolen bekendt med de grunde, som Kommissionen lagde vægt på ved sit valg, og som vedrører fastsættelsen af mindstesalgspriserne for det kød, som interventionsorganeme ligger inde med, og fastsættelsen af de mængder, der kan indføres på særlige betingelser i første kvartal af 1978.
På prisområdet skal to målsætninger forenes. Rådets forordning nr. 98/69 af
At fastsætte både minimumspriser og fastlægge de mængder, der kvartalsvis kan importeres, er noget ganske andet en den rutineafgørelse, der blot hidrører fra automatiske konstateringer: de ovennævnte handlinger er et udslag af Kommissionens frie skøn, hvem det påhviler at udføre den omtålelige opgave at søge at forene modstridende offentlige interesser.
Med hensyn til de forskellige valg, Kommissionen traf ved den første gennemførelse af koblingssystemet, må opmærksomheden henledes på, at efter artikel 14, stk. 4, litra b), i forordning nr. 805/68 i den affattelse, den fik ved forordning nr. 425/77, skulle Kommissionen fastlægge forholdet mellem de mængder kød, der kunne importeres med fuldstændig suspension af importafgiften, og de mængder, for hvilke der forelå kontrakt om køb hos et interventionsorgan. Fastsættelsen af det nævnte forhold burde have været begrundet, navnlig med hensyn til lagrenes størrelse og nødvendigheden af hurtigt at få dem bragt ned; men forholdet var helt uventet angivet i bilaget til forordning nr. 2901/77, uden at der var henvist hertil i betragtningerne eller bestemmelserne.
Hvad angår Kommissionens kvartalvise fastsættelse af de mængder frosset kød, der kunne importeres med fuldstændig suspension af importafgiften, nøjedes den i beslutningen med, uden nogen som helst begrundelse, for første kvartal af 1978 at fastsætte dem til
Hvad angår situationen specielt i Italien, angiver beslutningen ikke de grunde, der fik Kommissionen til af fastsætte så høje salgspriser, at de nåede op på eller endog oversteg selv prisen for køb fra lagrene.
Da Kommissionen fastsatte de mængder, der med særlige fordele kunne importeres i første kvartal af 1978, tog Kommissionen overhovedet ikke hensyn til den faktiske situation med hensyn til, dels hvor meget frosset kød der var til rådighed, dels behovene hos de forskellige staters forarbejdningsindustri; ved fastsættelsen af mindstesalgspriserne ignorede den totalt den privilegerede offentlige interesse, der ligger til grund for hele den særlige importordning. Den begik derfor magtfordrejning i alvorlig grad og overskred klart grænserne for det skøn, den har i henhold til traktaten og forordning nr. 805/68. Under alle omstændigheder er det ubestrideligt, at der helt mangler begrundelse.
Reglerne i disse tekster mangler totalt foranstaltninger, der sikrer anonymiteten for de forskellige bud, der afgives til de nationale interventionsorganer, og som herefter af dem oversendes til Kommissionen. Kommissionen fastsatte dels de mængder, der kunne importeres, dels mindstesalgspriserne på grundlag af navnelister, som blev stillet til rådighed af interventionsorganerne. Denne kendsgerning strider imod de mest elementære principper om korrekt og upartisk adfærd i den offentlige forvaltning og kan medføre, at enhver afgørelse truffet under sådanne omstændigheder bliver en nullitet.
I første række burde Kommissionen under alle omstændigheder have bestræbt sig på adækvat at begrunde de forskellige gennemførelsesbeslutninger, hvilket ikke er tilfældet i nærværende sag.
Den omstændighed, at den mængde, der kunne importeres, uden forskel stod til rådighed for enhver fysisk eller juridisk person, der drev virksomhed i husdyrbrugs- og kødsektoren blot på den betingelse, at de var officielt registreret i en medlemsstat (artiklerne 11 og 11a i forordning nr. 585/77 som ændret ved forordningerne nr. 1398/77 og 2901/77), skaber alvorlig forskelsbehandling til skade for konservesindustrien, hvis behov den særlige importordning egentlig skulle tilgodese. Den egentlige forarbejdningsindustri blev herved kastet ud i konkurrence med et praktisk taget ubestemt antal potentielt interesserede (opdrættere, grossister, speditører, ja endog detailhandlere), som intet har med konservesindustrien at gøre, og som, viste det sig, fik tildelt næsten samtlige importlicenser. Denne situation strider mod selve principperne for indførelsen af en særlig importordning, hvis formål ifølge forordning nr. 805/68 er
At knytte import med fritagelse af importafgiften sammen med køb af kød hos de nationale interventionsorganer uden at skulle angive anvendelsesformålet skaber et yderligere privilegium til de licitations-deltagere, der ikke hører til forarbejdningsindustrien.
Kommissionens ønske om at gøre det muligt for de små forarbejdningsvirksomheder at søge bistand hos importørerne kunne være tilgodeset ved andre midler.
Den vanskelige koblings-operation blev gennemført uden skyldig hensyntagen til dens dobbelte funktion. Operationens første del, købet af fællesskabskød, kunne ikke gennemføres ved en normal nedbringelse af lagrene, der skulle have det ene formål at tømme interventionsorganernes kølehuse til højeste pris, dvs. på de for Fællesskabets budget mest favorable betingelser: forarbejdningsvirksomhederne fik herved indirekte frataget en stor del af den fordel, der er forbundet med fuld suspension af importafgiften.
Kommissionen ignorerede totalt almenhedens interesser, som er lige så væsentlige som de, der er forbundet med afstætningen af kødlagrene, grundlaget for koblings-operationens anden fase, nemlig den særlige import. Herved har Kommissionen gjort sig skyldig i magtfordrejning.
For øvrigt er koblings-systemet unødigt hårdt for de egentlige forarbejdningsvirksomheder, på hvem der, når alt kommer til alt, hviler en overordentlig stor byrde. De af Kommissionen vedtagne bestemmelser indeholder derfor en åbenbar krænkelse af princippet om forholdet mellem mål og midler.
Betingelserne for gennemførelse af koblings-systemet opfylder overhovedet ikke eller kun i ringe omfang forarbejdningsindustriens behov for fra tredjelande at kunne importere råvaren på vilkår, der ikke er for byrdefulde i forhold til verdensmarkedets; derimod tager de i ekstremt omfang hensyn til det andet behov, som følger af, at det er nødvendigt at afsætte det overskudskød, interventionsorganerne ligger inde med. Resultaterne af den licitation, som sagsøgerne har anfægtet, bekræfter klart, at mindstesalgsprisen blev fastsat på et niveau, der tilintetgjorde den forarbejdningsindustrien tildelte fordel.
Grundene til dette uacceptable resultat er følgende to: dels samtlige i kødsektoren interesserede erhvervsdrivendes mulighed for at få andel i de godkendte import mængder uden forskelsbehandling, dels den manglende pligt til at anvende det hos interventionsorganet købte kød til industrielt formål.
Inden for rammerne af en særordning, hvis formål er at favorisere import til fordel for forarbejdningsindustrien, er den almindelige grundsætning om, at samtlige erhvervsdrivende skal have lige adgang, absurd; forarbejdningsindustriens særlige situation i forhold til de andre erhvervsdrivendes burde have været anerkendt.
Den omstændighed, at det kød, der blev købt hos interventionsorganeme under koblings-ordningen, ikke pligtmæssigt skulle gå til industrielt formål, tilskynder de ikke-forarbejdende erhvervsdrivende til at afgive høje bud ved licitationen; licitationens minimumspris endte på et sådant niveau, at de mål, der søgtes opnået ved den særlige importordning, blev tilsidesat.
Ved, til skade for forarbejdningsindustrien, at favorisere målsætningen: at få afsat overskuddene, tilsidesatte Kommissionen grundprincipperne for den særlige importordning og begik magtfordrejning.
Dens funktion, der er af typisk forvaltningsmæssig karakter, består i at afslutte den væsentlige fase i licitationsproceduren; den er et led i et system, som både interventionsorganet og de erhvervsdrivende selv har fuldt kendskab til. Den har karakter at en forvaltningsakt, som er udtryk for samarbejde mellem Kommissionen og interventionsorganet inden for rammerne af forvaltningen af systemet. Når henses til beslutningens bestemmelse og de principper, der er systemets grundlag, er beslutningen overhovedet ikke tvetydig, hverken for interventionsorganet eller for de interesserede erhvervsdrivende. For den enkelte licationsdeltager er det helt klart, at hans bud ikke kommer i betragtning, enten når det ligger under minimumsprisen, eller når det ligger over denne, hvis konkurrenterne har budt højere, alt under hensyn til grænserne for den disponible mængde. Fastsættelsen af minimumspriserne og antagelsen af de bedste bud sker efter absolut objektive kriterier: den faktiske markedssituation, de indgivne bud, den disponible vares mængde og kvalitet. Disse forhold, der overhovedet ikke er afhængige af Kommissionens luner, er afgørende for fastsættelsen af minimumspriser med alle heraf følgende konsekvenser. Den anfægtede beslutning begrænser sig til at konstatere resultatet af kombinationen af disse kriterier, og den er, inden for grænserne af denne
Ved forordning nr. 2900/77 konkretiseredes en mulighed, der udtrykkeligt bestod efter forordning nr. 805/68 (som ændret ved forordning nr. 425/77). At import med fuldstændig suspension af importafgiften om nødvendigt gøres betinget af, at der fremlægges en kontrakt om køb af frosset kød hos interventionsorganet, er berettiget, fordi der skal tages hensyn til en vanskelig situation på fællesskabsmarkedet, karakteriseret af farlige overskud. Ordningens formål er ikke at sikre en ubegrænset forsyning af kød med oprindelse i tredjelande, men at tilgodese forarbejdningsindustriens behov ved, at der tages hensyn til den almindelige situation på det indre marked. I så henseende er koblingen udtryk for et tilfredsstillende kompromis: dels muliggør den afsætning af mere eller mindre betydelige mængder interventionskød, dels åbner den mulighed for, at der foretages import med fritagelse af importafgiften.
Under disse omstændigheder ligger der i den retsakt, hvorved Kommissionen beslutter koblingen, en stiltiende begrundelse. For øvrigt kan der for de interesserede erhvervsdrivende ikke bestå tvivl om Kommissionens beslutning; betydningen fremgår i øvrigt klart af dens forskellige dele.
Der er ikke blevet fremsat noget anbringende til støtte for klagepunktet om, at princippet om forholdet mellem mål og midler er blevet tilsidesat.
Fællesskabsmyndighederne har altid respekteret det almindelige princip om, at der ved køb af interventionskød skal sikres lige adgang til varerne og ligebehandling af køberne. Det kød, som importeres i henhold til særordningen, er desuden underlagt en særlig pligt med hensyn til anvendelsen (artikel 11, stk. 1 og 9 i forordning nr. 585/77 som affattet ved forordning nr. 1384/77). Resultatet er, at fortjenesten fra muligheden for at foretage særlig import under alle omstændigheder tilflyder forarbejdningsindustrierne, selv om den i ubetydeligt omfang beskæres af den fortjeneste, som grossisterne beregner sig.
Formålet med at suspendere importafgiften er ganske vist, inden for det muliges grænser, at tage hensyn til forarbejdningsindustriens behov; fordelen ved denne foranstaltning kan imidlertid som sådan gøres afhængig af betingelser eller begrænsninger, der navnlig pålægges under hensyn til fællesskabsmarkedet. Denne overvejelse foranledigede Rådet til at vedtage den grundregel, der gør koblingen mulig: den økonomiske fordel af fritagelsen for importafgiften er betinget af nødvendigheden af at afsætte de lagre, som interventionsorganerne ligger inde med.
Det er sikkert, at der ikke foreligger nogen regel, der garanterer en bestemt økonomisk fordel; den ydede fordel varierer dels efter importafgiftens størrelse, dels efter de markedsbestemte salgspriser for det interventionskød, der tilbydes i forbindelse med koblings-operationerne.
En ydet fordel er ikke nødvendigvis altid absolut eller af konstant værdi.
Det er i hvert fald dristigt at hævde, at koblings-ordningen har udløst en krise, hvis virkninger er katastrofale for forarbejdningsindustrierne.
Under alle omstændigheder er særordningen efter artikel 14 i forordning nr. 805/68 kun en af de fordele, som tilkommer Fællesskabets forarbejdningsindustrier.
Den særlige importordning er bestemt for Fællesskabets konservesindustri, betragtet som en enhed, og ikke tiltænkt den enkelte virksomhed. De disponible mængder er særdeles begrænsede, hvorfor det er nødvendigt at vedtage foranstaltninger, der kan sikre en så bred og ligelig fordeling som muligt, dels sikrer den samlede licitationsprocedure, at alle interesserede erhvervsdrivende får lige adgang, dels er den mængde, som den enkelte erhvervsdrivende kan gøre krav på, begrænset til 100 tons. Med hensyn til det andet punkt har erfaringen vist, at der med henblik på, at systemet fungerer gnidningsløst, er behov for at fastsætte individuelle maksimumsgrænser. En fordeling på grundlag af forarbejdningsindustriens kapaciteter ville have medført betydelige problemer: fastlæggelsen af den nævnte kapacitet ville støde på objektive vanskeligheder, og under alle omstændigheder ville en sådan fordeling, som følge af uligevægten mellem de forskellige egne i Fællesskabet, have ført til at begunstige de industrier i visse medlemsstater, der ved deres størrelse og produktionskapacitet langt overgår de italienske industrier.
Parternes indlæg og deres svar på de af Domstolen stillede spørgsmål blev hørt i retsmødet den
Generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den
Kommissionens forordning nr. 585/77 af Kommissionens forordning nr. 2900/77 af Kommissionens forordning nr. 2901/77 af almindelig bekendtgørelse om periodiske licitationer om frosset oksekød, som interventionsorganerne ligger inde med, med henblik på at tillade indførsel af frosset oksekød til forarbejdning med fuld suspension af importafgiften ( licitationsbekendtgørelse nr. It P 1 — forordning (EØF) nr. 2900/77 — over salg af frosset, ikke-udbenet oksekød, som det italienske interventionsorgan ligger inde med, offentliggjort af Kommissionen den
artikel 1, stk. 1, i forordning nr. 2900/77, hvorefter indførsel med fuldstændig suspension af importafgiften er samme forordnings artikel 2, stk. 1, hvorefter der offentliggøres en generel licitationsbekendtgørelse før den første af de særlige kvartalsvise licitationer, der udbydes af interventionsorganerne, samme forordnings artikel 3, stk. 4, der bestemmer, at et bud for at kunne tages i betragtning skal omfatte en samlet mængde på mindst 5 tons og højst 100 tons, samme forordnings artikel 5, hvorefter der kan fastsættes forskellige minimumspriser for de forskellige kategorier af kød, der falder ind under ordningen med suspension af importafgiften, artikel 11 a i forordning nr. 585/77 — indført ved forordning nr. 2901/77 — der i stykke 1, litra a), bestemmer, at ansøgninger om licens til import af oksekød med suspension af importafgiften skal være ledsaget af den originale købekontrakt for frosset oksekød, som et interventionsorgan ligger inde med, afsluttet i overensstemmelse med forordning nr. 2900/77, stykke 2 i samme artikel 11 a, hvorefter licensansøgningerne kun kan tages i betragtning, såfremt ansøgeren er en fysisk eller juridisk person, som i mindst de seneste tolv måneder har udøvet erhvervsvirksomhed inden for husdyrbrugs- og kødsektoren, og som er officielt registreret i en medlemsstat, den almindelige bekendtgørelse om periodiske licitationer af endelig oplyses der i licitationsbekendtgørelse nr. It P 1 af
Kommissionen udvidede uretmæssigt kredsen af berettigede, som efter basisforordningen skulle have været begrænset til forarbejdningsindustrien, der er ikke fastsat noget krav om anvendelsesformål for det kød fra interventionslagrene, som købes af den således fastsatte personkreds, der foreligger forskellige uregelmæssigheder i mængdemæssig henseende ved de af Kommissionen fastsatte gennemførelsesregler, der fastsattes forskellige priser for salget af kød fra interventionslagrene i de forskellige medlemsstater, og endelig hele mekanismens virkning på niveauet for den minimumspris, som blev fastsat ved beslutning 78/258;
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
Kutscher
Mertens de Wilmars
Mackenzie Stuart
Donner
Pescatore
Sørensen
O'Keeffe
Bosco
Touffait
Afsagt i offentligt retsmøde i Luxembourg den
A. Van Houtte
Justitssekretær
H. Kutscher
Præsident